EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 21.5.2025

COM(2025) 501 final

2025/0130(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2016/679, (EU) 2016/1036, (EU) 2016/1037, (EU) 2017/1129, (EU) 2023/1542 og (EU) 2024/573 for så vidt angår udvidelse af visse afbødende foranstaltninger, der er til rådighed for små og mellemstore virksomheder, til at omfatte små midcapselskaber og yderligere forenklingsforanstaltninger

{COM(2025) 502 final} - {SWD(2025) 501 final}

BEGRUNDELSE

1.1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Europæiske virksomheder skaber beskæftigelse, innovation og velstand. Konkurrenceevne og produktivitet er afgørende forudsætninger for, at virksomhederne kan blomstre, og disse faktorer har været omdrejningspunkt for EU's politik i årtier 1 . For at EU's økonomi kan sætte kurs mod bæredygtig vækst er EU og dets medlemsstater nødt til at foretage strukturelle forbedringer af erhvervsklimaet, herunder gennem målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har fremlagt en plan for europæisk bæredygtig velstand og konkurrenceevne i de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionens mandatperiode 2024-2029 2 . Planens hovedprioriteter er blandt andet at gøre det lettere at drive virksomhed og at uddybe det indre marked.

Kommissionens dagsorden for bedre regulering 3 understøtter også europæiske virksomheders konkurrenceevne, da den har til formål at sikre, at EU-lovgivningen opfylder dens mål uden at indføre unødvendige byrder. I 2023 identificerede Kommissionen behovet for at rationalisere og forenkle indberetningskravene for virksomheder og forvaltninger 4 og gav tilsagn om at reducere dem med 25 % uden at underminere de den relevante lovgivnings politikmål. Dette tilsagn blev efterfølgende øget til en reduktion på 25 % af alle administrative omkostninger og på 35 % for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) 5 .

Mario Draghi påpeger i sin rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne 6 , at EU-lovgivningen pålægger SMV'er og små midcapselskaber (SMC'er) 7 en forholdsmæssigt større byrde end den, der pålægges større virksomheder. I rapporten foreslås det, at Kommissionen bør udvide de gældende afbødende foranstaltninger, der i øjeblikket står til rådighed for SMV'er, til at omfatte små midcapselskaber for at udvide den EU-retlige proportionalitet til at omfatte dem. I Draghirapporten bemærkes det også, at EU mangler en fælles aftalt definition af små midcapselskaber og umiddelbart tilgængelige statistiske data.

Ifølge Enrico Lettas rapport "Much more than a market" vil en skelnen mellem midcapselskaber og store virksomheder i EU-lovgivningen gøre det muligt at indføre mere egnede regler, fremme deres vækst og ligelig deltagelse i det indre marked, navnlig i kriseperioder 8 . Midcapselskaber kan derfor bidrage til at fuldføre det indre marked og gøre det mere velfungerende.

Den 12. september 2023 offentliggjorde Kommissionen hjælpepakken for SMV'er 9 , hvori den bebudede sit mål om at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at konkurrere og vokse, idet den bl.a. sætter fokus på behovene hos virksomheder, der overskrider tærsklerne i SMV-definitionen 10 , samt den bredere vifte af små midcapselskaber. Under aktion 18 i hjælpepakken blev det bebudet, at Kommissionen ville "udvikle en harmoniseret definition af små midcapselskaber" samt "opbygge et datasæt baseret på definitionen af små midcapselskaber og vurdere mulige foranstaltninger, som skal støtte deres vækst" (herunder potentiel anvendelse i tilpasset form af visse foranstaltninger til fordel for SMV'er)."

Det fremgår af "Study to map, measure and portray the EU mid-cap landscape" 11 , at midcapselskaber spiller en afgørende rolle i EU's økonomi og tegner sig for 13 % af den samlede beskæftigelse. De er fremherskende i industrielle økosystemer, der er afgørende for EU's konkurrenceevne og teknologiske suverænitet, såsom elektronik, luft- og rumfart og forsvar, energi, energiintensive industrier og på sundhedsområdet. Midcapselskaber udgør et segment af erhvervssektoren, der klart adskiller sig fra SMV'er, men også fra store virksomheder. Sammenlignet med SMV'er har SMC'er tendens til en hurtigere vækst – ca. 20 % af disse var således SMV'er for tre år siden – og et højere niveau af innovation og digitalisering, selv om de står over for nogle af de samme udfordringer, f.eks. administrative byrder, og deler behovet for mere proportionalitet i ny lovgivning og for målrettet støtte. For at muliggøre en gnidningsløs overgang fra SMV'er til små midcapselskaber er det vigtigt at adressere disse udfordringer på en sammenhængende måde.

Formålet med dette forslag er således at yde målrettet politikstøtte, der kan hjælpe virksomheder med at opskalere, navnlig i relevante og vigtige sektorer. I den nuværende økonomiske kontekst og med henblik på de sektorer, der har en stor andel virksomheder i gruppen med 250-749 ansatte 12 , omfatter SMC-definitionen derfor virksomheder, der er tre gange så store som SMV'er 13 . Dette sker for bedre at ledsage virksomhedernes opskalering og dække et større antal virksomheder. Kommissionen har vedtaget en henstilling om formalisering af en sådan definition (Kommissionens henstilling af 21.5.2025 om definitionen af små midcapvirksomheder – C (2025) 3500 final) som led i en forenklingspakke for små midcapselskaber, som også omfatter dette forslag til direktiv, der indfører afbødende foranstaltninger for SMC'er i gældende lovgivning.

Der anvendes allerede en definition af små midcapselskaber i den generelle gruppefritagelsesforordning 14 og retningslinjerne om risikofinansiering 15 med sigte på identificerede markedssvigt, som kan afhjælpes gennem målrettet offentlig finansiel støtte fra nationale midler. Formålet med en generel SMC-definition er imidlertid ikke at kopiere den definition, der anvendes i statsstøttereglerne som sådan, men at den skal tjene som grundlag for målrettet politikstøtte, der kan hjælpe virksomheder med at opskalere i relevante og vigtige sektorer. Definitionen af små midcapselskaber i denne henstilling berører ikke de tærskler, der betragtes som passende i forbindelse med statsstøtte.

I lyset af ovenstående har dette forslag til formål at inddrage overvejelser vedrørende SMC'er og proportionalitet, når det drejer sig om administrative byrder, i overensstemmelse med den logik, der er forklaret ovenfor, og som består i at lade virksomheder, der er tre gange så store som SMV'er, være omfattet af en række retsakter, der allerede indeholder afbødende foranstaltninger eller støtteforanstaltninger for SMV'er. I retsakter, hvor SMV'er defineres ved henvisning til dele af bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, såsom tærsklerne i nævnte henstillings artikel 2, vil der derfor blive anvendt en lignende tilgang til definitionen af SMC'er.

Formålet er at støtte de SMC'er, der står over for lignende udfordringer som SMV'er. For så vidt som de stadig befinder sig på vækststadiet, kan de også drage fordel af proportionalitet i lovgivningen i stedet for at være underlagt de samme regler som store virksomheder, der er bedre rustet og har flere ressourcer til at håndtere disse regler.

Dette forslag har således til formål at udvide visse bestemmelser, der i øjeblikket gælder for SMV'er, til at omfatte SMC'er og foreslå forenklingsforanstaltninger til fordel for SMV'er og SMC'er i følgende retsakter:

·Forordning (EU) 2016/679 fastsætter bestemmelser om generel databeskyttelse (GDPR). Artikel 30 i forordning (EU) 2016/679 bestemmer, at hver dataansvarlig og databehandler skal føre fortegnelser over behandlingsaktiviteter og fastsætter, hvilke oplysninger disse fortegnelser skal indeholde. Artikel 30, stk. 5, indeholder en undtagelse for SMV'er og organisationer med færre end 250 ansatte, hvorved sådanne enheder ikke behøver at føre sådanne fortegnelser, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Dette forslag har til formål at forenkle og præcisere undtagelsen fra forpligtelsen til at føre fortegnelser i henhold til nævnte artikel ved kun at gøre det obligatorisk at føre fortegnelser, når behandlingsaktiviteterne sandsynligvis vil medføre en "høj risiko" for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Samtidig bør undtagelsens anvendelsesområde udvides til at omfatte SMC'er og organisationer med færre end 750 ansatte.

I artikel 40 i forordning (EU) 2016/679 fastsættes det, at medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen skal tilskynde sammenslutninger og andre organer, der repræsenterer kategorier af dataansvarlige eller databehandlere, til at udarbejde adfærdskodekser, der tager hensyn til de særlige forhold i de forskellige behandlingssektorer samt til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders specifikke behov. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at der også tages hensyn til deres specifikke behov, når der udarbejdes adfærdskodekser.  

I artikel 42 i forordning (EU) 2016/679 fastsættes det, at medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen skal tilskynde certificeringsorganer, jf. artikel 43 i GDPR, eller kompetente tilsynsmyndigheder til, især på EU-plan, at fastlægge certificeringsmekanismer for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til SMV'ernes specifikke behov. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at der også tages hensyn til deres specifikke behov, når der udstedes certificeringer.

·Forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, indeholder bestemmelser, der skal gøre det lettere for SMV'er at få adgang til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, navnlig ved at fremlægge generelle oplysninger og, hvor det er muligt, lempe procedurerne for dem. Artikel 5, stk. 1a, i forordning (EU) 2016/1036 skal gøre det lettere at få adgang til det handelspolitiske beskyttelsesinstrument. I den forbindelse ydes der bistand til SMV'er gennem en til formålet oprettet en særlig helpdesk, der hjælper dem med generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan de indgiver en klage, eller ved at offentliggøre standardspørgeskemaer. For at sikre, at SMC'er også kan nyde godt af vejledning og bistand fra en helpdesk, bør anvendelsesområdet for denne bestemmelse udvides til at omfatte SMC'er. I artikel 6, stk. 9, i forordning (EU) 2016/1036 fastsættes tidsplanen for undersøgelsesprocedurerne. Den indeholder en bestemmelse om, at undersøgelsesperioderne så vidt muligt skal falde sammen med regnskabsåret for fragmenterede sektorer, der hovedsagelig består af SMV'er. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at de også drager fordel af den lempelse og forudsigelighed, der opnås ved at lade undersøgelsesperioderne falde sammen med regnskabsåret.

·Forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, indeholder bestemmelser, der skal gøre det lettere at få adgang til det handelspolitiske beskyttelsesinstrument. I den forbindelse ydes der bistand til SMV'er gennem en til formålet oprettet en særlig helpdesk, der hjælper dem med generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan de indgiver en klage, eller ved at offentliggøre standardspørgeskemaer. For at sikre, at SMC'er også kan nyde godt af vejledning og bistand fra en helpdesk, bør anvendelsesområdet for denne bestemmelse udvides til at omfatte SMC'er. I artikel 11, stk. 9, i forordning (EU) 2016/1037 fastsættes tidsplanen for undersøgelsesprocedurerne. Den indeholder en bestemmelse om, at undersøgelsesperioderne så vidt muligt skal falde sammen med regnskabsåret for fragmenterede sektorer, der hovedsagelig består af SMV'er. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at de også drager fordel af den lempelse og forudsigelighed, der opnås ved at lade undersøgelsesperioderne falde sammen med regnskabsåret.

·Forordning (EU) 2017/1129, som ændret ved forordning (EU) 2024/2809, henviser til muligheden for at udarbejde en prospektform, der er underlagt lempede krav – et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt. Denne prospekttype kan typisk udarbejdes af SMV'er og i visse tilfælde også af andre virksomhedstyper. Anvendelsen af dette lempede prospekt bør udvides til også at omfatte SMC'er for at reducere deres omkostninger ved børsnotering og potentielt gøre disse selskaber mere attraktive for investorer og dermed gøre det lettere for SMC'er at få adgang til finansiering.

Eftersom forordning (EU) 2017/1129 er blevet ændret ved forordning (EU) 2024/2809, finder bestemmelsen om det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt anvendelse fra den 5. marts 2026. Anvendelsesdatoen for de ændringer af forordning (EU) 2017/1129, der er fastsat i nærværende forordning, bør derfor ligeledes udskydes til den 5. marts 2026. 

·Forordning (EU) 2023/1542 fastsætter bestemmelser om batterier. I medfør af artikel 47 i forordning (EU) 2023/1542 undtages SMV'er fra visse forpligtelser i relation til due diligence-politikker vedrørende batterier. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at de også er undtaget fra disse forpligtelser. I tillæg til artikel 52 skal erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, hvert år revidere deres due diligence-politik vedrørende batterier og offentliggøre en rapport herom, bl.a. på internettet. Med henblik på at reducere den administrative byrde for erhvervsdrivende bør dette krav om at revidere og offentliggøre deres due diligence-politik ændres, således at det finder anvendelse hvert tredje år i stedet for hvert år. Denne foranstaltning til byrdereduktion bør gælde for alle erhvervsdrivende, herunder SMC'er.

·Forordning (EU) 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser 16 indeholder bl.a. bestemmelser om produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser. Forordningen om fluorholdige drivhusgasser, der trådte i kraft i 2024, udvidede et krav om registrering i F-gas-portalen til at omfatte al import af produkter og anlæg eller udstyr, herunder import, der ikke er omfattet af indberetningskrav. Den omfatter også en ny registreringsforpligtelse for eksport af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, bl.a. eksport, der ikke er omfattet af en eksportbegrænsning. Hvis en erhvervsdrivende ikke er i stand til at fremvise en gyldig registrering i F-gas-portalen, bør toldmyndighederne blokere varerne. Sådanne handelslicenser har hovedsagelig til formål at gøre det lettere at håndhæve reglerne.

Siden forordningens ikrafttræden har Kommissionen modtaget mange anmodninger om registrering og forespørgsler fra erhvervsdrivende, som handler med produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser. De vedrører hovedsagelig relativt små virksomheder, der handler med brugte biler, der anvender fluorholdige drivhusgasser i luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr, for hvilke der ikke er nogen restriktioner, der kræver håndhævelse.

For at blive registreret skal importører og eksportører indsende et elektronisk ansøgningsskema til Kommissionen og fremlægge de nødvendige oplysninger vedrørende deres erhvervsaktiviteter og deres juridiske og finansielle identitet. Kommissionen validerer registreringen i F-gas-portalen.

Det ser ud til, at dette krav ikke helt står i rimeligt forhold til målet, og at registreringskravet bør målrettes bedre mod virksomheder, der udøver aktiviteter, der er omfattet af andre forpligtelser i forordningen om fluorholdige drivhusgasser, for at gøre det lettere at håndhæve dem. Det foreslås derfor at begrænse forpligtelsen til import, der også skal rapporteres, og til eksport, der er omfattet af begrænsninger for det globale opvarmningspotentiale i de fluorholdige drivhusgasser, der findes i produkterne og anlæggene og udstyret. Desuden er dette ændringsforslag i overensstemmelse med Kommissionens konsekvensanalyse 17 , som ikke omfattede nogen udvidet forpligtelse for importører og eksportører af produkter og anlæg eller udstyr i den foretrukne løsningsmodel, samtidig med at interventionslogikken vedrørende behovet for at gøre det lettere at håndhæve en ny begrænsning for visse eksporterede produkter og anlæg eller og udstyr, som fælleslovgiverne indførte, respekteres. Denne forenkling forventes hovedsagelig at være til gavn for SMV'er og SMC'er.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag er en del af en foranstaltningspakke, der har til formål at reducere bureaukratiet for SMC'er ved at udvide visse bestemmelser, som SMV'er i øjeblikket nyder godt af, til at omfatte SMC'er. Formålet er at opfylde Kommissionens tilsagn om i) at gøre det lettere at drive virksomhed og reducere den administrative byrde og ii) udvide den EU-retlige proportionalitet til at omfatte SMC'er.

Den rationalisering, der indføres med disse foranstaltninger, vil hverken påvirke opfyldelsen af de berørte tilstræbte mål på politikområdet eller retsakternes rationale.

Den foreslåede ændring af forordningen om fluorholdige drivhusgasser er kun rettet mod registreringskrav for importører og eksportører af produkter og anlæg eller udstyr, typisk i små mængder, hvilket ikke påvirker forordningens effektivitet eller opfyldelsen af internationale forpligtelser i henhold til Montrealprotokollen.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Det nuværende forslag har til formål at lade SMC'ernes situation være en afspejling af SMV'ernes situation i en række retsakter, der dækker forskellige politikområder. Den har til formål at gøre opfyldelsen af de tilstræbte mål i disse retsakter mere effektiv og mindre byrdefuld for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag er baseret på artikel 16, artikel 114, artikel 192, stk. 1, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er retsgrundlaget for de retsakter, det ændrer. I det omfang nærværende forordning ændrer forordning (EU) 2023/1542, er det relevante retsgrundlag for disse ændringer artikel 114. Dette forslag ændrer ikke specifikke regler om håndtering af udtjente batterier, som er baseret på traktatens artikel 192, stk. 1. I det omfang nærværende forordning ændrer forordning (EU) 2024/573, er det relevante retsgrundlag for disse ændringer artikel 192, stk. 1, i TEUF.  

Alle de i punkt 1 omhandlede retsakter, som er berørt af dette forslag, indeholder lignende bestemmelser, der har til formål at reducere bureaukratiet for SMV'er eller hjælpe dem med at opfylde de forpligtelser, som de pålægges i medfør af de relevante retsakter, således at en sådan lovgivning bliver lettere at anvende og mindre byrdefuld for SMV'er. For at udvide denne proportionalitet med hensyn til den administrative byrde, anses det for berettiget at udvide bestemmelserne til at omfatte små midcapselskaber.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

De forpligtelser, der pålægges virksomheder, er pålagt direkte og indirekte i medfør af EU-retten og kan derfor kun ændres på EU-plan. Medlemsstaterne, virksomhederne og Kommissionen vil drage fordel af at udvide de regler, der i øjeblikket gælder for SMV'er, til at omfatte SMC'er samt af ændringen af forordningen om fluorholdige drivhusgasser.

•Proportionalitetsprincippet

Ved at udvide visse bestemmelser, der allerede gælder for SMV'er, til at omfatte SMC'er, forenkles de retlige rammer, idet der foretages minimumsændringer af medlemsstaternes gældende forpligtelser, hvorved SMC'er herefter skal indrømmes samme behandling som SMV'er. Forslaget er begrænset til de ændringer, der er nødvendige for at sikre, at SMC'er drager fordel af samme retlige rammer som SMV'er.

De målrettede ændringer vedrører kun aspekter, der finder anvendelse på SMV'er (defineret på forskellige måder afhængigt af retsaktens kontekst og fælleslovgivernes valg), som nu vil blive udvidet til at omfatte SMC'er, og som egner sig til at indgå i et samlet forslag. Definitionerne af SMC'er, der skal medtages i retsakterne, vil følge den tilgang til definition af SMV'er, som fælleslovgiverne har valgt for de berørte retsakter, og omfatte virksomheder, der er tre gange større end disse SMV'er.

Med hensyn til ændringen af forordningen om fluorholdige drivhusgasser sikrer forenklingen en forbedring af registreringskravets proportionalitet.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

I overensstemmelse med tilsagnet i hjælpepakken for SMV'er 18 om at vurdere mulige foranstaltninger, som skal støtte små midcapselskaber i at skabe vækst, har Kommissionen analyseret gældende EU-ret med særligt fokus på initiativer, der enten anses for at være byrdefulde eller omfatter særlige lempeligere ordninger eller afbødende foranstaltninger for SMV'er. Af screeningen fremgik en række muligheder for at sikre bedre proportionalitet for små midcapselskaber.

Kommissionen har også samarbejdet med og lyttet til erhvervslivet for at afgøre, hvordan definitionen af små midcapselskaber kan anvendes til horisontale politikformål, og for at identificere områder, hvor der kan træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger, finansieringsforanstaltninger eller politikforanstaltninger, som står i rimeligt forhold til målet. I den henseende indeholder de holdningsdokumenter, som interessenterne har fremsendt, en række anbefalinger såsom "hensyntagen til midcapselskabers særlige karakteristika i tilknytning til bedre regulering" eller "sikring af, at EU-lovgivningen er mere følsom over for virksomhedernes størrelse".

Kommissionen hørte repræsentanter for det europæiske erhvervsliv om specifikke idéer til, hvordan der kan ydes skræddersyet støtte til SMC'er. Dette skete på bilaterale møder og under en "rundbordsdrøftelse om forenkling" om den nødvendige politikstøtte til små midcapselskaber den 6. februar 2025.

Med hensyn til forordningen om fluorholdige drivhusgasser er Kommissionen i direkte kontakt med alle erhvervsdrivende, der skal registreres i F-gas-portalen. I de første måneder af 2025 modtog Kommissionen ca. 2 000 registreringsanmodninger om måneden, typisk fra mikrovirksomheder og små virksomheder, der ikke var omfattet af kravet om registrering i henhold til den foregående forordning om fluorholdige drivhusgasser, og som ikke har nogen forudgående viden om forordningen om fluorholdige drivhusgasser eller F-gas-portalen. Mange af disse interessenter havde anlæg eller udstyr, der blev blokeret af toldmyndighederne ved grænsen, og mener, at kravene om registrering står i urimeligt forhold til målet. Dertil kommer, at én medlemsstat, hvor mange af de erhvervsdrivende er aktive, har anmodet Kommissionen om at forenkle reglerne.

Resultaterne af alle disse drøftelser har bidraget til listen over forslag i dette dokument.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

De foranstaltninger, der i øjeblikket gælder for SMV'er, og som skal udvides til at omfatte SMC'er, er blevet identificeret efter en proces med intern og ekstern kontrol af gældende lovgivning og er baseret på erfaringerne med gennemførelsen af den relevante lovgivning. Da dette er et skridt i processen med løbende vurdering af behovet for afbødende foranstaltninger for små virksomheder, således at de kan opfylde de forpligtelser, der følger af EU-lovgivningen, vil kontrollen af den administrative byrde og dens indvirkning på interessenterne fortsætte.

•Konsekvensanalyse

Forslaget vedrører begrænsede og målrettede ændringer af lovgivningen, som skal forenkle den eller udvide visse foranstaltninger, der i øjeblikket gælder for SMV'er, til at omfatte SMC'er. De er baseret på erfaringer med lovgivningens gennemførelse. Ændringerne sikrer blot en mere effektiv og virkningsfuld gennemførelse heraf. Da ændringerne er målrettede, og der ikke foreligger relevante løsningsmodeller, er det ikke nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse. I vedhæftede arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene ses der imidlertid på elementer vedrørende indvirkningen af sådanne foranstaltninger, heriblandt kvantificering af forventede besparelser.

Med hensyn til ændringen af forordningen om fluorholdige drivhusgasser er forenklingen i overensstemmelse med den foretrukne løsningsmodel og interventionslogikken i den konsekvensanalyse, der ledsagede Kommissionens forslag i 2022. Ændringen vil reducere de administrative omkostninger for erhvervsdrivende, navnlig SMV'er og SMC'er, samtidig med at det ikke har nogen negativ indvirkning på opfyldelsen af klimamålene i nævnte forordning. Tværtimod vil det give medlemsstaternes myndigheder, toldmyndighederne og Kommissionen mulighed for i stedet at fokusere på sager, der er relevante for håndhævelsen af restriktioner i forordningen om fluorholdige drivhusgasser.

•Målrettet regulering og forenkling

I henhold til programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) sikrer Kommissionen, at dens lovgivning er egnet til formålet, er rettet mod interessenternes behov og minimerer byrderne, samtidig med at lovgivningens tilstræbte mål nås. Dette forslag er derfor en del af Refitprogrammet, idet det reducerer unødvendige byrder for SMC'er ved at bringe de regler, der gælder for SMC'er, i overensstemmelse med dem, der gælder for SMV'er.

Dette er et Refitforslag, der skal forenkle lovgivningen og reducere byrderne for interessenterne.

•Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant.

•4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Vedrørende forordning (EU) 2016/679 om generel databeskyttelse (GDPR): 

Artikel 30 bestemmer, at hver dataansvarlig og databehandler skal føre fortegnelser over behandlingsaktiviteter og fastsætter, hvilke oplysninger disse fortegnelser skal indeholde. Stk. 5 indeholder en undtagelse for SMV'er og organisationer med færre end 250 ansatte, hvorved sådanne enheder ikke behøver at føre sådanne fortegnelser, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Dette forslag har til formål at forenkle og præcisere undtagelsen fra forpligtelsen til at føre fortegnelser i henhold til artikel 30, stk. 5, ved kun at gøre det obligatorisk at føre fortegnelser, når behandlingsaktiviteterne sandsynligvis vil medføre en "høj risiko" for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Samtidig bør undtagelsens anvendelsesområde udvides til at omfatte SMC'er og organisationer med færre end 750 ansatte. Artikel 30, stk. 5, bør derfor ændres.  

En betragtning i denne ændringsforordning vil præcisere, at også SMC'er er undtaget fra forpligtelsen til at fører fortegnelser, medmindre behandlingen af disse sandsynligvis vil medføre en "høj risiko" for registrerede, jf. artikel 35, og at behandlingen af særlige kategorier af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra b), ikke som sådan udløser forpligtelsen til at føre fortegnelser over behandlingsaktiviteter.  

I artikel 40 fastsættes det, at medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen skal tilskynde sammenslutninger og andre organer, der repræsenterer kategorier af dataansvarlige eller databehandlere, til at udarbejde adfærdskodekser, der tager hensyn til de særlige forhold i de forskellige behandlingssektorer samt til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders specifikke behov. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at der også tages hensyn til deres specifikke behov, når der udarbejdes adfærdskodekser. Der bør derfor tilføjes en henvisning til SMC'er i artikel 40, stk. 1. 

I artikel 42 fastsættes det, at medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen skal tilskynde certificeringsorganer, jf. artikel 43, eller kompetente tilsynsmyndigheder til, især på EU-plan, at fastlægge certificeringsmekanismer for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til SMV'ernes specifikke behov. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at der også tages hensyn til deres specifikke behov, når der udstedes certificeringer. Der bør derfor tilføjes en henvisning til SMC'er i artikel 42, stk. 1.

Vedrørende forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union:

Artikel 5, stk. 1a, fastsætter, at Kommissionen ved hjælp af en SMV-specifik helpdesk skal gøre det lettere at få adgang til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af SMV'er, f.eks. ved øge kendskabet hertil, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en klage, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle officielle EU-sprog og ved at svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler. Denne artikel bør ændres for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte SMC'er, således at de på lige fod kan nyde godt af vejledning og bistand fra en helpdesk. Der bør også medtages definitioner af både SMV'er og SMC'er.

I artikel 6, stk. 9, fastsættes det, at undersøgelsesperioderne så vidt muligt, navnlig for forskelligartede og fragmenterede sektorer, der hovedsageligt består af SMV'er, skal falde sammen med regnskabsåret. Denne artikel bør ændres for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte SMC'er, således at de også kan drage fordel af denne bestemmelse.

Vedrørende forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union:

Artikel 10, stk. 1a, fastsætter, at Kommissionen ved hjælp af en SMV-specifik helpdesk skal gøre det lettere at få adgang til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af SMV'er, f.eks. ved øge kendskabet hertil, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en klage, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle officielle EU-sprog og ved at svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler. Denne artikel bør ændres for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte SMC'er, således at de kan nyde godt af vejledning og bistand fra en helpdesk. Der bør også medtages definitioner af både SMV'er og SMC'er.

I artikel 11, stk. 9, fastsættes det, at undersøgelsesperioderne så vidt muligt, navnlig for forskelligartede og fragmenterede sektorer, der hovedsageligt består af SMV'er, skal falde sammen med regnskabsåret. Denne artikel bør ændres for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte SMC'er, således at de også kan drage fordel af denne bestemmelse.

Vedrørende forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked:

Artikel 1, stk. 4 og (5), i forordning (EU) 2017/1129 fastsætter undtagelser fra prospektforpligtelsen for visse udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked. Denne artikel bør ændres for at medtage en ny undtagelse fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt for udbud af værdipapirer til offentligheden, hvis sådanne udbud er resultatet af konvertering af passiver, der udføres af EU-afviklingsmyndigheder i henhold til EU's regelsæt for afvikling af banker eller forsikringsselskaber (jf. direktiv 2014/59/EU og direktiv (EU) 2025/1) eller af tredjelandsmyndigheder i henhold til en lignende retlig ramme. Desuden bør den eksisterende afviklingsspecifikke undtagelse fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt for optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked i EU, jf. artikel 1, stk. 5, litra c), i forordning (EU) 2017/1129, udvides til at omfatte foranstaltninger, der træffes af tredjelandsmyndigheder i en lignende sammenhæng.

I artikel 2 i forordning (EU) 2017/1129 fastsættes de for forordningen relevante definitioner. Denne artikel bør ændres for at indføre en definition af SMC'er som en virksomhedskategori, der er forskellig fra SMV'er, og for via en krydshenvisning til artikel 2, stk. 1, nr. 88) og 90), i direktiv 2014/59/EU og til artikel 2, nr. 72) og 74), i direktiv (EU) 2025/1 at indføre definitioner af en "relevant tredjelandsmyndighed" og "afviklingsprocedurer i et tredjeland".

Artikel 15a i forordning (EU) 2017/1129, som ændret ved forordning (EU) 2024/2809, henviser til muligheden for at udarbejde en prospektform, der er underlagt lempede krav – et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt. Denne prospekttype kan typisk udarbejdes af SMV'er og i visse tilfælde også af andre virksomhedstyper. Anvendelsen af dette lempede prospekt bør udvides til også at omfatte SMC'er for at reducere deres omkostninger ved børsnotering og potentielt gøre disse selskaber mere attraktive for investorer og dermed gøre det lettere for SMC'er at få adgang til finansiering.

Vedrørende forordning (EU) 2023/1542 om batterier og udtjente batterier: 

I medfør af artikel 47 undtages SMV'er fra visse forpligtelser i relation til due diligence-politikker vedrørende batterier. SMV'er beskrives heri som erhvervsdrivende, der havde en nettoomsætning på under 40 mio. EUR i det regnskabsår, der gik forud for det seneste regnskabsår og ikke er en del af en koncern, som består af moder- og datterselskaber, og som på et konsolideret grundlag overstiger grænsen på 40 mio. EUR. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør udvides til at omfatte SMC'er, således at de ligeledes er undtaget fra disse forpligtelser. For at sikre konsekvens bør SMC'er beskrives på samme måde, idet der tages hensyn til, at de enheder, som er tre gange så store som SMV'er, dvs. med en nettoomsætning, der derfor bør være mindre end 150 mio. EUR.

Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, skal hvert år revidere deres due diligence-politik vedrørende batterier og offentliggøre en rapport herom, bl.a. på internettet.  Med henblik på at reducere den administrative byrde for erhvervsdrivende bør dette krav om at revidere og offentliggøre deres due diligence-politik ændres, således at det finder anvendelse hvert tredje år i stedet for hvert år. Denne foranstaltning til byrdereduktion bør gælde for alle erhvervsdrivende, herunder SMC'er.

Vedrørende forordning (EU) 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser:

I henhold til artikel 20, stk. 4, litra a), skal alle importører og alle eksportører af produkter og anlæg eller udstyr registreres i F-gas-portalen. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, betragtes en gyldig registrering i F-gas-portalen på det tidspunkt, hvor import eller eksport finder sted, som en påkrævet tilladelse. For at sikre, at kravet om registrering i F-gas-portalen er rettet mod aktiviteter, der er relevante for håndhævelsen heraf, ændres artikel 20, stk. 4, litra a), således at registreringskravet for importerede produkter og anlæg eller udstyr begrænses til import, der er underlagt indberetningskrav (hvilket omfatter bagatelgrænser), og registreringskravet for eksporterede produkter og anlæg eller udstyr fjernes, medmindre det vedrører eksport af visse produkter og anlæg eller udstyr, som anvender fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 1 000 eller derover, der er omfattet af en eksportbegrænsning. Denne forenklingsforanstaltning forventes hovedsagelig at være til gavn for SMV'er og SMC'er.

2025/0130 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2016/679, (EU) 2016/1036, (EU) 2016/1037, (EU) 2017/1129, (EU) 2023/1542 og (EU) 2024/573 for så vidt angår udvidelse af visse afbødende foranstaltninger, der er til rådighed for små og mellemstore virksomheder, til at omfatte små midcapselskaber og yderligere forenklingsforanstaltninger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, artikel 114, artikel 192, stk. 1, og artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 19 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 20 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionens mandatperiode 2024-2029 21 , fremlagde kommissionsformand Ursula von der Leyen en plan for europæisk bæredygtig velstand og konkurrenceevne. Planens hovedprioriteter er blandt andet at gøre det lettere at drive virksomhed og at uddybe det indre marked.

(2)Kommissionens dagsorden for bedre regulering 22 understøtter også EU-virksomheders konkurrenceevne, da den har til formål at sikre, at EU-lovgivningen opfylder dens mål med færrest mulige omkostninger. I 2023 identificerede Kommissionen behovet for at rationalisere og forenkle rapporteringskravene for virksomheder og forvaltninger 23   og gav tilsagn om at reducere de administrative byrder med 25 %.

(3)Den 12. september 2023 offentliggjorde Kommissionen hjælpepakken for SMV'er 24 , hvori den bebudede sit mål om at hjælpe små og mellemstore virksomheder ("SMV'er") med at konkurrere og vokse, idet den sætter fokus på behovene hos virksomheder, der overskrider tærsklerne i SMV-definitionen 25 , samt de virksomheder, der indgår i den bredere vifte af små midcapselskaber. Under aktion 18 i denne hjælpepakke blev det bebudet, at Kommissionen ville "udvikle en harmoniseret definition af små midcapselskaber" samt "opbygge et datasæt baseret på definitionen af små midcapselskaber og vurdere mulige foranstaltninger, som skal støtte deres vækst (herunder potentiel anvendelse i tilpasset form af visse foranstaltninger til fordel for SMV'er)."

(4)Virksomheder, der overskrider tærsklerne i SMV-definitionen – dvs. "små midcapselskaber" – spiller en afgørende rolle i Unionens økonomi 26 . De er fremherskende i industrielle økosystemer, der er afgørende for Unionens konkurrenceevne og dens teknologiske suverænitet, på områder såsom elektronik, luft- og rumfart og forsvar, energi, energiintensive industrier og sundhed. Ca. 20 % af alle små midcapselskaber var for tre år siden SMV'er 27 .

(5)Sammenlignet med SMV'er er har SMC'er tendens til en højere vækstrate og et højere niveau af innovation og digitalisering. Når det drejer sig om administrative byrder, står de ikke desto mindre over for samme udfordringer som SMV'er, hvilket skaber et behov for lovgivningsmæssig proportionalitet og for målrettet støtte. For at muliggøre en gnidningsløs overgang fra SMV'er til SMC'er er det vigtigt på en sammenhængende måde at adressere den cliff-effekt, der kan opstå, når de overskrider tærsklerne for SMV-segmentet og konfronteres med regler, der gælder for store virksomheder. For at gøre det lettere for SMC'er at drive virksomhed og reducere deres administrative byrde bør en række gældende retsakter, der fastsætter specifikke afbødende regler for SMV'er, tilpasses for at udvide disse bestemmelsers anvendelsesområde til at omfatte SMC'er.

(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 28 , (EU) 2016/1036 29 , (EU) 2016/1037 30 , (EU) 2017/1129 31 og (EU) 2023/1542 32 indeholder en række bestemmelser, der har til formål at yde støtte til, skabe forenkling eller indføre afbødende foranstaltninger for SMV'er. Mere specifikt har disse bestemmelser til formål at lette de administrative byrder, mindske eller fjerne hindringer for markedsadgang, gøre det lettere at overholde reglerne, tage hensyn til SMV'ers særlige situation ved fastsættelsen af deres forpligtelser og ved vurdereringen af disse forpligtelsers økonomiske og sociale indvirkninger, at yde målrettet vejledning, støtte og bistand til SMV'er.

(7)For at sikre sammenhæng og retssikkerhed bør der indføres en definition af SMC'er i disse retsakter. Selv om definitionen af SMC'er i princippet bør svare til definitionen i Kommissionens henstilling fra 21.5.2025 om definitionen af små midcapselskaber – C (2025) 3500 final – og omfatte virksomheder, der er op til tre gange så store som SMV'er, bør den, hvor det er relevant, bygge på de definitioner af SMV'er, der allerede findes i de retsakter, der ændres, og som lovgiverne fandt passende.

(8)Forordning (EU) 2016/679 indeholder bestemmelser om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Forpligtelsen til at føre fortegnelser over behandlingsaktiviteter bør forenkles, således at den gælder for alle virksomheder og organisationer med færre end 750 ansatte, forudsat at deres behandlingsaktiviteter sandsynligvis ikke vil medføre en høj risiko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

(9)For at afspejle ovenstående er det nødvendigt at ændre artikel 30, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679 ved at udvide anvendelsesområdet for undtagelsen fra forpligtelsen til at føre fortegnelser, således at den omfatter SMC'er og organisationer med færre end 750 ansatte, for også at give dem mulighed for at drage fordel af denne undtagelse og ved at fastsætte, at undtagelsen finder anvendelse, medmindre behandlingen sandsynligvis vil medføre en "høj risiko" for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2016/679. Navnlig bør den behandling af personoplysninger, der er omhandlet i denne bestemmelses stk. 3, forstås som et krav om, at den dataansvarlige eller databehandleren skal føre fortegnelser over sine behandlingsaktiviteter.

(10)I den henseende bør den behandling af særlige kategorier af personoplysninger, der er nødvendig for at sikre overholdelse af den dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. artikel 9, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2016/679, ikke som sådan medfører et krav om, at der føres fortegnelser over behandlingsaktiviteter.

(11)For at udvide de bestemmelser, der er tilgængelige for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i henhold til forordning (EU) 2016/679, til at omfatte SMC'er, bør følgende artikler også ændres: 

–Artikel 4, som indeholder de definitioner, der finder anvendelse med henblik på forordning (EU) 2016/679. Af klarhedshensyn bør der tilføjes definitioner af henholdsvis mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og små midcapselskaber. Med hensyn til små og mellemstore virksomheder er det fælleslovgivernes valg, der bør følges, som udtrykt i betragtning 13 i præamblen til forordning (EU) 2016/679. Med hensyn til SMC'er bør der henvises til punkt 2 i Kommissionens henstilling af 21.5.2025 om definitionen af små midcapselskaber – C(2025) 3500 final. 

–I artikel 40 fastsættes det, at medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen skal tilskynde sammenslutninger og andre organer, der repræsenterer kategorier af dataansvarlige eller databehandlere, til at udarbejde adfærdskodekser, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders specifikke behov. Dette krav bør udvides til at omfatte SMC'ers specifikke behov.

–I artikel 42 fastsættes det, at medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen skal tilskynde certificeringsorganer, jf. samme forordnings artikel 43, eller kompetente tilsynsmyndigheder til, især på EU-plan, at fastlægge certificeringsmekanismer for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til SMV'ernes specifikke behov. Dette krav bør udvides til også at omfatte SMC'ers specifikke behov.

(12)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttelsesråd er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/1725, og de afgav deres fælles udtalelse den [XXX, dato].

(13)Forordning (EU) 2016/1036 og (EU) 2016/1037 er en del af Unionens handelspolitiske beskyttelsessystem. De giver Unionen mulighed for at undersøge og imødegå dumping og subsidiering fra tredjelandes side og genskabe lige vilkår på EU-markedet. Hvis en undersøgelse bekræfter, at der forekommer en sådan handelspraksis og en deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen, indfører Kommissionen en antidumping- eller udligningstold, forudsat at en sådan indførelse ikke strider mod Unionens interesser. Antidumping- og antisubsidieundersøgelser kræver, at virksomhederne deltager aktivt. Undersøgelser indledes almindeligvis på grundlag af en formel klage fra den berørte EU-erhvervsgren, som skal indeholde beviser for den urimelige handelspraksis og den skade, den har forvoldt. Undersøgelser kræver aktiv deltagelse af producenter, importører og brugere af varen i Unionen og data fra disse. Hovedsagelig på grund af deres fragmentering og mangel på ressourcer er det ofte meget vanskeligt for SMV'er at forstå, hvordan handelsbeskyttelse fungerer er og at samarbejde i handelsbeskyttelsesprocedurer. Derfor indeholder forordning (EU) 2016/1036 og (EU) 2016/1037 bestemmelser, som har til formål at overvinde de hindringer, der afholder mindre virksomheder fra at få adgang til og gøre brug af handelsbeskyttelse, navnlig gennem en særlig helpdesk, og ved, når det er muligt, at lade undersøgelsesperioderne falde sammen med regnskabsåret. Det vurderes som hensigtsmæssigt at sikre, at SMC'er også drager fordel af disse bestemmelser.

(14)Forordning (EU) 2017/1129 fastsætter krav vedrørende udarbejdelse af prospekter i tilfælde, hvor værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. Nævnte forordning, som ændret ved forordning (EU) 2024/2809, indeholder bestemmelser om et strømlinet vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt, der indeholder lempeligere krav sammenlignet med et standardprospekt, og som skal gøre børsnoteringsprocessen mindre besværlig og billigere for visse typer virksomheder og i bestemte tilfælde. Hovedkategorierne af berettigede til et sådant strømlinet prospekt er virksomheder med vækstpotentiale, navnlig SMV'er og andre virksomheder, hvis værdipapirer er optaget eller skal optages til handel på et SMV-vækstmarked. For at reducere byrden for SMC'er og potentielt gøre dem mere attraktive for investorer bør SMC'er også gives mulighed for at udarbejde et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt for deres udbud af værdipapirer til offentligheden, bl.a. når sådanne udbud ledsages af en optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet.

(15)For at præcisere behandlingen af SMC'er i forordning (EU) 2017/1129 er det nødvendigt i artikel 2a at indføre en SMC-definition, der adskiller sig fra SMV-definitionen. Små midcapselskaber bør med henblik på nævnte forordning defineres enten som virksomheder, der opfylder mindst to ud af tre kriterier baseret på det gennemsnitlige antal ansatte, den samlede balance og den årlige nettoomsætning, eller som virksomheder, der opfylder definitionen af små midcapselskaber i direktiv 2014/65/EU.

(16)SMV'er og SMC'er er i særlig grad afhængige af tjenesteydelser, der leveres af kreditinstitutter og forsikringsselskaber, og de er ofte afhængige af kun en enkelt eller få hovedudbyder(e) af disse tjenesteydelser. Afviklingsordninger sikrer uafbrudt adgang til indskud og kritiske funktioner, hvis en finansiel institution går konkurs. Hvis afviklingsmyndighederne anvender deres beføjelse til at konvertere en finansiel institutions passiver for rettidigt at afvikle den finansielle institution og sikre videreførelsen af kritiske funktioner, er forudgående udarbejdelse og offentliggørelse af et prospekt ikke muligt på grund af den korte tidsramme, der er pålagt i tilknytning til afvikling. Det er derfor vigtigt at indføre en undtagelse fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, der finder anvendelse på udbud til offentligheden af både værdipapirer, der er resultatet af en konvertering som følge af udøvelsen af beføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU 33 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1 34 , og værdipapirer, der er resultatet af en konvertering som følge af udøvelsen af en lignende beføjelse i tilknytning til afviklingsprocedurer i et tredjeland, der gennemfører Rådet for Finansiel Stabilitets "Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions", som blev offentliggjort i oktober 2011. Ligeledes bør den eksisterende undtagelse for optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer, der er resultatet af en konvertering som følge af udøvelsen af beføjelser i henhold til direktiv 2014/59/EU og direktiv (EU) 2025/1, fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt udvides til at omfatte værdipapirer, der er resultatet af en konvertering som følge af udøvelsen af en tilsvarende beføjelse i tilknytning til afviklingsprocedurer i et tredjeland, der gennemfører disse internationalt aftalte standarder.

(17)Bestemmelsen i forordning (EU) 2017/1129 om det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt finder anvendelse fra den 5. marts 2026, da Kommissionen skal udarbejde delegerede retsakter for at give en nærmere beskrivelse af prospektets reducerede indhold samt standardformat og standardrækkefølge heri. Anvendelsesdatoen for de ændringer af forordning (EU) 2017/1129 vedrørende det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt, der er fastsat i nærværende forordning, bør derfor ligeledes udskydes til den 5. marts 2026. 

(18)Forordning (EU) 2023/1542 fastlægger regler om batterier og udtjente batterier I medfør af nævnte forordnings artikel 47 undtages SMV'er fra visse forpligtelser i relation til due diligence-politikker vedrørende batterier. Nævnte bestemmelses anvendelsesområde bør udvides til at omfatte SMC'er, således at de også er undtaget fra disse forpligtelser. For at sikre konsekvens bør der henvises til SMC'er på samme måde, idet der tages hensyn til, at de enheder, som er tre gange så store som SMV'er, dvs. med en nettoomsætning, der således bør være mindre end 150 mio. EUR.

(19)I henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2023/1542 skal erhvervsdrivende som omhandlet i samme forordnings artikel 48, stk. 1, hvert år revidere deres due diligence-politik vedrørende batterier og offentliggøre en rapport herom, bl.a. på internettet. Med henblik på at reducere den administrative byrde for erhvervsdrivende bør de kun pålægges at revidere og offentliggøre deres due diligence-politik hvert tredje år i stedet for hvert år. Denne byrdereduktion bør gælde for alle erhvervsdrivende, heriblandt SMC'er.

(20)Kravet i artikel 20, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 35 om at lade sig registrere i F-gas-portalen, inden der foretages import og eksport af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, har til formål at lette håndhævelsen heraf. Den byrde, der følger af dette krav, kan imidlertid være uforholdsmæssigt stor i forhold til dets fordele, særlig for SMV'er og SMC'er. Registreringskravet bør derfor begrænses til import, for hvilken der gælder indberetningskrav, og til eksport, for hvilken der findes en eksportbegrænsning. I det omfang nærværende forordning ændrer forordning (EU) 2024/573, er det relevante retsgrundlag for disse ændringer artikel 192, stk. 1, i TEUF. 

(21)Forordning (EU) 2016/679, (EU) 2016/1036, (EU) 2016/1037, (EU) 2017/1129, (EU) 2023/1542 og (EU) 2024/573 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) 2016/679  

I forordning (EU) 2016/679 foretages følgende ændringer: 

(1)I artikel 4 indsættes som nr. 27) og 28): 

"27) "mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder": virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF* 

28) "små midcapselskaber": virksomheder som defineret i punkt 2 i bilaget til Kommissionens henstilling af 21.5.2025 om definitionen af små midcapselskaber – C (2025) 3500 final**.

________ 

* Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj).  

** Kommissionens henstilling af 21.5.2025 om definitionen af små midcapselskaber – C (2025) 3500 final." 

2)Artikel 30, stk. 5, affattes således: 

"5. De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser finder ikke anvendelse på et foretagende eller en organisation, der beskæftiger under 750 personer, medmindre den behandling, som den foretager, sandsynligvis vil medføre en høj risiko for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. artikel 35." 

3)Artikel 40, stk. 1, affattes således: 

"1. Medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser, der under hensyntagen til de særlige forhold i de forskellige behandlingssektorer og mikrovirksomheders, små og mellemstore virksomheders og små midcapselskabers specifikke behov bidrager til korrekt anvendelse af denne forordning." 

4)Artikel 42, stk. 1, affattes således: 

"1. Medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Databeskyttelsesrådet og Kommissionen tilskynder navnlig på EU-plan til fastlæggelse af certificeringsmekanismer for databeskyttelse samt databeskyttelsesmærkninger og -mærker med henblik på at påvise, at dataansvarliges og databehandleres behandlingsaktiviteter overholder denne forordning. Mikrovirksomheders, små og mellemstore virksomheders og små midcapselskabers særlige behov tages i betragtning."

Artikel 2

Ændringer af forordning (EU) 2016/1036

I forordning (EU) 2016/1036 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 5, stk. 1a, første afsnit, affattes således: 

Kommissionen letter adgang til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)* eller små midcapselskaber (SMC'er)** ved hjælp af en specifik helpdesk, f.eks. ved forøgelse af viden, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en klage, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle officielle EU-sprog og ved at svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler.

________ 

* Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj).

** Kommissionens henstilling af 21.5.2025 om definitionen af små midcapselskaber – C (2025) 3500 final."

2)Artikel 6, stk. 9, affattes således: 

"9. For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 14 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 8 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 9 om endelige foranstaltninger. Undersøgelsesperioderne skal så vidt muligt, navnlig for forskelligartede og fragmenterede sektorer, der hovedsageligt består af SMV'er eller SMC'er, falde sammen med regnskabsåret."

Artikel 3

   Ændringer af forordning (EU) 2016/1037

I forordning (EU) 2016/1037 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 10, stk. 1a, første afsnit, affattes således: 

"Kommissionen letter adgangen til det handelspolitiske beskyttelsesinstrument for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)(*) eller små midcapselskaber (SMC'er)(**) ved hjælp af en specifik helpdesk, f.eks. ved oplysningskampagner, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en klage, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle officielle EU-sprog og svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler.

________

* Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj).

** Kommissionens henstilling af 21.5.2025 om definitionen af små midcapselskaber – C (2025) 3500 final."

2)Artikel 11, stk. 9, affattes således: 

"9. For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 10, stk. 11, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 13 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 13 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 15 om endelige foranstaltninger. Undersøgelsesperioderne skal så vidt muligt, navnlig for forskelligartede og fragmenterede sektorer, der hovedsageligt består af SMV'er eller SMC'er, falde sammen med regnskabsåret."

Artikel 4

Ændringer af forordning (EU) 2017/1129

I forordning (EU) 2017/1129 foretages følgende ændringer: 

1)I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)I stk. 4 indsættes som litra dc):

"dc) udbud af værdipapirer, der udstedes af en afviklingsmyndighed ved konvertering eller ombytning af andre værdipapirer, kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver som følge af udøvelsen af en beføjelse som omhandlet i artikel 53, stk. 2, artikel 59, stk. 2, eller artikel 63, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU eller udøvelsen af en beføjelse som omhandlet i artikel 35, stk. 1, artikel 39, stk. 2, eller artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1 (*) , eller af en relevant tredjelandsmyndighed som følge af udøvelsen af en lignende beføjelse i tilknytning til afviklingsprocedurer i et tredjeland"

____________

(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1 af 27. november 2024 om et regelsæt for genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 og forordning (EU) nr. 1094/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2017/1129 ( EUT L, 2025/1, 8.1.2025, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2025/1/oj ).

b)Stk. 5, litra c), affattes således:

2)"c) værdipapirer, der udstedes af en afviklingsmyndighed ved konvertering eller ombytning af andre værdipapirer, kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver som følge af udøvelsen af en beføjelse som omhandlet i artikel 53, stk. 2, artikel 59, stk. 2, eller artikel 63, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU eller udøvelsen af en beføjelse som omhandlet i artikel 35, stk. 1, eller artikel 39, stk. 2 eller artikel 42, stk. 1, i direktiv (EU) 2025/1, eller af en relevant tredjelandsmyndighed som følge af udøvelsen af en lignende beføjelse i tilknytning til afviklingsprocedurer i et tredjeland"

3)I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)Som litra dc) og dd) indsættes:

4)"dc)" relevant tredjelandsmyndighed ": en relevant tredjelandsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 90), i direktiv 2014/59/EU eller en relevant tredjelandsmyndighed som defineret i artikel 2, nr. 74), i direktiv (EU) 2025/1

5)"dd)"afviklingsprocedurer i et tredjeland": afviklingsprocedurer i et tredjeland som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 88), i direktiv 2014/59/EU eller afviklingsprocedurer i et tredjeland som defineret i artikel 2, nr. 72), i direktiv (EU) 2025/1"

a)I artikel 2 indsættes som litra fa):

"fa) ved "små midcapselskaber" eller "SMC'er" forstås enhver af følgende: 

i)virksomheder, der ifølge deres seneste årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber opfylder mindst to af følgende tre kriterier: et gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret på mindre end 750, en samlet balance på højst 129 000 000 EUR og en årlig nettoomsætning på højst 150 000 000 EUR

ii)små midcapselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 13a), i direktiv 2014/65/EU"

6)Artikel 15a, stk. 1, affattes således: 

"1. Uden at det berører artikel 1, stk. 4, og artikel 3, stk. 2 og 2a, kan følgende personer udarbejde et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentligheden, hvis de ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked:  

(a)    SMV'er 

(b)    SMC'er 

(c)    udstedere, bortset fra SMV'er og SMC'er, hvis værdipapirer er optaget eller skal optages til handel på et SMV-vækstmarked 

(d)    udbydere af værdipapirer, der er udstedt af de udstedere, som er omhandlet i litra a), b) og c)."

Artikel 5

Ændringer af forordning (EU) 2023/1542 

I forordning (EU) 2023/1542 foretages følgende ændringer: 

1) Artikel 47, første afsnit, affattes således: 

"Dette kapitel finder ikke anvendelse på erhvervsdrivende, der havde en nettoomsætning på under 150 mio. EUR i det regnskabsår, der gik forud for det seneste regnskabsår og ikke er en del af en koncern, som består af moder- og datterselskaber, og som på et konsolideret grundlag overstiger grænsen på 150 mio. EUR."

2) Artikel 52, stk. 3, første punktum, affattes således:

"Erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 48, stk. 1, reviderer seneste ét år efter den dato, der er fastsat i artikel 48, stk. 1, og derefter mindst hvert tredje år deres due diligence-politik vedrørende batterier og offentliggør en rapport herom, bl.a. på internettet."

Artikel 6

Ændring af forordning (EU) 2024/573 

I forordning (EU) 2024/573 foretages følgende ændring:

Artikel 20, stk. 4, litra a), affattes således:

"a) følgende import eller eksport, undtagen i tilfælde af midlertidig oplagring som defineret i artikel 5, nr. 17), i forordning (EU) nr. 952/2013

i) import eller eksport af fluorholdige drivhusgasser

ii) markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som kræver indberetning i henhold til artikel 26

iii) eksport af produkter og anlæg eller udstyr som omhandlet i artikel 22, stk. 3, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion afhænger af fluorholdige drivhusgasser med et GWP på 1 000 eller derover fra den forbudsdato, der er fastsat i bilag IV"

Artikel 7

Ikrafttræden og anvendelse 

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 

Artikel 4, punkt 2), litra b), og punkt 3) finder anvendelse fra den 5. marts 2026. 

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører Ingen af nedenstående.

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 36  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 37   

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

3.2.3.3.Bevillinger i alt

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk 53

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk): Ikke relevant

*

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 7 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-6 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: