Ordfører : Kristoffer TAMSONS (SE/EPP), medlem af regionsrådet i regionen Stockholm

POLITISKE ANBEFALINGER

Den private sektors rolle i samhørighedspolitikken

1.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) og nye egne indtægter for 2028-2034;

2.

understreger, at samhørighedspolitikken er en langsigtet investeringspolitik og et af EU's vigtigste instrumenter til at investere i konkurrenceevne, viden og bæredygtig udvikling og til at fremme social inklusion baseret på regionale og stedbaserede politikker med henblik på at gøre alle regioner konkurrencedygtige;

3.

påpeger, at det i lyset af de finanspolitiske begrænsninger efter 2027 er nødvendigt at tilskynde til investeringer i den private sektor, da denne skaber de innovationer og ressourcer og den ekspertise, der skal til for at supplere de offentlige investeringer. Private investeringer bidrager til at øge effektiviteten af offentlig finansiering og mobilisere offentlige midler, så der opnås en multiplikatoreffekt, og til at fremme velstand i hele området. Dette indebærer, at den private sektors deltagelse og finansiering på alle territoriale niveauer optimeres;

4.

efterlyser yderligere foranstaltninger, så det bliver nemmere for de lokale og regionale myndigheder reelt og på en relevant måde at inddrage den private sektor — bl.a. i form af kapacitetsopbygning og teknisk bistand. De lokale og regionale myndigheders vellykkede samspil med de forskellige interessenter i den private sektor, som er involveret i samhørighedspolitikken, er afgørende for dens nuværende og fremtidige gennemførelse og for at kunne gennemføre de nødvendige investeringer i praksis. Hvis vi skal opnå stærkere regionale resultater og nå de fælles EU-mål, er det helt afgørende, at de lokale og regionale myndigheder kan arbejde effektivt sammen med den private sektor;

5.

understreger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en vigtig rolle i samhørighedspolitikken. SMV'er er ikke kun støttemodtagere, men også strategiske partnere og fungerer ofte som drivkræfter i de lokale økonomier. Samhørighedsfondene udgør en vigtig komponent, der er skræddersyet til at støtte SMV'er, bl.a. ved hjælp af lån, egenkapitalprodukter og erhvervsudviklingstjenester, der har til formål at sætte skub i innovationen, øge konkurrenceevnen og skabe flere arbejdspladser. Det er vigtigt at understrege, at en stedbaseret tilgang med fokus på SMV'ernes specifikke behov og karakteristika i de enkelte områder er særlig relevant, når der ydes støtte til SMV'er;

6.

fremhæver, at store virksomheder og multinationale selskaber også er vigtige aktører i samhørighedspolitikken, når det handler om infrastruktur-, energi-, transport- og digitaliseringsprojekter. De spiller ligeledes en vigtig rolle som drivkræfter og katalysatorer for SMV'ernes aktiviteter. Deres økonomiske formåen og tekniske ekspertise kan i væsentlig grad forstærke virkningen af samhørighedsinvesteringer i større regionale udviklingsinitiativer gennem projekter, der sandsynligvis vil kunne fremme strukturelle, industrielle og økonomiske forandringer. Derudover har de kapacitet til at løbe de nødvendige risici og foretage større investeringer;

7.

understreger, at finansielle institutioner og private investorer som banker, investeringsfonde og andre finansielle formidlere spiller en afgørende rolle i leveringen af finansielle instrumenter inden for samhørighedspolitikken (lån, garantier og egenkapitalinvesteringer). De finansielle institutioner bidrager til at frigøre offentlige midler for at tiltrække privat kapital, hvilket øger samhørighedsprogrammernes rækkevidde og effektivitet. RU har tidligere understreget den centrale rolle, som erhvervsfremmende banker spiller, i sin udtalelse Arbejde sammen for at skabe beskæftigelse og vækst: Nationale og regionale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa;

8.

anerkender, at erhvervsstøtteorganisationer og brancheforeninger som handelskamre, virksomhedsagenturer og sektorsammenslutninger fungerer som formidlere mellem den private sektor og forvaltningsmyndighederne. Disse interessenter spiller en vigtig rolle i forhold til at yde teknisk bistand, kæmpe for erhvervsvenlige politikker, udbrede oplysninger om finansieringsmuligheder og kortlægge og videreformidle erhvervslivets behov og udfordringer.

Trods fremskridt er der stadig mangler

9.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at der er gjort betydelige fremskridt i løbet af de seneste 20 år i forhold til at udvikle de institutionelle rammer og den administrative kapacitet til at samarbejde med aktører i den private sektor. Mange lokale og regionale myndigheder har opbygget en solid institutionel evne til at samarbejde med den private sektor takket være samhørighedspolitikkens krav om partnerskab og inddragelse af interessenter og ved brug af finansieringsinstrumenter, der kræver offentlig-privat samarbejde;

10.

minder om SMV'ers vellykkede deltagelse i og støtte til SMV'er i flere på hinanden følgende perioder af samhørighedspolitikkens gennemførelse. Samhørighedspolitikken ydede 118 mia. EUR i finansiering til ca. fem millioner SMV'er (1) og bidrog til at skabe 370 000 nye direkte job i perioden 2014-2020 (2), mens SMV-støtte og -diversificering udgør ca. en tredjedel af budgettet for Fonden for Retfærdig Omstilling i 2021-2027 (3). Udvalget mener, at vækstpolitikker og omfattende regionale strategier er vigtige for at sætte gang i væksten og fremme konkurrenceevnen;

11.

anerkender, at samhørighedspolitikken har nydt stigende succes takket være finansieringsinstrumenter. Hvad der i perioden 2000-2006 begyndte med en eller to medlemsstater, har her ved midtvejsevalueringen af programmeringsperioden 2021-2027 udviklet sig til, at 21 medlemsstater har programmeret ca. 6,5 % af EU-bidragene under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling via finansieringsinstrumenter, hvoraf næsten halvdelen vedrører SMV'ers vækst og konkurrenceevne, ca. en fjerdedel energieffektivitet og ca. 8 % vedvarende energi og FoI. Der er også blevet afsat betydelige bevillinger til finansieringsinstrumenter inden for byudvikling og territorial udvikling, digitalisering, kritiske teknologier og den cirkulære økonomi (4);

12.

påpeger, at man stadig kan gøre mere for at tiltrække privat kapital, og at der stadig mangler kapacitet, hvilket udgør en forholdsvis stor udfordring, og det skal afhjælpes for at optimere virkningen af samhørighedspolitikken;

13.

understreger, at mange offentlige myndigheder mangler den tekniske viden eller juridiske ekspertise til at forhandle om og strukturere offentlig-private partnerskaber eller evaluere og forvalte finansieringsinstrumenter effektivt. Der er også begrænsninger i forhold til strategisk planlægning, projektvurdering og risikovurdering, som er afgørende faktorer i samarbejdet med private investorer eller i forbindelse med gennemførelsen af innovationsdrevne initiativer. Desuden hæmmer bureaukratisk ineffektivitet, svage indkøbssystemer og politisk ustabilitet samarbejdet med private enheder;

14.

fremhæver, at institutionel kultur og tillid også fortsat udgør et problem. I nogle sammenhænge har man ikke erfaring med eller for vane at samarbejde med private aktører, hvilket kan føre til skepsis eller tøven på begge sider. Offentlige myndigheder kan mangle risikovillighed, mens private virksomheder kan være i tvivl om, hvor gennemsigtige og pålidelige de offentlige partnere er. Alt i alt kræver det både målrettet kapacitetsopbygning og en holdningsændring, så man i stedet for manglende risikovillighed kan opnå strategiske, ansvarlige partnerskaber;

15.

er bekymret over, at mange SMV'er stadig kæmper med administrativ kompleksitet, overlappende kontroller og manglende lokal tilpasning. Uden konkrete foranstaltninger, der mindsker de administrative byrder på modtagerniveau, når EU ikke de planlagte strukturreformer og mål;

16.

henviser til konklusionerne fra Europa-Parlamentets studie Public private partnerships and cohesion policy (5), som har afsløret, at der på trods af samhørighedspolitikkens mere gunstige lovramme fortsat kun indgås få offentlig-private partnerskaber. Dokumentation for blandet finansiering tyder på, at der kun i begrænset omfang gøres brug af offentlig-private partnerskaber.

Optimering af private interessenters deltagelse i FFR efter 2027

17.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at offentlig-private samarbejds- og saminvesteringsmodeller under samhørighedspolitikken bør være strategiske og ikke symbolske. Den offentlige og den private sektor skal arbejde sammen for at sikre, at hver eneste euro, der gives i EU-støtte, ledsages af knowhow, investeringer og ansvarlighed — både fra offentlige og private aktører — så det fører til meningsfulde resultater for vores regioner. Det er vigtigt at basere sig på en omfattende og fremadskuende tilgang ved kortlægningen af vigtige transformative projekter;

18.

understreger, at en nationalisering af programmeringen af samhørighedspolitikken (jf. forslaget til FFR efter 2027) risikerer at svække stedbaserede tilgange og gøre lokale erhvervsøkosystemer mindre synlige og opfordrer til, at der indføres strukturerede, integrerede mekanismer med henblik på den private sektors deltagelse i udformningen og gennemførelsen af programmerne. Samtidig er det vigtigt at styrke kapaciteten i den regionale forvaltning med henblik på at forbedre den private sektors deltagelse;

19.

går stærkt ind for at styrke partnerskabsprincippet og integrere den private sektors deltagelse i programmeringen, gennemførelsen og evalueringen af samhørighedspolitikken gennem aktiv inddragelse i alle etaper lige fra behovsanalyse, fastlæggelse af betingelser og reformer, udvælgelse af prioriterede områder og finansielle bevillinger;

20.

bemærker, at gentagne evalueringer af samhørighedspolitikken og de finansielle instrumenters rolle i gennemførelsen af politikken har vist, at der er plads til forbedringer og behov for yderligere tilskyndelse til at anvende disse instrumenter;

21.

går stærkt ind for en klart udformet ramme og en struktur, der omfatter målrettede foranstaltninger og støttemekanismer for lokale og regionale myndigheder og SMV'er i samhørighedspolitikkens fremtidige lovramme, og som muliggør kapacitetsopbyggende støtte til teknisk og administrativ bistand med henblik på at frigøre potentialet og tackle de resterende udfordringer;

22.

understreger, at der er behov for, at begrebet »national finansiering« i den fremtidige lovramme udtrykkeligt omfatter privat medfinansiering for at bidrage til en bedre overensstemmelse med statsstøttereglerne og undgå forsinkelser som følge af individuelle anmeldelsesprocedurer;

23.

er bekymret over, at forslaget til FFR efter 2027 ikke omfatter eller anerkender intelligent specialisering (S3), som har vist, hvilke fordele der er ved at tilpasse offentlige investeringer til lokale behov og lokale økonomiske forhold. Efterfølgeren til det interregionale investeringsinstrument (I3) og de regionale innovationsknudepunkter, som heller ikke er nævnt i FFR-forslaget, har vist, hvordan samarbejde mellem private og offentlige aktører kan fremme tværregionale partnerskaber, især mellem mere og mindre udviklede regioner, og integrere dem i europæiske og globale værdikæder. Erfaringerne fra disse instrumenter bør medtages i det nye FFR-forslag for at tilskynde den private sektor til i højere grad at engagere sig;

24.

mener, at det er afgørende at forbedre mulighederne for private interessenters engagement og gennemføre konkrete foranstaltninger for at undgå overregulering ved at indføre en hurtig revisionsmekanisme, så man kan kortlægge og håndtere uforholdsmæssigt høje nationale krav og bedre harmonisere EU-regler og nationale regler, navnlig statsstøtteregler og muligheden for national medfinansiering af projekter, der finansieres af midler fra samhørighedspolitikken. Det er især vigtigt at udnytte dynamikken og værktøjerne i platformen for strategiske teknologier for Europa til at mobilisere offentlig støtte til katalysatorprojekter;

25.

anbefaler, at engangsprincippet anvendes (dvs. at dokumenter kun skal indgives én gang til den regionale forvaltningsmyndighed), og at der indføres forenklede omkostningsmuligheder og finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger;

26.

foreslår, at der indføres forholdsmæssige kontrolprocedurer i form af en »de minimis-lignende« tærskel for små projekter (under 100 000 EUR). Dette ville muliggøre en forenklet kontrol i tilfælde, hvor det klart kan påvises, at projektet er gennemført som planlagt, og sikre, at der i en resultatbaseret tilgang overvejes passende foranstaltninger for SMV'er. At kopiere og indføre Kommissionens finansieringsmodel med faste beløb vil desuden kunne forenkle og strømline procedurerne;

27.

efterlyser mere støtte til udvikling af teknisk ekspertise i lokale og regionale myndigheder og SMV'er, især på lokalt plan, med det formål at udvikle et åbent og forudsigeligt system, der sikrer et langsigtet og bæredygtigt perspektiv;

28.

understreger, at anvendelsen af finansielle instrumenter bør tilpasses investeringens karakter for at øge den økonomiske effektivitet, og fraråder derfor anvendelsen af direkte tilskud til produktive investeringer. Udvalget anbefaler, at den fremtidige lovramme kommer til at indeholde en bestemmelse om, at indtægtsskabende og omkostningsbesparende investeringer primært bør gennemføres ved hjælp af finansielle instrumenter;

29.

advarer mod en dyb kløft mellem regioner, der er førende inden for innovation, og mindre udviklede regioner, der ikke har samme erfaring eller institutionelle kapacitet til at udnytte de nye midler og værktøjer, der fremlægges i FFR-forslaget. Udvalget insisterer derfor på, at FFR-forslaget skal omfatte tilstrækkelig rådgivning og teknisk bistand til mindre erfarne regioner for at sikre en retfærdig fordeling af midlerne med henblik på at nå EU's mål for samhørighed og konkurrenceevne;

30.

understreger, at den fremtidige lovramme bør give medlemsstaterne mulighed for at medtage finansielle instrumenter i deres planer. Udvalget gentager, at finansielle instrumenter udgør en intelligent og effektiv metode til at øge effekten af EU-midlerne og deres løftestangs- og multiplikatoreffekt, hvis de tilpasses lokale behov. Udvalget understreger, at den private sektors engagement ikke er valgfri, men afgørende, hvis samhørighedsinvesteringerne skal være modstandsdygtige og have en effekt på lang sigt;

31.

mener, at de nationale og regionale finansielle institutioner bør styrkes, så de finansielle instrumenter kan betros nationale og regionale garantifonde og offentlige erhvervsfremmende banker, da disse står SMV'erne nært og har et indgående kendskab til lokale markeder;

32.

lægger særlig vægt på behovet for skræddersyede finansielle instrumenter som mikrofinansieringsordninger, forenklede udlånsprocedurer og målrettede garantier, navnlig i mindre udviklede regioner og økonomier med lav befolkningstæthed, hvor de finansielle økosystemer er svagere og rækkevidden begrænset.

---

(1)  Sammenfattende rapport 2023 om gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde.

(2)  Efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden 2014-2020.

(3)  Midtvejsevaluering af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling 2021-2027.

(4)  Midtvejsevaluering af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling 2021-2027.

(5)   Studie udarbejdet på anmodning af REGI-udvalget — Public Private Partnerships and Cohesion Policy.