—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit VI og XVI,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig afsnit V,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1679 af 13. juni 2024 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013 (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (2),

—

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner, navnlig konklusionerne af 26. juni 2025, 6. marts 2025, 21. og 22. marts 2024, 14. og 15. december 2023, 29. og 30. juni 2023, 15. december 2022 og 30. og 31. maj 2022,

—

der henviser til Rådets konklusioner, navnlig konklusionerne af 6. december 2024, 18. november 2024, 13. juni 2024, 27. maj 2024, 24. oktober 2023, 24. januar 2022 og 22. januar 2018,

—

der henviser til den fælles meddelelse af 10. november 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Fremme af militær mobilitet i Den Europæiske Union« (JOIN(2017)0041),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1328 af 10. august 2021 om fastlæggelse af infrastrukturkrav, der gælder for aktioner vedrørende visse kategorier af infrastruktur med dobbelt anvendelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (3),

—

der henviser til den fælles rapport af 24. september 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om gennemførelse af handlingsplanen for militær mobilitet fra oktober 2020 til september 2021 (JOIN(2021)0026),

—

der henviser til »Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed«, som blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022,

—

der henviser til den fælles meddelelse af 10. november 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Handlingsplan for militær mobilitet 2.0« (JOIN(2022)0048),

—

der henviser til den fælles rapport af 13. november 2023 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om gennemførelse af handlingsplanen for militær mobilitet 2.0 fra november 2022 til oktober 2023 (JOIN(2023)0037),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 28. maj 2025 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Den Europæiske Unions strategiske tilgang til Sortehavsregionen (JOIN(2025)0135),

—

der henviser til Kommissionens støtteundersøgelse om klimatilpasning og grænseoverskridende investeringsbehov for at realisere TEN-T-nettet, der blev offentliggjort i 2024,

—

der henviser til den fælles rapport af 20. marts 2025 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om gennemførelsen af handlingsplanen for militær mobilitet 2.0 (JOIN(2025)0011),

—

der henviser til den fælles hvidbog af 19. marts 2025 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om europæisk forsvarsberedskab 2030 (JOIN(2025)0120),

—

der henviser til det reviderede bilag II til de militære krav til militær mobilitet i og uden for EU som vedtaget af Rådet den 18. marts 2025 (ST 6728/25 ADD 1),

—

der henviser til Det Europæiske Forsvarsagenturs årsberetninger fra 2022, 2023 og 2024 samt dets rapporter om militær mobilitet fra marts 2018 og af 26. januar 2024,

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 04/2025 af 5. februar 2025 med titlen »Militær mobilitet i EU – Ikke kommet helt op i omdrejninger på grund af svagheder i udformningen og hindringer undervejs«,

—

der henviser til Sauli Niinistös rapport af 30. oktober 2024 med titlen »Safer Together: Strengthening Europe’s Civilian and Military Preparedness and Readiness« (Stærkere sammen: Styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed),

—

der henviser til erklæringen af 27. maj 2025 om militær mobilitet fra transportministrene fra Bulgarien, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn,

—

der henviser til den tiende statusrapport af 10. juni 2025 om gennemførelse af det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og Det Nordatlantiske Råd den 6. december 2016 og den 5. december 2018,

—

der henviser til kommunikéet fra topmødet i Vilnius fra de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i mødet i NATO's Nordatlantiske Råd i Vilnius den 11. juli 2023, og til erklæringen fra topmødet i Washington fra de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i mødet i Det Nordatlantiske Råd i Washington den 10. juli 2024,

—

der henviser til de tre fælles erklæringer om samarbejdet mellem EU og NATO, der blev undertegnet af formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen samt NATO's generalsekretær henholdsvis den 10. januar 2023, den 5. december 2018 og den 6. december 2016,

—

der henviser til Kommissionens forslag af 19. marts 2025 til Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (SAFE-instrumentet) (COM(2025)0122),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 1. april 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025)0123),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 22. april 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/694, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697, (EU) 2021/1153, (EU) 2023/1525 og 2024/795 for så vidt angår tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet til gennemførelse af ReArm Europe-planen (COM(2025)0188),

—

der henviser til sin beslutning af 2. april 2025 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årlig betænkning 2024 (4),

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2025 om hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar (5),

—

der henviser til sin beslutning af 17. januar 2024 om udarbejdelse af en omfattende europæisk havnestrategi (6),

—

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2022 om konsekvenserne af Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine for EU's transport- og turistsektorer (7),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om samarbejde mellem EU og NATO inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser (8),

—

der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—

der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Sikkerhed og Forsvar og Transport- og Turismeudvalget, jf. forretningsordenens artikel 59,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Sikkerhed og Forsvar og Transport- og Turismeudvalget (A10-0242/2025),

A.

der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har sat fornyet fokus på militær mobilitet og understreget det presserende behov for at lette hurtig grænseoverskridende bevægelighed for tropper, udstyr og aktiver i hele EU med henblik på at styrke afskrækkelsen og forsvaret;

B.

der henviser til, at ustabilitet og skiftende geopolitiske kriser i forskellige områder af verden kræver, at EU og dets medlemsstater i samarbejde med NATO er parat til at reagere på potentielle angrebshandlinger eller på forskellige typer kriser langs alle deres ydre grænser;

C.

der henviser til, at de medlemsstater, der deler ydre grænser med Rusland eller Belarus, samt dem, der grænser op til Ukraine, og som oplever Ruslands indtrængen i deres luftrum, er udsat for en direkte sikkerhedstrussel, så meget des mere som de vestlige sikkerhedstjenester advarer om, at Rusland kan angribe EU på kort sigt;

D.

der henviser til, at militær mobilitet er en væsentlig katalysator for fælles europæisk sikkerhed og forsvar og blev udpeget som en afgørende katalysator i EU’s kapacitetsudviklingsprioriteter for 2023;

E.

der henviser til, at modstandsdygtigheden, den afskrækkende virkning og hurtigheden af militære bevægelser i Europa nu er blevet en afgørende forudsætning for det europæiske forsvars troværdighed; der henviser til, at militær mobilitet i EU i væsentlig grad styrker sikkerheden og modstandsdygtigheden i de 27 medlemsstater, herunder mod stigende sabotagehandlinger mod kritisk infrastruktur og stigningen i hybride trusler, forudsat at den er fuldt ud i stand til at udnytte sit potentiale;

F.

der henviser til, at der er behov for en betydelig indsats for at forbedre de regionale transportforbindelser og styrke det paneuropæiske net, der forbinder EU-landene fra Finland og de baltiske lande i nord til Den Iberiske Halvø i syd; der henviser til, at udviklingen af sammenhængende militær mobilitetsinfrastruktur i EU's fire prioriterede militære mobilitetskorridorer vil være afgørende for deployering og levering af tropper og militært udstyr med kort varsel og i stor skala med jernbane og ad landevej, vandveje, sø- og luftvejen, når og hvor det er nødvendigt, samtidig med at dens funktion med dobbelt anvendelse sikres for at sikre, at væsentlige civile forsyningskæder fortsat fungerer;

G.

der henviser til, at militær mobilitet er en prioritet for samarbejdet mellem EU og NATO og gennem en strømlinet tilgang skal muliggøre allierede styrkers bevægelser i både fredstid, kriser og krigstid; der henviser til, at øget interoperabilitet inden for EU, med NATO og med partnere såsom Ukraine er afgørende for det kollektive forsvar; der henviser til, at der med henblik på at opfylde de strategiske mål for partnerskabet mellem EU og NATO er behov for stærkt lederskab og koordineret forvaltning for at omdanne teknisk samarbejde til en fælles strategisk vision og dermed styrke mobiliteten som et redskab til samhørighed og kollektiv sikkerhed;

H.

der henviser til, at det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) spiller en central rolle med hensyn til at styrke og tilpasse EU's forsvarskapaciteter, hvilket mindsker afhængigheden hvad angår strategiske katalysatorer såsom militær mobilitet;

I.

der henviser til, at EU arbejder på at fremme konnektivitet med regionale partnere og kandidatlande;

J.

der henviser til, at EU's forsvarsindustrielle base lider under sårbarheder, herunder en overdreven afhængighed af import fra lande uden for EU, fragmenteret produktion og forsyning, underinvestering og begrænset produktionskapacitet; der henviser til, at den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi understreger betydningen af at mindske den strategiske afhængighed og beskytte kritiske teknologier og aktiver for at beskytte EU's suverænitet og konkurrenceevne;

K.

der henviser til, at det i Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025 understregedes, at Unionen skal »blive mere suveræn, påtage sig et større ansvar for sit eget forsvar og blive bedre rustet til at handle og håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer og trusler på egen hånd«, hvilket bekræfter behovet for at mindske den eksterne afhængighed og konsolidere den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB);

L.

der henviser til, at SAFE-initiativet, der blev vedtaget af Rådet den 27. maj 2025, indeholder op til 150 mia. EUR til støtte for fælles indkøb, industriel opskalering og forsvarsrelateret produktion i EU, hvilket skaber en strategisk mulighed for at gennemføre princippet om europæisk præference og sikre, at EU-midler styrker den europæiske industri i stedet for at styrke den eksterne afhængighed;

M.

der henviser til, at forordningen om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (10) (EDIRPA) og EU's program for forsvarsinvesteringer (EDIP) kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte udviklingen af innovative teknologier og kapaciteter, der er relevante for militær mobilitet; der henviser til, at synergier mellem EDIP, EDIRPA, Connecting Europe-faciliteten og andre EU-finansieringsinstrumenter bør udnyttes fuldt ud med henblik på at styrke transportinfrastrukturens modstandsdygtighed og øge EU's samlede kapacitet til hurtig og sikker militær bevægelighed;

N.

der henviser til, at en robust screening af investeringer bidrager til EU's økonomiske sikkerhed, beskytter kritisk infrastruktur og kritiske teknologier mod fjendtlige erhvervelser og supplerer industripolitikker, der har til formål at fremme europæisk autonomi og teknologisk lederskab; der henviser til, at revisionen af forordning (EU) 2019/452 (11) om screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen er et centralt instrument til beskyttelse af EU's sikkerhed, offentlige orden og strategiske interesser;

O.

der henviser til, at Parlamentet vedtog sin holdning til den foreslåede forordning (12) og understregede, at alle medlemsstater bør forpligtes til at opretholde en screeningmekanisme for udenlandske investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden, og at der er behov for stærkere harmonisering på tværs af de nationale systemer for at håndtere strategisk afhængighed og nye teknologiske og infrastrukturmæssige sårbarheder;

P.

der henviser til, at der på trods af de betydelige fremskridt, som der i de seneste år er gjort med hensyn til at øge den militære mobilitet via gennemførelsen af foranstaltningerne i handlingsplanen for militær mobilitet 2.0, fortsat er væsentlige reguleringsmæssige, administrative og finansielle hindringer samt flaskehalse og infrastrukturelle hindringer;

Q.

der henviser til, at der er et presserende behov for at intensivere en koordineret og integreret indsats på EU-, NATO- og medlemsstatsplan for at øge ressourcerne og tackle disse fysiske, retlige og reguleringsmæssige hindringer;

R.

der henviser til, at interne revisioner og nylige erfaringer viser alvorlige mangler i EU's politik vedrørende militær mobilitet med forsinkelser på grund af bureaukrati og utilstrækkelig infrastruktur, hvilket betyder, at det potentielt kan tage mere end en måned at flytte militært udstyr på tværs af grænserne som reaktion på et angreb;

S.

der henviser til, at mange europæiske transportruter endnu ikke er egnede til tunge militærkøretøjer; der henviser til, at kampvogne er blevet forhindret i at komme ind i visse medlemsstater, fordi de overskrider den nationale vægtgrænse, og konvojer er blevet standset på broer, der ikke er udformet til så stor belastning, hvilket understreger det presserende behov for at opgradere vigtig infrastruktur såsom jernbanelinjer, veje, tunneller og broer for at opfylde militære standarder;

T.

der henviser til, at investeringer i forbedring af den eksisterende luft-, jernbane-, vej- og vandvejsinfrastruktur med dobbelt anvendelse medfører betydelige fordele for lokalsamfund og virksomheder i fredstid samt skaber betydelige fordele for både passager- og godstransportsystemer og bidrager til dekarbonisering af transport, færdiggørelse af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), civilbeskyttelseskapacitet og styrkelse af det indre marked;

U.

der henviser til, at transportvirksomheder spiller en vigtig rolle inden for militær mobilitet; der henviser til, at ikkeharmoniserede procedurer imidlertid ofte forårsager alvorlige forsinkelser af transportoperationer og udstedelsen af grænseoverskridende tilladelser.

1.

understreger betydningen af militær mobilitet for europæisk sikkerhed og forsvar; understreger, at det er blevet mere presserende at afhjælpe EU's strategiske mangler og opfylde behovet for øget militær mobilitet i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

2.

glæder sig over EU's og medlemsstaternes ambition om i væsentlig grad at øge deres forsvarsberedskab, mindske strategisk afhængighed, afhjælpe kapacitetsmangler og styrke det europæiske forsvarsmæssige, teknologiske og industrielle grundlag inden for rammerne af relevante EU-politikker og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og i NATO-sammenhæng; glæder sig over samarbejdet mellem EU og NATO om at øge den militære mobilitet; mener ikke desto mindre, at tiden nu er inde til hurtigt at omdanne de fastlagte fælles mål for EU og NATO til reelle fremskridt;

3.

roser den kollektive indsats for at støtte Ukraine; insisterer på nødvendigheden af systematisk at udnytte erfaringerne fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder når det gælder militær mobilitet, navnlig på grundlag af erfaringerne hos Ukraines væbnede styrker, og også fra nationale og multinationale øvelser; understreger betydningen af at sikre logistiske nødsituationer og backupplanlægning samt af at identificere svage og manglende forbindelser; understreger betydningen af tidlig og effektiv koordinering med strategiske partnere, navnlig med NATO;

4.

understreger, at Rusland udgør en betydelig trussel mod Den Europæiske Unions sikkerhed, og at udvikling af kapaciteten til hurtig deployering af tropper og militær kapacitet til EU's østlige flanke er af afgørende betydning;

5.

understreger det strategiske behov for investeringer i alle medlemsstater langs EU's fire prioriterede militære mobilitetskorridorer – den nordlige, østlige, centrale sydlige og centrale nordlige korridor – da øget og effektiv militær mobilitet er afgørende for sikkerheden for alle medlemsstater og alle europæiske borgere;

6.

fremhæver, at øget militær mobilitet vil styrke EU's FSFP og dets missioner og operationer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at vedtage en fælles vision for, hvordan deres tiltag vedrørende militær mobilitet kan fremmes, og til at formulere specifikke resultater, som bør integreres i EU's strategiske kompas; opfordrer indtrængende til konkret beredskab vedrørende militær mobilitet ved at bevæge sig i retning af en samlet tilgang til militær logistik, herunder sikkerhed i forbindelse med kritisk infrastruktur, transportknudepunkter, vedligeholdelse, oplagring, optankning, reparation og ammunition;

7.

understreger, at militær mobilitet ikke er begrænset til flytning af tropper, våben og udstyr, men også vedrører humanitær bistand og solidaritetstiltag; understreger, at støtten til militær mobilitet også kan skabe betydelige fordele for borgerne, eftersom evnen til hurtigt at indsætte militære styrker kan lette en hurtigere levering af humanitær bistand og medicinsk nødhjælp samt reparation af infrastruktur i tilfælde af naturkatastrofer, pandemier eller andre kriser; understreger endvidere, at EU-investeringer i militær mobilitetsinfrastruktur kan skabe håndgribelige fordele for lokalsamfund og for konnektivitet og derved øge lokal modstandsdygtighed, økonomisk integration, jobskabelse og offentlig støtte til den europæiske sikkerhedsdagsorden;

8.

understreger, at et centralt forvaltet og særligt EU-transportfinansieringsinstrument såsom Connecting Europe-faciliteten (CEF) skal videreføres i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) som den vigtigste kilde til solid finansiering af militær mobilitet, og at dets samlede budget til transport skal øges betragteligt; glæder sig derfor over forslaget om et øget budget til militær mobilitet i den kommende FFR, som afsætter over 50 mia. EUR til transport under CEF for 2028-2034, herunder over 17 mia. EUR til militær mobilitet;

9.

minder om Rådets nedskæring af hidtil uset omfang på 75 % af finansieringsmidlerne til militær mobilitet under FFR for 2021-2027 sammenlignet med Parlamentets og Kommissionens holdning og understreger, at denne situation ikke må gentage sig; understreger, at budgettet for militær mobilitet på grund af Ruslands omfattende invasion af Ukraine måtte fremrykkes og var fuldt opbrugt i begyndelsen af 2024; insisterer på, at de midler, der er afsat til militær mobilitet inden for den næste FFR, øges drastisk for at bringe dem i overensstemmelse med det anslåede investeringsbehov på mindst 100 mia. EUR til håndtering af de 500 hotspots, der i EU er udpeget som områder med et presserende behov for opgradering (13);

10.

insisterer under hensyntagen til dette investeringsbehov og anbefalingerne i Draghirapporten på betydningen af som minimum at bevare det angivne beløb på 17 mia. EUR i de efterfølgende forhandlinger om det samlede FFR-loft, samtidig med at tildelingen til gennemførelsen af TEN-T beskyttes; understreger, at Rådet ikke må fremsætte forslag om at skære ned på denne finansiering, og mener, at kanaliseringen af disse midler til militær mobilitet skal overvåges nøje;

11.

understreger behovet for med succes at fremme samarbejde og tilpasning mellem medlemsstaterne om grænseoverskridende og store transportprojekter og etablering af infrastruktur med dobbelt anvendelse for at muliggøre en hurtig og effektiv storstilet mobilisering og bevægelse af militære tropper, militært udstyr og militære aktiver i hele EU;

12.

gentager, at militære mobilitetsinitiativer og finansiering ikke bør hindre den overordnede gennemførelse af foranstaltninger vedrørende færdiggørelsen af et intelligent, modstandsdygtigt, interoperabelt, dekarboniseret og bæredygtigt TEN-T; minder om målet om at færdiggøre TEN-T-hovednettet senest i 2030, herunder udrulningen af det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) og det udvidede hovednet senest i 2040;

13.

fremhæver, at en rettidig færdiggørelse af grænseoverskridende transportinfrastrukturprojekter inden for TEN-T-nettet er et uundværligt mål for at opfylde målene om opnåelse af effektiv dobbelt anvendelse og militær mobilitet i Europa; minder om, at de samlede investeringer, der er nødvendige for at færdiggøre TEN-T-hovednettet og det udvidede TEN-T-hovednet, ifølge TEN-T-koordinatorernes holdningsdokument fra april 2024 er på 845 mia. EUR over de næste 15 år, og at alene for projekter med den største EU-merværdi anslås det resterende beløb, der skal investeres, til mindst 210 mia. EUR;

14.

minder om, at gennemførelsen af store transportinfrastrukturprojekter, der er afgørende for militær mobilitet, kræver langsigtet finansiering på grund af arten af de foranstaltninger, der skal træffes;

15.

fremhæver behovet for at strømline og forenkle procedurerne for at opnå finansiering til infrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse inden for rammen for militær mobilitet under Connecting Europe-faciliteten i den næste FFR,

16.

glæder sig over de oprindelige lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til investering i infrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse for at øge den militære mobilitet; opfordrer til vedvarende inddragelse af EIB for at bidrage til finansieringen af andre infrastrukturprojekter og kapaciteter med dobbelt anvendelse;

17.

opfordrer til, at mulighederne for at udvikle yderligere finansieringsmekanismer undersøges, såsom en bank for forsvar, sikkerhed og modstandsdygtighed for at imødekomme finansieringsbehovene inden for sikkerhed, forsvar og modstandsdygtighed;

18.

minder om, at medlemsstaterne har mulighed for en maksimal udnyttelse af de midler, der er til rådighed under den nuværende FFR, herunder de nyligt indførte foranstaltninger til omfordeling af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, samt hurtigt at omdirigere uudnyttede midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til investeringer i forsvar, herunder infrastruktur med dobbelt anvendelse og mobile aktiver for at fremme militær mobilitet, herunder militær bekæmpelse af mobilitet;

19.

opfordrer til garantier for, at de budgetmidler, der er afsat til EDIP, Den Europæiske Forsvarsfond, SAFE-programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget under omnibuspakken om forsvarsberedskab og andre EU-forsvarsinitiativer, kan anvendes til at støtte udvidelse og opgradering af både fysisk og digital infrastruktur med dobbelt anvendelse og en samarbejdsbaseret og forudsigelig erhvervelse af støttekapaciteter på forsvarsområdet, herunder til militær mobilitet, for at styrke en ægte europæisk forsvarsunion;

20.

gentager sin opfordring til, at der etableres et »militært Schengenområde«, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan til dette formål uden yderligere forsinkelse;

21.

gentager sin dybe bekymring over den nuværende mangel på reaktionsevne og effektivitet inden for militær mobilitet, som hæmmes af en reguleringsmæssig og proceduremæssig kompleksitet og manglende harmonisering, der fører til langsom koordinering og tidstab;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde en tilgang til militær mobilitet, der omfatter hele samfundet, og som inddrager alle relevante interessenter, herunder den offentlige, private og civile sektor, ved at kommunikere og forklare de foranstaltninger, der træffes;

23.

kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne fuldt ud og hurtigst muligt opfylder de 13 forpligtelser, som de har indgået under tilsagnet om militær mobilitet 2024, med fokus på investeringer i transportinfrastruktur og transportaktiver, regulatorisk harmonisering, fremskyndelse af tilladelser til passage af landegrænser og styrkelse af FSFP og samarbejdet mellem EU og NATO;

24.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at anlægge en horisontal tilgang, når den foreslår yderligere foranstaltninger, ved at harmonisere og forenkle regler og procedurer med det presserende mål at integrere og koordinere EU's tilgang til at fjerne alle eksisterende administrative, diplomatiske, logistiske og infrastrukturmæssige hindringer for militær mobilitet;

25.

opfordrer til at oprette et europæisk centralt digitalt kontaktpunkt, som udsteder tilladelser til grænseoverskridende bevægelse for militært udstyr, herunder et kodificeret prioriteringssystem og en database i fællesskab med NATO;

26.

fremhæver behovet for at strømline komplekse, omstændelige og divergerende nationale regler og procedurer; insisterer på, at der i den kommende pakke om militær mobilitet foreslås forenklede, harmoniserede, ensartede og digitaliserede procedurer inden for alle transportformer, herunder for told, transport af farligt gods, unormal transport, diplomatiske tilladelser og brug af identiske tilladelser, f.eks. i forbindelse med bud/tilladelser angående passage af landegrænser og dokumentation angående EU/NATO's formular 302, som bør anerkendes og anvendes af alle medlemsstater; opfordrer endvidere til, at der udvikles et militært toldsystem for at digitalisere toldformaliteter og mindske administrative byrder og omkostninger i forbindelse med eksisterende EU-projekter såsom Secure Digital Military Mobility System;

27.

understreger, hvor vigtigt det er at fjerne de administrative og infrastrukturmæssige hindringer, der gør sig gældende for virksomheder, som udfører unormal vejtransport af militært udstyr og kraner til kritiske infrastrukturprojekter; opfordrer derfor til yderligere harmonisering af reglerne om unormal vejtransport inden for rammerne af den igangværende revision af direktivet om vægt og dimensioner;

28.

understreger, at tilvejebringelsen af en krigsrisikoforsikring for højrisikologistikudbydere kan tjene som et incitament for virksomheder, da det bidrager til at mindske de operationelle risici;

29.

understreger, at en harmonisering af procedurer og en effektiv interoperabilitet vil styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og fremme grænseoverskridende konnektivitet;

30.

glæder sig over målet om at forenkle de retlige og administrative rammer som foreslået i omnibuspakken om forsvarsberedskab og den kommende fælles meddelelse om militær mobilitet 2025 og opfordrer til en hurtig ikrafttræden og gennemførelse;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en retlig og operationel ramme for håndtering af »krisesituationer«, der klart skelner mellem mindst tre »faser« såsom »fredstid«, »krise« og »krigstid« og omfatter regler for hver fase med henblik på at sikre interoperabilitet og prioriteret adgang for væbnede styrker til transportfaciliteter, -net og -aktiver med strømlinede bevægelser for militært personel og udstyr gennem og på tværs af militære korridorer; anmoder om, at denne ramme indeholder klare definitioner af »fallback-situationer« og »fallback-løsninger« for at sikre kontinuitet i den militære transport i tilfælde af forstyrrelser samt vejledning til medlemsstaterne i at give forskellige sikkerhedsudbydere mandat til overvågning og beskyttelse af kritisk infrastruktur;

32.

forventer, at den kommende retlige ramme vil etablere et effektivt og klart kommunikations- og koordineringssystem mellem militære og offentlige myndigheder, herunder NATO, til også at udveksle oplysninger, baseret på »need to know«-princippet, med infrastrukturforvaltere og transportvirksomheder, der er kvalificeret til at levere militære logistiktjenester, med henblik på at fremme modstandsdygtighed på tværs af hele net i hver fase; bemærker især manglen på samarbejde og begrænset kommunikation mellem havnemyndigheder og militære eller relevante aktører inden for forsvarsopbygning; forstår følsomheden af informationsudvekslingspraksis, navnlig med udenlandsk ejede europæiske havnemyndigheder; understreger imidlertid, at der er behov for en pålidelig og sikker kanal til specifik informationsudveksling;

33.

fremhæver behovet for, at der oprettes en permanent beslutningsmekanisme, der gør det muligt for stats- og regeringscheferne at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i faserne »krise« og »krigstid«;

34.

opfordrer Kommissionen til at oprette en taskforce for militær mobilitet med repræsentanter for alle kompetente EU-organer for at strømline forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af alle initiativer vedrørende militær mobilitet på en horisontal måde, og opfordrer samtidig til, at der udpeges nationale kontaktpunkter for at forbedre den overordnede styring og koordinering af militær mobilitet;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til alle anbefalinger fra Den Europæiske Revisionsret vedrørende forvaltningen af alle fremtidige initiativer inden for militær mobilitet;

36.

anerkender transportarbejderes afgørende rolle inden for militær mobilitet og med hensyn til at lette forsyningskæderne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, investere i arbejdsstyrken i transportsektoren, forbedre arbejdsvilkårene og uddannelsesmulighederne for at udstyre arbejdstagerne med de færdigheder, der er nødvendige for militær mobilitet og sektorens tiltrækningskraft;

37.

glæder sig over Rådets vedtagelse af de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer i EU for bevægelser med kort varsel og bevægelser i stor skala, der er oprettet i samarbejde med NATO, og den igangværende udpegelse af 500 hotspots med et presserende behov for opgradering; fremhæver, at over 94 % af disse korridorer udgør en del af TEN-T, hvilket understreger de stærke synergier mellem civil og militær infrastruktur; opfordrer til en præcis evaluering af de finansielle behov for at færdiggøre disse militære mobilitetskorridorer;

38.

understreger behovet for at fremskynde udviklingen af transportinfrastruktur og forbedre både den fysiske beskyttelse og cyberbeskyttelsen af dens kritiske komponenter langs de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer;

39.

fremhæver, at de svageste led og flaskehalse har en afsmittende virkning på funktionen og den effektive kontinuitet af hele korridorer og transportnettet som helhed; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at sikre et velforbundet militært mobilitetsnet, herunder forbedringer med hensyn til vedligeholdelse, modernisering og interoperabilitet af eksisterende infrastruktur;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere behovet for at udpege en særlig europæisk koordinator for hver prioriteret militær mobilitetskorridor for at lette deres gennemførelse som medlemmer af taskforcen for militær mobilitet;

41.

minder om, at infrastruktur til bekæmpelse af mobilitet, herunder hindringer for dobbelt anvendelse, befæstninger og systemer til hurtig deployering for at styrke grænseforsvar og territorialt forsvar, også udgør en vigtig del af den militære mobilitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en grundig, koordineret planlægning og forberedelse af infrastruktur til bekæmpelse af mobilitet i de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer, der prioriterer de østlige og nordlige korridorer;

42.

minder om, at jernbaner er rygraden i det landbaserede mobilitetssystem til at flytte store mængder af overdimensionerede, tunge, skadelige og farlige militære aktiver; insisterer på, at øjeblikkelige og kortsigtede løsninger bør prioriteres, f.eks. fjernelse af administrative byrder for militært personel i forbindelse med grænseoverskridende bevægelser; opfordrer Kommissionen til at sikre øget kapacitetsopbygning, navnlig i transportknudepunkter og centrale områder i overensstemmelse med de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer;

43.

understreger den afgørende rolle, som jernbaneinteroperabilitet spiller med hensyn til at sikre gnidningsløs drift på tværs af medlemsstaterne; udtrykker sin stærke bekymring over den vedvarende mangel på jernbaneinteroperabilitet som følge af forskelle i sporvidder inden for EU, f.eks. i de baltiske lande, Finland og Den Iberiske Halvø, hvilket påvirker grænseoverskridende bevægelser af tropper, udstyr og aktiver og gør vejtransport uundværlig; anmoder Kommissionen om fortsat at tackle de forskellige hindringer for gnidningsløs jernbanedrift i hele EU, bl.a. den langsomme udrulning af ERTMS og digital automatisk kobling og forskelle i sporvidde; minder om kravet i TEN-T-forordningen om, at de berørte medlemsstater senest i juli 2026 skal fremlægge deres planer for migrationen af deres net til den europæiske nominelle standardsporvidde; glæder sig i denne henseende over Rail Baltica-projektet, der forbinder de baltiske lande med EU's jernbanenet ved at tilpasse deres sporvidde; mener, at dette projekt er strategisk for både civil og militær mobilitet, da det giver interoperable og bæredygtige højkapacitetsjernbaneforbindelser på tværs af EU's østlige flanke;

44.

bemærker, at digitale teknologier, der er relevante for at øge den civile jernbanekapacitet, såsom ERTMS og DAC, også er relevante for militær mobilitet og bør forbedres; advarer om, at ERTMS blev udviklet i en anden geostrategisk kontekst, og opfordrer til en vurdering af dets robusthed og modstandsdygtighed hvad angår cybersikkerhed; understreger, at ethvert netværk, der ikke er tilgængeligt på grund af jamming eller andre faktorer, i betragtning af dets afhængighed af radioteknologi vil føre til øjeblikkelig indstilling af jernbanetrafikken; opfordrer til en lignende vurdering inden for rammerne for udviklingen af det fremtidige mobilkommunikationssystem til tog (FRMCS);

45.

bemærker, at vej- og jernbaneforbindelser til havne og godsterminalnet ofte er afgørende for at lette bevægelserne den »sidste kilometer« for militært udstyr til de nødvendige områder og som sådan spiller en integreret rolle for en vellykket militær mobilitet; minder om, at alle strategiske punkter for vejtransport, såsom parkeringspladser, tankstationer og bilvaskanlæg, hurtigst muligt bør opgraderes for at kunne rumme et stort antal militære transportenheder og militært personel og servicefolk i en nødsituation; opfordrer derfor til, at investeringer i vigtige vejinfrastrukturer langs de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer indgår i prioriteterne med henblik på at fremme militær mobilitet på den mest effektive måde;

46.

opfordrer til en harmoniseret europæisk ramme, der letter bevægeligheden for militære konvojer, der drives af autoriserede civile udbydere, såsom dem, der udfører unormale vejtransporttjenester, specialkraner og tungt udstyr, gennem de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer, samtidig med at den civile sikkerhed sikres;

47.

fremhæver, at havne spiller en strategisk rolle som kritiske knudepunkter i det militære mobilitetsnet, idet de fungerer som indgangs- og udgangspunkter for store militære deployeringer og muliggør integration af søtransport til landtransport, navnlig for transatlantisk samarbejde, samt for Unionens strategiske økonomiske interessers modstandsdygtighed; bemærker, at den maritime infrastruktur lider under strukturelle mangler, idet mange EU-terminaler ikke er udformet til at håndtere militær fragt; understreger behovet for at sikre tilstrækkelig kapacitet til militære forsyninger og for at udarbejde beredskabsplaner for omdirigering af civil fragt, hvis det er nødvendigt;

48.

understreger, at ejerskab af og kontrol med visse kritiske maritime infrastrukturer kræver omgående handling og strengere regler som fremhævet i hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030;

49.

opfordrer til investeringer i havneinfrastruktur og til ændrede krav til adgang til finansielle instrumenter for både søhavne og indlandshavne for at styrke deres integration med TEN-T-korridorerne og for at forbedre EU's energisikkerhedspolitikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde og gennemføre strategier, der øger og opbygger havnenes kapacitet; understreger både overflade- og undervansdimensionen af det maritime område og opfordrer til, at ro-ro-fartøjer (roll-on/roll off-fartøjer) og ro-pax-passagerfartøjer (roll-on/roll-off-passagerfartøjer) medtages som mobile aktiver med dobbelt anvendelse inden for rammerne af EU's strategi for militær mobilitet;

50.

bemærker, at indre vandveje også er et vigtigt element i militær mobilitet, da de muliggør gnidningsløse og bæredygtige transportformer med dobbelt anvendelse på grund af deres tilgængelige kapacitet, intermodale komplementaritet og reducerede sårbarhed over for opportunistisk efterretning; bemærker vandvejsnettets eksisterende kapacitet til at transportere overdimensionerede militære aktiver, farligt gods og brændstoffer til regelmæssige forsyninger samt til at levere backupløsninger som led i beredskabsplanlægning; foreslår, at det vurderes, om der er behov for en yderligere udvidelse af de eksisterende sluser og for at øge tilgængeligheden af kraner og søflåden;

51.

understreger vigtigheden af at oprette yderligere logistikknudepunkter og omladningsterminaler langs de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer; opfordrer til, at de eksisterende logistikknudepunkter og kommercielle omladningsterminaler, der er relevante for militær transport langs de militære mobilitetskorridorer, på passende vis tilpasses og udpeges som infrastruktur med dobbelt anvendelse og udstyres med egnet udstyr såsom lasteplatforme med direkte adgang og ramper, der egner sig til militære aktiver;

52.

fremhæver betydningen af at oprette et netværk af strategisk placerede logistikknudepunkter langs de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer, herunder indlandshavne, der kan levere den nødvendige infrastruktur til vedligeholdelse, opbevaring og reparation for at sikre hurtige intermodale overførsler mellem vej-, jernbane- og søinfrastrukturer og infrastrukturer for transport ad indre vandveje samt lufthavnsinfrastrukturer og militære anlæg; understreger i denne forbindelse, at sådanne knudepunkter bør tilvejebringe den nødvendige energiinfrastruktur med dobbelt anvendelse, f.eks. tank- og ladestationer, for at understøtte mobilitetsbehov og forsyningssikkerhed;

53.

understreger, at logistikknudepunkter bør tilvejebringe plads, kapacitet og infrastruktur til tropper i transit, navnlig med hensyn til husly, fødevarer og brændstofforsyning;

54.

opfordrer til, at udviklingen af logistikknudepunkter også støttes under relevante europæiske industriprogrammer for at styrke modstandsdygtigheden af det europæiske industrielle og teknologiske grundlag; minder om behovet for at træffe foranstaltninger vedrørende digitalisering af logistikprocesser for at sikre strategisk infrastrukturs modstandsdygtighed og sikkerhed;

55.

mener, at det er af afgørende betydning at udvide transportkorridorer, herunder til militær mobilitet, til Ukraine, Republikken Moldova og Vestbalkan for at øge interoperabiliteten, øge den operationelle reaktionsevne, støtte partnere, hvor det er relevant, i forbindelse med deres modstand mod russisk aggression og andre hybride trusler i regionen og skabe en afskrækkende effekt over for fremtidige aggressioner på EU's territorium; bemærker anvendelsen af solidaritetsbanerne til militær mobilitet og mener, at det er vigtigt at styrke dem for at øge Ukraines sikkerhed og modstandsdygtighed;

56.

understreger, at nøjagtig, sikker og ajourført digital modellering, digitale kort, geografiske informationssystemer og geospatiale datatjenester er uundværlige for både civil og militær infrastruktur og ruteplanlægning, grænseoverskridende koordinering og hurtig indsættelse af tropper og udstyr; understreger, at beskyttelsen af data og kommunikation under militære bevægelser er af allerstørste betydning for sikkerheden for civile og militært personel og for at bevare kapaciteterne; understreger, at alle transportinformationstjenester, der anvendes til militære og forsvarsmæssige formål, bør sikres og retligt beskyttes for at undgå digitale lækager af følsomme oplysninger om militære mobilitetsoperationer og økonomiske data; opfordrer indtrængende Kommissionen til at koordinere digitale og elektroniske sikkerhedsforanstaltninger langs de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer;

57.

understreger, at hele Den Europæiske Union er sårbar over for cyberangreb og digital indtrængen; understreger, at de digitale systemer, der styrer fysiske transportinfrastrukturer og -aktiver, repræsenterer prioriterede mål for cyberangreb; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at støtte udviklingen og indførelsen af innovative europæiske suveræne digitale teknologier, herunder Galileo, for at styrke både cybersikkerheden og modstandsdygtigheden af disse infrastrukturer og aktiver; fremhæver i denne forbindelse potentialet i kunstig intelligens og tilskynder til yderligere forsknings- og udviklingsbestræbelser for at udvikle næste generation af digitale kapaciteter;

58.

udtrykker alvorlig bekymring over stigningen i russiske cyberangreb mod navigationssystemer i Østersøregionen; opfordrer Kommissionen til at medtage og behandle karakteren af hybride trusler i den kommende omnibuspakke samt jamming og spoofing af globale satellitnavigationssystemer (GNSS) som et hybridt angreb på den europæiske sø- og lufttrafik;

59.

understreger behovet for at fremskynde gennemførelsen af NIS 2-direktivet (14) og for at styrke samarbejdet mellem sektorspecifikke transportmyndigheder, kompetente agenturer for cybersikkerhed, enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT'er), og Det Europæiske Netværk af Forbindelsesorganisationer for Cyberkriser (EU-CyCLONe); understreger betydningen af at medtage konkrete foranstaltninger vedrørende aspekter af militær mobilitet i EU's og de nationale cybersikkerhedsrisikovurderinger;

60.

fremhæver betydningen af at beskytte og forbedre kritisk transportinfrastrukturs modstandsdygtighed, herunder mod cyberangreb og andre hybride trusler, der bringer civil luft-, sø- og landtrafik i fare; minder om, at kritisk energi- og kommunikationsinfrastruktur (i luften, på jordoverfladen, under havet eller vandet, herunder GNSS) også direkte påvirker de militære mobilitetsaktiviteters succes;

61.

opfordrer til, at der oprettes en europæisk mekanisme til overvågning og hurtig reaktion i tilfælde af cyberangreb eller hybride angreb på kritisk transport-, energi- og kommunikationsinfrastruktur, der skal udvikles i tæt samarbejde med NATO;

62.

anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at forenkle og fremskynde procedurerne for investeringer, der tjener militære mobilitetsformål, navnlig at indføre målrettede undtagelser fra de nuværende regler om offentlige udbud for infrastruktur og aktiver til militær mobilitet, som har en betydelig militær komponent eller komponent med dobbelt anvendelse; understreger, at projekter af strategisk europæisk interesse skal gennemføres uden uforholdsmæssigt store forsinkelser, samtidig med at der sikres gennemsigtighed, fair konkurrence og ret til en retfærdig rettergang;

63.

bemærker, hvor vigtige offentlig-private partnerskaber er for militær mobilitet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at lette og tilskynde til civil-militært samarbejde i forbindelse med militær mobilitet; fremhæver betydningen af forudsigelighed med hensyn til efterspørgslen efter produkter til kapaciteten til militær mobilitet kombineret med tilstrækkelig finansiering og forenklede udbudsregler, hvilket vil gøre det muligt for forsyningsindustrien at øge og opretholde produktionsniveauet;

64.

mener, at princippet om europæisk præference bør være en prioritet i EU's bestræbelser på at styrke sin strategiske autonomi og modstandsdygtighed, samtidig med at medlemsstaternes frihed til at opbygge deres militære kapacitet til at reagere på trusler på kort sigt anerkendes; minder om, at dette princip bør anvendes til at sikre, at EU-midler, der investeres i forsvar og sikkerhed gennem programmer såsom SAFE, EDIP og EDIRPA, navnlig i teknologier vedrørende kritisk infrastruktur med dobbelt anvendelse, støtter EDTIB;

65.

gentager, at en modstandsdygtig kritisk infrastruktur kræver en mere harmoniseret og grundig screening af udenlandske direkte investeringer i EU; understreger, at revisionen af forordning (EU) 2019/452 om screening af udenlandske direkte investeringer udgør et vigtigt skridt i retning af en mere sammenhængende og effektiv europæisk ramme for beskyttelse af sikkerheden og den offentlige orden, samtidig med at åbenheden og gennemsigtigheden bevares; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at revidere forordning (EU) 2019/452 om screening af udenlandske direkte investeringer, der bør sigte mod en passende balance mellem investeringsbehov og beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser og EU's forsvarskapacitet;

66.

understreger, at det i det næste årti, samtidig med at der gøres fremskridt med bestræbelserne på dekarbonisering af transportsektoren, fortsat vil være helt nødvendigt at bruge fossile brændstoffer til militær mobilitet, f.eks. lokomotiver med dobbelt anvendelse og lokomotiver med forbrændingsmotorer, som er den eneste operationelle løsning i tilfælde af omfattende strømmangel;

67.

henleder opmærksomheden på behovet for at udvide brændstofforsyningskæderne for de væbnede styrker langs de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer; fremhæver, at energiinfrastrukturen på hele den østlige flanke skal udvikles for at understøtte militære mobilitetsaktiviteter, og opfordrer Kommissionen til at imødegå »brændstoftørken«; tilskynder til opbygning af lagre af strategiske energireserver, som kan være særlig relevante for regioner med utilstrækkelig rørledningsinfrastruktur og brændstoflagringskapacitet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere direktivet om olielagre (15) i lyset af de seneste geopolitiske forandringer med henblik på at styrke energisikkerheden og modstandsdygtigheden over for nye trusler;

68.

minder om, at jernbanedrift, fordi jernbanesystemet er afhængigt af strøm for at muliggøre togkørsel, kræver, at energinettenes modstandsdygtighed øges, og at strømforsyningen hurtigt retableres i tilfælde af strømsvigt eller -mangel;

69.

bemærker med bekymring, at EU er stærkt afhængigt af import af råolie og olieprodukter; opfordrer Kommissionen til at anerkende, at en robust europæisk strategi for militær mobilitet kræver modstandsdygtige og hovedsagelig EU-baserede produktions- og raffinaderikapaciteter for brændstoffer og alternative brændstoffer for også at øge den strategiske autonomi; opfordrer til øjeblikkelig udvikling af et omfattende net til distribution og lagring af brændstof og diversificering af energiforsyningen for at garantere energisikkerheden; understreger, at en rettidig gennemførelse af bestemmelserne og målene i forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (16) (AFIR) også kan spille en relevant rolle med hensyn til at diversificere energiforsyningsmulighederne for militær mobilitet og bidrage til EU's overordnede mål for dekarbonisering af transportsektoren;

70.

opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til militære mobilitetskapaciteter og -behov i forbindelse med udviklingen af EU's energisystem under hensyntagen til dekarboniseringsmålene og behovet for strategisk autonomi og modstandsdygtighed;

71.

fremhæver, at EU's østlige flanke i betragtning af Ruslands angrebskrig mod Ukraine gentagne gange har været udsat for cyberangreb, hybride trusler og sabotagehandlinger, herunder cyberhændelser rettet mod transportvirksomheder; opfordrer derfor EU til at øge indsatsen for at støtte medlemsstaterne i at sikre, at kritisk transportinfrastruktur på den østlige flanke er fuldt beskyttet og modstandsdygtig, herunder gennem hurtige mekanismer til forstærkning og forbedret cyberforsvar for jernbane-, vej-, havne- og energiforsyningsknudepunkter; fremhæver i denne forbindelse de baltiske landes ekstreme sårbarhed, navnlig på grund af Suwałkikorridoren, og understreger, at der vil være behov for en fremskyndet reaktionstid og hurtigere troppebevægelser i tilfælde af russisk aggression;

72.

minder om, at de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer spiller en afgørende rolle for EU's sikkerhed og forsvar; mener, at muligheden for, at alle identificerede prioriterede militære mobilitetskorridorer kan fungere hurtigt og effektivt, vil muliggøre effektiv sikkerhed for de medlemsstater, der i øjeblikket er mest udsatte over for de trusler, som Rusland udgør; henleder opmærksomheden på det forhold, at EU's fire prioriterede militære mobilitetskorridorer også sikrer NATO's evne til hurtigt at styrke og effektivt forsvare den østlige flanke og dermed styrke den kollektive sikkerhed, afskrækkelse og modstandsdygtighed på tværs af alliancen;

73.

bemærker, at militær mobilitet i og til Polen er afgørende for sikkerheden på hele den østlige flanke; understreger merværdien af multimodale logistikknudepunkter i Vesteuropa for at sikre en hurtig flytning af europæiske og allierede tropper og tungt udstyr til Østeuropa;

74.

glæder sig over initiativet om en pagt for de østlige regioner, som for nylig blev bebudet af Kommissionen, og som har til formål at yde skræddersyet støtte til medlemsstater langs EU's østlige grænse for at forbedre infrastrukturen og øge modstandsdygtigheden i grænseregionerne; understreger den grundlæggende betydning af »østligt grænseværn«-projektet som et strategisk foretagende, der har til formål at styrke Europas sikkerhed, herunder gennem beskyttelsen af relevante militære korridorer for at opretholde kapaciteten til at reagere, og noterer sig, at det er medtaget i hvidbogen om forsvarsberedskab; opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for at sikre dets gennemførelse;

75.

minder om, at infrastrukturprojekter vedrørende militær mobilitet løbende skal revurderes og opdateres som en del af det europæiske forsvarssemester i overensstemmelse med de seneste militære trusler og kapaciteter, og at dette skal række ud over havnenes territoriale udvidelse og omfatte uddannelse af personale og forbedret søfartsstyring samt modstandsdygtighed over for hurtigt opståede trusler såsom detektion af undervandsdroner;

76.

støtter det europæiske droneforsvarsinitiativ i lyset af ubemandede droners nylige og gentagne krænkelser i det europæiske luftrum; opfordrer til forbedringer og forøgelser af dronekapaciteten i alle medlemsstater i samarbejde med NATO og på grundlag af de ukrainske væbnede styrkers praktiske erfaringer; understreger, at disse europæiske dronekapaciteter bør bygge på erfaringerne fra Ukraine om den centrale værdi af at skabe innovative økosystemer for droner og dronebekæmpelse, som forbinder forskning og udvikling med produktion og støtter sig til skalerbar produktionskapacitet og løbende teknologisk udvikling, lige fra undervands-, rekognoscerings- og kampdroner til forsvars- og dronebekæmpelseskapaciteter;

77.

minder om, at et dronebekæmpelsesnetværk vil kunne tilpasses med henblik på dobbelt anvendelse og bidrage til at håndtere ikkeforsvarsrelaterede trusler eller andre farer, der er fælles for alle EU's grænser, herunder grænsebeskyttelse, instrumentalisering af migration, beskyttelse af kritisk infrastruktur og grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

78.

gentager, at overfladetransportsystemer er de vigtigste transportformer til transport af militære aktiver, som oftest er tunge og overdimensionerede og indeholder farligt gods;

79.

bemærker med bekymring den aktuelle mangel på visse former for udstyr til militær mobilitet såsom fladvogne samt den faldende produktion heraf siden den kolde krig; opfordrer til, at deres udvikling støttes inden for rammerne af europæiske industriprogrammer; understreger det kritiske behov for samarbejde mellem offentlige og private interessenter for at udnytte og maksimere potentialet i de tilgængelige jernbaneressourcer til militær mobilitet og tilskynder til anvendelsen af beredskabskontrakter;

80.

understreger behovet for hurtigst muligt at afhjælpe manglen på rullende materiel på tværs af de europæiske jernbaneorganisationer; understreger betydningen af en harmoniseret godkendelsesprocedure for rullende materiel, der forvaltes af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA); minder om behovet for at erstatte nationale forskrifter med tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) for at øge tilgængeligheden af grænseoverskridende rullende materiel til militære og civile formål;

81.

opfordrer til en koordineret tilgang til anskaffelse af rullende jernbanemateriel med henblik på at maksimere den effektive udnyttelse af den tilgængelige produktionskapacitet; understreger, at fælles indkøb af sådanne køretøjer bør fremmes;

82.

bemærker, at lufttransport ud over overfladetransport er den hurtigste måde at flytte de første militære aktiver og logistiske materialer på; fremhæver behovet for at udvikle en europæisk strategisk lufttransportreserve og styrke strategiske katalysatorer for militær luftmobilitet såsom tunge transportfly;

83.

bemærker den stigende brug af selvkørende køretøjer til levering af militære forsyninger, hvilket giver en løsning på manglen på personel i militære logistikenheder og minimerer menneskelige tab i konflikttider; opfordrer indtrængende til tilpasning af EU-lovgivning og national lovgivning og bestemmelser for at muliggøre indførelse af semiautonom logistik i militære mobilitetskorridorer;

84.

opfordrer til en overvejelse af tilgængeligheden og tilstrækkeligheden af EU's kapacitet til medicinsk transport af flere patienter, når det gælder tilskadekommet personel, for at sikre rettidig evakuering og passende pleje;

85.

fremhæver behovet for at evaluere og samle medlemsstaternes krav for at sikre en stabil tilgængelighed og forsyning af aktiver med dobbelt anvendelse såsom lokomotiver, fartøjer, lastbiler, påhængskøretøjer, der er egnede til unormal last, strategiske transportfly, luft-til-luft-tankningssystemer og faste og mobile kraner;

86.

understreger vigtigheden af at registrere alle ovennævnte transportaktiver i en civil-militær »solidaritetspulje«, så de kan anvendes, når og hvor der er brug for dem, på den mest effektive måde, med udgangspunkt i rescEU's strategiske reserver af europæiske kriseberedskabskapaciteter; opfordrer Kommissionen til at sikre koordinering på EU-plan med medlemsstaterne, der giver mulighed for forudsigelighed og planlægning for forsyningsindustrien;

87.

understreger behovet for at sikre sammenhæng mellem prioriteterne i handlingsplanen for militær mobilitet og i programmeringen af EDIP og sikre, at vurderingerne af kapacitetskløften (CDP og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD)) er retningsgivende for fastlæggelsen af finansieringsprioriteter; opfordrer Kommissionen til at tilskynde EDTIB til at afhjælpe disse mangler; bemærker behovet for at støtte investeringer i indkøb, reparation, vedligeholdelse og deling af transportaktiver gennem EU-dækkende finansieringsinstrumenter; fremhæver betydningen af forudsigelighed med hensyn til efterspørgslen efter produkter til kapaciteten til militær mobilitet kombineret med tilstrækkelig finansiering og forenklede udbudsregler, hvilket vil gøre det muligt for forsyningsindustrien at øge og opretholde produktionsniveauet;

88.

opfordrer til investeringer i forskning og udvikling for at fremme kapaciteter med dobbelt anvendelse; understreger vigtigheden af EU-støtte til at stimulere innovation inden for teknologier til køretøjer med dobbelt anvendelse, herunder modulære platforme, der kan tilpasses både civil og militær brug, samt inden for den civile søfarts- og luftrumsindustri for at fremme nye teknologier;

89.

mener, at øget militær mobilitet styrker både FSFP og den transatlantiske alliance; understreger, at NATO er afhængig af EU-medlemsstaternes infrastruktur for at flytte tropper og udstyr; bemærker med tilfredshed, at der takket være fremskridt i samarbejdet mellem EU og NATO, herunder gennem den strukturerede dialog mellem EU og NATO om militær mobilitet, er sikret en overensstemmelsesgrad mellem EU's relevante militære krav og NATO's tekniske og geografiske krav på ca. 95 %;

90.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indbyrdes samarbejde og samarbejdet med NATO, navnlig inden for det eksisterende centraleuropæiske rørledningssystem og NATO's sikkerhedsinvesteringsprogram, for at sikre interoperabilitet, cybersikkerhed og tilstrækkelig transport- og lagerkapacitet til EU- og NATO-militæroperationer;

91.

beklager de vedvarende politiske og proceduremæssige hindringer for udveksling af klassificerede oplysninger om logistiske net mellem NATO og EU og opfordrer indtrængende til, at man finder en fælles forståelse i denne henseende for at opnå synergier; understreger, at disse hindringer, især manglen på en aftale med NATO om udveksling af klassificerede oplysninger, underminerer effektiviteten af begge organisationers forsvarsindsats betydeligt; opfordrer EU's medlemsstater til at gøre en stor indsats for at overvinde de politiske hindringer for en aftale om udveksling af klassificerede informationer; opfordrer til at oprette en permanent platform for udveksling af oplysninger mellem EU og NATO til støtte for det arbejde, der udføres af NATO's fælles støtte- og indsatskommando;

92.

opfordrer til, at der tilrettelægges regelmæssige fælles EU-NATO-øvelser og stresstest, der involverer de væbnede styrker, civilbeskyttelse, infrastrukturforvaltere og transportvirksomheder, for at forbedre kommunikationen og koordineringen, strømline procedurerne og identificere og fjerne hindringer for militær mobilitet;

93.

opfordrer Kommissionen og NATO til at uddybe koordineringen af maritim mobilitet og sikre standarder for interoperabilitet for flådetransport, adgang til havne og beskyttelse af kommunikationslinjer til søs med særlig vægt på Atlanterhavet, Middelhavet og regionerne i den yderste periferi; opfordrer indtrængende til et tæt samarbejde mellem EU og NATO om at sikre transatlantisk levering af militært udstyr og forsyninger ad sø- og luftvejen på grund af deres betydning; anerkender Tyrkiets vigtige rolle med hensyn til at sikre transportruter og den overordnede militære mobilitet mellem EU og NATO, navnlig dets beslutning om at lukke Sortehavsstrædet i februar 2022, som forhindrede Rusland i at styrke sin flådetilstedeværelse i Sortehavet;

94.

bemærker, at NATO's tidsramme for planlægning på operationelt niveau er tre dage; insisterer derfor på nødvendigheden af at opfylde forpligtelserne om at nå målet om en maksimal tidsramme på fem dage for gennemførelse af relevante grænsepassageprocedurer samt procedurer for tilladelse af transporter baseret på optimerede, harmoniserede og digitale procedurer; opfordrer til, at tiden reduceres til tre dage for hurtige reaktionsenheder i »fredstid« og til 24 timer i en krisesituation; gentager sin opfordring til, at de to 302-formularer, som anvendes af NATO og EU, sammenlægges til én formular for derved at mindske unødig overlapning og muliggøre hurtigere grænseoverskridende bevægelse; opfordrer med henblik på at fremskynde tilladelsesprocedurerne til, at der som led i pakken om militær mobilitet indføres automatisk anerkendelse af rute- og broanalyser i medlemsstaterne og på tværs af grænserne og en anmeldelsesbaseret hasteordning for certificerede operatører, der foretager militær eller kriserelateret transport;

95.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at udvikle de nødvendige forsvarskapaciteter til militær transport, herunder en udvidelse af NATO-rørledningsnet og strategiske lufttransportkapaciteter, på grundlag af resultaterne af den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar og EU's kapacitetsudviklingsprioriteter for 2023; mener, at det er vigtigt at opfylde de militære krav, eventuelt i samråd med NATO, og at afhjælpe de tekniske og geografiske mangler;

96.

understreger merværdien af USA's, Canadas, Det Forenede Kongeriges, Norges, Schweiz' samt andre ligesindede partneres ekstraordinære deltagelse i projektet om militær mobilitet inden for rammen af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO); opfordrer til gennemførelse af kapacitetsmål og til udvidelse af deltagelsen til strategiske partnerlande såsom Ukraine og Republikken Moldova i overensstemmelse med PESCO-reglerne;

97.

understreger behovet for interoperabilitet, herunder også med centrale regionale partnere og kandidatlande, eksempelvis Ukraine, Republikken Moldova og Vestbalkan; opfordrer til konkret bistand til Republikken Moldova, der gør landet mere modstandsdygtigt over for hybride trusler og bedre forbundet med EU's transport- og sikkerhedssystemer; understreger vigtigheden af at styrke koordinering med regionale partnere vedrørende tekniske standarder, sikkerheden af kritisk infrastruktur og beskyttelsen af netværk mod hybride trusler og angreb; mener, at interoperabilitet med tredjelande skal ledsages af regelmæssige vurderinger;

98.

fremhæver Parlamentets betydning ikke kun som medlovgiver i politikken for militær mobilitet som led i EU's ambition om at opnå forsvarsberedskab senest i 2030, men også i dets rolle i den demokratiske kontrol med EU's indsats; opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for en mere systematisk opfølgning og strengere rapportering, herunder vedrørende samarbejdet mellem EU og NATO og PESCO, om foranstaltninger vedrørende militær mobilitet, gennemførelse og finansiering;

°

° °

99.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NATO, NATO's Parlamentariske Forsamling, EU's sikkerheds- og forsvarsagenturer samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.