This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52025IP0196
P10_TA(2025)0196 – A new vision for the European Universities alliances – European Parliament resolution of 11 September 2025 on a new vision for the European Universities alliances (2025/2036(INI))
P10_TA(2025)0196 — En ny vision for alliancerne mellem Europauniversiteter — Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2025 om en ny vision for alliancerne mellem Europauniversiteter (2025/2036(INI))
P10_TA(2025)0196 — En ny vision for alliancerne mellem Europauniversiteter — Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2025 om en ny vision for alliancerne mellem Europauniversiteter (2025/2036(INI))
EUT C, C/2026/1482, 9.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1482/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/1482 |
9.4.2026 |
P10_TA(2025)0196
En ny vision for alliancerne mellem Europauniversiteter
Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2025 om en ny vision for alliancerne mellem Europauniversiteter (2025/2036(INI))
(C/2026/1482)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 13 og 14 om frihed for kunst og videnskab og ret til uddannelse, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 fra 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (1), |
|
— |
der henviser til undersøgelsen af 11. september 2023 for Kultur- og Uddannelsesudvalget med titlen »EU funding programmes 2021-2027 in culture, media, education, youth and sports: first lessons, challenges and future perspectives – Erasmus+« (EU-finansieringsprogrammer for 2021-2027 inden for kultur, medier, uddannelse, ungdom og idræt: de første erfaringer, udfordringer og fremtidsperspektiver – Erasmus+), |
|
— |
der henviser til undersøgelsen af 20. juli 2023 for Kultur- og Uddannelsesudvalget med titlen »Early implementation of four 2021-2027 EU programmes: Erasmus+, Creative Europe, European Solidarity Corps and Citizens, Equality, Rights and Values (Strand 3)« (Tidlig gennemførelse af fire EU-programmer for 2021-2027: Erasmus+, Et Kreativt Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (område 3)), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 17. maj 2021 om initiativet Europauniversiteter – Brobygning mellem videregående uddannelse, forskning, innovation og samfund: at bane vej for en ny dimension i europæisk videregående uddannelse, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 14. og 15. december 2017, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 7. juni 2018 om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde, |
|
— |
der henviser til Rådets resolution af 18. november 2019 om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer (2), |
|
— |
der henviser til Rådets resolution af 29. november 2021 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse 2021-2030 (3), |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling af 13. maj 2024 med titlen » »Et mobilt Europa« – muligheder for læringsmobilitet for alle« (4), |
|
— |
der henviser Kommissionens forslag af 28. februar 2025 om Rådets henstilling om politikdagsordenen for det europæiske forskningsrum 2025-2027 (COM(2025)0062), |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/2122 af 26. november 2021 om en pagt for forskning og innovation i Europa (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2022 om en europæisk strategi for universiteter (COM(2022)0016), |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport af 15. april 2024 om god praksis fra projekter vedrørende europæiske universitetsalliancer (Pilot II), |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport om Europauniversitetsinitiativets resultater og forandringspotentiale (6), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2024 med titlen »En plan for en europæisk grad« (COM(2024)0144), |
|
— |
der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 27. marts 2024 (SWD(2024)0074), der ledsager Kommissionens meddelelse COM(2024)0144, Kommissionens forslag af 27. marts 2024 til Rådets henstilling om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for videregående uddannelse (COM(2024)0147) og Kommissionens forslag af 27. marts 2024 til Rådets henstilling om attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelse (COM(2024)0145), |
|
— |
der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 19. december 2024 med titlen »Report on the final results of the Erasmus+-policy eksperimentation projects: European degree (label) and institutionalised EU cooperation instruments« (Rapport om de endelige resultater af Erasmus+-politikeksperimenterne: europæisk grad (kvalitetsmærke) og institutionaliserede EU-samarbejdsinstrumenter) (SWD(2024)0291), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2025 med titlen »Færdighedsunionen« (COM(2025)0090), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2025 om en strategisk plan for STEM-uddannelser: færdigheder til støtte for konkurrenceevne og innovation (COM(2025)0089), |
|
— |
der henviser til midtvejsevalueringen af det europæiske uddannelsesområde fra 2023, |
|
— |
der henviser til ministerkommunikéet fra Rom, der blev vedtaget den 19. november 2020 på ministerkonferencen for det europæiske område for videregående uddannelse, |
|
— |
der henviser til principperne, retningslinjerne og indikatorerne for de videregående uddannelsers sociale dimension, som blev offentliggjort den 9. januar 2024 af Bologna-opfølgningsgruppen, arbejdsgruppen om den sociale dimension 2021-2024, |
|
— |
der henviser til Enrico Lettas uafhængige højniveaurapport om det indre markeds fremtid med titlen »Much more than a market – Speed, Security, Solidarity: Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens« (Meget mere end et marked – Hastighed, sikkerhed, solidaritet: Styrkelse af det indre marked med henblik på at skabe en bæredygtig fremtid og velstand for alle EU-borgere), offentliggjort i april 2024, |
|
— |
der henviser til Mario Draghis rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne, som blev offentliggjort i september 2024, |
|
— |
der henviser til rapporten om forskning og innovation fra en gruppe uafhængige eksperter under ledelse af Manuel Heitor med titlen »Align, act, accelerate – Research, technology and innovation to boost European competitiveness« (Tilpasning, handling, fremskyndelse – Forskning, teknologi og innovation til fremme af den europæiske konkurrenceevne), der blev offentliggjort i oktober 2024, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse af inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020 (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om etableringen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 – mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring for et bæredygtigt miljø (9), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A10-0135/2025), |
|
A. |
der henviser til, at almen og faglig uddannelse af høj kvalitet samt akademisk samarbejde er forudsætninger for at opnå strategisk uafhængighed for Den Europæiske Union, fremme EU's værdier (10), bekæmpe manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at tiltrække og fastholde talent og fremme konkurrenceevnen med førende globale universiteter baseret på udvikling af menneskelig kapital, modstandsdygtighed og trivsel; |
|
B. |
der henviser til, at den akademiske verdens og universiteternes betydning for et konkurrencedygtigt, modstandsdygtigt og uafhængigt Europa understreges i Mario Draghis rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne, i Enrico Lettas rapport om det indre markeds fremtid og i Manuel Heitors rapport om midtvejsevalueringen af Horisont Europa; |
|
C. |
der henviser til, at fragmenteringen af den videregående uddannelse og forskningen i EU undergraver EU's evne til at værne om sin suverænitet, fremme sine værdier og hævde sin global indflydelse; der henviser til, at større integration kan styrke EU's strategiske position; |
|
D. |
der henviser til, at konkurrenceevnekompasset understreger vigtigheden af uddannelse og livslang læring af høj kvalitet for at lukke kvalifikationskløften og afhjælpe manglen på arbejdskraft; |
|
E. |
der henviser til, at Erasmus+ er et EU-flagskibsprogram, der støtter uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet i Europa og internationalt og samtidig fremmer mobilitet og akademisk samarbejde; der henviser til, at et stærkere samspil mellem Erasmus+ og andre eksisterende EU-programmer såsom Horisont Europa ville gavne disse mål og samtidig fremme en mere samlet tilgang til videregående uddannelse; |
|
F. |
der henviser til, at alliancerne mellem Europauniversiteterne tjener et flerdimensionelt formål, begyndende med udarbejdelsen af fælles læseplaner og fremskridt i retning af at skabe interuniversitære campusser med en stærk europæisk dimension, som fremmer mobiliteten for studerende, personer i livslang læring og forskere samt akademisk og administrativt personale, og som katalysator for endnu mere transformative ændringer af landskaberne for videregående uddannelser i medlemsstaterne og de deltagende lande for et virkelig konkurrencedygtigt europæisk uddannelsesområde; |
|
G. |
der henviser til, at akademisk frihed er et centralt princip i universiteternes opgaver og aktiviteter som nedfældet i artikel 13 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og UNESCO's henstilling af 11. november 1997 om status for universitetslærere (Status of Higher Education Teaching Personnel); der henviser til, at en sådan frihed er afgørende for velfærden i demokratiske samfund og derfor skal beskyttes og fremmes yderligere; |
|
H. |
der henviser til, at alliancerne mellem Europauniversiteter ved at sikre gnidningsløs mobilitet for studerende, forskere og akademisk og ikkeakademisk personale i og uden for EU spiller en rolle med hensyn til at styrke forskning, innovation og uddannelse i det indre marked og derfor er centrale for gennemførelsen af den »femte frihedsrettighed« som beskrevet i Letta-rapporten; |
|
I. |
der henviser til, at videregående uddannelsesinstitutioner i Europa står over for udfordringer med tværnationalt samarbejde, navnlig med hensyn til finansiering, betydelige forskelle i national og regional lovgivning, retlig status og forvaltningsstrukturer og kontraktlige hindringer for vidensdeling; |
|
J. |
der henviser til, at initiativet Europauniversiteter har været vellykket og har oversteget forventningerne med hensyn til deltagelse og engagement; der henviser til, at målet om at skabe 20 alliancer, der er fastsat i Rådets konklusioner fra 2017, er blevet overgået, da der nu er skabt 65 alliancer, som omfatter over 570 universiteter med mere end 2 200 eksterne partnere, uden at der er blevet tildelt nogen yderligere budgetbevillinger, og uden nogen garanti for kontinuitet for de finansierede projekter; |
|
K. |
der henviser til, at de nuværende alliancer blev udvalgt gennem fem konkurrencebaserede åbne indkaldelser med fokus på kvalitet, ekspertise, akademiske meritter, inklusivitet og retfærdig geografisk dækning; |
|
L. |
der henviser til, at initiativet Europauniversiteter er et centralt instrument til at opbygge et integreret, konkurrencedygtigt og inklusivt europæisk uddannelsesområde, der kan reagere på globale udfordringer og styrke den europæiske identitet og kultur og de europæiske værdier; |
|
M. |
der henviser til, at alliancerne har vist deres forandringspotentiale med hensyn til at modernisere medlemsstaternes videregående uddannelsessystemer og spiller en ledende rolle med hensyn til at uddanne en ny generation af mobile europæiske studerende og har bidraget til banebrydende forskning; der henviser til, at universiteter fra flere alliancer er centrale forkæmpere og drivkræfter for lovgivningsmæssige ændringer i deres egne lande; |
|
N. |
der henviser til, at 23 medlemsstater i øjeblikket medfinansierer alliancer via deres nationale budgetter; |
Status, udfordringer og hindringer
|
1. |
anerkender, at de videregående uddannelsesinstitutioner har taget varmt imod og engageret sig i initiativet Europauniversiteter, og at initiativet har spillet en rolle med hensyn til at lette arbejdet med at fjerne hindringer for regionalt, grænseoverskridende og internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse som f.eks. fragmenteret finansiering, forskelle i akkrediteringsordning og juridiske barrierer; |
|
2. |
fremhæver, at mobilitetsprojekter, udarbejdelse af fælles læseplaner og samarbejde mellem universiteter i Europa er afgørende for at imødekomme behovene på strategiske områder og styrke følelsen af at høre til Europa og tilslutte sig EU's værdier, samtidig med at Den Europæiske Unions mangfoldighed og rigdom bevares; |
|
3. |
bemærker, at alliancerne er et effektivt redskab til at gennemføre og fremme Bolognaprocessen; fremhæver den løftestangseffekt, som alliancer har på omstillingsprocesser inden for de videregående uddannelser ved at bane vej og fremme af innovative tilgange samt nye samarbejdsmetoder og skabe muligheder og tilgængelighed for studerende; |
|
4. |
understreger alliancernes mangfoldighed med hensyn til forvaltningen og de emner og fag, der er omfattet, samt størrelsen på og beliggenheden af de deltagende universiteter; bemærker den vellykkede deltagelse af mange universiteter fra mellemstore byer, landdistrikter og regioner i den yderste periferi, som gør det til et tilgængeligt og inklusivt initiativ; fremhæver, at en universaltilgang ikke er hensigtsmæssig for alliancerne; bemærker, at den tværeuropæiske geografiske repræsentation af universiteter inden for alliancerne er afgørende for at tackle hjerneflugt og tiltrække internationale talenter og samtidig yde et uvurderligt bidrag til europæisk enhed og integration; |
|
5. |
glæder sig over integrationen af studerende i alliancernes forvaltningsstrukturer, der gør det muligt for unge at få en betydelig og reel indvirkning på deres udvikling, da unges deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser bidrager til at gøre alliancer mere fremadrettede og tackle de praktiske udfordringer, som de studerende står over for; understreger betydningen af at samordne de studerendes engagement med studenterorganisationerne for at sikre gennemsigtighed, retfærdighed og inklusivitet i inddragelsen af interessenter; |
|
6. |
fremhæver, at alliancer har potentiale og ekspertise til at hjælpe universiteterne med at tackle socioøkonomiske udfordringer; understreger betydningen af at indarbejde samfundsmæssige indvirkninger som et tværgående element i alliancernes aktiviteter; opfordrer til klare strategier til at sikre og overvåge tilgængeligheden og inddragelsen af personer med færre muligheder (11) i alle alliancers aktiviteter, navnlig gennem fjernelse af hindringer for mobilitet og forebyggelse af alle former for forskelsbehandling i overensstemmelse med Erasmus-chartret for videregående uddannelse; |
|
7. |
ser positivt på pilotprojekter, der har til formål at skabe en europæisk grad og/eller en retlig status; understreger imidlertid, at alliancerne ikke bør fungere som det eneste instrument til innovation inden for videregående uddannelse; bemærker, at alliancer bør have frihed til at specialisere sig og være fleksible i deres virksomhed; |
|
8. |
glæder sig over resultaterne af de seks Erasmus+-politikeksperimenter vedrørende den europæiske grad og mærket for en europæisk grad, der blev gennemført af 21 alliancer (12); anerkender den klare merværdi af en fælles ramme for europæiske grader baseret på europæiske kriterier som et skridt i retning af anerkendelse af grader og eksamensbeviser på EU-plan; anerkender, at en sådan anerkendelse på EU-plan vil øge mobiliteten og uddannelseskvaliteten, styrke rammen for samarbejde og tilskynde til et bredere engagement i tværnationale akademiske programmer samt styrke den europæiske videregående uddannelses globale synlighed og konkurrenceevne; |
|
9. |
bemærker, at mærket for den europæiske grad bør være tilgængeligt for alle andre fælles universitetsprogrammer og være et supplement til de nationale kvalifikationsrammer, som om nødvendigt bør tilpasses uden at skabe yderligere administrative byrder; |
|
10. |
er overbevist om alliancernes potentiale til at styrke det europæiske område for videregående uddannelse og bane vejen for et fælles akkrediteringsområde på EU-plan; mener, at dette er et nødvendigt skridt for vores europæiske uafhængighed, da mange europæiske videregående uddannelsesinstitutioner, såsom dem, der udsteder MBA-grader, stadig er afhængige af amerikanske akkrediteringsagenturer; |
|
11. |
glæder sig over den betydelige stigning i antallet af mobilitetsprojekter, der involverer studerende, personer i livslang læring og forskere samt akademisk og administrativt personale på universiteter, der deltager i alliancer, sammenlignet med andre mobilitetsprojekter under Erasmus+; |
|
12. |
bemærker, at det oprindelige mål om at opnå gnidningsløs mobilitet for 50 % af de studerende i de deltagende alliancer endnu ikke er nået, og at dette fortsat vil være en udfordring, så længe der ikke er tilstrækkelige finansieringsmekanismer; er i den forbindelse bekymret over den potentielle konkurrence mellem alliancernes mobilitetsordninger og universiteternes generelle mobilitet under Erasmus+, som har de samme begrænsede finansieringsbestemmelser, da mobilitetsmålene for alliancer er højere end målene for generel Erasmus+-mobilitet; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere disse krav; |
|
13. |
er dybt bekymret over de aktuelle trusler mod den akademiske frihed i flere dele af verden, herunder i nogle medlemsstater og lande uden for EU, der deltager i Erasmus+; |
|
14. |
understreger, at der er behov for alliancer til at værne om EU's værdier, den demokratiske modstandsdygtighed og institutionelle uafhængighed og til at fremme aktivt medborgerskab; fremhæver deres rolle som multilaterale og multikulturelle læringsrum; |
|
15. |
glæder sig over værdibaserede initiativer såsom samarbejdet i solidaritet med Ukraine, alliancernes globale rækkevidde og alliancernes rolle i tiltrædelsesforberedelserne i kandidatlande fra de østlige nabolande og Vestbalkan; |
|
16. |
glæder sig over initiativet om en færdighedsunion, navnlig det kommende forslag om en fremtidig investeringsvej og en klar retlig status for alliancer, da det vil gøre det lettere for universiteter at igangsætte og lede europæiske projekter, samle ressourcer, øge deres uafhængighed, mindske de administrative byrder, tiltrække finansiering og udvide deres forvaltningsstruktur, navnlig for så vidt angår universiteter fra lande uden for EU, samt at lette institutionaliseringen af grænseoverskridende samarbejde; |
|
17. |
understreger den centrale rolle, som universiteter, herunder alliancer, spiller med hensyn til at beskytte og fremme evidensbaseret videnskab, opbygge tillid til den demokratiske diskurs, fremme samarbejde baseret på EU's værdier og gøre sig selv og den europæiske videregående uddannelsessektor mere attraktiv for studerende, akademisk personale og forskere fra lande uden for EU; |
|
18. |
påskønner oprettelsen af FOREU4ALL, et praksisfællesskab for alliancer mellem Europauniversiteter; fremhæver dets centrale rolle med hensyn til at udbrede innovationer fra alliancerne til det bredere akademiske samfund, da universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner, der ikke deltager i alliancer, ikke bør lades i stikken; minder om, at politikker og initiativer bør gavne hele det videregående uddannelsessystem; |
|
19. |
anerkender den vigtige rolle, der spilles af andre netværk inden for sektoren for videregående uddannelse, som samler et bredere spektrum af europæiske universiteter, uanset om de deltager i en alliance eller ej; understreger, at disse netværk komplementerer alliancerne og har potentiale til at bane vejen for lovgivningsmæssige ændringer på nationalt plan; |
|
20. |
understreger, at universiteternes mission omfatter alle fire aspekter af videnfirkanten: uddannelse, forskning, innovation og samfundstjeneste; understreger, at alliancer skal være tæt afstemt med arbejdsmarkedet for at imødegå Europas mangel på kvalificeret arbejdskraft og konkurrencemæssige udfordringer; |
|
21. |
er navnlig bekymret over manglen på forsknings- og innovationssøjler inden for alliancerne i betragtning af den nuværende ramme, da det undergraver det fulde potentiale for samarbejde mellem universiteter inden for alliancer; |
Anbefalinger
|
22. |
opfordrer alliancerne til at uddybe forbindelsen mellem uddannelse og forskning; fremhæver alliancernes betydelige evne til at opbygge grænseoverskridende ekspertisenetværk for forskere og til at dele og formidle viden på EU-plan og ud over EU's grænser, navnlig inden for STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik), herunder på områder, der har strategisk karakter for EU; |
|
23. |
understreger, at den strategiske vision for universitetsalliancerne skal afspejles i den næste flerårige finansielle ramme for at maksimere deres potentiale og indvirkning; anmoder Kommissionen om at evaluere hver enkelt alliance med henblik på at yde støtte og skræddersyede løsninger til deres fremtidige udvikling; |
|
24. |
opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alliancerne til at skifte fra en »projektbaseret logik« til et langsigtet, transformativt samarbejde ved at indføre en finansieringsstrategi, der muliggør denne omstilling; understreger vigtigheden af, at alliancerne er i stand til at opskalere; understreger, at der er behov for at fastsætte kvalitative snarere end kvantitative mål, og understreger den transformative indvirkning på det europæiske uddannelsesområde; |
|
25. |
understreger ,at der er behov for bæredygtig og forudsigelig finansiering af de nuværende alliancer; anmoder Kommissionen om at overveje at lade fremtidige indkaldelser være forbeholdt videreførelse af nuværende og vellykkede alliancer og dermed give dem mulighed for at uddybe integrationen og bygge videre på deres hidtidige resultater; beder Kommissionen om at holde ansøgnings- og rapporteringsprocessen så enkel som muligt; opfordrer til en hurtig fornyelsesproces for vellykkede alliancer for at sikre fortsat finansiering uden en uforholdsmæssig stor administrativ byrde; |
|
26. |
anerkender relevansen af, at lade initiativet Europauniversiteter fortsætte med at være en del af Erasmus+-programmet og tage den nuværende ramme i betragtning; opfordrer samtidig Kommissionen til at undersøge muligheden for at skabe en skræddersyet løsning til finansiering af alliancer mellem Europauniversiteter i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027 med mulighed for at oprette et særskilt program med henblik på at gøre det muligt for alliancer at planlægge strategisk, deltage i langsigtede initiativer og etablere et varigt samarbejde; |
|
27. |
opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at medfinansiere alliancer gennem nationale budgetter og anmoder Kommissionen om at fremlægge en omfattende investeringsstrategi for alliancerne, der sætter dem i stand til at opfylde deres firdobbelte mission; bemærker, at denne strategi bør omfatte synergier med EU-programmer såsom Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling med henblik på at optimere ressourcerne, undgå overlapning, styrke samspillet og samarbejdet og bevare deres konkurrencemæssige karakter; |
|
28. |
fremhæver, at støtten til alliancerne ikke udelukkende kan komme fra EU-budgettet, men også bør komme fra koordinerede bidrag fra nationale, lokale og private kilder, for at der kan opnås et reelt og bæredygtigt vellykket resultat, der omfatter kvalitet, ekspertise og inklusion, forudsat at de kan garantere de højere uddannelsesinstitutioners uafhængighed og sikre den akademiske frihed; |
|
29. |
understreger, at en tættere integration af alliancer med den private sektor kan være til gensidig gavn; tilskynder til partnerskaber og struktureret samarbejde mellem universiteter og virksomheder med henblik på at skabe integrerede systemer, der fremmer innovation og teknisk og faglig uddannelse på højt niveau og letter de studerendes overgang til arbejdsmarkedet samt omskoling og opkvalificering for personer uden for de videregående uddannelser; |
|
30. |
understreger, at der er behov for at styrke internationaliseringen af alliancerne i overensstemmelse med bl.a. Global Gateway-strategien og talentpartnerskaber; bemærker, at alliancer er det rette niveau for etablering af partnerskaber med lande uden for EU, navnlig kandidatlande, og at de kan styrke den internationale dimension af Erasmus+ gennem f.eks. Erasmus Mundus; anmoder Kommissionen og alliancerne om at sikre, at alle involverede partnere efterlever EU's værdier og princippet om akademisk frihed og overholder Erasmus-chartret for videregående uddannelse; |
|
31. |
bemærker, at alliancerne afprøver innovative metoder til undervisning og erhvervelse af viden såsom europæiske læringsforløb, mikroeksamensbeviser og blandet læringsmobilitet og automatisk anerkendelse af kvalifikationer; understreger, at der er behov for at investere i sikker digital infrastruktur og styrke eksisterende initiativer såsom det europæiske studiekort; |
|
32. |
understreger, at der er behov for at konsolidere interoperabiliteten af computersystemer og tilnærme de europæiske og nationale politikker til hinanden for at skabe ægte virtuelle europæiske interruniversitære campusser; tilskynder til mere samarbejde på tværs af alliancer for at muliggøre sikker og interoperabel identifikation af studerende, registrering af kurser og udveksling af akademiske resultater samt investeringer i integration af nye uddannelsesteknologier; |
|
33. |
understreger, at der er behov for at udvide anvendelsen af mikroeksamensbeviser på grundlag af bedste praksis for at integrere alliancerne i et bredere læringsmiljø og bygge bro mellem deres arbejde og andre ikkeformelle læringsinstitutioner; bemærker, at uddannelse og opkvalificering, der anerkendes gennem mikroeksamensbeviser, kan fremme fleksibel revision, udvidelse og modernisering af universitetsgrader; |
|
34. |
anmoder Kommissionen om at overveje at tilføje kriterier til eventuelle fremtidige indkaldelser i overensstemmelse med emner, der er knyttet til europæisk strategisk uafhængighed og konkurrenceevne, såsom modstandsdygtighed, energi, klimaændringer, den digitale omstilling og digitale færdigheder samt forsvar, samtidig med at der tages hensyn til de centrale mål om overholdelse af EU's værdier, ekspertise på uddannelsesområdet og innovation; |
|
35. |
understreger, at der er brug for, at alliancer har passende strukturer og kapaciteter til at støtte overførsel fra den akademiske verden til erhvervslivet for at bidrage til realiseringen af EU's ambitioner om strategisk uafhængighed; opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringer, der hindrer en effektiv deling og sammenlægning af fælles ressourcer og viden, gennem foranstaltninger såsom fremme af fælles rekruttering af akademisk personale og forskere samt udvikling og anvendelse af fælles faciliteter; |
|
36. |
understreger, at der er behov for effektive og tilgængelige bevidstgørelses- og oplysningskampagner om alliancerne mellem Europauniversiteter for at fremme et større engagement, navnlig på lokalt plan og blandt studerende, da anerkendelsen af initiativet i øjeblikket er meget lav; |
|
37. |
opfordrer den ungarske regering til at respektere retsstatsprincippet og EU's værdier og iværksætte de nødvendige reformer, således at ungarske studerende, lærere og forskere fra universiteter, der finansieres af offentlige trustfonde, kan drage fordel af Erasmus+-programmet, herunder alliancer under initiativet Europauniversiteter; ° ° ° |
|
38. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/817/oj.
(2) EUT C 389 af 18.11.2019, s. 1.
(3) EUT C 504 af 14.12.2021, s. 9.
(4) EUT C, C/2024/3364, 14.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3364/oj.
(5) EUT L 431 af 2.12.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2021/2122/oj.
(6) Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur et al., Report on the outcomes and transformational potential of the European Universities initiative, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2025.
(7) EUT C 32 af 27.1.2023, s. 58.
(8) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 2.
(9) EUT C 479 af 16.12.2022, s. 65.
(10) Som nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(11) Som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021.
(12) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2024)0291.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1482/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)