Ordfører:

Paul RÜBIG

Medordfører:

Stefano PALMIERI

Rådgivere	Brigitte BACH (for ordføreren)
	Pier Francesco MORETTI (for medordføreren)
Plenarforsamlingens beslutning	23.1.2025
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	26.6.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	16.7.2025
Plenarforsamling nr.	598
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	186/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens ambitioner om at indføre en »femte frihed« i form af fri bevægelighed for forskning, innovation og viden. Europa er førende, når det gælder om at frigøre viden, og med stigende geopolitiske spændinger og den stadig større betydning af suverænitet på videnområde, skal denne strategiske fordel udnyttes.

1.2.

EØSU bakker op om at anerkende viden som et europæisk offentligt gode og udbredelse af viden som en grundlæggende rettighed. Det endelige formål med at skabe og udbrede viden skal være at sikre social velfærd. EØSU understreger den forbindelse, at det er vigtigt at have klare dataejerskabsregler for at sikre rimelig adgang til samt anvendelse og beskyttelse af videnaktiver.

1.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger og strukturelle incitamenter, navnlig på områder, hvor medlemsstaternes tøven står i vejen for fremskridt og homogenisering — såsom skat, pension, køn, arbejdspladser, lønninger og de udfordringer, der er forbundet med at opskalere virksomheder og grænseoverskridende mobilitet for personer og kapital.

1.4.

EØSU understreger, at et nationalt udgiftsmål på 3 % af BNP til FoI (forskning og innovation) er vigtigt, og foreslår, at der afsættes yderligere 1 % til beredskab og forskning med dobbelt anvendelse.

1.5.

For at komme i gang anbefaler EØSU, at de nationale FoI-investeringer afkobles fra reglerne om underskud, indtil udgiftsmålet på 3 % er nået. Desuden bør andre fonde (f.eks. samhørighedsfonden) i stigende grad anvendes og tilpasses FoI-aktiviteter.

1.6.

Et ambitiøst RP10 kan udgøre rygraden i en videnbaseret tilgang til at finde meningsfulde løsninger på de udfordringer, EU står over for, og frigøre potentialet for økonomisk vækst, teknologisk lederskab og samfundsmæssige fremskridt. Dette potentiale kan kun udnyttes fuldt ud, hvis forvaltningsstrukturen gør forskning og innovation på tværs af lande, industrier og discipliner mulig.

1.7.

EØSU opfordrer til, at der gøres en ihærdig indsats for at mindske bureaukratiet (1) og fremskynde procedurerne (f.eks. for finansiering og projektdeltagelse). Enklere, hurtigere og mere gennemsigtige mekanismer er afgørende for at fjerne vedvarende hindringer for udbredelse af viden.

1.8.

EØSU understreger, hvor vigtig færdigheder og uddannelse er, og opfordrer til, at standarder for kvalifikationer anerkendes mere effektivt på tværs af Europa (f.eks. ved at indføre en europæisk grad).

1.9.

Den femte frihed og EFR-retsakten bør dække hele den dynamiske FoI-cyklus, herunder videregående uddannelse, samarbejdsbaseret og anvendt forskning og nystartede virksomheder, og sikre, at viden omsættes til innovation og virkning.

1.10.

I en stadig mere usikker verden er foregribende politikudformning afgørende for, at vi kan samordne kort- og langsigtede mål og tilpasse os til nye risici. EØSU anerkender den strategiske rolle, som fremsynethed spiller, og opfordrer til, at den indarbejdes i forvaltningen af den femte frihed.

1.11.

EØSU anerkender ligeledes den rolle og det potentiale, som kunstig intelligens (AI) spiller, når det gælder om at støtte viden, forskning og innovation. De udfordringer, der opstår i forbindelse med disse teknologier, og som påvirker medarbejdere, skal undgås eller overvindes. EØSU efterlyser lovgivningsinitiativer til at beskytte arbejdstagernes rettigheder og sikre menneskecentreret interaktion og beslutningstagning i grænseflader mellem menneske og maskine (2).

1.12.

EØSU understreger, at man skal søge passende kompromiser på de konflikter, der opstår i kernen af den femte frihed — f.eks. mellem samhørighed og topkvalitet og mellem åbenhed og selvstændighed. Det er afgørende at anerkende disse spændinger for at sikre en sund, fremadskuende og retfærdig politikudformning. Med tanke på at forskningssikkerhed og risikoen for international indblanding er en udfordring, mener EØSU, at man skal fastholde en rimelig balance mellem kontrol, restriktioner og åbenhed. Det er afgørende, at princippet om »frihed under ansvar« overholdes ved hjælp af en effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig selvforvaltning (3).

1.13.

Den femte frihed skal omfatte mekanismer til at bekæmpe desinformation og pseudovidenskab, styrke tilliden til videnskabelige institutioner og fremme »videnfærdigheder«. Evidensbaseret politikudformning og demokratisk modstandsdygtighed afhænger af, at kritisk tænkning fremmes gennem uddannelse, at der er støtte til videnskabelig kommunikation, og at der er adgang til pålidelige oplysninger.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Kommissionen forventes at offentliggøre retsakten om det europæiske forskningsrum (EFR-retsakten) i tredje kvartal af 2026. Initiativet har til formål at indføre en »femte frihed« (4), hvilket blev foreslået i Lettarapporten (5) og nævnt i kommissær Zaharievas opgavebeskrivelse. Retsakten skal fremme den frie bevægelighed for forskning, innovation og viden, mindske fragmenteringen og forankre FoI i det indre marked.

2.2.

Ved hjælp af en videnbaseret tilgang kan man på meningsfuld vis løse EU's udfordringer og frigøre potentialet for økonomisk vækst, teknologisk lederskab og samfundsmæssige fremskridt. EFR-retsakten hilses derfor velkommen.

2.3.

Viden er resultatet af erfaringer, studier og analyse, som former vores kultur, adfærd og værdier. Europa har en lang tradition herfor og bør anvende viden som et effektivt redskab til at sikre demokrati, solidaritet, lighed, rettigheder og frihed.

2.4.

Rammebetingelserne for FoI-politikken har ændret sig betydeligt. Verdensmålene for bæredygtig udvikling og den grønne pagt er fortsat centrale, men samtidig er nye indbyrdes forbundne prioriteter — såsom strategisk autonomi, forsvar og bæredygtig konkurrenceevne — kommet i forgrunden som følge af den seneste globale udvikling. I den forbindelse kunne viden spille en anden rolle, navnlig (men ikke kun) på de strategisk teknologiske områder. Selve begrebet viden er under udvikling, som det fremgår af transformationen af AI-baserede kollektive læringssystemer, augmented reality og neurochips (6). EØSU anbefaler derfor, at man med EFR-retsakten går skridtet videre fra frivillig koordinering til lovgivningsmæssige foranstaltninger og strukturelle incitamenter.

3.   Strukturelle og lovgivningsmæssige aspekter

3.1.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at ændre de strukturelle og lovgivningsmæssige aspekter for at nå EFR-retsaktens mål. EFR-retsakten kunne fungere som en køreplan for de EU-initiativer, der skal til for at tackle disse udfordringer.

3.2.

Det kræver strukturelle og lovgivningsmæssige tilpasninger at gøre grænseoverskridende åben finansiering og overførslen af tilskud lettere. For at optimere effektiviteten og gennemslagskraften kan initiativer som EUREKA, Eurostars, ELISE og EIT's tværeuropæiske infrastruktur (som omfatter uddannelse, forskning og erhvervsliv) udnyttes til at styrke det grænseoverskridende FoI-samarbejde.

3.3.

EØSU understreger, at det er vigtigt med kvalifikationsstandarder, der gælder i hele Europa. Forskermobilitet og videndeling kan kun finde sted, hvis færdigheder anerkendes bredt. Hvis den femte frihed skal føres ud i livet, skal europæiske kvalifikationer (f.eks. i form af en europæisk grad) anerkendes ved f.eks. at ensrette procedurerne for automatisk anerkendelse.

3.4.

Strukturelle hindringer som pensioner, lønninger og beskatning hæmmer stadig arbejdstagernes deltagelse og mobilitet. Den vedvarende virkning af ulighed mellem kønnene (7) og usikre ansættelsesforhold for forskere tidligt i deres karriere bør også fremhæves.

3.5.

EØSU understreger, at FoI-sikkerhed spiller en afgørende rolle, navnlig i følsomme sektorer som forsvar og medicin. Det er afgørende at sikre solid kontrol med digital infrastruktur, datakvalitet og -sikkerhed — navnlig identitetsbeskyttelse — og at tage højde for påvirkning fra AI, dataejerskab i licensaftaler og propaganda.

3.6.

EØSU understreger, at viden skal håndteres som et europæisk offentligt gode. Det er afgørende for Europas strategiske mål at have bred adgang til videnskabelig viden, data og teknologi. Der lægges i EFR-retsakten med rette vægt på gennemsigtighed og tilgængelighed — via frit tilgængelige publikationer, åben videnskab, infrastruktur og datadeling — men dette giver dog alligevel anledning til bekymring, når det gælder omkostninger (f.eks. udgivelsesgebyrer), og hvordan man skaber en balance mellem åbenhed og innovation i den private sektor (se punkt 4.18). EFR-retsakten bør styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder og licenspolitikkerne, herunder ensrette patentering og skabe et mere robust enhedspatentsystem. Kommissionen bør prioritere tværeuropæiske digitale platforme.

3.7.

I lyset af de geopolitiske ændringer og hybride trusler glæder EØSU sig over forslaget til Rådets henstilling om at forbedre sikkerheden i forbindelse med internationalisering af FoI (8). Udvalget bakker også op om, at medlemsstaterne koordinerer bedre med hinanden. Udvalget anerkender, at FoI-sektoren er sårbar over for ondsindet indblanding, men samtidig er åbenhed og international videnudveksling fortsat utrolig vigtigt. Der skal skabes en rimelig balance mellem sikkerhed og åbenhed (9).

4.   En større sammenhæng

4.1.

EØSU ønsker at fremhæve nogle mere overordnede grundlæggende aspekter, som undertiden overses, men som skal tages i betragtning, når den femte frihed fastlægges.

4.2.

Når det gælder EFR-retsakten, er et velfinansieret rammeprogram (muligvis på linje med det europæiske konkurrenceevnekompas, men med egen forvaltning) afgørende. Det foreslåede budget på 220 mia. EUR og Warszawaerklæringen hilses velkommen. I betragtning af de geopolitiske forandringer bør man overveje at fastsætte et udgiftsmål for FoU på 3 + 1 % — med 1 % til beredskab og forskning med dobbelt anvendelse. Man bør desuden se på muligheden for at skabe en tættere forbindelse mellem fremme af FoU og EU-udvidelse, samhørighed og fødevaresikkerhed. Man bør i højere grad udnytte eksisterende synergier, som overførsler fra EFRU til Horisont Europa (10). EØSU anbefaler endvidere, at der fastsættes bindende mål for kapacitetsopbygning og en EU-dækkende overvågningsramme for at sikre fremskridt, gennemsigtighed og sammenlignelighed.

4.3.

For at komme i gang anbefaler EØSU, at de nationale FoI-investeringer afkobles fra reglerne om underskud, indtil udgiftsmålet på 3 % er nået.

4.4.

Et robust RP10 er afgørende for Europas globale tiltrækningskraft og for at skabe og udbrede den viden, som EFR-retsakten har til formål at frigøre. Det muliggør grænseoverskridende, tværsektoriel og tværfaglig forskning og skaber dermed en merværdi, som blandt andet afhænger af, at forvaltningsstrukturen egner sig til at fremme FoI på tværs af grænser. RP10 bør derfor ses som udgangspunktet for den femte frihed.

4.5.

Anvendt forskning og forskningssamarbejde skal spille en central rolle i RP10, så man sikrer, at forskningen omsættes til økonomiske og samfundsmæssige virkninger. RP10 bør også fokusere på at mindske unødvendigt bureaukrati, udvikle en mere effektiv rapporteringsmetode og lette adgangen.

4.6.

For at fremskynde den komplekse proces fra grundforskning til opskalering af innovation skal den femte frihed omfatte mere end grundforskning. I øjeblikket er der for meget fokus på innovationsinput (11) og for lidt på hele FoI-cyklussen set ud fra et systemisk perspektiv. En afbalanceret blanding af støtte til grundforskning og anvendt forskning, opskalering af innovation og et stort samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv er vigtige søjler i den europæiske konkurrenceevne.

4.7.

Et europæisk forskningsråd for industri og teknologi ville være et værdifuldt bidrag til at give den anvendte forskning en fælles stemme og styrke Europas lederskab på strategiske områder.

4.8.

Europas FoI-landskab er præget af fragmentering og siloeffekter, og organisationer og virksomheder, der leverer netværks- og overførselsfunktioner, bør derfor betragtes som centrale katalysatorer for den femte frihed, idet de styrker koordineringen, kommunikationen og videnoverførslen (f.eks. det europæiske videnskabelige mediecentrum, AI-fabrikker, EIT). Deltagelses- og borgerorganisationer, formidlende institutioner og ikkeformel uddannelse skal også anerkendes som vigtige bidragydere, når det gælder udbredelse af viden, offentlighedens accept og anvendelse.

4.9.

EØSU ser den femte frihed som en mulighed for at kortlægge europæiske FoI-aktiviteter. En oversigt over planlagt, igangværende og fremtidig forskning — og resultaterne deraf — vil øge gennemsigtigheden, koordineringen og synligheden, navnlig for virksomheder, og vise, hvad samfundet får ud af FoU (f.eks. jobskabelse, skatteindtægter). EU bør udvikle eller harmonisere platforme for systematisk at kortlægge FoI med udgangspunkt i initiativer som den europæiske åbne videnskabscloud og CORDIS. EØSU opfordrer også Kommissionen til at udpege instrumenter til støtte for den femte frihed såsom Erasmus, Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter eller videnregioner.

4.10.

EØSU understreger, at de potentielle »omkostninger ved manglende EU-tiltag« er betydelige, også når det gælder FoI. Fragmentering og dårlig koordinering begrænser udbredelsen af viden, skaber flere overlapninger og mindsker virkningen. En dybere EU-integration på centrale politikområder kan give store økonomiske gevinster (12). Det er derfor afgørende at styrke den femte frihed i hele FoI-cyklussen for at øge EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed.

4.11.

Den femte frihed giver mulighed for at skabe en grænseflade for udvikling og anvendelse af viden i hele Europa og fremme udbredelsen, udnyttelsen og anvendelsen af viden. Dette kan f.eks. ske ved, at EU-borgere besøger universiteter, forskningsorganisationer, forsknings- og teknologiorganisationer eller virksomheder i kortere eller længere tid, så viden kan overføres fra et sted til et andet, eller ved at udbrede kvalitetsmærket »Seal of Excellence«. Vellykket overførsel kræver, at modtagerområderne kan omsætte denne viden og tage den ind. Det bør prioriteres at styrke disse kapaciteter med støtte fra samhørighedsfondene. Det er lige så vigtigt at få de rette mennesker til de rette job, hvilket kræver bedre mekanismer til at udvikle talenter, der opfylder industriens behov.

4.12.

Europa skal finde en løsning på den store flaskehals i finansieringen af innovation, som lange behandlingstider for godkendelser udgør. Innovationer med stort potentiale skal have støtte på det rette tidspunkt for at kunne fastholde fremdriften. Kommissionen bør derfor gøre det nemmere at få adgang til finansiering, mindske bureaukratiet og sikre innovatorer hurtig og fleksibel finansiering.

4.13.

EØSU fremhæver, at kunstig intelligens er vigtig og har potentiale, når det gælder om at udvikle den femte frihed og øge den europæiske produktivitet. AI har et gennemgribende potentiale, og der er derfor brug for en strategi til at håndtere de udfordringer, det kan medføre for arbejdstagerne. Lovgivningen bør udbedre den manglende beskyttelse af arbejdstagerne og sikre menneskelig kontrol i alle interaktioner mellem menneske og maskine.

4.14.

Med strategisk fremsynethed kan der tages store skridt i retning af borgerdeltagelse, FoI-styring, europæiske missioner og partnerskaber, intelligent specialisering og den dobbelte omstilling (13). Det er nyttigt, når man skal skabe sikre områder — f.eks. på lokalt plan — hvor forskellige scenarier kan afprøves, man kan kombinere »exnovation« med innovation og kortlægge spæde begyndelser og banebrydende idéer med henblik på at forbinde kort- og langsigtede visioner for retfærdige omstillinger (14). EØSU anbefaler, at EU's videnskabelige ekspertise styrkes, at der skabes et økosystem, der genererer immaterielle aktiver, og at der ydes støtte til højrisikoidéer og fastsættes klare regler for at beskytte dem. Flere nye teknologier er allerede blevet udpeget som værdifulde i forhold til at tackle store udfordringer (15). Andre lovende løsninger kan medføre integreret bæredygtighed, der sikrer forsyningen af kritiske råstoffer, miljøbeskyttelse (16) og kulstofneutralitet.

4.15.

Midt i drøftelserne om at gøre Europa mere konkurrencedygtig på verdensplan må vi ikke glemme, at der er brug for transformativ innovation og systemiske ændringer for at tackle samfundsmæssige udfordringer. Der skal være en balance mellem frihed og innovationens »retningsbestemte« karakter. Europa skal udnytte mulighederne og samtidig sikre samfundsværdier, fremme den grønne omstilling og udvikle en europæisk tilgang til fremskridt (17).

4.16.

Transformativ viden skal udbredes hurtigt inden for og på tværs af sociotekniske systemer. Dette gør det endnu vigtigere at se systemisk på FoI: Den femte frihed bør omfatte en lang række aktører — bl.a. skoler, civilsamfundet og offentlige organisationer — for at støtte udbredelsen af transformativ innovation og videnbaseret, lydhør politikudformning.

4.17.

Ud over forbindelserne mellem videnskab og industri peger EØSU på grænsefladerne mellem videnskab og politik. Den femte frihed bør fremme en hurtig omsætning af forskningsresultater til evidensbaseret politikudformning. Dette kræver, at offentlige myndigheder og politiske aktører deltager i mobilitetsordninger.

4.18.

At skulle afveje modstridende synspunkter er en grundlæggende del af den femte frihed — og disse konflikter er ofte komplekse og svære eller endda umulige at løse. EØSU anbefaler på det kraftigste, at man anerkender dem fra starten af hensyn til en sund beslutningsproces. Der kan bl.a. opstå konflikter mellem: — Samhørighed og topkvalitet: At styrke lederskabet på vigtige områder vil sandsynligvis gavne nogle regioner mere end andre. Selv om der ligger et stort potentiale i at fjerne hindringerne for mobilitet, kan det også øge forskellene. EFR skal derfor tage højde for regional dynamik, støtte stedbaserede strategier (f.eks. strategier for intelligent specialisering) og institutioner i regioner med lavere FoI-kapacitet og sikre bedre forbindelse til samhørighedsinstrumenter og EFR-knudepunkter. — Åbenhed og strategisk autonomi: For at skabe balance mellem globale videnstrømme og teknologisk suverænitet skal EU forfølge en åben, men risikobevidst tilgang til samarbejde. — Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og åben videnskab: Der opstår spændinger, når man skal fremme åben adgang til data og sikre kommercielle incitamenter gennem intellektuelle ejendomsrettigheder. Princippet om »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«  (18) bør anvendes. — Hastighed og lovpligtigt/etisk tilsyn: Der er en konflikt mellem stræben efter hurtig innovation og etisk tilsyn, især inden for nye teknologier som AI. — Privat ejerskab og europæiske offentlige goder: Der skal sikres bred adgang til viden og innovation, samtidig med at der tages hensyn til investeringer i den private sektor og rimelige økonomiske afkast.

4.19.

På grund af situationen i USA bør den femte frihed omfatte strategier til at vende tendensen med hjerne- og opstartsflugt. Mulige instrumenter kunne være hurtig udstedelse af visa, tidsbegrænsede skattelettelser for nye talenter og sektorspecifikke handlingsplaner. EØSU anbefaler, at relevante investeringer afkobles fra de nationale underskud.

4.20.

EØSU er dybt bekymret over den stigende desinformation og pseudovidenskab, som underminerer evidensbaseret politikudformning og demokratiets modstandsdygtighed. Den femte frihed skal omfatte mekanismer til at bekæmpe desinformation, styrke tilliden til videnskabelige institutioner og fremme »videnfærdigheder«. Det er afgørende at fremme kritisk tænkning gennem uddannelse, støtte videnskabelig kommunikation og sikre adgang til pålidelige oplysninger. Benægtelse af klimaændringer tjener her som et oplagt eksempel.

5.   EØSU's, RU's og EU-agenturernes rolle (19)

5.1.

EØSU, RU og/eller EU-agenturerne (20) kan spille en vigtig rolle i udformningen af EFR-retsakten ved at fremme politiske foranstaltninger, der afstemmer FoI med samfundets behov, ved at tilføje lokal viden, civilsamfundets erfaringer og bottom-up-perspektiver i den politiske beslutningsproces. De kan støtte inklusiv deltagelse og bidrage til at sikre, at fordelene fordeles bredt på tværs af regioner og sociale grupper (se punkt 3.4).

5.2.

EØSU, RU og/eller EU-agenturerne kan fremme formidling, overførsel og omsætning af viden og dermed styrke evnen til at tage den ind og gøre regionerne mere parate (se punkt 4.11). De har også gode forudsætninger for at vurdere de socioøkonomiske virkninger af grænseoverskridende finansiering, bidrage til at forhindre, at videnbaseret vækst koncentreres i innovationsknudepunkter, og sikre, at forvaltningen af EFR forbliver baseret på regionale og sociale indikatorer (se punkt 4.18).

---

(1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Konkurrenceevnen for EU's små og mellemstore virksomheder i lyset af nye administrative byrder/forpligtelser (sonderende udtalelse på anmodning af det polske rådsformandskab) (EUT C, C/2025/2012, 30.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2012/oj).

(2)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Evaluering af Letta- og Draghirapporterne om EU's indre markeds funktion og konkurrenceevne (initiativudtalelse) (EUT C, C/2025/2004, 30.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2004/oj).

(3)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Forslag til Rådets henstilling om forbedring af forskningssikkerheden (COM(2024) 26 final — 2024/0012 (NLE)) (EUT C, C/2024/6022, 23.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6022/oj).

(4)  Nogle mener, at termen er uklar, da den grundlæggende adskiller sig fra det indre markeds øvrige »fire friheder«.

(5)  Letta, E., rapporten Much More Than a Market.

(6)   https://www.futures4europe.eu/post/eye-of-europe-foresight-pilot-topics-ur2q3.

(7)  Kommissionen, (2024), Science, research and innovation performance of the EU – A competitive Europe for a sustainable future, https://data.europa.eu/doi/10.2777/965670.

(8)  Kommissionen (COM(2024) 26 final), Forslag til Rådets henstilling om forbedring af forskningssikkerheden.

(9)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Forslag til Rådets henstilling om forbedring af forskningssikkerheden (COM(2024) 26 final — 2024/0012 (NLE)) (EUT C, C/2024/6022, 23.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6022/oj).

(10)  GD ECTI, STU(2025)754234. Undersøgelse af synergier mellem Horisont Europa og EU's samhørighedspolitik.

(11)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020) 628 final) ( EUT C 220 af 9.6.2021, s. 79).

(12)  EPRS, STU(2023)747436. Kortlægning af omkostningerne ved manglende EU-tiltag.

(13)  Kommissionen, 2023. Citizens’ engagement approaches and methods in R&I foresight. Destatte, P., Third thematic paper. PSF Challenge. Horizon Europe.

(14)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Strategisk fremsynsrapport for 2023 – Bæredygtighed og menneskers trivsel i centrum af Europas åbne strategiske autonomi (COM(2023) 376 final) (EUT C, C/2024/4057, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4057/oj).

(15)  Det Verdensøkonomiske Forum, https://www.weforum.org/reports/top-10-emerging-technologies-of-2023/.

(16)  Moretti PF, Grzybowski BA, Basios V, Fortunato E, Diez MS, Speck O, Martins R, STEM materials: a new frontier for an intelligent sustainable world, BMC Mat (2019) 1:3 https://doi.org/10.1186/s42833-019-0004-4.

(17)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020) 628 final) ( EUT C 220 af 9.6.2021, s. 79).

(18)   https://rea.ec.europa.eu/open-science_en.

(19)  EIT, EuroHPC, EUIPO og eu-LISA.

(20)   https://agencies-network.europa.eu/.