EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 16.12.2025

COM(2025) 1024 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om en EU-plan for hjerte-kar-sundhed: Safe Hearts-planen

1.Forbedring af hjerte-kar-sundheden i EU: kommende udfordringer

Indledning

Hjerte-kar-sygdomme er fortsat den største folkesundhedsmæssige udfordring i EU på trods af fremskridt i forebyggelse og behandling af disse 1 . Disse sygdomme er den største årsag til død og invaliditet i EU, og de koster 1,7 millioner liv hvert år 2 og påvirker omkring 62 millioner mennesker på mange måder, der rækker ud over blot fysiske symptomer. De økonomiske omkostninger overstiger 282 mia. EUR om året, herunder 47 mia. EUR i tabt produktivitet 3 .

Ud over denne tunge samfundsmæssige og økonomiske byrde er der betydelige geografiske, kønsmæssige, handicaprelaterede og socioøkonomiske uligheder, der forstærker behovet for at gribe beslutsomt ind på EU-plan og nationalt plan til gavn for nuværende og kommende generationer. Hjerte-kar-dødeligheden er næsten 6,3 gange højere i nogle medlemsstater end i andre 4 . I medlemsstaterne er der en højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme og den dermed forbundne dødelighed i befolkningsgrupper med lavere indkomst og uddannelse. Hjerte-kar-sygdomme forekommer ofte sammen med sygdomme som diabetes og fedme, hvilket har en betydelig indvirkning på menneskers livskvalitet. Det er nødvendigt at samle ressourcer, viden og erfaring samt at maksimere synergier og stordriftsfordele på EU-plan.

Uden en beslutsom og koordineret EU-indsats vil byrden ved hjerte-kar-sygdomme fortsat stige, hvilket vil undergrave sundheden og velbefindendet for kommende generationer, belaste sundhedssystemerne og svække EU's økonomiske modstandsdygtighed. Mellem 2025 og 2050 forventes forekomsten af hjerte-kar-sygdomme at stige med 90 %, og antallet af dødsfald forventes at stige med 73,4 % til anslået 35,6 mio. i 2050 (en stigning fra 20,5 mio. i 2025) 5 . Iskæmisk hjertesygdom 6 forventes fortsat at være den hyppigste årsag til hjerte-kar-dødsfald, og forhøjet blodtryk vil fortsat være den vigtigste risikofaktor.

Safe Hearts-planen reagerer direkte på opfordringer fra medlemsstaterne 7 og Europa-Parlamentet 8 om en stærkere indsats på EU-plan og bygger på bidrag modtaget gennem forskellige høringsaktiviteter 9 . Den fokuserer på målrettede, virkningsfulde foranstaltninger med evidensbaseret EU-merværdi for borgere, regeringer og interessenter for at støtte medlemsstaterne i at tackle en af de største kollektive sundhedsudfordringer.

Safe Hearts-planen er en del af den europæiske sundhedsunion 10 og udnytter dermed synergier med strategiske initiativer og bygger på indsatser relateret til ikkeoverførbare sygdomme, såsom initiativet "Healthier Together" om ikkeoverførbare sygdomme 11 , Europas plan for bekæmpelse af kræft 12 , EU's kræftmission 13 , den samlede tilgang til mental sundhed 14 , handlingsplanen for nulforurening 15  og strategien for europæisk biovidenskab 16 , samt de lovgivningsmæssige rammer for det europæiske sundhedsdataområde 17 og om stoffer af menneskelig oprindelse 18 , det foreslåede forslag til revision af lovgivningen om lægemidler og medicinsk udstyr, den foreslåede forordning om kritiske lægemidler og forslaget til en EU-retsakt om bioteknologi 19 . Den bygger også på og styrker EU's løbende støtte til medlemsstaterne 20 og interessenter for at forbedre hjerte-kar-sundheden.

Safe Hearts-planen vil støtte medlemsstaternes fremskridt hen imod verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 3.4 (at reducere tidlig dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre vigtige ikkeoverførbare sygdomme gennem forebyggelse og behandling med en tredjedel inden 2030).

Safe Hearts-planen understøttes af dokumentationen i den nyligt offentliggjorte rapport "The State of Cardiovascular Health in the EU" 21 . Denne OECD-rapport, som medfinansieres af EU4Health-programmet 22 , bygger på et mangeårigt samarbejde mellem OECD og Kommissionen om at overvåge og forbedre befolkningens sundhed, herunder gennem initiativet "Sundhedstilstanden i EU" 23 , som omfatter serien "Health at a Glance: Europe" og sundhedsprofiler for EU-landene. Ved at give en omfattende vurdering af hjerte-kar-sundheden i hele EU har rapporten til formål at danne grundlag for fremtidige politiske indsatser på EU-plan og nationalt plan. Udnyttelse af digitale sundhedsteknologier, fremme af menneskecentreret pleje og tilpasning af politikker og tværsektorielle tiltag kan øge fremskridtene, mindske ulighederne, med særligt fokus på kvinder, og gøre hjerte-kar-behandlingen mere effektiv.

Udfordringer i hele EU

Bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme og de vigtigste risikofaktorer for disse indebærer flere væsentlige udfordringer.

Utilstrækkeligt fokus på forebyggelse: Næsten 80 % af hjerte-kar-sygdomme kan forebygges gennem livsstilsændringer 24 . I EU tildeles forebyggelse imidlertid kun 3 % af de samlede sundhedsudgifter, selv om det er den mest omkostningseffektive investering i en overordnet kontekst, hvor budgetterne i stigende grad er udfordrede. Problemets omfang er klart.

-Mellem 2012 og 2022 steg forekomsten af diabetes med 22 % og er fordoblet siden 1990, så den nu berører 7,8 % af befolkningen. Forhøjet blodtryk rammer næsten 25 % af de voksne, og forekomsten er stigende.

-Fedme er udbredt, idet 15 % af de voksne og 9 % af børnene lever med fedme 25 . 75 % af den fedmerelaterede overdødelighed kan tilskrives hjerte-kar-sygdomme 26 . Derudover er over halvdelen af de voksne i EU overvægtige, og andelen af overvægtige blandt unge er steget til 21 % i 2022, en stigning fra 17 % i 2014 27 .

-Næsten en tredjedel af hjerte-kar-relaterede sygdomme og hjerte-kar-relateret dødelighed i Europa skyldes ukontrolleret kolesterol 28 , idet forekomsten af forhøjede/ukontrollerede kolesterolniveauer er over 50 % i Europa 29 . Derudover bidrager arvelige risikofaktorer såsom forhøjet lipoprotein-a, familiær hyperkolesterolæmi eller kardiomyopati også til hjerte-kar-sygdomsbyrden. Derudover viser dokumentation, at søvnforstyrrelser også udgør hjerte-kar-relaterede risikofaktorer 30 .

-Udbredelsen af livsstilsrelaterede risikofaktorer viser blandede fremskridt 31 . Tobaksforbruget er faldet i det sidste årti, men stigningen på 45 % i vaping giver anledning til bekymring om nye nikotinvaner. Over 25 % af befolkningen har et utilstrækkeligt niveau af fysisk aktivitet, og kun omkring 60 % af de voksne spiser frisk frugt og grøntsager dagligt 32 . Alkoholforbruget er faldet en smule 33 , men skadeligt alkoholforbrug er fortsat en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og andre ikkeoverførbare sygdomme, især blandt unge 34 .

-Vaccinationsdækningen blandt risikogrupper i mange medlemsstater er fortsat utilstrækkelig for vacciner, der kan reducere hjerte-kar-komplikationer (f.eks. influenza 35 - og covid-19 36 -vacciner).

-Miljøfaktorer såsom forurening er årsag til 18 % af dødsfaldene som følge af hjerte-kar-sygdomme i EU 37 .

Bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme kræver en indsats på tværs af alle aldersgrupper. Dog giver særlige udfordringer og tendenser blandt børn og unge anledning til særlig bekymring:

-Type 1-diabetes starter typisk tidligt i livet, og samtidig rammer type 2-diabetes også i stigende grad børn og unge på grund af øget forekomst af fedme og usunde livsstilsfaktorer.

-Vaping blandt unge vækker særlig bekymring om nye nikotinvaner.

-Øget skærmtid og manglende fysisk aktivitet påvirker unges sundhed 38 .

-20 % af de unge er overvægtige eller lider af fedme 39 .

-Sukkerforbruget blandt børn og unge er højere end de anbefalede niveauer, især grundet indtag af sukkersødede drikkevarer 40 .

-Kun 12 % af de unge når op på det anbefalede minimumsindtag på fem portioner frugt og grøntsager dagligt, mens 42 % slet ikke spiser frugt eller grøntsager dagligt 41 .

-Den skadelige brug af alkohol, herunder lejlighedsvist stort alkoholforbrug, er en betydelig bekymring blandt unge 42 . Alkoholholdige drikkevarer, såsom "alkopops" 43 , synes at være særligt tiltrækkende for unge.

-Angst og mentale sundhedsproblemer blandt unge kan bidrage til en usund livsstil og risiko for hjerte-kar-sygdomme 44 .

Begrænset adgang til tidlig påvisning og diagnosticering: Tidlig påvisning er afgørende, fordi risikofaktorer (f.eks. højt blodtryk, højt kolesteroltal og diabetes 45 ) kan blive overset og dermed øge risikoen for et hjerteanfald eller slagtilfælde.

-På trods af tilgængeligheden af blodtrykskontroller rapporterede 14,3 % af borgerne på 65 år og derover, at de ikke havde fået foretaget en nylig måling 46 , selv om forhøjet blodtryk er en central risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme.

-Strukturelle hjertesygdomme er fortsat underdiagnosticerede, hvilket efterlader patienter i risiko for pludselige, alvorlige hændelser.

-Der findes ingen protokol eller vejledning på EU-plan, som kan hjælpe medlemsstaterne med at udvikle programmer for tidlig påvisning og diagnosticering, og dette har resulteret i usammenhængende tilgange på tværs af EU, hvilket hindrer datasammenlægning og indsamling af sammenlignelige data.

-Kvinder er mere tilbøjelige til at blive fejldiagnosticeret og opleve forsinkelser i akut behandling og underbehandling, især efter hjerte-kar-relaterede hændelser, til dels på grund af begrænset kendskab blandt patienter og sundhedspersonale.

Behandling og pleje: Patienter med hjerte-kar-sygdomme har ofte behov for langsigtet behandling og en mangesidet tilgang, der indebærer udfordringer, som kan påvirke patienternes resultater.

-Den suboptimale anvendelse af hjerte-kar-medicin (f.eks. antihypertensiva, lipidsænkende midler og antikoagulantia) er et vigtigt hul i behandlingen på tværs af EU, og der findes en lang række forskellige kliniske retningslinjer, og der mangler en overordnet EU-tilgang.

-Der mangler kontinuitet i behandlingen. Mange patienter står over for fragmenterede behandlingsforløb og ulige adgang til behandling. Patienter har ofte svært ved at navigere mellem primær behandling, hospitaler og rehabiliteringstjenester, hvilket underminerer langsigtet sygdomshåndtering og helbredelse.

-Manglen på fælles standarder for behandling og pleje på tværs af medlemsstaterne fører til uligheder og ineffektivitet, fordi innovative behandlinger og teknologier ikke er lige tilgængelige i hele EU.

-Multimorbiditet er et vigtigt problem blandt hjerte-kar-patienter og er stærkt forbundet med dårligere selvvurderet sundhed og lavere livskvalitet, undertiden endog i højere grad end tilstedeværelsen af hjerte-kar-sygdomme 47 .

Digitale og datarelaterede udfordringer: Uden lederskab på EU-plan inden for digitale standarder og investeringer vil fremskridtene fortsat være fragmenterede, ujævne og ikkeskalerbare.

-Kun seks medlemsstater anvender elektroniske patientjournaler til systematisk at overvåge hjerte-kar-relaterede resultater 48 .

-De fleste registre 49 mangler interoperabilitet, hvilket gør det vanskeligt at dele eller sammenligne data på tværs af grænser.

-Protokoller og standarder for indsamling af kliniske data er utilstrækkeligt harmoniseret.

-Der findes værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI) og digitale værktøjer inden for kardiologi, men kun få er udbredt i stor skala i de nationale sundhedssystemer. Dette begrænser mulighederne for tidligere påvisning, personlig behandling og forbedringer på tværs af hele systemet. Når AI-værktøjer anvendes, er det vigtigt at sikre, at man undgår bias på grund af køn, handicap og andre former for bias.

Mangler inden for forskning og innovation: Der er stadig store udfordringer, selv om der investeres betydeligt i forskning og innovation.

-Der er fortsat manglende viden, navnlig med hensyn til at forstå, hvordan sygdomme opstår og udvikler sig.

-Der er mangler i forståelsen af de biologiske mekanismer, der ligger til grund for forskellige hjerte-kar-sygdomme.

-Omsætning af forskning bør styrkes, da der går lang tid, før innovationer når ud til patienterne.

-Der er stadig vigtige mangler i forståelsen af, hvordan effektive forebyggende foranstaltninger kan anvendes konsekvent, og hvordan tidlig indsats kan understøttes på tværs af forskellige befolkningsgrupper.

-Efterspørgselsdrevet innovation understøttes ikke tilstrækkeligt.

-Grænseoverskridende samarbejde og AI-innovation inden for hjerte-kar-sygdomme hæmmes af begrænset adgang til data af høj kvalitet. Kønsopdelte data og data om andre beskyttede karakteristika, herunder om personer med handicap, er afgørende.

Vedvarende uligheder på sundhedsområdet: Der er slående forskelle og uligheder på tværs af medlemsstater og regioner, køn og socioøkonomiske grupper.

-Forhold, der er unikke for kvinder gennem hele livet, omfatter tidlig og sen menarche, polycystisk ovariesyndrom, infertilitet, assisteret reproduktionsteknologi, negative graviditetsudfald, hormonelle præventionsmidler og skiftet til overgangsalderen, som alle øger deres risiko for hjerte-kar-sygdomme 50 .

-Adgangen til hjertebehandling af høj kvalitet varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket fører til forskelle i overlevelsesrater og livskvalitet. Dødeligheden som følge af hjerte-kar-sygdomme er betydeligt højere i nogle regioner end i andre på grund af forskelle i forebyggelse, adgang til behandling og sundhedssystemets ressourcer 51 .

-Socioøkonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper rammes uforholdsmæssigt hårdt af risikofaktorer som usund kost, rygning samt luft- 52 og støjforurening 53 . De har også ofte begrænset adgang til forebyggelse og behandling. Dette resulterer i dårligere sundhedsresultater med flere kroniske lidelser, hvilket medfører yderligere uligheder i forebyggelse, behandling og håndtering.

2.Foranstaltninger på EU-plan vedrørende hjerte-kar-sundhed: en målrettet tilgang

Safe Hearts-planen er et strategisk svar på de udfordringer, der er beskrevet ovenfor. Den fokuserer på at levere et udvalg af ambitiøse og målrettede tiltag, der kan skabe en tydelig EU-merværdi for borgere, regeringer og interessenter, i overensstemmelse med EU's dagsorden for konkurrenceevne og den hastige udvikling inden for digital innovation. Den er udformet til at forbedre menneskers liv og folkesundheden på samfundsniveau, styrke konkurrenceevnen, fremme innovation og investere i bæredygtige sundhedssystemer.

Bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme kræver en forebyggende, tværsektoriel og flerpartsbaseret tilgang i overensstemmelse med One Health-tilgangen 54 , som bygger på sammenhængen og den indbyrdes afhængighed mellem menneskers, dyrs, planters og det omgivende miljøs sundhed. Planen sætter patienter og borgere i centrum og har til formål at supplere nationale politikker og fremme effektivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om forskning og innovation.

Safe Hearts-planen er baseret på tre centrale søjler på tværs af hele hjerte-kar-patientforløbet: 1) forebyggelse, 2) tidlig påvisning og screening samt 3) behandling og pleje, herunder rehabilitering.

Disse understøttes af tre tværgående temaer: 

1) de lovende muligheder inden for digitale løsninger, herunder AI-teknologier og tilgange til personlige lægemidler

2) afhjælpning af manglende viden inden for forskning og innovations i hele hjerte-kar-sundhedsforløbet som en central drivkraft for viden, information og sundhedsløsninger af høj kvalitet samt digitale værktøjer, og

3) at nå ud til alle borgere, fordi der er uligheder mellem lande og regioner, befolkningsgrupper og køn.

Hver søjle omfatter flagskibsinitiativer og andre tiltag, hvor en indsats på EU-plan kan tilføre merværdi, samtidig med at de nationale kompetencer inden for sundhedspolitik respekteres.

Med disse initiativer vil EU sigte mod at nå følgende mål 55 inden 2035:

-For tidlig død på grund af hjerte-kar-sygdom skal reduceres med 25 %, i forhold til 2022 56 .

-Mindst 75 % af personer i alderen 25 til 64 år og mindst 90 % af personer i alderen 65 år og derover skal have målt deres blodtryk én gang om året af sundhedspersonale 57 .

-Mindst 65 % af personer i alderen 25 til 64 år og mindst 80 % af personer i alderen 65 år og derover skal have målt deres kolesterol én gang om året af sundhedspersonale 58 .

-Mindst 65 % af personer i alderen 25-64 år og mindst 80 % af personer i alderen 65 år og derover skal have målt deres blodsukker én gang om året af sundhedspersonale 59 .

3.Søjle 1: Forebyggelse – en livsforløbstilgang og personlig tilgang

Forebyggelse er den mest omkostningseffektive metode til at håndtere den betydelige byrde, der er forbundet med hjerte-kar-sygdomme og de væsentligste risikofaktorer, såsom diabetes og fedme.

Hjerte-kar-sygdomme kan i vid udstrækning forebygges gennem en målrettet indsats over for centrale modificerbare risikofaktorer (f.eks. kost, fysisk aktivitet, tobak og skadeligt alkoholforbrug). Miljø- og folkesundhedsmæssige foranstaltninger, såsom reduktion af eksponering for forurening og klimarelaterede stressfaktorer, spiller også en afgørende rolle i at mindske hjerte-kar-risikoen, især hos sårbare befolkningsgrupper.

For at omsætte forebyggelsespotentialet til konkret handling vil Kommissionen iværksætte et nyt flagskibsprogram om livslang, personlig og digitalt understøttet forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme – "EU cares for your heart". Flagskibsinitiativet vil støtte medlemsstaterne i kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle eller styrke nationale planer for hjerte-kar-sundhed, og det vil støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at styrke forebyggelsen, herunder ved brug af individualiserede tilgange og digitale værktøjer.

13 medlemsstater har allerede nationale planer eller strategier for hjerte-kar-sundhed 60 , og dette flagskibsprogram vil støtte alle 27 medlemsstater 61 i udvikling og gennemførelse af politikker til at reducere byrden forbundet med hjerte-kar-sygdomme. Ajourførte skøn over nationale udgifter til forebyggende hjerte-kar-sundhed vil gennem et EU-finansieret OECD-projekt 62 give medlemsstaterne mulighed for at benchmarke deres investeringer, identificere mangler og modtage strategisk vejledning i, hvordan ressourcerne kan fordeles mere effektivt.

Flagskibsprogrammet vil investere i at støtte medlemsstaterne i at forbedre forebyggelse, tidlig påvisning og behandling. Der vil blive anvendt digitale værktøjer og tilgange til personlig medicin, især for sårbare grupper. Det vil have til formål at styrke patienter og sundhedspersonale med digitale værktøjer til bedre forebyggelse, og det vil investere i interessentledede, målrettede indsatser for forebyggelse og tidlig påvisning 63 med fokus på sårbare grupper.

Nogle medlemsstater 64 har udviklet deres egne integrerede nationale eller regionale digitale sundhedsplatforme. Disse medlemsstater har nu kapacitet til at implementere datadrevne og AI-baserede systemer som led i den rutinemæssige levering af sundhedsydelser. Deres erfaring viser, hvad der allerede er muligt, fra prædiktiv analyse og diagnostisk automatisering til systemoptimering og personlige plejeforløb. Med afsæt i disse medlemsstaters erfaringer kan målrettede EU-investeringer støtte opskaleringen af interoperable, datadrevne og AI-baserede plejeløsninger i hele EU. Flere EU-medfinansierede projekter, såsom JADECARE 65 , har lagt grunden til modeller for digitalt assisteret pleje. Kommissionen har til hensigt at mobilisere de fællesskaber, der er udviklet inden for disse projekter, opskalere deres bedste praksis og udbrede deres innovationer i hele EU. Tiden er nu inde til at omsætte disse resultater i praksis, forbinde EU's digitale aktiver, fremme interoperabilitet og fremskynde udbredelsen af AI-baserede løsninger, der gør sundhedssystemerne mere modstandsdygtige, retfærdige og effektive.

Sunde kostvaner (f.eks. dagligt indtag af frugt og grøntsager og mindre sukker, mættet fedt og salt, når disse har en negativ indvirkning på sundheden, og når de indtages uforholdsmæssigt i en daglig eller ugentlig kost), mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Ny forskning 66 fremhæver også kostens rolle i udformningen af tarmmikrobiomet og åbner dermed nye muligheder for personlig medicin til at håndtere risikofaktorer. Kostvaner påvirker også den orale sundhed, som igen er et vigtigt element i hjerte-kar-sundhed 67 .

Kommissionen støtter tiltag til forbedring af kostvaner, herunder gennem EU's adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis for fødevarer 68 (også kaldet landbrugsfødevarekodeksen) samt Food 2030 69 , den politiske ramme for forskning og innovation, der er iværksat under Horisont Europa-programmet. Desuden støtter Kommissionen nationale initiativer til ændring af sammensætningen af fødevarer for at reducere indholdet af mættet fedt, sukker og salt i den samlede daglige eller ugentlige kost, og den fremmer forbruget af frugt og grøntsager. Kommissionen har afsluttet en gennemgang af den succesfulde EU-skoleordning for frugt, grøntsager samt mælk og mejeriprodukter og foreslået, at den videreføres efter 2027 70 . Lokale myndigheder kan støttes og motiveres til at sikre, at der serveres sunde fødevarer i offentlige institutioner som skoler, hospitaler og offentlige faciliteter. En nyligt offentliggjort rapport fra Det Fælles Forskningscenter om kriterier for bæredygtige offentlige indkøb af fødevarer, cateringtjenester og salgsautomater kan anvendes af lokale myndigheder til at sikre, at der serveres sunde fødevarer i offentlige institutioner 71 .

Stigningen i ikkeoverførbare sygdomme, der er forbundet med usund kost og såkaldte "ultraforarbejdede fødevarer", gør det nødvendigt at give klare oplysninger, så borgerne bliver bevidste om de ernæringsmæssige valg, de har, og helst vælger sundere fødevarer. Evidensbaserede oplysninger om fødevarer kan også danne grundlag for interventioner på EU-plan eller nationalt plan, der tager fat på usunde fødevarer og tilskynder til ændring af sammensætningen af fødevarer.

Kommissionen har iværksat en undersøgelse 72 af virkningen af forbruget af såkaldte "ultraforarbejdede fødevarer" på grundlag af udtalelser fra den Videnskabelige Rådgivningsmekanisme og Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik. Disse udtalelser vil understøtte den årlige fødevaredialog, der er oprettet under visionen for fødevarer og landbrug 73 .

Rygning er en væsentlig årsag til hjerte-kar-sygdomme samt andre ikkeoverførbare sygdomme. Aktiv og passiv rygning forårsager omkring 20 % af koronare hjertesygdomme. Der er allerede gjort betydelige fremskridt, men antallet af rygere i EU er fortsat højt, især blandt unge. I 2022 74 oplyste mere end hver sjette 15-årige, der deltog i undersøgelsen, at de havde røget cigaretter mindst én gang i løbet af den foregående måned.

EU's lovgivningsmæssige rammer for tobakskontrol 75 har med succes bidraget til det betydelige fald i antallet af rygere, herunder blandt unge 76 . Nye tobaks- og nikotinprodukter, såsom opvarmede tobaksvarer, e-cigaretter og nikotinposer, er imidlertid blevet stadig mere populære i de seneste år, især blandt unge. Nye beviser fremhæver de sundhedsrisici, der er forbundet med disse produkter, og tyder på, at de kan bane vejen for nikotinafhængighed og traditionelt tobaksforbrug. Med henblik på at beskytte især unge mod de skadelige virkninger af tobak og relaterede produkter tager Kommissionen disse nye udviklinger og markedstendenser i betragtning i sin løbende evaluering af de lovgivningsmæssige rammer for tobakskontrol.

Beskatning på EU-plan har spillet en afgørende rolle i at reducere risikofaktorer, der er forbundet med vores livsstil. Omkring 40 % af faldet i rygning i EU i det seneste årti kan tilskrives beskatning 77 . Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er beskatning et af de mest effektive instrumenter til at begrænse tobaksforbruget 78 . Den 16. juli 2025 vedtog Kommissionen et forslag til ændring af tobaksbeskatningsdirektivet 79 for at hæve punktafgiftssatserne for traditionelle tobaksvarer og harmonisere beskatningen af nye tobak- og nikotinprodukter såsom e-cigaretter, opvarmede tobaksvarer, nikotinposer og andre nikotinprodukter. I lyset af de ændrede folkesundhedsmæssige udfordringer og betydelige ændringer på markedet har reformen til formål at modernisere direktivet i overensstemmelse med EU's sundhedsmæssige og økonomiske prioriteter og styrke det indre marked. Revisionen af direktivet vil yde et vigtigt bidrag til at nå målet i Europas kræfthandlingsplan om en tobaksfri generation, hvor mindre end 5 % af befolkningen bruger tobak senest i 2040.

Skadelig brug af alkohol er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme. Inden for EU er der store forskelle på alkoholforbrugsniveauer og -mønstre.

Skadelig brug af alkohol, herunder mindreåriges forbrug og lejlighedsvist stort alkoholforbrug fra en tidlig alder, er en betydelig bekymring 81 . Alkoholholdige drikkevarer, såsom "alkopops" 82 , synes at være særligt tiltrækkende for unge. Dette kræver målrettede tilgange med fokus på skadeligt forbrug, navnlig med hensyn til mindreåriges forbrug og lejlighedsvist stort alkoholforbrug 83 .

Afgifter, skatter og told kan tjene som incitamenter til at påvirke forbrugernes adfærd og tilskynde til sundere fødevarevalg, herunder ved at begrænse forbruget af sukkersødede drikkevarer og alkoholholdige drikkevarer 84 . Siden 2015 har 13 medlemsstater indført afgifter på usunde fødevarer, størstedelen på sukkersødede drikkevarer og nogle på fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt 85 . Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i at fremme beskatning ved at drøfte udformningen og den praktiske gennemførelse af sådanne foranstaltninger, der anvendes på ikkealkoholiske drikkevarer, med medlemsstaterne.

Bæredygtig støtte til forebyggelse på EU-plan: Ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra 2025 mener borgerne, at folkesundhed er et af de fem vigtigste områder, som EU bør prioritere 86 . I 2022 tegnede forebyggende tjenester sig for 5,5 % af EU's samlede sundhedsudgifter. Den største andel gik til helbredende og rehabiliterende behandling (51,9 %), efterfulgt af medicinske produkter såsom lægemidler (17,8 %) og langtidspleje (16,2 %). Udgifterne til forebyggelse ligger på under 5 % i de fleste nationale sundhedsbudgetter 87 . I den forbindelse foreslås det at støtte medlemsstaternes indsats inden for primær forebyggelse.

Der er dokumentation, der forbinder et højt indtag af såkaldte "ultraforarbejdede fødevarer" med et højt indhold af sukker, fedt og salt med risikoen for at udvikle fedme, diabetes og en række metaboliske sygdomme, som er risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme 88 . Sådanne sygdomme har således en alvorlig indvirkning ikke kun på EU-borgerne, men også på sundhedssystemerne og EU's samlede konkurrenceevne. I den forbindelse bør der overvejes et initiativ vedrørende såkaldte "ultraforarbejdede fødevarer" relateret til disse sygdomme.

Kommissionen ønsker at:

Øoprette et netværk af kompetente myndigheder for at skabe et forum for samarbejde og koordinering om beskatning af usunde fødevarer for at støtte udvekslingen af oplysninger og bedste praksis blandt medlemsstaterne

Øoprette en database over sådanne skatter eller afgifter, der er gældende i medlemsstaterne.

Sport og regelmæssig fysisk aktivitet giver betydelige fordele for hjerte-kar-sundheden ved at styrke hjertemusklen, forbedre blodcirkulationen og hjælpe med at regulere blodtryk og kolesterolniveauer. Fremme af regelmæssig fysisk aktivitet er fortsat afgørende for sundere samfund, sygdomsforebyggelse og generel trivsel i hele EU.

Kommissionen ønsker at:

Øforeslå en ajourføring af Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer

Østyrke bevidstheden om forbindelsen mellem regelmæssig fysisk aktivitet og hjerte-kar-sundhed gennem årlige kampagner i hele Europa, herunder #BeActive-kampagnen og den europæiske idrætsuge 89

Øfortsat yde EU-finansiering til støtte for fysisk aktivitet, herunder dens afgørende rolle i forebyggelse, gennem programmer såsom Erasmus+ 90 og EU4Health.

Fokus på børn og unge

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme skal begynde i barndommen. Forebyggelse af fedme hos børn er især afgørende for at mindske risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme i den tidlige voksenalder.

Tidlig indsats over for børn og unge skaber en enestående mulighed for at etablere livslange sunde vaner, herunder sunde kostvaner og fysisk aktivitet 91 . Kommissionen vil fortsat tilskynde til indtag af frugt og grøntsager. Resultaterne af WHO-undersøgelsen 92 om børns spisevaner fremhæver, at der er behov for en indsats for at fremme sunde spisevaner blandt børn og øge det daglige indtag af frisk frugt og grøntsager. Overdrevent indtag af føde- og drikkevarer med et højt sukkerindhold er forbundet med en øget risiko for fedme. Skoler og andre uddannelsesmiljøer kan i væsentlig grad påvirke børns og unges spisevaner gennem undervisning og ved at tilbyde et sundt udvalg af fødevare for at tilskynde indtag af sundere fødevarer, såsom frugt og grøntsager.

Kommissionen finansierer samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaterne og interessentledede projekter, der fremmer sunde kostvaner og fysisk aktivitet gennem uddannelse samt politisk og lokalt engagement 93 . Derudover fokuserer forskningsprojekter 94  på at identificere risikofaktorer, f.eks. fedme, og på at forbedre sunde kostvaner 95 , fremme forebyggelse og udvikle personlige interventioner til støtte for en livslang sund livsstil, specifikt for børn og unge. Sport og regelmæssig fysisk aktivitet giver betydelige fordele for hjerte-kar-sundheden ved at styrke hjertemusklen, forbedre blodcirkulationen og hjælpe med at regulere blodtryk og kolesterolniveauer. Men færre end 1 ud af 5 drenge og 1 ud af 10 piger (5-17 år) opfylder WHO's anbefalede niveau for fysisk aktivitet 96 .

Den hurtige vækst i forbruget og salget af nye tobaks- og nikotinprodukter, f.eks. opvarmede tobaksvarer, e-cigaretter og nikotinposer, blandt unge er alarmerende. Omkring en ud af fem unge (15-19 år), der forbruger tobaks- og nikotinprodukter, startede med regelmæssigt at bruge e-cigaretter 97 . Dette viser tydeligt, at e-cigaretter fungerer som en indgang til nikotinafhængighed og tobaksbrug blandt unge.

Børn og unge er særligt sårbare over for markedsføring af såkaldte "ultraforarbejdede" fødevarer og fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt samt tobak og nye produkter. Direktivet om audiovisuelle medietjenester 98 har til formål at beskytte seere, herunder børn, mod skadelig reklame. Det tilskynder til samregulering og selvregulering for at begrænse børns eksponering for markedsføring af usunde fødevarer og drikkevarer.

Kommissionen ønsker at:

Øevaluere direktivet om audiovisuelle medietjenester, som indeholder regler om beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold, inden udgangen af 2026, og overveje et forslag til revision heraf

Øfremlægge en "værktøjskasse til fremme af børns og unges sundhed og mentale trivsel" inden udgangen af 2026 for at støtte de politiske beslutningstagere i at forbedre børns og unges fysiske og mentale sundhed 99 .

Klimaændringer og miljøfaktorer, såsom luft- eller støjforurening, har en betydelig indvirkning på hjerte-kar-sygdomme, især blandt sårbare grupper. Forbrænding af fossile brændstoffer og ekstreme vejrhændelser kan forårsage eller forværre hjerte-kar-sygdomme. Klimarelaterede hjerte-kar-risici er allerede anerkendt i 20 ud af 27 nationale tilpasningspolitikker 100 . Omstilling til en økonomi baseret på ren energi, reduktion af forurening og integration af sundhed i klimatilpasningsplaner, især på lokalt niveau, er afgørende for at sikre en passende indsats og lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme.  

Vaccination mod infektioner, f.eks. influenza, SARS-CoV-2 (covid-19), respiratorisk syncytialvirus, pneumokoksygdom eller herpes zoster, er en effektiv foranstaltning til at forebygge hjerte-kar-komplikationer i højrisikogrupper 101 . Vaccination mod alle disse sygdomme for personer på 65 år og derover samt personer med hjerte-kar-sygdomme reducerer risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og andre akutte hændelser. Influenzavaccination er forbundet med en 34 % reduktion i risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser 102 , hvilket fremhæver immunisering som en vigtig forebyggende strategi 103 .

Kommissionen støtter nationale bestræbelser på at øge vaccinationsdækningen gennem EU-finansierede projekter 104 , den europæiske vaccinationsinformationsportal 105 og kampagner som #United in Protection 106 . Kommissionen samarbejder med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om at bekæmpe desinformation, støtte nationale vaccinationsstrategier med videnskabelig dokumentation, overvåge gennemførelsen af immuniseringsprogrammer, sikre gennemsigtighed i forbindelse med godkendelse af vacciner og opretholde uafhængig overvågning efter markedsføringstilladelse.

ECDC vil hjælpe medlemsstaterne ved at:

Øgive vejledning og levere kapacitetsopbygning med henblik på at styrke nationale immuniseringsinformationssystemer og -registre for risikogrupper for hjerte-kar-sygdomme, herunder interoperabilitetsstandarder og rapporteringsindikatorer, i overensstemmelse med den retlige ramme for det europæiske sundhedsdataområde (EHDS)

Øtilbyde målrettet uddannelse til sundhedspersonale om sammenhængen mellem centrale sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, og hjerte-kar-sygdomme.

Sundhedskompetence 108 er afgørende for at sætte borgerne i stand til at træffe informerede beslutninger om deres livsstil og vaner, engagere sig i personlig forebyggelse og tidlig påvisning for at håndtere risikofaktorer som forhøjet blodtryk og søge rettidig hjælp. Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne om at styrke sundhedskompetencen, f.eks. gennem udvikling af nye værktøjer til at informere borgerne om sund livsstil og oprettelsen af en europæisk arena for sundhedskompetence 109 . Gennem e-Twinning fremmer Kommissionen også læreruddannelse og samarbejdsbaserede skoleprojekter om sundhedskompetence, der omhandler sundhed, trivsel, digital sundhed, inklusion, sunde vaner og undervisning om mental sundhed.

For yderligere at understøtte disse bestræbelser:

Øvil den EU-finansierede europæiske kræftkodeks 110 blive ajourført med anbefalinger til forebyggelse af kræft og andre ikkeoverførbare sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, der deler fælles risikofaktorer.

4.Søjle 2: Tidlig påvisning og screening af personer i risikogruppen

Tidlig påvisning og screening er vigtige folkesundhedsværktøjer i sygdomsforebyggelse, især for hjerte-kar-sygdomme, i betragtning af deres omfang, omkostninger og i vid udstrækning forebyggelige karakter. Investering i programmer for tidlig påvisning og screening gennem helbredsundersøgelser kan muliggøre rettidig identifikation af personer med høj risiko (f.eks. personer med højt blodtryk, højt kolesteroltal eller fedme), før symptomerne opstår. Tilgange med personaliseret medicin er afgørende for at muliggøre tidlig påvisning og diagnosticering gennem identifikation af patienter i risikogruppen 111 .

Ud over traditionelle screeningsområder bør påvisning af nyresygdom og medfødte tilstande såsom forhøjet lipoprotein(a) (som påvirker hver femte person), forekomst af familiær hyperkolesterolæmi, kardiomyopatier samt tidlig påvisning af risiko for hjertesvigt eller påvisning af obstruktiv søvnapnø også være omfattet af screeningen.

Det er vigtigt for borgerne at kende de vigtigste hjerte-kar-risikofaktorer, f.eks. forhøjet blodtryk, kolesterol, blodsukker og kropsvægt samt genetisk disposition, da disse data giver et klart billede af risikoen for hjertesygdomme. Personer, der forstår deres egen risikoprofil, er bedre rustet til at foretage livsstilsændringer og engagere sig proaktivt i sundhedssystemet, hvilket fører til tidligere påvisning, effektiv håndtering og en markant lavere sandsynlighed for hjerte-kar-hændelser. Tidlig påvisning kan forhindre sygdomsudvikling, reducere hospitalsindlæggelser og undgå dyre akutbehandlinger. Screeningsinitiativer bør tilpasses nationale og regionale forhold og bør indeholde omfattende screening af en defineret befolkningsgruppe baseret på alder, køn, kønsidentitet og andre beskyttede karakteristika 112 eller geografisk område. De bør også målrettes specifikke undergrupper af befolkningen, der har en højere risiko på grund af deres familiehistorie, sygehistorie, livsstil eller miljøfaktorer.

Risikovurderingsredskaber 113 bruges til at anslå en persons risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. De omfatter typisk indikatorer (f.eks. blodsukker- og lipidniveauer, blodtryksmålinger og body mass index) samt vurdering af livsstilsfaktorer (f.eks. rygning, fysisk aktivitet og ernæring). Overvågningen af blodtryk er dog stadig suboptimal i hele EU, især blandt ældre. Regelmæssig overvågning gennem helbredsundersøgelser vil muliggøre tidlig påvisning og rettidig håndtering af forhøjet blodtryk, hvilket markant reducerer risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og andre hjerte-kar-komplikationer, samtidig med at det understøtter sundere aldring og forbedret livskvalitet.

For at sikre en bred dækning for screeningsprogrammet er Kommissionen parat til at støtte medlemsstaterne i at organisere lokalsamfundsbaserede screeningsinitiativer, der bringer forebyggende sundhedsydelser direkte ud til befolkningen. Relevante interessenter bør inviteres til at deltage og bidrage med deres ekspertise.

Den nuværende dårlige tilstand for hjerte-kar-sundhed skyldes også andre risikofaktorer, såsom genetiske tilstande, herunder familiær hyperkolesterolæmi eller forhøjede niveauer af lipoprotein(a), som der nu let kan screenes for. Disse arvelige tilstande er fortsat i betydelig grad underdiagnosticerede i hele EU. Familiær hyperkolesterolæmi rammer omkring 1 ud af 250 personer, men færre end 10 % af tilfældene opdages, og diagnosen stilles ofte først efter, at en hjerte-kar-hændelse er indtruffet. For at styrke forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme, navnlig blandt børn og unge voksne, støtter igangværende EU-finansierede projekter 114 udviklingen af strategier for tidligere diagnosticering og håndtering af arvelige tilstande for at forbedre resultaterne for patienter og deres familier.

Kommissionen ønsker at:

Øarbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at støtte indførelsen af initiativer til tidlig påvisning eller screeningsprogrammer for familiær hyperkolesterolæmi, afhængigt af befolkningsrisikoen.

Desuden kan medlemsstaterne gøre brug af samhørighedsfondene til at styrke laboratoriekapaciteten, genetiske testtjenester og digitale registre. Medlemsstaterne kan overveje incitamenter til at fremme deltagelsen i screeningsprogrammer. Dette kan tage form af initiativer, der letter rettidig opfølgning efter screening og hjælper borgerne med at drage fordel af tidlig påvisning, samtidig med at medlemsstaternes ansvar for at organisere og forvalte deres sundhedssystemer respekteres fuldt ud.

Integrationen af risikovurderingsredskaber giver både enkeltpersoner og sundhedsudbydere mulighed for at træffe informerede beslutninger og anvende personlige forebyggelsesplaner. For eksempel har polygene risikoscorer 115 potentiale til at vurdere den personlige risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme med en genetisk baggrund. Når de kombineres med digitale værktøjer, AI og avancerede beregningsmodeller, herunder virtuelle menneskelige tvillinger 116 , kan tidlig påvisning yderligere reducere antallet af hospitalsindlæggelser, forbedre sundhedsresultaterne og skabe økonomiske fordele ved at flytte fokus fra behandling til forebyggelse. Denne tilgang kan redde liv og skabe langsigtede økonomiske og samfundsmæssige fordele.

For hjerte-kar-sygdomme mangler der, i modsætning til for kræft, en harmoniseret protokol for tidlig påvisning og diagnosticering. Dette resulterer i fragmenterede tilgange på tværs af EU, hvilket igen hindrer datasamkøring og indsamling af sammenlignelige data. Safe Hearts-planen omfatter udvikling af en EU-protokol om helbredstjek for at forbedre rettidig påvisning og tidlig diagnosticering, mindske uligheder på sundhedsområdet og sænke sundhedsudgifterne. Protokollen vil skabe en ramme for medlemsstaterne til at gennemføre helbredstjek for at støtte tidlig påvisning af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme. Ved at identificere personer i risikogruppen og hjælpe dem til bedre at forstå og håndtere deres sundhed proaktivt, vil protokollen lette overgangen fra behandling til forebyggelse. Den har også til formål at tackle udfordringerne i forbindelse med standardisering på tværs af medlemsstaterne, dataforvaltning, integration af plejeforløb og screeningsprogrammernes omfang.

Mobile og lokalsamfundsbaserede sundhedsmodeller har allerede bevist deres værdi i hele Europa. Flere screeningsinitiativer på EU-plan 117 viser, at det at bringe screening og sundhedstjenester direkte ud til borgerne øger deltagelsen, opbygger tillid og forbedrer hyppigheden af tidlig påvisning. Udvidelse af sådanne modeller i de forskellige medlemsstater kan styrke forebyggelse, tidlig diagnosticering og borgerinddragelse, især i landdistrikter eller underforsynede områder.

5.Søjle 3: At leve med hjerte-kar-sygdomme – forbedring af patientbehandling og -pleje

Forebyggelse er nøglen til at reducere hjerte-kar-sygdomme, men adgang til koordineret og patientcentreret pleje af høj kvalitet er også fortsat afgørende. Mange mennesker lever med flere kroniske sygdomme og har derfor behov for langsigtet, tværfaglig støtte og pleje. Unge, der lever med hjerte-kar-sygdomme, har andre behov end ældre. Dokumentation viser, at individualiseret behandling og pleje kan reducere sundhedsudgifterne og forbedre livskvaliteten 118 . Tilgange til stratificering af patienter, såsom farmakogenomik, kan forbedre behandlingsresultaterne, navnlig ved at forudsige behandlingsrespons og reducere komplikationer og bivirkninger 119 .

Kliniske retningslinjer kan forbedre sundhedssystemets effektivitet og understøtte bedre patientresultater. Men manglen på fælles standarder for behandling og pleje på tværs af medlemsstaterne fører til uligheder og ineffektivitet. Patienter har brug for værktøjer og vejledning til at overvåge deres helbred og følge behandlingsforløb, f.eks. om, hvordan de overvåger deres blodtryk, overholder medicinering og foretager livsstilsændringer. Digitale værktøjer såsom telemedicin, elektroniske patientjournaler og forbundne enheder kan støtte selvforvaltning, kontinuitet i plejen og adgang til behandling, især i landdistrikter og underforsynede regioner. Disse teknologier bidrager også til at forhindre undgåelige hospitalsindlæggelser og understøtter integrerede og patientcentrerede plejemodeller. Det er vigtigt, at sådanne værktøjer er tilgængelige for ældre og personer med handicap, så der sikres interoperabilitet med hjælpemidler.

Integrerede plejemodeller i primærsektoren og lokalsamfundet kan, især for personer med multimorbiditet såsom kronisk nyresygdom, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, reducere ikkeplanlagte hospitalsindlæggelser og forbedre livskvaliteten, samtidig med at der spares på omkostningerne. Patientcentrerede tilgange giver fordele, men sådanne tilgange er mindre hyppigt dækket i nationale hjerte-kar-sundhedsplaner 120 . Muligheden for at tilpasse personcentrerede digitale kræftbehandlingsmodeller 121 til hjerte-kar-behandling (f.eks. hjerterehabilitering og overvågning af symptomer og sundhedsparametre) kan undersøges gennem pilotprojekter på tværs af flere lande. Det er også muligt at styrke og udbrede innovative IKT-baserede integrerede plejeløsninger, der er skræddersyet specifikt til at fremme tværfaglig sundhed og pleje for patienter med kronisk hjertesvigt 122 .

Kommissionen ønsker at:

Øetablere et EU-netværk af hjerte-kar-sundhedscentre for at samle ekspertise og fremme udbredelsen af diagnosticering og behandling samt rehabilitering, langtidspleje og effektiv håndtering, herunder overholdelse af behandling og medicinske råd 123 .

Personer, der lever med hjerte-kar-sygdomme, oplever ofte angst, frygt for tilbagefald og vanskeligheder ved at tilpasse sig livsstilsændringer og langvarige behandlinger. Alle disse faktorer kan have en negativ indvirkning på livskvaliteten og den mentale sundhed. Kommissionens samlede tilgang til mental sundhed 124 anerkender sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed og prioriterer støtte til sårbare befolkningsgrupper, herunder personer med kroniske lidelser. Kommissionen vil fortsat gennem initiativer som EU PROMENS 125 -uddannelses- og udvekslingsprogrammet om mental sundhed styrke sundheds-, social- og uddannelsespersonale med de kompetencer, der er nødvendige for at levere integreret, tværfaglig og personcentreret mental sundhedspleje. Kommissionen vil også fortsat støtte uddannelse og oplæring af fremtidige specialister i hjerte-kar-sygdomme samt tværfaglig uddannelse i trivsel, bl.a. gennem alliancer mellem europæiske universiteter 126 .

Rehabilitering efter akutte hændelser, såsom et hjerteanfald eller slagtilfælde, er afgørende for at reducere risikoen for død og handicap gennem hele patientforløbet. Den skal være tværfaglig og omfattende og imødekomme fysiske, psykologiske og sociale behov. Rehabilitering og kontinuitet i behandlingen skal være en integreret del af de nationale strategier. For at sikre reel personlig pleje er det afgørende at inddrage praktiske erfaringer fra alle faser af hjerte-kar-sygdomsforløb, især om tilgangen til behandling og pleje.

Medicinsk udstyr og innovative teknologier spiller en afgørende rolle i behandlingen af hjerte-kar-sygdomme. Kommissionen har foreslået en revision af EU's lovgivningsmæssige ramme for medicinsk udstyr 127 og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik 128 , for at forenkle procedurerne og gøre kravene mere omkostningseffektive og forholdsmæssige, samtidig med at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for patienterne. Dette omfatter en fremskyndet lovgivningsmæssig procedure for banebrydende medicinsk udstyr for at sikre, at det er tilgængeligt rettidigt for EU-borgerne. Et pilotprojekt for denne procedure er under forberedelse og vil blive iværksat i begyndelsen af 2026. Der vil blive lagt særlig vægt på banebrydende hjerte-kar-udstyr og pædiatrisk medicinsk udstyr.

Adgang til overkommelige, sikre og innovative lægemidler har spillet en central rolle i reduktionen af dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme. Revisionen af EU's lægemiddellovgivning har til formål at modernisere de lovgivningsmæssige rammer, tilskynde til forskning og innovation, strømline godkendelsesprocessen og mindske bureaukratiet, hvilket muliggør hurtigere godkendelse og patientadgang til innovative behandlinger. Den har også til formål at gøre Det Europæiske Lægemiddelagentur mere smidigt og støtte adgangen til essentielle lægemidler relateret til hjerte-kar-sygdomme. Desuden har den foreslåede retsakt om kritiske lægemidler 129 til formål at forbedre tilgængeligheden, forsyningen og produktionen af kritiske lægemidler i EU, herunder visse lægemidler, der anvendes til behandling af hjerte-kar-sygdomme 130 .

Forslaget til en retsakt om bioteknologi 131 har til formål at bringe bioteknologi fra laboratoriet til fabrikken og videre ud på markedet med fokus på sundhed, fremskynde markedsadgangen for bioteknologiske produkter og styrke hele økosystemet for at skabe et mere innovationsvenligt miljø.

I EU udgør kliniske forsøg fundamentet for at skabe den nødvendige dokumentation, der muliggør sikre, effektive og innovative behandlinger, som kan forbedre hjerte-kar-relaterede resultater. Decentrale kliniske forsøg, der understøttes af digitale sundhedsteknologier, er nøglen til at øge patientdeltagelsen, strømline overvågningen og forbedre de kliniske resultater. Muliggørelse af decentrale tilgange er særlig vigtigt i hjerte-kar-forsøg, hvor målgruppen ofte er skrøbelig og derfor kan være svær at nå eller fastholde. Forslaget til en retsakt om bioteknologi har til formål at muliggøre godkendelse af kliniske forsøg med decentrale elementer for at forenkle reglerne for godkendelse og gennemførelse af kliniske forsøg samt afkorte den tid, det tager at bringe innovative lægemidler på markedet, herunder dem, der anvendes i behandlingen af hjerte-kar-sygdomme. Den kommende investeringsplan for klinisk forskning vil fremsætte forslag til, hvordan finansieringen af kliniske forsøg på tværs af flere lande kan lettes, og hvordan de europæiske forskningsinfrastrukturer inden for klinisk forskning kan strømlines yderligere 132 .

Den ajourførte harmoniserede vejledning om bedste praksis på EU-plan under initiativet "fremskyndelse af kliniske forsøg" (ACT EU) 133 har til formål at fremme anvendelsen af decentrale elementer i kliniske forsøg ved at give ensartede og praktiske instruktioner til sponsorer og forsøgssteder på tværs af medlemsstaterne.

EU-forordningen om medicinsk teknologivurdering 134 understøtter medlemsstaternes samarbejde om klinisk vurdering af nye medicinske teknologier ved at sammenligne dem med eksisterende behandlinger. Siden begyndelsen af 2025 har lægemidler til avanceret behandling, der er rettet mod hjerte-kar-sygdomme, været underlagt fælles klinisk vurdering. Relevant medicinsk højrisikoudstyr er primært implantabelt og er hovedsageligt beregnet til behandling af hjerte-kar-sygdomme. I 2026 vil der blive indledt fælles kliniske vurderinger af medicinsk højrisikoudstyr, såsom stenter eller hjerteklapper, hvilket vil hjælpe medlemsstaterne med at træffe hurtigere og informerede beslutninger om prisfastsættelse og godtgørelse. Desuden vil de fælles videnskabelige samråd give udviklere af medicinsk teknologi anbefalinger om deres udviklingsplaner for at forbedre kvaliteten af kliniske studier.

Medlemsstaterne har adgang til finansieringsmuligheder under instrumentet for teknisk støtte 135 , som yder skræddersyet teknisk ekspertise til medlemsstaterne med henblik på at udforme og gennemføre reformer 136 . Desuden kan relevante investeringer til forbedring af befolkningens sundhedsresultater generelt, herunder for hjerte-kar-sygdomme, trække på midler, der stilles til rådighed gennem EU's samhørighedsfond. Medlemsstaterne har 7,3 mia. EUR afsat fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på tværs af nationale og regionale programmer og Interreg-programmer til investeringer i sundhedsinfrastruktur, udstyr og samarbejde på tværs af grænser.

Efter udviklingen af en effektiv tilgang til tidlig opdagelse og screening har Kommissionen til hensigt at støtte udviklingen og afprøvningen af en EU-vejledning om individualiseret behandling og overvågning af hjerte-kar-sygdomme for at sikre passende opfølgende behandling. Dette vil bidrage til at styrke hjerte-kar-behandlingen, støtte dataindsamlingen, lette integrationen af data i hele EU og bidrage til at udvikle mere robuste behandlinger og håndteringsstrategier for hjerte-kar-sygdomme og deres komorbiditeter.

6.Udnyttelse af data og digitalisering inden for hjerte-kar-sundhed

Digitale teknologier og kunstig intelligens er ved at ændre, hvordan hjerte-kar-sygdomme forebygges, opdages og håndteres. De kan forandre den måde, hvorpå klinikere og patienter håndterer relaterede tilstande som forhøjet blodtryk, diabetes og fedme, som er centrale risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Ved at integrere genetisk information, kliniske og billeddiagnostiske data, livsstilsmønstre og miljømæssige faktorer kan kunstig intelligens muliggøre en mere præcis forudsigelse af hjerte-kar-risiko og skræddersyede interventioner. Individualiseret forebyggelse kan styrke eksisterende populationsbaserede tiltag og sætte enkeltpersoner i stand til at engagere sig direkte i håndteringen af deres hjerte-kar-sundhed. Digitale og datadrevne værktøjer er afgørende for at gøre dette skifte til virkelighed. De muliggør tidligere påvisning, målrettet behandling og mere effektiv anvendelse af sundhedsressourcer og forstærker effekten af forebyggelsesstrategier på tværs af medlemsstaterne.

EU's digitale sundhedsomstilling går ind i en ny fase, hvor fokus flyttes fra dataadgang og -udveksling til praktiske, datadrevne anvendelser, der forbedrer forebyggelse, diagnosticering og behandling. For at opnå dette har Kommissionen til hensigt at støtte udbredelsen af interoperable digitale infrastrukturer og pålidelige AI-løsninger i overensstemmelse med det europæiske sundhedsdataområde 137 , som viderefører tidligere indsatser under EU4Health- og Digital Europe-programmerne. Dette kræver også klinisk validerede AI-værktøjer, der understøttes af solid dokumentation for ydeevne, sikkerhed og reel effekt i klart definerede kliniske arbejdsgange. Sideløbende hermed kan den stigende brug af digitale monitorer til forbrugere støtte enkeltpersoner i at overvåge livsstil og hjerte-kar-risikofaktorer, forudsat at oplysningerne anvendes på en beskyttet og ansvarlig måde.

Den hurtige udvikling af digitale teknologier og kunstig intelligens åbner nye muligheder. Det, der begyndte som fokus på datatilgængelighed, datadeling og interoperabilitet, skal nu rettes mod datadrevne sundhedsapplikationer, der aktivt understøtter forebyggelse, diagnosticering og optimering af sundhedsydelser, samtidig med at de øger effektiviteten og bidrager til sundhedssystemernes bæredygtighed. Den næste fase af EU's digitale omstilling på sundhedsområdet bør gå videre end blot udveksling af sundhedsdata til udvikling af intelligente værktøjer, der kan forudsige risici, styre personlig forebyggelse, automatisere diagnostik, forbedre den kliniske beslutningstagning og optimere forskellige aspekter af sundhedstjenester.

Vedvarende barrierer begrænser imidlertid fremskridt inden for hjerte-kar-medicin. Data, der er relevante for hjerte-kar-sygdomme, herunder dem, der er forbundet med forhøjet blodtryk, diabetes, fedme og andre risikofaktorer, er fortsat fragmenterede på tværs af behandlingsmiljøer og dataregistre og er derfor ikke klar til at blive brugt til effektive sundhedsindsatser. De er ofte ufuldstændige, mangler standardisering eller er ikke tilstrækkeligt repræsentative for forskellige befolkningsgrupper. I de fleste tilfælde er hjerte-kar-datasæt heller ikke systematisk forbundet med data om miljømæssige risikofaktorer (f.eks. luftforurening), selv om en sådan integration kunne forbedre strategier for risikoforudsigelse og forebyggelse. Dette hæmmer udviklingen af nøjagtige og retfærdige AI-modeller til forudsigelse af hjerte-kar-risici og optimering af behandling. Manglende interoperabilitet og begrænset integration af digitale værktøjer i kardiologiske arbejdsgange begrænser den kliniske validering og daglige anvendelse af dem. Manglen på grænseoverskridende data og tidsseriedata af høj kvalitet begrænser yderligere evnen til at generere dokumentation fra den virkelige verden og at anvende pålidelige AI-applikationer sikkert og effektivt i hele EU. Det er også vigtigt at sikre, at datasæt er mangfoldige og repræsentative for at undgå algoritmiske skævheder, da AI-modeller, der er trænet på ufuldstændige eller ubalancerede data, risikerer at overse køns- og kønsidentitetsrelaterede forskelle i symptomer, risikofaktorer og behandlingsrespons 138 .

Safe Hearts-planen flytter fokus fra fragmenterede pilotinitiativer til koordineret udrulning i stor skala. Planen har til formål at mobilisere forskelligartede sundhedsdata af høj kvalitet gennem interoperable digitale infrastrukturer og fremme pålidelige, klinisk validerede AI-løsninger. Den kan støtte en bedre udrulning af offentlige databehandlingsinfrastrukturer og deling af sundhedsapplikationer. Den vil styrke forebyggelsen og de kliniske forløb og plejeforløbene, mindske uligheder på tværs af regioner og støtte individualiseret, datadrevet behandling af hjerte-kar-sygdomme. Den vil også styrke EU's kapacitet til at innovere og konkurrere globalt inden for digital sundhed og hjerte-kar-medicin.

Sundhedsdata af høj kvalitet, der er forskelligartede og repræsentative, er afgørende for at fremme forskning, innovation og patientpleje inden for hjerte-kar-sygdomme. De fleste medlemsstater mangler imidlertid omfattende nationale registre over hjerte-kar-sygdomme og diabetes, og denne mangel begrænser robust klinisk forskning, udviklingen af individualiserede plejeløsninger og informeret politikudformning.

Det europæiske sundhedsdataområde støttes af EU-investeringer i infrastruktur og standarder og er en hjørnesten i EU's datadrevne innovation på hjerte-kar-området. Det europæiske sundhedsdataområde etablerer en fælles ramme, der vil lette bestræbelserne på at få sikker adgang til og sammenkæde kliniske data, livsstilsdata og genomdata på tværs af EU. Det vil forbinde og frigøre potentialet ved initiativer som 1+ Million Genomes 139 og Genome of Europe 140 , ved at omdanne deres aktiver til interoperable ressourcer til forebyggelse, behandling og forskning. Dette vil muliggøre tidligere identifikation af risici, bedre stratificering af patienter og mere målrettede interventioner.

AI transformerer behandlingen af hjerte-kar-sygdomme gennem tidligere påvisning, mere præcis risikoforudsigelse og personlig behandling. I AI-forordningen fastsættes der klare regler for højrisiko-AI-systemer i sundhedssektoren, og handlingsplanen for AI-kontinentet 141 og strategien for anvendelse af kunstig intelligens 142 vil være retningsgivende for investeringer og implementering. Dette vil fremme innovationen og konkurrenceevnen inden for sundhed og andre strategiske sektorer.

Kommissionen finansierer flerlandeevalueringer under faktiske forhold og ansvarlig implementering af AI-værktøjer i kliniske miljøer 143 under flere foranstaltninger, der støttes af EU4Health- og Digital Europe-programmerne. Anvendelsen af kunstig intelligens til medicinsk billeddannelse udgør et af de mest modne, virkningsfulde og hastigt udviklende områder 144 . Disse bestræbelser suppleres af test- og forsøgsfaciliteter under programmet for et digitalt Europa og et EU-netværk af avancerede screeningcentre under strategien for anvendelse af kunstig intelligens 145 , der fungerer som testbænke for udrulningen af multimodale AI-baserede billeddannelsesløsninger til anvendelse inden for hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Medlemsstaterne kan anmode om skræddersyet teknisk bistand under instrumentet for teknisk støtte til at forberede forvaltningsmæssige, lovgivningsmæssige og organisatoriske reformer, der muliggør integration af kunstig intelligens i hjerte-kar-behandling, i overensstemmelse med forordningen om det europæiske sundhedsdataområde og andre relevante EU-retlige rammer.

Med dette momentum som afsæt vil Kommissionen lancere et flagskibsinitiativ for at fremme AI- og datadrevne løsninger til hjerte-kar-sygdomme og relaterede sygdomme, hvilket muliggør tidligere påvisning, individualiseret behandling og rehabilitering, også i sjældne og komplekse tilfælde.

7.Nå ud til alle borgere

Kvinder er dårligt stillet på grund af betydelige uligheder i hjerte-kar-behandlingen, fordi de ofte er underdiagnosticerede, underbehandlede og underrepræsenterede i kliniske forsøg 147 . Dette fører til forsinket diagnosticering og behandling 148 . Kampagner vedrørende sundhedskompetence er afgørende for at øge både patienters og sundhedspersonales bevidsthed om specifikke symptomer og risici 149 . Unge er centrale for forebyggelsesindsatsen. Indsatserne skal iværksættes tidligt og afspejle deres behov samt sikre en tværsektoriel tilgang til forbedring af unges sundhed. Socioøkonomisk dårligt stillede grupper oplever dårligere sundhedsresultater og begrænset adgang til forebyggende behandling 150 . Håndtering af disse uligheder kræver en koordineret tilgang på tværs af behandlingsforløbet.

8.Tackling af forsknings- og innovationskløften

Hidtil har EU investeret næsten 2,3 mia. EUR i hjerte-kar-forskning og relateret forskning gennem EU's rammeprogrammer for forskning og innovation 153 . Finansieringen har støttet forskning i udvikling af mere effektive forebyggende, diagnostiske, terapeutiske og overvågningsmæssige tilgange til at forbedre borgernes sundhed.

Imidlertid er banebrydende terapeutisk innovation fortsat begrænset for hjerte-kar-sygdomme. Der er kommet få nye behandlinger på markedet i de seneste år 154 . De fleste fremskridt har bygget på eksisterende behandlinger frem for udvikling af nye 155 .

Der er behov for at uddybe vores forståelse af sygdomsmekanismer, tidlig forebyggelse, individualiseret risikovurdering og behandlingsoptimering for at levere effektiv, patientcentreret og skræddersyet pleje samt for at udvikle innovative diagnostiske metoder, lægemidler og digitale værktøjer. Flere systemiske barrierer, herunder de høje omkostninger og kompleksiteten ved store kliniske forsøg samt fragmenterede forskningsindsatser, afskrækker yderligere den private sektor fra at engagere sig. Desuden skal der gøres en særlig indsats for at forstå de mekanismer, der fører til hjerte-kar-relaterede forskelle mellem mænd og kvinder.  

For at imødegå disse udfordringer finansierer EU løbende offentlige og private initiativer såsom initiativet om innovativ sundhed 156 (IHI), der fremmer samarbejde mellem den akademiske verden, industrien og klinikere om i fællesskab at udvikle nye behandlinger og teknologier til forebyggelse, påvisning, diagnosticering, behandling og pleje af hjerte-kar-sygdomme og andre kroniske sygdomme. IHI lancerer et stort projekt, der samler kommuner i hele Europa med forskere, sundhedstjenesteydere, medicinalindustrien og medicinalteknologiindustrien for at opnå en bedre forståelse af, hvordan hjerte-kar-behandling organiseres og leveres, identificere bedste praksis og fremme integrerede, patientcentrerede løsninger i hele EU.

En bedre forståelse af mikrobiomer gennem en One Health-tilgang vil skabe muligheder for at forbedre og udvikle nye produkter til sundhed, som beskrevet i strategien for europæisk biovidenskab. PROPHET-projektet 157 , der finansieres af Horisont Europa, vil inden udgangen af 2025 levere en strategisk forsknings- og innovationsdagsorden for personlig forebyggelse for at støtte fastlæggelsen og gennemførelsen af innovative, bæredygtige og individualiserede strategier af høj kvalitet, der er effektive til at forebygge kroniske sygdomme. PROFID-projektet 158 om forebyggelse af pludselig hjertedød efter myokardieinfarkt ved hjælp af defibrillatorimplantation har afsløret vigtige data om effektiviteten af defibrillatorimplantation. Sådanne initiativer skal videreføres for at sætte beslutningstagere i stand til at vælge de mest effektive sundhedsteknologier inden for hjerte-kar-behandling og -pleje. EU-initiativet Virtual Human Twins 159 støtter tiltag, der fremmer individualiseret behandling af hjerte-kar-sygdomme og fremskynder indførelsen af næste generation af digitale løsninger. Sådanne initiativer skal videreføres for at sætte beslutningstagere i stand til at vælge de mest effektive sundhedsteknologier inden for hjerte-kar-behandling og -pleje.

Medlemsstaterne og regionerne kan anvende de tildelte samhørighedsmidler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 160 til at styrke deres forsknings- og innovationsøkosystemer inden for sundhed. Desuden kan instrumentet for innovative interregionale investeringer (I3) 161 bidrage til at opskalere innovative sundhedsløsninger, styrke de territoriale forbindelser og integrere forskning og innovation bedre på tværs af lande og regioner.

Offentlige udbud er en stærk katalysator for innovation, der er skræddersyet til brugernes behov. EU's finansieringsprogrammer investerer i innovationsudbud for at fremme efterspørgselsdrevet innovation, der tilskynder leverandører til at samskabe med indkøbere og levere innovative løsninger, der imødekommer sundhedspersonalets behov.

For at styrke forskningen i individualiseret forebyggelse og frigøre det fulde potentiale for innovation har EU brug for en køreplan for forskning og innovation i hjerte-kar-sygdomme, der strømliner finansieringen, udvider forskningskapaciteten og målretter uopfyldte behov.

9.Samarbejde: en ramme for samarbejde og overvågning

Håndtering af hjerte-kar-sygdomme kræver en flerpartsbaseret og tværsektoriel indsats, der samler politiske beslutningstagere, sundhedsprofessionelle, forskere, sundhedsinstitutioner, industrien, civilsamfundet og personer med egne erfaringer for at fremme innovation, dele viden og sætte borgerne i centrum for vores løsninger.

Ungdomsrådgivningsgruppen 168 under den fælles aktion Prevent NCD udgør en model for, hvordan unges perspektiver kan integreres, herunder på nationalt plan, i forebyggelse og behandling af ikkeoverførbare sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme 169 .

Kommissionen ønsker at:

Øfortsætte med at udvikle foranstaltninger sammen med medlemsstaterne gennem Ekspertgruppen om Folkesundhed 170 , som er det vigtigste forum for drøftelser om forebyggelse og håndtering af hjerte-kar-sygdomme og andre ikkeoverførbare sygdomme

Øskabe et netværk af hjerte-kar- og diabeteseksperter 171 , herunder medicinske selskaber og patientorganisationer

Østøtte målrettede indsatser 172 for at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes blandt sårbare grupper, især kvinder

Østyrke samarbejdet mellem hjerte-kar-eksperter og kræfteksperter for at støtte den fælles indsats for forebyggelse af sygdomme

Østøtte et tematisk netværk under EU's platform for sundhedspolitik 173 , som vil muliggøre en vedvarende dialog og indsats mellem interessenterne med fokus på unge mennesker

Øiværksætte en indkaldelse af evidensbaserede folkesundhedsinterventioner vedrørende hjerte-kar-sygdomme og relaterede risikofaktorer, herunder diabetes og fedme, under EU's portal for bedste praksis 174 .

Hjerte-kar-sygdomme er et globalt folkesundhedsproblem. De er den største dødsårsag på verdensplan og tegner sig for 32 % af alle dødsfald globalt. Håndteringen af denne udfordring kræver samarbejde med lande, der står over for lignende udfordringer. På globalt plan vil Kommissionen samarbejde om bekæmpelsen af hjerte-kar-sygdomme og andre ikkeoverførbare sygdomme ved at fremskynde fremskridt gennem fælles projekter for at mindske byrden ved dem gennem udveksling af bedste praksis og tilgange i forbindelse med globalt samarbejde med lande uden for EU, internationale partnere, globale sundhedsinstitutioner og -aktører samt interessenter, herunder inden for rammerne af den globale alliance mod kroniske sygdomme (Global Alliance for Chronic Diseases – GACD), som medfinansieres af Kommissionen 175 .

10.Konklusion

Safe Hearts-planen indeholder konkrete og ambitiøse foranstaltninger, der mærkbart vil forbedre menneskers hjerte-kar-sundhed og livskvalitet, mindske byrden ved hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme ved at intensivere individualiseret forebyggelse, indføre programmer for tidlig påvisning og screening samt anvende innovative tilgange til at forbedre adgangen til behandling, pleje og rehabilitering.

Udfordringen foran os berører alle. For at opnå succes kræves aktiv inddragelse af medlemsstater, forskere, innovatorer, industrien, civilsamfundet, sundhedstjenesteydere og -personale, patienter, den akademiske verden og internationale partnere, der arbejder sammen på lokalt plan, nationalt plan og EU-plan. Dette fælles engagement er afgørende for at mindske uligheder på sundhedsområdet mellem medlemsstater, befolkningsgrupper og køn. Safe Hearts-planen lægger grunden til en vedvarende, patientcentreret indsats på nationalt plan og EU-plan.

Tilsammen vil disse bestræbelser opbygge en sundere og mere modstandsdygtig befolkning og fremme innovationen og konkurrenceevnen i hele EU.

(1)

Hjerte-kar-sygdomme påvirker hjertet og blodkarrene. De omfatter hjerteanfald, slagtilfælde, hjertesvigt, iskæmiske hjertesygdomme, unormale hjerterytmer, strukturelle hjertesygdomme, kardiomyopati og medfødte hjertesygdomme.

(2)

Medmindre andet er anført, er kilden til tallene OECD-rapporten (2025) "The state of cardiovascular health in the EU" – Full Report: The State of Cardiovascular Health in the European Union | OECD .

(3)

Alene i 2021 gik 256 mio. arbejdsdage og 1,3 mio. arbejdsår tabt på grund af henholdsvis sygdom og handicap samt for tidlige dødsfald.

(4)

  Statistikker over hjerte-kar-sygdomme – Statistikker forklaret – Eurostat .

(5)

  Global burden of cardiovascular diseases: projections from 2025 to 2050 – PubMed .

(6)

Iskæmisk hjertesygdom er også kendt som kranspulsåresygdom eller koronar hjertesygdom.

(7)

Rådet for Den Europæiske Union, Rådets konklusioner om forbedring af hjerte-kar-sundheden i Den Europæiske Union , ST 15315/24 INIT. al x .

(8)

  MEP-Gruppen for Kardiovaskulær Sundhed og Europa-Parlamentet, rapport om ikkeoverførbare sygdomme, A9-0366/2023, vedtaget den 13. december 2023.

(9)

Se f.eks. Deltag i debatten .

(10)

Den europæiske sundhedsunion: https://commission.europa.eu/topics/public-health/european-health-union_da .

(11)

  Healthier together – EU-initiativet om ikkeoverførbare sygdomme – Folkesundhed .

(12)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Den europæiske kræfthandlingsplan (COM/2021/44 final).

(13)

  EU-mission: Kræft – Forskning og innovation – Europa-Kommissionen .

(14)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en samlet tilgang til mental sundhed (COM(2023) 298 final).

(15)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Vejen til en sund planet for alle EU -handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM (2021)400).

(16)

  Strategy for European Life Sciences – Research and innovation .

(17)

  Forordning (EU) 2025/327 om det europæiske sundhedsdataområde og om ændring af direktiv 2011/24/EU og forordning (EU) 2024/2847 .

(18)

  Reform af lægemiddellovgivningen og foranstaltninger mod antimikrobiel resistens (COM(2023) 190 final), Medical Devices – Public Health – Europa-Kommissionen , Critical medicines act – Public Health – Europa-Kommissionen og New EU rules on substances of human origin – Public Health .

(19)

  EU-retsakt om bioteknologi .

(20)

For eksempel gennem de fælles aktioner: JACARDI , PreventNCD og JARED .

(21)

 OECD-rapport (2025) "The state of cardiovascular health in the EU" – Full Report: The State of Cardiovascular Health in the European Union | OECD .

(22)

  EU4Health-programmet 2021-2027 – en vision for et sundere EU – Europa-Kommissionen .

(23)

  State of Health in the EU – Public Health – European Commission .

(24)

  World Heart Federation – 80%Næsten 80 % af dødsfaldene som følge af hjerte-kar-sygdomme skyldes modificerbare risikofaktorer (f.eks. en usund kost og en stillesiddende livsstil).

(25)

 OECD-rapport (2025) "The state of cardiovascular health in the EU" – Full Report: The State of Cardiovascular Health in the European Union | OECD . 

(26)

Koskinas, K. C., Van Craenenbroeck, E. M., Antoniades, C., et al. (2024). Obesity and cardiovascular disease: An ESC clinical consensus statement. European Heart Journal, 45(38), 4063-4098. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehae508 .

(27)

  https://cancer-inequalities.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/docs/ccp2025/ec-oecd-synthesis-report-250124-1422.pdf .

(28)

  Gill, J., Miracolo, A., Politopoulou, K., Jayawardana, S., Carter, A., Apostolou, E., og Kanavos, P. (2024). How can we improve secondary prevention of cardiovascular disease? . London School of Economics and Political Science.

(29)

Timmis, A., Vardas, P., Townsend, N., Torbica, A., Katus, H., De Smedt, D., et al. (2022).

European Society of Cardiology: Cardiovascular disease statistics 2021. European Heart Journal, 43 (8), 716-799. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehab892 .

(30)

Kwon, Y., Tzeng, W.S., Seo, J. et al (2024). Obstructive sleep apnea and hypertension; critical overview. Clin Hypertension 30 (1), 19. https://doi.org/10.1186/s40885-024-00276-7 .

(31)

 OECD-rapport (2025) "The state of cardiovascular health in the EU" – Full Report: The State of Cardiovascular Health in the European Union | OECD .

(32)

  [ilc_hch11] Persons eating fruit, vegetables or salad by educational attainment level, risk of poverty threshold, most frequent activity status and sex .

(33)

Det gennemsnitlige alkoholforbrug faldt en smule, 3 % mellem 2010 og 2022.

(34)

De vigtigste resultater fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2024: www.euda.europa.eu .

(35)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (2024). Undersøgelsesrapport om nationale anbefalinger for vaccinationer mod sæsoninfluenza og dækningsgrader i EU/EØS-landene.

(36)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Covid-19-vaccinationsdækning i EU/EØS under sæsonkampagnerne 2024-25, 1. august 2024 – 28. marts 2025.

(37)

Det Europæiske Miljøagentur (2025): Preventing cardiovascular disease through a healthy environment .

(38)

  Combinations of physical activity, sedentary time, and sleep duration and their associations with depressive symptoms and other mental health problems in children and adolescents: a systematic review – PubMed .

(39)

Eurostat, EU-SILC, Person distribution by body mass index, educational attainment level, sex and age: ilc_hch10 .

(40)

Azaïs-Braesco, V., Sluik, D., Maillot, M., Kok, F. og Moreno, L.A. (2017). A review of total & added sugar intakes and dietary sources in Europe, Nutrition Journal, 16 (1), 6. https://doi.org/10.1186/s12937-016-0225-2 , Sugars and Sweeteners | Knowledge for policy .

(41)

Eurostats database: [hlth_ehis_fv3e] Daily consumption of fruit and vegetables by sex, age and educational attainment level .

(42)

  Hovedresultater fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2024 .

(43)

Alkopops er forblandede alkoholholdige drikkevarer, der er udviklet til at efterligne smagen af en læskedrik, men som er tilsat alkohol.

(44)

  UNICEF-rapport: The State of Children in the European Union: Addressing the needs and rights of the EU's youngest generation (2024) .

(45)

Marx, N., Federici, M., Schütt, K., Müller-Wieland, D., et al. (2023). 2023 ESC Guidelines for the management of cardiovascular disease in patients with diabetes: Developed by the task force on the management of cardiovascular disease in patients with diabetes of the European Society of Cardiology (ESC), European Heart Journal. 44(39), 4043-4140,  https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehad192 .

(46)

Eurostats database: [hlth_ehis_pa2e] Self-reported screening of cardiovascular diseases and diabetes risks by sex, age and educational attainment level .

(47)

Dunlay, S. M., & Chamberlain, A. M. (2016). Multimorbidity in Older Patients with Cardiovascular Disease. Current cardiovascular risk reports, 10, 3. https://doi.org/10.1007/s12170-016-0491-8 , Skou, S. T., et al. (2022). Multimorbidity. Nature Reviews Disease Primers, 8 (1), 48. https://doi.org/10.1038/s41572-022-00376-4 .

(48)

 OECD-rapport (2025) "The state of cardiovascular health in the EU" – Full Report: The State of Cardiovascular Health in the European Union | OECD .

(49)

Eksempler omfatter europæiske hjerte-kar-sygdomsregistre såsom ESC EURObservational Research Programme (EORP) og nationale sygdomsspecifikke registre, der er opført i European Directory of Registries. Deres heterogene datastrukturer og -standarder begrænser interoperabiliteten på tværs af grænser.

(50)

Vogel, B. et al. (2021), The Lancet women and cardiovascular disease Commission: reducing the global burden by 2030.

(51)

I 2022 varierede de regionale dødelighedsrater fra 139 dødsfald pr. 100 000 personer til 1 196 dødsfald. Kilde: Eurostat https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-datasets/-/hlth_cd_asdr2 .

(52)

Selv om der generelt er sket en forbedring i tendenserne, er der fortsat uligheder, idet koncentrationerne af PM2,5 konsekvent er omkring en tredjedel højere i de fattigste regioner: https://www.eea.europa.eu/en/analysis/indicators/income-related-environmental-inequalities-associated .

(53)

Sårbare samfund og lavindkomstsamfund kan være uforholdsmæssigt hårdt ramt af støjforurening:

https://www.eea.europa.eu/en/analysis/publications/environmental-noise-in-europe-2025 .

(54)

  One Health – Public Health – Europa-Kommissionen .

(55)

Definitionerne af disse mål vil blive taget i betragtning i protokollen for tidlig påvisning og screening samt i behandlingsvejledningen. Disse mål vil blive yderligere defineret i udformningen af programmerne for tidlig påvisning og screening.

(56)

I 2022 var den mest almindelige årsag til for tidlig død iskæmisk hjertesygdom med 77 704 dødsfald (17,9 pr. 100 000 indbyggere): Kilde: Eurostat [hlth_cd_apr] Treatable and preventable mortality of residents by cause and sex .

(57)

Eurostats onlinedatabase, Self-reported screening of cardiovascular diseases and diabetes risks by sex, age and educational attainment level[hlth_ehis_pa2e__custom_19301842] .

(58)

 Eurostats online-database, Self-reported screening of cardiovascular diseases and diabetes risks by sex, age and educational attainment level[hlth_ehis_pa2e__custom_19301918] .

(59)

 Eurostats online-database, Self-reported screening of cardiovascular diseases and diabetes risks by sex, age and educational attainment level[hlth_ehis_pa2e__custom_19301947] .

(60)

Estland, Finland, Frankrig, Kroatien, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Tjekkiet har nationale planer for bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme.

(61)

  EU4Health-arbejdsprogrammet for 2025 .

(62)

Dette er et partnerskab mellem EU og OECD: 26284fbb-0c7b-4d4d-ae57-f7f2a47e493f_en .

(63)

Europa-Kommissionen, Indkaldelse af forslag om livslang forebyggelse for et sundt liv med fokus på hjerte-kar-sygdomme, CR/CV&NCD-g-25-18, 26284fbb-0c7b-4d4d-ae57-f7f2a47e493f_en .

(64)

Som f.eks. Finland, Danmark og Estland.

(65)

  JADECARE, fælles aktion om gennemførelse af digitalt baseret, integreret, personcentreret pleje .

(66)

Ahmad, A. F., Dwivedi, G., O'Gara, F., Caparros-Martin, J., & Ward, N. C. (2019). The gut microbiome and cardiovascular disease: Current knowledge and clinical potential. American Journal of Physiology-Heart and Circulatory Physiology, 317 (5), H923–H938. https://doi.org/10.1152/ajpheart.00376.2019 .

(67)

Hopkins S, Gajagowni S, Qadeer Y, Wang Z, Virani SS, Meurman JH, Leischik R, Lavie CJ, Strauss M, Krittanawong C. More than just teeth: How oral health can affect the heart. Am Heart J Plus. 2024 May 24;43:100407. doi: 10.1016/j.ahjo.2024.100407. PMID: 38873102; PMCID: PMC11169959 .

(68)

  Code of Conduct – Food Safety – Europa-Kommissionen .

(69)

  Food 2030 – Research and innovation – Europa-Kommissionen .

(70)

  Kort om EU-skoleordningen – Europa-Kommissionen .

(71)

Criteria for Sustainable Public Procurement for Food, Food Services and Vending Machines (2025), Det Fælles Forskningscenter – https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC139495 .

(72)

Som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En vision for landbrug og fødevarer – Sammen skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer (COM(2025) 75 final).

(73)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En vision for landbrug og fødevarer – Sammen skaber vi en attraktiv landbrugs- og fødevaresektor i EU for de kommende generationer (COM(2025) 75 final).

(74)

  Eurobarometer-undersøgelsen om europæernes holdninger til tobak og beslægtede produkter .

(75)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16).

(76)

  Eurobarometer-undersøgelsen om europæernes holdninger til tobak og beslægtede produkter .

(77)

  Impact analysis of the review of tobacco excise duty rules – EU's Publikationskontor .

(78)

  Health Promotion – WHO, tobaksbeskatning.

(79)

  Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176, s. 24).

(80)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Den europæiske kræfthandlingsplan (COM/2021/44 final).

(81)

De vigtigste resultater fra det europæiske skoleprojekt om alkohol og andre stoffer (ESPAD) 2024: www.euda.europa.eu .

(82)

Forblandet alkoholholdig drikkevare, der er udviklet til at efterligne smagen af en sodavand, men med tilsat alkohol.

(83)

Portal om sundhedsfremmende aktiviteter og viden om sygdomsforebyggelse: https://knowledge4policy.ec.europa.eu/health-promotion-knowledge-gateway/alcoholic-beverages_en .

(84)

  Study on Health Taxes from an EU Perspective – Taxation and Customs Union .

(85)

Danmark beskatter is og konfekturevarer, og Ungarn beskatter fødevarer med højt saltindhold, ud over sukkerholdige drikkevarer.

(86)

  https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3380 .

(87)

  https://data.europa.eu/en/publications/datastories/health-and-well-being-eu-investing-where-it-matters .

(88)

  Ultra-Processed Foods and Human Health, The Lancet series .

(89)

Fra juni 2026 vil disse initiativer have til formål at engagere millioner af europæere i mere end 50 000 arrangementer hvert år, fremme en sundere livsstil og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

(90)

  Home – Erasmus+ .

(91)

Undersøgelse af evalueringen af EU's handlingsplan om fedme blandt børn .

(92)

  How healthy are children's eating habits? – WHO/Europe surveillance results .

(93)

Finansieret under EU4Health-programmet: Health4EUKids , Schools4Health , DUSE , RYHEALTH .

(94)

  BIO-STREAMS , OBELISK , PAS GRAS , HealthyW8 (40 mio. EUR fra Horisont Europa), The PREVENT Living Labs: A new approach to tackling childhood obesity – PREVENT .

(95)

  Zero Hidden Hunger EU , PLAN'EAT , Co Diet (27 mio. EUR fra Horisont 2020-programmet).

(96)

  Step Up! Tackling the Burden of Insufficient Physical Activity in Europe | OECD .

(97)

  Attitudes of Europeans towards tobacco and related products – juni 2024 – Eurobarometer-undersøgelse .

(98)

  Direktivet om audiovisuelle medietjenester .

(99)

  The European Commission and UNICEF announce a new partnership to improve health outcomes for children .

(100)

  Europæisk Klima- og Sundhedsobservatorium .

(101)

Heidecker, B., Libby, P., Vassiliou, V. S., Roubille, F., Vardeny, O., Hassager, C., et al. (2025). Vaccination as a new form of cardiovascular prevention: A European Society of Cardiology clinical consensus statement: With the contribution of the European Association of Preventive Cardiology (EAPC), the Association for Acute CardioVascular Care (ACVC), and the Heart Failure Association (HFA) of the ESC. European Heart Journal, 46 (36), 3518-3531. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehaf384 .

(102)

Behrouzi, B., Bhatt, D. L., Cannon, C. P., et al. (2022). Association of influenza vaccination with cardiovascular risk: A meta-analysis. JAMA Network Open, 5 (4), e228873. https://doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2022.8873 .

(103)

Et nyligt klinisk konsensusdokument fra European Society of Cardiology fremhæver betydningen af immunisering som en forebyggende strategi, der forbedrer overlevelsesmulighederne, reducerer hospitalsindlæggelser og øger livskvaliteten.

(104)

  European Immunisation Week 2025: EU4Health and Horizon Europe projects protecting the health of people of all ages – Europa-Kommissionen .

(105)

  Den europæiske vaccinationsinformationsportal .

(106)

  Europa-Kommissionens tiltag vedrørende vaccination .

(107)

  New systematic review and meta-analysis shows an association between shingles vaccination and lower risk of heart attack and stroke .

(108)

Evnen til at forstå, få adgang til og anvende sundhedsoplysninger, som er afgørende for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

(109)

  Strengthening health literacy to reduce inequalities in cancer and other NCDs. JA PreventNCD .

(110)

  ECAC5-projektet – Revision og opdatering af den europæiske kræftkodeks .

(111)

  POCCardio -projektet, finansieret af Horisont Europa (14 mio. EUR).

(112)

  Non-discrimination – Europa-Kommissionen .

(113)

  SCORE2 risk prediction algorithms: new models to estimate 10-year risk of cardiovascular disease in Europe. European Heart Journal. 42 (25), 2439-2454. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehab309 .

(114)

  FH-EARLY og BIOMARCARE , PERFECTO .

(115)

Schunkert, H., Di Angelantonio, E., Inouye, M., Patel, R. S., et al. (2025). Clinical utility and implementation of polygenic risk scores for predicting cardiovascular disease, European Heart Journal, Oxford Academic . 46(15), 1372-1383. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehae649.

(116)

  Virtual Human Twins initiative for health and care .

(117)

  EUCanScreen , Solace , Oncoscreen .

(118)

Casassus, B. (2025). Patients with chronic diseases do better with personalised care, international survey finds. BMJ, 388, r365. https://doi.org/10.1136/bmj.r365 .

(119)

  HT-ADVANCE , et projekt, der finansieres under Horisont Europa, Shorbaji, A., Pushparaj, P. N., Al-Ghafari, A. B. et al. A narrative review of research advancements in pharmacogenetics of cardiovascular disease and impact on clinical implications. (2025). NPJ Genom. Med. 10, 54. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40640196/ .

(120)

 OECD-rapport (2025)" The state of cardiovascular health in the EU" . 

(121)

  eCAN – fælles aktion .

(122)

  INCAREHEART -projektet, der finansieres under Horisont 2020.

(123)

Dette vil bygge videre på projekter såsom JACARDI og interessentdrevne projekter.

(124)

  EU's samlede tilgang til mental sundhed .

(125)

  EU-PROMENS-projektside – EU-PROMENS .

(126)

  EUTOPIA-alliancen ,  CIVIS-alliancen mellem europæiske universiteter , den europæiske universitetsalliance for global sundhed og  EC2U-alliancen tilbyder uddannelse og træning, der er relevant for folkesundheden.

(127)

  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/745 og (EU) 2017/746 for så vidt angår forenkling og reduktion af byrden ved reglerne om medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, om ændring af forordning (EU) 2022/123 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs støtte til ekspertpanelerne for medicinsk udstyr og om ændring af forordning (EU) 2024/1689 for så vidt angår den liste over EU-harmoniseringslovgivning, der er nævnt i bilag I dertil .

(128)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176) .

(129)

Critical medicines act – Public Health – Europa-Kommissionen .

(130)

Den nuværende EU-liste over kritiske lægemidler omfatter lægemidler, der er relevante for hjerte-kar-behandling. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) .

(131)

COM(2025) 1022 [Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Unionens sektorer for bioteknologi og bioproduktion, navnlig på sundhedsområdet, og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1394/2007, (EU) nr. 536/2014, (EU) 2019/6, (EU) 2024/795 og (EU) 2024/1938], COM(2025) 1031 [Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/18/EF og 2010/53/EU for så vidt angår markedsføring af genetisk modificerede mikroorganismer og behandling af organer].

(132)

  Strategy for European Life Sciences – Research and innovation .

(133)

  Anbefalingspapir om decentraliserede elementer i kliniske forsøg .

(134)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2282 af 15. december 2021 om medicinsk teknologivurdering (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 1).

(135)

  Instrumentet for teknisk støtte (TSI) .

(136)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1) .

(137)

Det skal også forbindes med andre relevante europæiske dataområder, såsom dataområdet for den grønne pagt.

(138)

For eksempel er projektet CARAMEL finansieret under Horisont Europa.

(139)

  Det europæiske initiativ "1+Million Genomes" .

(140)

  Genome of Europe project launched: the first step towards a European reference genome .

(141)

  Handlingsplanen for AI-kontinentet .

(142)

Strategien for anvendelse af kunstig intelligens .

(143)

  SHAIPED finansieres under programmet for et digitalt Europa.

(144)

Europa-Kommissionen: Det Fælles Forskningscenter (2025), AI-driven innovation in medical imaging – Focus on lung cancer and cardiovascular diseases . Målrettede initiativer vil bygge på projekter, f.eks. COMPASS AI , EHDS -infrastrukturerne, ICUdata4EU og INDICATE .

(145)

  Strategien for anvendelse af kunstig intelligens , Home – TEF-Health – Testing and Experimentation Facility for Health and Robotics.

(146)

  EU4Health-arbejdsprogrammet for 2025 .

(147)

Zannad, F., Berwanger, O., Corda, S., et al. (2024). How to make cardiology clinical trials more inclusive. Nature Medicine, 30, 2745-2755. https://doi.org/10.1038/s41591-024-03273-3 .

(148)

El Bassiri, Y., Azeem, A., Sharma, A. C., Hassan, M., Hassan, M., & Omari, I. (2025). Gender disparities in ischemic heart disease management: Underdiagnosis in women and differences in treatment. Cureus, 17 (8), e89912. https://doi.org/10.7759/cureus.89912 , Eurostat , ESC Statement – Lancet Commission Report – CVD in Women .

(149)

Al Hamid, A., Beckett, R., Wilson, M., et al. (2024). Gender bias in diagnosis, prevention, and treatment of cardiovascular diseases: A systematic review. Cureus, 16 (2), e54264. https://doi.org/10.7759/cureus.54264 .

(150)

 OECD-rapport (2025) "The state of cardiovascular health in the EU" – Full Report: The State of Cardiovascular Health in the European Union | OECD .

(151)

  European Cancer Inequalities Registry (ECIR).

(152)

  Horisont Europa, klynge 1, arbejdsprogram 2026-2027 : vejledende finansiering: 40 mio. EUR.

(153)

  Horisont 2020 ,  Horisont Europa .

(154)

  Global Trends in R&D 2024: Activity, productivity, and enablers – IQVIA .

(155)

Jackson, N., Atar, D., Borentain, M., et al. (2016). Improving clinical trials for cardiovascular diseases: A position paper from the Cardiovascular Round Table of the European Society of Cardiology. European Heart Journal, 37 (9), 747-754. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehv213 .

(156)

  Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed .

(157)

  PROPHET .

(158)

  PROFID-PROJEKTET .

(159)

Virtual Human Twins-initiativet for sundhed og pleje .

(160)

  Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – Europa-Kommissionen .

(161)

  Instrumentet for innovative interregionale investeringer (I3) – Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (EISMEA) .

(162)

  Horisont Europa, klynge 1, arbejdsprogram 2026-2027 : vejledende finansiering: 2 mio. EUR.

(163)

  Horisont Europa, klynge 1, arbejdsprogram 2026-2027 : vejledende finansiering: 64 mio. EUR.

(164)

  Horisont Europa, klynge 6, arbejdsprogram 2026-2027 : vejledende finansiering: 12 mio. EUR.

(165)

Horisont Europa: vejledende finansiering: 38 mio. EUR.

(166)

Horisont Europa, klynge 1, arbejdsprogram 2026-2027: vejledende finansiering: 24,5 mio. EUR.

(167)

Europæisk partnerskab til fremme af et europæisk forskningsrum for sundhedsforskning (ERA4Health).

(168)

  JA PreventNCD Youth Advisory Group .

(169)

Kommissionen havde en drøftelse med en gruppe unge med egne erfaringer, som delte deres personlige historier om at leve med hjerte-kar-sygdomme eller relaterede lidelser – Cardiovascular health – Public Health – Europa-Kommissionen .

(170)

  Ekspertgruppen om Folkesundhed – Folkesundhed – Europa-Kommissionen .

(171)

Direkte tilskud til medlemsstater finansieret med 5 mio. EUR under EU4Health-arbejdsprogrammet for 2025.

(172)

Disse tilskud til foranstaltninger vil modtage 2 mio. EUR i finansiering under EU4Health-arbejdsprogrammet for 2025.

(173)

  EU's platform for sundhedspolitik .

(174)

  Best practices Portal .

(175)

  Den globale alliance mod kroniske sygdomme (GACD) .