EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2025

COM(2025) 632 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Femte årsrapport om screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen

{SWD(2025) 296 final}

INDLEDNING

Denne rapport er Europa-Kommissionens femte årsrapport om anvendelsen af EU's forordning om screening af udenlandske direkte investeringer ("forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer" eller "forordningen").

Rapporten dækker 2024 og skaber gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af screeningen af udenlandske direkte investeringer i EU og udviklingen i de nationale screeningmekanismer. Den bidrager til EU's ansvarlighed på et område, hvor det i betragtning af de sikkerhedsinteresser, der står på spil, hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at sikre gennemsigtighed i forbindelse med individuelle transaktioner.

Den er baseret på rapporter fra de 27 medlemsstater og andre kilder og består af fire kapitler:

§kapitel 1 om tendenser og tal vedrørende udenlandske direkte investeringer i EU

§kapitel 2 om den lovgivningsmæssige udvikling i medlemsstaterne

§kapitel 3 om screeningaktiviteter vedrørende udenlandske direkte investeringer udført af medlemsstaterne

§kapitel 4 om EU-samarbejdsmekanismen vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer.

Denne årsrapport er et vigtigt redskab til strategisk handels- og investeringskontrol med det formål at garantere sikkerheden i EU.

KAPITEL 1 — UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER I DEN EUROPÆISKE UNION

1.Generelle tendenser

Det samlede antal udenlandske direkte investeringer 1 steg med 7,5 % mellem 2023 og 2024. Mere specifikt oplevede udenlandske fusioner og overtagelser og greenfieldinvesteringer årlige kumulative stigninger på henholdsvis 10 % (fra 20 329 til 22 302) og 6,0 % (fra 28 405 til 30 108) (figur 1, søjler). Denne stigning er i overensstemmelse med de tendenser, der er observeret siden 2015, idet antallet af udenlandske direkte investeringer i EU-27 steg støt i løbet af denne tiårsperiode med i gennemsnit næsten 5 250 udenlandske direkte investeringer hvert år. Hvis man ser på denne tendens efter typen af udenlandske direkte investeringer, modtog EU-27 gennemsnitligt 2 230 udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser og 3 011 udenlandske greenfieldinvesteringer hvert år mellem 2015 og 2024. Disse positive kumulative tendenser bekræfter EU-medlemsstaternes åbenhed over for udenlandske investeringer og fremhæver deres tiltrækningskraft over for internationale investorer.

Figur 1: 2015-2024, årligt antal og tilstrømning af udenlandske direkte investeringer til EU-27 (antal aftaler og projekter)

Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af data fra Bureau van Dijk, udtrukket den 26. marts 2025 fra Orbis M&A og Orbis Crossborder Investment. Dataene for 2015 svarer til tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer i 2015, mens dataene i søjlerne i de efterfølgende år svarer til den kumulerede sum af de årlige tilstrømninger.

Den samlede tilstrømning af udenlandske direkte investeringer (figur 1, linjer) har været faldende i de seneste to år med et fald på henholdsvis 23 % fra 2022 til 2023 og 8,4 % fra 2023 til 2024. Men når man ser på antallet af udenlandske direkte investeringer, fusioner og overtagelser samt greenfieldinvesteringer, reagerede de anderledes. Nærmere bestemt faldt tilstrømningen af udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser, som havde oplevet et robust opsving i 2021, med 3,6 % i 2022 og med 15 % i 2023, inden den igen steg med en stigning på 2,7 % i 2024. På den anden side oplevede tilstrømningen af greenfieldinvesteringer en stigning på 23 % i 2021 og en stigning på 13 % i 2022. Denne positive tendens blev imidlertid fulgt af to på hinanden følgende års fald (29 % i 2023 og 19 % i 2024). Den nedadgående tendens i forhold til året før i udenlandske direkte investeringer, der blev observeret i 2023 og delvist i 2024 (for greenfieldinvesteringer), kan tilskrives vedvarende og igangværende usikkerhed 2 , der påvirker EU's økonomi og investorernes risikoopfattelse.

2.De vigtigste oprindelseslande med hensyn til udenlandske investorer

En sammenligning mellem 2023 og 2024 for så vidt angår udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser efter oprindelsesjurisdiktion (figur 2, diagrammet til venstre) viser en samlet stigning i 2024 sammenlignet med 2023 for alle de vigtigste jurisdiktioner, undtagen Det Forenede Kongerige, offshorefinanscentre og Canada. Derimod afspejlede faldet i det samlede antal greenfieldinvesteringer i 2024 et fald i antallet af projekter fra alle jurisdiktioner med undtagelse af Canada, hvor antallet forblev uændret (figur 2, diagrammet til højre).

Figur 2: Antal overtagelser af kapitalandele (til venstre) og greenfieldinvesteringer (til højre) til EU efter udenlandske jurisdiktioner (de ti største-investorer) i 2023 og 2024

Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af data fra Bureau van Dijk, udtrukket den 26. marts 2025 fra Orbis M&A og Orbis Crossborder Investment. OFC'er: Offshorefinanscentre 3 . Rav: Resten af verden.

USA var den største udenlandske investor i EU i 2024 og tegnede sig for 30 % af alle overtagelser (597 aftaler) og 37 % af greenfieldinvesteringerne (626 projekter). Mens aftaler om fusioner og overtagelser med oprindelse i USA steg med 7 % i 2024 i forhold til 2023, oplevede greenfieldinvesteringerne for andet år i træk et fald på 17 % i 2024.

Investorer fra Det Forenede Kongerige tegnede sig for 23 % (451 aftaler) af alle overtagelser i 2024 og for 24 % (412 transaktioner) af greenfieldprojekterne til EU-27, hvilket placerer Det Forenede Kongerige på andenpladsen over de vigtigste udenlandske jurisdiktioner. I dette tilfælde faldt antallet af både aftaler om fusioner og overtagelser og greenfieldprojekter i 2024 i forhold til 2023 med henholdsvis 8,9 % og 13 %. Offshorefinanscentrene og Canada oplevede en negativ tendens for aftaler om fusioner og overtagelser mellem 2023 og 2024, som faldt med henholdsvis 8,9 % og 19 %. Jurisdiktionerne med de største årlige stigninger i udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser i 2024 var Singapore (85 %) efterfulgt af Norge (34 %). Endelig steg antallet af aftaler om fusioner og overtagelser med oprindelse i Kina og Hongkong med 23 % i 2024 i forhold til året før efter et årligt fald på 20 % i 2023.

For greenfieldinvesteringer faldt antallet af udenlandske direkte investeringer fra alle de ti vigtigste oprindelsesjurisdiktioner, undtagen Canada, i 2024 i forhold til 2023 med årlige fald fra 46 % for Norge til 2,5 % for Kina og Hongkong.

3.De vigtigste EU-destinationer for udenlandske overtagelser

Antallet af udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser i EU var ujævnt fordelt mellem bestemmelsesmedlemsstaterne (figur 3, diagrammet til venstre). De fleste lande modtog flere aftaler i 2024 end i 2023, undtagen Frankrig, Spanien, Irland og Danmark, som modtog færre aftaler. Derimod fulgte antallet af udenlandske greenfieldinvesteringer i EU (figur 3, diagrammet til højre) en anden tendens i 2024, idet kun to lande (Sverige og Finland) oplevede en stigning i forhold til 2023.

Figur 3: Antal overtagelser af kapitalandele (til venstre) og greenfieldinvesteringer (til højre) i 2023 og 2024 efter bestemmelsesmedlemsstat (de ti største modtagere i EU-27)

Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af data fra Bureau van Dijk, udtrukket den 26. marts 2025 fra Orbis M&A og Orbis Crossborder Investment. RaEU27 står for "resten af EU-27".

Tyskland og Frankrig var de vigtigste bestemmelsessteder for udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser i 2024, idet de tegnede sig for henholdsvis 21 % (412 aftaler) og 13 % (264 aftaler) af det samlede antal aftaler. Tendenserne i 2024 i forhold til året før var imidlertid forskellige med en stigning i antallet af aftaler i Tyskland (17 %) og et fald i Frankrig (1,1 %). På trods af dette lille fald overhalede Frankrig Spanien som modtager af udenlandske direkte investeringer og lå på andenpladsen i 2024. Spanien lå på tredjepladsen i 2024 med en andel på 12 % (230 aftaler). Ud over Frankrig og Spanien modtog to andre medlemsstater, Irland (-26 %) og Danmark (-9,1 %), færre udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser i 2024 end i 2023. Samtidig registrerede Polen den stærkeste stigning i aktiviteter vedrørende fusioner og overtagelser i 2024 (39 %), efterfulgt af Nederlandene (30 %).

De to største modtagere af udenlandske greenfieldinvesteringer i 2024 var Spanien og Tyskland, som modtog henholdsvis 24 % (412 transaktioner) og 12 % (212 transaktioner) af alle projekter. De blev tæt fulgt af Frankrig (11 %, 191 transaktioner). Faldet i antallet af projekter i forhold til året før var særlig markant for Irland (36 %) og Polen (35 %), mens to medlemsstater, Sverige (22 %) og Finland (140 %), oplevede vækst i forhold til året før i antallet af udenlandske greenfieldprojekter.

4.Sektorspecifikke oplysninger

Næsten alle de fem største sektorkategorier 4 oplevede stigninger i forhold til året før i udenlandske aftaler om fusioner og overtagelser i 2024 sammenlignet med 2023 med undtagelse af aftaler inden for liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter (LVT) (figur 4, diagrammet til venstre). Omvendt steg antallet af udenlandske greenfieldaftaler kun for en af de fem største sektorkategorier (indkvartering) i 2024 (figur 4, diagrammet til højre).

Figur 4: Antal kapitalandele (til venstre) og greenfieldinvesteringer (til højre) i 2023 og 2024 opdelt efter NACE, rev. 2-sektorer (de fem største kategorier)

Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af data fra Bureau van Dijk, udtrukket den 26. marts 2025 fra Orbis M&A og Orbis Crossborder Investment. LVT står for liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (NACE rev. 2, hovedafdeling M), og omfatter FoU-faciliteter. IKT står for "information og kommunikation" (NACE rev. 2, hovedafdeling J). Fremstillingsindustrien svarer til NACE rev. 2, hovedafdeling C. Finanssektoren svarer til NACE rev. 2, hovedafdeling K ("Pengeinstitut- og finansvirksomhed"). Detailhandel svarer til NACE rev. 2, hovedafdeling G ("Engroshandel og detailhandel"). Indkvartering svarer til NACE rev. 2, hovedafdeling I ("Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed").

I 2024 var fremstillingsindustrien fortsat den vigtigste sektor for indgåelse af aftaler med 27 % udenlandske fusioner og overtagelser (526 transaktioner). Information og kommunikation (IKT) fastholdt andenpladsen med 24 % (467 transaktioner). Begge sektorer oplevede en stigning i aftaleaktiviteten, idet fremstillingsindustrien steg med 3,3 % og IKT med 5,4 % i 2024 sammenlignet med 2023. LVT-aktiviteterne, hvor aftalerne faldt med 14 % i forhold til 2023, lå på tredjepladsen med 10 % efterfulgt af finanssektoren (8,1 %) og detailhandel (7,3 %).

Med hensyn til udenlandske greenfieldinvesteringer tegnede aktiviteter vedrørende detailhandel sig for næsten en tredjedel (31 %) af projekterne i 2024 (523 transaktioner). LVT var den næststørste sektor i 2024 med en andel på 15 %. I 2024 blev fremstillingsindustrien med en andel på 13 % den tredjestørste sektor for greenfieldinvesteringer, mens IKT-sektoren med en andel på 10 % lå på fjerdepladsen. Greenfieldinvesteringer i IKT-sektoren og detailsektoren oplevede det største fald i forhold til året før — antallet af projekter i 2024 faldt med henholdsvis 27 % og 21 %. Indkvartering var den eneste sektor blandt de fem største kategorier, der oplevede en stigning i antallet af projekter (1,2 %) i samme periode.

5.Konklusioner

EU-27 har oplevet en støt stigning i antallet af udenlandske direkte investeringer mellem 2015 og 2024 med et årligt gennemsnit på 5 250 udenlandske direkte investeringer. De seneste år har der imidlertid været en afmatning i tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer med årlige fald i 2023 (23 %) og 2024 (8,4 %). Faldet i tilstrømningen i 2024 skyldtes et fald i udenlandske greenfieldinvesteringer (19 %), idet fusioner og overtagelser oplevede et opsving i forhold til året før (2,7 %).

I 2024 blev USA og Det Forenede Kongerige de største udenlandske investorer. USA førte an med 30 % af det samlede antal fusioner og overtagelser og 37 % af greenfieldinvesteringerne, tæt fulgt af Det Forenede Kongerige med 23 % af fusioner og overtagelser og 24 % af greenfieldinvesteringerne. For så vidt angår de medlemsstater, der modtager udenlandske direkte investeringer, var Tyskland den foretrukne destination for fusioner og overtagelser (21 %), mens Spanien modtog flest greenfieldinvesteringer (24 %). Endelig, for så vidt angår sektorfordeling var fremstillingsindustrien (27 %) den største sektor for indgåelse af aftaler vedrørende fusioner og overtagelser, mens detailhandelen (31 %) stod i spidsen for så vidt angår greenfieldinvesteringer.

Det årlige fald i greenfieldprojekter i 2024 påvirkede næsten alle oprindelsesjurisdiktioner, bestemmelsesmedlemsstater og sektorer. Den generelt beskedne årlige forbedring i investeringerne i fusioner og overtagelser i 2024 synes at være mere ujævnt fordelt på oprindelseslande, bestemmelseslande og sektorer.

KAPITEL 2 — DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE UDVIKLING I MEDLEMSSTATERNE I 2024

1.EU's forordning om screening af udenlandske direkte investeringer og EU-medlemsstaternes mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer

I løbet af 2024 fortsatte Europa-Kommissionen med at tilskynde alle medlemsstater til at vedtage og gennemføre nationale mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer for at sikre, at Kommissionen og alle medlemsstater har passende værktøjer til at identificere og håndtere risici for sikkerheden og den offentlige orden i forbindelse med udenlandske direkte investeringer.

Europa-Kommissionen opfordrede også til tilpasning af nationale mekanismer og praksisser for screening vedrørende udenlandske direkte investeringer. Den bistod medlemsstaterne med teknisk og politisk vejledning, møder og informationsudveksling, navnlig om bedste praksis. Der er dog stadig betydelige forskelle mellem de nationale screeningmekanismer, navnlig med hensyn til: i) hvad der udgør en formel screening af en udenlandsk direkte investering (hvilket udløser en meddelelse om en udenlandsk direkte investering til samarbejdsmekanismen) ii) tidsplanerne for den nationale screeningprocedure iii) de nationale screeningmekanismers sektorspecifikke dækning og iv) krav om, at transaktionsparterne skal indgive meddelelse til de nationale myndigheder. En af begrundelserne for Kommissionens lovgivningsforslag i januar 2024 om revisionen af samarbejdsmekanismen, som i øjeblikket er ved at blive færdiggjort af Rådet og Europa-Parlamentet, var at afhjælpe disse forskelle.

2.Oversigt over medlemsstaternes mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer og den lovgivningsmæssige udvikling

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og usikkerhed vedrørende den geopolitiske udvikling har sat endnu større fokus på behovet for at sikre kritiske (avancerede) teknologier og infrastruktur. Derfor iværksatte nogle medlemsstater uden screeningmekanismer yderligere skridt til at vedtage nationale screeningmekanismer eller ajourføre og udvide de eksisterende som reaktion på de ændrede omstændigheder.

I 2024 gennemførte tre medlemsstater aktiviteter med henblik på at vedtage en screeningmekanisme, to medlemsstater oplevede, at deres nyligt vedtagne mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer blev operationelle, og 10 medlemsstater indførte ændringer af deres eksisterende screeninglovgivning.

Ved udgangen af 2024 havde 24 EU-medlemsstater indført lovgivning om screening af udenlandske direkte investeringer.

Kortet nedenfor giver et overblik over EU-medlemsstaternes lovgivningsmæssige situation i 2024.

Tabellen nedenfor giver et overblik over den lovgivningsmæssige situation og udvikling i alle EU-medlemsstaterne pr. 31. december 2024 5 .

Ikrafttræden af nye mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer

I Bulgarien blev den nationale screeningmekanisme, der blev foreslået af parlamentet i 2023, vedtaget den 22. februar 2024, offentliggjort den 8. marts 2024 og vil blive operationel på et tidspunkt, hvor de nødvendige gennemførelsesforordninger er blevet vedtaget 6 . I Irland blev loven om screening af transaktioner fra tredjelande, der blev vedtaget i oktober 2023, operationel den 6. januar 2025.

Igangværende hørings- eller lovgivningsproces, der forventes at føre til vedtagelse af en ny mekanisme

Pr. 31. december 2024 havde Cypern ikke indført en national mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer. Et lovforslag blev forelagt det cypriotiske Repræsentanternes Hus i marts 2024. Efter flere ændringer blev lovforslaget igen forelagt Republikken Cyperns lovkontor med henblik på juridisk gennemgang i begyndelsen af 2025. Teksten vil på et tidspunkt igen blive forelagt det cypriotiske Repræsentanternes Hus til vedtagelse.

I Kroatien blev der i oktober 2023 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et lovgivningsforslag om indførelse af en mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer. Pr. 31. december 2024 var udarbejdelsesprocessen stadig i gang.

I Grækenland afsluttede Udenrigsministeriet udarbejdelsen af lovgivning om oprettelse af en national screeningmekanisme.

Ajourføringer af eksisterende mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer

I Tjekkiet blev det forberedende arbejde med at ændre både den generelle mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer (lov nr. 34/2021) og den sektorspecifikke screeningmekanisme i henhold til energiloven (lov nr. 458/2000) iværksat. Ændringerne af den generelle mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer har til formål at skabe forbindelse mellem screening af investeringer og undersøgelser af udenlandske subsidier og indføre nye regler for kommunikation med visse udenlandske investorer.

Danmark ændrede sin mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer ved lov nr. 674 af 11. juni 2024, som indførte muligheden for tidligere screening af særlige finansielle aftaler vedrørende udbud af havvindmølleparker eller andre store offentlige energiprojekter. De nye bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 2024.

I Frankrig trådte den reviderede liste over forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for kritiske teknologier, der er omfattet af mekanismen til screening af investeringer, i kraft i 2024 efter vedtagelsen af en forvaltningsakt den 28. december 2023. Den reviderede liste omfatter nu fotonik og en ny beskrivelse af ren energi.

I Ungarn gjorde to sæt ændringer af lovgivningen om screening af udenlandske direkte investeringer det muligt at gennemføre visse bestemmelser i direktiv (EU) 2022/2555 om cybersikkerhed og direktiv (EU) 2022/2557 om kritiske enheders modstandsdygtighed i national ret.

Litauen ajourførte to lister, der er relevante for screeningaktiviteter vedrørende udenlandske direkte investeringer: i) listen over udstyr og aktiver af betydning for den nationale sikkerhed, i juli og oktober 2024 og ii) listen over økonomiske aktiviteter, der anses for at være strategisk vigtige for den nationale sikkerhed, den 13. november 2024. Anvendelsesområdet for delsektorer blev udvidet til at omfatte kryptovalutaer og aktivbaserede tokens.

Nederlandene vedtog den 1. januar 2024 en gennemførelsesforordning om havvindmølleparker. Forordningen giver mulighed for screening af deltagere i udbud vedrørende havvindmølleparker og overdragelse af kontrol, inden en vindmøllepark bliver operationel.

I Polen ændrede Ministerrådets forordning af 18. december 2024 listen over beskyttede enheder (virksomheder, der enten besidder aktiver i kritisk infrastruktur eller er aktive i strategiske sektorer), og de tilsvarende myndigheder, der fører tilsyn med dem.

I Rumænien blev begrebet "investor fra Den Europæiske Union" præciseret med vedtagelsen af hastebekendtgørelse nr. 152/2024, og der blev indført nye bestemmelser om lovbestemte frister. Desuden blev sekretariatet for kommissionen for udenlandske direkte investeringer placeret direkte under formanden for kommissionen for udenlandske direkte investeringer i stedet for formanden for konkurrencemyndigheden.

Sverige udvidede listen over "væsentlige tjenester", der er omfattet af loven om screening af udenlandske direkte investeringer (2023:560), til at omfatte nye aktiviteter den 1. oktober 2024. Den vigtigste ændring er, at der er tilføjet en række beskyttelsesværdige aktiviteter vedrørende vitale samfundsfunktioner inden for information og kommunikation.

I Slovakiet førte vedtagelsen af lov nr. 367/2024 om kritisk infrastruktur og om ændringer og tilføjelser til visse retsakter til en begrænset ændring vedrørende adgang til oplysninger om screeningaktiviteter vedrørende udenlandske direkte investeringer.

Nærmere oplysninger om den lovgivningsmæssige udvikling vedrørende medlemsstaternes nationale screeningmekanismer findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. En ajourført liste over nationale screeningmekanismer findes på Europa-Kommissionens websted 7 .

KAPITEL 3 — MEDLEMSSTATERNES AKTIVITETER VEDRØRENDE SCREENING AF UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER

Forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer fastsætter en ramme, der gør det muligt for medlemsstaterne at revidere udenlandske direkte investeringer på deres område af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden og træffe foranstaltninger til at imødegå specifikke risici. Beslutningen om, hvorvidt en bestemt udenlandsk direkte investering skal screenes, henhører fortsat udelukkende under den medlemsstat, hvor investeringen finder sted. Ved forordningen blev der også oprettet en samarbejdsmekanisme mellem Kommissionen og medlemsstaternes screeningmyndigheder til vurdering af risiciene i forbindelse med individuelle transaktioner vedrørende udenlandske direkte investeringer (FDI-transaktioner). Denne mekanisme gør det muligt at udveksle oplysninger og sætter både Kommissionen og andre medlemsstater i stand til at gøre opmærksom på eventuelle risici for sikkerheden eller den offentlige orden i forbindelse med udenlandske direkte investeringer over for andre medlemsstater eller til programmer eller projekter på EU-plan. Dette gør det muligt at vurdere og afbøde disse risici. Samarbejdsmekanismen hjælper den medlemsstat, hvor investeringen finder sted, med at vurdere og afbøde risici for sikkerheden eller den offentlige orden, men den pågældende medlemsstat beslutter, hvilke investeringer der skal screenes, godkendes, betinges eller blokeres.

Dette kapitel indeholder sammenfattede oplysninger om nationale screeningaktiviteter udført i 2024 på baggrund af medlemsstaternes årsrapporter til Kommissionen i henhold til forordningens artikel 5. Samlet set behandlede medlemsstater med nationale screeningmekanismer i alt 3 136 anmodninger om tilladelse og sager, der blev indledt af myndighederne på eget initiativ (ex officio-sager) 8 , hvilket er en stigning fra 1 808 i 2023 og 1 444 i 2022. 41 % af disse blev formelt screenet, og ca. 59 % blev anset for ikke at opfylde betingelserne eller ikke at kræve formel screening (figur 5) 9 .

Figur 5 — Medlemsstaternes screeningaktivitet vedrørende udenlandske direkte investeringer

 Kilde: Rapportering fra medlemsstaterne.

Ud af de udenlandske direkte investeringer, der formelt blev screenet i 2024, og for hvilke medlemsstaterne har indberettet en afgørelse, blev langt størstedelen (86 %) godkendt uden betingelser (figur 6). Det betyder, at investeringen blev godkendt uden at kræve yderligere foranstaltninger fra investorens side. Sammenlignet med det foregående år godkendte medlemsstaterne en lidt højere procentdel af formelt screenede udenlandske direkte investeringer uden betingelser (dette tal var på 85 % i 2023).

Samtidig vedrørte 9 % af afgørelserne en godkendelse med betingelser eller risikobegrænsende foranstaltninger, hvilket er lidt lavere end de 10 % i 2023. I disse tilfælde har de nationale screeningmyndigheder vedrørende udenlandske direkte investeringer stillet krav om visse foranstaltninger, garantier og tilsagn fra investorernes side, inden de godkendte en udenlandsk direkte investering.

De nationale myndigheder blokerede i sidste ende investeringer i ca. 1 % af alle sager med en afgørelse (det samme som i de foregående år). Endelig blev 4 % af ansøgningerne trukket tilbage af parterne, inden der blev truffet en formel afgørelse.

Figur 6 — Meddelte afgørelser om sager vedrørende udenlandske direkte investeringer

Kilde: Medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen.

Konklusioner vedrørende medlemsstaternes screeningaktiviteter

§Andelen af formelt screenede udenlandske direkte investeringer udgjorde 41 % af alle anmodninger om godkendelse indgivet af investorerne/parterne i transaktionerne til de nationale screeningmyndigheder vedrørende udenlandske direkte investeringer eller undersøgt af de nationale myndigheder på eget initiativ. Denne udvikling er stærkt påvirket af Sverige, som indberettede et meget stort antal sager vedrørende udenlandske direkte investeringer for rapporteringsåret.

§De fleste screenede udenlandske direkte investeringer blev godkendt uden betingelser (86 %), hvilket er lidt højere end i 2023 (85 %). Dette viser, at screening af udenlandske direkte investeringer i EU's medlemsstater ikke har resulteret i et mere restriktivt investeringsklima, men skaber større bevidsthed blandt medlemsstaterne og FDI-Kommissionen om udenlandske direkte investeringer, der potentielt kan øge risiciene for sikkerheden eller den offentlige orden.

§Hvad angår godkendelser med betingelser, er andelen af sager, hvor der blev indført risikobegrænsende foranstaltninger (9 %), en smule lavere end i 2023 (10 %).

§Andelen af udenlandske direkte investeringer, der blev blokeret af medlemsstaterne, var fortsat ca. 1 %, hvilket svarer til gennemsnittet i de seneste år.

§Overordnet set udviser disse tal stabilitet, hvilket bekræfter, at EU fortsat er åbent for udenlandske direkte investeringer, og at medlemsstaterne kun blokerer de udenlandske direkte investeringer, der udgør en meget alvorlig trussel mod sikkerheden og den offentlige orden.

KAPITEL 4 — EU-SAMARBEJDSMEKANISMEN VEDRØRENDE SCREENING AF UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER

1.Meddelelser i henhold til forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer

1.1 Oversigt over aktiviteter i 2024

I 2024 indgav 21 medlemsstater i alt 477 meddelelser i henhold til artikel 6 i forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer, sammenlignet med 488 meddelelser indgivet af 18 medlemsstater i 2023 10 . Fire medlemsstater (Spanien, Østrig, Italien og Frankrig) var ansvarlige for 76 % af meddelelserne, og syv medlemsstater (Spanien, Østrig, Italien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Litauen) var ansvarlige for 84 % af disse meddelelser 11 . De meddelte transaktioner varierede meget, bl.a. med hensyn til sektorspecifikt anvendelsesområde, transaktionens værdi og de endelige investorers oprindelseslande.

                 Kilde: Rapportering fra medlemsstaterne.

Ovenstående kort viser antallet af udenlandske direkte investeringer, som medlemsstaterne har meddelt andre medlemsstater og Kommissionen inden for rammerne af EU's samarbejdsmekanisme vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer. I 2024 indgav 7 af de 21 medlemsstater, der havde indført en national screeningmekanisme, mere end 10 meddelelser, 6 indgav 6-10 meddelelser, og 8 indgav færre end 5 meddelelser.

Sammenlignet med det foregående år var der i 2024 et fald på 2 % i antallet af meddelelser fra 488 til 477. Bortset fra dette lille fald har der været en fortsat stigning i antallet af meddelelser i de seneste år. Der var 414 meddelelser i 2021, 421 i 2022 og 488 i 2023, og antallet af medlemsstater, der indgav meddelelse om udenlandske direkte investeringer, steg fra 13 i 2021 til 21 i 2024.

1.2De vigtigste sektorer 12 for udenlandske direkte investeringer meddelt til samarbejdsmekanismen

De fem sektorer med det højeste antal transaktioner i 2023 var fremstillingsindustrien 13 (25 % af alle transaktioner), IKT 14 (22 %), engros- og detailhandel 15 (14 %), finansielle aktiviteter 16 (10 %) og liberale erhverv 17 (9 %) Dette er meget lig sidste år, hvor de samme fem sektorer var placeret øverst i samme rækkefølge. Meddelelser vedrørende aktiviteter i fremstillingsindustrien fik endnu større betydning end i 2023, hvor deres andel var på 23 %. Endelig tegnede meddelelser vedrørende energi- og transportsektoren sig for henholdsvis 6 % og 5 % af det samlede antal meddelelser i 2024, og andre sektorer 18 tegnede sig for 9 %.

Figur 7 — Sektorfordeling af alle meddelelser i 2024

Kilde: Meddelelser fra medlemsstaterne.

1.3Værdi af udenlandske direkte investeringer meddelt til samarbejdsmekanismen

Hvis man ser på transaktionernes værdi, havde 58 % af de anmeldte udenlandske direkte investeringer en værdi 19 på under 500 mio. EUR, hvilket er en stigning på 5 procentpoint fra 53 % i 2023. 30 % af transaktionerne havde en værdi på 500 mio. EUR og derover (29 % i 2023).

Figur 8 — Værdi pr. meddelt FDI-transaktion i 2024 20

Kilde: Meddelelser fra medlemsstaterne.

1.4Procedure og hurtighed i forbindelse med afslutning af sager om udenlandske direkte investeringer

I overensstemmelse med forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer vurderes FDI-transaktioner, som medlemsstaterne meddeler, af Kommissionen i to faser. Alle meddelte transaktioner gennemgår en foreløbig vurdering ("fase 1"), og kun et begrænset antal går videre til fase 2.

Fase 2 omfatter en mere detaljeret vurdering af sager, der eventuelt kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i mere end én medlemsstat eller skabe risici for projekter eller programmer af interesse for EU. Sager i fase 2 kan afsluttes med en udtalelse fra Kommissionen som fastsat i forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer. Sådanne udtalelser er dog fortrolige i henhold til forordningens artikel 10. Udtalelsen kan: i) indeholde en meddelelse om, at Kommissionen mener, at de udenlandske direkte investeringer sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt i mere end én medlemsstat eller et projekt eller program af interesse for Unionen, og ii) anbefale passende foranstaltninger at tage i betragtning eller iii) dele relevante oplysninger om de udenlandske direkte investeringer, der screenes, for at danne grundlag for den meddelende medlemsstats vurdering og endelige afgørelse.

I 2024 afsluttede Kommissionen 92 % af de 477 sager i fase 1, dvs. inden for 15 kalenderdage efter meddelelsen fra medlemsstaterne, der foretog screeningen (samme andel som i 2023). De resterende 8 % af transaktionerne gik videre til fase 2, og den meddelende medlemsstat blev anmodet om yderligere oplysninger 21 . I 2024 tegnede fem medlemsstater sig for over 66 % af fase 2-sagerne, hvilket svarer til en stigning i forhold til 2023, hvor de fem medlemsstater, som meddelte flest sager, der førte til fase 2 for Kommissionen, tegnede sig for 60 % af fase 2-sagerne. Ligesom i 2023 afgav Kommissionen en udtalelse om færre end 2 % af de meddelte transaktioner.

Figur 9 — Sager afsluttet i fase 1 og fase 2

Kilde: Meddelelser fra medlemsstaterne.

Ved indledningen af fase 2 anmoder Kommissionen om yderligere oplysninger fra den meddelende medlemsstat, som varierer afhængigt af transaktionen og de nærmere oplysninger, der er indsendt med meddelelsen 22 . Disse oplysninger omfatter ofte spørgsmål om investorens hensigter og forretningsplan vedrørende målvirksomheden eller målvirksomhedens kunder i følsomme sektorer. Der anmodes om disse oplysninger, således at det bedre kan vurderes, hvor kritisk målvirksomheden er, og i hvilket omfang den udenlandske investor kan udgøre en potentiel trussel.

I 2024 deltog medlemsstaterne i samarbejdsmekanismen ved bl.a. at stille spørgsmål til ca. 10 % af sagerne og ved at fremsætte bemærkninger til FDI-transaktioner, der fandt sted i en anden medlemsstat. Andelen af sager, som medlemsstaterne fremsatte bemærkninger til, udgør omkring 3 %, hvilket er lidt under andelen på 6 % i 2023 23 . Andelen af medlemsstater, der fremsatte bemærkninger til andre medlemsstater, forblev uændret på omkring en tredjedel 24 .

1.5Vigtigste sektorer for udenlandske direkte investeringer, der er omfattet af Kommissionens detaljerede vurdering af sikkerheden eller den offentlige orden

Den vigtigste sektor i fase 2-sager var fremstillingsindustrien, som tegnede sig for 50 % af alle transaktioner og lå et godt stykke over andelen på 39 % i 2023 (figur 10). Den næststørste sektor var IKT, der tegnede sig for næsten en femtedel af alle fase 2-sager (24 % i 2023). Fase 2-sager om finansielle aktiviteter lå på tredjepladsen med en andel på 8 %, hvilket er uændret i forhold til sidste år.

Figur 10 – Vigtigste målsektorer i fase 2-sager i 2024

Kilde: Meddelelser fra medlemsstaterne.

I betragtning af fremstillingssektorens betydning giver figur 11 et overblik over de faktorer 25 , der blev anvendt til at vurdere den kritiske karakter af fremstillingssektorens transaktioner med hensyn til sikkerhed og den offentlige orden. Den oftest anvendte faktor var, når transaktionen omfattede udenlandske investeringer i kritiske teknologier, hvilket tegnede sig for 49 % af det samlede antal i 2024 (51 % i 2023). Den næstvigtigste faktor, der tegnede sig for en andel på 26 % (34 % i 2023), vedrørte udenlandske direkte investeringer i kritisk infrastruktur efterfulgt af forsyningen af kritiske input med 20 % (13 % i 2023). Endelig tegnede adgangen til følsomme oplysninger (herunder personoplysninger) sig kun for 5 % af det samlede antal, hvilket er en stigning på 3 procentpoint fra 2 % i 2023.

Figur 11 — Faktorer, der fører til fase 2-sager inden for fremstillingsindustrien

Kilde: Meddelelser fra medlemsstaterne.

Hvis man ser nærmere på meddelelser vedrørende kritiske teknologier, der er omfattet af fase 2 (figur 12), tegnede forsvarsrelaterede aktiviteter sig for 37 % af disse tilfælde, en stigning på 11 procentpoint fra 26 % i 2023, efterfulgt af halvledere med 21 % og luft- og rumfartsindustrien med 16 %. Sammenlignet med 2023 er rangordningen for de to sidstnævnte teknologier aftaget, hvor halvledere tegnede sig for 17 %, og luft- og rumfartsindustrien for 22 %. De øvrige kritiske teknologier, herunder kunstig intelligens og robotteknologi, tegnede sig for 26 % af det samlede antal.

Figur 12 — Typer af kritiske teknologier i fase 2-sager

Kilde: Meddelelser fra medlemsstaterne.

1.6Oprindelseslande for de endelige investorer i udenlandske direkte investeringer, der meddeles til samarbejdsmekanismen

Af de 477 sager, der blev meddelt i 2024, var de seks primære oprindelsesjurisdiktioner USA, Det Forenede Kongerige, Kina (herunder Hongkong), Japan, Canada og De Forenede Arabiske Emirater. Sammenlignet med 2023 steg andelen af udenlandske direkte investeringer fra amerikanske investorer, der blev meddelt til samarbejdsmekanismen, betydeligt med 7 procentpoint fra 33 % i 2023 til 40 % af alle transaktioner i 2024. Andelen af investorer fra Det Forenede Kongerige faldt derimod marginalt fra 12 % i 2023 til 11 % i 2024. En anden vigtig udvikling var stigningen i transaktioner fra Kina, hvis andel steg med 50 % fra 6 % i 2023 til 9 % i 2024. Udenlandske direkte investeringer fra Japan lå på fjerdepladsen i 2024, hvad angår det samlede antal transaktioner, med en andel på 4 % (uændret fra 2023). Endelig havde udenlandske direkte investeringer fra investorer i Canada og De Forenede Arabiske Emirater hver en andel på 3 % (et fald fra henholdsvis 5 % og 6 % i 2023).

30 % 26 af de meddelte sager havde oprindelse i andre jurisdiktioner end de seks vigtigste sammenlignet med 2023, hvor denne andel var på 33 %. Dette markerer en svag øget koncentration af investeringer fra de vigtigste oprindelseslande. I 2023 tegnede de seks største investorer sig for 66 % af de meddelte sager mod 70 % i 2024.

Figur 13 — Endelige investorers oprindelsesland i 2024-sager

Kilde: Meddelelser fra medlemsstaterne.

1.7Meddelelser vedrørende flere jurisdiktioner til samarbejdsmekanismen og deres vigtigste sektor

Af alle de sager, der blev meddelt i 2024, vedrørte 19 % af meddelelserne transaktioner, der var genstand for screening i to eller flere medlemsstater (sammenlignet med 29 % i den første årsrapport, 28 % i den anden, 20 % i den tredje og 36 % i den fjerde) 27 . De vigtigste sektorer, der var genstand for disse meddelelser, var: i) fremstillingsindustrien med en andel på 26 % (23 % i 2023), ii) IKT med en andel på 20 % (21 % i 2023), iii) engros- og detailhandel med en andel på 14 % (19 % i 2023), iv) liberale erhverv med en andel på 7 % (13 % i 2023) og v) energi med en andel på 6 % (5 % i 2023) (tabel 1). Bygge- og anlægssektoren og sundhedssektoren tegnede sig for 6 % af transaktionerne med flere jurisdiktioner. Endelig tegnede andre sektorer, herunder transport og vand, sig for 7 % af det samlede antal sager med flere jurisdiktioner.

Tabel 1 — De vigtigste sektorer for FDI-transaktioner med flere jurisdiktioner

1.8Sager, der ikke er givet meddelelse om

Forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at udveksle oplysninger om udenlandske direkte investeringer, der ikke er meddelt til EU's samarbejdsmekanisme, og hvis de andre medlemsstater eller Kommissionen konstaterer risici for sikkerheden eller den offentlige orden, kan der fremsættes bemærkninger eller afgives udtalelse. I 2024 gjorde Kommissionen i begrænset omfang brug af denne procedure til at forhøre sig om transaktioner, der ikke var blevet screenet.

Konklusioner om EU-samarbejdsmekanismen vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer

§Først og fremmest var screening af udenlandske direkte investeringer fortsat et uundværligt redskab til at bidrage til EU's kollektive sikkerhed for så vidt angår investeringer fra tredjelande, der potentielt kan øge risiciene for sikkerheden eller den offentlige orden.

§For det andet er EU-samarbejdsmekanismen om screening af udenlandske direkte investeringer fortsat yderst relevant. Dette afspejles i antallet af meddelelser, som forblev på omtrent samme niveau som i 2023 (477 anmeldelser i 2024 mod 488 i 2023). Samtidig kom 84 % af alle meddelelser fra syv medlemsstater: Spanien, Østrig, Italien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Litauen. Selv om 24 medlemsstater nu har operationelle screeningmekanismer, blev der meddelt transaktioner af 21 af dem (en stigning fra 13 i 2021). Den stigende tendens afspejler et stigende kendskab til samarbejdsmekanismen. Desuden havde medlemsstaterne mulighed for at føre drøftelser på teknisk plan på ekspertgruppemøder om screening af udenlandske direkte investeringer og på det årlige "Screeners' Academy", som den rumænske myndighed for screening af udenlandske direkte investeringer var vært for i 2024.

§For det tredje fungerer EU's samarbejdsmekanisme, på baggrund af Unionens stærke engagement i et åbent investeringsmiljø, fortsat som et begrænset og målrettet redskab i særlige tilfælde, hvor en udenlandsk direkte investering sandsynligvis vil påvirke sikkerheden eller den offentlige orden negativt i Unionen. Af de 477 sager, der blev meddelt i 2024, blev langt størstedelen (92 %) afsluttet i fase 1, (dvs. inden for 15 kalenderdage efter meddelelsen fra de medlemsstater, der foretog screeningen), og kun 8 % af sagerne var genstand for en detaljeret sikkerhedsrisikovurdering foretaget af Kommissionen. I forhold til 2023 forblev denne andel uændret. I 2024, ligesom i 2023, afgav Kommissionen udtalelser om færre end 2 % af disse sager.

§For det fjerde er fremstillingsindustriens førende rolle i fase 2-sager endda steget fra 39 % i 2023 til 50 % i 2024. Når man ser nærmere på de faktorer, der ligger til grund for behovet for de dybdegående sikkerhedsrisikovurderinger i fase 2, viser det sig, at relevansen af målet for "kritiske teknologier" var den faktor, der udløste yderligere vurdering i 49 % af tilfældene (51 % i 2023). Meddelelserne vedrørende kritiske teknologier, der er omfattet af fase 2, viser, at forsvarsrelaterede aktiviteter har fået større betydning og tegnede sig for 37 % af det samlede antal mod 26 % i 2023. Sammenlignet med 2023 overhalede halvledere desuden luft- og rumfartssektoren og lå på andenpladsen med 21 % efterfulgt af luft- og rumfartsindustrien med 16 %.

§Endelig kom de fleste investorer fortsat fra de samme to vigtigste oprindelsesjurisdiktioner: USA og Det Forenede Kongerige tegnede sig for 51 % af alle de investeringer, der blev meddelt til EU's samarbejdsmekanisme. Andelen af amerikanske investorer voksede dog betydeligt fra 33 % i 2023 til 40 % i 2024. Derimod faldt andelen af investorer fra Det Forenede Kongerige en smule fra 12 % i 2023 til 11 % i 2024. En anden bemærkelsesværdig udvikling vedrører investorer fra Kina (og Hongkong), hvis andel steg med 50 % fra 6 % i 2023 til 9 % i 2024. Samtidig tegnede investorer fra Canada og De Forenede Arabiske Emirater sig for en mindre andel af de samlede transaktioner med 3 % hver, hvilket er et fald fra henholdsvis 5 % og 6 % i 2023.

2.De seneste skridt inden for screening af udenlandske direkte investeringer og fremtidsudsigterne: en foreslået revision af forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer

Som led i den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi 28 forelagde Europa-Kommissionen den 24. januar 2024 et lovgivningsforslag om revision af forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer 29 . Forslaget bygger på erfaringerne fra over 1 200 sager om udenlandske direkte investeringer, en OECD-undersøgelse, en tilbundsgående evaluering foretaget af Kommissionen og en særberetning fra Den Europæiske Revisionsret.

Forslaget har til formål at afhjælpe de vigtigste mangler i den nuværende ramme, herunder manglen på screeningmekanismer i alle medlemsstater, lovgivningsmæssig fragmentering og manglen på en standardiseret tilgang til de transaktioner, som alle medlemsstater skal screene. Formålet er at:

§sikre, at alle medlemsstater indfører screeningmekanismer

§indføre et fælles minimalt anvendelsesområde og minimumsharmonisering af nationale mekanismer

§sikre, at investorer i EU, der i sidste ende kontrolleres af enheder uden for EU, er omfattet af screeningens anvendelsesområde

§styrke samarbejdet og forbedre ansvarligheden mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

3.Gennemgang af udgående investeringer — vedtagelse af Kommissionens henstilling (EU) 2025/63

Den 15. januar 2025 vedtog Kommissionen en henstilling om revision af EU's udgående investeringer. Initiativet har til formål at styrke EU's økonomiske sikkerhed, styre fremtidige politiske valg og bygge videre på EU's åbne investeringsmiljø.

Henstillingen vedrører tre teknologiområder af strategisk betydning, der anses for at udgøre en høj grad at potentiel risiko (halvledere, kunstig intelligens og kvanteteknologier), og medlemslandene opfordres til at vurdere risici for den økonomiske sikkerhed, der kan opstå som følge af EU's udgående investeringer. Helt konkret bør medlemsstaterne:

§Gennemgå tidligere og igangværende udgående investeringer foretaget af virksomheder, der er etableret på deres respektive territorier, på de tre teknologiområder.

§Indsamle oplysninger og sammen med Kommissionen vurdere eventuelle potentielle risici og sikkerhedsproblemer i forbindelse med udgående investeringer og overveje passende politiske reaktioner ved udgangen af den foreslåede 15-måneders undersøgelsesperiode. Disse risici kan skyldes lækage af teknologi eller knowhow som led i en udgående investering, der gør det muligt at anvende teknologien til militære eller efterretningsmæssige formål mod EU eller dets medlemsstater eller til at undergrave international fred og sikkerhed.

§Høre og samarbejde med relevante interessenter, herunder erhvervslivet, den akademiske verden og civilsamfundet, for at få et fuldstændigt billede af investeringsmiljøet og de potentielle sikkerhedsrisici.

Henstillingen er baseret på drøftelser med medlemsstaterne i Kommissionens ekspertgruppe om udgående investeringer, der blev nedsat i juli 2023, og den offentlige høring, der blev gennemført efter hvidbogen om udgående investeringer, der blev offentliggjort i januar 2024.

Opfølgning og de næste skridt

Medlemsstaterne skulle udpege et centralt kontaktpunkt senest den 15. marts 2025. På det tidspunkt, hvor denne rapport blev udarbejdet, havde 25 medlemsstater underrettet Kommissionen om myndighederne for den udgående investeringsundersøgelse.

Medlemsstaterne anmodes også om at fremlægge: i) en statusrapport senest den 15. juli 2025 og ii) en omfattende rapport om gennemførelse af denne henstilling og eventuelle identificerede risici senest den 30. juni 2026.

(1)

Transaktioner med udenlandske direkte investeringer kan opdeles i greenfieldinvesteringer og fusioner og overtagelser. Internationale greenfieldinvesteringer indebærer typisk, at der oprettes en ny virksomhed eller etableres faciliteter i udlandet, mens en international fusion eller overtagelse betyder, at ejerskabet af eksisterende aktiver vedrørende en økonomisk aktivitet overdrages til en ejer i udlandet. Fusioner og overtagelser medtages, hvis de indebærer erhvervelse af kapitalandele på over 10 % af kapitalen i en EU-27-virksomhed.

(2)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine gik ind i sit fjerde år i februar 2025. Yderligere geopolitiske spændinger såsom udvidelsen og forværringen af konflikten i Mellemøsten eller truslen om eskalerende globale handelsspændinger udgjorde også risikokilder i 2024.

(3)

De vigtigste offshorefinanscentre efter antal transaktioner i 2024 er (i alfabetisk rækkefølge): Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Caymanøerne, Liechtenstein og Monaco. Den fuldstændige liste over offshorefinanscentre findes f.eks. i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene: Opfølgning af Kommissionens meddelelse "Welcoming Foreign Direct Investment while Protecting Essential Interests" ("Åbenhed over for udenlandske direkte investeringer under samtidig beskyttelse af væsentlige interesser") - (SWD(2019) 108 final af 13.3.2019).

(4)

 De anvendte kategorier henviser til den overordnede struktur i NACE rev. 2, jf.: https://ec.europa.eu/eurostat/web/nace-rev2 .

(5)

Yderligere oplysninger findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(6)

Pr. 16. juni 2025 er de relevante gennemførelsesforordninger for den bulgarske screeningmekanisme endnu ikke blevet vedtaget.

(7)

Liste over screeningmekanismer, som medlemsstaterne har meddelt (dateret den 8. januar 2025):

  https://circabc.europa.eu/rest/download/7e72cdb4-65d4-4eb1-910b-bed119c45d47 .

(8)

     Medlemsstaterne har forskellige screeningprocedurer, der varierer med hensyn til omfang, procestrin, forudgående eller efterfølgende kontrol af støtteberettigelse, tidsfrister for screening osv., som alle afspejles i sagsrapporteringen. Nogle medlemsstater erklærer f.eks., at investeringer ikke opfylder betingelserne, inden der gennemføres en formel screeningprocedure, mens andre først gennemfører en formel screening af investeringer og derefter erklærer, at de ikke opfylder betingelserne. Graferne og tallene i dette kapitel har derfor til formål at afbilde den gennemsnitlige adfærd i medlemsstaternes screeningaktiviteter i rapporteringsåret og er baseret på data, som medlemsstaterne har indberettet.

(9)

     Bemærk, at de indberettede data er stærkt påvirket af, at Sverige indberettede et meget stort antal sager i det første hele driftsår for sin mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer, hvilket langt overstiger det årlige antal sager, der indberettes af andre medlemsstater. Hvis Sverige blev udeladt af beregningen, ville andelen af sager, der formelt blev screenet, være 67 %, og andelen af sager, der ikke krævede formel screening, ville være 33 %.

(10)

Se https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=COM(2024)464&lang=en .

(11)

 I 2023 var denne andel på henholdsvis 69 % og 85 %.

(12)

I henhold til den generelle tilgang blev den primære aktivitetssektor valgt som den ledende indikator. Dette er også i overensstemmelse med oplysningerne i alle sektordiagrammer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne årsrapport.

(13)

Aktiviteter i fremstillingsindustrien omfatter aktiviteter, der udføres af virksomheder, som er involveret i omdannelse af materialer til nye produkter (f.eks. fremstilling af elektrisk udstyr og motorer, industrimaskiner og -udstyr, våben og ammunition samt lægemidler).

(14)

IKT står for informations- og kommunikationsteknologi. Det omfatter aktiviteter, som udføres af virksomheder, der leverer væsentlig infrastruktur og værktøjer til generering, deling og formidling af viden (f.eks. computerprogrammering, softwareudgivelse, databehandling og -hosting, trådløs telekommunikation).

(15)

Engros- og detailhandel omfatter engros- og detailaktiviteter i forbindelse med lægemidler, kemiske produkter, elektronik- og telekommunikationsudstyr og -forsyninger, computere, perifert udstyr og software til computere, metaller og metalholdige malme osv.

(16)

Finansielle aktiviteter omfatter aktiviteter, der udøves af holdingselskaber, fonde eller lignende aktører i den finansielle sektor, som har til formål at erhverve en specifik (egenkapital-)andel eller kontrol med et målselskab (f.eks. fondsforvaltningsaktiviteter, holdingselskabers aktiviteter, finansielle tjenesteydelser og forsikringsaktiviteter).

(17)

Liberale erhverv omfatter advokat- og revisionsfirmaer samt konsulent- og ingeniørvirksomhed (f.eks. hovedkontorsvirksomhed, markedsundersøgelser og opinionsundersøgelser, konsulentvirksomhed samt forskning og eksperimentel udvikling inden for bioteknologi).

(18)

Kategorien "andet" omfatter alle andre sektorer under 5 %, navnlig bygge- og anlægsvirksomhed, sundhed og administrative aktiviteter.

(19)

     Værdien, hvis den foreligger, vedrører den samlede værdi af den transaktion, som den meddelte transaktion var en del af.

(20)

"Ikke tilgængelig/ikke oplyst" omfatter tomme felter, ikke tilgængelige/ikke offentliggjort og ikke relevant (f.eks. fordi en transaktion indebar en omstrukturering eller ingen investering).

(21)

I sådanne tilfælde er fristen for at fremsætte bemærkninger eller afgive en udtalelse 20 kalenderdage efter modtagelsen af de ønskede oplysninger fra den meddelende medlemsstat.

(22)

Meddelelsesformularen: anmodning om oplysninger fra en investor med henblik på meddelelser i henhold til forordningens artikel 6 tjener til at sikre en vis ensartethed og et minimum af oplysninger om transaktionen, investoren og målvirksomheden i meddelelsen i henhold til forordningen. Formularen findes på http://policy.trade.ec.europa.eu/enforcement-and-protection/investment-screening_en.

(23)

Flere lande kan fremsætte en bemærkning om den samme transaktion.

(24)

I de fleste tilfælde, hvor medlemsstaterne havde stillet spørgsmål, afhjalp det svar, de modtog, de potentielle bekymringer, så der ikke blev fremsat bemærkninger.

(25)

Disse faktorer er fastsat i artikel 4 i forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer. For én transaktion kan der anvendes flere faktorer til at vurdere en given udenlandsk direkte investerings kritiske betydning for sikkerheden og den offentlige orden.

(26)

Lande/jurisdiktioner med en ikke ubetydelig andel omfatter Jersey, Indien, Singapore og Schweiz med en andel på 2 % hver. Udenlandske direkte investeringer fra Rusland tegnede sig for en andel på 1 % af de samlede investeringer, der blev meddelt til samarbejdsmekanismen i 2024.

(27)

"FDI-transaktioner med flere jurisdiktioner" henviser i denne forbindelse til FDI-transaktioner, for hvilke målvirksomheden er en koncern med tilstedeværelse i mere end én medlemsstat (og eventuelt også i tredjelande), f.eks. gennem datterselskaber i mere end én medlemsstat. Sådanne aftaler kan meddeles af mere end én medlemsstat, hvis transaktionen falder ind under deres screeningmekanismes anvendelsesområde, og de indleder den formelle screening.

(28)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=celex:52023JC0020 .

(29)

  https://circabc.europa.eu/ui/group/aac710a0-4eb3-493e-a12a-e988b442a72a/library/f5091d46-475f-45d0-9813-7d2a7537bc1f/details?download=true .