En omfattende EU-værktøjskasse til sikker og bæredygtig e-handel

1.Tendenser og udfordringer inden for e-handelsimport

E-handel er blevet en integreret del af, hvordan forbrugerne foretager køb online. 70 % af europæerne køber regelmæssigt produkter online, både fra sælgernes e-butikker og via onlinemarkedspladser 1 . 76 % af forbrugerne mener, at onlinekøb og -salg af produkter og tjenester inden 2030 vil være blandt de vigtigste digitale teknologier i Europa2.

I de senere år har især onlinemarkedspladser oplevet en betydelig vækst, med internationale aktører og også mange europæiske virksomheder, der fremstår som regionale ledere. Tilbud på onlinemarkedspladser omfatter en bred vifte af produkter, der ofte gøres attraktive på grund af deres lave priser og en enkel indkøbsproces med hurtig og billig levering. Onlinemarkedspladser har åbnet op for international handel med forbrugsgoder: De forbinder forbrugerne med en bred vifte af sælgere, fra etablerede mærker til små producenter og nystartede virksomheder i EU og resten af verden. Ofte har de en hybrid forretningsmodel, hvor de ikke kun fungerer som mellemled mellem forbrugere og virksomheder, men også sælger direkte til forbrugerne og understøtter omfattende produktions- og distributionskanaler uden for EU.

E-handel er et område med kommerciel og digital innovation, med personaliserede tilbud og anbefalinger samt AI-baserede optimeringer, markedsføringsløsninger og applikationer til forbrugerne.

Mængden af E-handelsvarer, der importeres direkte af forbrugerne i EU, er steget kraftigt i de seneste år og forventes fortsat at vokse i mængde i et hurtigt tempo, idet de nyder godt af den nuværende afgiftsfritagelse for forsendelser af lav værdi (op til 150 EUR). Ifølge EU's overvågningsdata blev 4,6 mia. af sådanne varer af lav værdi importeret til EU i 2024. Dette er næsten det dobbelte af det antal, der blev registreret i 2023 (2,4 mia.), og mere end en tredobling siden 2022 (1,4 mia.). Det svarer til op til 12 millioner små varer pr. dag.

I 2024 kom 91 % af alle e-handelsforsendelser til en værdi af op til 150 EUR, der kom ind i EU, fra Kina, og mængden af disse blev mere end fordoblet mellem 2023 og 2024 – fra 1,9 mia. til 4,17 mia. varer. Denne stigning falder sammen med den ekstremt hurtige vækst på visse onlinemarkedspladser. Navnlig Temu og SHEIN er vokset eksponentielt på EU-markedet og er i løbet af få måneder i 2024 nået op på over 75 mio. brugere i EU. Som følge af omfattende onlinereklamer, lave priser og ultrahurtig levering har udbuddet af varer af lav værdi gennem sådanne onlinemarkedspladser til gengæld skabt stor efterspørgsel.

Den hurtige stigning i den import, der sendes direkte til forbrugerne, skaber betydelige udfordringer, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, navnlig når importerede produkter ikke overholder EU-retten. F.eks. blev ca. halvdelen af de forfalskede produkter, der blev beslaglagt ved EU's grænser, og som krænkede SMV'ers intellektuelle ejendomsrettigheder, købt online 2 .

Den stigende mængde produkter, der er usikre, varemærkeforfalskede eller på anden måde ikke opfylder kravene, fører til alvorlige sikkerheds- og sundhedsrisici for forbrugerne, har en ikke-bæredygtig indvirkning på miljøet og giver næring til illoyal konkurrence for lovlige virksomheder, hvilket har en betydelig indvirkning på EU's konkurrenceevne i forskellige sektorer. Det store antal produkter, der importeres direkte af forbrugerne i EU, lægger også et uholdbart pres på myndighederne.

1.1.Sikkerhed og produktoverensstemmelse

Farlige, varemærkeforfalskede eller på anden måde ikke-overensstemmende produkter påvirker den enkeltes dagligdag. Forbrugerne anser selv tilstedeværelsen af upålidelige onlinesælgere som en de største udfordringer online, der har den største personlige indvirkning på dem 3 . Der er alvorlige risici for deres helbred og sikkerhed, herunder børns sikkerhed, i betragtning af deres særlige behov og sårbarheder.

Ifølge Eurobarometerdata køber europæerne for det meste tøj, sko, tilbehør, men også kosmetik og skønhedsprodukter online 4 . Hvis sådanne produkter ikke overholder EU-reglerne eller gældende national lovgivning, kan der være alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, f.eks. som følge af skadelige stoffer i legetøj eller kosmetik, mængden af kemikalier i tøj eller møbler, eller på grund af forfalskede lægemidler, ulovlige (syntetiske) stoffer og nye psykoaktive stoffer samt muskelopbyggende steroider og potensmidler.

Der er også direkte trusler mod sikkerheden: Kriminelle udnytter de store mængder af e-handelsvarer, der importeres, til at distribuere ulovlige varer såsom ulovlige (syntetiske) narkotika og narkotikaprækursorer, sprængstoffer, skydevåben eller 3D-printede våben og dele. De distribuerer dem ofte i små pakker, der sælges på det grå og mørke net, og nogle gange gennem åbne onlinemarkedspladser. Det er vigtigt at tackle e-handel som en distributionskanal for kriminelle for effektivt at kunne gribe ind over for nye sikkerhedstrusler.

1.2.Bæredygtighedsaspekter

Stigningen i den e-handelsimport, der sendes direkte til forbrugerne, har også meget alvorlige skadelige virkninger på klimaet og miljøet. Ekstremt lave detailpriser på nogle produkter, der sælges online, afspejler ikke de bredere miljøomkostninger, der er forbundet med produktionen, den direkte forsendelse og produktets samlede livscyklus.

Miljøomkostningerne omfatter også øget forurening og klimapåvirkning fra anvendelsen af visse materialer eller energi fra fossile brændstoffer i produktionen af varer. Desuden er sådanne varer ofte af lav kvalitet, hvilket betyder, at de ikke er energieffektive, ikke holder længe og ikke let kan repareres.

Disse produkter sendes ofte til forbrugerne som individuelle forsendelser. CO2-fodaftrykket fra denne praksis er betydeligt. Det forstærkes også af produkternes korte levetid, handelspraksis såsom fast fashion, potentielle returneringer af produkterne og store mængder returnerede eller usolgte produkter, der destrueres.

Ved slutningen af deres korte levetid skaber selve de produkter, der ikke opfylder kravene, og deres emballage problemer for affaldshåndteringen. Det er sandsynligt, at der ikke er blevet betalt gebyrer til dækning af omkostningerne ved affaldsbehandling, og at disse produkter ofte ikke kan genanvendes på grund af de materialer, de er fremstillet af.

1.3.Illoyal konkurrence og tab af konkurrenceevne

Væksten i den e-handelsimport, der sendes direkte til forbrugerne, har også øget konkurrencen, herunder mellem EU-sælgere og sælgere uden for EU, som målretter deres tilbud mod forbrugere i EU. Denne konkurrence kan imidlertid blive uretfærdig og hindre lige konkurrencevilkår for lovlige virksomheder. Hvis nogle sælgere ikke overholder EU's produktsikkerheds- og forbrugerbeskyttelseskrav, undgår de omkostninger til sikring af den nødvendige kvalitet, materialesikkerhed og korrekt registrering og rapportering. Dette gælder også for virksomheder, der ikke anvender EU's miljøstandarder eller omgår bidrag til affaldshåndtering. Sælgere, der overholder kravene, pådrager sig imidlertid disse omkostninger som følge af et omfattende juridisk miljø og stilles i en økonomisk ufordelagtig situation i forhold til forhandlere, der ikke følger reglerne.

Dertil kommer, at der er direkte tab for lovlydige virksomheder. Når en SMV er offer for f.eks. varemærkeforfalskning eller piratkopiering, har den en 34 % lavere chance for at overleve end SMV'er, der ikke har oplevet nogen krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder 5 . Dette resulterer i store tab for forskellige industrigrene: Tøjindustrien mister næsten 12 mia. EUR i årlig omsætning (5,2 % af omsætningen), kosmetikindustrien 3 mia. EUR (4,8 % af omsætningen) og legetøjsindustrien 1 mia. EUR (8,7 % af omsætningen) 6 .

Dertil kommer, at sælgere af varer fra lande uden for EU er fritaget for told 7 , når varer med en værdi på op til 150 EUR (dvs. varer af lav værdi) sendes direkte til forbrugere i EU. Tøj er et rammende eksempel på dette misforhold: Over denne deklarerede værdi pålægges der en importtold på 12 % af varernes værdi. Sådanne varer købes massivt på markedspladser med hurtig vækst såsom AliExpress, Temu og SHEIN, men de er også tilgængelige på andre markedspladser samt i direkte sælgeres e-butikker.

1.4.EU har en omfattende retlig ramme

EU har et omfattende regelsæt, der regulerer hele livscyklussen for et produkt, der importeres til EU, og definerer de involverede aktørers ansvar. Flere retsakter er for nylig blevet ajourført, og der forhandles i øjeblikket om andre ændringer, navnlig vedrørende told og miljøbeskyttelse.

Sælgere af produkter fra lande uden for EU, som sender deres produkter direkte til forbrugerne i EU, er generelt ansvarlige for at sikre, at de produkter, de markedsfører i EU, er lovlige. Disse skal f.eks. overholde produktsikkerhedslovgivningen, forbrugerbeskyttelsesreglerne og alle andre forpligtelser, der er baseret på EU-lovgivning eller national lovgivning. For de fleste forbrugerprodukter kræves det også, at sælgerne har en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, hvilket gør det lettere at håndhæve EU-lovgivningen 8 .

Alle sælgere skal også opfylde kravene om udvidet producentansvar (EPR) ved at bidrage finansielt til håndteringen af deres produkter, når de bliver til affald. Dette omfatter elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og emballage. Med vedtagelsen af det ændrede affaldsrammedirektiv 9 bør dette udvides til at omfatte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj.

Onlinemarkedspladser, uanset om de er etableret i EU eller ej, er ansvarlige, hvis de ikke opfylder deres specifikke forpligtelser som formidlere i forbindelse med salg af varer, navnlig i henhold til forordningen om digitale tjenester 10 , samt i henhold til andre love såsom forordningen om produktsikkerhed i almindelighed 11 , når det drejer sig om usikre produkter, direktivet om miljøvenligt design 12 , forordningen om energimærkning 13 14 , forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger 15 , forordningen om markedsovervågning 16 , og EU's forbrugerbeskyttelsesregler, når de er rettet mod EU's forbrugere. De største platforme, der betegnes som "gatekeepere" 17 i henhold til forordningen om digitale markeder, skal også overholde en række regler for, hvad de må og ikke må, vedrørende deres markedsadfærd 18 .

Under visse omstændigheder kan markedspladser også holdes ansvarlige for salg af ikke-overensstemmende eller farlige produkter. De er fritaget for ansvar for sælgernes ulovlige adfærd, men kun på visse betingelser – hvis de ikke er klar over ulovligheden af det indhold, de hoster, eller hvis de, når de får en sådan faktisk viden, handler hurtigt for at fjerne produktet. Under alle omstændigheder finder fritagelsen for betinget ansvar kun anvendelse, når markedspladsen formidler salget af et produkt, hvilket ikke er tilfældet, f.eks. når sælgeren handler under markedspladsens kontrol eller myndighed. Markedspladser kan også holdes ansvarlige for overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen, når de præsenterer sælgernes tilbud på en måde, der kan få en forbruger til at tro, at produktet udbydes af markedspladsen selv.

2.EU er godt rustet til at tackle udfordringen, men har brug for en holistisk og velkoordineret tilgang

Europa er godt rustet til at tackle udfordringerne i forbindelse med e-handelsimport, der sendes direkte til forbrugerne. Der skal dog gøres mere for at sikre, at EU-reglerne anvendes korrekt, og for at sikre, at håndhævelsessystemet er effektivt og modstandsdygtigt og ikke overvældes af mængden af varer af lav værdi, der sælges online, og som oversvømmer markedet.

Med denne meddelelse fremlægger Kommissionen en holistisk tilgang til håndtering af de risici og forvridninger, der opstår som følge af den store importmængde af sådanne produkter. Denne tilgang skal være omfattende og indeholde et velkoordineret sæt foranstaltninger, der navnlig samler EU-institutionerne, medlemsstaterne og alle nationale kompetente myndigheder.

For det første foreslår Kommissionen en række strukturelle ændringer af de lovgivningsmæssige rammer med særlig fokus på toldreformen og miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen opfordrer medlovgiveren til hurtigt at vedtage forslaget til toldreform og indleder hermed overvejelser om, hvordan de foreslåede foranstaltninger kan styrkes yderligere med supplerende støtte til toldmyndighederne, f.eks. gennem et nyt ikkediskriminerende håndteringsgebyr for varer, der importeres til EU direkte til forbrugerne. (Afsnit 2.1 .1). Hvad angår miljøbeskyttelse, vil Kommissionen støtte udrulningen af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og den effektive anvendelse af de eksisterende regler om udvidet producentansvar. Kommissionen opfordrer medlovgiveren til at vedtage den målrettede revision af affaldsrammedirektivet og vil foreslå yderligere lovgivning, ikke mindst gennem retsakten om cirkulær økonomi. (Afsnit 2.1.2 ).

Kommissionen understreger endvidere koordinerede håndhævelsesforanstaltningers høje prioritet hvad angår stigningen i farlige, varemærkeforfalskede eller på anden måde ikke-overensstemmende produkter, der sælges online og importeres til EU. Det kræver fuld udnyttelse af EU's ambitiøse lovgivningsmæssige ramme og skal koordineres godt mellem toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og andre kompetente nationale myndigheder. Kommissionen fremlægger specifikke skridt til at sikre et effektivt samarbejde og målrettede foranstaltninger. (Afsnit 2.2 ).

Desuden har Europa verdens mest robuste lovgivningsmæssige ramme for den måde, hvorpå produkter præsenteres for forbrugerne online, og for at fastsætte klare ansvarsområder for onlinemarkedspladser. Som understreget i formandens politiske retningslinjer 19 , er hurtighed, sammenhæng og forenkling afgørende, ikke mindst for at skabe lige vilkår for mindre virksomheder og opretholde en forholdsmæssig reguleringsmæssig byrde. Kommissionen vil fokusere på en robust håndhævelse af og komplementaritet mellem digitale regler, understøttet af velkoordinerede foranstaltninger på tværs af alle kompetente myndigheder. (Afsnit 2.3 ).

Dertil kommer, at digitale værktøjer kan være vigtige katalysatorer for at nå målene i denne meddelelse. Kommissionen bebuder foranstaltninger til støtte for en moderne og modstandsdygtig tilsynsværktøjskasse, navnlig gennem anvendelse af det digitale produktpas, AI-værktøjer til afsløring af ulovlige varer og fælles databaser. (Afsnit 2.4 ).

Ikke mindst er bevidstgørelse og uddannelsesindsats afgørende for at styrke og beskytte forbrugerne, herunder mindreårige, og hjælpe lovlige virksomheder med at tilbyde produkter, der opfylder kravene, i EU. (Afsnit 2.5 ).

Endelig skal sådanne foranstaltninger ledsages af dialog med internationale partnere og tredjelande, som de importerede produkter har oprindelse i. Desuden vil Kommissionen fortsætte overvågningen af handelspraksis i tredjelande og er fortsat på vagt over for illoyal handelspraksis. (Afsnit 2.6 ).

2.1.Strukturreformer til begrænsning af import af produkter, der ikke opfylder kravene, og til beskyttelse af miljøet

2.1.1.Toldreformpakken

Den kraftige stigning i e-handelsimporten, der sendes direkte til forbrugerne i EU, som bliver importører i toldøjemed, er ikke blevet modsvaret af en øget håndteringskapacitet ved grænsen. I 2024 var myndighederne i kun seks medlemsstater 20 ansvarlige for at føre tilsyn med 89 % af de direkte importerede varer, der sælges online. Mens toldmyndighederne er den første forsvarslinje ved grænsen mod import af ikke-overensstemmende og potentielt farlige produkter, kæmper de med selve mængden af e-handelsimport, som allerede tegner sig for over 97 % af alle indførselsanmeldelser 21 . Det er ved at blive tydeligt, at de nuværende toldprocesser og -værktøjer ikke længere er egnede til formålet, og at de tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige til effektivt at håndtere den store mængde pakker, der genereres af e-handelsstrømme.

I maj 2023 foreslog Kommissionen en ambitiøs toldreformpakke 22 , herunder i) en ny EU-toldkodeks, ii) et forslag 23 om at fjerne afgiftsfritagelsen på 150 EUR for import og indføre en forenklet toldbehandling for forsendelser af lav værdi, og iii) et momsforslag 24 om at udvide anvendelsesområdet for en "one-stop-shop for import" (IOSS) til at omfatte alle varer uanset deres værdi.

Forslagene har til formål strukturelt at forbedre EU's toldmyndigheders kapacitet til at føre tilsyn med og kontrollere strømmen af varer, der indføres i og forlader toldunionen, begyndende med produkter, der sælges online og sendes direkte til forbrugerne. De nationale toldmyndigheder vil blive støttet af en ny EU-Toldmyndighed (EUCA), som skal drive et EU-tolddatacenter. 

EU-tolddatacenteret vil give et elektronisk miljø for EU, hvor erhvervsdrivende kan rapportere til toldmyndighederne, og som vil integrere data fra andre myndigheder. Det vil muliggøre en risikostyringskapacitet på EU-niveau. EUCA vil kunne screene varerne på grundlag af disse oplysninger, identificere potentielle risici, allerede inden varerne læsses til transport eller inden deres fysiske ankomst til EU, og fremsætte kontrolanbefalinger til medlemsstaterne. Dette vil gøre det muligt for toldmyndighederne at få et fuldstændigt overblik over forsyningskæderne og foregribe kontrol af import og eksport. Som følge heraf vil håndhævelsen af overholdelsen af produktkravene blive mere målrettet og effektiv. EU-tolddatacenteret vil give mulighed for øget samarbejde med andre myndigheder gennem dataudveksling og dermed lette koordineret kontrol.

Med forslagene tilpasses moms- og toldreglerne, og det fastslås, at onlinemarkedspladser og sælgere, der er registreret i IOSS, bliver "anset for at være importør" og opkræver den relevante told og moms, sikrer, at varer, der indføres i toldområdet, opfylder andre EU-krav, og leverer dataene til toldmyndighederne på salgstidspunktet forud for varernes ankomst til EU's grænse. I 2024 tegnede IOSS-indehavere sig for 92 % af importen af varer med en værdi op til 150 EUR. Derudover vil IOSS-indehavere indberette alle deres EU-salg til EU-tolddatacenteret og blive overvåget af deres registreringsmedlemsstat (i modsætning til 27 potentielle destinationsmedlemsstater), både til moms- og toldformål.

Kommissionen opfordrer medlovgiveren til hurtigt at vedtage forslaget til toldreform og er parat til at samarbejde med medlovgiveren om at undersøge yderligere foranstaltninger til bedre håndtering af den overvældende mængde småforsendelser og yde støtte til toldmyndighederne. 

For det første er Kommissionen villig til sammen med medlovgiverne at undersøge indførelsen af et ikkediskriminerende håndteringsgebyr på e-handelsvarer, der importeres i EU direkte til forbrugerne, for at afhjælpe de stigende omkostninger ved at overvåge, at sådanne forsendelser overholder EU-reglerne. Et sådant håndteringsgebyr bør give mulighed for at internalisere en betydelig eksternalitet ved denne nye forretningsmodel, dvs. behovet for en anderledes, intensiveret tilgang til at sikre overholdelse for enorme mængder af individuelle pakker, hos de detailhandlere og formidlere, der drager fordel heraf. Et sådant håndteringsgebyr bør således pålægges importøren, dvs. onlinedetailhandleren eller formidleren, og ikke forbrugerne på det tidspunkt, hvor den importerede pakke leveres.

Derudover bør erfaringerne fra de risici, der er identificeret i det prioriterede kontrolområde 25 , overvejes, samt om EUCA kan støtte mere effektiv toldkontrol i overensstemmelse med sin mission med hensyn til operationel støtte til medlemsstaternes toldmyndigheder. Med henblik herpå skal EUCA være tilstrækkeligt udstyret med hensyn til operationel kapacitet til at imødekomme e-handelsbehovene for at øge overholdelsen af de varer, der importeres via e-handel.

I lyset af den enorme stigning i mængderne på kort tid, som fortsat vokser og ikke viser tegn på at aftage, er Kommissionen parat til at samarbejde med medlovgiverne om at "fremrykke" toldreformen til 2026, herunder forberedelsen af oprettelsen af EUCA og forberedelserne til EU-tolddatacenteret under behørig hensyntagen til de finansielle begrænsninger i den nuværende flerårige finansielle ramme.

2.1.2.Klare regler og ansvarlig praksis til beskyttelse af miljøet

Det er også nødvendigt, at EU intensiverer sin indsats for at mindske klima- og miljøpåvirkningerne af import af lavværdiprodukter, der sendes direkte til forbrugerne.

EU's krav til miljøvenligt design og energimærkning tilskynder producenterne til at innovere og levere mere effektive produkter, sætter forbrugerne i stand til at træffe informerede valg og bidrager til at reducere det samlede energiforbrug og de samlede emissioner. Det anslås, at mere end 10 mia. EUR i fordele går tabt hvert år på grund af manglende overholdelse 26 .

Der vil blive indført mere ambitiøse bæredygtighedskrav for produkter, der markedsføres i EU, i henhold til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter 27 . Den første arbejdsplan for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er planlagt til april 2025 og vil fastlægge prioriterede produktgrupper for vedtagelsen af bæredygtighedskrav, herunder aspekter vedrørende bæredygtige leverings- og returtransportmuligheder. Den vil i juli 2025 blive efterfulgt af regler om destruktion af usolgte forbrugerprodukter, herunder om forbud mod destruktion af usolgte tekstiler og usolgt fodtøj. Tekstiler vil være blandt de første produktgrupper, der behandles i en delegeret retsakt.

Kravene til udvidet producentansvar er medtaget i forordningen om emballage og emballageaffald 28 , forordningen om batterier og udtjente batterier 29 , i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr 30 og i forordningen om fluorholdige drivhusgasser 31 . Kommissionen opfordrer medlovgiveren til hurtigt at vedtage den målrettede revision af affaldsrammedirektivet, som navnlig indfører krav om udvidet producentansvar for tekstiler og fodtøj.

Den målrettede revision af affaldsrammedirektivet vil sammen med den kommende delegerede retsakt under forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter om bæredygtighedskriterier for tekstiler fastlægge de nødvendige elementer for miljøgradueringen af de finansielle bidrag fra de aktører, der markedsfører tekstiler, til ordninger for udvidet producentansvar: Jo større bæredygtigheden er, desto lavere vil gebyrerne være. E-handelsaktører fra lande uden for og inden for EU vil være underlagt de samme regler med lige vilkår og de samme incitamenter til at bringe mere bæredygtige produkter i omsætning på EU-markedet.

Kommissionen planlægger at foreslå en lov om cirkulær økonomi og vil i denne forbindelse undersøge mulighederne for yderligere at udvikle ordninger for udvidet producentansvar, herunder en kvikskranke til registrering af producenter, yderligere harmonisering af EU-reglerne og udvidelse af ordningerne for udvidet producentansvar til at omfatte andre produktkategorier. I arbejdet hen imod forslaget til en lov om cirkulær økonomi vil Kommissionen lægge særlig vægt på foranstaltninger til effektiv håndhævelse på stedet.

Krav, der gælder for produkter, emballage og affaldshåndtering, bør håndhæves effektivt, også når varer bringes i omsætning via e-handel. Til dette kræves der et stærkt netværk af miljøhåndhævere i hele EU, herunder inspektører og politi. Håndhævelsesindsatsen og samarbejdet mellem de europæiske håndhævende myndigheder bør intensiveres.

Kommissionen vil undersøge, hvordan det kan sikres, at forbuddet mod destruktion af visse forbrugerprodukter og de dermed forbundne gennemsigtighedsforpligtelser i forbindelse med e-handel anvendes effektivt, herunder af platforme i tredjelande. Den vil også hjælpe medlemsstaterne og de erhvervsdrivende med at sikre, at varemærkeforfalskede varer kun bortskaffes som en sidste udvej, idet der i stedet fokuseres på forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse 32 .

2.2.Målrettede foranstaltninger: øget koordineret kontrol af importerede varer

Som en umiddelbar prioritet vil Kommissionen støtte en række målrettede aktioner, der udnytter flere myndigheders kapacitet til koordineret håndhævelse af alle de relevante EU-regler, hvilket skal føre til øjeblikkelige resultater samt yderligere indsamling af dokumentation og vedvarende bestræbelser på at sikre overholdelse på lang sigt.

2.2.1.Prioriteret toldkontrolområde for kortsigtede resultater og koordinerede håndhævelsesforanstaltninger

Kommissionen vil koordinere toldkontrollen inden for et prioriteret kontrolområde 33 fokuseret på produkter fra tredjelande med betydelige sikkerhedsrisici og risiko for manglende overholdelse, der købes via onlinemarkedspladser og sendes direkte til forbrugere i EU 34 . 

Under denne tidsbegrænsede foranstaltning vil toldmyndighederne i samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og andre kompetente myndigheder intensivere importkontrollen af disse produkter for at vurdere deres sikkerhed og overensstemmelse med lovgivningen om det indre marked, afsløre potentiel handel med ulovlige og farlige varer og udveksle oplysninger om manglende overholdelse.

Det umiddelbare formål er at afhjælpe den manglende overholdelse og sikre, at disse farlige produkter og produkter, der ikke opfylder kravene, ikke bringes i omsætning, samt at afskrække kriminelle organisationer fra at anvende e-handel som en handelsrute. Foranstaltningen skal indsamle yderligere dokumentation om de produkter og erhvervsdrivende, der ikke opfylder kravene. Foranstaltningen bør straks føre til resultater med hensyn til at afhjælpe den manglende overholdelse og sikre, at disse farlige produkter og produkter, der ikke opfylder kravene, ikke bringes i omsætning.

Engagement og koordinering mellem myndighederne vil være nøglefaktorer for, at det prioriterede kontrolområde bliver vellykket. Toldmyndighederne vil målrette og suspendere frigivelsen af de relevante sendinger. Markedsovervågningsmyndighederne afgør som eksperter på deres respektive produktområder og om nødvendigt sammen med andre specialiserede myndigheder, om de kontrollerede produkter er i overensstemmelse med al relevant lovgivning. Alle eksisterende værktøjer og systemer skal anvendes på en koordineret måde til at udvælge sendinger, behandle sager, fastslå manglende overholdelse og foretage efterfølgende vurderinger 35 . På grundlag af risikoanalysen af disse resultater vil den fremtidige kontrol løbende blive intensiveret for visse erhvervsdrivende, varer eller handelsstrømme, alt efter hvad der er relevant. Jo højere graden af manglende overholdelse er, desto større bør graden af årvågenhed være i de efterfølgende faser for at styrke håndhævelsen og afskrækkelsen og dermed bidrage til lige vilkår for virksomheder, der pådrager sig omkostningerne i forbindelse med overholdelse.

Hvis den erhvervsdrivende har undladt at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende foranstaltninger for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør, og den manglende overensstemmelse synes at være systematisk, opfordres markedsovervågningsmyndighederne til at gøre brug af de tilgængelige korrigerende midler i henhold til markedsovervågningsforordningen, herunder tilbagetrækning og tilbagekaldelse af produkter, forbud mod, at de gøres tilgængelige på markedet, samt pålæggelse af sanktioner, der også afspejler den manglende overensstemmelses systematiske karakter 36 .

Denne indsats inden for det prioriterede kontrolområde vil blive støttet af Toldekspertgruppen 37 , i tæt samarbejde med de kompetente markedsovervågningsmyndigheder og det nye eksperthold i EU's toldalliance for grænser (EUCABET).

Sideløbende hermed fortsættes foranstaltninger som dem, der er truffet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig for at bekæmpe svigmønstre inden for e-handel, såsom misbrug af regler i forbindelse med IOSS.

På mellemlang sigt bør de kendsgerninger og den dokumentation, der indsamles i forbindelse med det prioriterede kontrolområde, deles på tværs af en bredere vifte af myndigheder og støtte koordinerede håndhævelsesforanstaltninger mellem toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder, miljømyndigheder, forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og myndigheder med ansvar for digitale tjenester. Det prioriterede kontrolområde kan navnlig støtte håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester og tiltag fra forbrugersikkerhedsnetværket.

Resultaterne fra det prioriterede kontrolområde bør også indgå i det tredje flerårige arbejdsprogram for instrumentet for toldkontroludstyr 38 , som planlægges vedtaget i 2025, herunder en særlig indkaldelse vedrørende e-handel med et budget på 100 mio. EUR 39 .

Kommissionen opfordrer alle medlemsstater til at deltage i det prioriterede kontrolområde og vil offentliggøre en rapport om de indhøstede erfaringer og resultater.

2.2.2.Fælles håndhævelsesaktioner vedrørende produktsikkerhed, bekæmpelse af varemærkeforfalskning og forbedring af sikkerheden

Forordningen om markedsovervågning og forordningen om produktsikkerhed i almindelighed giver markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne de nødvendige håndhævelsesbeføjelser, herunder med hensyn til produkter, der sælges online. De kan f.eks. udstede påbud om fjernelse af farlige produkter eller produkter, der ikke opfylder kravene, fra onlinebutikker og onlinemarkedspladser. De undersøgte produkter og de tilhørende foranstaltninger skal meddeles i informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS), og medlemsstaterne skal underrette om de foranstaltninger, der træffes vedrørende usikre produkter, i EU Safety Gate, fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger om farer i forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder, der forvaltes af Kommissionen 40 .

På grundlag af de første erfaringer med det prioriterede kontrolområde vil Kommissionen iværksætte en særlig koordineret aktivitet vedrørende produktsikkerhed, der er åben for alle medlemsstater, med henblik på at forbedre strukturelt samarbejde mellem told- og markedsovervågningsmyndigheder for så vidt angår produkter eller produktkategorier, der sælges online, og i fællesskab vurdere risiciene og identificere passende korrigerende foranstaltninger. Desuden vil Kommissionen i 2025 foreslå, at der inden for rammerne af Forbrugersikkerhedsnetværket gennemføres fælles produktprøvningsaktiviteter, som også vil give markedsovervågningsmyndighederne mulighed for at udtage prøver af produkter online under en skjult identitet. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at tage aktivt del i disse aktiviteter.

I andet kvartal af 2025 vil Forbrugersikkerhedsnetværket udføre sin første produktsikkerhedsundersøgelse 41 for at kontrollere og håndhæve overholdelsen af produktannoncer i de produktkategorier, der oftest bestilles online. Ved hjælp af EU's eSurveillance-værktøj, som Kommissionen stiller til rådighed, vil myndighederne fokusere på fuldstændigheden af sikkerhedsoplysningerne i en produktannonce, herunder oplysninger om den ansvarlige person i EU, og på afsløring af produkter, der allerede er anmeldt til EU Safety Gate.

Kommissionen arbejder også på at styrke det europæiske netværk af toldlaboratorier (CLEN) 42 , som er afgørende for at støtte markedsovervågnings-, sundheds- og toldmyndighedernes arbejde. Netværket er også ved at oprette EU-prøvningsfaciliteter i henhold til markedsovervågningsforordningen for at øge produktprøvningskapaciteten for markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne 43 .

Blandt de nye tiltag mod varemærkeforfalskede og andre ulovlige produkter støtter Kommissionen forberedelserne til den nye europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) for 2026 til 2029. Den bør fungere som løftestang for koordineringen mellem retshåndhævende myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og anklagere, med henblik på at bekæmpe skadelige, ikke-overensstemmende og ulovlige produkter, der har forbindelse til kriminelle aktiviteter. Dertil kommer, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) fortsætter med at undersøge svigagtig import via e-handel af varemærkeforfalskede varer, der er skadelige for forbrugernes sundhed og sikkerhed.

Kommissionen støtter også europæisk innovation (konsortier af europæiske innovatorer, industri og myndigheder) med henblik på at udvikle innovative europæiske teknologier til sikring af e-handel 44 .

2.3.Stærk håndhævelse af EU-lovgivningen om beskyttelse af forbrugere online

EU har et omfattende sæt regler, der er enestående i verden, til at beskytte forbrugerne online og fastsætte meget klare ansvarsområder for onlinemarkedspladser. Håndhævelsen af gældende EU-ret om forbrugerbeskyttelse samt den nye retsakt om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder har høj prioritet for Kommissionen. Koordinerede tiltag og et tæt samarbejde er afgørende – på tværs af myndigheder og alle interessenter, som det fremgår af nylige undersøgelser 45 , sammen med rammer såsom EU's værktøjskasse til bekæmpelse af varemærkeforfalskning 46 .

2.3.1.Onlinemarkedspladsernes ansvar: Forordningen om digitale tjenester

Forordningen om digitale tjenester fastsætter EU-dækkende regler for onlineformidlere, herunder for onlinemarkedspladser, der forbinder sælgere med forbrugere. Reglerne har til formål at sikre, at erhvervsdrivende kun kan sælge produkter på onlinemarkedspladser, der opfylder de relevante produktsikkerhedskrav og andre krav.

Onlinemarkedspladser har en forpligtelse til at bekæmpe ulovlige varer, der udbydes via deres tjeneste. Dette omfatter f.eks. en forpligtelse til at indføre brugervenlige anmeldelses- og klagemekanismer, en forpligtelse til at samarbejde med pålidelige indberettere, et forbud mod mørke mønstre, regler om reklame og detaljerede gennemsigtighedsforpligtelser, herunder hvordan produkter anbefales til forbrugerne.

De har også en "kend din erhvervskunde"-forpligtelse, der bør afholde sælgere, som ikke overholder reglerne, fra at tilbyde deres produkter i EU via markedspladser og yde praktisk støtte til opsporing af erhvervsdrivende, der ikke anvender EU-reglerne. I praksis skal markedspladser indsamle oplysninger om erhvervsdrivende, før de tilbyder deres produkter på platformen. Dette omfatter f.eks. den erhvervsdrivendes identitet og kontaktoplysninger, oplysninger om deres betalingskonto, deres handelsregistreringsoplysninger og en selvcertificering, der forpligter den erhvervsdrivende til kun at tilbyde produkter, som overholder EU-reglerne. Senest den 17. februar 2025 bør markedspladserne have gjort deres bedste for at indsamle og vurdere oplysningerne fra de erhvervsdrivende, der allerede er til stede på deres platform, et år i forvejen, dvs. den 17. februar 2024. De skal løbende anmode om oplysningerne og foretage lignende kontroller for alle erhvervsdrivende, der tilslutter sig platformen, før de kan tilbyde produkter i EU.

I sin tilsynsrolle er Kommissionen særlig opmærksom på anvendelsen af denne forpligtelse som et vigtigt instrument til at afskrække useriøse sælgere, der bevæger sig på kanten af loven, fra at henvende sig til forbrugere i EU. De oplysninger, der indsamles fra den erhvervsdrivende, er afgørende for forbrugerne, men også for platformens egne korrigerende foranstaltninger, f.eks. ved at suspendere erhvervsdrivende, der gentagne gange tilbyder ulovlige varer. Desuden kan den også være til gavn for de kompetente myndigheder, f.eks. i forbindelse med tilsyn med produktsikkerhedsregler. Forordningen om digitale tjenester letter håndhævelsen af påbud udstedt af kompetente retslige eller administrative myndigheder om at fjerne ulovligt indhold, herunder ulovlige produkter, der tilbydes af sælgere.

Markedspladser skal også sikre "indbygget overholdelse", dvs. at deres grænseflade skal gøre det muligt for erhvervsdrivende at give alle de krævede oplysninger forud for aftaleindgåelsen og andre oplysninger om overholdelse og produktsikkerhed i henhold til gældende EU-ret. De skal også informere forbrugerne, hvis de har købt et ulovligt produkt gennem deres tjeneste.

25 onlineplatforme, herunder flere onlinemarkedspladser 47 , blev udpeget af Kommissionen som meget store onlineplatforme og søgemaskiner 48 efter at have nået mere end 45 mio. gennemsnitlige månedlige modtagere i EU. De skal indføre robuste foranstaltninger til at vurdere og afbøde de risici, der er forbundet med deres tjenesters udformning, funktion og anvendelse. Dette omfatter behovet for at vurdere og afbøde risici i forbindelse med udbredelsen af varer, der ikke opfylder kravene, risici i forbindelse med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU eller risici i forbindelse med folkesundheden, mindreårige og enkeltpersoners fysiske trivsel.

Kommissionen betragter håndhævelsesforanstaltninger i forbindelse med sådanne risici på udpegede onlinemarkedspladser som en høj prioritet og styrker samarbejdet og koordineringen med de nationale kompetente myndigheder.

Kommissionen har iværksat efterforskningsforanstaltninger i henhold til forordningen om digitale tjenester i forbindelse med SHEIN 49 og Amazon 50 og har formelt indledt sagsforløb mod AliExpress den 14. marts 2024 51 og Temu den 31. oktober 2024 52 . Sidstnævnte undersøgelse suppleres også af en koordineret indsats inden for rammerne af netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-netværket) 53 .

Kommissionen vil fortsat overvåge overholdelsen og om nødvendigt indlede procedurer, inden for rammerne af hvilke den kan fokusere på de mest virkningsfulde foranstaltninger såsom "kend din erhvervskunde"-forpligtelserne, onlinemarkedspladsers systematiske overholdelse af påbud om fjernelse eller information fra kompetente myndigheder, støtte til deres koordinerede tiltag og anvendelsen af den lovgivning, de håndhæver. Kommissionen er særlig opmærksom på visse markedspladsers hybride forretningsmodel, dvs. tilfælde, hvor de fungerer som formidlere og også selv er direkte sælgere eller udøver kontrol over sælgere 54 .

Kommissionen vil også bygge videre på koordinerede foranstaltninger såsom det prioriterede kontrolområde og dem, der er gennemført med netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-netværket), og notere sig deres resultater, der er relevante for dens undersøgelser i henhold til forordningen om digitale tjenester.

Den vil yderligere søge at øge sin kapacitet gennem aftaler med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer med relevant ekspertise, såsom en samarbejdsaftale med EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) for at støtte sine håndhævelsesforanstaltninger vedrørende e-handelsplatforme, der kan udgøre en systemisk risiko for indstrømning af varemærkeforfalskede varer i Unionen.

Det er vigtigt, at der opbygges et stærkt netværk af håndhævere i hele EU, så deres indsats tilpasses, oplysninger udveksles, foranstaltninger strømlines og den samlede virkning af håndhævelsesforanstaltninger og myndighedstilsyn forstærkes. I medlemsstaterne har koordinatorerne for digitale tjenester kompetence til at håndhæve forordningen om digitale tjenester. Andre kompetente myndigheder bør også effektivt involveres, navnlig myndigheder med ekspertise og relaterede kompetencer inden for produktsikkerhed, overensstemmelse og forbrugerbeskyttelse. Siden det påbegyndte sit arbejde i februar 2024, er Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester blevet et vigtigt netværk af tilsynsmyndigheder, der fremmer samarbejde, og har en særlig arbejdsgruppe for forbrugerbeskyttelse, der sikrer forbindelsen til netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

For at indsamle dokumentation på en mere meningsfuld måde har nogle medlemsstater taget initiativ til at etablere et tværsektorielt samarbejde gennem en taskforce for e-handel på nationalt plan, herunder koordinatorer for digitale tjenester, forbrugerbeskyttelses-, markedsovervågnings- og toldmyndigheder. Kommissionen er klar til at støtte oprettelsen af sådanne taskforcer i alle medlemsstater i 2025 med hjælp fra de medarbejdere i Kommissionens repræsentationer, der arbejder med forordningen om digitale tjenester, og sikre, at de bidrager til arbejdet i Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester og til de nationale og Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger i henhold til forordningen om digitale tjenester.

Sideløbende med disse bestræbelser vil Kommissionen senest i november 2025 også evaluere, hvordan forordningen om digitale tjenester interagerer med andre retsakter, såsom forbruger- og produktsikkerhedsreglerne 55 . Hvis det er relevant, kan denne rapport ledsages af et forslag om forenkling af de eksisterende regler. 

2.3.2.Erhvervsdrivendes og andre onlinevirksomheders ansvar: fremme og håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne

Uanset om de sælger via onlinemarkedspladser eller ej, skal erhvervsdrivende, der tilbyder deres varer og tjenesteydelser i EU, herunder dem, der er etableret i tredjelande, overholde EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning 56 . Reglerne gælder online, som de gør offline, og de sikrer den højeste standard for forbrugerbeskyttelse, f.eks. ved at beskytte forbrugerne i EU mod svigagtig praksis og svindel og give forbrugerne mulighed for at træffe informerede beslutninger og undgå skjulte omkostninger eller risici.

Derudover kan onlinemarkedspladser påvirke forbrugernes beslutninger via deres grænseflader, herunder ved at fastlægge rangordningen af søgeresultater og give anbefalinger, men også ved at anvende mørke mønstre, vanedannende design og aggressiv eller uopfordret personaliseret reklame. Forordningen om digitale tjenester forbyder mørke mønstre på onlinemarkedspladser og regulerer anden praksis, pålægger forpligtelser, f.eks. med hensyn til udformningen af deres grænseflader og deres anbefalingssystemer, pålægger oplysninger til forbrugerne og forbyder dem at vise visse typer personaliserede annoncer.

Onlinemarkedspladser er også underlagt de generelle bestemmelser i EU's forbrugerlovgivning, der gælder for alle erhvervsdrivende og forbyder urimelig handelspraksis, der griber ind i forbrugernes valg. Kvalitetskontrollen af digital retfærdighed 57 konkluderede, at den i vid udstrækning principbaserede tilgang i forbrugerbeskyttelseslovgivningen ikke giver tilstrækkelig retssikkerhed med hensyn til dens anvendelse i det digitale miljø ud over forordningen om digitale tjenester. Kommissionen planlægger at foreslå en retsakt om digital retfærdighed for at styrke forbrugerbeskyttelsen på en målrettet måde, gøre principperne i de eksisterende forbrugerbeskyttelsesregler mere konkrete og afhjælpe de konstaterede mangler.

De nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder eller nationale domstole er ansvarlige for at håndhæve forbrugerbeskyttelseslovgivningen. De kan f.eks. beordre, at websteder eller konti på sociale medier, der indeholder svindel, bliver rettet, deaktiveret eller fjernet, og kan beordre lukning af konti hos ikkesamarbejdsvillige erhvervsdrivende.

Kommissionen samarbejder med netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-netværket) for myndigheder med ansvar for håndhævelse af EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning. Kommissionen kan underrette netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, når der er begrundet mistanke om, at der er sket en overtrædelse af EU-retten. Kommissionen koordinerer sådanne foranstaltninger, når en stor del af EU's forbrugere er berørt. Netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde har gennemført flere foranstaltninger 58 og kan iværksætte nye foranstaltninger mod erhvervsdrivende inden for e-handel i henhold til forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. I den forbindelse er der en igangværende sag mod Temu.

Den 3. februar 2025 underrettede netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og Kommissionen også SHEIN om iværksættelsen af en koordineret indsats for at undersøge onlinemarkedspladsens og e-detailhandlerens overholdelse af visse forpligtelser i henhold til EU's forbrugerlovgivning 59 . Den igangværende fælles undersøgelse udført af netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde koordineres af Kommissionen.

Kommissionen er fortsat fast besluttet på at støtte og koordinere netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejdes håndhævelsesarbejde ved hjælp af alle tilgængelige værktøjer. For eksempel vil AI-kapaciteterne i dens værktøjskasse til indsamling af dokumentation, eLab, blive anvendt til at foretage samtidig automatisk kontrol af større onlinemarkedspladser. Kommissionen planlægger at dele resultaterne af sådanne kontroller med netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, som kan beslutte at følge op med håndhævelsesforanstaltninger i henhold til forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

I overensstemmelse med konklusionerne i den seneste rapport 63  om anvendelsen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, overvejer Kommissionen en revision af forordningen 64 for yderligere at styrke håndhævelsen af EU's forbrugerlovgivning, navnlig hvad angår udbredt ulovlig praksis, uanset om gerningsmændene er etableret i eller uden for Unionen, med henblik på at sikre lige vilkår.

2.3.3.Tvistbilæggelse i forbindelse med e-handel

På trods af alle bestræbelser vil der uundgåeligt opstå visse situationer, hvor ikke-overensstemmende varer købes i EU, og det er vigtigt for forbrugerne at have adgang til meningsfuld klageadgang. Den nye ramme for produktansvar for defekte produkter, der blev vedtaget i oktober 2024, vil finde anvendelse fra udgangen af 2026 65 og sikre, at der altid er en ansvarlig person for produkter i tilfælde, hvor fabrikanten ikke er etableret i EU. Forordningen om digitale tjenester giver også forbrugerne og deres repræsentanter værktøjer til at indberette ulovlige varer til onlinemarkedspladser og søge erstatning.

Dertil kommer, at Kommissionen har foreslået en revision af Direktivet om alternativ tvistbilæggelse 66  for at sikre, at lovgivningen om udenretslig tvistbilæggelse er egnet til den digitale tidsalder, herunder når tvister involverer erhvervsdrivende uden for EU. Kommissionen opfordrer medlovgiverne til hurtigt at vedtage det reviderede direktiv om alternativ tvistbilæggelse og opfordrer til, at den ledsagende henstilling om fremme af høje kvalitetskriterier for de tvistbilæggelsesprocedurer, der tilbydes af onlinemarkedspladser og brancheorganisationer i Unionen, tages i brug 67 .

2.3.4.Åbning af forretningsmuligheder for alternative operatører til at nå EU's forbrugere online: Retsakten om digitale markeder

Europæiske SMV'er er blevet stærkt afhængige af onlineplatforme, herunder onlinemarkedspladser. Retsakten om digitale markeder giver alternative virksomheder, herunder små onlinemarkedspladser, mulighed for at blive den næste go-to-platform. For at dette skal være en reel mulighed, skal virksomheder f.eks. kunne bevæge sig på tværs af platforme uden at miste deres data. Retsakten om digitale markeder forpligter gatekeepere 68 til at sikre realtids- og kontinuerlig dataportabilitet for slutbrugere og autoriserede tredjeparter og dataadgang for erhvervsbrugere og autoriserede tredjeparter.

Kommissionen vil prioritere effektiv håndhævelse og effektivt tilsyn inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til forordningen om digitale markeder over for gatekeepere, herunder for praksis, der påvirker den europæiske e-handelssektor, for at sikre, at disse gatekeepere overholder deres forpligtelser til at træffe foranstaltninger til at overholde forordningen om digitale markeder. Kommissionen vil anvende alle værktøjerne i forordningen om digitale markeder, herunder, hvor det er relevant, ansætte eksperter og revisorer til at få adgang til gatekeepernes algoritmer og føre tilsyn med deres overholdelse.

2.4.Bedre tilsynskapacitet gennem digitale værktøjer 

Digitale løsninger kan være vigtige katalysatorer for tilsynet med e-handelslandskabet og støtten til myndigheder og legitime markedsaktører, der sikrer overholdelse af EU-lovgivningen.

For det første prioriterer Kommissionen en effektiv gennemførelse af det digitale produktpas som fastsat i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, batteriforordningen og anden relevant sektorspecifik lovgivning. Med tiden vil de fleste fysiske varer, der bringes i omsætning på EU-markedet eller tages i brug, kræve et digitalt produktpas. Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter indeholder bestemmelser om vedtagelse af sektorspecifikke delegerede retsakter, der gradvist fastsætter krav til miljøvenligt design og indfører det digitale produktpas for specifikke produktgrupper. Den første arbejdsplan, der fastsætter, hvilke produkter der vil blive prioriteret i de kommende år, vil blive vedtaget i april 2025. Dette vil skabe hidtil uset gennemsigtighed og sporbarhed på tværs af produktværdikæder og tilvejebringe relevante oplysninger såsom produktets tekniske ydeevne, oprindelse, materialer, miljøpåvirkning og anbefalinger vedrørende reparation, genanvendelse og bortskaffelse gennem et system, der pålægger de deltagende virksomheder en minimal administrativ byrde.

Kommissionen vil også søge at foreslå genanvendelse af det digitale produktpassystem på andre politikområder og anvendelse af det som en indgang til yderligere produktspecifikke oplysninger og dokumenter såsom overensstemmelsescertifikater.

Det digitale produktpas vil sammen med EU's kvikskrankemiljø på toldområdet og senere EU-tolddatacenteret også forenkle toldmyndighedernes, markedsovervågningsmyndighedernes og de erhvervsdrivendes arbejde, når et produkt kommer ind på EU-markedet. Når relevante oplysninger om overensstemmelsesvurdering og sporbarhed konsolideres til en enkelt identifikator, kan toldmyndighederne mere effektivt kontrollere, at alle nødvendige produktoplysninger er angivet i det digitale produktpas. Toldmyndighederne vil også anvende de oplysninger, der stilles til rådighed via det digitale produktpas, til risikostyringsformål og til at målrette deres kontrol. Dette vil ikke kun reducere omkostningerne for de nationale håndhævelsesorganer, men også i væsentlig grad forbedre produktsikkerheden i hele det indre marked og forenkle livet for virksomheder, der overholder reglerne.

Dertil kommer, at en række IT-værktøjer og databaser støtter de kompetente myndigheder og undertiden onlinemarkedspladser i afsløringen af ulovlige produkter. Kommissionen er i færd med at forberede et projekt til at strømline de eksisterende databaser, herunder som et første skridt EU Safety Gate og toldrisikostyringssystemet til et samlet, interoperabelt system, som vil øge synergierne i de oplysninger, der indsamles af de forskellige myndigheder, og sikre interoperabilitet med det digitale produktpas. Dette bør gøre det lettere for de relevante myndigheder hurtigere at opdage produkter, der ikke opfylder kravene, og at spore dem. Det bør gøre det muligt for onlinemarkedspladser at reagere mere effektivt på trusler og indføre stikprøvekontrol af produkter.

Slutteligt stiller Kommissionen nye AI-aktiverede webcrawlere til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne. E-Surveillance WebCrawler er allerede tilgængelig og bruges til at markere farlige produkter, der dukker op igen, og som allerede er opført i Safety Gate, og genererer automatiske anmodninger om fjernelse. Kommissionen har udviklet webcrawlere til at identificere produkter, der ikke overholder kravene til miljøvenligt design og energimærkning. Kommissionen planlægger også at gøre endnu en webcrawler tilgængelig i 2025 for at foretage automatiserede søgninger efter produkter, der potentielt ikke opfylder kravene, på onlinemarkedspladser 69 .

2.5.Styrkelse af forbrugerne, bedre information til de erhvervsdrivende og tilskyndelse til frivillige tiltag

Bevidstgørelse, uddannelse og information er stærke værktøjer til at sætte forbrugerne i stand til at træffe valg, der er i overensstemmelse med deres interesser og værdier, samt effektive værktøjer til at afskrække erhvervsdrivende fra at sælge farlige, varemærkeforfalskede eller på anden måde ikke-overensstemmende produkter.

Kommissionen støtter en række foranstaltninger til at oplyse forbrugerne online. F.eks. vil kravene til miljøvenligt design af tekstiler og andre produkter i henhold til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter give forbrugerne bedre information om bæredygtighedsaspekter såsom miljøpåvirkninger, energiforbrug, reparationsmuligheder eller holdbarhed. Desuden vil Kommissionen støtte uddannelse af fagfolk på forbrugerområdet i medlemsstaterne gennem den kommende fase af "train-the-trainer" ConsumerPRO-programmet, der gør det muligt for forbrugerorganisationer at yde mere personlig rådgivning på stedet om bæredygtige indkøbsvaner.

Kommissionens forslag til forordning 70 om CountEmissions EU sigter mod at forbedre gennemsigtigheden af resultaterne af leverancer ved at fastsætte fælles regler for opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester.

I de sidste 20 år har Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, som blev medstiftet af Kommissionen, oplyst EU's forbrugere om deres rettigheder på det indre marked og hjulpet dem med at løse grænseoverskridende tvister 71 . Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre vil intensivere sine oplysningskampagner om forbrugerrettigheder, potentielle risici og klagemekanismer i forbindelse med onlinekøb med fokus på erhvervsdrivende uden for EU. Netværket kan også samarbejde med onlinemarkedspladserne.

EU har også en række andre rammer for bevidstgørelse, gensidig bistand og frivillige foranstaltninger, der iværksættes af onlinemarkedspladser og andre onlineplatforme, civilsamfundet og repræsentanter for industrien. Dette omfatter f.eks. hensigtserklæringen om produktsikkerhed "Product Safety Pledge+" 72 med 11 deltagende platforme, aftalememorandummet om bekæmpelse af varemærkeforfalskede produkter, der samler onlinemarkedspladser og -mærker, samt EU's internetforum, der i første omgang fokuserer på terrorrelateret onlineindhold, men også omfatter foranstaltninger og en videnspakke om bekæmpelse af narkotikasalg online, der giver oplysninger om nøgleord og taktikker, der anvendes af onlinenarkotikahandlere.

2.6.Bilateralt samarbejde og handelsovervejelser

De bekymringer, som Kommissionen fremhæver i denne meddelelse, og som hidrører fra importerede forsendelser af lav værdi, deles over hele verden. Andre jurisdiktioner er ved at undersøge eller har allerede anvendt foranstaltninger såsom nedsættelse eller fjernelse af de minimis-undtagelser fra toldtariffer, indførelse af moms på de minimis-forsendelser eller forbedring af deres egne lovgivningsmæssige rammer for e-handelsplatforme.

Bedre uddannelse af sælgere i tredjelande er også en yderst vigtig foranstaltning. I betragtning af det store antal produkter, der importeres fra Kina, vil Kommissionen f.eks. fortsætte oplysnings- og uddannelsesaktiviteterne om EU's produktsikkerhedsregler rettet mod kinesiske virksomheder via SPEAC-projektet (Safe non-food consumer Products in the EU and China), som har haft over 800 000 deltagere siden 2021.

Mere generelt har Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere og Folkerepublikken Kinas generelle toldadministration undertegnet en administrativ ordning for samarbejde om produktsikkerhed og en ledsagende handlingsplan for sikkerheden ved andre forbrugsvarer end levnedsmidler, der sælges online.

Samtidig er Kommissionen til enhver tid rede til at træffe de passende foranstaltninger for at sikre, at EU's standarder overholdes, og for at beskytte de europæiske forbrugere og virksomheder.

Hvis en EU-erhvervsgren fremlægger tilstrækkelige beviser for, at dumpingimport eller subsidieret import forvolder skade, vil Kommissionen undersøge de muligheder, der er til rådighed, herunder inden for rammerne af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Desuden vil Kommissionen vurdere enhver dokumentation for eksistensen af ulovlige subsidieringsordninger, navnlig eksportsubsidier til varer og subsidier til relevante tjenesteydelser, der tilbydes i EU, i lyset af de relevante regler. I den forbindelse vil Kommissionen overveje alle klagemuligheder i henhold til internationale regler og EU-retten.

3.Konklusion

I juli 2024 bebudede kommissionsformand Ursula von der Leyen Kommissionens prioritet om at "tackle udfordringerne med e-handelsplatforme for at sikre, at forbrugerne og virksomhederne kan drage fordel af lige vilkår baseret på effektive told-, skatte- og sikkerhedskontroller og bæredygtighedsstandarder" 73 . Med denne meddelelse fremlægger Kommissionen en omfattende EU-værktøjskasse, herunder en række koordinerede foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningernes hastende karakter bekræftes af den kraftige stigning i antallet af produkter, der importeres til EU, og som ikke opfylder kravene, de skader, de forårsager for forbrugere og virksomheder, den indvirkning, de har på miljøet, og det pres, de lægger på myndighederne i medlemsstaterne.

Kommissionen understreger behovet for en fælles og hurtig indsats med aktiv støtte fra medlovgiverne, medlemsstaterne og deres nationale myndigheder samt fra ansvarlige aktører i industrien, forbrugerorganisationer og internationale partnere.

Kommissionen vil inden for et år vurdere virkningen af de tiltag, der præsenteres i denne meddelelse. I lyset af resultaterne og i samråd med de relevante myndigheder i medlemsstaterne og interessenterne vil Kommissionen overveje, om de eksisterende rammer og håndhævelsesaktiviteter, der gælder for importerede e-handelsvarer, der leveres direkte til forbrugerne, er tilstrækkelige, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger og forslag for at sikre en sammenhængende gennemførelse og solid håndhævelse af EU-reglerne.

(1)    Eurobarometerdata for 2023, tilgængelig på E-commerce statistics for individuals – Statistics Explained .

(2)    EUIPO og OECD, Misuse of E-Commerce for Trade in Counterfeits, 2021, EUIPO_OECD_misuse-e-commerce-trade-in-counterfeits_study_en.pdf (europa.eu) . Import af varemærkeforfalskede varer udgør 5,8 % af alle varer, der indføres i EU, se EUROPOL og EUIPO, Intellectual Property Crime Threat Assessment, 2022, Rapport . Intellectual property crime threat assessment 2022_2.pdf (europa.eu) .

(3)    27 % af de adspurgte forbrugere mente, at "upålidelige onlinesælgere" havde den største personlige indvirkning på dem, hvilket svarede til en fjerdeplads på listen over problemer, efterfulgt af misbrug af personoplysninger, desinformation på internettet og utilstrækkelig beskyttelse af mindreårige. The digital decade – juli 2024 – Eurobarometerundersøgelse .

(4)    44 % af onlineshopperne købte eller bestilte tøj, sko og tilbehør, og 18 % købte "kosmetiske produkter og skønhedsprodukter", E-commerce statistics for individuals – Statistics Explained .

(5)    OECD/EUIPO (2023), Risks of Illicit Trade in Counterfeits to Small and Medium-Sized Firms, Illicit Trade, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/fa6d5089-en .

(6)     Economic impact of counterfeiting in the clothing, cosmetics, and toy sectors in the EU – EUIPO (europa.eu)

(7)    I artikel 23 i forordning (EF) nr. 1186/2009 fastsættes en tærskel for told på 150 EUR. Kommissionen foreslog en revision af disse regler – se nedenfor, s. 6 og EU's toldreform – Europa-Kommissionen .

(8)    Kommissionen vil snart offentliggøre en rapport om gennemførelsen af kravet om at have en ansvarlig erhvervsdrivende i EU for visse produkter i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020.

(9)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (COM(2023) 420 final).

(10)    Se flere oplysninger om forpligtelserne for onlinemarkedspladser i afsnit 2.3.1 .

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed.

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter. 

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU.

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF.

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2865 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.

(17)     Udpegede gatekeepere i henhold til forordningen om digitale markeder .

(18)    Se flere detaljer i afsnit 2.3.4 .

(19)     https://commission.europa.eu/about/commission-2024-2029_da .

(20)    Nederlandene, Belgien, Frankrig, Ungarn, Italien og Tyskland, Kilde: EU's overvågningsdata.

(21)    Kilde: EU's overvågningsdata.

(22)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen og oprettelse af Den Europæiske Unions Toldmyndighed og om ophævelse af forordning (EU) nr. 952/2013 (COM(2023) 258 final).

(23)    Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EØF) nr. 2658/87 for så vidt angår indførelse af en forenklet toldbehandling ved fjernsalg af varer og af forordning (EF) nr. 1186/2009 for så vidt angår afskaffelse af tærsklen for toldfritagelse

(24)    Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for afgiftspligtige personer, der formidler fjernsalg af indførte varer.

(25)    Se afsnit 2.2.1 .

(26)    Se f.eks. Den Europæiske Revisionsret 2020/1, Særberetning om EU's indsats inden for miljøvenligt design og energimærkning: Et vigtigt bidrag til større energieffektivitet begrænses af betydelige forsinkelser og manglende overholdelse af lovgivningen .

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF.

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald.

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier.

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (omarbejdning).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014.

(32)

   Kommissionens henstilling (EU) 2024/915 af 19. marts 2024 om foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og styrkelse af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(33)    Som fastsat i EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 3.

(34)    Den nøjagtige liste over produkter vil blive fastlagt efter aftale med medlemsstaterne.

(35)    F.eks. toldrisikostyringssystemet (CRMS2), importkontrolsystemet (ICS2), EU SafetyGate, informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS), det IT-system, der er omhandlet i artikel 133, stk. 4, i forordning (EU) 2017/625 (TRACES), og det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF).

(36)    Jf. artikel 16, 19 og 41 i forordning 2019/2020 om markedsovervågning.

(37)    Toldekspertgruppen – Sektionen for Kontrol og Risikostyring består af risikostyringseksperter fra medlemsstaterne og mødes med deltagelse af markedsovervågningsmyndighederne.

(38)    Kommissionen har allerede afsat mere end 550 mio. EUR som led i de første to flerårige arbejdsprogrammer (henholdsvis 2021-2022 og 2023-2024) til grænseovergangssteder og toldlaboratorier. Med mere end 440 mio. EUR til rådighed under den nuværende FFR vil programmet fortsat støtte og prioritere e-handel. For yderligere at styrke denne kontrol vil der også blive lagt vægt på interoperabilitet (udveksling af oplysninger) og fælles brug af udstyr med andre myndigheder (navnlig markedsovervågningsmyndigheder).

(39)    Bevillingsrammen skal finansiere EU-toldmyndighedernes kontrol af e-handel, men udstyr, der anvendes i fællesskab af told- og markedsovervågningsmyndigheder eller sundhedsmyndigheder, er også støtteberettiget.

(40)     https://ec.europa.eu/safety-gate/#/screen/home .

(41)    Samtidige koordinerede kontrolhandlinger.

(42)    Rationalisering, koordinering og optimering af anvendelsen af menneskelige og tekniske ressourcer blandt EU's toldlaboratorier, der hovedsagelig beskæftiger sig med ulovlige stoffer og narkotika, men også fødevarer og drikkevarer, tekstiler eller andre forarbejdede varer, plast og andre kemikalier.

(43)    Der er udpeget EU-prøvningsfaciliteter i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2019/1020 i flere produktsektorer, herunder legetøj, radioudstyr og økodesign/energimærkning.

(44)    Dette omfatter de EU-finansierede forskningsprojekter PARSEC (Parcel and Letter Security for Postal and Express Courier Flows), iFLOWS (Advanced technologies for scanning and detection of illicit material for postal services and express courier flows) og ODYSSEUS.

(45)    Se Europa-Kommissionens koordinerede undersøgelse af Temu i henhold til forordningen om digitale tjenester og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-netværket) i henhold til forbrugerbeskyttelsesreglerne, nedenfor, s. 16.

(46)    Kommissionens henstilling (EU) 2024/915 af 19. marts 2024 om foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og styrkelse af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(47)    Amazon, AliExpress, Apple AppStore, Booking, Google Shopping, Google Play, SHEIN, Temu og Zalando.

(48)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/list-designated-vlops-and-vloses .

(49)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/commission-requests-information-online-marketplaces-temu-and-shein-compliance-digital-services-act .

(50)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/commission-sends-request-information-amazon-under-digital-services-act   https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/commission-requests-information-amazon-under-digital-services-act .

(51)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/commission-opens-formal-proceedings-against-aliexpress-under-digital-services-act .

(52)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/commission-opens-formal-proceedings-against-temu-under-digital-services-act .  

(53)    Se nedenfor og på https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_5707 .

(54)    For produkter, der sælges direkte af onlinemarkedspladsen, eller hvor udbyderen udøver kontrol over sælgeren, kan udbyderen holdes ansvarlig for salg af ulovlige produkter i overensstemmelse med artikel 6 i forordningen om digitale tjenester.

(55)    Som fastsat i artikel 91 i forordningen om digitale tjenester.

(56)    F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF.

(57)     Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om kvalitetskontrol af EU's forbrugerlovgivning om digital retfærdighed | Europa-Kommissionen .

(58)    F.eks. koordinerede forbrugerbeskyttelsessamarbejdsaktioner mod AliExpress eller Wish: https://commission.europa.eu/live-work-travel-eu/consumer-rights-and-complaints/enforcement-consumer-protection/coordinated-actions/market-places-and-digital-services_en#aliexpress-and-wish .

(59)    Direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om forbrugerrettigheder, direktivet om urimelige kontraktvilkår, direktivet om angivelse af priser og direktivet om elektronisk handel. Iværksættelsen af en sådan koordineret indsats berører ikke de konklusioner, der efterfølgende drages.

(60)    Se ovenfor, s. 14. 

(61)     Taming Temu | BEUC .

(62)     https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/it/ip_24_5707 .

(63)     https://commission.europa.eu/document/download/569266a1-22d9-4871-a143-a3671b417507_en?filename=Report%20B3%20cpc.pdf . 

(64)     https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13535-Consumer-protection-strengthened-enforcement-cooperation_da .

(65)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 af 23. oktober 2024 om produktansvar og om ophævelse af Rådets direktiv 85/374/EØF.

(66)

   Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet samt direktiverne (EU) 2015/2302, (EU) 2019/2161 og (EU) 2020/1828.

(67)    Kommissionens henstilling (EU) 2023/2211 af 17. oktober 2023 om kvalitetskrav til tvistbilæggelsesprocedurer, der tilbydes af onlinemarkedspladser og brancheorganisationer i Unionen.

(68)    Herunder f.eks. Google Shopping, Amazon Marketplace og Meta Marketplace. Se den fulde liste over udpegede gatekeepere i henhold til forordningen om digitale markeder .

(69)    Den skal screene produkttilbud og forbrugeranmeldelser ved hjælp af nøgleord, der angiver potentiel manglende overholdelse, udvalgt af markedsovervågningsinspektører, og udarbejde lister over produkter, der potentielt ikke opfylder kravene.

(70)     Tæl dine transportemissioner – "CountEmissions EU" .

(71)     https://commission.europa.eu/live-work-travel-eu/consumer-rights-and-complaints/resolve-your-consumer-complaint/european-consumer-centres-network-ecc-net_da .

(72)     Produktsikkerhedstilsagn – Europa-Kommissionen .

(73)     Politiske retningslinjer 2024-2029 | Europa-Kommissionen .