Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024XG06196

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/638/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2693 og i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 som ændret ved Rådets forordning (EU) 2024/2042 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guinea

ST/13417/2024/INIT

EUT C, C/2024/6196, 15.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6196/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6196/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/6196

15.10.2024

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/638/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2693 og i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 som ændret ved Rådets forordning (EU) 2024/2042 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guinea

(C/2024/6196)

Følgende oplysninger bekendtgøres for de personer, der er opført i bilaget til Rådets afgørelse 2010/638/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2693 (2) og i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 (3) som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/2042 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guinea.

Rådet for Den Europæiske Union har fastslået, at de personer, der er opført i ovennævnte bilag, fortsat opfylder kriteriet i afgørelse 2010/638/FUSP som ændret ved afgørelse (FUSP) 2024/2693 og i forordning (EU) nr. 1284/2009 som ændret ved forordning (EU) 2022/2042 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guinea og derfor fortsat bør være omfattet af foranstaltningerne. Begrundelsen for opførelsen af disse personer på listen findes i de relevante afsnit i disse bilag.

De berørte personer gøres opmærksomme på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag III til forordning (EU) nr. 1284/2009, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler til basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 8 i forordningen).

De berørte personer kan inden den 20. juni 2025 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

I overensstemmelse med artikel 8 i afgørelse 2010/638/FUSP som ændret ved afgørelse (FUSP) 2024/2693 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guinea tages eventuelle modtagne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets næste gennemgang.

De berørte personer gøres ligeledes opmærksomme på, at de har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)   EUT L 280 af 26.10.2010, s. 10.

(2)   EUT L, 2024/2693, 15.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2693/oj.

(3)   EUT L 346 af 23.12.2009, s. 26.

(4)   EUT L 275 af 25.10.2022, s. 48.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6196/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top