EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.3.2024

COM(2024) 460 final

2024/0072(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om kortfristet makrofinansiel bistand til Den Arabiske Republik Egypten

{SWD(2024) 461 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Den Europæiske Union ("EU") og Egypten er blevet enige om at udvide deres forbindelser og udvikle et strategisk og omfattende partnerskab for fælles velstand, stabilitet og sikkerhed, der er baseret på fælles interesser og gensidig tillid og bygger på den eksisterende dagsorden for forbindelserne mellem EU og Egypten. Det strategiske og omfattende partnerskab vil dække bestemte samarbejdsområder som skitseret i den fælles erklæring, og som er bygget op omkring seks interventionsområder, henholdsvis politiske forbindelser, økonomisk stabilitet, investeringer og handel, migration, samarbejde inden for sikkerhed og retshåndhævelse samt demografi og menneskelig kapital. Implementeringen af samarbejdet på disse områder vil frigøre det fulde potentiale i forbindelserne mellem EU og Egypten.

Partnerskabet vil blive understøttet af en finansiel pakke med kort- og længerefristet bistand til gennemførelse af den nødvendige makro- og finanspolitiske reformdagsorden og den socioøkonomiske reformdagsorden såvel som øget støtte til investeringer i Egypten og målrettet støtte til gennemførelsen af de forskellige strategiske prioriteter.

Denne finansielle pakke stilles til rådighed i en tid med økonomiske udfordringer, hvor Egypten fortsat har et betydeligt udækket finansieringsbehov. Den 12. marts 2024 anmodede de egyptiske myndigheder EU om makrofinansiel bistand ("MFA") efter annonceringen den 6. marts 2024 af indgåelsen af en aftale på embedsmandsplan med Den Internationale Valutafond ("IMF") om en forøgelse af den udvidede lånefacilitet med 8 mia. USD.

Egypten udviste en vis modstandsdygtighed under pandemien, bl.a. som følge af gennemførelsen reformer som led i flere på hinanden følgende IMF-programmer siden 2016, men landets makrofinansielle situation er markant forværret i de seneste måneder. Det udefra kommende pres er taget til i de seneste to år, og Egyptens gæld er steget yderligere, hvilket også afspejler sig i en mere afdæmpet gennemførelse af de reformer, der blev aftalt med IMF på embedsmandsplan i oktober 2022. Ruslands krig mod Ukraine og Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 har påvirket Egypten i form af en vedvarende kapitaludstrømning og lavere eksport af tjenesteydelser, navnlig lavere indtægter fra turisme og Suezkanalen. Dette er særlig problematisk i lyset af Egyptens vanskelige finanspolitiske situation, idet landet oplever en stigende offentlig gæld og vedvarende underskud samt et kronisk underskud på betalingsbalancens løbende poster. De større ratingbureauer har nedjusteret Egyptens rating siden april 2023, og landets statsgæld er nu ratet til under 'investment grade' efter Gazakrigens udbrud. Egypten oplever fortsat betydelige vanskeligheder, herunder høj inflation, statens solide økonomiske fodaftryk, ineffektivitet på valutamarkedet og afsmittende virkninger af konflikten i Gaza, som svækker Egyptens økonomiske stabilitet yderligere og lægger et pres på landets betalingsbalance og finanspolitiske stilling, samtidig med at landet bliver mere sårbart over for udefrakommende chok.

I lyset af den forværrede regionale stabilitet og Egyptens vigtige rolle i regionen, og i betragtning af at der er indgået en aftale på embedsmandsplan om et nyt IMF-program og foretaget en dybtgående vurdering af den økonomiske situation i Egypten samt under hensyn til det strategiske og omfattende partnerskab mellem Egypten og EU, forelægger Kommissionen Rådet et forslag om at yde ny kortfristet makrofinansiel bistand på op til 1 mia. EUR til Egypten som led i en samlet MFA-pakke på op til 5 mia. EUR i lån.

Den foreslåede makrofinansielle bistand vil hjælpe Egypten med at dække en del af landets overordnede behov for ekstern finansiering, som er anslået til omkring 17,7 mia. USD, inden for rammerne af det nye IMF-program for perioden 2024-2027. Finansieringsbehovet er særlig stort i anden halvdel af 2024, idet IMF anslår et betydeligt gab på 9,3 mia. USD for det kommende finansår 2024-2025 (juli-juni). Det er derfor vigtigt, at der kan ydes et første betydeligt bidrag i makrofinansiel bistand allerede inden udgangen af året. Dette forekommer umuligt, hvis afgørelsen skal træffes efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), eftersom det siddende parlaments valgperiode udløber, og det kræver tid at gennemføre den makrofinansielle bistand, herunder at nå til enighed om et sæt politiske reformer, der skal danne grundlag for bistanden. Det er derfor berettiget undtagelsesvist at benytte artikel 213 i TEUF, som giver Rådet mulighed for at træffe afgørelse om denne første del af MFA-pakken.

Udbetalingen vil ske i én rate og er strengt betinget af, at der gøres fremskridt med gennemførelsen af såvel IMF-programmet som en række politiske tiltag, der skal aftales mellem Kommissionen og de egyptiske myndigheder og opføres i et aftalememorandum. Aftalememorandummet kan i princippet indeholde reformer til fremme af den private sektors rolle i økonomien, penge- og valutakurspolitiske reformer, reformer af den offentlige økonomistyring og styrkelse af de sociale støttemekanismer.

Som nærmere beskrevet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette forslag, finder Kommissionen, bl.a. på baggrund af EU-Udenrigstjenestens vurdering af den politiske situation, at de økonomiske forudsætninger for den foreslåede MFA-transaktion er opfyldt. Der vil dog blive ført løbende tilsyn med opfyldelsen af de politiske forudsætninger for at vurdere, om der gøres passende fremskridt med hensyn til at opfylde kriterierne.

•Generel baggrund

Væksten er aftaget som følge af både indenlandske og udenlandske faktorer. Efter et solidt opsving efter pandemien med en vækst på 6,7 % i finansåret 2021-2022, faldt væksten i BNP til 3,8 % i finansåret 2022-2023 og yderligere til 2,6 % på årsbasis i kvartalet juli-september 2023. Høj inflation, usikkerhed med hensyn til valutakursen og en svag reformgennemførelse har svækket forbruget og investeringerne. Den hidtil stærke eksport af tjenesteydelser er kommet under pres, da konflikten i Gaza hæmmer turismen, og Houthi-angrebene i Det Røde Hav har lagt en dæmper på indtægterne fra Suezkanalen. Aktiviteten i den del af den private sektor, der ikke er relateret til olieindustrien, faldt ifølge purchasing managers-indekset fortsat i januar 2024, da ordrebøgerne bliver stadig mere tomme, og produktionen faldt. Forventningerne er faldet som følge af en svindende kundeefterspørgsel. I december 2023 var arbejdsløsheden faldet en smule til 6,9%.

Inflationen er forblevet høj på baggrund af en volatil parallel valutakurs, som er afveget betydeligt fra den officielle valutakurs, som er forblevet stort set stabil gennem det meste af 2023 og begyndelsen af 2024. Forbrugerprisinflationen var på 29,8 % på årsbasis i januar 2024 efter et årligt gennemsnit på 33,8 % i 2023. Stigningerne i fødevarepriserne er aftaget noget, men lå stadig højt på 47,9 % i januar, hvor de tilsvarende udgifter tegner sig for knap en tredjedel af forbrugerkurven. Allerede før den nuværende krise levede omkring 30 % af befolkningen i fattigdom, og denne del er blevet særlig hårdt ramt af den højere fødevareprisinflation. De officielle reserver steg en anelse til 35,3 mia. USD eller omkring 7½ måneds import i januar 2024, mens det finansielle systems samlede udenlandske nettoaktiver nåede et negativt leje på 27,7 mia. USD i december 2023. Begge forventes at blive forbedret som følge af tilstrømningen i forbindelse med en investering på 35 mia. USD fra De Forenede Arabiske Emirater som annonceret den 23. februar 2024 og den nye fleksible valutaordning. Den officielle valutakurs har siden den seneste devaluering i februar 2023 og indtil marts 2024 været fastsat til omkring 31 egyptiske pund pr. US-dollar, og manglen på udenlandsk valuta har givet anledning til et stigende parallelt marked med kurser på mellem 50-70 EGP/USD. Efter undertegnelsen af aftalen på embedsmandsplan med IMF den 6. marts 2024 gennemførte myndighederne en fleksibel valutaordning, og det egyptiske pund fandt et stabilt leje på omkring 50 EGP/USD. Sammen med overgangen til den fleksible valutaordning indførte den egyptiske centralbank en betydelig rentestigning på 600 basispoint i et forsøg på at bremse inflationen.

Der er stadig udfordringer med hensyn til de offentlige finanser. Det offentlige underskud faldt som følge af stigende rentebetalinger, og den offentlige gæld er høj. Det samlede budgetunderskud forblev nogenlunde stabilt i finansåret 2022-2023 på omkring 6 % af BNP. I første halvdel af finansåret 2023-2024 (dvs. juli-december 2023) steg underskuddet dog nominelt med 75,3 % på årsbasis, idet udgifterne steg kraftigere end indtægterne, navnlig som følge af en fordobling af rentebetalingerne, som åd op mod 97,8 % af de samlede budgetindtægter i samme periode. For finansåret 2023-2024 som helhed anslår IMF, at rentebetalingerne vil tegne sig for 87,2 % af de samlede budgetindtægter. Det samlede budgetunderskud ventes at udgøre 6,3 % i finansåret 2023-2024. Den offentlige gæld udgjorde 95,9 % af BNP ved udgangen af finansåret 2022-2023 og er således steget fra 88,5 % i det foregående finansår og er på det højeste niveau siden 2017. Det ventes at stige yderligere til 96,4 % i indeværende finansår.

Stillingen på betalingsbalancens løbende poster blev forbedret, men kriserne i området udgør betydelige risici. Samtidig vil investeringsaftalen med De Forenede Arabiske Emirater sandsynligvis øge importen. Efter et underskud på betalingsbalancens løbende poster på 3,5 % i finansåret 2021-2022 faldt underskuddet til 1,2 % i det seneste finansår og blev yderligere forbedret med 12 % på årsbasis i kvartalet juli-september 2023. Selv om indtægterne fra turismen og Suezkanalen har ydet god støtte, er eksporten i varer aftaget. Pengeoverførslerne fra udlandet faldt kraftigt, da egyptere bosiddende i udlandet har søgt at undgå den meget høje valutakurs. Den kraftige nedgang i importen bidrog til at holde det samlede underskud nede. Højfrekvensdata tyder på, at de ellers normalt store indtægtskilder turisme og Suezkanalen er blevet særlig hårdt ramt af konflikten i Gaza og angrebene i Det Sorte Hav, og de nedadrettede risici knyttet hertil er fortsat udtalte. Sammenlægningen af det tidligere meget fragmenterede valutakurssystem vil formentlig trække pengeoverførslerne tilbage til de officielle kanaler. Samtidig forventes den konkrete gennemførelse af investeringsaftalen med De Forenede Arabiske Emirater i begyndelsen af 2025 at øge importen.

I finansåret 2022-2023 nåede Egypten næsten sit mål om en tilstrømning af udenlandske direkte investeringer på 10 mia. USD, dvs. en stigning på 12,3 % i forhold til det foregående finansår. Dette omfattede salg af offentlige aktiver inden for rammerne af den nye politik for statsligt ejerskab. Investeringsaftalen med De Forenede Arabiske Emirater vil yderligere øge de udenlandske direkte investeringer, selv om det endnu er uklart, hvorvidt den statsstyrede investering fra Emiraternes statsejede fond også vil indeholde markedsdrevne investeringer andre steder fra. Porteføljeinvesteringerne i Egypten, som tidligere var en betydelig, men dog meget svingende kilde til hård valuta, er endnu ikke genoptaget efter den massive udstrømning som følge af Ruslands krig mod Ukraine, hvilket udgør en central sårbarhed for Egypten. Den manglende gennemførelse af reformer i landet, herunder den længe ventede sammenlægning af valutaordningerne, og på det seneste usikkerheden som følge af krigen i Gaza har sandsynligvis lagt en yderligere dæmper på kapitaltilstrømningen. Moodys sænkede kreditvurderingen af den egyptiske statsgæld fra stabil til negativ i midten af januar 2024 med henvisning til risiciene i forbindelse med stigende rentebetalinger, rebalancering af valutakursen og stigende pres udefra. I oktober 2023 havde Moody's, S&P og Fitch alle nedjusteret Egyptens statsgæld til under investment grade som følge af en rekordhøj inflation, en kronisk mangel på udenlandsk valuta og statens stigende offentlige gæld.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Ingen

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 213 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Egyptens finansieringsbehov er særlig stort i anden halvdel af 2024 som følge af det store samlede finansieringsgab anslået til 9,3 mia. USD i det kommende finansår 2024-2025. Det er derfor yderst vigtigt, at der kan udbetales MFA-støtte inden udgangen af året. Dette vil ikke være muligt, hvis afgørelsen skal træffes af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til artikel 212 i TEUF, eftersom det siddende parlaments valgperiode udløber, og det kræver tid at gennemføre den makrofinansielle bistand, herunder at nå til enighed om et sæt politiske reformer, der skal danne grundlag for bistanden. Det er derfor berettiget at benytte artikel 213 i TEUF, som giver Rådet mulighed for at vedtage en afgørelse, uden at dette berører fremtidige MFA-transaktioner.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Nærhedsprincippet er overholdt, eftersom målsætningerne om at genskabe kortsigtet makroøkonomisk stabilitet i Egypten ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og bedre kan nås af Den Europæiske Union. De vigtigste årsager er budgetbegrænsningerne på nationalt plan og behovet for en stærk koordinering mellem donorerne for at maksimere bistandens omfang og virkning.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: Det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk stabilitet, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Som nævnt ovenfor udgør den MFA-transaktion, der foreslås i denne afgørelse, første del af en større MFA-pakke på op mod 5 mia. EUR, der vil være opdelt i nærværende MFA-transaktion på op til 1 mia. EUR og en anden almindelig MFA-transaktion på op til 4 mia. EUR 1 . På grundlag af IMF's prognoser for den udvidede lånefacilitet har Kommissionen fastslået, at beløbet for de to foreslåede nye MFA-transaktioner vil svare til 56,7 % af det anslåede resterende finansieringsgab for finansårene 2024-2025 til 2026-2027. Dette er i overensstemmelse med almindelig praksis for byrdefordeling i forbindelse med MFA-transaktioner (for et land med en associeringsaftale er 60 % den øvre grænse ifølge Rådets konklusioner af 8. oktober 2002), når der tages hensyn til tilsagn om bistand til Egypten fra andre bilaterale og multilaterale donorer. 

•Valg af retsakt

Projektfinansiering eller teknisk bistand vil ikke være egnet eller tilstrækkeligt til at opfylde de makroøkonomiske mål. Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter er, at den vil lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en passende ramme for bredt baserede strukturreformer. Ved at bidrage til indførelsen af en hensigtsmæssig overordnet politisk ramme kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Egypten under andre EU-instrumenter med et mere snævert sigte.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Den makrofinansielle bistand ydes som en integrerende del af den internationale støtte til økonomisk stabilisering i Egypten. Under udarbejdelsen af dette forslag om makrofinansiel bistand har Kommissionens tjenestegrene konsulteret IMF og Verdensbanken, som allerede har iværksat større finansieringsprogrammer og er i færd med at forberede nye programmer. Den 12. marts 2024 hørte Kommissionen Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (suppleanter), som tilsluttede sig udkastet til forslag. Den har desuden været i løbende kontakt med de egyptiske myndigheder.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

I tråd med kravene i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 2 ("finansforordningen") vil Kommissionen forud for gennemførelsen af bistanden foretage en operationel vurdering af Egyptens finansielle og administrative kredsløb for at få vished om, at de indførte procedurer for forvaltning af programbistand, herunder makrofinansiel bistand, indeholder tilstrækkelige garantier. 

•Konsekvensanalyse

EU's makrofinansielle bistand er et ekstraordinært nødinstrument til at håndtere alvorlige betalingsbalanceproblemer i tredjelande. Dette forslag om makrofinansiel bistand er derfor ikke underlagt et krav om gennemførelse af en konsekvensanalyse efter Kommissionens retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015) 111 final), da det ud fra et politisk perspektiv er bydende nødvendigt at skride hastigt til værks i en situation, som kræver en hurtig reaktion.

Mere generelt bygger Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand på erfaringer fra efterfølgende evalueringer foretaget i forbindelse med tidligere aktioner i EU's naboområde. Denne MFA-transaktion og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, som er knyttet til den, bidrager til at lette Egyptens finansieringsbehov på kort sigt og vil samtidig støtte de politiske tiltag, der tager sigte på at styrke betalingsbalancesituationen og den finansielle holdbarhed på mellemlang sigt samt bæredygtig vækst og vil således supplere det udvidede program, der skal vedtages af IMF's bestyrelse. De politiske forudsætninger bør være rettet mod nogle af de grundlæggende svagheder, der i årenes løb har vist sig i Egyptens økonomi og økonomiske styring. De politiske reformtiltag kunne f.eks. omfatte reformer til styrkelse af den private sektor, reformer af penge og valutakurspolitikken, yderligere reformer af den offentlige økonomistyring og styrkelse af de sociale støttemekanismer, som vil danne grundlag for den anden del af MFA-pakken og supplere de andre tiltag, der støttes under det omfattende og strategiske partnerskab.

•Grundlæggende rettigheder

Egypten har stadig betydelige udfordringer, når det kommer til respekten for menneskerettighederne, navnlig beskyttelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, regeringsførelse og retsstaten. I de seneste år har den politiske ledelse i Egypten imidlertid taget adskillige skridt til at styrke betydningen af at respektere menneskerettighederne. Undtagelsestilstanden er blevet ophævet (bortset fra visse områder på Sinaihalvøen), den første nationale strategi nogensinde for menneskerettigheder er blevet lanceret, det præsidentielle amnestiråd er blevet genindført, og mere end 1 000 politiske fanger er blevet løsladt, samtidig med at der er indledt en national dialog. Egypten har desuden styrket sit samarbejde med EU på menneskerettighedsområdet og modtog for første gang EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Cairo i 2022. Egypten er også for nylig begyndt at deltage mere aktivt i internationale fora og i sit samarbejde med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder inden for rammerne af et EU-finansieret projekt, der tager sigte på at oprette et partnerskab mellem EU og FN for at udnytte synergierne til at styrke en menneskerettighedskultur i Egypten. Egypten har også vedtaget en national strategi for menneskerettigheder, hvori landet erklærer en hensigt om at ændre loven om varetægtsfængsling, forbedre fængselsvilkårene, begrænse antallet af forbrydelser, der straffes med dødsstraf, og styrke menneskerettighedskulturen i alle statslige institutioner. Det kræver en effektiv gennemførelse, idet der indtil videre er gjort fremskridt på institutionelt niveau.

I lyset af ovenstående vurderes Egypten at have truffet nogle relevante skridt til at opfylde kriterierne. Samtidig skal der fortsat gøres effektive fremskridt med hensyn til gennemførelsen, navnlig inden for rammerne af Egyptens nationale menneskerettighedsstrategi. Der vil blive ført løbende tilsyn med, at opfyldelsen af kriterierne bevæger sig i rette retning under hele gennemførelsen af den makrofinansielle bistand.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede MFA-transaktion til fordel for Egypten på op til 1 mia. EUR er første del af en større MFA-pakke på i alt op til 5 mia. EUR i lån og forventes udbetalt i én tranche i anden halvdel af 2024. Udbetalingen vil blive foretaget inden for rammerne af garantien for foranstaltninger udadtil med en tilførsel på 9 %, som programmeres under NDICI-GE svarende til et samlet beløb på 90 mio. EUR (budgetpost 14 02 01 70 "NDICI – Et globalt Europa – tilførsler til den fælles hensættelsesfond").

Lånene ydes i form af amortiseringslån med en henstandsperiode og efterfølgende afdrag i lige store trancher over en længere periode. Denne lånestruktur vil være til gavn for både modtageren, da den letter tilbagebetalingen, og budgettet, da eventualforpligtelserne fordeles over en længere periode.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand på op til 1 mia. EUR til rådighed for Egypten i form af mellem-/langfristede lån, som vil bidrage til at dække Egyptens resterende finansieringsbehov i 2024. Bistanden vil efter planen blive udbetalt i én tranche, forudsat at de politiske tiltag er gennemført i tide, og at de øvrige relevante forudsætninger fortsat er opfyldt.

Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil gælde specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen.

Kommissionen og de egyptiske myndigheder vil vedtage et aftalememorandum, der fastlægger de strukturelle reformtiltag, der vil være knyttet til den foreslåede MFA-transaktion, herunder tidsplan og sekvensering. Hertil kommer, at udbetalingerne, som det normalt er tilfældet med makrofinansiel bistand, bl.a. vil være betinget af tilfredsstillende evalueringer som led i IMF-programmet. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de egyptiske myndigheder for at overvåge fremskridtene med de politiske tiltag og forudsætningerne som anført ovenfor.

2024/0072 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om kortfristet makrofinansiel bistand til Den Arabiske Republik Egypten

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 213,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Egypten har oplevet store vanskeligheder med hensyn til ekstern finansiering på baggrund af skærpede regionale spændinger. I den forbindelse er det yderst vigtigt at sikre hurtigt og rettidig finansiel bistand i betragtning af Egyptens særligt akutte finansieringsbehov i anden halvdel af 2024. For at sikre, at der kan ydes finansiel bistand til Egypten i 2024, bør den ekstraordinære hasteprocedure i artikel 213 i TEUF tages i brug, så de egyptiske myndigheder har tilstrækkelig tid til at gennemføre de ledsagende reformtiltag, som vil skulle vurderes af Europa-Kommissionen, før udbetalingen kan gennemføres.

(2)Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten ("Egypten") foregår inden for rammerne af associeringsaftalen mellem EU og Egypten, som har været i kraft siden 2004. EU og Egypten vedtog de seneste prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten (2021-2027) på det niende møde i associeringsrådet EU-Egypten den 19. juni 2022. Disse prioriteter bekræfter det fælles mål om at tackle de fælles udfordringer, som EU og Egypten står over for, fremme fælles interesser og sikre stabilitet og bæredygtig udvikling på lang sigt på begge sider af Middelhavet. Prioriteterne understøttes fortsat af et fælles engagement i at sikre universelle værdier som demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, hvilket også afspejles i det flerårige vejledende program mellem EU og Egypten for 2021-2027.

(3)Partnerskabsprioriteterne afspejler EU's og Egyptens fælles tilsagn om at styrke samarbejdet til støtte for Egyptens strategi "Sustainable Development Strategy Vision 2030" og EU's vilje til at udnytte momentum til at styrke partnerskabet med de sydlige nabolande. I Det Europæiske Råds konklusioner af 10.-11. december 2020 3 blev et demokratisk, mere stabilt, grønnere og mere velstående sydligt naboskab udpeget af EU som en strategisk prioritet. EU-dagsordenen for Middelhavsområdet og den dertil knyttede økonomiske plan og investeringsplan for de sydlige nabolande, der er fastsat i EU's fælles meddelelse af 9. februar 2021 om de sydlige nabolande, indeholder EU's mål om at opnå langsigtet, bæredygtig socioøkonomisk genopretning og modstandsdygtighed og fremme både den grønne og den digitale omstilling i regionen.

(4)EU og Egypten har i overensstemmelse med partnerskabsprioriteterne givet tilsagn om at sikre ansvarlighed, retsstatsprincippet, fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt fremme demokrati, kønsligestilling og lige muligheder som forfatningsmæssige rettigheder for alle deres borgere. Disse tilsagn bidrager til at fremme partnerskabet og Egyptens bæredygtige udvikling og stabilitet. Det øgede og konstruktive samarbejde mellem EU og Egypten i den seneste tid har åbnet mulighed for en mere meningsfuld dialog om menneskerettighedsrelaterede spørgsmål. Møderne i Underudvalget vedrørende Politiske Spørgsmål, Menneskerettigheder og Demokrati samt Internationale og Regionale Spørgsmål i december 2022 og i associeringsudvalget i maj 2023 udgjorde institutionelle platforme til drøftelse af en lang række menneskerettighedsspørgsmål, som EU gerne vil fortsætte og bygge videre på. Forbedringen af menneskerettighedssituationen i Egypten vil også bidrage positivt til forbindelserne mellem EU og Egypten.

(5)Bistanden til Egypten finansieres primært gennem det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI-GE). Unionens vejledende tildeling til Egypten under NDICI-GE for den første periode (2021-2024) i det flerårige vejledende program er på 240 mio. EUR. Dette supplerer den igangværende samarbejdsportefølje på 1,3 mia. EUR og anden budgetstøtte og nødforanstaltninger som reaktion på pandemien og Ruslands krig mod Ukraine, som beløber sig til 307 mio. EUR. Partnerskabsprioriteterne for 2021-2027 er fastsat i det flerårige vejledende program, som er udarbejdet i tæt samarbejde med alle relevante interessenter og dækker tre brede områder: i) en bæredygtig moderne økonomi og social udvikling, ii) partnere i udenrigspolitik, og iii) styrkelse af stabiliteten. NDICI-GE erstatter det europæiske naboskabsinstrument (ENI), hvorunder der blev ydet bilateral bistand til Egypten fra EU for perioden 2014-2020 for 756 mio. EUR.

(6)EU anerkender Egyptens vigtige rolle med at sikre regional sikkerhed og stabilitet. Terrorisme, organiseret kriminalitet og konflikter er fælles trusler mod vores sikkerhed og nationernes sociale struktur på begge sider af Middelhavet. EU og Egypten har derfor en fælles interesse i at styrke samarbejdet som fremhævet i partnerskabsprioriteterne i fuld overensstemmelse med folkeretten, herunder menneskerettighederne og den humanitære folkeret.

(7)I lyset af de geopolitiske udfordringer, herunder konsekvenserne af Hamas' angreb i Israel den 7. oktober 2023 og konflikten i Sudan, og Egyptens strategiske betydning som det største land i området og landets stabiliserende rolle i hele Mellemøsten vil Unionen indgå et strategisk og omfattende partnerskab med Egypten som skitseret i den fælles erklæring.

(8)Formålet med det strategiske og omfattende partnerskab med Egypten er at udvide forbindelserne mellem EU og Egypten til et strategisk partnerskab og sætte Egypten i stand til at udfylde sin vigtige rolle som stabiliserende element i området. Partnerskabet tager sigte på at støtte Egyptens makroøkonomiske modstandsdygtighed og muliggøre gennemførelsen af ambitiøse socioøkonomiske reformer på en måde, der supplerer og styrker reformprocessen inden for rammerne af IMF-programmet for Egypten. Som skitseret i den fælles erklæring vil partnerskabet dække en bred række politiske tiltag inden for seks interventionsområder, nærmere bestemt: politiske forbindelser, økonomisk stabilitet, investeringer og handel, migration, samarbejde inden for sikkerhed og retshåndhævelse samt demografi og menneskelig kapital.

(9)Partnerskabet vil blive understøttet af en finansiel pakke på 7,4 mia. EUR med kort- og langfristet bistand til gennemførelse af den nødvendige makro- og finanspolitiske reformdagsorden og den socioøkonomiske reformdagsorden såvel som med øgede støttebeløb til investeringer i Egypten og målrettet støtte til gennemførelsen af de forskellige strategiske prioriteter. En del af pakken er EU-MFA-pakken på op til 5 mia. EUR i lån bestående af to MFA-transaktioner, en kortfristet på op til 1 mia. EUR og en mere mellemfristet på op til 4 mia. EUR, samt finansielle instrumenter såsom garantier og blandingsinstrumenter, der tager sigte på at mobilisere offentlige og private investeringer med henblik på at generere betydelige nye investeringer. Dette vil blive suppleret med programmer til støtte for specifikke prioriteter under det strategiske og omfattende partnerskab gennem individuelle projekter og teknisk bistand gennemført gennem instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde 4 .

(10)Egyptens makroøkonomiske situation er blevet svært udfordret og er væsentligt forværret gennem de seneste måneder, efterhånden som det udefra kommende pres er steget, og den offentlige gæld er steget yderligere med fortsatte betydelige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter. Ruslands krig mod Ukraine og Hamas' terrorangreb mod Israel har haft alvorlige konsekvenser for Egypten i form af længerevarende kapitaludstrømning og lavere indtægter fra udenlandsk valuta, navnlig som følge af kraftigt faldende indtægter fra turismen og Suezkanalen. Dette er særlig problematisk i lyset af Egyptens vanskelige finanspolitiske situation, som er kendetegnet ved vedvarende budgetunderskud og høje og stigende gældskvoter.

(11)Egypten har ydet en stor reformindsats i forbindelse med sit samarbejde med IMF i 2016-2021. Der blev bl.a. foretaget en betydelig devaluering, som blev ledsaget af pengepolitiske reformer med fokus på et inflationsmål. Reformen af brændstofstøtten blev kombineret med en betydelig styrkelse af et målrettet system for sociale overførsler. Den offentlige økonomistyring er blevet styrket med udviklingen af mellemfristede indtægts- og gældsforvaltningsstrategier. Myndighederne begyndte også at forbedre forvaltningen af de statsejede selskaber.

(12)Efter vedtagelsen af opfølgeren til IMF-programmet i december 2022 blev reformprocessen mindre markant, selv om Egypten har truffet foranstaltninger til at skabe lige vilkår for offentlige og private selskaber ved at vedtage en lov om afskaffelse af skattefordelene for statsejede selskaber, dog med visse undtagelser med henvisning til den nationale sikkerhed, samt vedtagelsen af en politik for statsligt ejerskab, der tager sigte på at mindske statens tilstedeværelse i økonomien, som fortsat er betydelig og forvrider forholdene til trods for de seneste begrænsede fremskridt, og præcisere rationalet bag fortsat statslig involvering i visse strategiske sektorer. Egypten levede dog ikke op til sit tilsagn om at sikre en mere fleksibel valutakurs i 2023, hvilket har ført til en stort set stabil officiel valutakurs og et stort parallelt marked med en betydeligt lavere og stærkt volatil valutakurs. Denne fragmentering har i væsentlig grad hæmmet omfanget af udenlandske investeringer og de indenlandske erhvervsaktiviteter.

(13)Egypten genoptog samarbejdet med IMF i begyndelsen af 2024 og nåede frem til en aftale på embedsmandsplan den 6. marts 2024 om en ny udvidet lånefacilitet på 8 mia. USD. Det nye program forventes vedtaget ved afgørelse truffet af IMF's bestyrelse i marts 2024 og vedrører spørgsmål om 1) troværdig valutakursfleksibilitet, 2) holdbar stramning af pengepolitikken, 3) finanspolitisk konsolidering for at bevare gældsholdbarheden, 4) en ny ramme for at tiltrække infrastrukturinvesteringer, 5) sikre passende niveauer af sociale udgifter til beskyttelse af sårbare grupper og 6) gennemførelse af politikken for statsejerskab og reformer for at skabe lige vilkår. Samtidig med undertegnelsen af aftalen på embedsmandsplan traf Egypten også foranstaltninger til at sikre en fleksibel valutakurs, og centralbanken hævede den toneangivende rente med hele 600 basispoint i overensstemmelse med prioriteterne for IMF-programmet.

(14)I lyset af den forværrede økonomiske situation og de ringe udsigter som følge af betydelige nedadrettede risici relateret til aktuelle ydre forstyrrelser anmodede Egypten Unionen om supplerende makrofinansiel bistand den 12. marts 2024.

(15)Den nuværende krise i Egypten og i området har øget landets finansieringsbehov, og finansieringsgabet i det kommende finansår (juli-juni) 2024-2025 skønnes at være betydeligt, navnlig i anden halvdel af 2024. Det er derfor vigtigt, at der kan ydes et første betydeligt bidrag i makrofinansiel bistand allerede inden udgangen af 2024. Dette forekommer umuligt, hvis afgørelsen skal træffes efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til artikel 212 i TEUF, eftersom det siddende parlaments valgperiode udløber, og det kræver tid at gennemføre den makrofinansielle bistand, herunder at nå til enighed om et sæt politiske reformer, der skal danne grundlag for bistanden. Det er derfor berettiget undtagelsesvist at benytte artikel 213 i TEUF, som giver Rådet mulighed for at træffe afgørelse om denne første del af MFA-pakken. Anvendelsen af artikel 213 i TEUF er helt exceptionel og danner ikke præcedens for fremtidige forslag om makrofinansiel bistand, som i princippet fortsat vil være baseret på artikel 212 i TEUF.

(16)Eftersom Egypten er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(17)Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen.

(18)Eftersom der stadig findes et stort resterende eksternt finansieringsgab på Egyptens betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Egypten, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig reaktion på Egyptens anmodning om støtte til økonomisk stabilisering. Unionens MFA-pakke, herunder den makrofinansielle bistand på op til 1 mia. EUR i dette forslag, vil bidrage til Egyptens økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(19)Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Egypten og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.

(20)Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en fuldstændig, kvantitativ vurdering af Egyptens resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand indgår i en fælles international indsats, som effektivt supplerer programmerne og midlerne fra IMF og Verdensbanken. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet tages der også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Egypten og merværdien af Unionens samlede engagement.

(21)Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger og andre af Unionens relevante politikker.

(22)Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Egypten. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(23)Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Egyptens tilslutning til at fremme værdier, som landet har til fælles med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(24)Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand til Egypten, at landet fortsætter med at gøre konkrete og troværdige fremskridt for at sikre respekt for effektive, demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – samt retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og pålideligheden af systemerne til offentlig økonomistyring samt styringen af og tilsynet med finanssektoren i Egypten og at fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør regelmæssigt føre kontrol med, at forudsætningerne og de specifikke målsætninger opfyldes.

(25)For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Egypten vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør en låneaftale, som indgås mellem Kommissionen og de egyptiske myndigheder, indeholde bestemmelser, der giver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) mulighed for at foretage efterforskninger, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 5 og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2185/96 6 , samt Kommissionen og Revisionsretten for at udføre revisioner og Den Europæiske Anklagemyndighed for at udøve sine kompetencer med hensyn til ydelse af makrofinansiel bistand i og efter tilrådighedsstillelsen.

(26)Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse som budgetmyndighed.

(27)Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand i form af lån, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(28)Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(29)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 7 .

(30)Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med de egyptiske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR bør undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Egypten bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.Unionen stiller makrofinansiel bistand på højst 1 mia. EUR til rådighed for Egypten ("Unionens makrofinansielle bistand") for at støtte Egyptens økonomiske stabilisering og omfattende reformdagsorden. Bistanden skal bidrage til at dække Egyptens betalingsbalancebehov som angivet i IMF-programmet.

2.Til finansiering af Unionens makrofinansielle bistand bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner og genudlåne dem til Egypten.

3.Kommissionen forvalter frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF og Egypten, og med de centrale principper og målsætninger i de økonomiske reformer, som er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Egypten.

Kommissionen holder regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner i god tid disse institutioner med den relevante dokumentation.

4.    Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en periode på ni måneder fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der henvises til i artikel 3, stk. 1.

5.Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Egyptens finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, reducerer, suspenderer eller annullerer Kommissionen bistanden efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 2

1.    Det er en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand til Egypten, at landet fortsætter med at gøre konkrete og troværdige fremskridt for at sikre respekt for effektive, demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – samt retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne.

2.Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten kontrollerer, at disse forudsætninger overholdes i hele den periode, hvor Unionen yder makrofinansiel bistand.

3.Stk. 1 og 2 anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU 8 .

Artikel 3

1.Kommissionen aftaler efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, klart definerede økonomisk-politiske og finansielle betingelser med de egyptiske myndigheder, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum ("aftalememorandummet"), der indeholdende en tidshorisont for opfyldelsen af disse betingelser. De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 3, omhandlede aftaler eller overenskomster, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Egypten gennemfører med støtte fra IMF.

2.Betingelserne i stk. 1 har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og pålideligheden af systemerne til offentlig økonomistyring i Egypten, herunder med henblik på anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens eksterne politik skal også tages med i betragtning ved udformningen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres i retning af disse mål.

3.De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og de egyptiske myndigheder ("låneaftalen").

4.Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, fortsat er opfyldt, herunder om Egyptens økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 4

1.Med forbehold af kravene i stk. 3 stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i én enkelt rate i form af et lån. Kommissionen fastsætter tidsrammen for udbetaling af raten. Raten kan udbetales i en eller flere trancher.

2.I forbindelse med den del af den makrofinansielle bistand, der ydes i form af lån, foretages om nødvendigt hensættelse af midler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947.

3.Kommissionen træffer afgørelse om frigivelse af raten på følgende betingelser:

a)opfyldelse af forudsætningen i artikel 2, stk. 1

b)der foreligger vidnesbyrd om en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politikprogram, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-låneaftale,

c)de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet er gennemført på tilfredsstillende vis.

4.Såfremt betingelserne i stk. 3 ikke opfyldes, suspenderer Kommissionen midlertidigt eller ophæver udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I givet fald underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til denne suspension eller ophævelse.

5.Unionens makrofinansielle bistand udbetales til Egyptens centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der aftales i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler overføres fra Egyptens centralbank til Egyptens finansministerium som den endelige modtager.

Artikel 5

1.Med henblik på finansiering af den støtte under den makrofinansielle bistand, som ydes i form af lån, tillægges Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner i overensstemmelse med artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

2.Kommissionen indgår en låneaftale med Egypten om det i artikel 1 omhandlede beløb. De nærmere vilkår for støtten inden for rammerne af den makrofinansielle bistand, som ydes i form af lån, fastsættes i en låneaftale i overensstemmelse med finansforordningens artikel 220, der indgås mellem Kommissionen og Ukraine. Låneaftalen skal indeholde bestemmelser om rådighedsperioden og de nærmere vilkår for støtten inden for rammerne af den makrofinansielle bistand, der ydes i form af lån, herunder i forbindelse med de interne kontrolsystemer. Lånene ydes på vilkår, der sætter Egypten i stand til at tilbagebetale lånet over en længere periode. Lånene skal have en maksimal løbetid på 35 år. 

3.Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver udvikling i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2.

Artikel 6

1.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 9 .

2.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres ved direkte forvaltning.

3.Inden gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand undersøger Kommissionen ved hjælp af en operationel vurdering, om Egypten råder over forsvarlige finansielle ordninger, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.

Artikel 7

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 8

1.Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en evaluering af denne gennemførelse. I rapporten:

a)gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)vurderes Egyptens økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske tiltag.

c)redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske reformtiltag, der er fastlagt i aftalememorandummet, Egyptens aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.

2.Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1Generelt/generelle mål

1.4.2Specifikt/specifikke mål

1.4.3Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

–1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

–1.2.    Berørt(e) politikområde(r) 

–1.3.    Forslaget/initiativet vedrører: 

X en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 10  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

–1.4.    Mål

–1.4.1    Generelt/generelle mål

–1.4.2    Specifikt/specifikke mål

–1.4.3    Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

–1.4.4    Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

a)    Effektivitet og aktualitet: indikatorerne bør gøre det muligt at overvåge resultaterne ved regelmæssigt at give oplysninger om fremskridt og resultater i hele programmeringsperioden.

b)    Effektivitet: procedurerne for indsamling og behandling af data bør optimeres, så unødvendige eller overlappende anmodninger om oplysninger undgås.

c)    Indikatorernes relevans og behovet for at begrænse den dermed forbundne administrative byrde.

d)    Klarhed: indikatorerne bør formidles præcist og på en forståelig måde med understøttende metadata og i et format, der fremmer korrekt fortolkning og meningsfuld kommunikation.

–1.5.    Begrundelse for forslaget/initiativet 

–1.5.1    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

–1.5.2    Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

–1.5.3    Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

–1.5.4    Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

–1.5.5    Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

–1.6.    Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

X begrænset varighed

·X I kraft fra 2024 til 2025

·    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

 Ubegrænset varighed

iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

–1.7.    Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 11  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

·X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

·    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

· tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

· internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

· Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

· de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

· offentligretlige organer

· privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

· privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

· organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt.

–2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

–2.1.    Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

–2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

–2.2.1    Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

–2.2.2    Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

–2.2.3    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

–2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

–3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

–3.1.    Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der er søgt om / Ikke relevant

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

–3.2.    Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

–3.2.1    Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

–3.2.2    Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

–3.2.3    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

–3.2.3,1    Anslået behov for menneskelige ressourcer

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

–3.2.4    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

    kræver en revision af FFR.

–3.2.5    Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

X indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

–3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

·    for egne indtægter

·    for andre indtægter

·Angiv, om indtægterne er formålsbestemte     

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

BILAG 
til FINANSIERINGSOVERSIGTEN

1.    PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER

2.    ANDRE ADMINISTRATIONSUDGIFTER

3.    ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER I ALT

4.    ANVENDTE METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGSOVERSLAG

4.1.    Menneskelige ressourcer

4.2.    Andre administrationsudgifter

1.    Personaleomkostninger

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

i mio. EUR (tre decimaler)

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

2.    Andre administrationsudgifter

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.    Administrative omkostninger i alt (alle udgiftsområder i FFR)

i mio. EUR (tre decimaler)

Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

4.    Anvendte metoder til beregning af omkostningsoverslag

4.1.    Menneskelige ressourcer

Denne del beskriver beregningsmetoden til vurdering af de menneskelige ressourcer, der anses for at være nødvendige (forventet arbejdsbyrde, herunder særlige job (Sysper 2 work profiles), personalekategorier og de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger)

4.2.    Andre administrationsudgifter

Oplys nærmere om den beregningsmetode, der anvendes for hver budgetpost,

herunder de underliggende antagelser (f.eks. antal møder om året, gennemsnitlige omkostninger m.v.)

(1)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Arabiske Republik Egypten (COM(2024) 461).

(2)    EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(3)    Det Europæiske Råds konklusioner, 10.-11. december 2020, EUCO 22/10, https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/12/11/european-council-conclusions-10-11-december-2020/

(4)    Oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(6)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)    Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 1046/2018 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(11)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(12)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(13)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(14)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(15)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(16)

   Styrkes via NDICI Det Sydlige naboskab, budgetpost 14 02 01 10.

(17)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(18)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.). 

(19)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(20)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(21)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(22)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

(23)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer og JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(24)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(25)    Vælg den relevante budgetpost, eller angiv om nødvendigt en anden. Hvis der er tale om flere budgetposter, bør personalet differentieres efter hver af de pågældende budgetposter.

(26)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer og JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(27)    Vælg den relevante budgetpost, eller angiv om nødvendigt en anden. Hvis der er tale om flere budgetposter, bør personalet differentieres efter hver af de pågældende budgetposter.

(28)    Angiv, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe udvalget tilhører.

(29)    Udtalelse fra GD DIGIT – et IT-investeringsteam er nødvendigt (se retningslinjerne for finansiering af IT, (C(2020) 6126 final af 10.9.2020, s. 7).

(30)    Udtalelse fra GD DIGIT – et IT-investeringsteam er nødvendigt (se retningslinjerne for finansiering af IT, (C(2020) 6126 final af 10.9.2020, s. 7).

(31)    Denne post omfatter lokale administrative systemer og bidrag til samfinansiering af institutionelle IT-systemer (se retningslinjerne for IT-finansiering, C(2020) 6126 final af 10.9.2020).