Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024PC0434

    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som tredje tranche for 2024

    COM/2024/434 final

    Bruxelles, den 3.10.2024

    COM(2024) 434 final

    2024/0239(NLE)

    Forslag til

    RÅDETS AFGØRELSE

    om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som tredje tranche for 2024


    BEGRUNDELSE

    1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

    Forslagets begrundelse og formål

    Forslaget vedrører Rådets afgørelse om tredje tranche af de finansielle bidrag til 11. Europæiske Udviklingsfond (11. EUF), som Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF) parter skal betale i 2024.

    11. EUF og andre EUF'er, der stadig er åbne (dvs. 9. og 10. EUF), forvaltes i henhold til følgende regler:

    (a)Den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse 1 (den interne aftale om 11. EUF)

    (b)Rådets forordning (EU) 2018/1877 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond 2 (finansforordningen for 11. EUF)

    (c)Rådets afgørelse (EU) 2020/2233 om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond 3

    (d)Rådets afgørelse (EU) 2022/1223 4 om tildeling af midler, der er frigjort fra projekter under 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond, til finansiering af foranstaltninger til håndtering af fødevaresikkerhedskrisen og det økonomiske chok i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) i forlængelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

    De dokumenter, der er omhandlet i litra a) til d), indeholder flerårige forpligtelser for parterne til at støtte EUF økonomisk. Finansforordningen for 11. EUF fastsætter, at parterne regelmæssigt skal indbetale bidrag til EUF på grundlag af på forhånd fastsatte finansielle forpligtelser. De regelmæssige bidrag udløses af tekniske rådsafgørelser, der afspejler opfyldelsen af de på forhånd fastsatte finansielle forpligtelser.

    Nogle af overskrifterne i begrundelsen er derfor ikke relevante for regelmæssige indkaldelser af bidrag som denne.

    2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

    Retsgrundlag

    I henhold til artikel 19, stk. 5, i finansforordningen for 11. EUF skal Rådet træffe afgørelse om dette forslag senest 21 kalenderdage efter Europa-Kommissionens forelæggelse af forslaget på vegne af Den Europæiske Union.     

    2024/0239 (NLE)

    Forslag til

    RÅDETS AFGØRELSE

    om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som tredje tranche for 2024

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse 5 , særlig artikel 7, stk. 2, sammenholdt med artikel 14, stk. 3,

    under henvisning til Rådets forordning (EU) 2018/1877 6 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2015/323 7 , særlig artikel 19, stk. 5,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal i henhold til artikel 46 i Rådets forordning (EU) 2018/1877 sende Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.

    (2)Europa-Kommissionen skal i henhold til artikel 19, stk. 5, i Rådets forordning (EU) 2018/1877 senest den 10. oktober 2024 forelægge et forslag, som angiver beløbet for den tredje tranche af bidraget for 2024.

    (3)I henhold til artikel 20, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2018/1877 skal der ved indkaldelse af bidrag først opbruges de beløb, der er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde (EUF'er). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1877 for EIB og Kommissionen.

    (4)I henhold til artikel 152 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("udtrædelsesaftalen") skal Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ("Det Forenede Kongerige") forblive part i EUF indtil ophøret af 11. EUF og alle tidligere uafsluttede EUF'er. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 153 skal Det Forenede Kongeriges andel af frigjorte midler fra projekter under 11. EUF, hvor disse midler er blevet frigjort efter den 31. december 2020, eller tidligere EUF'er dog ikke genanvendes.

    (5)Ved Rådets afgørelse (EU) 2023/2586 8 fastsættes parternes årlige bidrag til EUF for 2024 til 1 200 000 000 EUR 9 for Kommissionen og til 300 000 000 EUR for Den Europæiske Investeringsbank.

    (6)For at sikre en hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne afgørelse bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Det bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som tredje tranche for 2024, fastsættes til 350 000 000 EUR. Det indbetales som følger:

    (a)250 000 000 EUR til Kommissionen, og

    (b)100 000 000 EUR til Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

    Artikel 2

    Parterne i Den Europæiske Udviklingsfond indbetaler hver især bidragene til Den Europæiske Udviklingsfond til Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank som tredje tranche for 2024 i overensstemmelse med bilaget.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den .

       På Rådets vegne

       Formand

    (1)    EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
    (2)    EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1.
    (3)    EUT L 437 af 28.12.2020, s. 188.
    (4)    EUT L 188 af 15.7.2022, s. 147.
    (5)    EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
    (6)    EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1.
    (7)    EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.
    (8)    Rådets afgørelse (EU) 2023/2586 af 13. november 2023 om fastsættelse af de finansielle bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond med henblik på fondens finansiering med angivelse af loftet for 2025, det årlige beløb for 2024, første tranche for 2024 og et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2026 og 2027.
    (9)    Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1), artikel 20, stk. 5: "Såfremt den i denne artikels stk. 3 omhandlede konto pålægges negativ rente, krediterer den pågældende medlemsstat senest på datoen for betaling af hver tranche, jf. artikel 19, kontoen med et beløb, der svarer til størrelsen af den pålagte negative rente, indtil den første dag i den måned, der går forud for betalingen af tranchen".
    Top

    Bruxelles, den 3.10.2024

    COM(2024) 434 final

    BILAG

    til

    Forslag til

    RÅDETS AFGØRELSE

    om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som tredje tranche for 2024


    BILAG

    Tredje tranche af EUF-bidragene for 2024 (EUR)

    MEDLEMSSTATERNE OG DET FORENEDE KONGERIGE

    Nøgle for 11. EUF i %

    Tredje tranche 2024 (EUR)

    I alt

    Kommissionen

    EIB

    11. EUF

    11. EUF

    BELGIEN

    3,24927

    8 123 175

    3 249 270

    11 372 445

    BULGARIEN

    0,21853

    546 325

    218 530

    764 855

    TJEKKIET

    0,79745

    1 993 625

    797 450

    2 791 075

    DANMARK

    1,98045

    4 951 125

    1 980 450

    6 931 575

    TYSKLAND

    20,57980

    51 449 500

    20 579 800

    72 029 300

    ESTLAND

    0,08635

    215 875

    86 350

    302 225

    IRLAND

    0,94006

    2 350 150

    940 060

    3 290 210

    GRÆKENLAND

    1,50735

    3 768 375

    1 507 350

    5 275 725

    SPANIEN

    7,93248

    19 831 200

    7 932 480

    27 763 680

    FRANKRIG

    17,81269

    44 531 725

    17 812 690

    62 344 415

    KROATIEN

    0,22518

    562 950

    225 180

    788 130

    ITALIEN

    12,53009

    31 325 225

    12 530 090

    43 855 315

    CYPERN

    0,11162

    279 050

    111 620

    390 670

    LETLAND

    0,11612

    290 300

    116 120

    406 420

    LITAUEN

    0,18077

    451 925

    180 770

    632 695

    LUXEMBOURG

    0,25509

    637 725

    255 090

    892 815

    UNGARN

    0,61456

    1 536 400

    614 560

    2 150 960

    ΜΑLTA

    0,03801

    95 025

    38 010

    133 035

    NEDERLANDENE

    4,77678

    11 941 950

    4 776 780

    16 718 730

    ØSTRIG

    2,39757

    5 993 925

    2 397 570

    8 391 495

    POLEN

    2,00734

    5 018 350

    2 007 340

    7 025 690

    PORTUGAL

    1,19679

    2 991 975

    1 196 790

    4 188 765

    RUMÆNIEN

    0,71815

    1 795 375

    718 150

    2 513 525

    SLOVENIEN

    0,22452

    561 300

    224 520

    785 820

    SLOVAKIET

    0,37616

    940 400

    376 160

    1 316 560

    FINLAND

    1,50909

    3 772 725

    1 509 090

    5 281 815

    SVERIGE

    2,93911

    7 347 775

    2 939 110

    10 286 885

    DET FORENEDE KONGERIGE*

    14,67862

    36 696 550

    14 678 620

    51 375 170

    EU-27 OG DET FORENEDE KONGERIGE I ALT

    100,00

    250 000 000

    100 000 000

    350 000 000

    * I overensstemmelse med artikel 153 i udtrædelsesaftalen anmodede Det Forenede Kongerige i marts 2023 formelt Kommissionen om, at den tilbagebetaler sin udestående andel af reserverne i 10. og 11. EUF ved at udligne Det Forenede Kongeriges udestående bidrag. Der vil blive taget hensyn til denne udligning i de pågældende betalingsinstrukser.

    Top