Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024DC0445

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Instrumentet for teknisk støtte – årsrapport 2023

COM/2024/445 final

Bruxelles, den 8.10.2024

COM(2024) 445 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Instrumentet for teknisk støtte – årsrapport 2023



Forord 

Jeg er glad for at kunne fremlægge denne rapport, der dækker 2023-cyklussen for instrumentet for teknisk støtte. Instrumentet for teknisk støtte har for tredje gang vist, at det er et vellykket politisk instrument, som er til mærkbar fordel for medlemsstaterne. Antallet af anmodninger om støtte fra de nationale myndigheder var endnu en gang betydeligt større end det antal anmodninger, som GD REFORM var i stand til at imødekomme.

Den dokumentation, vi fremlægger i denne rapport, viser, at instrumentet for teknisk støtte hjælper medlemsstaterne med at forbedre deres administrative kapacitet til at udforme, udvikle og gennemføre reformer og bidrager til at opnå bæredygtig vækst og lette den grønne og den digitale omstilling. Instrumentet for teknisk støtte er fortsat et fleksibelt og efterspørgselsdrevet instrument uden forhåndstildeling af midler baseret på geografiske eller tematiske faktorer, der gør det muligt at tilpasse sig nye behov og miljøer i hastig forandring.

Det er bemærkelsesværdigt, at medlemsstaternes interesse for at deltage i projekter med flere lande fortsatte med at stige, idet 34 sådanne projekter fandt sted under instrumentet for teknisk støtte 2023. Medlemsstaterne viste også interesse for at styrke samarbejdet på regionalt plan gennem 10 multiregionale projekter. Tilsvarende var der i medlemsstaterne en stor udbredelse af de 12 flagskibsprojekter vedrørende teknisk støtte, der blev udvalgt på grundlag af medlemsstaternes behov tilknyttet EU's topprioriteter.

I 2023 var størstedelen af de reformer, der blev støttet af instrumentet for teknisk støtte, tilknyttet gennemførelsen af nationale genopretnings- og resiliensplaner. Dertil kommer, at instrumentet for teknisk støtte som led i Kommissionens politiske prioritet om at fremskynde integrations- og tiltrædelsesprocessen åbnede sig uden for EU's grænser og lancerede et pilotprojekt med udvidelseslandene som observatører i udvalgte tekniske støtteprojekter.

En anden vigtig milepæl i 2023 var vedtagelsen af meddelelsen om styrkelse af det europæiske administrative rum (ComPAct) , hvori der blev foreslået konkrete foranstaltninger for at hjælpe offentlige forvaltninger med at opfylde borgernes og virksomhedernes behov i hele Europa. Public Administration Cooperation Exchange (PACE) (udveksling af samarbejde mellem offentlige forvaltninger) blev ligeledes lanceret i 2023 som et flagskibsprojekt under instrumentet for teknisk støtte i forbindelse med ComPAct. Dette initiativ har til formål at fremme peerlæring og udveksling af bedste praksis blandt embedsmænd i forskellige medlemsstater for at styrke den administrative kapacitet, politikudformningen og gennemførelsesfærdighederne. PACE oplevede en betydelig tilslutning med mere end 300 tjenestemænd, der deltog i 70 udvekslinger på tværs af medlemsstaterne.

Med denne rapport fremhæver vi også instrumentet for teknisk støttes betydelige bidrag til konkurrenceevnen, som er en central EU-prioritet. Denne oversigt over instrumentets støtte til medlemsstaterne vedrørende konkurrenceevne i 2023 er struktureret efter de ni indsatsområder for konkurrenceevne, der er identificeret i " meddelelsen "30 år med det indre marked" og Årsrapport om det indre marked og konkurrenceevnen 2024 . I rapporten præsenteres konkrete tilfælde, hvor instrumentet for teknisk støtte har hjulpet europæiske virksomheder med at fremme medlemsstaternes økonomier ved at skabe arbejdspladser, samhørighed, innovation og velstand.

Jeg er overbevist om, at instrumentet for teknisk støtte fortsat vil støtte udformningen og gennemførelsen af reformer i overensstemmelse med centrale EU-politikker og -prioriteter og tackle nationale og tværnationale udfordringer og dermed have en klart positiv indvirkning på EU-plan i de kommende år.

Judit RÓZSA

Fungerende generaldirektør GD REFORM



Indholdsfortegnelse

Forord    

Instrumentet for teknisk støtte    

Instrumentet for teknisk støtte i 2023    

I.    Hovedpunkter    

Offentlig forvaltning og regeringsførelse    

II.    Cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2023 – fakta og tal    

Iværksættelse af cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2023    

Anmodninger om støtte i henhold til instrumentet for teknisk støtte 2023    

Projekter under instrumentet for teknisk støtte 2023    

Flagskibsprojekter    

Støtte til genopretnings- og resiliensplanen    

Pilotprojekt for udvidelseslande som observatører    

III.    Projektgennemførelse    

IV.    Samarbejds- og støtteplaner    

V.    Meddelelse om instrumentet for teknisk støtte    

VI.    Evaluering af instrumentet for teknisk støtte    

Instrumentet for teknisk støtte som et vigtigt instrument til støtte for EU's konkurrenceevne    

I.    Et velfungerende indre marked    

II.    Adgang til privat kapital    

III.    Offentlige investeringer og infrastruktur    

IV.    Forskning og innovation    

V.    Energi    

VI.    Cirkularitet    

VII.    Digitalisering    

VIII.    Uddannelse og færdigheder    

IX.    Handel og åben strategisk autonomi    

Konklusion    

Bilag 1 – Den årlige cyklus for instrumentet for teknisk støtte    

Bilag 2 – Generel indkaldelse under instrumentet for teknisk støtte 2023: anmodninger efter medlemsstat    



Instrumentet for teknisk støtte

Siden 2021 har instrumentet for teknisk støtte 1 været det EU-program, der yder skræddersyet teknisk ekspertise til medlemsstaterne for at forbedre deres evne til at udforme og gennemføre deres reformdagsorden, herunder gennem deres nationale resiliens- og genopretningsplaner. Det overordnede mål er at fremme EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at opnå økonomisk og social genopretning, modstandsdygtighed og opadgående økonomisk og social konvergens.

Instrumentet for teknisk støtte, der forvaltes af Kommissionens GD REFORM, er tilgængelig for alle medlemsstater, der står over for udfordringer i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af reformer. Dette omfatter reformer, der har til formål at imødegå de udfordringer, der er identificeret i forbindelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, EU's politiske prioriteter eller reformer, der gennemføres på en medlemsstats eget initiativ. Instrumentet for teknisk støtte tildeler ikke midler på forhånd efter medlemsstat eller politikområde.

Instrumentet for teknisk støtte kræver ikke medfinansiering fra medlemsstaterne. Det samlede budget for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 udgør 864,4 mio. EUR. Desuden kan medlemsstaterne anmode om yderligere teknisk støtte via et direkte bidrag eller som led i deres genopretnings- og resiliensplaner.

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

116,4

118,7

121,1

123,5

126,0

128,5

130,4

864,4

Figur 1 – Budgetprogrammering for instrumentet for teknisk støtte 2021-2027 (mio. EUR)

Instrumentet for teknisk støtte giver de støttemodtagende myndigheder i medlemsstaterne en unik projektbaseret adgang til teknisk ekspertise og peerlæringsmuligheder for at hjælpe dem med at tackle reformudfordringerne. Det er et instrument, der drives af krav fra medlemsstaterne, og det er organiseret i årlige cyklusser som beskrevet i bilag 1. Støtte under instrumentet for teknisk støtte omfatter levering af eksperter og ekspertise i forbindelse med politisk rådgivning, politikændringer, udformning af strategier og reformkøreplaner samt støtte til lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative reformer. Det omfatter også institutionel, administrativ eller sektorspecifik kapacitetsopbygning, seminarer, konferencer og workshopper, udveksling af bedste praksis og uddannelsestiltag, udvikling af fælles metoder, IT-kapacitetsopbygning og gennemførelse af undersøgelser.

Instrumentet for teknisk støtte styrker derfor EU-medlemsstaternes institutionelle og administrative kapacitet. Støtten er skræddersyet til de enkelte støttemodtagende myndigheders reformbehov og kapacitetstildeling. Hvert projekt modtager en unik kombination af ekspertise fra interne eksperter fra Europa-Kommissionens (i det følgende benævnt "Kommissionen") og eksperter fra EU-medlemsstaternes nationale forvaltninger (f.eks. via Kommissionens instrument for teknisk bistand og informationsudveksling, TAIEX 2 ), internationale organisationer eller den private sektor. Når det viser sig nødvendigt, indgår Kommissionen kontrakter om ekstern ekspertise via direkte forvaltning (hovedsagelig den private sektor) eller indirekte forvaltning 3 (hovedsagelig internationale organisationer). GD REFORM's personale inddrages fuldt ud i hele gennemførelsesprocessen for hvert projekt.

Instrumentet for teknisk støtte i 2023

I.Hovedpunkter

Instrumentet for teknisk støtte ydede som i de foregående år i 2023 teknisk støtte til alle medlemsstater på en bred vifte af politikområder efter anmodning fra de nationale myndigheder. Disse omfattede offentlig forvaltning og regeringsførelse, den grønne og den digitale omstilling, konkurrenceevne, sundhed og langtidspleje, told- og skatteforvaltning, forvaltning af offentlige finanser, retlige anliggender, retssikkerhed, bekæmpelse af korruption, integritet og offentlige udbud, færdigheder inden for arbejdsmarkedet og social beskyttelse, uddannelse og migration.

Figur 2 - Instrumentet for teknisk støtte 2023: Bidrag til centrale politiske prioriteter

Projekterne under instrumentet for teknisk støtte 2023 støttede også i høj grad gennemførelsen af nationale genopretnings- og resiliensplaner 4 . Instrumentet for teknisk støtte fortsatte med at støtte medlemsstaterne i udformningen og gennemførelsen af reformer for den grønne og den digitale omstilling. Instrumentet for teknisk støtte støttede også medlemsstaterne med gennemførelsen af restriktive foranstaltninger over for Rusland for at styrke solidariteten med Ukraine. I overensstemmelse med det europæiske år for færdigheder for 2023 hjalp instrumentet for teknisk støtte desuden adskillige EU-lande med at opbygge deres nationale strategi for færdigheder for at overvinde manglen på færdigheder og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder.

På interinstitutionelt plan mødtes kommissæren med ansvar for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira, den 7. november 2023 med Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget i Europa-Parlamentet for at udveksle synspunkter om gennemførelsen af instrumentet for teknisk støtte.

Offentlig forvaltning og regeringsførelse

Kommissionen vedtog den 25. oktober 2023 en ny meddelelse om styrkelse af det europæiske administrative rum (ComPAct) , som omfatter forslag til konkrete tiltag, der skal hjælpe de offentlige forvaltninger med at opfylde borgernes og virksomhedernes behov i hele Europa. Den 7. december 2023 fremlagde kommissær Elisa Ferreira ComPAct på Rådet for konkurrenceevne (det indre marked og industri).

ComPAct var en reaktion på opfordringer fra medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Regionsudvalget til Kommissionen om at fremme samarbejde og politisk dialog samt hjælpe med at forbedre kapaciteten og kvaliteten af de offentlige forvaltninger på centralt, regionalt og lokalt plan i EU. ComPAct imødekommer også europæernes forventninger som udtrykt i Eurobarometerundersøgelse om reformer og offentlige forvaltninger , som GD REFORM lancerede i foråret 2023. Gennem denne undersøgelse opfordrede borgerne de offentlige forvaltninger til at være mindre bureaukratiske, hurtigere til at levere tjenesteydelser, mere gennemsigtige og tættere på borgerne. ComPAct er Kommissionens første omfattende sæt tiltag nogensinde, der skal støtte moderniseringen af de nationale forvaltninger og styrke deres samarbejde på tværs af landene, så de sammen kan tackle fælles udfordringer.

ComPAct's formål er at fremme samarbejde og politisk dialog samt at hjælpe med at forbedre kapaciteten og kvaliteten af de offentlige forvaltninger på centralt, regionalt og lokalt plan i EU. Den foreslår et strategisk sæt foranstaltninger til styrkelse af det europæiske administrative rum ved at fremme et fælles sæt overordnede principper, der understøtter kvaliteten af den offentlige forvaltning og styrker dens støtte til den administrative modernisering af medlemsstaterne.

I 2023 blev der lanceret blev et specifikt nyt flagskibsinitiativ under instrumentet for teknisk støtte i forbindelse med ComPAct – udveksling af samarbejde mellem offentlige foranstaltninger (PACE). Dette initiativ har til formål at fremme peerlæring og udveksling af bedste praksis blandt embedsmænd i forskellige medlemsstater for at styrke den administrative kapacitet samt færdigheder inden for politikudformning og gennemførelse. Den tætte overensstemmelse mellem ComPAct og instrumentet for teknisk støtte bidrager til at opretholde et stærkt politisk fokus på at forbedre den operationelle kapacitet og effektiviteten i medlemsstaternes offentlige forvaltninger.

II.Cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2023 – fakta og tal

Iværksættelse af cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2023

Cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2023 blev iværksat i løbet af instrumentet for teknisk støttes årlige konference "Opbygning af medlemsstaternes modstandsdygtighed", som fandt sted online den 5. maj 2022. Konferencen viste, hvordan instrumentet for teknisk støtte kan hjælpe medlemsstaterne med at opnå en vellykket udformning og gennemførelse af resiliensfremmende reformer, navnlig i forbindelse med de seneste kriser (covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine). De vigtigste prioriteter for instrumentet for teknisk støtte i 2023 blev også fremlagt, navnlig:

·løbende støtte til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplaner

·fokus på støtten til udvalgte EU-prioriteter gennem GD REFORM's innovative koncept med flagskibsprojekter, som er projektkoncepter, som Kommissionen proaktivt foreslår til medlemsstaterne

·tilskyndelse til udformning og gennemførelse af projekter på tværs af lande og regioner.

Konferencen gav også mulighed for at præsentere 12 projektidéer om teknisk støtte til "flagskibsprojekter", der blev fremsat, fordi de imødekommer reformbehov i flere medlemsstater og er knyttet til EU's topprioriteter, som medlemsstaterne er i færd med at gennemføre. De har således til formål at støtte EU-landene i at gennemføre deres reformer for forbedring af resiliens og vækst.

Desuden blev flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2022 " EU's Supervisory Digital Finance Academy til forbedring af de finansielle tilsynsmyndigheders færdigheder " foreslået på ny for cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2023.

Anmodninger om støtte i henhold til instrumentet for teknisk støtte 2023

Inden den 31. oktober 2022 havde 27 medlemsstater indgivet 530 anmodninger om teknisk støtte som reaktion på den generelle indkaldelse af forslag til instrumentet for teknisk støtte 2023 til et samlet beløb på 256 mio. EUR, hvilket er mere end det dobbelte af de midler, der er til rådighed. Selv om alle indsendte anmodninger blev anset for at være støtteberettigede 5 , blev syv trukket tilbage af de anmodende medlemsstater i vurderingsfasen. Det betød, at 523 anmodninger blev vurderet med henblik på udvælgelse.

GD REFORM har gennem en veldefineret beslutningsproces (jf. bilag 1) sikret, at projekterne udvælges på grundlag af de vurderingskriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 5, i forordningen om instrumentet for teknisk støtte. Anmodningerne analyseres på grundlag af, hvor meget de haster, hvor brede og dybtgående de identificerede udfordringer er, støttebehovene inden for de pågældende politikområder samt analysen af socioøkonomiske indikatorer og den institutionelle og generelle administrative kapacitet i de berørte medlemsstater. GD REFORM sikrer desuden gennem en støtteberettigelsesscreening, at aktioner er støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 8 i forordningen om instrumentet for teknisk støtte.

Kommissionen kan støtte medlemsstaterne med særlige foranstaltninger, hvis der foreligger et presserende behov. I henhold til artikel 12, stk. 7, i forordningen om instrumentet for teknisk støtte kan GD REFORM også vedtage særlige foranstaltninger i overensstemmelse med de mål og aktioner, der er fastsat i forordningen om instrumentet for teknisk støtte, med henblik på at yde teknisk støtte til nationale myndigheder i forbindelse med presserende behov. Sådanne særlige foranstaltninger er af foreløbig art og knyttet til de særlige omstændigheder, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, (bl.a. udarbejdelse eller gennemførelse af genopretnings- og resiliensplaner inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, reformer i forbindelse med den økonomiske styringsproces såsom landespecifikke henstillinger og gennemførelse af økonomiske tilpasningsprogrammer). I 2023 støttede GD REFORM ikke nogen særlige foranstaltninger.

GD REFORM hørte de øvrige tjenestegrene/generaldirektorater i Kommissionen for at sikre, at den tekniske støtte, der ydes i henhold til instrumentet for teknisk støtte 2023, var i overensstemmelse med EU's politikker, ikke overlappede andre EU-foranstaltninger og -finansiering og supplerede og byggede på andre EU-programmer.

Mere generelt vedrørte de indgivne anmodninger støttebehov for reformer, der er identificeret under forskellige omstændigheder, herunder medlemsstaternes egne reformprioriteter og reformer til håndtering af udfordringer, der er identificeret gennem EU's økonomiske styringsproces, samt reformer, der er knyttet til gennemførelsen af EU's prioriteter.

Figur 3 - Instrumentet for teknisk støtte 2023: særlige forhold vedrørende medlemsstaternes anmodninger

Efter den vurderings- og udvælgelsesproces, der er beskrevet i bilag 1, blev der udvalgt 231 anmodninger, der dækkede centrale EU-prioriteter, til 119,7 mio. EUR under den generelle indkaldelse af forslag til instrumentet for teknisk støtte 2023, herunder 6 :

·90 anmodninger vedrørende gennemførelse af nationale genopretnings- og resiliensplaner

·69 anmodninger vedrørende den digitale omstilling

·83 anmodninger vedrørende den europæiske grønne pagt

·34 anmodninger vedrørende ligestilling: støtte til kvinder, personer med handicap, romasamfundet, migranter, ældre og LGBTIQ+-samfundet.

Støtten under instrumentet for teknisk støtte 2023 omfattede foranstaltninger i alle medlemsstater.

Projekter under instrumentet for teknisk støtte 2023

Efter vedtagelsen af finansieringsafgørelsen og det årlige arbejdsprogram den 21. marts 2023 om fastsættelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre instrumentet for teknisk støtte 2023 7 , blev de 231 udvalgte anmodninger indarbejdet i 151 projekter, da flere anmodninger i nogle tilfælde blev samlet i et enkelt projekt for at udnytte stordriftsfordele, fremme synergier og lette peerlæringsmuligheder. Til gengæld støttede de 151 projekter 27 medlemsstater i forbindelse med forberedelse, udformning og gennemførelse af 326 banebrydende reformer 8 .

Figur 4 - Instrumentet for teknisk støtte 2023: antal reformer, der støttes i hver medlemsstat

Medlemsstaternes interesse for at deltage i flerlandeprojekter fortsatte med at stige i 2023, hvilket førte til en kraftig stigning fra to flerlandeprojekter under instrumentet for teknisk støtte 2021 til 21 under instrumentet for teknisk støtte 2022 og 34 flerlandeprojekter under instrumentet for teknisk støtte 2023. Medlemsstaterne viste også interesse for at styrke samarbejdet på regionalt plan gennem 10 multiregionale projekter.

Flagskibsprojektet udveksling af samarbejde mellem offentlige myndigheder (PACE) for flere lande, der har til formål at fremme samarbejde og grænseoverskridende udvekslinger mellem medlemsstaterne for at opbygge den administrative kapacitet og forberede den næste generation af politiske beslutningstagere i Den Europæiske Union, oplevede en betydelig udbredelse med sigte på at gennemføre 70 udvekslinger på tværs af 17 medlemsstater for mere end 300 deltagere.

Figur 5 – Instrumentet for teknisk støtte 2021-2023: ændring i antallet af flerlandeprojekter

Projekterne under instrumentet for teknisk støtte 2023 omfattede to flerlandeprojekter, der støtter medlemsstaternes industrielle økosystemer (EL, ES, FI, PT og SE) og hjælper dem med at fremskynde udstedelsen af tilladelser til vedvarende energi (LT og NL), idet begge projekter bidrager til at fremme konkurrenceevnen i EU's økonomi. De omfattede også flerlandeprojektet Måling af borgernes tilfredshed med centrale offentlige tjenester med henblik på bedre resultater og øget tillid (AT, BE, EE, EL, ES, FI, HR, IE, LT, LV og SI) og projektet ESG-ramme for risikostyring for den finansielle sektor (BG, CY, EL, FI, FR, HR, IE, IT, LV, RO og SI) for at styrke de finansielle tilsynsmyndigheders kapacitet til at reagere på udfordringer i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG) og et projekt om Forbedring af kvaliteten og anvendelsen af skatteoplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne inden for rammerne af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC) i Kroatien og Irland.

Figur 6 – Instrumentet for teknisk støtte 2021-2023: udvikling i antallet af projekter med en regional/lokal dimension

I årenes løb har en stigende andel af projekterne under instrumentet for teknisk støtte støttet medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer på regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med EU's prioriteter. I 2023 støttede instrumentet for teknisk støtte f.eks. 10 regioner i 5 medlemsstater med at forbedre EU's regionale mineøkosystemer for at støtte den grønne omstilling og sikre forsyningen af mineralske råstoffer .

Flagskibsprojekter

Instrumentet for teknisk støtte 2023 viste også en stærk udbredelse af flagskibsprojekter sammenlignet med instrumentet for teknisk støtte 2022, da konceptet blev indført første gang. Af de 151 projekter under instrumentet for teknisk støtte 2023 var 50 knyttet til flagskibsprojekter, herunder inden for grøn og digital omstilling, energi, offentlig forvaltning, offentlige finanser, integration af migranter og sundhedspleje.

Indkaldelsen af forslag til instrumentet for teknisk støtte 2023 gav også otte nye støttemodtagende myndigheder fra medlemsstaterne mulighed for at tilslutte sig EU's Supervisory Digital Finance Academy , der oprindeligt blev udformet under instrumentet for teknisk støtte 2022, hvilket bringer det samlede antal op på 32 myndigheder fra 25 medlemsstater.

Støtte til genopretnings- og resiliensplanen

Instrumentet for teknisk støtte har støttet gennemførelsen af reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanerne på tværs af politikområderne forvaltning og offentlig administration, digital omstilling, bæredygtig vækst og erhvervsklima, arbejdsmarked, sundhed, uddannelse, sociale tjenester, indtægtsforvaltning og forvaltning af offentlige finanser samt i den finansielle sektor.

I 2023 var 66 % af projekterne under instrumentet for teknisk støtte 2023 direkte eller indirekte knyttet til nationale genopretnings- og resiliensplaner, hvilket hjalp medlemsstaterne med yderligere at øge deres kapacitet til at gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne, herunder overvågnings- og projektforvaltningsmetoder, rapporteringsmekanismer, revisions- og kontrolrammer, kommunikationsstrategi, forvaltningsstrukturer, IT-systemer og anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade.

FOKUS PÅ PROJEKTER UNDER INSTRUMENTET FOR TEKNISK STØTTE MED DIREKTE FORBINDELSER TIL GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANERNE

Under instrumentet for teknisk støtte 2023 støttede GD REFORM reformprojekter, der var direkte knyttet til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne.

·10 medlemsstater (BE, BG, CY, ES, IE, LV, PT, RO, NL og SI) modtog generel støtte til deres genopretnings- og resiliensplaner. Eksempelvis blev et flerlandeprojekt om formidling af genopretnings- og resiliensplanernes indvirkning på den brede offentlighed officielt iværksat den 27. november 2023 med repræsentanter fra otte støttemodtagende medlemsstater (BE, BG, CY, ES, LV, NL, PT og RO), GD REFORM, GD COMM, SG RECOVER, GD ECFIN og de ansvarlige for det europæiske semester fra alle deltagende medlemsstater. Projektet havde til formål at styrke medlemsstaternes kommunikationskapacitet og give dem landespecifikke tekniske støtteforanstaltninger for at forbedre deres kommunikation om fordelene ved deres genopretnings- og resiliensplaner. Projektets udformning var baseret på to vellykkede kommunikationsprojekter under genopretnings- og resiliensplanen, der blev gennemført i Slovakiet og Tjekkiet.

·16 medlemsstater (BE, BG, CY, CZ, DK, EE, EL, HR, HU, IT, LV, MT, PL, PT, RO og SK) modtog støtte til gennemførelse af specifikke reformer og investeringer, der indgik i deres genopretnings- og resiliensplaner. Eksempler herpå er støtte til institutionalisering af den nye ramme for akademiske karrierer i Letland, støtte til virksomheder med henblik på at opnå et højere digitaliseringsniveau i Tjekkiet og støtte til optimering af strategiske planer for yderligere udvikling af e-sundhed i Polen.

I midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 9  fremhæves det, at: "Sammenhængen mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte skyldes indbyggede synergier mellem de to instrumenter og tilpasningen af deres vurderingskriterier. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fremmer aktivt synergier mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte ved at give medlemsstaterne mulighed for at stille op til 4 % af deres samlede tildeling til rådighed til teknisk støtte i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, hvilket fire medlemsstater benytter sig af. Tilpasningen af vurderingskriterierne for genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte understreger, at begge instrumenter har de samme politiske mål, og at deres prioriteter er afstemt. Relevansen af de landespecifikke henstillinger er f.eks. et af de vurderingskriterier, der anvendes til både udvælgelse af projekter under instrumentet for teknisk støtte og godkendelse af genopretnings- og resiliensplaner. Sammenhængen mellem de to instrumenter fremgår tydeligt af, at over 400 projekter, der er godkendt i henhold til instrumentet for teknisk støtte, er knyttet til udarbejdelsen eller gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, hvilket understreger instrumentet for teknisk støttes afgørende rolle i faciliteten."

Pilotprojekt for udvidelseslande som observatører

I forbindelse med Kommissionens politiske prioritet om at fremskynde integrations- og tiltrædelsesprocessen for udvidelseslandene 10 udviklede GD REFORM og GD NEAR et pilotprojekt under instrumentet for teknisk støtte for at give udvidelseslandene mulighed for at være "observatører" af udvalgte projekter under instrumentet for teknisk støtte i 2023. Dette skete efter aftale med de respektive støttemodtagende myndigheder i medlemsstaterne, og uden at instrumentet for teknisk støtte finansierede deres deltagelse.

Pilotprojektet startede den 13. september 2023 med deltagelse af otte udvidelseslande, nemlig Bosnien-Hercegovina, Moldova, Nordmakedonien, Albanien, Serbien, Tyrkiet, Georgien og Kosovo 11 . De projekter, der blev udvalgt af udvidelseslandene, var primært flerlandeprojekter under instrumentet for teknisk støtte. De offentlige forvaltninger, der er involveret både i udvidelseslandene og i medlemsstaterne, hilste de samarbejdsmuligheder, som pilotprojektet giver, velkommen.

III.Projektgennemførelse

Instrumentet for teknisk støtte kræver konstant inddragelse af GD REFORM, lige fra projektudformningsfasen til projektgennemførelse, overvågning og evaluering.

GD REFORM er aktiv fra de tidlige stadier af projektidentifikationen med omfattende opsøgende aktiviteter over for de nationale myndigheder, konstant kontakt mellem GD REFORM's landekoordinatorer og de tilsvarende koordinerende myndigheder og møder mellem GD REFORM's øverste ledere og de nationale myndigheder i hver medlemsstat.

Efter at anmodningerne under instrumentet for teknisk støtte 2023 var udvalgt, og der var truffet beslutning om deres gennemførelsesmetoder, var de politiske medarbejdere i GD REFORM regelmæssigt i kontakt med de nationale myndigheder for at fastlægge projekternes output og udforme de dermed forbundne aktiviteter og arbejdsplaner. De var involveret som medlemmer i alle relaterede projektteams sammen med de udvalgte leverandører og samarbejdede i den daglige ledelse af projektet. De sikrede også en gnidningsløs kommunikation mellem udbyderne og de nationale myndigheder, hvilket fremmede den gensidige forståelse og bidrog til at sikre projekternes succes.

GD REFORM koordinerede også sit arbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene via et permanent netværk af repræsentanter for andre generaldirektorater. Dette blev gjort for at sikre, at den tekniske støtte, der blev ydet med instrumentet for teknisk støtte, var i overensstemmelse med EU's politikker, ikke overlappede andre projekter og supplerede og byggede på andre EU-programmer (herunder ved at lette adgangen til teknisk ekspertise, der er til rådighed i Kommissionen, eller som let kan mobiliseres af andre EU-programmer).

Endelig blev der inkluderet en medarbejder fra GD REFORM i hvert projektstyringsudvalg sammen med højtstående embedsmænd fra de nationale myndigheder for at sikre, at projekterne fortsat var i overensstemmelse med de nationale prioriteter og om nødvendigt var tilpasset det skiftende landskab. Målet var at bidrage til de nationale reformdagsordener og samtidig tilstræbe EU-merværdi.

IV.Samarbejds- og støtteplaner

Samarbejds- og støtteplaner 12 blev indgået med alle 27 medlemsstater i 2023 for at fastlægge de vejledende principper og arbejdsmetoder for den støtte, som instrumentet for teknisk støtte yder. Disse blev delt med Rådet og Europa-Parlamentet i september 2023. Hver plan beskriver de omfattede politikområder og omfanget af de støtteforanstaltninger, der skal gennemføres for medlemsstaten, samt vejledende tidsplaner og anslåede budgetter. Den giver således hver medlemsstat et strategisk overblik over gennemførelsen af støtteforanstaltningerne under instrumentet for teknisk støtte på nationalt og regionalt plan.

I 2023 omfattede disse planer også et forslag til mandatet for de nationale koordinerende myndigheder for instrumentet for teknisk støtte, der beskriver deres rolle på hvert trin i cyklussen for instrumentet for teknisk støtte, herunder potentiel inddragelse i kommunikations- og evalueringsaktiviteter, og deltagelse i et netværk af koordinerende myndigheder under ledelse af GD REFORM. I 2023 mødtes dette netværk fem gange (fire gange online og én gang personligt den 12. september 2023 i Madrid). Det fysiske møde var navnlig en lejlighed til at understrege betydningen af den rolle, som medlemsstaternes koordinerende myndigheder spiller for et velfungerende instrument for teknisk støtte, og til at drøfte, hvordan man bedst kan indsamle og koordinere idéer og interessenter med henblik på at udarbejde anmodninger til instrumentet for teknisk støtte fra flere lande.

V.Meddelelse om instrumentet for teknisk støtte

Instrumentet for teknisk støtte har et unikt design og en stor fleksibilitet. Det samarbejder med de nationale forvaltninger om at støtte udformningen og gennemførelsen af deres reformer til gavn for enkeltpersoner og virksomheder. GD REFORM fremmer arbejdet med instrumentet for teknisk støtte og de tilhørende projekter under instrumentet for teknisk støtte og deres resultater i samarbejde med de støttemodtagende myndigheder, støtteyderne og repræsentationskontorerne for både Europa-Parlamentet og Kommissionen i hver medlemsstat for at sikre synligheden af EU-finansieringen. Kommunikationsaktiviteter via særlige kanaler (webstedet for reformstøtte, sociale medier, publikationer, arrangementer osv.) giver målrettet information til flere målgrupper, herunder medierne og offentligheden.

I 2023 blev kommunikationsaktiviteterne vedrørende instrumentet for teknisk støtte og politikudformningen vedrørende offentlig forvaltning og regeringsførelse mere resultatorienterede. Helt konkret afholdt GD REFORM den årlige pressekonference om instrumentet for teknisk støtte 2023 den 21. marts 2023 for at markere vedtagelsen af arbejdsprogrammet for instrumentet for teknisk støtte 2023. GD REFORM tilrettelagde også den årlige konference under instrumentet for teknisk støtte  om en " offentlig forvaltning, der er rustet til fremtiden og omstillingsparat ", der blev afholdt den 25. maj 2023. Denne konference markerede lanceringen af cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2024. Det blev afholdt som et TV-show, der engagerede de 1 600 onlinedeltagere under hele arrangementet.

GD REFORM var medarrangør af og/eller deltog i offentlige arrangementer , både lokalt og online, for at fremvise succeshistorier og formidle oplysninger om resultater under instrumentet for teknisk støtte. Disse omfattede:

·GD REFORM på Delphi Economic Forum VIII, den 26.-29. april 2023

·Støtte til udvikling af færdigheder gennem reformer, den 25. maj 2023

·Udveksling, forvaltning og integration af turismedata, den 27.-28. september 2023

·Videnskab for politik i Europa, den 10.-11. oktober 2023

·Bæredygtig finansiering – tilknyttet arrangement for COP 28, den 4december 2023.

GD REFORM øgede også sine presseaktiviteter gennem interviews og pressearrangementer ved at afvige fra den projektorienterede tilgang i de tidlige år med instrumentet for teknisk støtte og fokusere mere på reformer og deres indvirkning på menneskers liv.

Hjemmesiden for reformstøtte , der fik besøg af mere end 160 000 unikke besøgende i 2023, fik også et mere brugervenligt format til at give detaljerede oplysninger om reformer og reformprojekter efter politikområde og efter land . Ved udgangen af december 2023 var mere end 350 projektbeskrivelser online.

Webstedet for reformstøtte indeholder et fælles offentligt onlineregister over de endelige undersøgelser eller rapporter, der udarbejdes som led i støtteprojekterne under instrumentet for teknisk støtte, i overensstemmelse med gennemsigtighedskravet i artikel 17 i forordningen om instrumentet for teknisk støtte. Der kan søges i registret efter år, emne og medlemsstat for at hjælpe med at formidle de forskellige publikationer til et bredt publikum. Ved udgangen af december 2023 var der for 45 % af de afsluttede projekter under instrumentet for teknisk støtte allerede en endelig undersøgelse online.

GD REFORM var fortsat aktivt på de sociale medier med 3 500 følgere på sin @EU_reforms X (tidligere Twitter) konto og reviderede samtidig YouTube GD REFORM-kanalen med nyt indhold og originale audiovisuelle produkter. GD REFORM øgede også sin interne videoproduktionskapacitet i 2023 og producerede flere videoer til støtte for Project in the Spotlight-serien .

Kommunikationskampagner og -rapporter i hele EU henviser også ofte til instrumentet for teknisk støtte som en vigtig kilde til støtte for medlemsstaterne i arbejdet for at gennemføre deres reformdagsorden i overensstemmelse med EU's prioriteter. Instrumentet for teknisk støtte blev i denne sammenhæng nævnt syv gange i EU's almindelige beretning 2023 med specifikke henvisninger til det arbejde, der er udført for at støtte genopretnings- og resiliensplanerne, kapitalmarkedsunionen, REPowerEU, uddannelse og sundhed. Denne rapport indeholdt også to henvisninger til ComPAct-meddelelsen.

VI.Evaluering af instrumentet for teknisk støtte

GD REFORM vurderer den støtte, det yder til medlemsstaterne både på programniveau og på projektniveau. Evalueringen af programmet for projekter under instrumentet for teknisk støtte dokumenterer resultaterne for medlemsstaterne og for folk på stedet. Det er vigtigt at dele disse resultater med vores interessenter og den brede offentlighed for at vise, at EU's indsats skaber positive forandringer.

Den efterfølgende evaluering af støtteprogrammet for strukturreformer , forgængeren til instrumentet for teknisk støtte, blev offentliggjort i oktober 2023. Denne evaluering gav vigtig indsigt i udformningen, gennemførelsen og virkningerne af tekniske støtteprojekter, der gennemføres af GD REFORM (og Strukturreformtjenesten). Ifølge rapporten lykkedes det at opfylde det overordnede mål for støtteprogrammet for strukturreformer om at støtte institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer i medlemsstaterne. Støtteprogrammet for strukturreformer blev anset for at være et yderst relevant instrument, der er skræddersyet til at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til at udforme og gennemføre reformer og tackle udfordringer. Blandt de vigtigste faktorer var den omfattende inddragelse af de nationale forvaltninger og deres ejerskab af projekter.

I 2023 indledte GD REFORM forberedelserne til iværksættelsen af midtvejsevalueringen af instrumentet for teknisk støtte i overensstemmelse med artikel 16 i forordningen om instrumentet for teknisk støtte . Denne evaluering vil blive foretaget senest i februar 2025 og forventes at spille en vigtig rolle i udformningen af det fremtidige program for den næste flerårige finansielle ramme. Midtvejsevalueringen vil ud over at vurdere den tidlige gennemførelse af instrumentet for teknisk støtte i overensstemmelse med de fem obligatoriske evalueringskriterier for bedre regulering (effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi) også indeholde en analyse af de langsigtede virkninger og bæredygtigheden af det foregående program, støtteprogrammet for strukturreformer.

Ud over evalueringen på programniveau har GD REFORM indført en totrinsprocedure for at indsamle evalueringsdata om alle tekniske støtteprojekter under instrumentet for teknisk støtte. I den første fase, der begynder kort efter projektets afslutning, vurderes graden af tilfredshed hos de vigtigste interessenter, der er involveret i projektudformningen og -gennemførelsen. I den anden fase, mindst 1 år efter projektets afslutning, vurderes det, i hvilket omfang projektet har leveret de forventede resultater.

I 2023 modtog GD REFORM tilfredshedsspørgeskemaer udfyldt af de støttemodtagende myndigheder vedrørende 94 projekter under instrumentet for teknisk støtte, dvs. en svarprocent på 72 %. Feedback fra de støttemodtagende myndigheder viser en gennemsnitlig tilfredshedsvurdering på 9 ud af 10 for den støtte, som GD REFORM har ydet, og 8,7 ud af 10 for projekternes succes. Projektvarigheden kan variere, men det tager i gennemsnit 24 måneder at gennemføre et projekt under instrumentet for teknisk støtte. Det er således stadig for tidligt at foretage en vurdering af projektresultaterne i praksis.

Instrumentet for teknisk støtte som et vigtigt instrument til støtte for EU's konkurrenceevne

Europæiske virksomheder er drivkraften bag medlemsstaternes økonomier og skaber arbejdspladser, samhørighed, innovation og velstand. Forstyrrelser i forsyningskæden og høj inflation som følge af de seneste på hinanden følgende kriser har imidlertid forstærket vedvarende betænkeligheder over den svage produktivitet og konkurrenceevne i EU. Kommissionen reagerede på disse udfordringer, bl.a. med den europæiske industristrategi , industriplanen for den grønne pagt ,  en meddelelse om konkurrenceevne på lang sigt og initiativer til styrkelse af EU's økonomiske sikkerhed . Formanden understregede i den forbindelse i sin tale om Unionens tilstand , at "Europa vil gøre alt, hvad der skal til, for at bevare sit konkurrencemæssige forspring".

Dette afsnit indeholder en oversigt over GD REFORM's støtte til medlemsstaterne med hensyn til konkurrenceevne i 2023, der er struktureret efter de ni indsatsområder for konkurrenceevne, der fremgår af " meddelelsen "30 år med det indre marked" og Årsrapport om det indre marked og konkurrenceevnen 2024 (se figure 3). For at yde effektiv støtte til medlemsstater, der har tilpasset sig EU's prioriteter, arbejdede GD REFORM tæt sammen om støtteprojekterne med de relevante generaldirektorater i Kommissionen, herunder CLIMA, CNECT, COMP, DIGIT, EAC, ENER, ENV, ECFIN, EMPL, ESTAT, FISMA, GROW, HOME, JRC, MOVE, REGIO, RTD, SG RECOVER, SG, TAXUD og TRADE.



Figur 7 – Eksempler på støtte under instrumentet for teknisk støtte i 2023 vedrørende de ni indsatsområder for konkurrenceevnen

I.Et velfungerende indre marked

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne hjælper dem med at øge deres kapacitet til at gennemføre reformer med henblik på at fremme et velfungerende indre marked og konkurrenceevnen. Støtten dækker en bred vifte af politikområder, lige fra industri og innovation til transport og den digitale omstilling.

FOKUS PÅ FLAGSKIBSINITIATIVER

I 2023 deltog GD REFORM i to flagskibsinitiativer inden for det indre marked og konkurrenceevne:

·Syv medlemsstater (HR, EL, IT, MT, PT, SI og ES) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2022 om et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og digitalt turismeøkosystem . Som led i disse projekter afholdt GD REFORM og GD GROW en todages ekspertworkshop om udveksling, forvaltning og integration af data om turisme i september 2023, som samlede ca. 300 deltagere fra tre kontinenter.

·11 medlemsstater (CY, DK, FI, GR, LV, PT, RO, SK, SI, ES og SE) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2023 om styrkelse af EU's industrielle økosystemer , der fokuserede på industrielle strategier, national markedsovervågning og systemer for intellektuel ejendomsret samt omskoling og opkvalificering af den industrielle arbejdsstyrke.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til 26 medlemsstater (AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI og SK), herunder for flagskibsprojekter under instrumentet for teknisk støtte, til at: i) udvikle deres industrielle strategier og forbedre deres nationale markedsovervågningssystemer og systemer for intellektuel ejendomsret ii) fremme et bæredygtigt, modstandsdygtigt og digitalt økosystem for turisme og iii) fremskynde den digitale omstilling.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning inden for det indre marked og konkurrenceevne i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·Kroatien oprettede en digital platform for SMV-testen og vedtog ny lovgivning om konsekvensanalysen af lovgivningen.

·Den selvstyrende provins Trento (Italien) har godkendt ny lovgivning, der indfører en risikobaseret tilgang til administrative procedurer, herunder inspektioner.

·Slovenien forbedrede sit forsknings- og innovationssystem ved at indføre en ny forvaltningsmodel, herunder et tværministerielt programråd for strategiske initiativer.

·Rumænien vedtog ny national lovgivning for bedre at tilpasse sine rammebestemmelser for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder til OECD's retningslinjer.

II.Adgang til privat kapital

GD REFORM's støtte bidrager til at forbedre medlemsstaternes kapacitet til at gennemføre reformer, der letter adgangen til hårdt tiltrængt privat kapital til at fremme digitale og bæredygtige omstillinger. Støtten dækkede en lang række politikområder, herunder kapitalmarkedsunionen, bankunionen og gennemførelsen af strategien for digital finans og EU's ramme for bæredygtig finansiering.

FOKUS PÅ FLAGSKIBSINITIATIVER

I 2023 deltog GD REFORM i to flagskibsinitiativer om adgang til privat kapital:

·12 nationale tilsynsmyndigheder fra 11 medlemsstater (BG, HR, CY, FI, FR, EL, IE, IT, LV, RO og SI) modtog støtte under 2023-flagskibsinitiativet om risikostyring i forbindelse med miljømæssig, social og ledelsesmæssig (ESG) risikostyring for den finansielle sektor , for at imødekomme behovet for et effektivt ESG-tilsyn og bidrage til at styre kapitalen i retning af en grøn økonomi.

·34 finansielle tilsynsmyndigheder fra 25 medlemsstater har modtaget støtte gennem flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2022 om EU's Supervisory Digital Finance Academy  for at styrke deres tilsynskapacitet inden for digital finans i overensstemmelse med strategien for digital finans.

I 2023 hjalp GD REFORM alle 27 medlemsstater med at udvide deres investeringsmuligheder og opbygge et mere stabilt, modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt finansielt system, der er nødvendigt for at øge private investeringer. GD REFORM fremsatte anbefalinger og hjalp medlemsstaterne med at indføre en strategisk tilgang til udvikling af lokale kapitalmarkeder. Dette bestod i at udvikle politikker til at gennemføre omstillingen til en bæredygtig økonomi, modernisere insolvensreglerne, styrke de nationale myndigheders tilsynskapacitet gennem digitalisering, tilsynsmæssig konvergens, støtte udviklingen af grundlaget for både private og offentlige investorer og forbedre menneskers og virksomheders finansielle forståelse.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning om adgang til privat kapital i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·Rumænien, Kroatien og Polen og Malta styrkede kapaciteten hos deres tilsynsmyndigheder i den finansielle sektor og opnåede konvergens ved at samarbejde om at udvikle praksis for tilsyn med offentliggørelse og ordninger for rapportering om krav til bæredygtig finansiering. Formålet med dette samarbejde var at skabe et mere stabilt og forudsigeligt miljø for bæredygtige investeringer fra virksomheder i den private sektor.

·Bulgarien og Grækenland udarbejdede dybtgående analyser og anbefalinger med henblik på at udvikle deres kapitalmarkeder. Målet var at forbedre markedseffektiviteten, fremme investorernes tillid og udvide virksomhedernes adgang til finansiering.

·Estland og Letland udviklede i fællesskab deres tilgang til gennemførelsen af EU's klassificeringssystem og strategi for bæredygtig finansiering, idet de i højere grad tilpassede deres finansielle og ikkefinansielle sektorer til målene for bæredygtige investeringer og styrkede markedet for grøn finansiering i begge lande.

·Grækenland, Polen og Portugal udviklede deres strategier for finansiel uddannelse for at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede beslutninger om deres investeringer.

III.Offentlige investeringer og infrastruktur

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne hjælper dem med at øge deres kapacitet til at gennemføre reformer vedrørende forvaltning af offentlige investeringer og infrastrukturstyring. Støtten dækker en bred vifte af politikområder, både ud fra en tværgående og en sektorspecifik synsvinkel, fra optimering af praksis for forvaltning af offentlige investeringer til forbedring af infrastrukturplanlægningen med henblik på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling.

FOKUS PÅ FLAGSKIBSINITIATIVER

I 2023 deltog GD REFORM i to flagskibsinitiativer om offentlige investeringer og infrastruktur:

·Otte medlemsstater (AT, BE, HU, IT, LV, SK, SI og ES) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2023 om anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med offentlige investeringer fra EU-fonde og nationale fonde og programmer, herunder fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Yderligere tre medlemsstater (FI, CZ og PL) modtog en sådan støtte i henhold til instrumentet for teknisk støtte 2022.

·Syv medlemsstater (IT, EL, NL, MT, BE, PL og SK) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2022 til fremme af bæredygtig bytrafik , herunder gennem udbredelse af nul- og lavemissionskøretøjer og gennemførelse af planer for bæredygtig bytrafik.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til 20 medlemsstater (AT, BE, BG, CZ, DE, EL, ES, FI, HU, IE, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SK og SI), herunder flagskibsinitiativer under instrumentet for teknisk støtte, for at: i) optimere tildelingen af offentlige midler, ii) sikre, at de anvendes effektivt og er i overensstemmelse med overordnede politiske mål på EU-plan og nationalt plan såsom den grønne pagt, iii) styrke medlemsstaternes institutionelle kapacitet inden for projektplanlægning, -gennemførelse og -evaluering og iv) udvikle og forbedre den offentlige infrastruktur på områder som energi, transport og digital konnektivitet. GD REFORM brugte denne støtte til at stræbe efter at højne kvaliteten og virkningen af offentlige investeringer med henblik på bæredygtig vækst og modstandsdygtighed i EU.



RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer af offentlige investeringer og infrastruktur, der blev afsluttet i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte, omfatter følgende:

·Irland reviderede sine retningslinjer for kapitalvurdering for at fremskynde gennemførelsen af sin nationale udviklingsplan.

·Grækenland forbedrede sit IT-system og sine rapporteringsmekanismer med henblik på at strømline overvågningen af det offentlige investeringsbudget. Der udarbejdedes også en omfattende revideret lovgivningsmæssig ramme, der skal forelægges parlamentet i 2024.

·Slovakiet iværksatte en reform af investeringsforvaltningen med henblik på at øge den økonomiske værdi af nyligt gennemførte investeringsprojekter og opnå et højere afkast for hver euro.

·Belgien nedsatte et undersøgelsesudvalg om offentlige investeringer, der skal udarbejde rapporter og udtalelser om tendenser, behov, gennemførelse og konsekvenser af offentlige investeringer, og instrumentet for teknisk støtte støtter den praktiske gennemførelse heraf.

·Rumænien offentliggjorde retningslinjer for offentlig-private partnerskaber for at støtte lokale og nationale myndigheder i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af investeringsprojekter.

·Grækenland vedtog en strategi og en køreplan for indførelse af modellering af bygningsoplysninger i offentlige infrastrukturprojekter. Dette vil føre til betydelige omkostningsbesparelser og en bedre udnyttelse af ressourcerne.

·Belgiens havn i Antwerpen har indført foranstaltninger til forbedring af sejladsen ad indre vandveje og trafikforholdene i Antwerpens havneområde med støtte fra instrumentet for teknisk støtte.

IV.Forskning og innovation

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne øger deres kapacitet til at gennemføre reformer for forbedret forskning og innovation. Det har også hjulpet dem med at nå målene for meddelelsen fra Kommissionen om et nyt forskningsrum for forskning og innovation 13 og for den europæiske strategi for universiteter 14 . Støtten dækker en lang række politikområder, lige fra dekarbonisering og digitalisering til demografi. Det omfatter fremme af strategier, politikker og værktøjer til fremme af ny viden og banebrydende innovation, der vil fremme den grønne og digitale omstilling. Det omfatter også omlægning af nationale forsknings- og innovationsinstitutioner.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til 16 medlemsstater (BG, CY, CZ, DE, EE, ES, FR, HR, HU, IT, LV, NL, PL, PT, SI og SK) om forskning og innovation, hvilket skabte muligheder for at modernisere videregående uddannelse for bedre at kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov og fremme videnudveksling mellem universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder. Evidensbaseret politikudformning blev også styrket ved at lette peerlæring, partnerskaber og politikeksperimenter. Dette bidrog til at skabe langsigtede potentielle fordele inden for konkurrenceevne, sociale fremskridt og bæredygtig økonomisk udvikling.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning om forskning og innovation i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·Letland udviklede en ny akademisk karrieremodel i overensstemmelse med international god praksis og modtager i øjeblikket hjælp til gennemførelsen.

·Italien etablerede en dynamisk og robust ramme for udveksling af viden og samarbejde.

·Ungarn opgraderede sit kvalitetssikringssystem for videregående uddannelse for at gøre det bedre rustet til den digitale tidsalder.

·Spanien forbedrede omfanget, kvaliteten og effektiviteten af videnudvekslingen mellem universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder.

·Kroatien vurderede de videregående uddannelsesinstitutioners digitale parathed.

·Slovenien styrkede sit forsknings- og innovationssystem ved at indføre en ny forvaltningsmodel, der tilskynder til samarbejde mellem relevante forvaltninger med ansvar for FoI-politikker for at opnå en bedre indbyrdes afpasning af deres planer.

·Cypern forbedrede kapaciteten i sit kompetencekontor for bredbånd under viceministeriet for forskning, innovation og digital politik og oprettede en kuponordning og tekniske specifikationer for udbud af investeringer.

V.Energi

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne øger deres kapacitet til at gennemføre energireformer. Støtten dækker en bred vifte af politikområder, lige fra indkøb af vedvarende energi til den retfærdige omstilling og energieffektivitet.

FOKUS PÅ FLAGSKIBSINITIATIVER

I 2023 deltog GD REFORM i tre flagskibsinitiativer om det indre marked og konkurrenceevne:

·Seks medlemsstater (CY, SK, FI, NL, LT og IE) modtog støtte i henhold til flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2023 om fremskyndelse af udstedelse af tilladelser til projekter vedrørende vedvarende energi . GD REFORM arbejdede på at skabe klarere, hurtigere og mere gennemsigtige procedurer for ansøgning om og udstedelse af tilladelser til projekter vedrørende vedvarende energi i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og kommende EU-initiativer.

·Fem medlemsstater (IT, SE, HR, HU og SK) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2022 til støtte for gennemførelsen af en retfærdig omstilling . GD REFORM hjalp medlemsstaterne med at tackle specifikke udfordringer i de regioner og sektorer, der er berørt af omstillingen.

·Otte medlemsstater (BE, CY, EE, HU, IE, LT, MT og SK) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2022 til støtte for renoveringsbølgen . GD REFORM hjalp medlemsstaterne med at tackle nogle af de vigtigste hindringer for bygningsrenovering.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til 23 medlemsstater (AT, BE, BG, CZ, DK, EE, FI, FR, EL, HR, HU, IE, LV, LT, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SI, ES og SE), herunder flagskibsinitiativer under instrumentet for teknisk støtte, for at fremskynde tilladelser til vedvarende energiprojekter, for at støtte gennemførelsen af retfærdig omstilling og for at støtte renoveringsbølgen.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning om det indre marked og konkurrenceevne i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·I umiddelbar forlængelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine ydede instrumentet for teknisk støtte støtte til 17 medlemsstater (BE, BG, CY, CZ, EE, EL, ES, FI, HR, HU, IE, IT, PL, PT, RO, SI og SK) med henblik på at identificere reformer og investeringer for at mindske afhængigheden af import af fossile brændstoffer fra Rusland og gennemføre REPowerEU-planen.

·Slovenien vedtog en lov om etablering af anlæg til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder.

·Rumænien vedtog sin brintstrategi og handlingsplan for 2030.

·Rumænien forelagde sit udkast til en langsigtet strategi for reduktion af drivhusgasemissioner til offentlig høring.

·Litauen godkendte en lov om punktafgifter, der indfører en CO2-afgift på forurenende brændstoffer.

VI.Cirkularitet

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne øger deres kapacitet til at gennemføre reformer for at bevæge sig i retning af en mere cirkulær og konkurrencedygtig økonomi. Støtten omfatter bl.a. affaldshåndtering og kritiske råstoffer.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til 11 medlemsstater (AT, CZ, DK, EL, ES, FI, HU, IT, PT, RO og SE), herunder under et flagskibsinitiativ under instrumentet for teknisk støtte, til at: i) udvikle nationale strategier for den cirkulære økonomi, handlingsplaner og overvågningsmekanismer, ii) opbygge en videnbase for omstillingen af SMV, iii) indføre regler for affaldshåndtering, iv) oprette et datasæt og planlægningsværktøj til råmaterialestrømme- og beholdninger og v) øge cirkulariteten af minedrift.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning om cirkularitet i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·Rumænien vedtog en strategi for den cirkulære økonomi, en handlingsplan for den cirkulære økonomi og en tilhørende overvågningsplan. Rumænien vedtog desuden ny sekundærlovgivning om beregning af affaldstakster for at tilskynde til mere cirkularitet.

·Spanien forsynede kommunerne med kommunikationsmaterialer og kapacitetsopbyggende værktøjer til at forbedre affaldshåndteringens cirkularitet.

VII.Digitalisering

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne bidrager til deres digitale omstilling og er i overensstemmelse med Kommissionens prioritet om et Europa, der er klar til den digitale tidsalder, og realisering af målene i det digitale årti. Digitaliseringen af den offentlige forvaltning er afgørende for, at enkeltpersoner og virksomheder kan bane vej for en konkurrencedygtig EU-økonomi. Støtten dækker et bredt spektrum af politikområder, lige fra interoperabilitet, kunstig intelligens (AI), omlægning af forretningsprocesser og beslutningstagning på grundlag af data samt digitale færdigheder.

FOKUS PÅ FLAGSKIBSINITIATIVER

I 2023 deltog GD REFORM i to flagskibsinitiativer om digital omstilling:

·Ni medlemsstater (DK, IT, EL, LV, PT, SK, CY, IE og NL) modtog støtte under flagskibsinitiativerne under instrumentet for teknisk støtte 2022 om udvikling af modstandsdygtige, innovative og menneskecentrerede digitale forvaltningstjenester . Projekterne bidrager til at udarbejde strategier og handlingsplaner, der vil hjælpe med at føre den digitale omstilling af EU's offentlige sektor ud i livet.

·Fire medlemsstater (PT, ES, DK og RO) modtog støtte under  flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2023 om digital omstilling for regionale og lokale offentlige forvaltninger . Danmark modtog f.eks. støtte til udvikling af værktøjer til vurdering af risici i AI-projekter, der gennemføres af lokale, regionale og nationale myndigheder. Dette indebærer, at der opbygges et arkiv over eksisterende AI-brugstilfælde i den danske forvaltning med det formål at øge genbrugen både nationalt og i europæisk sammenhæng.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til alle medlemsstater, bl.a. under flagskibsinitiativer under instrumentet for teknisk støtte, med henblik på at gøre fremskridt med digitalisering og forbedre levering af digitale tjenester, dataforvaltning, anvendelse af kunstig intelligens og sikring af systeminteroperabilitet.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning om digitalisering i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·Slovakiet anlagde en samlet tilgang til forbedring af digitale forvaltningstjenester ved at integrere kunstig intelligens og eIDAS-rammen for digital identifikation. Slovakiet indførte strategier for datastyring, digitaliseringsklar lovgivning og institutionelt design, herunder overvejelser om menneskelige ressourcer og teknologier, sikkerhed og finansielle virkninger af såvel EU-lovgivning som national digital lovgivning.

·Finland optimerede bestræbelserne på at digitalisere retsvæsenet og forbedre den operationelle effektivitet ved at gennemføre en strategi for IKT-forvaltning.

·Italien indførte en ny organisationsstruktur og tilpassede forretningsprocesser i økonomi- og finansministeriet ved hjælp af omfattende støtteforanstaltninger med fokus på forandringsledelse og holdningsændring.

·Portugal har udviklet en national strategi for intelligente byer med deltagelse af over 400 interessenter under initiativet "handlingsplan for digital omstilling".

VIII.Uddannelse og færdigheder

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne bidrog til at øge deres politikker for uddannelse, færdigheder og tiltrækning af talenter for at sikre, at der forefindes en kvalificeret arbejdsstyrke. Støtten styrkede deres kapacitet til at udforme og gennemføre reformer for at skabe grundlag for inklusiv udvikling af færdigheder fra en tidlig alder og give systematiske opkvalificerings- og omskolingsmuligheder, herunder for dårligt stillede grupper. Yderligere reformer havde også til formål at tiltrække talenter fra lande uden for EU.



FOKUS PÅ FLAGSKIBSINITIATIVER

I 2023 lancerede GD REFORM to flagskibsinitiativer om uddannelse og færdigheder:

·10 medlemsstater (AT, CY, CZ, ES, FI, IE, LV, PL, PT og SI) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2023 "Youth FIRST" " som har til formål at understøtte reformer, der forbedrer de uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale resultater for børn og unge. Støtten dækker nøgleområder for den fremtidige europæiske arbejdsstyrke, såsom adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet og støtte til opkvalificering og omskoling.

·Syv medlemsstater (BE, CY, DK, ES, MT, NL og SE) modtog støtte under flagskibsinitiativet under instrumentet for teknisk støtte 2023 "Integration af migranter og tiltrækning af talenter" rettet mod medlemsstater, der ønsker at drage fordel af de sociale og økonomiske fordele ved forbedret integration, arbejdsmarkedsdeltagelse og arbejdskraftmobilitet for tredjelandsstatsborgere i en situation med voksende mangel på kvalificeret arbejdskraft og voksende global konkurrence om talenter.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til alle 27 medlemsstater gennem individuelle projekter, flerlandeprojekter og flagskibsprojekter under instrumentet for teknisk støtte for at forbedre kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse samt systemer til omskoling og opkvalificering, sikre høj kvalitet i lærerstyrken, fastholde og tiltrække kvalificerede arbejdstagere fra lande uden for EU, fremskynde anerkendelsen af udenlandske færdigheder og kvalifikationer og lette adgangen til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, så forældre kan arbejde uden for hjemmet.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning for at øge konkurrenceevnen ved at investere i uddannelse og færdigheder i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·Frankrig har gennemført en ny generation af ekspertisecampusser inden for erhvervsuddannelse med fokus på at forbedre relevansen for arbejdsmarkedet ved hjælp af vejledning, der er udviklet gennem et projekt under instrumentet for teknisk støtte.

·I Belgien har den vallonske regering udviklet opkvalificeringspartnerskaber mellem udbydere af voksenuddannelse med henblik på at udvikle fælles kurser og samarbejdsordninger.

·Malta ajourførte sin kvalitetssikringsramme for skoler ved hjælp af et revideret sæt standarder, der kombinerer selvevaluering af skoler med ekstern kontrol.

·Estland integrerede sine systemer for formel uddannelse og ikke-formel læring (herunder ungdomsaktiviteter) for at give unge mulighed for at udvikle færdigheder gennem mere fleksible læringsforløb.

·Spanien begyndte at udvikle en strategi for at lette inklusionen på arbejdsmarkedet og tiltrække mennesker fra andre lande, herunder gennem brug af en digital platform.

IX.Handel og åben strategisk autonomi

GD REFORM's støtte til medlemsstaterne øger deres kapacitet til at gennemføre reformer for handel og åben strategisk autonomi. Støtten på dette område omfatter udvikling af strategier, politikker og værktøjer til at lette udenlandske investeringer, mindske afhængigheder, fremme konkurrencen og øge den økonomiske sikkerhed og modstandsdygtighed.

I 2023 ydede GD REFORM støtte til otte medlemsstater (EL, ES, FI, LV, PL, PT, RO og SE) for at udvikle og øge modstandsdygtigheden i deres industrielle økosystemer, afbøde afhængigheden af vigtige ressourcer og arbejde for mere modstandsdygtige forsyningskæder.

RESULTATER

Specifikke eksempler på reformer og kapacitetsopbygning om handel og strategisk autonomi i 2023 med støtte fra instrumentet for teknisk støtte omfatter følgende:

·Spanien har nedsat en permanent arbejdsgruppe om kriser i forbindelse med strategiske forsyninger i det nationale sikkerhedssystem.

·Kroatien styrkede den strategiske ramme for at fremme og lette udenlandske direkte investeringer.

Samlet set ydede GD REFORM i 2023 en effektiv støtte til medlemsstaterne inden for vigtige reformer og kapacitetsopbygning i forbindelse med konkurrenceevne. I fremtiden vil medlemsstaterne dog fortsat stå over for betydelige udfordringer med hensyn til at opbygge et mere konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt økonomisk grundlag, der er egnet til den grønne og den digitale omstilling.

Konklusion

I 2023 intensiverede GD REFORM sine kommunikationsaktiviteter for at gøre de nationale myndigheder opmærksomme på de muligheder, der er til rådighed i henhold til instrumentet for teknisk støtte, og yderligere øge ansvarligheden i forbindelse med den støtte, der ydes gennem dette instrument. Dette medførte, at der blev modtaget 530 anmodninger om støtte af høj kvalitet i cyklussen for instrumentet for teknisk støtte 2023, hvilket igen oversteg programmets kapacitet og var et vidnesbyrd om de nationale myndigheders interesse for de muligheder, som dette instrument indebærer.

Efter evaluerings- og udvælgelsesprocessen blev der udvalgt 231 anmodninger til et beløb på 119,7 mio. EUR i den generelle indkaldelse under instrumentet for teknisk støtte 2023, der førte til udformning af 151 projekter for at støtte 326 banebrydende reformer i alle medlemsstater. 30 % af de 231 udvalgte anmodninger vedrørte den digitale omstilling, og 35 % vedrørte den europæiske grønne pagt. 66 % af de 151 projekter under instrumentet for teknisk støtte 2023 er desuden direkte eller indirekte knyttet til nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Den store stigning i antallet af flerlandeprojekter i løbet af de seneste tre år er en indikator for instrumentet for teknisk støttes evne til at skabe yderligere "EU-merværdi" og lette udvekslingen af god praksis og gensidige læringsmuligheder mellem de nationale forvaltninger. Instrumentet for teknisk støtte 2023 viste også en stærk udbredelse af flagskibsprojekter under instrumentet i forhold til instrumentet for teknisk støtte 2022, da konceptet blev introduceret for første gang.

GD REFORM støttede medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af projekterne under instrumentet for teknisk støtte, herunder projekter fra tidligere cyklusser, og sikrede, at disse var vellykkede, og at deres output fortsat var i overensstemmelse med medlemsstaternes mål. Projekterne dækkede en bred vifte af politikområder i overensstemmelse med de nationale myndigheders anmodninger. Et område, der blev fremhævet i denne rapport, var konkurrenceevne, hvorunder alle 27 medlemsstater modtog støtte, lige fra støtte til et velfungerende indre marked til offentlige investeringer og infrastruktur, digitalisering samt uddannelse og færdigheder.

Vedtagelsen i oktober 2023 af meddelelsen om styrkelse af det europæiske administrative rum (ComPAct) , som indeholder forslag om konkrete foranstaltninger for at hjælpe offentlige forvaltninger med at opfylde borgernes og virksomhedernes behov i hele Europa, forstærker den rolle, som instrumentet for teknisk støtte kan spille med hensyn til at hjælpe de nationale forvaltninger med at opbygge kapacitet til at udforme og gennemføre reformer og udveksle bedste praksis, navnlig gennem flagskibsprojektet PACE under instrumentet for teknisk støtte.

Feedback fra de støttemodtagende myndigheder på projektniveau og fra koordinerende myndigheder på landeniveau viste, at medlemsstaterne værdsatte den støtte, der blev ydet gennem instrumentet for teknisk støtte, herunder navnlig den aktive rolle, de kan spille i udformningen og gennemførelsen af projekter, og den effektive kommunikation fra GD REFORM.



Bilag 1 – Den årlige cyklus for instrumentet for teknisk støtte



Bilag 2 – Generel indkaldelse under instrumentet for teknisk støtte 2023: anmodninger efter medlemsstat

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1) ("forordningen om instrumentet for teknisk støtte").

(2)

https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/funding-and-technical-assistance/taiex_en.

(3)

Listen over enheder, der gennemfører EU-midler under indirekte forvaltning for instrumentet for teknisk støtte, findes på webstedet for instrumentet for teknisk støtte .

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten, EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17 (" forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten" , artikel 7, stk. 2).

(5)

Anmodningernes støtteberettigelse kontrolleres på grundlag af de kriterier, der er fastsat i artikel 8 og 9 i forordningen om instrumentet for teknisk støtte. Potentielle støttemodtageres støtteberettigelse kontrolleres også på grundlag af de kriterier, der er fastsat i artikel 2 i forordningen om instrumentet for teknisk støtte.

(6)

En enkelt anmodning om teknisk støtte kan bidrage til flere af EU's prioriteter.

(7)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2023)1 786 af 20.3.2023 om finansiering af instrumentet for teknisk støtte og vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2023.

(8)

Det samlede antal reformer, der støttes i forbindelse med instrumentet for teknisk støtte 2023, er højere end det samlede antal støttede projekter og det samlede antal udvalgte anmodninger, da projekter og anmodninger fra flere lande svarede til flere reformer i forskellige medlemsstater i henhold til instrumentet for teknisk støtte 2023.

(9)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten (side 62).

(10)

Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Moldova, Nordmakedonien, Albanien, Serbien, Tyrkiet, Ukraine, Georgien og Kosovo.

(11)

Montenegro og Ukraine deltog ikke i pilotprojektet på grund af begrænset administrativ kapacitet, men har udtrykt stor interesse for at deltage i fremtiden.

(12)

Som nævnt i artikel 9, stk. 5, i forordningen om instrumentet for teknisk støtte.

(13)

COM(2020) 628 final.

(14)

COM(2022) 16 final.

Top