EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2024

COM(2024) 158 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

den anden rapport om gennemførelsen af direktiv 2014/53/EU om radioudstyr

1Indledning

1.1Radioudstyrsdirektivet

Radioudstyrsdirektivet 1 (RED) sikrer et indre marked 2 for radioudstyr ved at fastsætte væsentlige krav til sikkerhed, sundhed, elektromagnetisk kompatibilitet og effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne. Det danner også grundlag for yderligere regulering af en række andre aspekter.

I henhold til artikel 47, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet undersøger Europa-Kommissionen anvendelsen af radioudstyrsdirektivet og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 12. juni 2018 og derefter hvert femte år. Denne rapport opfylder dette krav for perioden indtil den 12. juni 2023.

1.2Politisk baggrund

Denne rapport dækker en periode, hvor "Et Europa klar til den digitale tidsalder" var en af prioriteterne i Kommissionens politiske retningslinjer for mandatperioden 2019-2024. Af relevans for radioudstyr er, at der i disse retningslinjer nævnes tingenes internet, fælles standarder for EU's 5G-net, standarder for nye teknologier og høje standarder for privatlivets fred, sikkerhed, herunder cybersikkerhed, og etik.

Denne periode var også præget af covid-19-pandemien, som i væsentlig grad øgede efterspørgslen efter fjernadgang og dermed også fremskyndede indførelsen af relaterede radioudstyrsteknologier og behovet for at fremme cybersikkerhed.

Med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU bliver enhver EU-baseret erhvervsdrivende, der køber et produkt fra Det Forenede Kongerige, importør. Desuden mistede de bemyndigede organer i Det Forenede Kongerige deres status som EU-bemyndigede organer og blev fjernet fra Kommissionens informationssystem vedrørende bemyndigede organisationer ( NANDO-databasen ).

Ruslands ulovlige invasion af Ukraine har øget bevidstheden om telekommunikationsudstyrs rolle inden for cybersikkerhed og behovet for at øge modstandsdygtigheden af radioudstyrsprodukter på EU-markedet. Betydningen af højpræcisionsradioudstyr såsom droner eller produkter med dobbelt anvendelse til både militær og civil brug (herunder en række trådløse enheder) skal fremhæves.

2Udviklingen i lovgivningen

Siden 2018 er flere retsakter, der er relevante for radioudstyrsdirektivet, blevet vedtaget, og flere er under udarbejdelse.

2.1Forordning (EU) 2018/1139: civil luftfart (luftbårent udstyr, droner)

Forordning (EU) 2018/1139 3 (EASA-forordningen) ændrede radioudstyrsdirektivet og navnlig den ordning, der gælder for omsætning af radioudstyr til brug inden for luftfart.

2.2Delegeret forordning 2019/320: adgang til alarmtjenester fra smartphones, der bruger Galileo-systemet

Delegeret forordning (EU) 2019/320 4 indebar, at det væsentlige krav i artikel 3, stk. 3, litra g), i radioudstyrsdirektivet kom til at gælde for smartphones fra den 17. marts 2017. Smartphones skal, når de tilgår alarmtjenester, understøtte tekniske løsninger, der gør det muligt at modtage og behandle wi-fi-data, data fra globale satellitnavigationssystemer (GNSS), der som minimum er kompatible og interoperable med Galileo-systemet, og som stiller disse data til rådighed for transmission i forbindelse med alarmkommunikation.

Hvis der ikke findes harmoniserede standarder, skal fabrikanten sørge for, at et bemyndiget organ vurderer, om deres radioudstyrsprodukter opfylder dette væsentlige krav.

2.3Forordning (EU) 2019/1020: markedsovervågning og produktoverensstemmelse 

Forordning (EU) 2019/1020 5 har siden den 16. juli 2021 fundet anvendelse på produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, herunder radioudstyrsdirektivet.

2.4Delegeret forordning (EU) 2022/30: cybersikkerhed

Kommissionen vedtog den 29. oktober 2021 delegeret forordning (EU) 2022/30 6 , hvorved de væsentlige krav i artikel 3, stk. 3, litra d), e) og f), i radioudstyrsdirektivet kommer til at gælde for visse kategorier af radioudstyr. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse .

Mere specifikt vil den delegerede forordning forbedre netværkets modstandsdygtighed, beskytte forbrugernes privatliv bedre og mindske risikoen for svig.

Den delegerede forordning omfatter internetforbundet trådløst udstyr og andet udstyr såsom radiostyret legetøj, radioudstyr til børnepasning og bærbart radioudstyr.

Den delegerede forordning finder anvendelse fra den 1. august 2025. Fabrikanterne vil derfor have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter 7 .

Kommissionen fremsatte den 5. august 2022 en standardiseringsanmodning 8 til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at udarbejde relevante harmoniserede standarder senest den 30. juni 2024 9 . Dette vil hjælpe fabrikanterne med at opfylde de nye krav.

Forordningen om cyberrobusthed er en videreudvikling af delegeret forordning (EU) 2022/30, fordi den vil omfatte alle digitale produkter i hele deres livscyklus.

2.5Direktiv (EU) 2022/2380 (direktivet om universalopladere)

Der blev undersøgt flere muligheder for indførelse af universalopladere som led i en konsekvensanalyse . Radioudstyrsdirektivet blev ændret ved direktiv (EU) 2022/2380 10 (direktivet om universalopladere), hvorved der blev indført krav til løsningen med "fælles ladestik" i radioudstyrsdirektivet, navnlig:

·USB-C bliver det harmoniserede ladestik.

·Harmoniseringen vil forhindre forskellige producenter i uberettiget at begrænse opladningshastigheden og sikre, at opladningshastigheden er den samme ved benyttelse af en hvilken som helst kompatibel oplader.

·Forbrugerne vil kunne købe et ny elektronisk apparat uden en ny oplader.

·Producenterne skal give relevante visuelle og skriftlige oplysninger om opladningskarakteristika.

Disse krav vil fra 2024 gælde for alle håndholdte mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner, hovedtelefoner med mikrofon, bærbare højttalere, håndholdte videospilkonsoller, e-bogslæsere, høretelefoner (earbuds), tastaturer, mus og bærbare navigationssystemer. De vil også gælde for bærbare computere fra den 28. april 2026. Dette anvendelsesområde for produkter kan udvides i fremtiden.

Direktivet om universalopladere vil blive suppleret med tilsvarende krav i forbindelse med en revision af gennemførelsesforordningen om miljøvenligt design af eksterne strømforsyningskomponenter. De vigtigste muligheder, der foreslås, er at:

·informere forbrugerne ved at mærke "universalopladerne" med et tilsvarende logo og piktogram

·forhindre, at specifikke opladere, der ikke opfylder kravene, sælges sammen med RED-enheder

·øge fordelene ved interoperabilitet ved at udvide anvendelsesområdet for "universalopladere" til at omfatte andet udstyr end RED-udstyr.

Revisionen af lovgivningen forventes afsluttet i 2024.

Kommissionen vil aflægge rapport om, hvorvidt det bør overvejes at udvide kravene om adskillelse og/eller obligatorisk adskillelse til at omfatte kabler.

3Ikkelovgivningsmæssige tiltag

3.1Bemyndigede organer i henhold til radioudstyrsdirektivet

En af de vigtigste konsekvenser af det stigende antal krav i radioudstyrsdirektivet er, at bemyndigende myndigheder skal vurdere bemyndigede organers kompetence til at opfylde de nyligt aktiverede væsentlige krav.

NANDO-systemet er blevet tilpasset for at vise, hvilke væsentlige krav et bemyndiget organ kan opfylde.

3.2Radioudstyr, der ikke er underlagt nationale restriktioner

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i Kommissionens afgørelse 2000/299/EF 11 offentliggjorde Kommissionen i 2020 en liste over udstyr, der henhører under " klasse 1 " (dvs. udstyr, der kan bringes i omsætning og tages i brug uden begrænsninger). Denne liste er for øjeblikket ved at blive ajourført for at tage højde for ændringerne af EU's og de nationale regler for adgang til radiofrekvenser.

3.3Ajourføring af vejledningen til radioudstyrsdirektivet

Vejledningen til radioudstyrsdirektivet er et ikkebindende dokument, der hjælper markedsovervågningsmyndighederne, industrien og de bemyndigede organer med at gennemføre radioudstyrsdirektivet konsekvent.

Den seneste udgave af vejledningen til radioudstyrsdirektivet blev offentliggjort i december 2018 og er offentligt tilgængelig . Det overvejes for øjeblikket at ajourføre radioudstyrsvejledningen.

4Harmoniserede standarder til støtte for radioudstyrsdirektivet

4.1Henvisninger til standarder

Siden 2018 har Kommissionen offentliggjort referencer for 72 harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende (EUT). Standarder, der offentliggøres i L-udgaven af EUT, giver formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i radioudstyrsdirektivet, når de anvendes korrekt.

Der er blevet ført en række juridiske drøftelser med de relevante tekniske udvalg under CEN, Cenelec og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). Kommissionens tjenestegrene har proaktivt præciseret følgende hovedemner, således at standardiseringen kan fortsætte med at udvikle sig på følgende områder:

·Gennemførelse af modtagerparametre for at øge radioudstyrets modstandsdygtighed og undgå skadelig interferens.

·Objektivitet og verificerbarhed i standarder for at undgå at give fabrikanten en overdreven grad af frihed til at gennemføre tekniske specifikationer.

·Innovation og konkurrenceevne i testindustrien i EU.

·Tolerancer og måleusikkerhed for at undgå kunstige ændringer af de tekniske grænser og fremme mere nøjagtige målinger.

4.2Standardiseringsanmodninger

Siden 2018 har Kommissionen vedtaget to standardiseringsanmodninger om harmoniserede standarder til støtte for radioudstyrsdirektivet.

4.2.1Adgang til alarmtjenester fra smartphones — artikel 3, stk. 3, litra g), i radioudstyrsdirektivet

For at støtte gennemførelsen af delegeret forordning (EU) 2019/320 vedtog Kommissionen en standardiseringsanmodning 12 rettet til ETSI, som den besluttede ikke at acceptere.

For at sikre en konsekvent tilgang og i betragtning af, at det er nødvendigt med deltagelse af et bemyndiget organ til at foretage overensstemmelsesvurderingen, har Kommissionen offentliggjort retningslinjer for bemyndigede organer.

4.2.2Cybersikkerhed — artikel 3, stk. 3, litra d), e) og f), i radioudstyrsdirektivet

Kommissionen har støttet fabrikanterne med at overholde de nye krav til cybersikkerhed ved at anmode CEN-Cenelec om at udvikle tre harmoniserede standarder 13 . CEN-Cenelec accepterede anmodningen i september 2022.

4.3Harmoniserede standarder til støtte for artikel 3, stk. 1, i radioudstyrsdirektivet

Der er kun nogle få harmoniserede standarder til støtte for artikel 3, stk. 1 14 , i radioudstyrsdirektivet. Dette skyldes, at det enten ikke er blevet foreslået, at de europæiske standardiseringsorganisationer kan henvise til dem., eller fordi de ikke opfyldte de retlige krav i radioudstyrsdirektivet, der skal nævnes. Under alle omstændigheder er det ikke nødvendigt at inddrage et bemyndiget organ for at påvise overensstemmelse med disse væsentlige krav.

5Medlemsstaternes aktiviteter

5.1Medlemsstaternes rapporter i henhold til artikel 47, stk. 1, i radioudstyrsdirektivet

Medlemsstaterne forelagde rapporter om gennemførelsen af radioudstyrsdirektivet i 2021 og 2023 og fremhævede følgende punkter.

·De fleste medlemsstater informerede interessenter og andre myndigheder om den seneste udvikling i radioudstyrsdirektivet.

·Der blev ikke rapporteret om problemer med samarbejde mellem myndigheder på tværs af sektorer.

·Nogle myndigheder deltager i nationale og europæiske standardiseringsorganer. Andre fora for samarbejde om standarder omfatter Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og Markedsovervågning (TCAM), den administrative samarbejdsgruppe under radioudstyrsdirektivet (ADCO RED) og Udvalget for Standarder.

·For at vurdere overensstemmelsesvurderingsorganer, der ønsker at blive bemyndigede organer, er de fleste medlemsstater afhængige af nationale akkrediteringsorganer 15 . Nogle medlemsstater har foreslået, at der oprettes en koordineringsmekanisme selv i Den Europæiske Organisation for Akkreditering, og at vurderingen af bemyndigede organer harmoniseres i hele EU ved kun at tillade vurdering via akkreditering.

·De nye risici og udfordringer omfatter kunstig intelligens, radiosystemer, der kan rekonfigureres, renoverede produkter, droner, digital mærkning, import fra lande uden for EU, løbende revision af lovgivning og standarder, kapacitet til at udføre test, e-handel og installation af produkter.

5.2Ajourføring af aktiviteterne i den administrative samarbejdsgruppe under radioudstyrsdirektivet (ADCO RED)

Siden 2011 har ADCO RED offentliggjort årlige statistikker over markedsovervågningsaktiviteter. Antallet af inspektioner steg til 11 491 i 2022, idet forekomsten af manglende overholdelse var på ca. 60 %. Dette resultat tager ikke højde for radioudstyrs generelle overensstemmelse på markedet, fordi de fleste markedsovervågningsmyndigheder koncentrerer inspektionerne om problematiske sektorer.

Mellem 2018 og 2022 gennemførte ADCO RED to kampagner (IoT-enheder og private mobilradio-enheder (PMR) og PMR 446-produkter).

I 2021 påbegyndte ADCO RED sin deltagelse i EU-finansierede fælles aktioner: JAHARP 2020 (specifik absorptionshastighed (SAR) på forbundet udstyr, IoT-forbundet udstyr i samarbejde med toldmyndighederne og en harmoniseret tilgang til vurdering af de administrative krav til produktsektorer i henhold til forordning (EU) 2019/1020) og JAHARP 2021 (trådløst lokalnet WLAN 5 GHz og radioudstyr i biler).

ADCO RED har udarbejdet og offentliggjort flere vejledninger eller andre informationskilder til brug for interessenter om en række emner, herunder anvendeligheden af radioudstyrsdirektivet på specifikke produkter.

Med hensyn til det internetstøttede informations- og kommunikationssystem for paneuropæisk markedsovervågning (ICSMS) har ADCO RED samarbejdet med Kommissionen om at forberede gennemførelsen af radioudstyrsgrænsefladen.

5.3EU's prøvningsfacilitet

I overensstemmelse med de procedurer for udpegelse af EU-prøvningsfaciliteter, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1267 16 , udpegede Kommissionen Litauens tilsynsmyndighed for kommunikation som EU-prøvningsfacilitet for radioudstyr. EU-prøvningsfaciliteterne skal inden for det område, som de er udpeget til, udføre de opgaver, der er fastsat i artikel 21 i forordning (EU) 2019/1020 17 .

6Gennemførelse og håndhævelse

6.1Risikovurdering

Fabrikanter af radioudstyr skal foretage en risikovurdering, inden de foretager overensstemmelsesvurderingen. De skal navnlig evaluere risiciene og sandsynligheden for, at de opstår, med henblik på at gennemføre konkrete tekniske afbødende foranstaltninger. Der er ikke fastsat nogen særlig risikovurderingsmetode i radioudstyrsdirektivet.

Desuden henhører evalueringen af den risikovurdering, som fabrikanterne foretager, under medlemsstaternes ansvarsområde. En fælles tilgang fra myndighedernes side indgår derfor i ADCO RED's koordineringsaktiviteter.

6.2Adgang til alarmtjenester ved hjælp af autonome maritime radioenheder (delegeret forordning)

Ekspertgruppen har overvejet, hvordan man kan sikre en hensigtsmæssig anvendelse af det automatiske identifikationssystem (AIS) og det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GDMSS) for autonome maritime radioenheder for at få adgang til alarmtjenester og i den forbindelse bl.a. undgå interferens med andet maritimt udstyr.

Den foreløbige konklusion er, at de væsentlige krav 18 i radioudstyrsdirektivet kan omhandle karakteren af emnerne i de nyligt udstedte ITU-R 19 -anbefalinger. Detaljerede specifikationer kan integreres i relevante harmoniserede standarder.

6.3Formel indsigelse mod SAR-målestandarden

I 2022 gjorde Frankrig formelt indsigelse mod en harmoniseret standard for SAR-måling 20 . Frankrig mener, at det er nødvendigt at revidere denne standard, fordi den nuværende version giver producenten mulighed for frit at vælge en måleafstand på mellem 0 og 5 mm. Den mener, at standarden bør angive den måleafstand, hvor maksimalgrænseværdien nås. Den nuværende tilgang gør det muligt for fabrikanten at anvende en afstand med et lavere SAR-niveau.

Kommissionen anmodede Cenelec om en teknisk rapport, hvori det konkluderes, at den højeste SAR normalt finder sted i en afstand af 0 mm. Ekspertgruppen vedrørende radioudstyr er i det store og hele enig i denne tilgang. Cenelec vil ajourføre den relevante standard i overensstemmelse hermed.

6.4Radioudstyr i køretøjer

Kommissionen har gjort opmærksom på, at køretøjsfabrikanterne (via en risikovurdering) skal sikre, at et trådløst udstyrs overensstemmelse med radioudstyrsdirektivet ikke ændres, efter at det er blevet installeret i køretøjet og betjenes med andet radioudstyr.

6.5Interferens med meteorologiske radarer forårsaget af 5 GHz-RLAN-udstyr

Interferens med 5 GHz-radiobaseret lokalnet (RLAN) og meteorologiske radarer har længe været et problem. En sådan interferens er en af de største bekymringer for dem, der beskæftiger sig med vejrradarer, fordi interferens kan forringe datakvaliteten og algoritmer efter behandling. Kilderne til interferens er vanskelige at spore, fordi de er så kortvarige.

Kommissionen anmodede Det Fælles Forskningscenter (JRC) om at foretage en analyse af problemet og foreslå løsninger. Ingen af disse muligheder giver imidlertid en fuldstændig løsning, fordi frekvensbåndet deles af begge tjenester. Desuden vil de mest gennemførlige løsninger kræve bedre koordinering mellem de nationale myndigheder. Den harmoniserede standard EN 301 893 V2.1.1, der gennemfører mekanismen for dynamisk frekvensvalg (DFS) 21 , har vist sig at være en måde at undgå interferens på, når den anvendes korrekt. Der er heller ingen mangler med hensyn til den nuværende EU-forordning om RLAN ved 5 GHz 22 .

6.6Adgang til alarmtjenester ved hjælp af VoLTE-teknologien

I 2022 rejste Nederlandene spørgsmålet om den manglende interoperabilitet mellem VoLTE-teknologien og taleopkald 23 . Ofte kan taleopkald ikke etableres, når en smartphone anvendes i en anden operatørs net (roamingtjeneste), som har lukket 2G- og 3G-nettene. Dette problem er særlig problematisk i forbindelse med adgangen til alarmtjenester (E112), fordi der ikke findes noget alternativ til et taleopkald.

De tekniske specifikationer for mobilnettet udvikles af 3GPP, der er et globalt partnerskab, som ETSI deltager i. ETSI har fremlagt en rapport, hvori det konkluderes, at dette spørgsmål hovedsagelig skyldes manglen på kommercielle aftaler mellem netoperatører, hvilket igen forhindrer VoLTE-tjenesten i at være fuldt operationel.

Kommissionens foreløbige konklusioner er, at radioudstyrsdirektivet ikke er det rette redskab til at løse dette problem, fordi radioudstyrsdirektivet ikke kan pålægge netoperatører nogen forpligtelser.

6.7E-mærkning

Industrien har foreslået at implementere de krævede mærker og oplysninger i digitalt format. Målet er at forbedre industriens konkurrenceevne ved at sætte en stopper for behovet for at levere trykte oplysninger. Det vil også være i overensstemmelse med EU's grønne tilgang.

Flere medlemsstater er bekymrede for, at dette kan gøre det vanskeligere at udføre markedsovervågningsaktiviteter, fordi det ville være mere kompliceret at få adgang til oplysninger i et digitalt format. De mener også, at denne foranstaltning kan være besværlig for visse økonomiske aktører såsom distributører.

6.8Produkter, der er genstand for renovering, genfremstilling og reparation

Renovering, genfremstilling og reparation er et hurtigt voksende marked, navnlig inden for smartphones. Det bidrager til den cirkulære økonomi gennem forlængelse af produkters levetid.

Med hensyn til radioudstyrsdirektivet betragtes operatører, der foretager ændringer af produkter, (i henhold til den blå vejledning) juridisk som fabrikanter, hvis de i væsentlig grad ændrer udstyret på en sådan måde, at dets overensstemmelse med de væsentlige krav kan blive påvirket. Der skal udvikles en måde, hvorpå kravene til den cirkulære økonomi kan forenes med de krav om beskyttelse af forbrugerne og offentlige aktiver, der er fastsat i radioudstyrsdirektivet.

7Opdatering om RECDA's aktiviteter

Sammenslutningen for Overholdelse af Radioudstyrsdirektivet ( REDCA ) er den sammenslutning af bemyndigede organer, der udfører overensstemmelsesvurderinger i henhold til radioudstyrsdirektivet.

I 2018 drøftede REDCA 5G-teknologi, SAR og risikovurderinger. Databasen over certifikater, som er blevet afvist af de bemyndigede organer i henhold til radioudstyrsdirektivet, blev implementeret i CIRCABC-systemet. Desuden blev der drøftet en teknisk vejledning 24 om risikovurdering, og der blev offentliggjort en ny version.

I 2019 drøftede REDCA afsløringen af falske prøvningsrapporter. En drøftelse om aktive antenner mundede ud i en revision af den relevante tekniske vejledning. REDCA havde en indledende drøftelse om cybersikkerhed.

I 2020 blev REDCA's regler for afstemningsprocessen vedrørende tekniske vejledninger revideret, så det nu kun er bemyndigede organer under radioudstyrsdirektivet, der kan stemme. Der blev der foretaget yderligere opdateringer om cybersikkerhed generelt og ført yderligere drøftelser om aktive 5G-antenner.

I 2021 blev der ført yderligere drøftelser om radioudstyr i køretøjer. Derudover gennemførte REDCA en række webinarer om E112/Galileo.

I 2022 blev REDCA-reglerne ajourført på grundlag af bemærkninger fra åbenhedsregistret. Der blev der ført drøftelser om tolerancer og måleusikkerhed i standarderne.

I første halvdel af 2023 afholdt REDCA en workshop i samarbejde med CEN/Cenelec om standardiseringsanmodningen i relation til den delegerede forordning om cybersikkerhed.

8Emner, som der skal rapporteres om emner i henhold til artikel 47, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet

I henhold til artikel 47, stk. 2, i radioudstyrsdirektivet skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om seks specifikke mål. Kommissionen indsamlede input ved at udspørge medlemmerne af Kommissionens ekspertgruppe om radioudstyr.

8.1Mål 1. Sammenhængende system på EU-plan for alt radioudstyr

Respondenterne i undersøgelsen rejste følgende spørgsmål:

·Det er en udfordring at sikre overensstemmelse med mange andre relevante retsakter.

·Manglen på en fuldt harmoniseret regulering af frekvensadgangen i EU skaber markedsfragmentering.

·De resterende forskelle mellem medlemsstaterne bør fjernes.

·De væsentlige krav i artikel 3, stk. 3, i radioudstyrsdirektivet vedrører ikke interferens og elektromagnetisk immunitet og bør derfor reguleres andetsteds.

·Radioudstyrsdirektivet bør omdannes til en forordning.

8.2Mål 2. Konvergens mellem tele-, AV- og IT-sektoren

Respondenterne i undersøgelsen anså det stigende antal trådløst forbundne produkter og den voksende mængde relateret lovgivning som en hindring for anvendelsen af radioudstyrsdirektivet. Et forslag gik ud på at sammenlægge radioudstyrsdirektivet, direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet og lavspændingsdirektivet. Det blev foreslået at fastsætte krav og harmoniserede standarder for kombinationer af radiobaserede og ikkeradiobaserede elektriske produkter. Der blev også fremsat en opfordring om en mere aktiv vejledning om cybersikkerhed.

8.3Mål 3. Lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal harmoniseres på internationalt plan

Respondenterne i undersøgelsen rejste følgende spørgsmål:

·Sammenhæng mellem retsakter er af afgørende betydning.

·Det er nødvendigt at overveje, hvordan den cirkulære økonomi vil blive gennemført i den sektor, der henhører under radioudstyrsdirektivet (f.eks. renoverede produkter).

·Standarder anses for vigtige i et internationalt perspektiv. Det bør være hurtigere at henvise til dem. Efter at Kommissionen havde strammet sine regler for henvisning til standarder for at øge retssikkerheden, var nogle internationale standarder ikke længere harmoniserede standarder.

·Elektronisk CE-mærkning og digital dokumentation bør undersøges.

·Markedsovervågningsaktioner og håndhævelse bør harmoniseres mere.

·Harmoniseringen af kravene til radioudstyr mellem EU og Nordamerika anses for at have et stort potentiale.

·Internationalt samarbejde om markedsovervågning og akkreditering er vigtigt.

8.4Mål 4. Højt forbrugerbeskyttelsesniveau

Respondenterne i undersøgelsen rejste flere spørgsmål.

·Selvevaluering baseret på harmoniserede standarder skaber en dynamisk ramme for selvtilpasning. Overholdelse afhænger imidlertid for meget af fabrikanternes integritet og har ført til en lav grad af overholdelse. Et register, hvor udelukkende bemyndigede organer kan registrere produkter, ville bidrage til at forbedre overholdelsen.

·Beskyttelsesproceduren er ikke let at anvende (navnlig når en afgørelse anfægtes ved domstolene).

·SAR-værdierne bør trykkes på emballagen, så forbrugerne informeres.

8.5Mål 5. Bærbart radioudstyr fungerer med tilbehør, navnlig med universalopladere

Respondenterne i undersøgelsen hilste vedtagelsen af direktivet om universalopladere velkommen og bemærkede, at:

·direktivet om universalopladere skal ajourføres i fremtiden for at tage højde for den tekniske og retlige udvikling og regulere yderligere aspekter

·mindskelsen af elektrisk affald og fornyelsen af direktivet om miljøvenligt design skal tages i betragtning ved udviklingen af yderligere regler om universalopladere

·produktmanualer bør indeholde oplysninger om, hvordan produkterne fungerer med tilbehør.

8.6Mål 6. Visning af de krævede oplysninger på en indbygget skærm

De fleste respondenter kunne se fordelene (navnlig med hensyn til at reducere (papir)affald), men var klar over de udfordringer, dette ville indebære for markedsovervågningsmyndighederne, toldkontrol og slutbrugerne. Respondenterne påpegede nogle komplikationer (f.eks. skal produkterne have et batteri, der i det mindste delvist oplades, behovet for at åbne pakken og fjerne skærmbeskyttelsesfilmen, og behovet for, at oplysningerne ikke kan ændres). De opfordrede derfor til, at dette også reguleres.

Nogle respondenter pegede på potentielle løsninger såsom at angive en QR-kode eller anbringe CE-mærkningen på pakken.

9Konklusion

Radioudstyrsdirektivet har været gældende i mere end otte år. I denne periode har det sikret lige vilkår for radioudstyrssektoren og beskyttede brugernes sundhed samt radiofrekvenserne for at forhindre, at der skulle opstå skadelig interferens.

Radioudstyrsdirektivet er udformet på en neutral måde, der muliggør tilpasning til nye risici og den teknologiske udvikling ved hjælp af to mekanismer. For det første ajourføres de harmoniserede standarder løbende for at tage højde for de mest avancerede og nyeste telekommunikationsteknologier. For det andet imødekommer vedtagelsen af delegerede retsakter i henhold til radioudstyrsdirektivet behovene for adgang til alarmtjenester og beskyttelse af cybersikkerhed.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF.

(2)

Henvisningerne i denne rapport til "det indre marked", "EU" eller "medlemsstaterne" bør, hvor det er nødvendigt, læses i sammenhæng med afsnit 2.9 i den blå vejledning om gennemførelsen af EU's produktregler 2022 og afsnit 1.2.2.1 i vejledningen til radioudstyrsdirektivet ).

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur.

(4)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/320 af 12. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU for så vidt angår anvendelsen af de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra g), i nævnte direktiv, for at sikre lokaliseringsoplysninger om den kaldende part i alarmkommunikation fra mobiludstyr.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse.

(6)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/30 af 29. oktober 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU for så vidt angår anvendelsen af de væsentlige krav, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 3, litra d), e) og f).

(7)

Den frist, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning 2022/30, er blevet udsat fra den 1. august 2024 til den 1. august 2025 efter en formel anmodning fra CEN og Cenelec. Forordningen om ændring af den delegerede forordning (2023/2444) er blevet vedtaget og offentliggjort i EUT.

(8)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse om en standardiseringsanmodning til CEN og Cenelec for så vidt angår radioudstyr til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/30.

(9)

Den oprindelige frist blev fastsat til den 30. september 2023 og er blevet udsat til den 30. juni 2024 efter formel anmodning fra CEN og Cenelec.

(10)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet.

(11)

Den forbliver gyldig i henhold til radioudstyrsdirektivet med undtagelse af de bestemmelser i Kommissionens afgørelse 2000/299/EF, hvori der henvises til "advarselsskiltet".

(12)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse om en standardiseringsanmodning til ETSI for så vidt angår håndholdte mobiltelefoner til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU sammenholdt med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/320.

(13)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse om en standardiseringsanmodning til CEN og Cenelec for så vidt angår radioudstyr til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/30.

(14)

Krav til sikkerhed og elektromagnetisk kompatibilitet.

(15)

Jf. forordning (EF) nr. 765/2008.

(16)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1267 af 20. juli 2022 om fastsættelse af procedurerne for udpegelse af EU-prøvningsfaciliteter med henblik på markedsovervågning og kontrol af produktoverensstemmelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse.

(18)

Artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, litra g), i radioudstyrsdirektivet.

(19)

Anbefaling ITU-R M.2135-0.

(20)

 EN 50 566:2017. Produktstandard til påvisning af trådløse kommunikationsenheders overholdelse af basisrestriktionerne og eksponeringsgrænseværdierne for menneskers eksponering for elektromagnetiske felter i frekvensområdet fra 30 MHz til 6 GHz: håndholdte og kropsbårne enheder nær menneskekroppen.

(21)

Dynamisk frekvensvalg er et teknisk element, der automatisk flytter transmissionen til en anden frekvens, hvis det opdages, at kanalen er i brug.

(22)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2307.

(23)

Voice over LTE (Long-Term Evolution). Dette er den teknologi, der anvendes af den fjerde generation af mobilnet (4G) til implementering af taletjenesten.

(24)

Formålet med tekniske vejledninger er at afhjælpe den manglende klarhed i radioudstyrsdirektivet og/eller radioudstyrsvejledningen, sådan som den opfattes i REDCA.