(1)

Mikroplast forekommer overalt og er persistent og grænseoverskridende. Det er skadeligt for miljøet og potentielt skadeligt for menneskers sundhed , navnlig på grund af tilstedeværelsen af skadelige kemiske tilsætningsstoffer og andre problematiske stoffer, der tilsættes under produktionen og omdannelsen, som f.eks. ftalater, bisphenol A eller flammehæmmere (3) . Mikroplast transporteres let gennem luften og af overfladevand på land og ved kyster samt af havstrømme, og dets mobilitet er en forværrende faktor. Det findes i jord (herunder landbrugsjord), søer, floder, flodmundinger, strande, laguner, have, oceaner og i afsidesliggende, førhen uberørte områder, og deres tilstedeværelse i jorden kan påvirke påvirker jordens egenskaber og udløse udløser ændringer i jordbunden, som har en negativ indflydelse på visse planters vækst. Virkningerne af mikroplast på havmiljøet er grundigt dokumenteret. Når mikroplast først er i miljøet, er det næsten umuligt at opsamle, og man ved, at det bliver optaget af en række organismer og dyr og skader biodiversiteten og økosystemerne. Plastgranulats persistens i vandmiljøet kan måles over årtier eller mere, og når havdyr, navnlig havfugle og havskildpadder, indtager plastgranulat, kan det medføre fysisk skade eller død. Mikroplast bidrager også til klimaændringerne som en yderligere kilde til både drivhusgasemissioner og pres på økosystemerne. Mikroplasts potentiale til at fungere som bærestof for adsorberede giftige stoffer eller patogene mikroorganismer er en integreret del af problemet. Mennesker udsættes for mikroplast i luften og i deres fødevareforbrug. Den stigende bevidsthed om forekomsten af mikroplast i fødevarekæden kan undergrave forbrugernes tillid og have økonomiske konsekvenser. Der kan være negative økonomiske konsekvenser for aktiviteter såsom kommercielt fiskeri og landbrug samt fritidsaktiviteter og turisme i områder, der er berørt af udledninger af mikroplast. [Ændring 1]

(2)

I en udtalelse med titlen »Scientific opinion on the environmental and health risks of microplastic pollution« fandt Kommissionens Gruppe af Ledende Videnskabelige Rådgivere, at der var vægtige grunde til bekymring og til at træffe forebyggende foranstaltninger (4).

(3)

Tab af plastgranulat udgør den tredjestørste kilde til utilsigtet udledning af mikroplast i miljøet i Unionen og skyldes mangelfuld håndteringspraksis i alle led af forsyningskæden, herunder produktion, forarbejdning, distribution, transport, også ad søvejen, og andre logistikaktiviteter. En tilgang, der dækker hele forsyningskæden, er derfor afgørende for at sikre, at alle økonomiske operatører, der er involveret i håndtering af plastgranulat, inddrages i indsatsen for at forebygge tab. Siden 2015 har den europæiske plastfremstillingsindustri gradvist på frivillig basis indført det internationale program »Operation Clean Sweep®« (OCS). Som led i dette program anerkender hver virksomhed, der fremstiller eller håndterer plastgranulat, betydningen af at undgå tab af plastgranulat og forpligter sig til at indføre bedste praksis. Selv om underskriverne af OCS generelt har en god forståelse af denne praksis, er den ikke blevet gennemført fuldt ud. Plastindustriens anvendelse af programmet er fortsat lav.

(4)

Virkningerne af mikroplastforurening på miljøet og muligvis menneskers sundhed har givet anledning til bekymring i de fleste dele af verden. Nogle medlemsstater har vedtaget eller foreslået særlige foranstaltninger. Et kludetæppe af nationale begrænsninger kan imidlertid muligvis hæmme det indre markeds funktion. [Ændring 2]

(5)

I et forsøg på at bekæmpe plastforurening vedtog Kommissionen i januar 2018 en meddelelse om en EU-strategi for plast (5), hvori den anerkendte de risici, der er forbundet med mikroplast, og tilskyndede til innovative løsninger rettet mod de forskellige kilder til mikroplast. Dette tilsagn blev fornyet med offentliggørelsen af den europæiske grønne pagt i december 2019, den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (6) i marts 2020 og handlingsplanen for nulforurening (7) i maj 2021. Sidstnævnte omfatter blandt sine mål for 2030, at mængden af mikroplast, der udledes i miljøet, skal nedbringes med 30 %.

(6)

Med Kommissionens forordning (EU) 2023/2055 (8) gribes forurening med mikroplast an, ved at der indføres en begrænsning af markedsføringen af mikroplast, der bevidst tilsættes til produkter (»begrænsningen«), da der sker en betydelig mikroplastforurening som følge af anvendelsen af syntetiske polymermikropartikler, der enten er stoffer som sådan eller forsætligt tilsat produkter, og denne forurening udgør en uacceptabel risiko for miljøet.

(7)

I 2021 vedtog parterne i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR) den ikkebindende henstilling 2021/06 (9) om at reducere tabet af plastgranulat i havmiljøet ved at fremme rettidig udvikling og gennemførelse af effektive og konsekvente standarder for forebyggelse af tab af plastgranulat samt certificeringsordninger for hele plastforsyningskæden. Foranstaltninger til minimering af den risiko, der er forbundet med transport af plastgranulat ad søvejen, er ved at blive undersøgt i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i betragtning af den betydelige risiko for katastrofal forurening, der er forbundet med søtransport af plastgranulat . I den forbindelse bør Unionen følge udviklingen i IMO tæt og spille en førende rolle med hensyn til at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau på dette område. [Ændring 3]

(7a)

Der er registreret adskillige uheld, som har ført til udslip og tab af plastgranulat, i Unionen med grænseoverskridende påvirkninger, hvilket understreger det presserende behov for ambitiøse, holistiske foranstaltninger med henblik på i væsentlig grad at mindske risikoen for plastgranulatforurening og samtidig styrke indsatskapaciteten med hensyn til udslip af plastgranulat i alle EU-områder og -farvande. [Ændring 4]

(7b)

Næsten 90 % af verdens varer transporteres til søs, herunder plastgranulat. Mangelfuld håndteringspraksis eller manglende overvågning af visse rutineopgaver såsom rengøring af skrog og containere kan dog føre til, at sådant plastgranulat flyder ud i havet. Der er desuden rapporteret om mange alvorlige hændelser med plastgranulat til søs, hvilket gør søtransport til en aktivitet med høj risiko for forurening med plastgranulat. Indvirkningen af sådanne tab er katastrofal for hav- og kystøkosystemer samt for de arter, der indgår heri, og plastgranulats ekstreme mobilitet gør det vanskeligt at gennemføre en effektiv inddæmning og oprensning. Håndteringen af sådant plastgranulat reguleres på internationalt plan af konventionen om sikre containere fra 1972 og suppleres af underkomitéen om transport af fragt og containeres cirkulære fra 2023 om forpligtelsen til at indberette tab af containere, men disse tekster giver ikke de garantier, som er nødvendige for at forebygge forurening med plastgranulat. Medtagelse af søtransport i anvendelsesområdet for denne forordning samt bestemmelser vedrørende håndteringen af plastgranulat, der er specifikke for denne transportform, er derfor afgørende, hvis målene i denne forordning skal opfyldes. [Ændring 5]

(8)

I det oplæg, Unionen forelagde for De Forenede Nationers Miljøprogram med henblik på det andet møde i det mellemstatslige forhandlingsudvalg om et internationalt juridisk bindende instrument om plastforurening (INC-2) (10), understregede Unionen og dens medlemsstater nødvendigheden af, at det fremtidige instrument omfatter foranstaltninger til reduktion af utilsigtede udledninger af mikroplast.

(9)

På trods af, at der findes EU-lovgivning om forebyggelse af affald, forurening, havaffald og kemikalier, er der ingen specifikke EU-regler om forebyggelse af tab af plastgranulat som en kilde til mikroplastforurening i hele forsyningskæden. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (11) fastsætter grundlæggende principper for affaldshåndtering og pålægger medlemsstaterne generelle forpligtelser til at træffe foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion. Disse generelle forpligtelser bør suppleres med specifikke aspekter og krav vedrørende omhyggelig håndtering af plastgranulat for at undgå, at dette bliver til affald forhindre, at de slipper ud i miljøet . [Ændring 6]

(9a)

Denne forordning omfatter foranstaltninger til forebyggelse, inddæmning og oprensning af plastgranulatforurening, der opstår efter denne forordnings ikrafttræden, men omfatter ikke foranstaltninger til at tackle eksisterende forurening. Oprensning af jord, floder og vandløb samt genopretning af forringede jord-, marine og kystøkosystemer er afgørende for at nå reduktionsmålet på 30 % senest i 2030, i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 (12) og målene i den grønne pagt. Kommissionen bør udvikle en række foranstaltninger til kortlægning og oprensning af disse områder, der allerede er forurenede, og gennemføre disse enten som led i en europæisk strategi for bekæmpelse af mikroplastforurening eller gennem støtte og ledsageforanstaltninger til medlemsstaterne. Mere generelt bør Unionen være involveret i at fremme af løsninger i hele værdikæden og medtage sådanne løsninger i de igangværende forhandlinger om udviklingen af en international traktat om plastforurening samt på det kommende 81. møde i Havmiljøbeskyttelsesudvalget under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO MEPC). [Ændring 7]

(10)

Mens produktion af polymermaterialer i industriel målestok falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (13), er andre aktiviteter såsom omdannelse, transport og oplagring af plastgranulat, der normalt udføres af små og mellemstore virksomheder, ikke omfattet af nævnte direktiv. Endvidere behandler referencedokumentet om bedste tilgængelige teknik inden for produktion af polymerer fra august 2007 (14), der er udarbejdet i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF (15) om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, ikke det specifikke problem med tab af plastgranulat.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (16) omhandler overvågning og vurdering af virkningerne af mikroaffald, herunder mikroplast, i kyst- og havmiljøer. Den første vejledning om overvågning af havaffald er ved at blive ajourført med henblik på at fastlægge harmoniserede metoder, bl.a. til overvågning af forekomsten af plastgranulat langs kysterne og hvordan det er fordelt. Direktiv 2008/56/EF indeholder imidlertid ikke specifikke krav om forebyggelse eller reduktion af tab af plastgranulat ved kilden.

(12)

I Kommissionens forordning (EU) 2023/2055 behandles tab af syntetiske polymermikropartikler til brug på industrianlæg, dvs. plastgranulat, som udledninger, der kan undgås. Hvad angår disse udledninger indføres der et krav om rapportering af den anslåede mængde mikroplast, der udledes i miljøet på årsbasis. Selv om der Dette krav om rapportering mangler dog en metode til at anslå, hvor omfattende tabet af plastgranulat er, vil og giver kun mulighed for årlige skøn. Dette krav vil øge mængden af oplysninger om tab af plastgranulat og forbedre kvaliteten af de oplysninger, der indsamles for at vurdere de risici, der er forbundet med tab af mikroplast i fremtiden , men det er ikke tilstrækkeligt til at få et overblik over den specifikke karakter af tabene og årsagerne hertil . [Ændring 8]

(13)

For at sikre, at plastgranulat håndteres sikkert og ansvarligt i alle led i forsyningskæden, således at tab til miljøet forebygges, er det nødvendigt at fastsætte krav til håndtering af plastgranulat i hele forsyningskæden: produktion, masterbatchfremstilling og blanding, omdannelse, affaldshåndtering, herunder genanvendelse, distribution, ompakning, transport, opbevaring og tankrensning på rengøringsstationer.

(14)

Ved fastlæggelsen af sådanne krav bør der tages hensyn til internationalt anbefalet god håndteringspraksis samt eksisterende krav til håndtering af plastgranulat, som er fastsat af industrien i Unionen.

(15)

Økonomiske operatører, EU-transportører og ikke-EU-transportører bør gennemføre kravene til håndtering af plastgranulat ved at træffe en række forholdsregler i prioriteret orden med det altafgørende mål at forebygge udledning af plastgranulat i miljøet. Derfor bør det første trin være at forebygge udslip af plastgranulat fra den primære indeslutning under rutinemæssig håndtering og dermed mindske risikoen for udslip på det lavest mulige niveau, herunder ved at undgå enhver unødvendig håndtering (f.eks. ved at reducere antallet af overførselspunkter) og ved at mærke alle opbevarings- og transportcontainere, der indeholder plastgranulat, og anvende punkteringssikker passende emballage. Næste trin er at inddæmme udslip af plastgranulat for at sikre, at udslippet ikke bliver til et tab til miljøet, og det sidste trin er oprensning efter udslip eller tab. [Ændring 9]

(16)

Selv om målet er at forebygge opnå nul tab af plastgranulat til miljøet for alle økonomiske operatører, EU-transportører og ikke-EU-transportører, bør forpligtelserne for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder , der håndterer plastgranulat i mængder på under 1 000 ton om året, justeres for at mindske byrden for disse. [Ændring 10]

(17)

Det er nødvendigt at registrere anlæg, der håndterer plastgranulat, og virksomheder, der transporterer dette, for at sikre sporbarheden af plastgranulat, der håndteres og transporteres i hver enkelt medlemsstat, og for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at udføre en effektiv overensstemmelseskontrol.

(18)

For at forebygge tab af plastgranulat og opnå nul tab af plastgranulat bør de økonomiske operatører udarbejde, gennemføre og løbende ajourføre en risikovurderingsplan, der beskriver risikoen for udslip og tab og dokumenterer navnlig det særlige udstyr og de særlige procedurer, der er indført for at forebygge, inddæmme og oprense tabt plastgranulat under hensyntagen til anlæggets størrelse og aktiviteternes omfang. [Ændring 11]

(19)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at kontrollere overholdelsen af kravene i risikovurderingsplanen bør de økonomiske operatører forelægge den kompetente myndighed deres risikovurderingsplan sammen med en egenerklæring om overensstemmelse.

(20)

De De økonomiske operatører bør selv kunne vælge, hvilket specifikt indføre det specifikke udstyr , der skal installeres, og hvilke de procedurer , der skal gennemføres. Ikke desto mindre bør de kompetente myndigheder, når de kontrollerer overholdelsen, kunne kræve, at de økonomiske operatører ændrer risikovurderingsplanen, herunder ved inden for en given frist at træffe enhver af de foranstaltninger, der er anført i denne forordning, for at sikre en tilstrækkelig gennemførelse af forordningens krav. De økonomiske operatører bør kunne undtages fra at installere visse typer udstyr eller fra at vedtage visse foranstaltninger, hvis de behørigt begrunder disse undtagelser over for de kompetente myndigheder, under hensyntagen til anlægges art og størrelse samt omfanget af dets aktiviteter. Mikrovirksomheder bør som minimum tage det specifikke udstyr, der skal installeres, eller de procedurer, der skal gennemføres, i betragtning, under hensyntagen til anlæggets art og størrelse samt omfanget af dets aktiviteter. [Ændring 12]

(21)

Men henblik på vurdering af tilstrækkeligheden af den risikovurderingsplan, der er gennemført for hvert enkelt anlæg, bør de økonomiske operatører føre fortegnelser over den anslåede mængde plastgranulat, der udledes i miljøet pr. år, og over den samlede mængde plastgranulat, der håndteres. For at mindske byrden for de økonomiske operatører kan de skøn over udledte mængder, der gives inden for rammerne af rapporteringskravet i Kommissionens forordning (EU) 2023/2055, anvendes.

(22)

På grund af deres aktiviteters karakter bør transportører ikke pålægges at gennemføre en risikovurderingsplan. I stedet bør de forpligtes til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at forebygge, inddæmme og afhjælpe udslip og tab af plastgranulat. Disse foranstaltninger bør kontrolleres af de kompetente myndigheder, primært under transportprocessen.

(23)

En vellykket gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge tab af plastgranulat og opnå nul tab af plastgranulat, kræver fuldt samarbejde og engagement fra de ansattes side hos de økonomiske operatører, EU-transportørerne og ikke-EU-transportørerne. Økonomiske operatører og EU-transportører bør forpligtes til at uddanne deres ansatte i overensstemmelse med disses særlige roller og ansvarsområder for at sikre, at de er bekendt med og i stand til at anvende det udstyr og gennemføre de procedurer, der er nødvendige for at sikre overholdelse af kravene i denne forordning. Økonomiske operatører og EU-transportører bør også forpligtes til at overvåge og føre fortegnelser over de relevante foranstaltninger til gennemførelse af kravene i denne forordning, f.eks. placering af nyt opsamlingsudstyr. Hvor det er relevant, bør de indføre korrigerende foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbedring af eksisterende udstyr og procedurer. [Ændring 13]

(24)

Små, mellemstore og store virksomheder, der driver anlæg, hvor der håndteres plastgranulat i mængder på over 1 000 ton, kan indebære en større risiko for tab af plastgranulat til miljøet. Derfor bør disse virksomheder forpligtes til for hvert anlæg at gennemføre yderligere foranstaltninger, f.eks. gennemførelse af en årlig intern vurdering og af et obligatorisk uddannelsesprogram, der opfylder særlige behov for uddannelse, herunder særlige uddannelsesformer omhandler specifikke spørgsmål vedrørende forebyggelse, praksis, beskyttelse af arbejdstagerne, teknologier til oprensning, brug og vedligeholdelse af udstyr, gennemførelse af procedurer samt overvågning og rapportering af tab af plastgranulat . Disse virksomheder bør desuden dokumentere, at de overholder kravene i denne forordning, ved at erhverve – og forny – et certifikat udstedt af en certifikator. Certifikatoren kan enten være et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsorgan eller en miljøverifikator med licens til at foretage verifikation og validering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 (17)om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). For at sikre, at certifikaterne indeholder ensartede oplysninger, bør de udformes efter en fælles model. Små virksomheder, der driver anlæg, hvor der håndteres plastgranulat i mængder på over 1 000 ton, bør kun opnå certificering en gang. En sådan certificering bør være gyldig i fem år, hvorefter virksomhederne hvert femte år bør meddele en ajourføring af deres risikovurderingsplaner og en fornyelse af egenerklæringen om overensstemmelse. [Ændring 14]

(25)

Mikrovirksomheder og små virksomheder samt Små, mellemstore og store virksomheder, der driver anlæg, hvor der håndteres plastgranulat i mængder på under 1 000 ton, og mikrovirksomheder bør være underlagt krav om afgivelse af en egenerklæring om overensstemmelse. De bør også gives tilstrækkelig tid til at påvise, at de overholder forordningen. [Ændring 15]

(26)

For at sætte de kompetente myndigheder i stand til mere effektivt at kontrollere overholdelsen i henhold til denne forordning bør certifikatorerne underrette de kompetente myndigheder om resultatet af deres vurderinger. Et certifikat bør ikke foregribe de kompetente myndigheders vurdering af overholdelsen.

(27)

For at blive registreret i EMAS skal de økonomiske operatører overholde miljølovgivningen, herunder denne forordning. Økonomiske operatører, der er registreret i EMAS, bør derfor anses for at opfylde kravene i denne forordning, forudsat at en miljøverifikator har verificeret, at kravene i denne forordning er medtaget i deres miljøledelsessystem og er blevet gennemført. Disse økonomiske operatører bør derfor fritages for forpligtelsen til certificering og underretning af de kompetente myndigheder, når de fornyer egenerklæringer og risikovurderinger.

(28)

De kompetente myndigheder bør kontrollere de økonomiske operatørers, EU-transportørernes og ikke-EU-transportørernes overholdelse af de forpligtelser, der følger af denne forordning, ved hjælp af miljøinspektioner eller andre kontrolforanstaltninger baseret på en risikobaseret tilgang, og, hvor det er relevant, ved hjælp af de oplysninger, der gives som led i certificeringen eller som egenerklæringer. Inspektioner bør så vidt muligt koordineres med dem, der kræves i henhold til anden EU-lovgivning. De kompetente myndigheder bør give Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af denne forordning.

(29)

For at minimere virkningerne af et eventuelt tab af plastgranulat bør den økonomiske operatør, EU-transportøren og ikke-EU-transportøren træffe de nødvendige foranstaltninger for at genoprette overholdelsen. De korrigerende foranstaltninger, der kræves, bør stå i et rimeligt forhold til den konstaterede overtrædelse og dens forventede skadelige virkninger for miljøet. Hvis de kompetente myndigheder konstaterer en overtrædelse af denne forordning, bør de underrette den økonomiske operatør, EU-transportøren eller ikke-EU-transportøren herom og kræve, at der træffes korrigerende foranstaltninger for at genoprette overholdelsen.

(30)

De kompetente myndigheder bør have et minimumssæt af inspektions- og håndhævelsesbeføjelser, så de kan sikre overholdelsen af denne forordning, samarbejde hurtigere og mere effektivt med hinanden og afskrække økonomiske operatører, EU-transportører og ikke-EU-transportører fra at overtræde denne forordning. Beføjelserne bør være tilstrækkelige til, at myndighederne kan udføre deres håndhævelsesopgaver og forhindre økonomiske operatører, der ikke overholder bestemmelserne, i at udnytte huller i systemet ved at flytte til medlemsstater, hvis kompetente myndigheder ikke er rustet til at gribe ind over for ulovlig praksis.

(31)

De kompetente myndigheder bør kunne anvende alle sagens forhold og omstændigheder som dokumentation i forbindelse med deres inspektioner.

(32)

Da mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i tegner sig for en betydelig del af forsyningskæden for plastgranulat , bør de bør opfylde de relevante forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, men de kan stå over for samtidig med at der tages hensyn til de forskellige mulige udfordringer med hensyn til overholdelse og de mulige forholdsmæssigt højere omkostninger og vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af nogle af forpligtelserne. Kommissionen og de kompetente myndigheder bør øge bevidstheden blandt økonomiske operatører og transportører om nødvendigheden af at forebygge tab af plastgranulat. Desuden bør Kommissionen og de kompetente myndigheder i samråd med alle relevante interessenter udvikle uddannelsesmateriale for at hjælpe dem økonomiske operatører og transportører med at opfylde deres forpligtelser, navnlig med hensyn til kravene til risikovurderingen . Dette bør ske ved at tage hensyn til den ikkebindende henstilling, der er vedtaget af parterne i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR) . Medlemsstaterne bør give adgang til oplysninger og bistand vedrørende overholdelse af forpligtelser og risikovurderingskrav. Denne bistand kan omfatte teknisk og finansiel støtte samt og specialiserede kurser for SMV'er alt personale, der håndterer plastgranulat, samt finansiel støtte og adgang til finansiering for mikrovirksomheder og små virksomheder og for anlæg, der håndterer plastgranulat i mindre mængder . Sådanne foranstaltninger bør træffes under hensyntagen til gældende statsstøtteregler. [Ændring 16]

(33)

For at tab af plastgranulat i miljøet kan anslås på et fælles grundlag, er det nødvendigt at fastsætte en standardiseret metode i en harmoniseret standard, der vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (18). Indtil den standardiserede metode er vedtaget, bør økonomiske operatører anføre den anvendte metode, når de indberetter tab af plastgranulat. [Ændring 17]

(34)

Forordning (EU) nr. 1025/2012 indeholder bestemmelser om en procedure for indsigelse mod harmoniserede standarder, der kan indledes i tilfælde, hvor en standard ikke fuldt ud opfylder kravene i nærværende forordning.

(35)

For at sikre, at målene i nærværende forordning nås, og at kravene håndhæves effektivt, bør medlemsstaterne udpege deres egne kompetente myndigheder til at varetage ansvaret for anvendelsen og håndhævelsen af forordningen. Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed, bør den sikre, at der etableres et tæt samarbejde mellem disse myndigheder, så deres opgaver varetages effektivt.

(36)

For at sikre, at forordningens bestemmelser overholdes, bør de kompetente myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder iværksætte inspektioner og høringer på grundlag af relevante oplysninger, som de kommer i besiddelse af, f.eks. underbyggede klager indgivet af tredjeparter. Tredjeparter, der indgiver en klage, bør kunne godtgøre en tilstrækkelig interesse i sagen eller gøre gældende, at en rettighed er krænket.

(37)

Medlemsstaterne bør sikre, at der for så vidt angår foranstaltninger, der træffes af deres kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, er adgang til effektive retsmidler i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (19). I henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis tilkommer det medlemsstaternes domstole at sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger desuden af artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at offentligheden, herunder fysiske eller juridiske personer i overensstemmelse med denne forordning, har adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med de forpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig som parter i FN's Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (»Århuskonventionen«) (20).

(38)

For at sikre, at økonomiske operatører reelt afskrækkes fra at overtræde kravene i denne forordning, bør medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse og sikre, at disse bestemmelser gennemføres i praksis. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. For at fremme en mere konsekvent anvendelse af sanktioner er det nødvendigt at vedtage fælles kriterier for fastsættelse af sanktionernes art og omfang i tilfælde af overtrædelse. Disse kriterier bør bl.a. omfatte overtrædelsens art og grovhed samt den økonomiske gevinst ved overtrædelsen, idet hensigten er at sikre, at de ansvarlige fratages denne gevinst. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at de indtægter, der genereres fra sanktioner, eller deres tilsvarende finansielle værdi anvendes til at støtte projekter, der tager sigte på at oprense områder, der er blevet forurenet af plast, og undgå plastgranulatforurening. [Ændring 18]

(39)

Når medlemsstaterne fastsætter sanktioner og foranstaltninger for overtrædelser, bør de på grundlag af overtrædelsens grovhed sikre, at bødeniveauet reelt fratager de økonomiske operatører, EU-transportører og ikke-EU-transportører, der ikke overholder deres forpligtelser i medfør af denne forordning, den økonomiske gevinst, der er opnået ved den manglende overholdelse, herunder i tilfælde af gentagne overtrædelser. Overtrædelsens grovhed bør være det vigtigste kriterium for de håndhævende myndigheder, når de fastsætter foranstaltningerne. Den maksimale størrelse af bøder i tilfælde af en overtrædelse begået af en juridisk person bør udgøre mindst 4 3 % af den økonomiske operatørs årlige omsætning i den pågældende medlemsstat Unionen . [Ændring 19]

(40)

I tilfælde af skade på menneskers sundhed som følge af en overtrædelse af denne forordning bør medlemsstaterne sikre, at de berørte personer kan kræve og opnå erstatning for denne skade fra de relevante fysiske eller juridiske personer og, hvis det er relevant, fra de relevante kompetente myndigheder, der er ansvarlige for overtrædelsen. Sådanne regler om erstatning bidrager til at forfølge målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og beskyttelse af menneskers sundhed som fastsat i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De understøtter også retten til livet og til respekt for menneskets integritet og til sundhedsbeskyttelse som fastsat i artikel 2, 3 og 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og adgangen til effektive retsmidler som fastsat i chartrets artikel 47. Desuden giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (21) ikke private ret til erstatning som følge af miljøskade eller overhængende fare for sådan skade.

(41)

For at sikre, at enkeltpersoner kan forsvare deres rettigheder i forbindelse med sundhedsskader forårsaget af overtrædelser af denne forordning, og dermed sikre en mere effektiv håndhævelse af forordningen, bør ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen menneskers sundhed eller miljøet, herunder organisationer, der arbejder for at fremme forbrugerbeskyttelsen, og som opfylder alle krav i henhold til national lovgivning, som medlemmer af den berørte offentlighed have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer, at indtræde som part i en sag, uden at nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten derved tilsidesættes. Medlemsstaterne har normalt procesautonomi til at sikre effektive retsmidler mod overtrædelser af EU-retten, forudsat at ækvivalens- og effektivitetsprincippet overholdes. Erfaringen viser imidlertid, at selv om der er overvældende epidemiologisk dokumentation for forureningens negative sundhedsvirkninger for befolkningen, navnlig for så vidt angår luft, er det vanskeligt for ofrene for overtrædelser at påvise en årsagssammenhæng mellem den lidte skade og overtrædelsen i henhold til de processuelle regler om bevisbyrde, der generelt finder anvendelse i medlemsstaterne. Det er derfor nødvendigt at tilpasse den bevisbyrde, der finder anvendelse i sådanne situationer. Når en person kan fremlægge tilstrækkeligt solide beviser, der giver anledning til en formodning om, at overtrædelsen af denne forordning er årsag til den skade, der er forvoldt på vedkommendes helbred, eller har bidraget væsentligt hertil, bør det være op til sagsøgte at afkræfte denne formodning for at unddrage sig sit ansvar.

(42)

For at tage højde for tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(43)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til rapportering af oplysninger om forordningens gennemførelse.

(44)

For at give økonomiske operatører, EU-transportører og ikke-EU-transportører tilstrækkelig tid til at tilpasse sig kravene i denne forordning bør dens anvendelse udskydes –

a)

»plastgranulat«: en lille masse af præformet polymerholdigt støbemateriale med relativt ensartede dimensioner i et givet parti , uanset hvilken form det antager, herunder pulver, cylindre, perler og flager, hvortil tilsætningsstoffer kan være blevet tilsat , der anvendes som råmateriale i fremstillingen af plastprodukter og i forbindelse med genanvendelsesaktiviteter for plast [Ændring 21]

aa)

»støv fra plastgranulat«: industrielle restprodukter fra håndtering, formaling eller forarbejdning af plastgranulat, der ikke anvendes som råmateriale i fremstillingen af plastprodukter [Ændring 22]

b)

»udslip«: engangsudslip eller langvarigt udslip af plastgranulat fra den primære indeslutning [Ændring 23]

c)

»tab«: engangsudslip eller langvarigt udslip af plastgranulat til miljøet i alle led af forsyningskæden, herunder fra et anlægs område eller fra vejkøretøjer, jernbanevogne eller fartøjer til sejlads på indre vandveje, der transporterer transport af plastgranulat [Ændring 24]

d)

»anlæg«: lokaler, strukturer, omgivelser områder eller steder, hvor der udføres en eller flere økonomiske aktiviteter, der omfatter håndtering af plastgranulat [Ændring 25]

e)

»økonomisk operatør«: en fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder et anlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift

f)

»EU-transportør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat, og som udfører transport af plastgranulat som led i sin økonomiske aktivitet ved hjælp af vejkøretøjer, jernbanevogne eller fartøjer til sejlads på indre vandveje [Ændring 26]

g)

»ikke-EU-transportør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i et tredjeland, og som udfører transport af plastgranulat som led i sin økonomiske aktivitet i Unionen ved hjælp af vejkøretøjer, jernbanevogne eller fartøjer til sejlads på indre vandveje [Ændring 27]

h)

»mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed«: en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (23)

i)

»stor virksomhed«: en virksomhed, der ikke er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed

j)

»kompetent myndighed«: en myndighed eller et organ, der er udpeget af en medlemsstat til at opfylde dennes forpligtelser i henhold til denne forordning

k)

»certifikator«: et af følgende:

l)

»overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om et anlæg opfylder de gældende regler i denne forordning og i de delegerede retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.

a)

certifikatoren skal være uafhængigt af den økonomiske operatør

b)

certifikatoren, dennes øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingen, må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet eller integritet i forbindelse med certificeringsaktiviteterne

c)

certifikatoren og dennes personale skal udføre deres aktiviteter med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence og må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, herunder af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres vurdering eller resultaterne af certificeringsaktiviteterne

d)

certifikatoren skal råde over tilstrækkelig ekspertise, udstyr og infrastruktur til at kunne udføre den overensstemmelsesvurdering, vedkommende er akkrediteret til

e)

certifikatoren skal have et tilstrækkeligt antal kvalificerede og erfarne medarbejdere, der har ansvaret for at udføre overensstemmelsesvurderingen

f)

certifikatorens personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af overensstemmelsesvurderingen

g)

hvis en certifikator giver bestemte opgaver i forbindelse med certificering i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, har certifikatoren det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underentreprenører eller dattervirksomheder, og det vurderer og overvåger underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som de har udført.

a)

de erfaringer, der er høstet under gennemførelsen af forpligtelserne i artikel 3, 4, 5, 8 og 9 4 og 5 [Ændring 72]

b)

relevante internationale standarder

c)

de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige aktivitetssektorer

d)

mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders særlige behov.

a)

den tekniske gennemførlighed af at indføre en unik og differentierbar kemisk signatur, som ikke er skadelig for miljøet eller menneskers sundhed

b)

oprettelsen af en EU-database over alle kemiske signaturer.