(1)

Jordbunden er en vital, begrænset, ikkevedvarende og uerstattelig ressource, som er afgørende for økonomien, miljøet og samfundet.

(2)

En sund jordbund er i god kemisk, biologisk og fysisk tilstand, så den kan levere økosystemtjenester, der er afgørende for mennesker og miljø, såsom sikre, nærende og tilstrækkelige fødevarer, biomasse, rent vand, næringsstofkredsløb, kulstoflagring og et levested for biodiversitet. Jordbunden er afgørende for at sikre fødevaresikkerheden. Det anslås imidlertid, at mellem 60 og 70 % af jordbunden i Unionen er imidlertid blevet forringet og fortsat forringes fortsat. [Ændring 1]

(3)

Jordbundsforringelse koster Unionen tocifrede milliardbeløb om året. Jordbundens sundhed påvirker leveringen af økosystemtjenester, der giver et vigtigt økonomisk afkast. Bæredygtig jordforvaltning og bæredygtig regenerering af jordbunden Forbedring heraf giver derfor god økonomisk mening og kan i væsentlig grad øge prisen på og værdien af jorden i Unionen. Det kan tage op til 1 000 år at producere blot 1 cm muldlag, hvorimod nedbrydningsprocessen og det fuldstændige tab af jord kan ske hurtigt. [Ændring 2]

(4)

I den europæiske grønne pagt (3) er der fastsat en ambitiøs køreplan for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der tager sigte på at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel. Som led i den europæiske grønne pagt har Kommissionen vedtaget EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (4), jord til bord-strategien (5), handlingsplanen for nulforurening (6), EU's klimatilpasningsstrategi (7) og EU's jordbundsstrategi for 2030 (8).

(5)

Unionen er engageret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) (9). En sund jordbund bidrager direkte til opfyldelsen af flere af verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig SDG 2 (Stop sult), SDG 3 (Sundhed og trivsel), SDG 6 (Rent vand og sanitet), SDG 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), SDG 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), SDG 13 (Klimaindsats) og SDG 15 (Livet på land). SDG 15.3 har til formål senest i 2030 at bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordforringelsesneutral verden.

(6)

Unionen og dens medlemsstater blev som parter i konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF (10), på den 15. partskonference enige om den »globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet« (11), som omfatter flere handlingsorienterede globale mål for 2030 af relevans for jordbundens sundhed. Naturens bidrag til mennesker, herunder jordbundens sundhed, bør genoprettes, opretholdes og styrkes.

(7)

Unionen og dens medlemsstater har som parter i FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/216/EF (12), forpligtet sig til at bekæmpe ørkendannelse og afbøde virkningerne af tørke i de berørte lande. 13 medlemsstater (13) har erklæret sig selv som parter, der er berørt af ørkendannelse i henhold til UNCDD.

(8)

I forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) betragtes landarealer og jord samtidig som en kulstofkilde og et kulstofdræn. Unionen og medlemsstaterne har som parter forpligtet sig til at fremme bæredygtig forvaltning, bevarelse og forbedring af kulstofdræn og -reservoirer.

(9)

I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 fastslås det, at det er vigtigt at intensivere indsatsen for at beskytte jordens frugtbarhed, reducere jorderosion og øge jordens indhold af organisk materiale ved at indføre bæredygtige jordforvaltningspraksisser. Det anføres også, at der er behov for betydelige fremskridt med hensyn til kortlægning af forurenede jordområder, genopretning af forringet jord, fastlæggelse af betingelserne for god økologisk tilstand for jordbunden, indførelse af genopretningsmål og forbedring af overvågningen af jordbundens sundhed.

(10)

I EU's jordbundsstrategi for 2030 fastsættes den langsigtede vision om, at alle EU's jordøkosystemer senest i 2050 er i en sund tilstand og dermed er mere modstandsdygtige. Som en central løsning bidrager en sund jordbund til at nå EU's mål om at opnå klimaneutralitet og blive modstandsdygtig over for klimaændringer, udvikle en ren og cirkulær (bio-)økonomi, vende tabet af biodiversitet, beskytte menneskers sundhed, standse ørkendannelse og vende jordforringelsen.

(11)

Finansiering er afgørende for at muliggøre en omstilling til en sund jordbund. Den flerårige finansielle ramme indeholder en række finansieringsmuligheder for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden. En »jordpagt for Europa« er en af de fem EU-missioner under Horisont Europa-programmet og er specifikt rettet mod at fremme jordbundens sundhed. Missionen om en jordpagt for Europa er et centralt instrument for gennemførelsen af dette direktiv. Den sigter mod at lede omstillingen til en sund jordbund ved at finansiere et ambitiøst forsknings- og innovationsprogram, oprette et netværk af 100 levende laboratorier og fyrtårne i landdistrikter og byområder, fremme udviklingen af en harmoniseret ramme for overvågning af jordbunden og øge bevidstheden om jordbundens betydning. Andre EU-programmer, der indeholder målsætninger, der bidrager til en sund jordbund, er den fælles landbrugspolitik, fondene under samhørighedspolitikken, programmet for miljø- og klimaindsatsen, Horisont Europas arbejdsprogram, instrumentet for teknisk støtte, genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU. Eftersom målet om, at al jordbund i Unionen skal være sund, er af offentlig interesse, er der behov for at øge mobiliseringen af ressourcer til støtte for udbredelsen af regenerativ praksis, herunder gennem støtte fra Den Europæiske Investeringsbank via risikobegrænsende mekanismer. Kommissionen bør vurdere de samlede finansielle behov og mangler og om nødvendigt indføre yderligere finansielle ressourcer for perioden efter 2027 under den flerårige finansielle ramme og vedtage foranstaltninger for at sikre politikkohærens i forhold til målene i dette direktiv. [Ændring 3]

(12)

I jordbundsstrategien for 2030 blev det bebudet, at Kommissionen ville fremsætte et lovgivningsforslag om jordbundens sundhed for at muliggøre målene i jordbundsstrategien og opnå god jordbundssundhed i hele EU senest i 2050. I sin beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (14) understregede Europa-Parlamentet betydningen af at beskytte jordbunden og fremme en sund jordbund i Unionen, i betragtning af at forringelsen fortsætter på trods af de begrænsede og ujævne foranstaltninger, der træffes i nogle medlemsstater. Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at udforme en fælles EU-retlig ramme, med fuld respekt for nærhedsprincippet, for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, der imødegår alle større trusler mod jordbunden. Det er vigtigt at bemærke, at Europa-Parlamentet understregede de risici, der er forbundet med manglen på lige vilkår mellem medlemsstaterne og deres forskellige beskyttelsesordninger for jordbunden for det indre markeds funktion, og det stærke potentiale til at stimulere fair konkurrence i den private sektor, udvikle innovative løsninger og knowhow samt styrke eksporten af teknologier uden for Unionen. [Ændring 4]

(13)

I sine konklusioner af 23. oktober 2020 (15) støttede Rådet Kommissionen i at intensivere indsatsen for bedre at beskytte jordbunden og jordbundens biodiversitet som en ikkevedvarende ressource af afgørende betydning.

(14)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (16) fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 og negative emissioner derefter og om at prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig øge optag gennem naturlige dræn. Bæredygtig jordforvaltning resulterer i øget kulstofbinding og i de fleste tilfælde i sidegevinster for økosystemer og biodiversitet. I Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb (17) understregedes behovet for en klar og gennemsigtig identifikation af de aktiviteter, der utvetydigt fjerner kulstof fra atmosfæren, såsom udvikling af en EU-ramme for certificering af kulstofoptag fra naturlige økosystemer, herunder jord. Desuden sætter den reviderede forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ikke blot kulstof i jorden i centrum for opfyldelsen af målene på vejen mod et klimaneutralt Europa, men opfordrer også medlemsstaterne til at udarbejde et system til overvågning af kulstoflagre i jorden, bl.a. ved hjælp af datasæt fra systemet til overvågning af arealanvendelse (LUCAS).

(15)

I Kommissionens meddelelse om tilpasning til klimaændringer (18) blev det understreget, at anvendelse af naturbaserede løsninger inde i landet, herunder genopretningen af jordbundens svampelignende funktion, vil øge forsyningen af rent vand og ferskvand, mindske virkningerne af oversvømmelser og afbøde virkningerne af tørke. Det er vigtigt at maksimere jordbundens evne til at tilbageholde og rense vand og reducere forureningen.

(16)

Handlingsplanen for nulforurening, som Kommissionen har vedtaget, indeholder visionen for 2050 om, at luft-, vand- og jordforurening reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer, og som respekterer de grænser, som vores planet kan klare, hvorved der skabes et giftfrit miljø.

(17)

I Kommissionens meddelelse om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (19) blev det understreget, at fødevarebæredygtighed er afgørende for fødevaresikkerheden. En sund jordbund gør Unionens fødevaresystem mere modstandsdygtigt ved at skabe grundlaget for nærende og tilstrækkelige fødevarer.

(18)

Det er nødvendigt afgørende at fastsætte passende foranstaltninger til EU-dækkende, harmoniseret overvågning og vurdering af jordbundens sundhed, bæredygtig jordforvaltning og håndtering af forurenede områder for at opnå en sund jordbund senest i 2050, bevare den i en sund tilstand og opfylde Unionens mål for klima og biodiversitet, forebygge og reagere på tørke og naturkatastrofer, beskytte menneskers sundhed og garantere fødevaresikkerheden. [Ændring 5]

(19)

Jordbunden rummer mere end 25 % af al biodiversitet og er planetens næststørste kulstofpulje. På grund af dens evne til at opfange og lagre kulstof bidrager en sund jordbund til opfyldelsen af Unionens mål vedrørende klimaændringer . Jordbundens biodiversitet omfatter mikroorganismer, herunder bakterier, svampe, protozoer og nematoder, samt større organismer, f.eks. regnorme, insekter og planterødder, som tilsammen bidrager til jordøkosystemernes økologiske og funktionelle mangfoldighed . En sund jordbund er også et gunstigt levested, hvor organismer kan trives, og er afgørende for at øge biodiversiteten og økosystemernes stabilitet. Biodiversitet under og over jorden er tæt forbundet og interagerer gennem gensidige relationer (f.eks. mykorrhiza-svampe, der forbinder planterødder). [Ændring 6]

(19a)

Organiske materialer i jordbunden er afgørende for leveringen af jordbundens økosystemtjenester og -funktioner ved at reducere jordforringelse, erosion og kompaktering, samtidig med at jordbundens og jordens kapacitet til udveksling af organisk kulstof øges, hvilket i sidste ende kan øge høstudbyttet. Desuden har jordens organiske materiale en positiv indvirkning på jordbundens biodiversitet og kan øge det kulstof, der bindes i jorden, og dermed bidrage til modvirkning af klimaændringer. [Ændring 7]

(20)

Oversvømmelser, naturbrande og ekstreme vejrforhold er naturkatastroferisici, der giver anledning til meget stor bekymring i hele Europa. Bekymringen for tørke og vandknaphed vokser hurtigt i hele Unionen. I 2020 betragtede 24 medlemsstater tørke og vandknaphed som centrale nye eller klimarelaterede katastroferisici sammenlignet med kun 11 medlemsstater i 2015. En sund jordbund er afgørende for modstandsdygtigheden over for tørke og naturkatastrofer. Praksisser, der øger vandbindingen og tilgængeligheden af næringsstoffer i jordbunden, jordstrukturen, jordbundens biodiversitet og kulstofbinding, øger økosystemernes, planternes og afgrødernes modstandsdygtighed, så de kan modstå og blive genoprettet efter tørke, naturkatastrofer, hedebølger og ekstreme vejrforhold, som vil blive hyppigere i fremtiden som følge af klimaændringerne. Uden ordentlig jordforvaltning forårsager tørke og naturkatastrofer jordforringelse og gør jorden usund. Forbedring af jordbundens sundhed bidrager til at afbøde de økonomiske tab og dødsfald, der er knyttet til de ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer, og som beløb sig til ca. 560 mia. EUR og mere end 182 000 dødsfald i Unionen mellem 1980 og 2021.

(21)

Jordbundens sundhed bidrager direkte til menneskers sundhed og trivsel. En sund jordbund giver sikre og nærende fødevarer og er i stand til at filtrere forurenende stoffer og dermed bevare drikkevandskvaliteten. Jordforurening kan skade menneskers sundhed gennem indtagelse, indånding eller kontakt med huden. Menneskers eksponering for et sundt mikrobielt samfund i jorden er gavnlig for udviklingen af immunsystemet og resistens over for visse sygdomme og allergier. En sund jordbund understøtter væksten af træer, blomster og græs og skaber grøn infrastruktur, der giver æstetisk værdi, trivsel og livskvalitet.

(21a)

Der har kunnet konstateres hyppig forurening med per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i både grundvand, overfladevand og jordbund. Disse stoffer kan ændre jordbundens egenskaber og strukturer, og nogle af de rapporterede virkninger omfatter et fald i jordåndingen og de vandstabile aggregater samt en stigning i jordbundens pH. [Ændring 8]

(22)

Jordbundsforringelse påvirker frugtbarhed, udbytte, skadedyrsresistens og ernæringsmæssig fødevarekvalitet. Eftersom 95 % af vores fødevarer produceres direkte eller indirekte i jordbunden, og den globale befolkning fortsætter med at vokse, er det afgørende, at denne begrænsede naturressource fortsat er sund for at sikre fødevaresikkerheden på lang sigt og sikre produktiviteten og rentabiliteten af Unionens landbrug. Bæredygtige jordforvaltningspraksisser , herunder dem, der er fastsat i den fælles landbrugspolitik, opretholder eller forbedrer jordbundens sundhed og bidrager til fødevaresystemets bæredygtighed og modstandsdygtighed. Det er i denne henseende nødvendigt at reducere tabet af næringsstoffer og reducere mængden af pesticidrester. [Ændring 9]

(23)

Direktivets langsigtede mål er at opnå en sund jordbund i hele Unionen senest i 2050. På baggrund af den begrænsede viden om jordbundens tilstand og om effektiviteten af og omkostningerne ved foranstaltningerne til genopretningen af dens sundhed følger direktivet en trinvis tilgang. I første omgang vil der blive fokuseret på at etablere en ramme for overvågning af jordbunden og vurdere jordbundens situation i hele EU. Det omfatter også krav om at fastsætte foranstaltninger til bæredygtig jordforvaltning og regenerering af usund jord, når dens tilstand er fastslået, men uden at pålægge en forpligtelse til Medlemsstaterne bør fastlægge bæredygtige jordforvaltningspraksisser under hensyntagen til de ikkebindende principper, der er fastsat i bilag III til dette direktiv. Medlemsstaterne får fleksibilitet til at beslutte, hvilke konkrete praksisser der skal gennemføres, når det er relevant, og som afspejler de lokale forhold og gennemførligheden heraf, med henblik på at gøre det lettere at opnå en sund jordbund senest i 2050, og der er heller ikke fastsat mellemliggende mål. Denne forholdsmæssige tilgang vil give mulighed for grundigt at forberede, skabe incitamenter til og igangsætte den bæredygtige jordforvaltning og regenereringen af den usunde jordbund , der ikke er sund . I anden fase vil Kommissionen, så snart resultaterne af den første vurdering af jordbunden og tendenserne foreligger, gøre status over fremskridtene hen imod 2050-målet og erfaringerne hermed og om nødvendigt foreslå en revision af direktivet for at fremskynde fremskridtene hen imod 2050 opnå 2050-målet . [Ændring 10]

(24)

Håndtering af presset på jordbunden og udpegning af passende foranstaltninger til bevarelse eller regenerering af jordbundens sundhed kræver, at der tages hensyn til de forskellige jordtyper, de specifikke lokale og klimatiske forhold og arealanvendelsen eller arealdækket. Medlemsstaterne bør derfor oprette jordbundsdistrikter , der er i stand til på passende vis at afspejle jordbundens klimatiske forhold og jordbundssorterne på hele deres område . Jordbundsdistrikter bør være de grundlæggende forvaltningsenheder til forvaltning af jorden og til at træffe foranstaltninger til at opfylde kravene i dette direktiv, navnlig med hensyn til overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand. Antallet, den geografiske udstrækning og grænserne for disse jordbundsdistrikter bør fastlægges for hver medlemsstat for at lette gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... (+). Der bør være et minimumsantal jordbundsdistrikter i hver medlemsstat under hensyntagen til medlemsstatens størrelse. Dette minimumsantal af jordbundsdistrikter for hver medlemsstat skal svare til det antal regionale enheder på NUTS 1-niveau, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (20). Medlemsstaterne kan beslutte at oprette deres jordbundsdistrikter i henhold til deres antal regionale enheder på NUTS 2-niveau for at afspejle deres lokale forhold og deres nationale myndigheders kompetencer. [Ændring 11]

(24a)

Jordbundsdistrikter er det niveau, der egner sig bedst til iværksættelse af tiltag og eventuelt til mellemliggende mål, herunder via lokale jordbundsdistriktsplaner, idet der tages hensyn til lokale jorddistriktsplaner og lokale interessenters synspunkter med henblik på at sikre, at klassificeringen af den pågældende jordbund bliver forbedret. Da det tager længere tid at genoprette stærkt forringet jord, bør der gives en tilstrækkelig tidsplan på op til ti år for at sikre, at den pågældende jords økologiske klassificering forbedres. Jord, der er registreret som forurenet og omfattet af specifikke forvaltnings- og afbødningsplaner, kan være underlagt en anden tidsplan. [Ændring 12]

(25)

For at sikre en passende forvaltning, når det drejer sig om jordbunden, bør medlemsstaterne pålægges at udpege en kompetent myndighed for hvert jordbundsdistrikt. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udpege yderligere kompetente myndigheder på et passende niveau, herunder på nationalt eller regionalt plan samt på tværs af medlemsstaternes områder . For at holde minimere omkostningerne bør medlemsstaterne primært udpege myndigheder, der allerede er oprettet. Én myndighed kan være ansvarlig for flere områder, hvilket kan forbedre sammenhængen i gennemførelsen af dette direktiv. Hvis medlemsstaterne ændrer kompetencefordelingen mellem de kompetente myndigheder, bør de meddele Kommissionen disse ændringer for at holde oplysningerne ajour. [Ændring 13]

(26)

For at få en fælles definition af sund jordbundstilstand er der behov for at definere et fælles minimumssæt af målbare kriterier, som, hvis de ikke overholdes, fører til et kritisk tab af jordbundens evne til at fungere som et vitalt levende system og levere økosystemtjenester. Sådanne kriterier bør afspejle og være baseret på det eksisterende niveau for jordbundsvidenskab.

(27)

For at beskrive jordbundsforringelsen er det nødvendigt at fastlægge skabe en fælles ramme og muliggøre datasammenlignelighed bør Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage en metode til fastsættelse af tærskelværdier for jordbundsdeskriptorer, der kan måles eller estimeres. Selv om der er betydelige forskelle mellem jordbundstyper, for hver økologiske tilstand i jordbunden. Det er vigtigt, at denne metode tager hensyn til den seneste videnskabelige dokumentation og tager højde for forskellige klimatiske forhold og arealanvendelse, gør den nuværende videnskabelige viden det muligt at fastsætte kriterier på EU-plan for nogle af disse jordbundsdeskriptorer. jordbundstyper. Ved hjælp af denne metode bør medlemsstaterne bør dog kunne tilpasse kriterierne for nogle af disse fastlægge udkast til tærskelværdier for jordbundsdeskriptorer på grundlag af specifikke nationale eller lokale forhold og definere kriterierne for andre jordbundsdeskriptorer, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke kan fastsættes fælles kriterier på EU-plan. For de deskriptorer, for hvilke der ikke kan fastsættes klare kriterier, der skelner for hver økologiske tilstand i jordbunden under hensyntagen til klimaforhold, jordbundstype, arealtype og videnskabelig dokumentation og forelægge dem for Kommissionen. For at sikre lige vilkår mellem sund og usund medlemsstaterne og for at undgå, at medlemsstaterne vedtager tærskelværdier, der gør det muligt at kategorisere lignende jordbund på en meget forskellig måde og dermed påvirke den indsats, der er nødvendig for at forbedre den økologiske tilstand i jordbunden, bør Kommissionen vurdere udkastet til tærskelværdier og deres videnskabelige begrundelse. Kommissionen bør kunne anmode medlemsstaterne om yderligere oplysninger eller revision af deres udkast til tærskelværdier. Kommissionen bør godkende tærskelværdierne, forudsat at der er taget tilstrækkeligt hensyn til dens bemærkninger , kræves der kun overvågning og vurdering. Dette vil lette udviklingen af sådanne kriterier i fremtiden. [Ændring 14]

(27a)

Der er behov for et integreret syn på vurderingen af jordbundens sundhed, som går videre end blot at se på forringelsesfaktorer, og som udgør en klar vej til forbedring heraf. Den overordnede vurdering af den økologiske tilstand i jordbunden bør derfor kategoriseres i henhold til fem klasser fra »høj økologisk tilstand«, »god økologisk tilstand«, »moderat«, »forringet jord« til »kritisk nedbrudt jord«, idet der bl.a. tages hensyn til forekomsten af nedbrydningsfaktorer og jordfunktioner. [Ændring 15]

(27b)

For at respektere autonomien for de medlemsstater, der er villige til at gennemføre mere omfattende overvågningssystemer, bør medlemsstaterne kunne vælge mellem tre overvågningstrin. Trin 1 indeholder et minimumssæt af jordbundsdeskriptorer. I trin 2 bestemmes 20 % af prøvetagningsstederne i henhold til LUCAS-programmet, og der udtages dobbeltprøver med henblik på løbende overvågning og etablering af overførselsfunktioner, mens de resterende 80 % af prøvetagningsstederne bestemmes af medlemsstaten, også med henblik på løbende overvågning og i overensstemmelse med kriterierne i bilagene til dette direktiv. I trin 1 og 2 er 20 % af prøvetagningsstederne afsat til målrettet overvågning, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at udvide risikobaserede vurderinger, foretage undersøgelser eller fokusere på områder af særlig interesse. Indførelsen af en trinvis tilgang øger antallet af vurderede jordbundsdeskriptorer, men også den grad af autonomi, som medlemsstaterne har med hensyn til at fastsætte de tærskler, der er forbundet med jordbundens økologiske tilstand. Hovedformålet med en sådan trinvis tilgang er at give alle medlemsstater mulighed for at gennemføre deres overvågningssystemer og drage fordel af eksisterende nationale systemer, der allerede overvåger jordbunden. Trin 2 vil gøre det muligt at udbedre mangler i anvendelsesområdet for og omfanget af de pågældende jordbundsdeskriptorer. I trin 3 udvides antallet af jordbundsdeskriptorer yderligere for at forbedre særlige aspekter af jordovervågningssystemerne. [Ændring 16]

(28)

For at skabe incitamenter bør medlemsstaterne indføre mekanismer til anerkendelse af jordejeres og arealforvalteres bestræbelser på at bevare jordbunden i sund stand, herunder i form af sundhedscertificering af jordbunden som supplement til Unionens lovgivningsmæssige ramme for kulstoffjernelse, og støtte gennemførelsen af de bæredygtighedskriterier for vedvarende energi, der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (21) . Kommissionen bør lette sundhedscertificering af jordbunden ved bl.a. at udveksle oplysninger og fremme bedste praksis, øge bevidstheden og vurdere muligheden for at opnå anerkendelse af certificeringsordninger på EU-plan. Synergier mellem forskellige certificeringsordninger bør udnyttes mest muligt for at mindske den administrative byrde for dem, der ansøger om relevante certificeringer. [Ændring 17]

(29)

Nogle jordtyper har særlige karakteristika, enten fordi de er atypiske af natur og udgør sjældne levesteder for biodiversitet eller unikke landskaber, eller fordi de er blevet stærkt modificeret af mennesker. Der bør tages hensyn til disse karakteristika i forbindelse med definitionen af sund jordbund og kravene om at opnå en sund jordbundstilstand.

(30)

Jordbunden er en begrænset ressource, der er genstand for en stadig stigende konkurrence om forskellige anvendelser. Arealinddragelse er en proces, der ofte er drevet af behov for økonomisk udvikling, og som omdanner naturlige og delvis naturlige områder (herunder landbrugs- og skovbrugsarealer, haver og parker) til udvikling af kunstige arealer, hvor jordbunden anvendes som en platform for byggeri og infrastruktur, som en direkte kilde til råmaterialer eller som arkiv for historiske landskaber. Denne omstilling kan forårsage tab, ofte uigenkaldeligt, af jordbundens evne til at levere andre økosystemtjenester (levering af fødevarer og biomasse, vand- og næringsstofkredsløb, grundlag for biodiversitet og kulstoflagring). Navnlig påvirker arealinddragelse ofte den mest frugtbare landbrugsjord, hvilket bringer fødevaresikkerheden i fare. Befæstet jord udsætter også bebyggelser for større oversvømmelser og kraftigere varmeøeffekter. Det er derfor nødvendigt at overvåge arealinddragelse og arealbefæstelse og deres indvirkning på jordbundens evne til at levere økosystemtjenester. Der bør også fastsættes visse principper for at afbøde virkningerne af arealinddragelse som led i supplement til en bæredygtig jordforvaltning. [Ændring 18]

(31)

Vurderingen af jordbundens sundhed baseret på overvågningsnetværket bør være nøjagtig, samtidig med at omkostningerne ved en sådan overvågning holdes på et rimeligt niveau. Der bør derfor fastsættes kriterier for prøvetagningssteder, der er repræsentative for jordbundens tilstand under forskellige jordtyper, klimatiske forhold og arealanvendelser. Nettet af prøvetagningssteder bør fastlægges ved hjælp af geostatistiske metoder og være tilstrækkeligt tæt til at give et skøn over arealet med sund jordbund på nationalt plan med en usikkerhed på højst 5 %. Denne værdi anses normalt for at give et statistisk velfunderet skøn og en rimelig sikkerhed for, at målet er nået. Det er vigtigt, at jordovervågningsmetoden og -rammen omfatter harmoniserede prøvetagningskriterier, herunder prøvetagningsdybde. [Ændring 19]

(31a)

Jordarkiver bevarer et øjebliksbillede af jordbunden ud fra et bestemt tidspunkt og sted, hvilket gør det muligt for medlemsstaterne at anvende én prøve til forskellige formål og strømline miljøprøvetagningsaktiviteterne, hvilket dermed reducerer de langsigtede omkostninger ved in situ-overvågningen. Desuden gør jordbundsarkiver det muligt for forskere at revurdere fortidens jordbund i forbindelse med nutiden med henblik på en bedre forståelse af de langsigtede ændringer i jordbunden eller til andre forskningsformål, herunder medicinsk forskning. Det er derfor bydende nødvendigt, at Kommissionen, herunder tjenester såsom Det Fælles Forskningscenter (Joint Research Centre (JRC)), sammen med medlemsstaterne og Det Europæiske Jordbundsobservatorium sikrer, at prøver, DNA-ekstrakter og rådata, der udtages med henblik på overholdelse af Unionens og den nationale miljølovgivning, opbevares i fysiske arkiver, og at dets prøver og rådata forbliver tilgængelige for yderligere forskning og innovation. [Ændring 20]

(32)

Som et supplement til eksisterende nationale opgørelser bør Kommissionen bør bistå og støtte medlemsstaternes overvågning af jordbundens sundhed ved fortsat at udføre og forbedre regelmæssig in situ-jordbundsprøvetagning og dertil knyttede jordbundsmålinger som led i LUCAS-programmet (systemet til overvågning af arealanvendelse). Med henblik herpå skal bør LUCAS-programmet forbedres og opgraderes for fuldt ud at bringe det i overensstemmelse med de specifikke kvalitetskrav og alle de deskriptorer , der skal opfyldes med henblik på dette direktiv. For at lette byrden bør medlemsstaterne have mulighed for at tage hensyn til de data om jordbundens sundhed, der er blevet undersøgt under det forbedrede LUCAS-program for jordbunden. LUCAS-programmet vil udtage prøver og analysere mindst 20 % af størrelsen af de nationale prøver og dermed bidrage til den overvågning, der udføres af medlemsstaterne. Analysen foretaget af LUCAS er afgørende for at give medlemsstaterne mulighed for at beregne og kalibrere gyldige overførselsfunktioner, således at de fortsat kan anvende alternative overvågningskonstruktioner i overensstemmelse med trin 2. Kommissionen bør efter anmodning fra en medlemsstat yde yderligere bistand med op til 50 % af prøveudtagningen i den første nationale overvågningsrunde. De medlemsstater, der således støttes, bør træffe de nødvendige retlige foranstaltninger for at sikre, at Kommissionen kan foretage en sådan in situ-jordbundsprøvetagning, herunder på privatejede marker efter aftale med ejerne , og i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller EU-lovgivning. [Ændring 21]

(33)

Kommissionen udvikler telemålingstjenester i forbindelse med Copernicus som et brugerdrevet program og støtter dermed også medlemsstaterne. For at øge rettidigheden og effektiviteten af overvågningen af jordbundens sundhed, og hvis det er relevant, bør medlemsstaterne anvende telemålingsdata, herunder output fra Copernicustjenesterne, til overvågning af relevante jordbundsdeskriptorer og til vurdering af jordbundens sundhed. Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur bør støtte udforskning og udvikling af jordbaserede telemålingsprodukter for at bistå medlemsstaterne med at overvåge de relevante jordbundsdeskriptorer. Kommissionen og medlemsstaterne bør yderligere støtte anvendelsen af pålidelige og tilgængelige digitale teknologier såsom elektroniske databaser, geografiske informationssystemer, automatiseret billedidentifikation eller miljø-DNA for at forbedre vidensdeling og gennemsigtighed med hensyn til jordbundens sundhed og for at reducere omkostningerne ved målinger og overvågning af jordbunden. [Ændring 22]

(34)

Med udgangspunkt i og opgradering af EU's eksisterende jordbundsobservatorium bør Kommissionen oprette en digital portal for jordbundsdata, der bør være forenelig med EU's datastrategi (22) og EU's dataområder, og som bør være et knudepunkt, der giver adgang til jordbundsdata fra forskellige kilder. Jordbundens sundhedsdata bør gøres offentligt tilgængelige i et format, der kan anvendes af forskersamfundet, jordejere og -forvaltere, rådgivere, der arbejder inden for bedriftsrådgivningssystemet, og offentligheden, idet det sikres, at EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger overholdes. Denne portal bør primært omfatte alle de relevante data, der indsamles af medlemsstaterne og Kommissionen som krævet i dette direktiv og fungere som en platform for etablering af en værktøjskasse til bæredygtig jordbundsforvaltning, der vil stille ajourførte kontekstspecifikke oplysninger om bæredygtige jordforvaltningspraksisser baseret på forskellige jordbundstyper, arealanvendelse og klimaforhold til rådighed . Det bør også være muligt på frivillig basis at integrere andre relevante jordbundsdata indsamlet af medlemsstaterne eller enhver anden part i portalen (og navnlig data fra projekter under Horisont Europa og missionen »En jordpagt for Europa«), forudsat at disse data opfylder visse krav med hensyn til format og specifikationer. Disse krav bør fastsættes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at forskningsinstitutioner har let og fri adgang til alle data, hvis disse anmoder herom. [Ændring 23]

(35)

Det er også nødvendigt at forbedre harmoniseringen af de jordbundsovervågningssystemer, der anvendes i medlemsstaterne, og udnytte synergierne mellem Unionens og de nationale overvågningssystemer og fuldt ud anvende allerede eksisterende, harmoniserede overvågningsværktøjer såsom LUCAS for at få mere sammenlignelige data i hele Unionen. Desuden vil en harmonisering af overvågningssystemerne i medlemsstaterne bidrage til at øge investeringerne i avancerede teknikker og teknologier til overvågning af jordbunden. [Ændring 24]

(36)

For at gøre videst mulig brug af de jordbundssundhedsdata, der genereres af den overvågning, som udføres i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne pålægges at lette adgangen til sådanne data for relevante interessenter såsom landbrugere, skovbrugere, jordejere og lokale myndigheder. [Ændring 25]

(37)

For at bevare eller forbedre jordbundens sundhed er det nødvendigt at forvalte jordbunden på en bæredygtig måde. Bæredygtig jordforvaltning vil gøre det muligt at levere jordbundstjenester på lang sigt, herunder forbedret luft- og vandkvalitet og fødevaresikkerhed. Der bør derfor fastsættes bæredygtige , ikkebindende jordforvaltningsprincipper som rettesnor for jordforvaltningpraksis. [Ændring 26]

(38)

Økonomiske instrumenter, herunder instrumenter under den fælles landbrugspolitik, der yder støtte til landbrugere, spiller en afgørende rolle i overgangen til bæredygtig forvaltning af landbrugsjord og i mindre grad skovjord. Den fælles landbrugspolitik tager sigte på at støtte jordbundens sundhed gennem gennemførelse af konditionalitet, økoordninger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Den private sektor kan også yde finansiel støtte til landbrugere og skovbrugere, der anvender bæredygtig jordforvaltningspraksis. Frivillige bæredygtighedsmærker i f.eks. fødevare-, træ-, bio- og energiindustrien, der er oprettet af private interessenter, kan tage hensyn til de principper for bæredygtig jordforvaltning, der er fastsat i bidragene til at forbedre jordbundens sundhed i overensstemmelse med dette direktiv. Disse kan anvendes af producenter af fødevarer, træ og anden biomasse, der følger disse principper i deres produktion, til at give merværdi til deres produkter. Der vil gennem jordmissionens levende laboratorier og fyrtårne blive ydet yderligere finansiering til et netværk af steder i det virkelige liv til afprøvning, demonstration og opskalering af løsninger, herunder vedrørende kulstofbindende dyrkning. Uden at det berører princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne yde støtte og rådgivning for at hjælpe jordejere og jordbrugere, der berøres af foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, navnlig under hensyntagen til små og mellemstore virksomheders behov og begrænsede kapacitet. [Ændring 27]

(39)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (23) skal medlemsstaterne i deres strategiske planer beskrive, hvordan disse planers miljø- og klimaarkitektur bidrager til opfyldelsen af og er i overensstemmelse med de langsigtede nationale mål, der er fastsat i eller afledt af de retsakter, der er opført i bilag XIII til nævnte forordning.

(39a)

God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 5, 6 og 7 som fastsat i forordning (EU) 2021/2115 omfatter standarder til at forbedre jordbearbejdningsforvaltningen for at reducere risikoen for jordforringelse og erosion, herunder ved at tage højde for hældningsgradienten og minimumsarealplanlægning, der afspejler stedspecifikke forhold for at begrænse erosion, minimumsjorddække for at undgå bar jord, beskyttelse af jorde i perioder, der er mest følsomme, samt sædskifte på agerjord. Derudover er GLM 1 om opretholdelse af permanente græsarealer og GLM 2 om beskyttelse af vådområder og tørveområder samt kulstofrige jorder relevante for jordbundsbeskyttelse. [Ændring 28]

(40)

For at sikre, at den bedst egnede jordforvaltningspraksis gennemføres, bør Medlemsstaterne bør forpligtes til nøje at overvåge virkningen af jordforvaltningspraksisser og om nødvendigt tilpasse praksis og henstillinger under hensyntagen til ny viden fra forskning og innovation. Der forventes værdifulde bidrag i denne henseende fra Horisont Europa-missionen »En jordpagt for Europa« og navnlig dens levende laboratorier og aktiviteter til støtte for jordbundsovervågning, jordbundsuddannelse og borgerinddragelse. [Ændring 29]

(41)

Regenerering bringer forringet jord tilbage til en sund tilstand. Ved fastlæggelsen af foranstaltninger til regenerering af jordbunden bør medlemsstaterne være forpligtet til at tage hensyn til resultatet af vurderingen af jordbundens sundhedstilstand og tilpasse disse regenereringsforanstaltninger til de særlige forhold, der gør sig gældende for situationen, typen, anvendelsen og jordbundens tilstand samt de lokale, klimatiske og miljømæssige forhold.

(42)

For at sikre synergier mellem de forskellige foranstaltninger, der vedtages i henhold til anden EU-lovgivning, og som kan have indvirkning på jordbundens sundhed, og de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden i Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at den bæredygtige jordforvaltnings- og regenereringspraksis er i overensstemmelse med de nationale genopretningsplaner, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... (24)+ , de nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6 i De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed , de strategiske planer, som medlemsstaterne skal udarbejde under den fælles landbrugspolitik i henhold til forordning (EU) 2021/2115, kodekserne for god landbrugspraksis og handlingsprogrammerne for udpegede sårbare zoner vedtaget i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF (25), bevaringsforanstaltningerne og den prioriterede handlingsramme, der er fastlagt for Natura 2000-områder i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF (26), foranstaltningerne til opnåelse af god økologisk og kemisk tilstand for vandområder, der er omfattet af vandområdeplaner udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (27), de foranstaltninger til styring af oversvømmelsesrisikoen, der er fastlagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (28), de tørkeforvaltningsplaner, der fremmes i EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (29), de nationale handlingsprogrammer, der er udarbejdet i henhold til artikel 10 i De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, de mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (30) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (31), de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (32), de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (33), risikovurderinger og planlægning af katastroferisikostyring udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1313/2013/EU (34) og de nationale handlingsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... (35)+ direktiv (EU) 2009/128 . Bæredygtig jordforvaltnings- og regenereringspraksis bør så vidt muligt integreres i disse programmer, planer og foranstaltninger, i det omfang de bidrager til at nå deres mål. Derfor bør relevante indikatorer og data såsom jordbundsrelaterede resultatindikatorer i henhold til forordningen om den fælles landbrugspolitik og statistiske data om landbrugsmæssigt input og output, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 (36), være tilgængelige for de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for bæredygtig jordforvaltnings- og regenereringspraksis og vurdering af jordbundens sundhedstilstand, med henblik på at sammenkæde disse data og indikatorer og dermed gøre det muligt at foretage en så nøjagtig vurdering som muligt af de valgte foranstaltningers effektivitet. [Ændring 30]

(43)

Forurenede områder er eftervirkningerne af årtiers industrielle aktiviteter i EU og kan medføre risici for menneskers og dyrs sundhed og miljøet nu og i fremtiden. Det er På grundlag af den eksisterende viden er det derfor nødvendigt først at identificere og undersøge områder med forureningsrisiko og derefter, i tilfælde af bekræftet forurening, at vurdere risiciene og træffe foranstaltninger til at imødegå uacceptable risici dem . Jordbundsundersøgelser kan vise, at et område med forureningsrisiko faktisk ikke er forurenet. I så fald bør området ikke længere mærkes af medlemsstaten som et område med forureningsrisiko, medmindre der er mistanke om forurening på grundlag af ny dokumentation. [Ændring 31]

(44)

For at kortlægge områder med forureningsrisiko bør medlemsstaterne indsamle dokumentation gennem bl.a. historisk forskning, tidligere industrielle hændelser og ulykker, miljøgodkendelser og meddelelser fra offentligheden eller myndighederne. [Ændring 32 - vedrører ikke den danske tekst]

(45)

For at sikre, at jordbundsundersøgelser på områder med forureningsrisiko gennemføres rettidigt og effektivt , jf. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse , bør medlemsstaterne ud over forpligtelsen til at fastsætte fristen for gennemførelsen af disse undersøgelser være forpligtet til at fastsætte specifikke hændelser, der også udløser en sådan undersøgelse. Sådanne udløsende hændelser kan omfatte anmodning om eller revision af en miljø- eller byggetilladelse eller en tilladelse, der kræves i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning, jordudgravningsaktiviteter, ændringer i arealanvendelse eller transaktioner vedrørende jord eller fast ejendom. Jordbundsundersøgelser kan følge forskellige faser, f.eks. skrivebordsundersøgelser, besøg på stedet, indledende eller sonderende undersøgelser, mere detaljerede eller beskrivende undersøgelser og felt- eller laboratorieundersøgelser. Referencerapporter og overvågningsforanstaltninger, der er gennemført i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (37), kan også betragtes som jordbundsundersøgelser, hvor det er relevant. [Ændring 33]

(46)

Der er behov for fleksibilitet i forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder for at tage hensyn til omkostninger, fordele og særlige lokale forhold. Medlemsstaterne bør derfor som minimum vedtage en risikobaseret tilgang til forvaltning af områder med forureningsrisiko og forurenede områder under hensyntagen til forskellen mellem disse to kategorier, som gør det muligt at tildele ressourcer under hensyntagen til den specifikke miljømæssige, økonomiske og sociale kontekst. Beslutninger bør træffes i samarbejde med lokalt sundhedspersonale, sundhedsmyndigheder og forskersamfundet på grundlag af arten og omfanget af de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet som følge af eksponering for jordforurenende stoffer (f.eks. eksponering af sårbare befolkningsgrupper såsom gravide, handicappede, ældre og børn) , herunder eksponering og kumulative virkninger på menneskers sundshed, jordbundsøkosystemer og økosystemtjenester . Cost-benefit-analysen af at foretage oprydning bør være positiv afbalanceret og tage højde for fordelene for kommende generationer . Den optimale oprydningsløsning bør være bæredygtig og vælges gennem en afbalanceret beslutningsproces, der tager hensyn til de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger. Forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder bør overholde principperne om, at forureneren betaler, samt forsigtigheds- og proportionalitetsprincipperne. Medlemsstaterne bør fastlægge den specifikke metode til at fastslå de områdespecifikke risici ved forurenede områder. Medlemsstaterne bør også definere, hvad der udgør en uacceptabel risiko fra et forurenet område på grundlag af videnskabelig viden, forsigtighedsprincippet, særlige lokale forhold og udtalelser fra sundhedsmyndigheder og sundhedspersonale samt nuværende og fremtidig arealanvendelser. For at mindske risikoen fra forurenede områder til et niveau, der er acceptabelt for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, bør medlemsstaterne træffe passende risikobegrænsende foranstaltninger, herunder oprydning og samtidig prioritere in situ- eller ex situ-oprydning . Det bør være muligt at kvalificere foranstaltninger, der er truffet i henhold til anden EU-lovgivning, som risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til dette direktiv, når disse foranstaltninger effektivt reducerer risiciene i forbindelse med forurenede områder. [Ændring 34]

(46a)

Principperne for modvirkning af arealinddragelse bør lette Unionens fødevaresikkerhed, samtidig med at der tages hensyn til projekter vedrørende bæredygtige boliger, vigtig infrastruktur og vedvarende energi. [Ændring 35]

(47)

Foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, bør også tage hensyn til andre af EU's politiske målsætninger, såsom de mål, der forfølges med [forordning (EU) xxxx/xxxx (38)+], og som har til formål at sikre en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer til Europas industri.

(48)

Gennemsigtighed er et væsentligt element i jordbundspolitikken og sikrer offentlig ansvarlighed og bevidsthed, rimelige markedsvilkår og overvågning af fremskridt. Medlemsstaterne bør derfor oprette og føre et nationalt register over forurenede områder og områder med forureningsrisiko, som indeholder områdespecifikke oplysninger, der bør gøres offentligt tilgængelige i en geografisk baseret onlinedatabase. Registret bør indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at offentligheden kan blive informeret om eksistensen og forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder. Da forekomsten af jordforurening endnu ikke er bekræftet, men kun mistænkt på områder med forureningsrisiko, skal forskellen mellem forurenede områder og områder med forureningsrisiko meddeles og forklares grundigt for offentligheden for at undgå at give anledning til unødig bekymring.

(48a)

For at beskytte jordbunden mod forurening med nye kemikalier, der potentielt kan forårsage betydelige risici for menneskers og dyrs sundhed og kontaminere omgivende luft, overfladevand, grundvand og efterfølgende havvandet, bør der indføres politiske mekanismer til påvisning og vurdering af sådanne stoffer, der giver anledning til stigende bekymring. I denne henseende bør der udvikles en tilgang, der gør det muligt at overvåge og analysere disse stoffer eller grupper af stoffer via observationslister, på samme måde som det allerede er tilfældet for overfladevand og grundvand for så vidt angår forurening af jordbunden. Stofferne eller gruppen af stoffer, der skal opføres på observationslisten, bør udvælges blandt de stoffer, for hvilke de foreliggende oplysninger tyder på, at de på EU-plan kan udgøre en væsentlig risiko for eller via jordbundsmiljøet, og for hvilke overvågningsdataene er utilstrækkelige. Antallet af sådanne stoffer eller grupper af stoffer, der skal overvåges og analyseres på observationslisterne, bør ikke begrænses. [Ændring 37]

(48b)

Stoffer såsom persistente organiske miljøgifte, materialer og partikler, herunder mikroplast eller nanoplast, udgør en klar risiko for jordbundens sundhed, men også for afgørende aktiviteter såsom udvikling af landbruget. Deres tilstedeværelse i jordbunden kan få konsekvenser for jordens frugtbarhed og dermed bringe afgrødernes sundhed og sunde udvikling i fare. Det er derfor afgørende, at dette direktiv fastsætter en ramme for både stoffer og materialer, der skal indgå i overvågningen af jordforurenende stoffer, og for fastlæggelse af miljøkvalitetskrav og en række foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af jordforurening som følge af kendte og nye trusler, hvor det er relevant. [Ændring 38]

(49)

I henhold til artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal medlemsstaterne tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. Desuden bør medlemmer af den berørte offentlighed i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (39) (Århuskonventionen) have adgang til klage og domstolsprøvelse for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for personlig sundhed og trivsel.

(50)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (40) gør offentliggørelse af data fra den offentlige sektor i gratis og åbne formater obligatorisk. Det overordnede mål er fortsat at styrke EU's dataøkonomi ved at øge mængden af interoperable data fra den offentlige sektor, der er til rådighed til videreanvendelse, sikre fair konkurrence og let adgang til den offentlige sektors informationer og fremme grænseoverskridende innovation baseret på data. Hovedprincippet er, at offentlige data som standard og gennem design bør være åbne. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (41) har til formål at sikre retten til adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen. Århuskonventionen og direktiv 2003/4/EF omfatter brede forpligtelser, både når det drejer sig om at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (42) har også et bredt anvendelsesområde og dækker deling af geografisk information, herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt, at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og datadelingsordninger supplerer de nævnte direktiver og ikke skaber en særskilt retsorden. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende information til offentligheden og oplysninger om overvågning af gennemførelsen bør derfor ikke berøre direktiv (EU) 2019/1024, 2003/4/EF og 2007/2/EF. [Ændring 39]

(51)

For at sikre den nødvendige tilpasning af reglerne om overvågning af jordbundens sundhed, bæredygtig jordforvaltning og forvaltning og vurdering af forurenede områder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring eller supplering af dette direktiv for at vedtage en metode til bestemmelse af grænseværdier for jordbundsdeskriptorer, der skal fastsættes af medlemsstaterne, og for at tilpasse metoderne til overvågning af jordbundens sundhed, listen over bæredygtige jordforvaltningsprincipper, den vejledende liste over risikobegrænsende foranstaltninger, faserne og kravene til den områdespecifikke risikovurdering og indholdet af registret over fastsætte de tolererede minimumsværdier i forhold til definitionen af en uacceptabel risiko for sundheden og miljøet som følge af forurenede områder og områder med forureningsrisiko til den tekniske og videnskabelige udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (43). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 40]

(52)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge formatet, strukturen og de nærmere ordninger for elektronisk indberetning af data og oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (44).

(53)

Kommissionen bør foretage en evidensbaseret evaluering og, hvor det er relevant, en revision af dette direktiv seks år efter dets ikrafttræden på grundlag af resultaterne af vurderingen af jordbundens sundhedstilstand. Evalueringen bør navnlig vurdere behovet for at fastsætte mere specifikke krav for at sikre, at usund jord regenereres, og at målet om de mangler og foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå en sund jordbund senest i 2050 nås. Evalueringen bør også vurdere behovet for at tilpasse definitionen af sund jordbund til den videnskabelige og tekniske udvikling ved at tilføje bestemmelser om visse deskriptorer eller kriterier baseret på ny videnskabelig dokumentation vedrørende beskyttelse af jordbunden eller på grund af et problem, der er specifikt for en medlemsstat, og som skyldes nye miljømæssige eller klimatiske forhold. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere tiltag. [Ændring 41]

(54)

Der er behov for koordinerede foranstaltninger fra alle medlemsstaters side for at nå visionen om, at al jordbund skal være sund senest i 2050, og for at sikre, at jordbunden leverer økosystemtjenester i hele Unionen på lang sigt. Medlemsstaternes individuelle foranstaltninger har vist sig at være utilstrækkelige, da jordbundsforringelsen fortsætter og endda forværres. Da målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne, men på grund af indsatsens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (45) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. For så vidt angår dette direktiv, finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.

(55a)

Dette direktiv har til formål at opfylde det langsigtede mål om sund jordbund i Unionen senest i 2050 på grundlag af en sammenhængende ramme for jordbundsovervågning og forbedring af jordbundens sundhed. På grund af dets karakter af direktiv er dette direktiv i overensstemmelse med artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bindende med hensyn til det tilsigtede mål i de medlemsstater, det er rettet mod, samtidig med at det overlader det til de nationale myndigheder at vælge form og midler for resultatopnåelsen. Det vil derfor være op til medlemsstaterne at udforme deres egen lovgivning om, hvordan målene i dette direktiv kan nås. Det foreslåede instrument i form af et direktiv giver medlemsstaterne stor fleksibilitet i forhold til at finde frem til de foranstaltninger, der er bedst for dem, og til at tilpasse tilgangen til de lokale forhold. Dette er afgørende for at tage hensyn til de særlige regionale og lokale forhold med hensyn til jordbundstyper, arealanvendelse, klimatologiske forhold og socioøkonomiske aspekter. Instrumentets karakter indebærer, at principperne i dette direktiv ikke medfører direkte forpligtelser for enkeltpersoner — [Ændring 42]