EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.6.2023

COM(2023) 335 final

2023/0199(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa ("STEP") og ændring af direktiv 2003/87/EF samt forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

EU's langsigtede engagement i en grøn og digital omstilling og indvirkningen på industrien i EU.

EU er en attraktiv destination for bæredygtige investeringer. Det indre marked har over de sidste 30 år medført meget betydelige økonomiske fordele og givet EU et BNP, der på lang sigt er op til 9 % højere end det ville have været uden det indre marked 1 . Den europæiske forretningsmodel er baseret på åbenhed, og EU tilbyder et erhvervsvenligt miljø. Den europæiske sociale model skaber muligheder for inkluderende uddannelse af høj kvalitet, velfungerende sociale beskyttelsessystemer samt folkesundhed og miljøbeskyttelse. Sammen med fair konkurrence og hidtil usete rammebestemmelser rettet mod den dobbelte digitale og grønne omstilling og modstandsdygtighed, bidrager dette til at skabe den nødvendige forudsigelighed for investorerne.

Styrkelse af konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i strategiske sektorer og mindskelse af afhængigheden af den europæiske økonomi gennem den grønne og den digitale omstilling har været EU's kompas i de seneste år. Med NextGenerationEU 2 , EU's økonomiske flagskibsprogram for økonomisk genopretning, har EU allerede i sommeren 2021 udlignet forskellene i forhold til produktionsniveauerne før pandemien. De midler, der er afsat til den dobbelte grønne og digitale omstilling, gør vores økonomi mere konkurrencedygtig. Medlemsstaternes hidtil usete indsats for at gennemføre vigtige reformer er med til at gøre EU mere modstandsdygtigt.

EU's industri har bevist sin indbyggede modstandsdygtighed men er under pres. Høj inflation, mangel på arbejdskraft og kvalifikationer, demografiske ændringer, forstyrrelser i forsyningskæderne efter covid-19, rentestigninger og stigende energiomkostninger og inputpriser påvirker konkurrenceevnen for EU's industri. Dette ledsages af en skarp, men ikke altid rimelig konkurrence på det fragmenterede globale marked. Udbredelsen og opskaleringen af visse kritiske og nye teknologier i strategiske sektorer i Unionen vil være afgørende for at udnytte mulighederne og opfylde målene for den grønne og den digitale omstilling for at mindske den strategiske afhængighed og lette grænseoverskridende investeringer i hele det indre marked. Der kræves derfor øjeblikkelig handling for at støtte udviklingen eller fremstillingen i Unionen eller beskyttelsen og styrkelsen af deres værdikæder af kritiske teknologier på følgende områder: deep- og digitale teknologier, rene teknologier og bioteknologi. Unionen er også nødt til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og kvalifikationer i disse strategiske sektorer.

EU har allerede fremsat en række initiativer til støtte for sin industri. Industriplanen for den grønne pagt 3 har til formål at styrke konkurrenceevnen i Europas nettonulindustri, sikre de mængder af kritiske råstoffer, der er nødvendige, og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Den skaber et gunstigere miljø for opskalering af EU's produktionskapacitet inden for ren teknologi. Planen er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Med den europæiske innovationsdagsorden 4 har EU forsøgt at bringe Europa i forreste linje i forbindelse med den nye bølge af deep tech-innovation og nyetablerede deep tech-virksomheder. Et af dens vigtigste mål er at forbedre adgangen til finansiering for europæiske nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, f.eks. ved at mobilisere uudnyttede kilder til privat kapital og forenkle børsreglerne. Desuden vedtog Kommissionen i marts 2023 en ny midlertidig krise- og omstillingsramme 5 . Medlemsstaterne har større fleksibilitet til at udforme og gennemføre støtteforanstaltninger i sektorer, der er afgørende for omstillingen til klimaneutralitet. Medlemsstaterne er også i færd med at ændre deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, så de omfatter REPowerEU-kapitler 6 , hvilket er en enestående mulighed for at yde øjeblikkelig støtte til virksomheder og styrke deres konkurrenceevne uden at skabe unødig strategisk afhængighed.

Selv om disse løsninger giver hurtig og målrettet støtte, har EU brug for et mere strukturelt svar på industriens investeringsbehov. Som beskrevet i kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand den 14. september 2022 7 er der behov for at sikre fremtidens industri i Europa. Desuden kræver en fælles europæisk industripolitik fælles EU-finansiering 8 . Derfor er der behov for at oprette en platform for strategiske teknologier for Europa ("STEP"). 

Platformen bør bidrage til at bevare et europæisk forspring inden for kritiske og nye teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling, fra datarelaterede teknologier, herunder mikroelektronik, kvantedatabehandling og kunstig intelligens bioteknologi og biofremstilling samt nulemissionsteknologier. Det Europæiske Råd anerkendte behovet for at behandle spørgsmålet og anbefalede at "sikre fuld mobilisering af de disponible midler og eksisterende finansielle instrumenter og anvende dem på en mere fleksibel måde for at yde rettidig og målrettet støtte i strategiske sektorer uden at påvirke samhørighedspolitikkens mål" 9 . På denne måde bør STEP også bidrage til at mobilisere privat kapital til at støtte europæiske virksomheders konkurrenceevne inden for disse teknologier globalt set, hvilket igen vil føre til national kapacitetsopbygning.

Den mest effektive løsning er at sætte STEP i centrum for EU-budgettet. Omstillingen til klimaneutralitet, modstandsdygtighed og digitale teknologier er allerede vejledende principper for den flerårige finansielle ramme: 30 % af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 på 2 000 mia. EUR, som omfatter genopretningsprogrammerne NextGenerationEU, anvendes til klimaindsatsen, og mere end 20 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten er afsat til digitale politikker. Desuden støtter programmet for et digitalt Europa udbredelsen af digital teknologi til virksomheder, borgere og offentlige forvaltninger. EU-budgettet er også EU's ultimative redskab til at understøtte det indre marked og en fælles indsats, der giver merværdi på EU-plan, sikre stordriftsfordele, effektivitet, solidaritet og formidle et klart politisk budskab, som EU står sammen om over for udfordringer.

Oprettelsen af STEP er i fuld overensstemmelse med de ambitioner, der er fastsat af Europas partnere. USA's Inflation Reduction Act (loven om inflationsreduktion) vil mobilisere over 360 mia. USD (ca. 330 mia. EUR) frem til 2032. Japans planer for grøn omstilling har til formål at rejse op til 20 000 mia. JPY (ca. 140 000 mia. EUR) 10 . Indien har fremlagt Production Linked Incentive Scheme (incitamentsordningen knyttet til produktionen) for at styrke konkurrenceevnen i sektorer som solceller og batterier. Det Forenede Kongerige, Canada og mange andre lande har tilkendegivet deres planer om at investere i rene teknologier. Det er vigtigt for alle aktører at sikre, at finansieringen udformes og gennemføres på den mindst forvridende måde. En styrkelse af gennemsigtigheden og drøftelserne om industrisubsidier på internationalt plan er ligeledes afgørende for at sikre og forbedre de eksisterende — men ufuldstændige — lige konkurrencevilkår, som EU's og den globale velstand er baseret på.

Oversigt over EU-budgettet til den grønne og den digitale omstilling

EU har flere midler og programmer på og uden for budgettet til at yde støtte til deep- og digitale teknologier, rene teknologier og bioteknologi. Disse instrumenter omfatter navnlig samhørighedspolitikkens midler, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Innovationsfonden, InvestEU, Den Europæiske Forsvarsfond og Horisont Europa:

–Samhørighedspolitikken støtter den grønne (110 mia. EUR) og den digitale (36,6 mia. EUR) omstilling i medlemsstaterne og regionerne, herunder i alt 85 mia. EUR under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) — EU's vigtigste fonde under regionaludviklingspolitikken — til støtte for EU's energiomstilling.

–Genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU, EU's plan om at gøre Europa uafhængigt af russiske fossile brændstoffer, giver hidtil usete muligheder for medlemsstaterne til at finansiere grønne og digitale investeringer og reformer.

–Udnyttelse af indtægterne fra EU's emissionshandelssystem (ETS) 11

–Moderniseringsfonden (60 mia. EUR) yder betydelig støtte til 13 støttemodtagende medlemsstater for at fremskynde deres energiomstilling.

–Den Sociale Klimafond (86 mia. EUR) vil yde betydelig støtte til medlemsstaterne for at hjælpe med at håndtere konsekvenserne af den grønne omstilling for sårbare grupper.

–Innovationsfonden (43 mia. EUR) vil frem til 2030 yde finansiering til innovative lavemissionsteknologier, herunder til fremstilling af disse teknologier, f.eks. for at hjælpe energiintensive industrier, udvikle CO2-opsamling og -lagring, innovativ produktion af vedvarende energi eller energilagring.

–InvestEU bidrager både til den grønne omstilling og til digitalisering. Samlet set bidrager 30 % af InvestEU-garantien (dvs. 7,8 mia. EUR) og 60 % af politikområdet bæredygtig infrastruktur under InvestEU (5,9 mia. EUR) til klimamålene. Desuden forventes det, at mere end 2 mia. EUR kan bidrage til digitale mål og over 1 mia. EUR til investeringer i bioteknologi og lægemidler.

–Horisont Europa, EU's vigtigste forsknings- og innovationsprogram, vil afsætte 20,2 mia. EUR til forskning og udvikling af ren teknologi. 11,5 mia. EUR til bioteknologi og lægemidler og 19,3 mia. EUR til digitale teknologier.

–Programmet for et digitalt Europa med en samlet budgetbevilling på 7,6 mia. EUR yder støtte til digitale teknologier.

–Den Europæiske Forsvarsfond med et budget på 8 mia. EUR støtter forskning og udvikling af avancerede og interoperable forsvarsteknologier og -udstyr.

Selv om EU har ydet vedvarende finansiering til både den grønne og den digitale omstilling, er midlerne generelt fordelt på forskellige udgiftsprogrammer og efter forskellige regler. Udnyttelse af de eksisterende instrumenter og styringsrammer vil fremskynde gennemførelsen og gøre det muligt at mobilisere større beløb i finansiel støtte. Dette er formålet med STEP.

Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP)

STEP vil skabe de nødvendige betingelser for en mere effektiv og målrettet anvendelse af eksisterende EU-midler og samtidig bidrage til at opnå lige vilkår i det indre marked og dermed sikre samhørighed. Den vil også bidrage til at kanalisere de eksisterende midler til de relevante projekter og fremskynde gennemførelsen på en undergruppe af områder, der vil blive udpeget som afgørende for Europas lederskab. Valget om at strømline og gøre bedre brug af de eksisterende instrumenter frem for at skabe et helt nyt instrument er en reaktion på opfordringen fra Det Europæiske Råd og har tre vigtige fordele. For det første timing. Med oprettelsen af et nyt instrument, der tager mindst 12-18 måneder, kan samling af de eksisterende instrumenter ske langt hurtigere. Dette vil være en klar fordel for modtagerne af EU-midler, da de ville få mulighed for hurtigere at høste fordelene ved EU-finansiering. For det andet vil en tilpasning af de eksisterende instrumenter øge mulighederne for at blande forskellige finansieringskilder — både under direkte og delt forvaltning — og dermed føre til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Endelig vil det også være enklere at bygge videre på disse eksisterende instrumenter for projektiværksættere og programforvaltere. Med hjælp fra "Sovereignty Portal" vil alle oplysninger om finansieringsmuligheder blive centraliseret. Desuden vil det begrænse den administrative byrde for projektiværksættere og programforvaltere og minimere risikoen for overlapninger mellem instrumenterne.

STEP vil gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt på risici for virksomheder, der er kritiske for Unionens værdikæder, og udvikle et supplement til flerlandeprojekter såsom vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse for at forbedre alle medlemsstaters adgang til sådanne projekter og dermed sikre samhørigheden og styrke det indre marked og modvirke ulige adgang til statsstøtte.

På dette grundlag har STEP tre formål:

1.skabe fleksibilitet i de eksisterende instrumenter

2.styrke de eksisterende instrumenters slagkraft

3.skabe synergier mellem eksisterende instrumenter

Skabe fleksibilitet i de eksisterende instrumenter for bedre at støtte relevante investeringer

Samhørighedsfondene udgør den største fælles EU-politik, der finansieres over EU-budgettet. For at tilskynde medlemsstaterne foreslår Kommissionen en ny prioritet på tværs af alle større fonde — Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO). Kommissionen foreslår også at gøre disse midler tilgængelige for store virksomheder i mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt i mere udviklede regioner i medlemsstater med et BNP pr. indbygger under EU-gennemsnittet for at frigøre større investeringer inden for målområderne for STEP. Ved at skabe finansielle incitamenter i form af øget forfinansiering og EU-finansiering opfordres medlemsstaterne til at omprioritere deres programmer. Under disse fonde foreslår Kommissionen også en forfinansiering på 30 % i 2024 for at tilskynde til udbredelse og øget EU-finansieringen til 100 % til STEP-projekter. 

Desuden foreslås det at give medlemsstaterne yderligere fleksibilitet, så de kan gennemføre programmerne under samhørighedspolitikken for 2014-2020. Rammebestemmelserne for gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken for 2014-2020 og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) er allerede blevet tilpasset for at give medlemsstaterne og regionerne yderligere fleksibilitet med hensyn til gennemførelsesbestemmelserne i samhørighedspolitikken og mere likviditet til at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien og krigen eller aggressionen mod Ukraine 12 . Disse foranstaltninger, der blev indført ved udgangen af programmeringsperioden, kræver tilstrækkelig tid og tilstrækkelige administrative ressourcer til at kunne udnyttes og gennemføres fuldt ud. Det foreslås derfor at forlænge fristerne for indgivelse af afslutningsdokumenterne i perioden 2014-2020 med 12 måneder. Dette bør hjælpe de medlemsstater, der vil stå over for en ekstra arbejdsbyrde i forbindelse med revisionen af de operationelle programmer for så vidt angår STEP.

For at tilskynde medlemsstaterne til at stille midler til rådighed for InvestEU, EU's flagskibsprogram til fremme af investeringer i kritiske industrier, foreslår Kommissionen at øge overførslerne til InvestEU fra genopretnings- og resiliensplanerne fra 4 % til 10 %. Denne yderligere fleksibilitet til at anvende medlemsstaternes ressourcer under InvestEU vil hjælpe dem med at drage fordel af InvestEU-gennemførelsespartnernes etablerede strukturer og markedsekspertise med henblik på at udvælge og finansiere de mest lovende virksomheder. Hvis en medlemsstat beslutter at overføre midler til InvestEU's nationale segmenter med henblik på at gennemføre et eksisterende finansielt InvestEU-produkt, der er udviklet til EU-segmentet af Kommissionen sammen med Unionens gennemførelsespartnere og internationale gennemførelsespartnere såsom Europæiske Investeringsbank-Gruppe og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, hvilket betyder, at medlemsstaten ikke har noget skønsmæssigt input til udformningen af det finansielle produkt, forhindrer en sådan afgørelse i denne henseende ikke udformningen af det finansielle produkt, der kan tilregnes staten, og en sådan afgørelse indebærer derfor ikke i sig selv statsstøtte. Dette berører ikke forpligtelsen med hensyn til Unionens finansielle instrumenter og budgetgarantier til at være i overensstemmelse med statsstøttereglerne i henhold til finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra c).

For at lette bidragene fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstatssegmentet i InvestEU og udbredelsen heraf vil Kommissionen desuden tilpasse den tekniske vejledning om anvendelsen af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i henhold til forordning (EU) 2021/241 for at sikre, at finansielle produkter, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-Fonden, i givet fald kan angive, at der ikke er tale om væsentlig skade på de seks miljømål, der er fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, ved at anvende InvestEU-reglerne i kombination med den relevante gennemførelsespartners politikker.

Desuden vil nye STEP-prioriteter blive medtaget i Innovationsfonden, som er et finansieringsprogram for udbredelse af nulemissionsteknologier og innovative teknologier den Europæiske Forsvarsfond, som er et finansieringsprogram for forskning og udvikling af forsvarsteknologi, og Det Europæiske Innovationsråd (EIC) under Horisont Europa, som er Europas flagskibsprogram for innovation med henblik på at identificere, udvikle og opskalere banebrydende teknologier. Desuden vil det være muligt for EIC udelukkende at yde egenkapitalstøtte til små mid cap-selskaber, som ikke dækkes af bankerne.

Egenkapitalstøtte til STEP-sektorer

Virksomheder, der søger investeringer til nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, skal overvinde en række indbyrdes forbundne problemer lige fra at sikre tålmodig kapital til at få adgang til kritiske netværk og kapaciteter, hvis de skal forblive i Europa og konkurrere effektivt under den nuværende innovationsbølge.

Figur: Venturekapital efter destination og efter fase (2020 til først kvartal 2023).

Kilde: Global venturekapital — opdatering af Dealroom første kvartal 2023.

EU har to primære instrumenter, der yder egenkapitalstøtte til europæiske virksomheder, nemlig InvestEU-programmet og Det Europæiske Innovationsråd. InvestEU er EU's flagskibsprogram, der skal fungere som katalysator for private investeringer i EU's økonomi. InvestEU-Fonden gennemføres via gennemførelsespartnere, herunder Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som anvender finansielle produkter, der yder lån (herunder garanti), egenkapital- og kvasiegenkapitalstøtte til virksomheder og projekter, der opererer i sektorer, der er relevante for Europas suverænitet.

EIF anvender navnlig to egenkapitalprodukter med en samlet afsat EU-garanti på 5,2 mia. EUR og en vejledende portefølje på 8,7 mia. EUR, der er rettet mod forskning, udvikling, markedsføring og skalering af rene teknologier eller miljømæssigt bæredygtige løsninger og digitale og bæredygtige infrastrukturprojekter. I midten af 2023 har EIF godkendt mere end 100 investeringer i fonde, der forventes at mobilisere næsten 30 mia. EUR i investeringer. EIB yder egenkapitalstøtte til højrisiko- og venturekapitalgældsprodukter under tematiske områder med fokus på bl.a. grøn omstilling, strategiske digitale teknologier og centrale støtteteknologier.

De typer støtte, der kan ydes gennem EIC, omfatter blandet finansiering, støtte udelukkende i form af tilskud og egenkapitalstøtte på visse betingelser. I overensstemmelse med den eksisterende lovgivning kan der kun ydes egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, herunder nystartede virksomheder, som allerede har modtaget støtte udelukkende i form af tilskud. Dette initiativ udvider denne definition ved at gøre det muligt at yde støtte udelukkende i form af egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små mid cap-selskaber, der skaber banebrydende og disruptiv innovation inden for kritiske teknologier, og uanset om de tidligere har modtaget andre former for støtte fra Det Europæiske Innovationsråds accelerator. Den foreslåede udvidelse vil kun yde støtte til egenkapitalfinansiering til virksomheder med høj risiko, der er rettet mod investeringer i størrelsesordenen 15-50 mio. EUR, og katalysere finansieringsrunder med medinvestorer på mellem 50 og 250 mio. EUR.

EIC blev oprettet under Horisont Europa for at identificere og yde øget støtte til banebrydende teknologier og innovationer med fokus på virksomheder i tidligere faser med højere risiko. Et centralt element i EIC er fonden under Det Europæiske Innovationsråd, som er udformet med henblik på at tage risici, som markedet ikke vil tage alene, og slå bro over et kritisk finansieringsgab for deep tech-virksomheder. Fonden under Det Europæiske Innovationsråd har været fuldt operationel siden efteråret 2022 og har allerede truffet over 130 investeringsbeslutninger. Fonden under Det Europæiske Innovationsråd kan imidlertid ikke imødekomme behovene hos det stigende antal virksomheder, der kræver opfølgende finansieringsrunder eller større investeringsbeløb. Dette er navnlig tilfældet for kritiske og nye teknologier, der fortsat er forbundet med høj risiko, men som også kræver store mængder kapital for at komme ind på markedet. Det nye segment i Fonden under Det Europæiske Innovationsråd vil opfylde behovet for større investeringsbeløb (over 15 mio. EUR) og supplere andre finansielle EU-instrumenter og produkter, herunder dem under InvestEU.

Efterspørgslen efter investeringer i deep-teknologi i Europa er fortsat stor, og over 5 000 ansøgninger blev modtaget i de første to år efter EIC var trådt i kraft, hvilket resulterede i støtte til over 400 virksomheder. Af disse er 245 virksomheder blevet anbefalet til den unikke blanding af ikke-udvandende tilskud sammen med investeringer gennem EIC, og 131 af disse virksomheder har opnået en investeringsanbefaling på 5 mio. EUR eller derover. Det anslås, at ca. 25 % af de virksomheder, der har modtaget investeringer på over 5 mio. EUR fra Det Europæiske Innovationsråd vil kræve opfølgende finansiering på 25-35 mio. EUR i gennemsnit: dette udgør en pipeline af 20-30 virksomheder om året 13 , som kræver 0,5-1 mia. EUR om året.

På grundlag af de nuværende erfaringer fra EIC vil denne EU-støttede investering mobilisere yderligere private investeringer på op til fem gange og dermed afbøde de udtalte markedssvigt betydeligt. Uden yderligere støtte kunne mange af disse virksomheder flytte ud af Europa for at få adgang til større finansieringsrunder eller blive overhalet af konkurrenter fra tredjelande, der har bedre finansieringsmuligheder.

Styrke de eksisterende instrumenters slagkraft for at fremskynde relevante investeringer

Med hensyn til ressourcer foreslås det, at der afsættes et yderligere samlet beløb på 10 mia. EUR til støtte for eksisterende og velafprøvede EU-investeringsordninger, der har til formål at styrke STEP-investeringer, samtidig med at samhørighedsmålene bevares, og der bidrages til lige vilkår i det indre marked ved at sikre en geografisk afbalanceret fordeling af projekter, der finansieres under STEP via de deltagende programmers respektive mandater, under hensyntagen til visse gennemførelsesprogrammers efterspørgselsstyrede karakter.

InvestEU

Udrulningen er godt på vej, idet 85 % af den oprindelige garanti allerede er indgået med gennemførelsespartnere, hvilket svarer til 22,3 mia. EUR. Den hurtige udnyttelse af EU-garantien viser markedets store interesse for de finansieringsmuligheder, som InvestEU tilbyder. Dette kræver en styrkelse af EU-garantien med yderligere 7,5 mia. EUR og krav om et finansielt supplement på 3 mia. EUR med en tilførselssats på 40 %. Denne yderligere garanti bør udelukkende anvendes til projekter, der bidrager til STEP-prioriteterne, og har potentiale til at udløse investeringer på op til 75 mia. EUR med en gennemsnitlig multiplikator på 10.

Der vil blive oprettet et nyt politikområde for STEP under InvestEU for at stille yderligere budgetgarantier til rådighed for de gennemførelsespartnere, som vil anvende gælds- (herunder garantier) og egenkapitalbaserede finansielle produkter til virksomheder, herunder SMV'er, og projekter i de sektorer, der støttes af STEP, herunder investeringer i fremstillings- og forsyningskæder. InvestEU vil mobilisere yderligere investeringer, navnlig fra den private sektor, ved at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold i de sektorer, der er omfattet af STEP. InvestEU er allerede i stand til at støtte projekter, der falder ind under vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, og styrkelsen heraf gennem det femte politikområde vil derfor øge dens mulighed for at gøre dette for kritiske projekter inden for anvendelsesområdet for STEP.

Det Europæiske Innovationsråd

EIC er det førende middel til at tilvejebringe startkapital til hurtigt voksende nystartede virksomheder. I betragtning af sin ekspertise egner EIC sig godt til at styrke finansieringen i virksomheder, der søger vækstkapital efter den første innovationsfase. En budgetforhøjelse på 0,5 mia. EUR kombineret med 2,13 mia. EUR fra omfordeling og frigørelse af midler vil gøre det muligt for EIC at foretage hidtil usete egenkapitalinvestering-tickets på mellem 15 mio. EUR og 50 mio. EUR. Med en gennemsnitlig multiplikator på 5 kan dette føre til en ny egenkapitalstøtte på 13 mia. EUR til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små mid cap-selskaber.

Innovationsfonden

Innovationsfonden, der finansieres via auktionering af kvoter under EU's emissionshandelssystem, er et af verdens største finansieringsprogrammer til udbredelse af nulemissionsteknologier og innovative teknologier. Den har til formål at bringe industrielle løsninger på markedet med henblik på at dekarbonisere Europa og fokuserer på meget innovative teknologier og processer. Målet om at skabe de rette finansielle incitamenter for virksomheder til at investere i ren teknologi og sætte dem i stand til at blive globale ledere inden for ren teknologi er fuldt ud i overensstemmelse med målene for STEP. For at imødekomme de stigende behov for innovation for at opretholde EU's konkurrenceevne på de globale markeder bør Innovationsfondens størrelse øges med 5 mia. EUR. I overensstemmelse med målene om at sikre samhørighed og fremme det indre marked og for at støtte den grønne omstilling og udviklingen af rene teknologier i hele Unionen stilles den supplerende finansieringsramme til rådighed gennem indkaldelser af forslag, der er åbne for enheder fra medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017. Under hensyntagen til de hidtidige erfaringer bør dette resultere i samlede investeringer på ca. 20 mia. EUR.

Den Europæiske Forsvarsfond

Den Europæiske Forsvarsfond er afgørende for at styrke konkurrenceevnen, innovationen, effektiviteten og den teknologiske uafhængighed for Unionens forsvarsindustri og dermed bidrage til Unionens åbne strategiske selvstændighed. Den støtter også det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne samt samarbejdet mellem virksomheder, forskningscentre, nationale forvaltninger, internationale organisationer og universiteter i hele Unionen, både i forsknings- og udviklingsfaserne for forsvarsprodukter og -teknologier. For at imødekomme de stigende behov bør Den Europæiske Forsvarsfond forhøjes med 1,5 mia. EUR. I betragtning af de begrænsede erfaringer, der hidtil er gjort, kan dette resultere i samlede investeringer på ca. 2 mia. EUR.

Samlet set kan styrkelsen af ovennævnte fire programmer og instrumenter (InvestEU, Det Europæiske Innovationsråd, Innovationsfonden og Den Europæiske Forsvarsfond) forventes at føre til yderligere investeringer i de kritiske teknologier, der er omfattet af STEP, på ca. 110 mia. EUR.

Ved at skabe finansielle incitamenter i forhold til samhørighedspolitikkens midler i form af øget forfinansiering og samfinansiering tilskyndes medlemsstaterne til at omprioritere deres programmer. Hver 5 % af omprogrammeringen i retning af STEP-prioriteterne fører til, at der stilles 18,9 mia. EUR til rådighed ud over de 6 mia. EUR, der skal udbetales fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Forhøjelsen af loftet under genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at anvende ressourcer til InvestEU-produkter via dens nationale segmenter udgør en yderligere fleksibilitet for medlemsstaterne på 30 mia. EUR, der potentielt er til rådighed for sådanne suverænitetsinvesteringer.

Overordnet set kan det samlede anslåede beløb for nye investeringer gennem STEP nå op på 160 mia. EUR.

Skabe synergier mellem instrumenter for bedre at støtte relevante investeringer

For at få adgang til disse midler kan virksomheder og projektiværksættere benytte et nyt offentligt tilgængeligt websted ("Sovereignty Portal"). Denne portal indeholder oplysninger om relevante finansieringsmuligheder i forbindelse med de igangværende og kommende indkaldelser under EU-programmerne, der bidrager til målene for STEP, samt vejledning og kontakter til de eksisterende rådgivningsplatforme.

Desuden vil der blive tildelt et "Sovereignty Seal" til projekter, der bidrager til målene for STEP, forudsat at projektet er blevet vurderet og opfylder minimumskvalitetskravene, navnlig støtteberettigelses-, udelukkelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i en indkaldelse af forslag under Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, EU4Health-programmet, Den Europæiske Forsvarsfond eller Innovationsfonden, og uanset om projektet har modtaget midler under disse instrumenter. Disse minimumskvalitetskrav vil blive fastsat med henblik på at identificere projekter af høj kvalitet. Dette mærke giver en enestående mulighed for at bygge videre på de gældende evalueringsprocesser af høj kvalitet under disse instrumenter. Dette mærke vil blive brugt som kvalitetsmærke og vil hjælpe projekter med at tiltrække offentlige og private investeringer ved at bekræfte dets bidrag til målene for STEP og dermed vejlede deltagerne på markedet i deres investeringsbeslutninger. Desuden vil mærket fremme bedre adgang til EU-midler og -finansiering, navnlig ved at lette kumulativ eller kombineret finansiering fra flere EU-instrumenter. Dette vil f.eks. gøre det muligt for medlemsstaterne at yde direkte støtte fra EFRU og ESF+ til projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal", forudsat at de gældende statsstøtteregler overholdes.

Kommissionen arbejder også på at sikre synergier mellem Innovationsfondens regler og statsstøttereglerne for at sikre en mere strømlinet proces. Kommissionen vil yderligere tilpasse kriterierne og strømline processerne for at sikre, at beslutningen om statsstøtte træffes samtidig med beslutningen om finansiering fra Innovationsfonden, forudsat at medlemsstaten rettidigt afleverer en fuldstændig meddelelse. Sådanne synergier vurderes også for andre udvalgte EU-instrumenter, herunder Fonden under Det Europæiske Innovationsråd.

Kommissionen vil også høre medlemsstaterne om et forslag om at muliggøre højere støttesatser via en bonus til projekter inden for rammerne af STEP i støtteberettigede regioner for at fremme yderligere økonomisk udvikling, samtidig med at samhørighedsmålene bevares.

Myndigheder med ansvar for programmer, der falder ind under STEP, bør også tilskyndes til at overveje at støtte strategiske projekter, der er udpeget i overensstemmelse med forordningen om nettonulindustri og retsakten om kritiske råstoffer, der falder ind under anvendelsesområdet for forordningens artikel 2, forudsat at de gældende statsstøtteregler overholdes.

STEP — fokus på investeringer

For at STEP skal lykkes, bør den fokusere på få, men målrettede investeringsområder. Platformen bør sikre og bevare et europæisk forspring inden for kritiske og nye teknologier og dertil knyttet fremstilling på følgende områder 14 : deep- og digitale teknologier, rene teknologier og bioteknologi. Anvendelsesområdet for STEP vil derfor være fokuseret omkring avancerede teknologier til at fremme den grønne og den digitale omstilling og støtte både fremstillingssiden og værdikæderne.

deep- og digitale teknologier

Innovation, og navnlig den nye bølge af deep tech-innovation, er det europæiske svar på at nedbringe drivhusgasemissionerne, gøre vores økonomier mere digitale og garantere Europas fødevare-, energi- og råvareforsyningssikkerhed. Deep tech-innovation, som er rodfæstet i banebrydende videnskab, teknologi og ingeniørvirksomhed, og som ofte kombinerer fremskridt på fysiske, biologiske og digitale områder og har potentiale til at skabe transformative løsninger på globale udfordringer. Disse innovationer har potentialet til at fremme innovation i hele økonomien og samfundet og dermed ændre EU's erhvervslandskab.

Den europæiske innovationsdagsorden sigter allerede mod at bringe Europa i forreste linje i forbindelse med den nye bølge af deep tech-innovation og nyetablerede deep tech-virksomheder. Et af dens vigtigste mål er at forbedre adgangen til finansiering for europæiske nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, f.eks. ved at mobilisere uudnyttede kilder til privat kapital og forenkle børsreglerne.

STEP vil tilføje endnu en dimension til EU's engagement i gennemførelsen af denne dagsorden. EU vil kanalisere yderligere midler og desuden fastlægge en klar investeringsretning. Dette vil yderligere støtte deep tech-investeringer i Europa til gavn for EU's økonomier og samfundet som helhed.

Digitale teknologier har stor indvirkning på konkurrenceevnen i EU's økonomi som helhed og fremmer effektivitet og innovation. Deres indførelse og integration på tværs af økonomien vil være afgørende for den overordnede konkurrenceevne og produktivitet 15 . For at fastholde sin førerposition inden for industri er EU nødt til at indtage en ledende rolle inden for central digital teknologi.

Rene teknologier

EU's konkurrenceevne i sektoren for ren energi indebærer kapacitet til at producere og anvende økonomisk overkommelig, pålidelig og tilgængelig ren energi og konkurrere på de globale markeder for ren energi med det overordnede mål at støtte omstillingen til klimaneutralitet og skabe fordele for EU's økonomi og befolkning. EU står i øjeblikket over for teknologiske og ikke-teknologiske udfordringer såsom høje energipriser, afbrydelser i forsyningskæden for kritiske råstoffer og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Styrkelse af konkurrenceevnen i EU's sektor for ren energi vil bidrage til at øge EU's teknologiske førerposition og skabe et mere modstandsdygtigt, uafhængigt, sikkert og økonomisk overkommeligt energisystem, der er nødvendigt for at imødegå disse udfordringer. I den sammenhæng fremlagde Kommissionen en meddelelse om industriplanen for den grønne pagt, som skal styrke konkurrenceevnen i Europas nettonulindustri og understøtte en hurtig omstilling til klimaneutralitet, og forordningen om nettonulindustrien 16 fastlægger en ramme af foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nulemissionsteknologier.

Europa-Kommissionen har siden 2020 offentliggjort årlige statusrapporter om konkurrenceevnen for rene energiteknologier, som viser den nuværende og forventede status for forskellige rene og lavemissionsenergiteknologier og -løsninger. Ifølge statusrapporten om konkurrenceevnen fra 2022 17 , som Kommissionen offentliggør i forbindelse med forvaltningen af energiunionen og rammen for klimaindsatsen, er "den hurtige udvikling og udbredelse af egne rene energiteknologier i EU afgørende for en omkostningseffektiv, klimavenlig og socialt retfærdig reaktion på den nuværende energikrise". Rapporten bekræfter også, at flere offentlige og private investeringer i forskning og innovation inden for ren energi, opskalering og økonomisk overkommelig udbredelse er af afgørende betydning. EU's lovgivningsmæssige og finansielle rammer spiller en afgørende rolle i den forbindelse. Sammen med gennemførelsen af den nye europæiske innovationsdagsorden er EU's finansieringsprogrammer, øget samarbejde mellem medlemsstaterne og en løbende overvågning af nationale FoI-aktiviteter afgørende for at udforme et virkningsfuldt økosystem for FoI i EU og slå bro over kløften mellem forskning og innovation og markedsudbredelsen og dermed styrke EU's konkurrenceevne.

Bioteknologi

Bioteknologi og biofremstilling er afgørende for moderniseringen af den europæiske industri. De anvendes i en række industrisektorer såsom sundhedspleje og lægemidler, landbrug, materialer og bioøkonomi. Fuld udnyttelse af bioteknologiens fordele kan bidrage til vækst i EU's økonomi og skabe nye arbejdspladser og samtidig støtte bæredygtig udvikling, folkesundhed og miljøbeskyttelse.

Coronaviruspandemien har vist hvor vigtig bioteknologi er, og vaccineproducenterne har spillet en central rolle med hensyn til at få vendt pandemiens udvikling. Og selv om Europa fortsat er førende inden for innovation på det biovidenskabelige område, er den europæiske bioteknologiske industri fortsat ca. en fjerdedel af den amerikanske industris størrelse, både hvad angår antallet af virksomheder og værdien af venturefinansiering 18 . Desuden anses finansieringen — både i de tidligste faser og senere — for at være mere begrænset i Europa end i USA. Dette begrænser virksomhedernes evne til at investere i større diversificerede pipelines og gør dem afhængige af deres oprindelige investorer.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Industriplanen for den grønne pagt er EU's køreplan for den langsigtede konkurrenceevne for Europas industri og støtte til den hurtige overgang til klimaneutralitet. Forordningen om nettonulindustrien repræsenterer dens reguleringsmæssige del. Forordningen har til formål at sikre en enklere og hurtig godkendelsesprocedure, fremme europæiske strategiske projekter og udvikle standarder til støtte for opskalering af teknologier i hele det indre marked. Den suppleres af retsakten om kritiske råstoffer 19 for at sikre tilstrækkelig adgang til de materialer, såsom sjældne jordarter, der er afgørende for fremstillingsteknologier, som er vigtige for den dobbelte omstilling. Et andet vigtigt instrument til støtte for den europæiske industris konkurrenceevne er forordningen om europæiske mikrochips 20 . Det har til formål at styrke Europas modstandsdygtighed inden for halvlederteknologier og -applikationer og øge EU's andel af det globale marked for mikrochips.

•    Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget vil også bidrage til EU's modstandsdygtighed og åbne strategiske selvstændighed ved at styrke EU's kapacitet med hensyn til kritiske teknologier, herunder centrale energirelaterede teknologier, som er afgørende for at støtte udviklingen af andre økonomiske sektorer.

Det bygger på eksisterende EU-politikker, der søger at nå det samme mål — fra samhørighed og genopretningsinvesteringer til finansiering af forskning og innovation — som har til formål at støtte den europæiske økonomi og kanalisere EU-midler i retning af den grønne og den digitale omstilling.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

–Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, oprettet ved forordning (EU) 2021/1058 22 Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), oprettet ved forordning (EU) 2021/1056 23 Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), oprettet ved forordning 2021/1057 24 Forordning (EU) 2021/1060 om fælles bestemmelser 25 .

–Forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 26 .

–Forordning (EU) 2021/523 om oprettelse af InvestEU 27  

–Forordning 2021/694 om oprettelse af programmet for et digitalt Europa 28 Forordning 2021/695 om oprettelse af programmet Horisont Europa 29 Forordning (EU) 2021/697 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond 30 og direktiv 2003/87/EF om oprettelse af Innovationsfonden 31 .

–STEP vil også blive gennemført inden for rammerne af EU4Health-programmet, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/522 32 , vedrørende målet om at styrke udviklingen af bioteknologier i Unionen.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) 

I betragtning af hvilke udfordringer der er forbundet med at fremskynde udbredelsen af nettonulteknologi og digitale teknologier, bidrager en intervention på EU-plan desuden til at koordinere indsatsen opfylde Unionens behov for yderligere at udvide sin produktionskapacitet og modvirke strukturel afhængighed. En indsats på EU-plan kan klart lede de europæiske aktører hen imod en fælles vision og gennemførelsesstrategi. Dette er afgørende for at opnå rækkevidde og stordriftsfordele og for at skabe den kritiske masse, der er nødvendig for at opskalere produktionen af grønne og digitale teknologier i EU, samtidig med at opsplitning af indsatsen, forværring af de regionale ubalancer og selvskadende støttekapløb mellem medlemsstaterne reduceres.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er udformet med henblik på at bidrage til udviklingen af et produktionsøkosystem ved hjælp af foranstaltninger til fremme af investeringer. Målet er at støtte den europæiske industris konkurrenceevne og innovationskapacitet på længere sigt gennem produktionskapacitet, nedbringelse af risikoen ved investeringer i strategiske projekter samt nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og SMV'er.

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interessenter

•Konsekvensanalyse

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

Erhvervsfriheden og retten til at arbejde er fastsat i chartrets artikel 15. Støtte til den europæiske industris konkurrenceevne vil sikre økonomisk vækst og sikre, at den fortsat tilbyder jobmuligheder til borgere og indbyggere i Unionen.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget vil resultere i supplerende forfinansiering, der skal betales under Fonden for Retfærdig Omstilling i 2024, og som finansieres af det europæiske genopretningsinstrument NextGenerationEU. Det vil også resultere i yderligere forfinansiering, der skal udbetales under EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ i 2024 for beløb, der er programmeret under prioriteter, som er afsat til operationer, der bidrager til at styrke målene for STEP. De yderligere forfinansieringsbetalinger til FRO i 2024 vil kun blive finansieret med eksterne formålsbestemte indtægter og vil resultere i en fremrykning af betalingsbevillinger under NGEU fra 2026 til 2024. Samtlige beløb vil være til rådighed som eksterne formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, og stammer fra NextGenerationEU's lånoptagelsestransaktioner.

De yderligere forfinansieringsbetalinger til EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ i 2024 vil resultere i en fremrykning af betalingsbevillinger til 2024 og er budgetneutrale i perioden 2021-2027. Denne yderligere forfinansiering var ikke medtaget i budgetforslaget. Kommissionen vil overvåge de beløb, som medlemsstaterne har programmeret under prioriteter, der er afsat til operationer, der bidrager til målene for STEP, og vurdere deres indvirkning på betalingsbehovene i forbindelse med den samlede overførsel i 2024. Det beløb, der udbetales som supplerende forfinansiering, skal være fuldstændig udlignet i Kommissionens regnskab senest ved afslutningen af de respektive programmer, således at de samlede betalinger under de berørte fonde forbliver uændrede med dette forslag. Den foreslåede ændring kræver ikke ændringer af de årlige lofter for forpligtelser og betalinger i den flerårige finansielle ramme, jf. bilag I til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093, og indebærer ikke ændringer af de samlede betalingsbehov i programmeringsperioden 2021-27.

For så vidt angår Horisont Europa består forslaget i at styrke EIC's finansieringsramme med i alt 2,63 mia. EUR:

–Det foreslås, at omfordele 0,8 mia. EUR fra de midler, der er tildelt søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" for perioden 202 [x] til 2027

–0,13 mia. EUR fra tilbageførslerne fra EIC-pilotprojektet under Horisont 2020

–Det foreslås igen at stille 1,2 mia. EUR til rådighed som følge af manglende eller delvis gennemførelse af forskningsprojekter, der støttes af Horisont Europa og dets forgængere, jf. finansforordningens artikel 15, stk. 3, til fordel for EIC's indsatsområde i Horisont Europa-programmet og

–foretage en budgetforhøjelse på 0,5 mia. EUR

Desuden bør Innovationsfonden styrkes med 5 mia. EUR, Den Europæiske Forsvarsfond med 1,5 mia. EUR og InvestEU bør opnå en styrkelse på 3 mia. EUR, hvilket resulterer i en garanti på 7,5 mia. EUR.

De samlede budgetmæssige konsekvenser for FFR er derfor 10 mia. EUR.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

–Forordningen om fælles bestemmelser: ajourføring af forordningens bilag I for at medtage yderligere interventionsområder

–Genopretnings- og resiliensfaciliteten: øremærkning og indberetning, baseret på en opdeling af Kommissionens anslåede udgifter i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, i nævnte forordning, af investeringer i forbindelse med målene for STEP

–InvestEU: Kommissionens sporing af udgifter.

–Programmer under direkte forvaltning (Horisont Europa, Innovationsfonden, Den Europæiske Forsvarsfond, programmet for et digitalt Europa, EU4Health-programmet): Kommissionens sporing af udgifter.

–Samhørighedsinstrumenter: ændring af bilagene til den fondsspecifikke forordning, der indeholder resultatindikatorerne

–InvestEU: ændring af bilag III til InvestEU-forordningen, der indeholder de centrale resultat- og overvågningsindikatorer

–Genopretnings- og resiliensfaciliteten: baseret på den eksisterende ramme for rapportering

–Programmer under direkte forvaltning (Horisont Europa, Innovationsfonden, Den Europæiske Forsvarsfond, programmet for et digitalt Europa, EU4Health-programmet): oplysninger, der skal indsamles af Kommissionen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Dette ændringsforslag har til formål at give medlemsstaterne yderligere fleksibilitet, så de kan gennemføre programmer under samhørighedspolitikken for 2014-2020, EHFF og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD). Rammebestemmelserne for gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 er allerede blevet tilpasset for at give medlemsstaterne og regionerne yderligere fleksibilitet med hensyn til gennemførelsesbestemmelser og mere likviditet til at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien og krigen eller aggressionen mod Ukraine 35 . Disse foranstaltninger, der blev indført ved udgangen af programmeringsperioden, kræver tilstrækkelig tid og tilstrækkelige administrative ressourcer til at kunne udnyttes og gennemføres fuldt ud. Dette hænger sammen med behovet for, at medlemsstaterne koncentrerer de administrative ressourcer om revisionen af de operationelle programmer i retning af STEP.

Fristen for indgivelse af denne endelige betalingsanmodning bør derfor forlænges med 12 måneder. Desuden bør fristen for forelæggelse af afslutningsdokumenterne også forlænges med 12 måneder, således at de nødvendige kontroller og revisioner, der giver mulighed for en velordnet afslutning af programmerne under programmeringsperioden 2014-2020, kan gennemføres. For at sikre en forsvarlig gennemførelse af EU-budgettet og overholdelse af betalingslofterne bør betalinger, der skal foretages i 2025, begrænses til 1 % af de finansielle bevillinger fra midlerne under den flerårige finansielle ramme pr. program.res, at skyldige beløb, der overstiger loftet på 1 % af programbevillingerne pr. fond for 2025, ikke vil blive betalt i 2025 eller i efterfølgende år, men kun vil blive anvendt til udligning af forfinansiering. Uudnyttede beløb frigøres i overensstemmelse med de generelle regler for frigørelse ved afslutning af programmet.

Denne bestemmelse skaber et nyt politikområde (femte politikområde), der har til formål at støtte STEP-investeringer under InvestEU, og den tager højde for det yderligere beløb på [...] mia. EUR, der er foreslået i forbindelse med revisionen af FFR, ved at ændre EU-garantibeløbene, der vedrører STEP. Der foretages også ændringer for at afspejle "Sovereignty Seal"-dimensionen i InvestEU, jf. artikel 4.

Der foreslås også yderligere fleksibilitet og præciseringer for bedre at kunne forfølge målene for dette initiativ. I forbindelse med kombinationen af porteføljer præciseres det, at når støtte fra de i artikel 7, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter kombineres i et finansielt produkt i en underordnet stilling i forhold til EU-garantien i henhold til denne forordning og/eller den EU-garanti, der er iværksat ved forordning (EU) 2015/1017, kan tab, indtægter og tilbagebetalinger samt potentielle inddrivelser også henføres efter en ikke-forholdsmæssig fordeling. Dette ændringsforslag har til formål at fremme synergier mellem InvestEU og andre EU-programmer ved at øge fleksibiliteten med hensyn til udformningen af blandingsoperationer.

For at lette udbredelsen af medlemsstatssegmentet foreslås det at forlænge tiden, der er til rådighed til at indgå en garantiaftale, en smule fra ni til tolv måneder fra indgåelsen af bidragsaftalen. Reglerne om medlemskab af Investeringsudvalget ændres også for at præcisere, at et ikke-permanent medlem kan udpeges til højst to sammensætninger for at anvende en udvælgelsesproces, der gør det muligt hurtigt at oprette Investeringsudvalget for det nye femte politikområde.

2023/0199 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa ("STEP") og ændring af direktiv 2003/87/EF samt forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 164, artikel 173, artikel 175, tredje afsnit, artikel 176, artikel 177, artikel 182, stk. 1, og artikel 192, stk.1

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 36 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 37 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

1.Styrkelse af den europæiske økonomis konkurrenceevne og modstandsdygtighed gennem den grønne og den digitale omstilling har været EU's kompas i de seneste år. Den grønne og den digitale omstilling, der er forankret i den europæiske grønne pagt 38 og det digitale årti 39 , fremmer vækst og modernisering af EU's økonomi, åbner op for nye forretningsmuligheder og bidrager til at opnå en konkurrencefordel på de globale markeder. Den europæiske grønne pagt fastsætter køreplanen for at gøre Unionens økonomi klimaneutral og bæredygtig på en retfærdig og inklusiv måde og tackle klima- og miljørelaterede udfordringer. Desuden udstikker politikprogrammet for det digitale årti 2030 en klar kurs for den digitale omstilling i Unionen og for opfyldelsen af digitale mål på EU-plan senest i 2030, navnlig vedrørende digitale færdigheder, digitale infrastrukturer og den digitale omstilling af virksomheder og offentlige tjenester.

2)EU's industri har bevist sin indbyggede modstandsdygtighed, men er under pres. Høj inflation, mangel på arbejdskraft, forstyrrelser i forsyningskæderne efter covid-19, rentestigninger og stigende energiomkostninger og inputpriser påvirker konkurrenceevnen for EU's industri. Dette ledsages af en skarp, men ikke altid rimelig konkurrence på det fragmenterede globale marked. EU har allerede fremsat en række initiativer til støtte for sin industri, såsom industriplanen for den grønne pagt 40 , retsakten om kritiske råstoffer 41 , forordningen om nettonulindustrien 42 , de nye midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtte 43 og REPowerEU 44 . Selv om disse løsninger giver hurtig og målrettet støtte, har EU brug for et mere strukturelt svar på sine industriers investeringsbehov, der sikrer samhørigheden og de lige konkurrencevilkår i det indre marked, og mindsker EU's strategiske afhængighed.

3)Udbredelsen og opskaleringen i Unionen af deep- og digitale teknologier, rene teknologier og bioteknologi vil være afgørende for at udnytte mulighederne og opfylde målene for den grønne og den digitale omstilling og dermed fremme den europæiske industris konkurrenceevne og bæredygtighed. Der kræves derfor øjeblikkelig handling for at støtte udviklingen eller fremstillingen i Unionen af sådanne teknologier, beskytte og styrke deres værdikæder og derved mindske Unionens strategiske afhængighed og afhjælpe den eksisterende mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i disse sektorer gennem uddannelse og lærlingeordninger og skabelse af attraktive kvalitetsjob, der er tilgængelige for alle.

4)Der er behov for at støtte kritiske teknologier på følgende områder: deep- og digitale teknologier, rene teknologier og bioteknologi (herunder de respektive værdikæder for kritiske råstoffer), navnlig projekter, virksomheder og sektorer, der spiller en afgørende rolle for EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed og dets værdikæder. Eksempelvis bør deep- og digitale teknologier omfatte mikroelektronik, højtydende databehandling, kvanteteknologier (dvs. databehandlings-, kommunikations- og sensorteknologier), cloud computing, edge computing og kunstig intelligens, cybersikkerhedsteknologier, robotteknologi, 5G og avanceret konnektivitet og virtual realities, herunder foranstaltninger vedrørende deep- og digitale teknologier til udvikling af forsvars- og rumfartsapplikationer. Rene teknologier bør bl.a. omfatte vedvarende energi, lagring af elektricitet og varme, varmepumper, elnet, vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, bæredygtige alternative brændstoffer, elektrolyseanlæg og brændselsceller, CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, energieffektivitet, brint og tilhørende infrastruktur, intelligente energiløsninger, teknologier, der er afgørende for bæredygtighed, såsom vandrensning og afsaltning, avancerede materialer såsom nanomaterialer, kompositter og fremtidige rene byggematerialer og teknologier til bæredygtig udvinding og forarbejdning af kritiske råstoffer. Bioteknologi bør anses for at omfatte teknologier såsom biomolekyler og deres anvendelser, lægemidler og medicinske teknologier, der er afgørende for sundhedssikkerheden, afgrødebioteknologi og industriel bioteknologi, f.eks. til bortskaffelse af affald, og biofremstilling. Kommissionen kan udstede retningslinjer for yderligere at præcisere anvendelsesområdet for teknologierne på disse tre områder, der anses for at være kritiske i henhold til denne forordning, med henblik på at fremme en fælles fortolkning af de projekter, virksomheder og sektorer, der skal støttes under de respektive programmer i lyset af det fælles strategiske mål. Desuden bør teknologier inden for disse tre områder, som er underlagt et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, anses for at være kritiske, og individuelle projekter, der er omfattet af et sådant vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, bør være støtteberettigede i overensstemmelse med de respektive programregler, i det omfang det konstaterede finansieringsbehov og de støtteberettigede omkostninger endnu ikke er dækket fuldt ud.

5)Det vil ikke være muligt at styrke produktionskapaciteten for nøgleteknologier i Unionen uden en betydelig kvalificeret arbejdsstyrke. Der er imidlertid stigende mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i alle sektorer, herunder dem, der anses for at være afgørende for den grønne og den digitale omstilling, og bringer udbredelsen af centrale teknologier i fare, også i forbindelse med demografiske ændringer. Det er derfor nødvendigt at sætte skub i aktiveringen af flere personer på arbejdsmarkedet, der er relevante for strategiske sektorer, navnlig gennem jobskabelse og lærlingeordninger for unge, dårligt stillede personer, navnlig unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. En sådan støtte vil supplere en række andre foranstaltninger, der har til formål at opfylde de kvalifikationsbehov, der følger af omstillingen, og som er skitseret i EU's dagsorden for færdigheder 45 .

6)Omfanget af de investeringer, der er nødvendige for omstillingen, kræver fuld mobilisering af de midler, der er til rådighed under eksisterende EU-programmer og fonde, herunder dem, der yder en budgetgaranti til finansierings- og investeringstransaktioner og gennemførelse af finansielle instrumenter og blandingsoperationer. En sådan finansiering bør anvendes på en mere fleksibel måde for at yde rettidig og målrettet støtte til kritiske teknologier i strategiske sektorer. Derfor bør en platform for strategiske teknologier for Europa ("STEP") give et strukturelt svar på Unionens investeringsbehov ved at bidrage til bedre at kanalisere de eksisterende EU-midler i retning af kritiske investeringer, der har til formål at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, samtidig med at der opretholdes lige vilkår på det indre marked, hvorved samhørigheden bevares, og der tilstræbes en geografisk afbalanceret fordeling af projekter, der finansieres under STEP i overensstemmelse med de respektive programmandater.

7)STEP bør identificere de ressourcer, der skal gennemføres inden for de eksisterende EU-programmer og fonde, InvestEU, Horisont Europa, Den Europæiske Forsvarsfond og Innovationsfonden. Dette bør ledsages af yderligere finansiering på 10 mia. EUR. Heraf bør 5 mia. EUR anvendes til at øge bevillingen til Innovationsfonden 46 og 3 mia. EUR til at øge det samlede beløb for den EU-garanti, der er til rådighed for EU-segmentet i henhold til InvestEU-forordningen, til 7,5 mia. EUR 47 under hensyntagen til den relevante tilførselssats. Der bør stilles 0,5 mia. EUR til rådighed for at øge finansieringsrammen under Horisont Europa-forordningen 48 , som bør ændres i overensstemmelse hermed, og 1,5 mia. EUR til Den Europæiske Forsvarsfond 49 .

8)Der bør tildeles et "Sovereignty Seal" til projekter, der bidrager til målene for STEP, forudsat at projektet er blevet vurderet og opfylder minimumskvalitetskravene, navnlig støtteberettigelses-, udelukkelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i en indkaldelse af forslag under Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa 50 , EU4Health-programmet 51 , Den Europæiske Forsvarsfond eller Innovationsfonden, og uanset om projektet har modtaget midler under disse instrumenter. Disse minimumskvalitetskrav vil blive fastsat med henblik på at identificere projekter af høj kvalitet. Dette mærke skal bruges som kvalitetsmærke og vil hjælpe projekter med at tiltrække offentlige og private investeringer ved at bekræfte dets bidrag til målene for STEP. Desuden vil mærket fremme bedre adgang til EU-midler, navnlig ved at lette kumulativ eller kombineret finansiering fra flere EU-instrumenter.

9)Med henblik herpå bør det være muligt at basere sig på vurderinger, der er foretaget for så vidt angår andre EU-programmer i overensstemmelse med artikel 126 og 127 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 52 , med henblik på at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler og tilskynde til investeringer i prioriterede teknologier. Forudsat at de overholder bestemmelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten 53 , bør medlemsstaterne overveje at medtage foranstaltninger, der tildeles et "Sovereignty Seal", når de udarbejder deres genopretnings- og resiliensplaner, og når de foreslår deres genopretnings- og resiliensplaner, samt når de træffer afgørelse om investeringsprojekter, der skal finansieres via deres andel af moderniseringsfonden. Kommissionen bør også tage hensyn til dette "Sovereignty Seal" i forbindelse med den i artikel 19 i EIB's vedtægter omhandlede procedure og den i artikel 23 i InvestEU-forordningen fastsatte politikkontrol. Desuden bør gennemførelsespartnerne forpligtes til at undersøge projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal", hvis de falder inden for deres geografiske og aktivitetsmæssige anvendelsesområde, jf. artikel 26, stk. 5, i nævnte forordning. Myndigheder med ansvar for programmer, der falder ind under STEP, bør også tilskyndes til at overveje at støtte strategiske projekter, der er udpeget i overensstemmelse med forordningen om nettonulindustrien og retsakten om kritiske råstoffer, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordningens artikel 2, og for hvilke der kan gælde regler om kumulativ finansiering.

10)Kommissionen bør oprette et nyt offentligt tilgængeligt websted ("Sovereignty Portal") med oplysninger om tilgængelig støtte til virksomheder og projektiværksættere, der søger midler til STEP-investeringer. Med henblik herpå bør den på en tilgængelig og brugervenlig måde vise de finansieringsmuligheder for STEP-investeringer, der er til rådighed under EU-budgettet. Dette bør omfatte oplysninger om programmer under direkte forvaltning såsom Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, EU4Health-programmet og Innovationsfonden samt andre programmer såsom InvestEU, genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikkens midler. Desuden bør "Soverignty Portalen" bidrage til at øge synligheden af STEP-investeringer over for investorer ved at angive de projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal". Portalen bør også indeholde en liste over de ansvarlige nationale kompetente myndigheder, der fungerer som kontaktpunkter for gennemførelsen af STEP på nationalt plan.

11)Selv om STEP bygger på omprogrammering og styrkelse af eksisterende programmer til støtte for strategiske investeringer, er den også et vigtigt element i forbindelse med undersøgelse af gennemførligheden og forberedelsen af nye indgreb som et skridt hen imod en europæisk suverænitetsfond. Evalueringen i 2025 vil vurdere relevansen af de iværksatte foranstaltninger og tjene som grundlag for at vurdere behovet for opskalering af støtten til strategiske sektorer.

12)Direktiv 2003/87/EF 54 bør ændres for at give mulighed for yderligere finansiering med en finansieringsramme for perioden 2024-2027 på 5 mia. EUR. Innovationsfonden støtter investeringer i innovative lavemissionsteknologier, som er et anvendelsesområde, der skal dækkes af STEP. Stigningen i Innovationsfondens mængder bør derfor gøre det muligt at yde finansiering som reaktion på målet om at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske rene teknologier i Unionen. I overensstemmelse med målene om at sikre samhørighed og fremme det indre marked og for at støtte den grønne omstilling og udviklingen af rene teknologier i hele Unionen stilles den supplerende finansieringsramme til rådighed gennem indkaldelser af forslag, der er åbne for enheder fra medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017.

13)For at udvide støttemulighederne for investeringer, der har til formål at styrke industriel udvikling og værdikæder i strategiske sektorer, bør anvendelsesområdet for støtte fra EFRU udvides ved at fastsætte nye specifikke målsætninger under EFRU, uden at dette berører reglerne om støtteberettigelse for udgifter og klimaudgifter som fastsat i forordning (EU) 2021/1060 55 og forordning (EU) 2021/1058 56 . I strategiske sektorer bør det også være muligt at støtte produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, som kan yde et væsentligt bidrag til udviklingen af mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt i mere udviklede regioner i medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet. Forvaltningsmyndighederne opfordres til at fremme samarbejdet mellem store virksomheder og lokale SMV'er, forsyningskæder, innovation og teknologiske økosystemer. Dette vil gøre det muligt at styrke Europas samlede kapacitet til at styrke sin position i disse sektorer ved at give alle medlemsstater adgang til sådanne investeringer og dermed modvirke risikoen for stigende forskelle.

14)Anvendelsesområdet for FRO, jf. forordning (EU) 2021/1056 57 , bør også udvides til at omfatte store virksomheders investeringer i rene teknologier, der bidrager til målene for STEP, forudsat at de er forenelige med det forventede bidrag til omstillingen til klimaneutralitet som fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling. Den støtte, der ydes til sådanne investeringer, bør ikke kræve en revision af den territoriale plan for retfærdig omstilling, hvis denne revision udelukkende vil være knyttet til den mangelanalyse, der begrunder investeringen ud fra et jobskabelsesperspektiv.

15)ESF+ 58 , som er den vigtigste EU-fond for investeringer i mennesker, yder et vigtigt bidrag til at fremme udviklingen af færdigheder. For at lette anvendelsen af denne fond på målene for STEP bør det være muligt at anvende ESF+ til at dække investeringer, der har til formål at opnå en kvalificeret og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked.

16)For at bidrage til at fremskynde investeringer og tilvejebringe øjeblikkelig likviditet til investeringer, der støtter målene for STEP under EFRU, ESF+ 59 og FRO, bør der ydes et yderligere beløb til ekstraordinær forfinansiering i form af en engangsbetaling i forbindelse med de prioriteter, der er afsat til investeringer til støtte for målene for STEP. Den yderligere forfinansiering bør finde anvendelse på hele FRO-bevillingen i betragtning af behovet for at fremskynde dens gennemførelse og den stærke kobling mellem FRO for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå målene for STEP. De regler, der gælder for disse ekstraordinære forfinansieringsbeløb, bør være i overensstemmelse med de regler, der gælder for forfinansiering i forordning (EU) 2021/1060. For yderligere at tilskynde til udbredelsen af sådanne investeringer og sikre en hurtigere gennemførelse heraf bør der desuden være mulighed for en øget EU-finansieringssats på 100 % for STEP-prioriteterne. I forbindelse med gennemførelsen af de nye mål i STEP opfordres forvaltningsmyndighederne til at anvende visse sociale kriterier eller fremme positive sociale resultater såsom oprettelse af lærlingeordninger og skabelse af job for dårligt stillede unge, navnlig unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, anvendelse af de sociale tildelingskriterier i direktiverne om offentlige udbud, når et projekt gennemføres af et organ, der er omfattet af reglerne for offentlige udbud, og betaling af den løn, der gælder, som aftalt gennem kollektive overenskomster.

17)Forordningen om fælles bestemmelser 60 bør ændres for at gøre det muligt for projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal", at få bedre adgang til EU-midler, navnlig ved at lette kumulativ eller kombineret finansiering fra flere EU-instrumenter. Med henblik herpå bør det være muligt for forvaltningsmyndighederne at yde direkte støtte fra EFRU eller ESF+ til operationer, der er tildelt et "Sovereignty Seal".

18)Rammebestemmelserne for gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 er allerede blevet tilpasset for at give medlemsstaterne og regionerne yderligere fleksibilitet med hensyn til gennemførelsesbestemmelser og mere likviditet til at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien og krigen eller aggressionen mod Ukraine. Disse foranstaltninger, der blev indført ved udgangen af programmeringsperioden, kræver tilstrækkelig tid og tilstrækkelige administrative ressourcer til at kunne udnyttes og gennemføres fuldt ud. Også på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne vil koncentrere ressourcerne om at revidere de operationelle programmer for 2021-2027 i forbindelse med målene for STEP. For at lette den administrative byrde for programmyndighederne og forhindre et eventuelt tab af midler ved afslutningen af programmet af rent administrative årsager bør fristerne for den administrative afslutning af programmerne i perioden 2014-2020 forlænges i forordning (EU) nr. 1303/2013 61 og forordning (EU) nr. 223/2014 62 . Mere specifikt bør fristen for indgivelse af denne endelige betalingsanmodning forlænges med 12 måneder. Desuden bør fristen for forelæggelse af afslutningsdokumenterne også forlænges med 12 måneder. I forbindelse med denne ændring bør det præciseres, at uddeling af fødevarer og materiale, der er købt frem til udgangen af støtteberettigelsesperioden (ultimo 2023), kan fortsætte efter denne dato. For at sikre en forsvarlig gennemførelse af EU-budgettet og overholdelse af betalingslofterne bør betalinger, der skal foretages i 2025, begrænses til 1 % af de finansielle bevillinger fra midlerne under den flerårige finansielle ramme pr. program. Skyldige beløb, der overstiger loftet på 1 % af programbevillingerne pr. fond for 2025, vil ikke blive betalt i 2025 eller i de efterfølgende år, men vil kun blive anvendt til udligning af forfinansiering. Uudnyttede beløb frigøres i overensstemmelse med de generelle regler for frigørelse ved afslutning af programmet.

19)InvestEU er EU's flagskibsprogram til fremme af investeringer, navnlig den grønne og den digitale omstilling, ved at tilvejebringe efterspørgselsstyret finansiering, herunder gennem blandingsmekanismer, og teknisk bistand. En sådan tilgang tiltrækker yderligere offentlig og privat kapital. I betragtning af InvestEU-garantiens store markedsefterspørgsel bør EU-segmentet af InvestEU styrkes, så det svarer til målene for STEP. Dette vil bl.a. styrke InvestEU's nuværende mulighed for at investere i projekter, der indgår i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, inden for de identificerede kritiske teknologisektorer. Desuden opfordres medlemsstaterne til at bidrage til InvestEU-medlemsstatssegmentet for at støtte finansielle produkter i overensstemmelse med målene for STEP, uden at dette berører de gældende statsstøtteregler. Det bør være muligt for medlemsstaterne som en foranstaltning i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage et kontant bidrag for så vidt angår InvestEU-medlemsstatssegmentet til støtte for målene for STEP. Dette yderligere bidrag til støtte for målene for STEP kan nå op på 6 % af deres genopretnings- og resiliensplans samlede finansielle tildeling til InvestEU-medlemsstatssegmentet. Der bør også indføres yderligere fleksibilitet og præciseringer for bedre at kunne forfølge målene for STEP.

20)Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation, og Det Europæiske Innovationsråd (EIC) yder støtte til skabelse af banebrydende og disruptiv innovation med opskaleringspotentiale, der kan være for risikofyldt for private investorer. Der bør indføres yderligere fleksibilitet under Horisont Europa, således at Det Europæiske Innovationsråds accelerator kun kan yde egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, herunder nystartede virksomheder og SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små mid cap-selskaber, der skaber innovation inden for de teknologier, der støttes af STEP, og uanset om de tidligere har modtaget andre former for støtte fra Det Europæiske Innovationsråds accelerator. Gennemførelsen af Fonden under Det Europæiske Innovationsråd er i øjeblikket begrænset til et maksimalt investeringsbeløb på 15 mio. EUR, undtagen i særlige tilfælde, og kan ikke imødekomme opfølgende finansieringsrunder eller større investeringsbeløb. Hvis der gives mulighed for udelukkende at yde egenkapitalstøtte til SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, og små mid cap-selskaber, vil det eksisterende markedssvigt i forhold til investeringsbehov på mellem 15 og 50 mio. EUR blive afhjulpet. Erfaringen har desuden vist, at de beløb, der er afsat til EIC-pilotprojektet under Horisont 2020, ikke udnyttes fuldt ud. Disse uudnyttede midler bør stilles til rådighed for Det Europæiske Innovationsråds accelerator under Horisont Europa. Horisont Europa-forordningen bør også ændres for at afspejle den øgede finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond.

21)Den Europæiske Forsvarsfond er det førende program med hensyn til at styrke konkurrenceevnen, innovationen, effektiviteten og den teknologiske uafhængighed for Unionens forsvarsindustri og bidrager dermed til Unionens åbne strategiske selvstændighed. Udviklingen af forsvarskapaciteter er afgørende, da den understøtter den europæiske industris kapacitet og uafhængighed til at udvikle forsvarsprodukter og medlemsstaternes selvstændighed som slutbrugere af sådanne produkter. Den supplerende finansieringsramme bør derfor stilles til rådighed til støtte for foranstaltninger inden for deep- og digitale teknologier, der bidrager til udviklingen af forsvarsapplikationer.

22)Eftersom målene i denne forordning, nemlig at styrke Europas suverænitet, fremskynde den grønne og digitale omstilling i Unionen og styrke dens konkurrenceevne og reducere sine strategiske afhængighedsforhold, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

STEP

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning oprettes en platform for strategiske teknologier for Europa ("STEP" eller "platformen") til støtte for kritiske og nye strategiske teknologier.

Den fastsætter målene for platformen, størrelsen af den finansielle støtte, der er til rådighed under platformen, og regler for gennemførelsen af et "Sovereignty Seal" og en "Sovereignty Portal" samt for rapportering af målene for platformen.

Artikel 2
Målene for STEP

1.For at styrke Europas suverænitet og sikkerhed, fremskynde Unionens grønne og digitale omstilling og forbedre dens konkurrenceevne, mindske dens strategiske afhængighed, fremme lige vilkår på det indre marked for investeringer i hele Unionen og fremme inklusiv adgang til attraktive job af høj kvalitet forfølger platformen følgende mål:

a)støtte til udvikling eller fremstilling i hele Unionen eller beskyttelse og styrkelse af de respektive værdikæder af kritiske teknologier på følgende områder:

i)deep- og digitale teknologier

ii)rene teknologier

iii)bioteknologi

b)afhjælpe mangel på arbejdskraft og kvalifikationer, der er afgørende for alle former for kvalitetsjob til støtte for målet i litra a).

2.De i stk. 1, litra a), omhandlede teknologier anses for at være kritiske, hvis de opfylder mindst en af følgende betingelser:

a)tilføre det indre marked et innovativt, banebrydende element med et betydeligt økonomisk potentiale

b)bidrage til at mindske eller forebygge Unionens strategiske afhængighed.

3.Hvis et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, vedrører et af de teknologiområder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), anses de relevante teknologier for at være kritiske.

4.Værdikæden for fremstilling af de i første afsnit omhandlede kritiske teknologier vedrører slutprodukter samt centrale komponenter, specifikke maskiner og kritiske råstoffer, der primært anvendes til fremstilling af disse produkter.

Artikel 3
Finansiel støtte 

1.Gennemførelsen af platformen støttes navnlig gennem:

a)en EU-garanti som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/523 med et vejledende beløb på 7 500 000 000 EUR. Denne garanti gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/523

b)et beløb på 500 000 000 EUR i løbende priser i den i artikel 12, stk. 2, litra c), nr. i), i forordning (EU) 2021/695, omhandlede finansieringsramme. Dette beløb gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/695

c)et beløb på 5 000 000 000 EUR i løbende priser i den i artikel 10a, stk. 8, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF, omhandlede finansieringsramme. Dette beløb gennemføres inden for Innovationsfonden i overensstemmelse med reglerne i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens delegerede forordning [2019/856].

d)Et beløb på 1 500 000 000 EUR i løbende priser i den i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/697, omhandlede finansieringsramme. Dette beløb gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/697.

2.De i stk. 1 omhandlede beløb anvendes med henblik på at nå målene i artikel 2.

Artikel 4
"Sovereignty Seal" og kumulativ finansiering

1.Kommissionen tildeler et "Sovereignty Seal" til enhver foranstaltning, der bidrager til at nå platformens mål, forudsat at foranstaltningen er blevet vurderet og opfylder minimumskvalitetskravene, navnlig støtteberettigelses-, udelukkelses- og tildelingskriterierne, som er fastsat i en indkaldelse af forslag i henhold til forordning (EU) 2021/695, forordning (EU) 2021/694, forordning (EU) 2021/697, forordning (EU) 2021/522 eller Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856.

2.Et "Sovereignty Seal" kan anvendes som kvalitetsmærke, navnlig med henblik på at:

a)modtage støtte til foranstaltningen under en anden EU-fond eller et andet EU-program i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende fond eller det pågældende program, eller

b)finansiere foranstaltningen gennem kumulativ eller kombineret finansiering med et andet EU-instrument i overensstemmelse med reglerne i de gældende basisretsakter.

3.Når medlemsstaterne reviderer deres genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241, skal de, uden at det berører bestemmelserne i nævnte forordning, betragte det som en prioriteret foranstaltning, der er tildelt et "Sovereignty Seal" i overensstemmelse med stk. 1.

4.Når medlemsstaterne træffer afgørelse om investeringsprojekter, der skal finansieres af deres respektive andele af moderniseringsfonden i overensstemmelse med artikel 10d i direktiv 2003/87/EF, skal de betragte det som et prioriteret projekt for kritiske rene teknologier, der har modtaget et "Sovereignty Seal" i overensstemmelse med stk. 1. Desuden kan medlemsstaterne beslutte at yde national støtte til projekter med et "Sovereignty Seal", der bidrager til at nå platformens mål, jf. artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii).

5.I henhold til forordning (EU) 2021/523 skal der tages hensyn til et "Sovereignty Seal" i forbindelse med proceduren i artikel 19 i vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank og den politikkontrol, der er fastsat i artikel 23, stk. 3, i nævnte forordning. Desuden undersøger gennemførelsespartnerne projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal", hvis de falder ind under deres geografiske og aktivitetsmæssige anvendelsesområde, jf. artikel 26, stk. 5, i nævnte forordning.

6.Strategiske projekter, der er udpeget i overensstemmelse med [forordningen om nettonulindustri] og [retsakten om kritiske råstoffer] inden for rammerne af artikel 2, og som modtager et bidrag i henhold til de i artikel 3 omhandlede programmer, kan også modtage et bidrag fra ethvert andet EU-program, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det tilsvarende bidrag til det strategiske projekt. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved det strategiske projekt. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

7.    Tildeling af et "Sovereignty Seal" og ydelse af kumulativ finansiering berører ikke de gældende statsstøtteregler og Unionens internationale forpligtelser.

Artikel 5
Overvågning af gennemførelsen

1.Kommissionen overvåger gennemførelsen af platformen og måler opfyldelsen af målene med platformen i artikel 2. Overvågningen af gennemførelsen skal være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af platformen.

2.Kommissionens overvågningssystem sikrer, at data til overvågning af gennemførelsen af de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af platformen, og resultaterne af disse aktiviteter indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

3.Kommissionen aflægger rapport om de udgifter, der finansieres af platformen. Den aflægger, hvis det er relevant, rapport om de resultater, der er opnået i forbindelse med hvert af platformens specifikke mål.

Artikel 6
Sovereignty Portal

1.Kommissionen opretter et særligt offentligt tilgængeligt websted ("Sovereignty Portal") med oplysninger til investorer om finansieringsmuligheder for projekter, der er knyttet til målene for platformen, og sikrer disse projekters synlighed, navnlig ved at vise følgende oplysninger:

a)igangværende og kommende indkaldelser af forslag og udbud, der er koblet til målene for platformen under de respektive programmer og fonde

b)projekter, der har fået tildelt kvalitetsmærket "Sovereignty Seal" i overensstemmelse med artikel 4

c)projekter, der er blevet udpeget som strategiske projekter under [forordningen om nettonulindustrien] og [retsakten om kritiske råstoffer], i det omfang de falder ind under anvendelsesområdet i artikel 2

d)kontakter til de nationale kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 4

2."Sovereignty Portalen" skal også indeholde oplysninger om gennemførelsen af platformen og Unionens budgetudgifter, jf. artikel 5, samt de resultatindikatorer, der er defineret i de respektive programmer.

3."Sovereignty Portalen" lanceres på [datoen for denne forordnings ikrafttræden] og ajourføres regelmæssigt af Kommissionen.

4.Senest [3 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] udpeger medlemsstaten én national kompetent myndighed, der skal fungere som det vigtigste kontaktpunkt for gennemførelsen af platformen på nationalt plan.

Artikel 7
Årsrapport

1.En gang om forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om platformens gennemførelse.

2.Årsrapporten skal indeholde konsoliderede oplysninger om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af målene for platformen under hvert af programmerne og fondene.

3.Årsrapporten skal desuden indeholde følgende oplysninger:

a)de samlede udgifter til STEP, der finansieres under de respektive programmer

b)resultatet af STEP baseret på de resultatindikatorer, der er defineret under de respektive programmer.

Artikel 8
Evaluering af platformen

1.Senest den 31. december 2025 sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelse af platformen.

2.Evalueringsrapporten skal navnlig indeholde en vurdering af, i hvor stort omfang målene er nået, samt af effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi. Der skal i rapporten tillige tages stilling til, i hvilken udstrækning alle mål og tiltag fortsat er relevante i lyset af deres potentielle opskalering.

3.Hvor det er relevant, ledsages evalueringen af et forslag til ændring af denne forordning.

KAPITEL 2

ÆNDRINGER

Artikel 9

Ændringer af direktiv 2003/87/EF [ETS]

Direktiv 2003/87/EF ændres således:

1)I artikel 10a, stk. 8, indsættes som sjette afsnit:

"Ud over de i dette stykkes første til femte afsnit omhandlede kvoter gennemfører Innovationsfonden også en finansieringsramme for perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027 på 5 000 000 000 EUR i løbende priser til støtte for investeringer, der bidrager til målene for STEP, jf. artikel 2, litra a), nr. ii), i forordning.../... 63 . [STEP-forordningen]. Denne finansieringsramme stilles kun til rådighed til støtte for investeringer i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017"

Artikel 10

Ændringer af forordning (EU) 2021/1058 [EFRU og Samhørighedsfonden]

I forordning (EU) 2021/1058 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 3, stk. 1, litra a), tilføjes følgende litra:

"vi) støtte til investeringer, der bidrager til at nå de i artikel 2 i forordning.../... 64 omhandlede mål for STEP. [STEP-forordningen]"

2)I artikel 3, stk. 1, litra b), tilføjes følgende litra:

"ix) støtte til investeringer, der bidrager til at nå de i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning.../... omhandlede mål for STEP [STEP-forordningen]"

3)I artikel 3 indsættes som stk. 1a:

Midlerne under det i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi), og litra b), nr. ix), omhandlede særlige mål programmeres under særlige prioriteter svarende til det respektive politikmål.

Kommissionen udbetaler 30 % af EFRU-tildelingen til denne prioritet som fastsat i afgørelsen om godkendelse af programændringen som ekstraordinær engangsforfinansiering ud over den årlige forfinansiering til programmet, jf. artikel 90, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/1060 eller artikel 51, stk. 2, 3 og 4 i forordning (EU) 2021/1059. Den ekstraordinære forfinansiering udbetales senest den 31. december 2024, forudsat at Kommissionen har vedtaget afgørelsen om godkendelse af programændringen senest den 31. oktober 2024.

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060 og artikel 51, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1059 skal det beløb, der udbetales som ekstraordinær forfinansiering, være udlignet senest ved afslutningen af det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 6, i forordning (EU) 2021/1060 anvendes eventuelle renter af den ekstraordinære forfinansiering til det pågældende program på samme måde som EFRU og medtages i regnskaberne for det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 97, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 suspenderes den ekstraordinære forfinansiering ikke.

I overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 omfatter den forfinansiering, der skal tages i betragtning ved beregningen af de beløb, der skal frigøres, den ekstraordinære udbetalte forfinansiering.

Uanset artikel 112 i forordning (EU) 2021/1060 forhøjes de maksimale medfinansieringssatser for særlige prioriteter, der er fastsat til støtte for målenen for STEP, til 100 %."

4)I artikel 5, stk. 2, indsættes følgende som litra e):

"e) når de bidrager til den specifikke målsætning under Politikmål 1, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi), eller til den specifikke målsætning under Politikmål 2, der er fastsat i nævnte afsnits litra b), nr. ix), i mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt mere udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger er lavere end EU-gennemsnittet i EU-27 målt i købekraftstandarder (KKS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017.

Litra e) finder anvendelse på Interreg-programmer, hvor programmets geografiske dækning inden for Unionen udelukkende består af de kategorier af regioner, der er fastsat i nævnte litra."

5)I artikel 5 indsættes som nyt stk. 3a:

"3a. For at bidrage til de specifikke målsætninger under Politikmål 1, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. vi), og i Politikmål 2, der er fastsat i nævnte afsnits litra b), nr. ix), støtter EFRU også uddannelsesaktiviteter, livslang læring, omskoling og uddannelsesaktiviteter."

6)I bilag I, tabel I, tilføjes følgende række under Politikmål 1:

7)I bilag I, tabel I, tilføjes følgende række under Politikmål 2:

8)I tabellen i bilag II tilføjes følgende række under Politikmål 1:

9)I tabellen i bilag II tilføjes følgende række under Politikmål 2:

Artikel 11

Ændringer af forordning (EU) 2021/1056 [JTF]

I forordning (EU) 2021/1056 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 2 affattes således:

"I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/1060 skal FRO bidrage til den specifikke målsætning om at sætte regioner og mennesker i stand til at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 på grundlag af Parisaftalen. FRO kan også støtte investeringer, der bidrager til at nå det i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning.../... [STEP-forordningen]."

2)I artikel 8, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"FRO kan også støtte produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, der bidrager til at nå de i artikel 2 i forordning.../... 65 omhandlede mål for STEP [STEP-forordningen]. Denne støtte kan ydes uafhængigt af, om mangelanalysen blev foretaget i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, litra h), og uafhængigt af resultatet heraf. Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de ikke fører til omfordeling som defineret i artikel 2, nr. (27), i forordning (EU) 2021/1060. Ydelsen af en sådan støtte kræver ikke en revision af den territoriale plan for retfærdig omstilling, hvis denne revision udelukkende vil være knyttet til mangelanalysen."

3)I artikel 10 tilføjes følgende som stk. 4:

"Kommissionen udbetaler 30 % af FRO-tildelingen, herunder beløb overført i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/1060, til et program som fastsat i afgørelsen om godkendelse af programmet som ekstraordinær engangsforfinansiering ud over den årlige forfinansiering til programmet, jf. artikel 90, stk. 1 og (2), i forordning (EU) 2021/1060. Den ekstraordinære forfinansiering udbetales fra den [denne forordnings ikrafttræden].

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060 skal det beløb, der udbetales som ekstraordinær forfinansiering, være udlignet senest ved afslutningen af det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 6, i forordning (EU) 2021/1060 anvendes eventuelle renter af den ekstraordinære forfinansiering til det pågældende program på samme måde som EFRU og medtages i regnskaberne for det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 97, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 suspenderes den ekstraordinære forfinansiering ikke.

I overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 omfatter den forfinansiering, der skal tages i betragtning ved beregningen af de beløb, der skal frigøres, den ekstraordinære udbetalte forfinansiering.

Uanset artikel 112 i forordning (EU) 2021/1060 forhøjes de maksimale medfinansieringssatser for særlige prioriteter, der er fastsat til støtte for målenen for STEP, til 100 %."

Artikel 12

Ændringer af forordning (EU) 2021/1057 [ESF+]

I forordning (EU) 2021/1057 foretages følgende ændringer:

1)Som ny artikel 12a indsættes:

"Artikel 12a

Ud over den i artikel 90, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/1060 omhandlede forfinansiering til programmet, hvis Kommissionen godkender en ændring af et program, der omfatter en eller flere prioriteter dedikeret til operationer, der støttes af ESF+, og som bidrager til de i artikel 2 i forordning.../... 66 [STEP-forordningen] omhandlede mål for STEP, ydes en ekstraordinær forfinansiering på 30 % på grundlag af tildelingen til disse prioriteter. Den ekstraordinære forfinansiering udbetales senest den 31. december 2024, forudsat at Kommissionen har vedtaget afgørelsen om godkendelse af programændringen senest den 31. oktober 2024.

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060 skal det beløb, der udbetales som ekstraordinær forfinansiering, være udlignet senest ved afslutningen af det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 90, stk. 6, i forordning (EU) 2021/1060 anvendes eventuelle renter af den ekstraordinære forfinansiering til det pågældende program på samme måde som ESF+ og medtages i regnskaberne for det sidste regnskabsår.

I overensstemmelse med artikel 97, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 suspenderes den ekstraordinære forfinansiering ikke.

I overensstemmelse med artikel 105, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 omfatter den forfinansiering, der skal tages i betragtning ved beregningen af de beløb, der skal frigøres, den ekstraordinære udbetalte forfinansiering.

Uanset artikel 112 i forordning (EU) 2021/1060 forhøjes de maksimale medfinansieringssatser for særlige prioriteter, der er fastsat til støtte for målenen for STEP, til 100 %."

Artikel 13

Ændringer af forordning (EU) 2021/1060 [CPR]

I forordning (EU) 2021/1060 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 2 affattes nr. 45) således:

"45) "Seal of Excellence": kvalitetsmærke tildelt af Kommissionen for så vidt angår et forslag, som viser, at forslaget, der er blevet vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag i henhold til et EU-instrument, anses for at opfylde minimumskvalitetskravene i dette EU-instrument, men ikke kunne finansieres på grund af manglende budgetmidler for den pågældende indkaldelse af forslag, og eventuelt kan modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder. eller det i artikel 4 i forordning .../... 67  omhandlede "Sovereignty Seal". [STEP-forordningen]."

2)Artikel 14, stk. 5, første afsnit, affattes således:

"I overensstemmelse med InvestEU-forordningens artikel 10, stk. 4, andet afsnit, opsiges eller forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale, hvis der ikke er indgået en garantiaftale senest 12 måneder efter indgåelsen af bidragsaftalen."

3)I artikel 49 indsættes som stk. 2a:

"Hvis der programmeres støtte til de i artikel 2 i forordning.../... omhandlede mål for STEP [STEP-forordningen] sikrer forvaltningsmyndigheden, at alle de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til nærværende artikels stk. 2, også forelægges Kommissionen i det format, der er fastsat i nærværende artikels stk. 4, med henblik på offentliggørelse på den i artikel 6 i forordning.../... omhandlede "Sovereignty Portal" [STEP-forordningen], herunder en tidsplan for de planlagte indkaldelser af forslag, der ajourføres mindst tre gange om året, samt linket til indkaldelser af forslag på dagen for deres offentliggørelse."

4)I bilag I, tabel 1, tilføjes følgende rækker:

5)I bilag I, tabel 6, tilføjes følgende række:

Artikel 14

Ændringer af forordning (EF) nr. 1303/2013 [forordningen om fælles bestemmelser]

Forordning (EU) nr. 1303/2013 ændres således:

1)I artikel 135 tilføjes følgende som stk. 6:

"6. Uanset stk. 2 er fristen for indgivelse af den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår den 31. juli 2025. Den sidste anmodning om mellemliggende betaling, der er indgivet senest den 31. juli 2025, betragtes som den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår.

Beløb fra andre midler end REACT-EU, som godtgøres af Kommissionen som mellemliggende betalinger i 2025, må ikke overstige 1 % af de samlede finansielle bevillinger til det pågældende program pr. fond, bortset fra REACT-EU-midler. Beløb, som Kommissionen skal betale i 2025, og som overstiger denne procentsats, udbetales ikke og skal udelukkende anvendes til udligning af forfinansiering ved afslutningen af programmet."

2)I artikel stk. 138, tilføjes følgende afsnit:

"Uanset fristen i første afsnit kan medlemsstaterne indgive den i litra a), b) og c), omhandlede dokumentation for det sidste regnskabsår senest den 15. februar 2026."

Artikel 15

Ændringer af forordning (EF) nr. 223/2014 [Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede]

Forordning (EU) nr. 223/2014 ændres således:

1)Artikel 13, stk. 5, affattes således:

"5. Medlemsstaten forelægger senest den 15. februar 2026 en endelig rapport om gennemførelsen af det operationelle program sammen med afslutningsdokumenterne, jf. artikel 52."

2)I artikel 22 indsættes følgende som stk. 2a:

"2a. For så vidt angår omkostninger, der godtgøres i henhold til artikel 26, stk. 2, litra b), c), d) og e), gennemføres de tilsvarende foranstaltninger ved indgivelse af den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår i overensstemmelse med artikel 45, stk. 6."

3)I artikel 45 tilføjes følgende som stk. 6:

"6. Uanset stk. 2 er fristen for indgivelse af den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår den 31. juli 2025. Den sidste anmodning om mellemliggende betaling, der er indgivet senest den 31. juli 2025, betragtes som den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår.

Beløb, der godtgøres af Kommissionen som mellemliggende betalinger i 2025, må ikke overstige 1 % af de samlede finansielle bevillinger til det pågældende program. Beløb, som Kommissionen skal betale i 2025, og som overstiger denne procentsats, udbetales ikke og skal udelukkende anvendes til udligning af forfinansiering ved afslutningen af programmet."

4)I artikel stk. 48, tilføjes følgende afsnit:

"Uanset fristen i første afsnit kan medlemsstaterne indgive den i litra a), b) og c), omhandlede dokumentation for det sidste regnskabsår senest den 15. februar 2026."

Artikel 16

Ændringer af forordning (EU) 2021/523 [InvestEU]

I forordning (EU) 2021/523 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 3 ændres således:

a)I stk. 1 indsættes følgende litra:

"h) støtte til investeringer, der bidrager til de i artikel 2 i forordning.../... 68 omhandlede mål for STEP. [STEP-forordningen]"

b)I stk. 2 indsættes følgende litra:

"e) støtte til finansierings- og investeringstransaktioner på de i artikel 8, stk. 1, litra e), omhandlede områder."

2)Artikel 4 ændres således:

a)I stk. 1 affattes første afsnit således:

"Den EU-garanti, der vedrører EU-segmentet, jf. artikel artikel 9, stk. 1, litra a), udgør 33 652 310 073 EUR i løbende priser. Den tilføres midler svarende til en sats på 40 %. Det i artikel 35, stk., 3, første afsnit, litra a), omhandlede beløb anses også som et bidrag til hensættelse som følge af denne tilførselssats."

b)Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Et beløb på 18 827 310 073 EUR i løbende priser af det i denne artikels stk. 1, første afsnit, omhandlede beløb afsættes til at nå målene i artikel 3, stk. 2."

c)Stk. 2, fjerde afsnit, affattes således:

"Den vejledende fordeling af EU-garantien med henblik på EU-segmentet er fastsat i bilag I til denne forordning. Kommissionen kan i givet fald afvige fra de i bilag I omhandlede beløb, med op til 15 % for hvert af de i artikel 3, stk. 2, litra a)-e), omhandlede mål. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sådanne afvigelser."

3)I artikel 7, stk. 3, tilføjes et tredje afsnit:

"Uanset første afsnit gælder det, at når støtte fra de finansielle instrumenter kombineres i et finansielt produkt i en underordnet stilling i forhold til EU-garantien i henhold til denne forordning og/eller den EU-garanti, der er iværksat ved forordning (EU) 2015/1017, kan tab, indtægter og tilbagebetalinger fra finansielle produkter, jf. stk. 1, samt potentielle inddrivelser også henføres efter en ikke-forholdsmæssig fordeling mellem de finansielle instrumenter og EU-garantien i henhold til denne forordning og/eller EU-garantien iværksat ved forordning (EU) 2015/1017."

4)Artikel 8 ændres således:

a)I stk. 1 affattes indledningen således:

"1.    InvestEU-Fonden opererer gennem følgende fem politikområder, som skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på hvert deres specifikke felt:"

b)I stk. 1 tilføjes følgende som litra e):

"e)    et politikområde for STEP, som omfatter investeringer, der bidrager til at nå de i artikel 2 i forordning.../... omhandlede mål for STEP [STEP-forordningen]".

5)Artikel 10, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

"Hvis der ikke er indgået en garantiaftale senest 12 måneder efter indgåelsen af bidragsaftalen, opsiges eller forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale. Hvis der senest 12 måneder efter undertegnelsen af bidragsaftalen ikke er disponeret over hele beløbet i en eller flere garantiaftaler, ændres beløbet i overensstemmelse hermed. Det uudnyttede tilførselsbeløb, der kan henføres til beløb tildelt af medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne om anvendelse af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF gennem InvestEU-programmet, jf. forordning (EU) 2021/1060, eller bestemmelserne om anvendelse af ELFUL gennem InvestEU-programmet, der er fastsat i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, genanvendes i overensstemmelse med disse respektive forordninger. Det uudnyttede tilførselsbeløb, der kan henføres til beløb tildelt af en medlemsstat i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning, tilbagebetales til medlemsstaten."

6)Artikel 13, stk. 4, affattes således:

"4. Mindst 75 % af EU-garantien under det i artikel 4, stk. 1, første afsnit, omhandlede EU-segment, som beløber sig til mindst 25 239 232 554 EUR, ydes til EIB-Gruppen. EIB-Gruppen yder et samlet finansielt beløb på mindst6 309 808 138 EUR. Dette bidrag ydes på en måde og i en form, der letter gennemførelsen af InvestEU-Fonden og opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 15, stk. 2."

7)I artikel 23 tilføjes følgende som stk. 3:

"3. I forbindelse med de i denne artikels stk. 1 og 2, omhandlede procedurer tager Kommissionen hensyn til et eventuelt "Sovereignty Seal", der er tildelt i henhold til artikel 4 i forordning.../... [STEP-forordningen] til et projekt".

8)I artikel 24, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)Første afsnit affattes således:

"Investeringsudvalget samles i fem forskellige sammensætninger svarende til de fem politikområder, jf. artikel 8, stk. 1."

b)" ii) Femte afsnit affattes således:

"Fire medlemmer af Investeringsudvalget er faste medlemmer af hver af Investeringsudvalgets fem sammensætninger. Mindst ét af de faste medlemmer skal besidde særlig ekspertise inden for bæredygtige investeringer. Derudover skal hver af de fem sammensætninger have to eksperter, der har erfaring med investering i de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde. Styringsrådet udpeger medlemmerne af Investeringsudvalget til den eller de relevante sammensætninger. Et ikke-permanent medlem kan tildeles højst to sammensætninger, forudsat at de opfylder kravene for begge. Investeringsudvalget udnævner en formand blandt de faste medlemmer."

9)I artikel 25, stk. 2, indsættes som litra j):

"j)    yde rådgivningsstøtte til forvaltere af kapitalfonde, der er aktive på de i artikel 8, stk. 1, litra e), omhandlede områder."

10)I artikel 26 tilføjes følgende som stk. 5:

"5. Ud over stk. 4 undersøger gennemførelsespartnerne også projekter, der har fået tildelt et "Sovereignty Seal" i henhold til artikel 4 i forordning.../... [STEP-forordningen], når disse projekter falder inden for deres geografiske og aktivitetsmæssige anvendelsesområde".

11)I artikel 35, stk. 5, er følgende blevet tilføjet:

"5. Uanset denne forordnings artikel 16, andet afsnit, kan finansierings- og investeringstransaktioner, der er godkendt af gennemførelsespartneren pr. 1. januar 2023 indtil undertegnelsen af en garantiaftale eller ændring af en eksisterende aftale, der omfatter politikområdet under STEP, dækkes af EU-garantien, forudsat at disse transaktioner er angivet i garantiaftalen, undergår den i artikel 23, stk. 1, omhandlede politikkontrol med et positiv udfald eller modtager en positiv udtalelse som led i proceduren i artikel 19 i EIB's vedtægter og i begge tilfælde godkendes af Investeringsudvalget i overensstemmelse med artikel 24."

12)I bilag I, tilføjes som litra e):

"e)    op til 7 500 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede målsætninger."

13)I bilag II, indsættes som nr. 16:

"16) opskalering, udbredelse og fremstilling i stor skala af de i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning.../... omhandlede kritiske teknologier [STEP-forordningen] samt den i artikel 2, stk. 4, i nævnte forordning omhandlede respektive værdikæde."

14.I bilag III, indsættes som nr. 9:

"7a. STEP

7A.1 Investeringer mobiliseret efter teknologiområde: i) deep- og digitale teknologier, ii) rene teknologier og iii) bioteknologi."

7A.2 Skabte eller støttede job.

7A.2 Antal virksomheder, der har modtaget støtte efter teknologiområde: i) deep- og digitale teknologier, ii) rene teknologier og iii) bioteknologi.

Artikel 17

Ændringer af forordning (EU) 2021/695 [Horisont Europa]

I forordning (EU) 2021/695 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 12 ændres således:

a)Stk. 1 affattes således:

"1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 er på 86 623 000 000 EUR i løbende priser til det i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede særlige program og til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og 9 453 000 000EUR i løbende priser til det i artikel 1, stk. 2, litra c), omhandlede særlige program." "

b)Stk. 2, litra b) og c), affattes således:

"b) 46 628 000 000 EUR til søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" for perioden 2021 til 2027, heraf:

i) 6 775 000 000 EUR til klyngen "Sundhed"

ii) 1 350 000 000 EUR til klyngen "Kultur, kreativitet og inklusivt samfund"

iii) 1 276 000 000 EUR til klyngen "Civilsikkerhed for samfundet"

iv) 13 229 000 000 EUR til klyngen "Det digitale område, industri og rummet"

v) 13 229 000 000 EUR til klyngen "Klima, energi og mobilitet"

vi) 8 799 000 000 EUR til klyngen "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø"

vii) 1 970 000 000 EUR til ikke-nuklare direkte aktioner gennemført af JRC

c) 13 237 000 000 EUR til søjle III "Et innovativt Europa" for perioden 2021 til 2027, heraf:

i) 10 052 000 000 EUR til Det Europæiske Innovationsråd

ii) 459 000 000 EUR til Europæiske innovationsøkosystemer

iii) 2 726 000 000 EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi"

2)I artikel 46 indsættes som stk. 4a:

"4a. Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, betragtes tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalte forskud, indtægter og uudnyttede beløb eksklusive gebyrer og omkostninger ved EIC's blandede finansiering til EIC-pilotprojektet under Horisont 2020, som interne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 3, litra f), og artikel 21, stk. 4 og 5. Den i finansforordningens artikel 209, stk. 3, andet afsnit, omhandlede tidsbegrænsning på to år finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning.../... 69 [STEP-forordningen]".

3)I artikel 48, første afsnit, tilføjes følgende litra d):

"d) egenkapitalstøtte, der er nødvendig for opskalering af SMV'er, som ikke dækkes af bankerne, herunder nystartede virksomheder, og små mid cap-selskaber, som ikke dækkes af bankerne, herunder enheder, der allerede har modtaget støtte i overensstemmelse med litra a)-c), og som skaber banebrydende og disruptiv innovation inden for de i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning.../... omhandlede kritiske teknologier, som ikke dækkes af bankerne [STEP-forordningen], der finansieres i henhold til artikel 3, litra b), i nævnte forordning." 

Artikel 18

Ændringer af forordning (EU) 2021/697 [EDF]

I forordning (EU) 2021/697 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 4 foretages følgende ændringer

a)Stk. 1 affattes således:

"1. I overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2021/695 fastsættes finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 til 9 453 000 000 EUR i løbende priser."

b)Stk. 2, litra a) og b), affattes således:

"a) 3 151 000 000 EUR til forskning

b) 6 302 000 000 EUR til udvikling"

c)Stk. 5 tilføjes.

"Et beløb på 1 500 000 000 EUR i løbende priser af det i stk. 2 omhandlede beløb tildeles indkaldelser af forslag eller tildeling af midler til støtte for investeringer, der bidrager til nå de i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning.../... 70 omhandlede mål for STEP. [STEP-forordningen]."

Artikel 19

Ændringer af forordning (EU) 2021/241 [RRF]

I forordning (EU) 2021/241 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 7 tilføjes følgende som stk. 3:

"3. Uden at det berører stk. 2, kan medlemsstaterne også foreslå at medtage, i deres genopretnings- og resiliensplan, som anslåede omkostninger, beløbet for det kontante bidrag med henblik på medlemsstatssegmentet i henhold til de relevante bestemmelser i InvestEU-forordningen udelukkende til foranstaltninger til støtte for investeringstransaktioner, der bidrager til at nå de i artikel 2 i forordning.../... 71 omhandlede mål for STEP. [STEP-forordningen]. Disse omkostninger må ikke overstige 6 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede finansielle tildeling, og de relevante foranstaltninger som fastsat i genopretnings- og resiliensplanen skal overholde kravene i denne forordning."

2)I artikel 29 tilføjes følgende stk. 6:

"6. Forud for iværksættelsen af indkaldelser af forslag eller udbudsprocedurer vedrørende målene for STEP, jf. artikel 2 i forordning.../... [STEP-forordningen] stiller medlemsstaterne følgende oplysninger til rådighed på den i artikel 6 i nævnte forordning omhandlede "Sovereignty Portal":

a)det geografiske område, der er omfattet af indkaldelsen af forslag

b)den pågældende investering

c)den type ansøgere, der kan komme i betragtning

d)det samlede støttebeløb, som indkaldelsen vedrører

e)start- og slutdato for indkaldelsen

f)link til det websted, hvor indkaldelsen offentliggøres."

KAPITEL 3

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

Indhold

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interessenter

•Konsekvensanalyse

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

1.FORSLAGETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning af programmet)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 72  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

  Begrænset varighed

–gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til 31-12-2030

– Finansielle virkninger fra 2023 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2023 til 2030 for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–— iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–— derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 73   

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

– i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er anført i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning af programmet) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

* heraf et anslået beløb på 130 mio. EUR i formålsbestemte indtægter fra Det Europæiske Innovationsråds pilotprojekt under Horisont 2020, for hvilke den årlige profil ikke kendes på forhånd.

* De yderligere forfinansieringsbetalinger til FRO i 2024 vil kun blive finansieret med eksterne formålsbestemte indtægter og vil resultere i en fremrykning af betalingsbevillinger under NGEU fra 2026 til 2024. Yderligere forfinansieringsbeløb, der skal udbetales under EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+, afhænger af medlemsstaternes programmeringsafgørelser og vil blive finansieret fuldt ud med FFR-midler.

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

– kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

– kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte     

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Meddelelse om Det indre marked fylder 30 (COM(2023) 162 final).

(2)     https://next-generation-eu.europa.eu/index_da .  

(3)    Meddelelse om En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final).

(4)    Meddelelse om En ny europæisk innovationsdagsorden (COM(2022) 332 final).

(5)    Meddelelse om Midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger (EUT C 101 af 17.3.2023, s. 3).

(6)    Forordning (EU) 2023/435 for så vidt angår REPowerEU (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).

(7)     https://state-of-the-union.ec.europa.eu/state-union-2022_da .  

(8)    Tale af 4. december 2022, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_22_7487 .

(9)    Det Europæiske Råds konklusioner af 23. marts 2023 (EUCO 4/23).

(10)    COM(2023) 62 final.

(11)    Baseret på en kulstofpris på 80 EUR/ton CO2-ækv.

(12)    De yderligere REACT-EU-midler fra NextGenerationEU har øget de midler, der er til rådighed i 2021 og 2022 (uden krav om national medfinansiering), for at yde medlemsstaterne hurtig bistand til fremme af kriseafhjælpning og modstandsdygtig genopretning. Andre foranstaltninger omfatter pakken om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og initiativet til støtte til energi til overkommelige priser (SAFE). Se forordning (EU) 2022/562 for så vidt angår samhørighedsaktion for flygtninge i Europa (CARE) (EUT L 109 af 8.4.2022, s. 1). Forordning (EU) 2022/2039 for så vidt angår turistassistanceforsikring (FAST- CARE) (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 23) og Forordning (EU) 2023/435 for så vidt angår REPowerEU (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1). 

(13)    Tallet er baseret på finansieringstildelinger under Det Europæiske Innovationsråds accelerator i 2021-22.

(14)    I overensstemmelse med den nye europæiske innovationsdagsorden har deep tech-innovation potentiale til at fremme innovation i hele økonomien og samfundet. I meddelelsen om EU's konkurrenceevne på lang sigt blev ren teknologi, bioteknologi og digital teknologi fremhævet som vigtige områder, der er relevante for fremtiden på grund af EU's store vækstpotentiale og højere arbejdsproduktivitet.

(15)    Meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030 (COM(2023) 168 final).

(16)    Forslag til forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier (COM(2023) 161 final).

(17)    Fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen for rene energiteknologier (COM(2022) 643 final).

(18)    Gong J., Romet-Lemonne J-L., Houser B., "Bridging the gap between innovation and later-stage financing for biotech in Europe", Nature Reviews Drug Discovery 22, 2023, s. 438-439.

(19)    Forslag til forordning om om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer (COM(2023) 160 final).

(20)    Forslag til forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (COM(2022) 46 final).

(21)    Meddelelse om "Fit for 55" (COM(2021) 550 final) og ledsagende forslag.

(22)    (EUT L 224 af 24.6.2021, s. 31).

(23)    (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(24)    (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).

(25)    (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(26)    (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(27)    (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(28)    (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).

(29)    (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(30)    (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).

(31)    (EUT L 275 af 25.10.2003 s. 32).

(32)    (EUT L 107 af 26.3.2021, s.1).

(33)    Navnlig EFRU og Samhørighedsfonden (SWD(2018) 282 final), ESF+ (SWD(2018) 289 final), InvestEU (SWD(2018) 314 final) og Horisont Europa (SWD(2018) 307 final).

(34)    (Henholdsvis SWD(2023) 161 final, SWD(2022) 187 final, SWD(2020) 176 final, SWD(2022) 147 final og SWD(2021) 247 final samt SWD(2023)68 final).

(35)    De yderligere REACT-EU-midler fra NextGenerationEU har øget de midler, der er til rådighed i 2021 og 2022 (uden krav om national medfinansiering), for at yde medlemsstaterne hurtig bistand til fremme af kriskeafhjælpning og modstandsdygtig genopretning. Andre foranstaltninger omfatter pakken om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og initiativet til støtte til energi til overkommelige priser (SAFE).

(36)    EUT C [...] af [...], s. [...].

(37)    EUT C [...] af [...], s. [...].

(38)    Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final). Se også Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 og Det Europæiske Råds konklusioner af 11. december 2020.

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

(40)    Meddelelse om En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final).

(41)    (COM(2023) 160 final).

(42)    (COM(2023) 161 final).

(43)    Meddelelse om Midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger (EUT C 101 af 17.3.2023, s. 3).

(44)    Forordning (EU) 2023/435 for så vidt angår REPowerEU (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).

(45)    Meddelelse om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020) 274 final).

(46)    Direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). 

(47)    Forordning (EU) 2021/523 om oprettelse af InvestEU-programmet (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(48)    Forordning (EU) 2021/695 om oprettelse af Horisont Europa (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(49)    Forordning (EU) 2021/697 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).

(50)    Forordning (EU) 2021/694 om oprettelse af programmet for et digitalt Europa (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1). 

(51)    Forordning (EU) 2021/522 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed ("EU4Health-programmet") (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1). 

(52)    Forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 193 af 30.70.2018, s. 1). 

(53)    Forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).  

(54)    Direktiv 2003/87/EF om oprettelse af en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EFT L 275 af 5.8.2002, s. 32). 

(55)    Forordning (EU) 2021/1060 om fælles bestemmelser (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(56)    Forordning (EU) 2021/1058 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 224 af 24.6.2021, s. 31).

(57)    Forordning (EU) 2021/1056 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(58)    Forordning (EU) 2021/1057 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (EUT L 231 af 30.6.2021, s.21).

(59)    Forordning (EU) 2021/1057 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (EUT L 231 af 30.6.2021, s.21).

(60)    Forordning (EU) 2021/1060 om fælles bestemmelser (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159). 

(61)    Forordning (EU) 1303/2013 om fælles bestemmelser (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320). 

(62)    Forordning (EU) 223/2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(63)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(64)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(65)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(66)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(67)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(68)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(69)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(70)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(71)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/… … [indsæt fulde titel og EUT-henvisning].

(72)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(73)    Nærmere oplysninger om budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(74)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(75)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(76)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(77)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter er ikke præciseret, men indgår i de samlede beløb, der er anført under aktionsposter. De bør stort set svare til de samme procentsatser i forhold til de administrative poster som i perioden 2021-2024.

(78)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter er ikke præciseret, men indgår i de samlede beløb, der er anført under aktionsposter. De bør stort set svare til de samme procentsatser i forhold til de administrative poster som i perioden 2021-2024.

(79)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter er ikke præciseret, men indgår i de samlede beløb, der er anført under aktionsposter. De bør stort set svare til de samme procentsatser i forhold til de administrative poster som i perioden 2021-2024.

(80)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter er ikke præciseret, men indgår i de samlede beløb, der er anført under aktionsposter. De bør stort set svare til de samme procentsatser i forhold til de administrative poster som i perioden 2021-2024.

(81)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter er ikke præciseret, men indgår i de samlede beløb, der er anført under aktionsposter. De bør stort set svare til de samme procentsatser i forhold til de administrative poster som i perioden 2021-2024.

(82)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(83)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål". 

(84)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(85)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(86)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(87)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(88)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.