EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52023M10992

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.10992 – KAUFLAND / SCP REAL ASSETS) (EØS-relevant tekst) 2023/C 51/05

PUB/2023/153

EUT C 51 af 10.2.2023, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10992 – KAUFLAND / SCP REAL ASSETS)

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 51/05)

1.   

Den 1. februar 2023 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Kaufland Immobilien GmbH & Co. KG (»Kaufland«, Tyskland), der kontrolleres af SB Kaufland KG (»Kaufland-Gruppe«, Tyskland), som er en del af Schwarz-koncernen,

Ejendomme i Köln, Staßfurt og Waiblingen (samlet »SCP Real Assets«, Tyskland), der hver især kontrolleres af SCP Retail Properties A XII S.à r.l., SCP Retail Properties C XII S.à r.l. og SCP Retail Properties C XXII S.à r.l.,, som alle tilhører SCP-koncernen, der kontrolleres af Marjorie Brabet-Friel.

Kaufland erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele SCP Real Assets.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktiver.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Schwarz-koncernen opererer hovedsagelig i fødevaredetailsektoren gennem Kaufland og Lidl. Desuden er Schwarz-koncernen aktiv inden for produktion af læskedrikke, bagværk, konsumis, pasta og kaffe samt inden for indsamling, distribution og salg af genanvendeligt materiale. For nylig er Schwarz-koncernen også begyndt at levere cloudtjenester.

SCP Real Assets består af fast ejendom i Köln, Staßfurt og Waiblingen i Tyskland, hvor der er blevet drevet Real-supermarkeder. SCP-koncernen investerer og/eller rådgiver primært inden for fast ejendom, herunder leje og forvaltning af erhvervsejendomme i Tyskland.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10992 – KAUFLAND / SCP REAL ASSETS

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top