EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.6.2023

JOIN(2023) 19 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Nye perspektiver på sammenhængen mellem klima og sikkerhed:




Håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar

INDLEDNING

Klimaændringer og miljøforringelse udgør en stigende risiko for den internationale fred og sikkerhed. Ekstreme vejrforhold, stigende temperaturer og vandstand, ørkendannelse, vandknaphed, trusler mod biodiversiteten, miljøforurening og forurening og tab af levebrød truer menneskehedens sundhed og trivsel og kan skabe potentiale for større migrationsbevægelser og fordrivelse, pandemier, social uro, ustabilitet og usikkerhed. Af de 20 lande, der er mest sårbare og mindst forberedt på klimaændringer, var 12 i konflikt i 2020 1 .

EU har stået i spidsen for håndteringen af klimaændringer som en trusselsmultiplikator siden 2008 2 og sine forbindelser til EU's krisestyring og europæiske forsvar siden 2020 3 . Behovet for at medtage virkningerne af miljøforringelser i debatten samt de nuværende realiteter og fremtidige prognoser for omfanget af klimaændringer og virkningerne af miljøforringelser i forbindelse med intensivering af den strategiske konkurrence og de komplekse sikkerhedstrusler kræver imidlertid nye perspektiver på sammenhængen mellem klima og sikkerhed. Udtrykket "sammenhæng mellem klima og sikkerhed", som anvendes i dette dokument, henviser til virkningerne af både klimaændringer og miljøforringelse, herunder tab af biodiversitet og forurening, på fred, sikkerhed og forsvar.

-Klimaændringer og miljøforringelse hænger uløseligt sammen og forværrer hinanden og påvirker allerede fødevaresikkerheden, mindsker udbyttet af vigtige afgrøder såsom majs, ris og hvede og øger risikoen for samtidig høstfejl i større producentlande. Samtidig er ikkebæredygtig fødevareproduktion også en drivkraft for miljøforringelse og vandknaphed. I 2050 anslås det, at mere end en milliard mennesker ikke vil have tilstrækkelig adgang til vand, at jordbundsforringelsen kan stige til 90 %, mens efterspørgslen efter fødevarer kan stige med 60 % 4 .

-Klima- og miljøbetinget ustabilitet og ressourceknaphed kan aktivt udnyttes af væbnede grupper og organiserede kriminelle netværk, korrupte eller autoritære regimer og af andre parter, herunder gennem miljøkriminalitet. Sidstnævnte er allerede blevet den fjerdestørste og voksende globale kriminalitetssektor, der yderligere fremskynder miljøkrisen, herunder gennem ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcer 5 .

-De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) anslår, at et årligt gennemsnit på 21,5 millioner mennesker siden 2008 er blevet tvangsfordrevet som følge af vejrrelaterede begivenheder såsom oversvømmelser og hedebølger. Disse tal forventes at stige i de kommende årtier 6 , hvilket vil forværre de demografiske ændringer og lægge pres på byer og byområder, hvor efterspørgslen efter boliger, fødevarer, energi og beskæftigelse kan stige og dermed bidrage til at øge de sociale konsekvenser af klimaændringerne. Derudover kan naturkatastrofer eller ekstreme vejrforhold også forårsage fysiske skader på kritisk infrastruktur og dermed forstyrre adgangen til og strømmen af væsentlige tjenester og beredskabstjenester. Desuden er sårbare befolkningsgrupper i nød i fare for at blive mål for smuglere og andre organiserede kriminelle organisationer, mens væbnede grupper kan udnytte en øget sårbarhed, når de rekrutterer børnesoldater og kombattanter. 

-Klimaændringer og miljøforringelse har en negativ indvirkning på sundheden på flere måder 7 . De undergraver også mange af de sociale determinanter for et godt helbred, såsom eksistensgrundlag, adgang til sundhedspleje og social støtte. Disse virkninger kan føre til ustabilitet og true sikkerheden.

-Klimaændringer er den mest omfattende trussel mod de arktiske regioner med en temperatur, der stiger tre til fire gange hurtigere end det globale gennemsnit. Den eksterne interesse for ressourcer i arktiske områder er stigende med mangesidede sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Når isen smelter i Det Arktiske Hav, åbner det også potentielle skibsruter og adgang til naturressourcer, hvilket kan føre til øgede sikkerhedsmæssige spændinger i regionen 8 . Klimaændringerne har en voksende geopolitisk indvirkning på det globale maritime område, både rundt om i Europa (f.eks. i Østersøen og Sortehavet) og i den indopacifiske region.

-Klimaændringernes negative indvirkning på havet omfatter en ændring i sammensætningen og fordelingen af fiskebestande, som kan destabilisere fiskeriaftaler og øge risikoen for internationale tvister. Stigningen i havniveauet udgør også en sikkerhedsrisiko på grund af omfanget af potentielle fordrivelser og migration af mennesker 9 , samtidig med at den også vil påvirke målingen af søgrænser, der bestemmer forskellige økonomiske rettigheder, hvilket igen kan skabe ustabilitet og konflikter.

-Ressourcer og teknologier, der er afgørende for energiomstillingen og udfasningen af fossile brændstoffer, er blevet genstand for stigende strategisk konkurrence, som er blevet yderligere fremskyndet siden Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine.

-Medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsstyrker står over for et skiftende og stadig mere udfordrende sikkerhedsmiljø i og uden for Europa, herunder mere alvorlige klimatiske operationelle forhold. Samtidig er de nødt til at reducere deres drivhusgasemissioner og afhængighed af fossile brændstoffer, uden at det påvirker deres operationelle effektivitet.

Omstillingen til grøn energi er den eneste måde, hvorpå vi samtidig kan sikre bæredygtig, sikker og prismæssigt overkommelig energi i hele verden. Hvis omstillingen skal lykkes, skal den være socialt retfærdig og rimelig, så ingen lades i stikken. Det betyder ikke kun udfasning af fossile brændstoffer og forældede praksisser, men indfasning af grøn energi, innovativ teknologi, bedre markeder og cirkulær økonomi. Det kræver, at der allerede nu tages hånd om de potentielle risici og afhængighedsforhold.

Det er derfor yderst vigtigt fortsat at investere i både tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og i beskyttelse og genopretning af miljøet. Selv om der gøres meget for at fremme den grønne omstilling og håndtere dens udfordringer, er der ikke desto mindre en øget risiko for ustabilitet, usikkerhed og endda konflikt. Vi bør forberede os på de øgede afsmittende virkninger på Den Europæiske Union. Dette kan opstå som følge af øget efterspørgsel efter bistand, afbrydelse af forsyningskæder eller med mennesker, der flygter fra ubeboelige områder, eller alvorlige ugunstige forhold hjemme, med potentiale for intern fordrivelse og øget irregulær migration, men også gennem organiseret kriminalitet, terrororganisationer og spredning af våben.

De sikkerheds- og forsvarsmæssige konsekvenser af klimaændringer og miljøforringelse er således blevet mere presserende, udfordrende og mangesidede. Dette fremhæves også konsekvent af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) 10  og flere andre rapporter og undersøgelser. Partnerorganisationer såsom De Forenede Nationer og NATO og bilaterale partnere integrerer disse risici i deres politiske planlægning. Som afspejlet i Rådets konklusioner fra marts 2023 om klima- og energidiplomati 11 er EU nødt til bedre at integrere sammenhængen mellem klima, fred og sikkerhed i EU's eksterne politik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og internationalt samarbejde og internationale partnerskaber. Medlemsstaternes rolle er afgørende for at fremme dette arbejde.

Det er afgørende at definere og gennemføre disse nye perspektiver på sammenhængen mellem klima og sikkerhed i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt 12 og det strategiske kompas om sikkerhed og forsvar 13 . Det er afgørende at skabe en bedre forbindelse mellem de forskellige politikområder og sikre, at foranstaltninger udadtil, politikker og kapaciteter er egnede til fremtiden. EU er nødt til at vedtage en mere proaktiv og omfattende reaktion på de mangesidede udfordringer. Da der er tale om globale udfordringer, vil EU søge yderligere tæt samarbejde med sine internationale partnere og interessenter for at fremme multilaterale løsninger.

I denne fælles meddelelse fastlægges en styrket ramme med konkrete foranstaltninger i overensstemmelse med EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser 14 med henblik på at:

·styrke klima- og miljøbaseret planlægning, beslutningstagning og gennemførelse gennem bedre evidensbaseret analyse og fremsyn

·operationalisere sammenhængen mellem klima og sikkerhed i EU's optræden udadtil fra politik til gennemførelse

·styrke klimatilpasnings- og afbødningsforanstaltninger med henblik på udvikling af medlemsstaternes civile og militære kapaciteter og tilhørende infrastruktur og

·styrke internationale partnerskaber og EU's arbejde i multilaterale fora i overensstemmelse med EU's bredere multilaterale klimaændrings- og miljødagsorden.

EU's reaktion på de sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaændringer og miljøforringelse vil fortsat bygge på evidensbaserede politikker og tiltag, herunder nye oplysninger og udvikling af indsigt, hvilket understreger betydningen af pålidelige og tilgængelige analyser for alle involverede parter.

1.1.Data og analyser af klima- og miljørelaterede sikkerhedsrisici

EU's datainitiativer og analytiske rammer omfatter allerede en række klima- og miljøfaktorer. Metoderne til tidlig varsling og konfliktanalyse omfatter f.eks. fokus på klima, miljø og naturressourcer, hvilket, hvor det er relevant, fører til anbefalinger til forebyggende foranstaltninger og til konfliktfølsom programmering og eksterne foranstaltninger. Dette vil blive yderligere styrket i fremtidige analyser.

Desuden er en forbedring af formidlingen af og adgangen til fælles, delte analyser en afgørende faktor for at sikre, at den kan udnyttes og integreres fuldt ud. Det er en del af disse bestræbelser at øge bevidstheden om klima- og miljørisici generelt og om analyseprodukterne.

For at øge tilgængeligheden af EU-data og -analyser til alle relevante planlægnings- og gennemførelsesprocesser vil EU-Satellitcentret (Satcen) undersøge udviklingen af et integreret videncenter. Det klima- og miljøsikkerhedsdata- og -analysecenter, der skal oprettes i Satcen, vil bygge på eksisterende erfaringer og initiativer og udgøre en ressource for klimarelaterede sikkerhedsrisikovurderinger. Kommissionen vil også fortsat forbedre adgangen til data og analyser, der er relevante for klimaændringer, miljøforringelse og deres indvirkning på sikkerhed og forsvar, gennem eksisterende platforme såsom portalen "Science for Peace" 15 .

For at lette inddragelsen af sammenhængen mellem klima og sikkerhed i drøftelserne og beslutningstagningen på politisk og strategisk plan vil Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten begynde at gennemføre en årlig omfattende tendensanalyse, der bl.a. omfatter klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på konflikter, fordrivelse og migrationsbevægelser og konkurrence om naturressourcer. Klima- og miljøsikkerhedsdata- og -analysecentret vil indgå i tendensanalysen, og der vil blive sikret et tæt samarbejde med forskellige tjenester såsom Katastrofeberedskabskoordinationscentret og brugen af Copernicus, EU's jordobservationsprogram.

Det globale konfliktrisikoindeks 16 , der er udviklet af JRC som et kvantitativt input til EU's metoder til tidlig varsling og konfliktanalyse, vil blive udvidet til at omfatte mere end tørke for f.eks. at vurdere virkningerne af øget migration og fordrivelse, undersøge de indirekte virkninger af klimaændringer og miljøforringelse, f.eks. på råvarepriser såsom fødevare-, gas- og oliepriser, og undersøge de geopolitiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser af den aftagende afhængighed af fossile brændstoffer.

Desuden vil der blive udviklet en dynamisk, kortsigtet og subnational konfliktrisikomodel, hvor der lægges særlig vægt på miljø- og klimarelaterede variabler, for at forbedre EU's kapacitet til tidlig varsling og foregribelse.

Et tæt samarbejde med medlemsstaterne, partnerlandene, herunder deres systemer for tidlig varsling og lokale videncentre, og internationale organisationer vil føre til større forståelse af sammenhængen mellem klima og sikkerhed.  24 EU fremmer også udviklingen af analytisk kapacitet i andre regioner med henblik på at forudsige og hurtigt imødegå nye risici i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelse. Som medlem af den mellemstatslige gruppe om jordobservationer støtter EU f.eks. globale initiativer til evidensbaseret beslutningstagning vedrørende klimaændringer og miljøforringelse og gennem det globale netværk til bekæmpelse af fødevarekriser, evidensbaseret analyse af den globale fødevaresikkerhed.

1.2.Indsamling og analyse af forsvarsdata

Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) har allerede engageret medlemsstaterne i at indsamle data om deres væbnede styrkers energiforbrug og drivhusgasemissioner 25 og arbejder nu på at etablere en struktureret metode, Defence Energy Suite, til indsamling og overvågning af medlemsstaternes forsvarsenergidata. Sammen med Kommissionen gennemfører EDA også undersøgelser og forskning i forsvarsenergiinfrastrukturens modstandsdygtighed 26 . En sådan dataindsamling og -analyse er nødvendig for at forbedre klimabaseret forsvarsplanlægning og investeringsbeslutninger i medlemsstaterne.

1.3.Mobilisering af forskning og innovation

Til både sikkerheds- og forsvarsformål er forskning og undersøgelser af klima- og miljørisici afgørende for at præge og vejlede politikudvikling, -planlægning og -gennemførelse.

Sammenhængen mellem klima og sikkerhed skal gøres operationel på en sammenhængende måde i al EU's optræden udadtil, lige fra politikudformning og beslutningstagning til gennemførelse. De forskellige EU-initiativer, der spænder fra klimatiltag og tilpasning til konfliktforebyggelse, krisestyring og humanitær indsats, er mest effektive, når synergier og komplementaritet maksimeres i overensstemmelse med EU's integrerede tilgang. Målet er også at optimere EU's og medlemsstaternes ressourcer, herunder ved at fremme Team Europe-indsatsen 30 .

I overensstemmelse med NDICI-forordningen om et globalt Europa 31 , som kræver en konfliktanalyse for lande og regioner i krisesituationer, efter kriser eller skrøbelige og sårbare situationer, vil de relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, herunder EU-delegationerne, styrke analysen af sammenhængen mellem klima og miljø, fred og sikkerhed, navnlig i geografiske områder, der er sårbare over for disse virkninger, f.eks. på regionalt plan, Sahel eller Afrikas Horn eller små udviklingsøstater (SIDS). Denne analyse vil bidrage til udformningen af tilgangene i disse situationer og danne grundlag for den fremtidige programmering, hvor det er relevant. Dette vil være en del af retningslinjerne for EU-delegationerne i forbindelse med midtvejsevalueringen af NDICI — et globalt Europa.

I erkendelse af klimaændringernes og miljøforringelsens differentierede indvirkning på kvinder, børn og sårbare grupper er anvendelsen af en menneskerettighedsbaseret tilgang og integration af et kønsperspektiv og en børne- og ungdomsdimension afgørende for operationaliseringen af sammenhængen mellem klima og sikkerhed. Dette går hånd i hånd med støtte til kontekstuelle tilgange, lokalt ejerskab og princippet om "ikke at gøre nogen skade".

2.1.Investeringer i klima og miljø som investeringer i fred og sikkerhed

Som global leder inden for bekæmpelse af klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet står EU i spidsen for den kollektive indsats for at øge klima- og biodiversitetsfinansieringen. Dette giver sig udslag i at opbygge modstandsdygtighed i lavindkomstlande og sårbare lande og samfund, herunder fødevaresikkerhed, og samtidig fremme langsigtede bæredygtige tilgange til forvaltning af vigtige naturressourcer. Ved at udvikle alternative indkomstmuligheder og støtte god regeringsførelse på en kønsorienteret måde bidrager disse bestræbelser også til konfliktforebyggelse og fred.

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa) spiller en central rolle i denne henseende. Det omfatter et udgiftsmål på 30 % for klimaindsatsen med fokus på foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, forhøjet med yderligere 4 mia. EUR som bebudet af Kommissionens formand Ursula von der Leyen i september 2021. Det vil også bidrage til EU's mål om at nå et udgiftsmål for biodiversitet på 7,5 % i 2024 og 10 % i 2026 og 2027. Formanden bebudede også en fordobling af Kommissionens internationale finansiering til biodiversitet, navnlig for de mest sårbare lande, til 7 mia. EUR for perioden 2021-2027.

Disse midler tager fat på nogle af forbindelserne mellem klimaændringer, miljøforringelse og usikkerhed, samtidig med at de indirekte bidrager til at håndtere fordrivelse af klimaændringer og migration. På samme måde finansierer EU gennem NDICI — et globalt Europa og budgettet for humanitær bistand også foranstaltninger, der bidrager til at styrke katastroferisikoreduktion, beredskab og foregribende foranstaltninger. Dette bidrager positivt til sammenhængen mellem klima og sikkerhed ved at opbygge modstandsdygtighed. Efterhånden som viden om og erfaring med denne sammenhæng vokser, bør EU og dets medlemsstater planlægge engagementerne i overensstemmelse hermed gennem Team Europe-tilgangen.

Global Gateway-strategien, EU's positive tilbud til partnere om at tackle de mest presserende globale udfordringer, vil bidrage til EU's indsats for fred og stabilitet. Den vil fremme projekter, der støtter partnerlandenes bestræbelser på at fortsætte den grønne og den digitale omstilling og menneskelig udvikling og samtidig mindske den globale investeringskløft.

Som led i EU-Afrika-Global Gateway-investeringspakken blev Team Europe-initiativet om tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer i Afrika f.eks. indført for at styrke de mest sårbare befolkningsgruppers modstandsdygtighed over for klima- og naturkatastrofer ved at samle programmer fra EU og EU's medlemsstater på mere end 1 mia. EUR. I Centralasien bidrager Team Europe-initiativet om vand, energi og klimaændringer til bæredygtig forvaltning af vand- og energiressourcer, samtidig med at der tages fat på miljømæssige udfordringer og tackles klimaændringer med et indledende bidrag på 700 mio. EUR fra Team Europe. I Latinamerika behandles aspekter vedrørende klimaændringer og skovrydning gennem Team Europe-initiativer i Amazonområdet, herunder et Team Europe-initiativ om tropiske skove i Brasilien med et vejledende beløb på 430 mio. EUR.

Der bør lægges særlig vægt på modstandsdygtighed på lokalt plan og modstandsdygtighed i byer og byområder, da de ofte er omdrejningspunktet for migration og fordrivelse. Dette er særlig vigtigt, når det drejer sig om at tilbyde modstandsdygtige, kulstoffattige, økonomisk overkommelige og tilgængelige boliger, navnlig for dem, der befinder sig i de mest sårbare situationer, i usikre boliger, hvoraf mange er kvinder eller børn. Selv om EU-finansierede foranstaltninger med henblik herpå er i gang, vil EU undersøge, hvordan man kan gå endnu tættere sammen med den globale borgmesterpagt for klima og energi, som bidrager til globale kampagner på dette område.

Desuden kan økonomiske planer og investeringsplaner, der er udarbejdet sammen med EU-partnere for Vestbalkan og de østlige og sydlige nabolande, bidrage til at skabe eller opretholde stabilitet ved at øge modstandsdygtigheden over for virkningerne af klimaændringer og miljøforringelse og tackle nogle af de grundlæggende årsager til migration og fordrivelse.

2.2.Håndtering af sammenhængen mellem klima og sikkerhed i konflikt- og krisesituationer

EU skal gøre yderligere fremskridt med hensyn til at tackle forbindelserne gennem hele konfliktcyklussen mellem klima- og miljøkrisen, fred og sikkerhed i overensstemmelse med EU's integrerede tilgang. Denne udfordring er dobbelt: klima- og miljørelaterede politikker og praksisser bør betragtes som stadig mere konfliktfølsomme, og samtidig bør klima- og miljøhensyn fortsat integreres i EU's fredsopbygning, stabilisering, krisestyring og postkonfliktgenopretning.

2.2.1.Fredsopbygning og -stabilisering

Manglende forvaltning af naturressourcer kan forværre de eksisterende spændinger i og mellem landene. Dette behandles navnlig gennem EU's fredsopbyggende initiativer i skrøbelige situationer og regioner. EU's stabiliseringsforanstaltninger 32 kan f.eks. bidrage til at afbøde visse klima- og miljørelaterede sikkerhedsrisici ved at imødekomme behovene hos internt fordrevne personer, navnlig kvinder og piger, og personer med handicap, som ofte påvirkes uforholdsmæssigt hårdt af klima- og miljøaspekter, og deres værtssamfund. Derfor vil fremtidige EU-stabiliseringsvurderinger inddrage klima- og miljøhensyn i deres indsatsmuligheder i en inklusiv, køns- og konfliktfølsom tilgang.

Adgang til naturressourcer og andre miljøspørgsmål kan også give nye muligheder for samarbejde og forsoning, f.eks. gennem inklusive forvaltningsstrukturer, og kan fungere som indgangssteder for mægling og dialog 33 . Grænseoverskridende samarbejde om vand 34 kan f.eks. fungere som drivkraft for konfliktforebyggelse og fredsopbygning. EU vil fortsat investere i uddannelse af en pulje af mæglere og samtidig sigte mod at støtte kapacitetsudvikling af lokale mæglere med henblik på at engagere sig i freds- og sikkerhedsmæssige virkninger af klimaændringer og miljømæssige udfordringer.

2.2.2.Humanitær indsats, katastrofeberedskab og -indsats

Klima- og miljøhensyn integreres i stigende grad i alle humanitære interventioner i erkendelse af, hvordan konflikter, klimaændringer og miljøforringelse forværrer de humanitære behov og sårbarheder 35 .

EU's humanitære bistand og EU-civilbeskyttelsesmekanismen står i spidsen for EU's reaktion på ekstreme vejrforhold og deres humanitære konsekvenser 36 . Gennem budgetposten for katastrofeberedskab (78 mio. EUR) støtter EU målrettede beredskabsindsatser, herunder foregribende foranstaltninger, der skal forberede sig på og afbøde akutte humanitære virkninger, inden de gennemføres fuldt ud. EU er også fast besluttet på at reducere de EU-finansierede humanitære operationers miljøaftryk og støtter og tilskynder sine partnere til at gøre en indsats i denne henseende, navnlig i forbindelse med mere bæredygtige forsyningskæder.

Som følge af hyppigere og mere alvorlige vejrforhold vil medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarskapaciteter sandsynligvis oftere blive opfordret til at støtte katastrofehåndtering og humanitære hjælpeindsatser, både inden for EU og uden for EU's ydre grænser. En yderligere styrkelse af den civil-militære koordinering og beredskabet på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med rammen for anvendelse af EU's militære aktiver til støtte for humanitær bistand og katastrofehjælp 37 er afgørende for at sikre en rettidig og effektiv reaktion, der er forenelig med den principbaserede tilgang til EU's humanitære bistand, og kræver yderligere fremskyndelse.

2.2.3.Krisestyring

EU's 13 civile og ni militære missioner og operationer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) deployeres ofte i lande, der er særligt sårbare over for klima- og miljørelaterede sikkerhedsrisici. EU vil gradvist integrere og behandle klima- og miljøaspekter i planlægningen, gennemførelsen og revisionen af deres mandater. I det strategiske kompas fastsættes det mål, at alle militære og civile missioner og operationer skal have en miljørådgiver og rapportere om deres miljøaftryk senest i 2025. I den civile FSFP-aftale 38 forpligtede medlemsstaterne sig til at integrere indsatsen i de eksterne missioners aktiviteter for at tackle sikkerhedsudfordringer i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelse og -udnyttelse.

For at sætte FSFP-missionerne og -operationerne i stand til effektivt at opfylde disse klimarelaterede mål er det nødvendigt at udvikle og gennemføre en række foranstaltninger sammen med medlemsstaterne. En sådan ny FSFP-klimapakke vil skabe et sammenhængende grundlag for forskellige indbyrdes forbundne aktiviteter og sikre, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt.

-Forskellige profiler for miljørådgivere skal identificeres og afspejles i uddannelses- og rekrutteringsbehovene 39 under hensyntagen til omfanget af FSFP-missioner og -operationer 40 og den mulige fremtidige udvikling.

-Beslutningsprocessen vedrørende FSFP-mandater bør tage hensyn til de nye årlige analyser af klima-, miljø- og sikkerhedstendenser 41 og andre analytiske kilder til planlægning og regelmæssig revision af missionsmandater og samtidig fremme integrationen af indhøstede erfaringer i de forskellige arbejdsområder. Erfaringerne fra vores partnere, der opererer i samme område, navnlig FN 42 , bør overvejes, også med henblik på at identificere mulige områder for tættere samarbejde.

-Der vil blive indført en rapporteringsmekanisme for miljøaftrykket i alle missioner og operationer, der bygger på erfaringerne fra pilotprojekter, samtidig med at der sikres synergier og udveksling af bedste praksis om disse spørgsmål med andre områder af EU's optræden udadtil, såsom humanitære forpligtelser. Der bør også etableres en passende forbindelse til den europæiske fredsfacilitet med henblik på at optimere klima- og miljøpræstationerne 43 .

Endelig kan det også være relevant at overveje integrationen af klima- og miljøfaktorer i de scenarier, der støtter operationaliseringen af EU's kapacitet til hurtig deployering.

2.2.4.Væbnede konflikters indvirkning på miljøet og genopbygning efter konflikter

Væbnede konflikters indvirkning på miljøet er et vigtigt element, der skal tackles inden for sammenhængen mellem klima og sikkerhed. Selv om den humanitære folkeret indeholder bestemmelser om beskyttelse af det naturlige miljø i væbnede konflikter, er krænkelser af den humanitære folkeret udbredte og forårsager omfattende og langsigtede skader. I postkonfliktsituationer er vand-, jord- og landforurening fra eksplosive efterladenskaber særlig udbredt, lige fra ødelæggelse af økosystemer til forurening og affaldshåndtering som følge af bombninger, landminer og olie- og gasudsivning. Ud over igangværende EU-initiativer vedrørende miljøbeskyttelse, forurening og affaldshåndtering i denne forbindelse, herunder fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, vil der blive overvejet supplerende målrettede foranstaltninger vedrørende miljøvurderinger efter konflikter, herunder i forbindelse med Incubation Forum for Circular Economy in European Defence.

Klimaændringer og miljøforringelse vil ændre den måde, hvorpå aktører, der er involveret i fred, sikkerhed og forsvar, planlægger, investerer og opererer. EU bør optrappe sit engagement for at lette og støtte medlemsstaterne i at tackle de pågældende udfordringers stigende omfang, kompleksitet og hastende karakter i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og det strategiske kompas.

3.1.Udvikling af klima- og miljøekspertise og forøgelse af bevidstheden

Der er et presserende behov for yderligere at øge bevidstheden og udvikle de nødvendige specialiserede færdigheder til at lette gennemførelsen af klimatilpasnings- og afbødningsforanstaltninger på sikkerheds- og forsvarsområdet. Dette gælder for alle relevante EU-aktører, herunder EU-delegationer og FSFP-missioner/-operationer samt, på nationalt plan, forskellige ministerier i EU's medlemsstater.

For at samle forskellige uddannelsesudbydere og imødekomme behovene hos forskellige målgrupper på en systematisk måde vil der blive oprettet en EU-uddannelsesplatform for klimasikkerhed og -forsvar inden for rammerne af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC). Målet vil være at udvikle den nødvendige ekspertise på EU-plan og nationalt plan, herunder f.eks. eksperter i miljølovgivning og kriminalitet, miljøingeniører og klimarelaterede sikkerhedsrisikoanalytikere. Dette vil også gøre det muligt for EU gradvist at udvikle en pulje af (certificerede) eksperter, som medlemsstaterne kan stille til rådighed for FSFP-missioner/-operationer ud over deres arbejde i de nationale ministerier. Når platformen er oprettet, kan den støtte koordineringen med andre internationale parter.

EU's krisestyringsøvelser på flere niveauer giver endnu en mulighed for at øge bevidstheden og afprøve og validere, hvordan EU's krisestyringsmekanismer kan reagere på klimarelaterede sikkerhedsproblemer. EDA og de relevante tjenestegrene i Kommissionen tilrettelægger skrivebordsøvelser for at undersøge afhængigheden af forsvarsrelateret kritisk energiinfrastruktur, når de kompromitteres eller gøres ubrugelige på grund af hybride trusler, som led i deres fælles undersøgelse af disse spørgsmål.

3.2.Militær kapacitet og infrastruktur

Den energiintensive karakter af medlemsstaternes væbnede styrker 48 , som også er den største offentlige ejer af gratis jord og infrastrukturer i EU, giver mulighed for at blive mere effektive og generere klima- og biodiversitetsfordele i stor skala. En sammenhængende og intelligent tilgang til militærets klimatilpasnings- og afbødningsindsats skal bevare og, hvor det er muligt, øge den operationelle effektivitet. Forbedret energieffektivitet og bæredygtighed reducerer ikke blot CO2-fodaftrykket, men mindsker omkostningerne 49 , mindsker den logistiske byrde og fremmer selvbæredygtighed i den operationelle kontekst — hvilket øger de væbnede styrkers sikkerhed og frie bevægelighed. Der skal også tages hensyn til, at de væbnede styrker betjener specialiseret udstyr, der normalt har en meget lang livscyklus, mens udviklingen af næste generations kapacitet kan tage år, hvis ikke årtier.

En vurdering af de mange virkninger og risici, som klimaændringerne medfører, skal danne grundlag for kort- og langsigtet forsvarsplanlægning og -investeringer. For eksempel at sikre, at udstyr kan operere under vanskelige klimaforhold, at uddanne og udstyre de væbnede styrker med henblik på hyppigere militær bistand til civile myndigheder som reaktion på naturkatastrofer eller at forbedre modstandsdygtigheden af den infrastruktur, der anvendes af militæret, og sikre, at militære kapaciteter kan deployeres på en pålidelig og bæredygtig måde på tværs af land, luft og hav. Da medlemsstaterne øger deres forsvarsbudgetter 50 , skal sådanne foranstaltninger være en integreret del af udviklingen af klimasikre væbnede styrker. Det er lige så vigtigt at sikre, at andre horisontale politikker, såsom initiativer vedrørende bæredygtig finansiering, fortsat er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions bestræbelser på at lette den europæiske forsvarsindustris tilstrækkelige adgang til finansiering og investeringer.

Der arbejdes allerede meget på at tackle disse klima- og energiudfordringer blandt de væbnede styrker, herunder gennem forskellige ekspertformater i EDA, som delvis finansieres af Europa-Kommissionen (se boksen nedenfor). Desuden behandler medlemsstaterne i øjeblikket mange af disse spørgsmål ved at udvikle og gennemføre nationale strategier til forberedelse af de væbnede styrker på klimaændringerne, som det kræves i det strategiske kompas. EU's klima- og forsvarsnetværk af eksperter fra medlemsstaternes forsvarsministerier, der blev oprettet som opfølgning på det strategiske kompas på EU-Udenrigstjenestens og EDA's initiativ, har vist sig at være et nyttigt format til at fremme samarbejde, koordinering og udveksling af bedste praksis i denne henseende 51 .

Med det momentum, der skabes gennem disse nationale strategier, bliver det afgørende at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne betydeligt inden for EU-rammen. Dette vil mindske risikoen for fragmentering og sikre interoperabilitet mellem EU's væbnede styrker, samtidig med at der skabes stordriftsfordele. Disse mål kan kun nås gennem en veltilpasset tilgang på tværs af ministerier og myndigheder på nationalt plan og EU-plan. F.eks. vil udviklingen af standarder for bæredygtige brændstoffer sikre, at sådanne brændstoffer kan ombyttes mellem medlemsstaternes væbnede styrker.

På denne baggrund vil Kommissionen og den højtstående repræsentant undersøge mulighederne for at støtte medlemsstaterne, både individuelt og gennem fremskyndet civil-militært samarbejde, i overensstemmelse med målene i det strategiske kompas og den europæiske grønne pagt. Med henblik herpå vil der blive oprettet en ny klima- og forsvarsstøttemekanisme mellem de relevante tjenestegrene i Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EDA med henblik på at samarbejde med medlemsstaterne om at identificere mangler og samarbejdsmuligheder på områder som udvikling af færdigheder, deling eller gennemførelse af forskning og undersøgelser, udvikling af grønne standarder, dataindsamling, udvikling af metoder eller tekniske koncepter, styrkelse af incitamenter og fremme af samarbejdsprojekter. I denne forbindelse vil Kommissionen og den højtstående repræsentant som led i en faseinddelt tilgang i tæt samråd med EDA overveje at oprette et særligt EU-ledet kompetencecenter for klimaændringer, sikkerhed og forsvar for at styrke indsatsen for tilpasning til og modvirkning af klimaændringer blandt medlemsstaternes væbnede styrker, herunder, hvor det er relevant, gennem Den Europæiske Investeringsbank.

Klimaændringer og miljøforringelse er globale udfordringer, der kræver en aktiv konsolideret multilateral dagsorden. EU vil yderligere øge sit engagement med internationale og regionale organisationer og tredjelande på både politisk og operationelt plan.

4.1. Fastlæggelse af en ambitiøs global dagsorden

EU vil fortsat fastsætte en ambitiøs global dagsorden med hensyn til sammenhængen mellem klima og sikkerhed. Mange initiativer, der ledes eller støttes af EU, navnlig vedrørende vand, hav, fødevaresikkerhed, energiomstilling og råstofværdikæder, har en stærk partnerskabskomponent såsom EU's energiplatform 59 , som er yderst relevant for sammenhængen mellem klima og sikkerhed. Desuden vil EU tilskynde til internationale initiativer med en grænseoverskridende dimension for at tackle sammenhængen mellem klima og sikkerhed og styrke den globale indsats inden for energieffektivitet og vedvarende energi på en konfliktfølsom måde 60 .

EU og dets medlemsstater vil som bestyrelsesmedlemmer i multilaterale udviklingsbanker og internationale finansielle institutioner fortsat kæmpe for og støtte ambitiøse og innovative forslag om yderligere at tilpasse MB- og IFI-strategier og finansielle strømme til Parisaftalens mål og styrke deres kapacitet til at håndtere klimaændringer, tab af biodiversitet, forurening og skrøbelighed, samtidig med at de bevarer et stærkt fokus på nedbringelse af fattigdom. En sådan støtte fra multilaterale udviklingsbanker og internationale finansieringsinstitutioner bidrager også til stabilitet, fred og sikkerhed.

I forbindelse med den fremskyndede globale opvarmning tiltrækker bevidst omfattende indgreb i Jordens naturlige systemer (kaldet "geoengineering"), såsom ændring af solstråling, større opmærksomhed. De risici, virkninger og utilsigtede konsekvenser, som disse teknologier indebærer, er imidlertid dårligt forstået, og de nødvendige regler, procedurer og institutioner er ikke blevet udviklet 62 . Disse teknologier medfører nye risici for mennesker og økosystemer, samtidig med at de også kan øge magtskævhederne mellem nationerne, udløse konflikter og rejse et utal af etiske, juridiske, forvaltningsmæssige og politiske spørgsmål. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet vil EU støtte internationale bestræbelser på at foretage en omfattende vurdering af risici og usikkerheder ved klimainterventioner, herunder ændring af solstråling, og fremme drøftelser om en potentiel international ramme for forvaltningen heraf, herunder forskningsrelaterede aspekter.

4.2.Håndtering af sammenhængen mellem klima og sikkerhed sammen med partnere

EU vil fortsætte sine bestræbelser i alle relevante FN-fora, herunder FN's Sikkerhedsråd og Fredsopbygningskommissionen, og sit samarbejde med forskellige FN-agenturer om klima- og miljørisici for fred og sikkerhed gennem etablerede dialoger og partnerskaber. Gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling er også vigtig i denne forbindelse.

Prioriteterne for det strategiske partnerskab mellem EU og FN om fredsoperationer og krisestyring for 2022-2024 afspejler og integrerer allerede sammenhængen mellem klima og sikkerhed. EU vil støtte FN's indsats under den "nye dagsorden for fred" og fortsætte med at styrke et effektivt operationelt samarbejde på stedet, herunder gennem EU-delegationer og mellem FN's fredsoperationer og EU's FSFP-missioner og -operationer. EU's og FN's engagement i Somalia 63 tjener som et godt udgangspunkt for et tættere engagement, f.eks. inden for fælles uddannelse af lokale kystvagter. EU's gradvise udsendelse af miljørådgivere til alle FSFP-missioner og -operationer vil gøre det muligt at udvikle synergier såsom fælles lokal kapacitetsopbygningsindsats, datadeling og forvaltning af miljøaftrykket. EU vil også uddybe sin udveksling med FN's klimasikkerhedsmekanisme for at forbedre udvekslingen af erfaringer, koordinering og samarbejde om politik- og programmeringstilgange samt uddannelse.

EU vil anvende alle kanaler og eksisterende dialoger på bilateralt plan 64 og med internationale organisationer såsom NATO, Den Afrikanske Union, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Arktisk Råd, Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater, Den Arabiske Liga, OSCE samt med G7 og G20 til at tackle klimaændringer, miljøforringelse og sikkerhed.

Den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO 66 fra januar 2023 understregede behovet for i fællesskab at tage fat på klimaændringernes sikkerhedsmæssige konsekvenser. Begge organisationer har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at støtte tilpasningen af deres medlemmers væbnede styrker til de negative virkninger af klimaændringer og miljøforringelse og med hensyn til at reducere de negative virkninger gennem afbødende foranstaltninger. Der er derfor behov for tættere koordinering og en mulighed for konkret samarbejde om udvalgte arbejdsområder såsom dataanalyse og tidlig varsling, uddannelse og bevidstgørelse, opbygning af modstandsdygtighed og kapacitetsudvikling (herunder med hensyn til energieffektivitet og energiomstilling), der giver konkrete muligheder for samarbejde. Den højtstående repræsentant og Kommissionen vil rådføre sig med NATO om muligheden for at etablere en struktureret dialog mellem EU og NATO om disse spørgsmål. Synergier med andre dialoger mellem EU og NATO om relaterede områder vil blive undersøgt, hvor det er relevant, f.eks. den strukturerede dialog mellem EU og NATO om modstandsdygtighed og EU-NATO-taskforcen om kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed.

EU vil også indkalde til regionale klima-, miljø- og sikkerhedsdialoger, der giver mulighed for et bredere engagement med partnere, både i regioner, der er akut sårbare over for klimaændringer, og dem, der i øjeblikket kan få mindre opmærksomhed på klima- og sikkerhedsområdet. Disse dialoger vil også støtte koordineringen mellem forskellige parter både inden for og mellem regionerne.

Ud over EU's indsats for at tackle sammenhængen mellem klima og sikkerhed gennem tætte partnerskaber på multilateralt, regionalt og bilateralt plan vil samarbejdet med civilsamfundet som helhed, herunder lokale aktører, forskningsorganer og tænketanke, også blive styrket.

Kommissionen og den højtstående repræsentant opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at hilse den fælles meddelelse velkommen og støtte de nye perspektiver på sammenhængen mellem klima og sikkerhed. Kommissionen og den højtstående repræsentant vil aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den fælles meddelelse til medlemsstaterne.

Bilag 1

Kilde: https://erccportal.jrc.ec.europa.eu/ECHO-Products/Maps#/maps/4526

(1)

   Progress Report of the United Nations Climate Security Mechanism, maj 2021. Se også bilag 1.

(2)

   CLIMATE CHANGE AND INTERNATIONAL SECURITY — Dokument fra den højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen til Det Europæiske Råd (S113/08, 14. marts 2008).

(3)

   Navnlig gennem køreplanen for klimaændringer og forsvar (dok. 12741/20 af 9. november 2020) og konceptet for en integreret tilgang til klimaændringer og sikkerhed (dok. 12537/21 af 5. oktober 2021). I den fælles statusrapport gøres der rede for de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen (dok. WK 15770/2022 INIT, 16. november 2022).

(4)

   Se: SIPRI, Environment of Risk: Security in a New Era of Risk (2022) og Groundswell Report from the World Bank (2021).

(5)

   Se: Eurojust: Report on Eurojust's Casework on Environmental Crime (2021).

(6)

   Instituttet for økonomi og fred (IEP) anslår, at 1,2 mia. mennesker kan fordrives på verdensplan inden 2050 på grund af klimaændringer og naturkatastrofer.

(7)

   Herunder som følge af dødsfald og sygdom som følge af ekstreme vejrforhold, hyppigere vektor-, fødevare- og vandbårne og zoonotiske sygdomme og fremkomsten af virus som følge af smeltning af permafrost.

(8)

     Fælles meddelelse om et stærkere EU-engagement for et fredeligt, bæredygtigt og fremgangsrigt Arktis (JOIN(2021) 27 final af 13.10.2021).

(9)

     IPCC, 2019: IPCC Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate: Vandstanden i havene vil fortsat stige med ca. 0,3 meter i 2050 og med 2 meter frem til 2100 i henhold til scenariet med meget høje drivhusgasemissioner — der indebærer risiko for tvangsfordrivelse af mennesker — op til 340 mio. mennesker i 2050 og 630 mio. mennesker frem til 2100.

(10)

   IPCC Sixth Assessment Report, august 2021.

(11)

   Dok. 7248/23, 9. marts 2023.

(12)

   Dok. COM(2019) 640, 11. december 2019.

(13)

    https://www.eeas.europa.eu/sites/default/files/documents/strategic_compass_en3_web.pdf .

(14)

    https://science4peace.jrc.ec.europa.eu/ .

(15)

      https://drmkc.jrc.ec.europa.eu/initiatives-services/global-conflict-risk-index#documents/1059/list .

(16)

    https://edo.jrc.ec.europa.eu/edov2/php/index.php?id=1000 .

(17)

    https://www.efas.eu/en .

(18)

      https://land.copernicus.eu/ .

(19)

   Copernicus' sikkerhedstjenester beskæftiger sig desuden med klimasikkerhed med nye geospatiale produkter, og Copernicus' klimaændringstjeneste leverer oplysninger og værktøjer, der gør det muligt at modvirke og tilpasse sig klimaændringer.

(20)

    https://drmkc.jrc.ec.europa.eu/inform-index/INFORM-Climate-Change/Methodology .

(21)

    https://emodnet.ec.europa.eu/en .

(22)

    https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/destination-earth .

(23)

     Datadialoger, der planlægges på årsbasis i regionale sammenhænge inden for rammerne af partnerskabet mellem EU og UNEP om klima, miljø og sikkerhed, er et godt eksempel på et sådant samarbejde.

(24)

   [Indsæt henvisning til EDA's forsvarsenergidata].

(25)

   Tavares da Costa, R., Krausmann, E., Hadjisavvas, C., Impacts of climate change on defence-related critical energy infrastructure, 2023, doi:10.2760/03454.

(26)

      EU-missioner i Horisont Europa)

(27)

   Eksempler på EU-finansierede projekter, der er yderst relevante for sammenhængen mellem klima og sikkerhed, omfatter: HABITABLE (Linking Climate Change, Habitability and Social Tipping Points: Scenarios for Climate Migration), CASCADES (CAScading Climate risks: towards ADaptive and resilient European Societies), RECEIPT (REmote Climate Effects and their Impact on European sustainability, Policy and Trade), CoCliCo (Coastal Climate Core Service), CLIMAAX (CLIMAte risk and vulnerability Assessment framework and toolboX), ESPREssO (Enhancing Synergies for disaster PRevention in the EurOpean Union), CaseXtreme (ChAnges in the Statistics of EXTremes Events in climate), MIRACA (Multi-hazard Infrastructure Risk Assessment for Climate Adaptation), ARCOS (Artic Observatory for Copernicus SEA Security Service), CENTAUR (Copernicus Enhanced Tools for Anticipative Response to Climate Change in the Emergency and Security Domain), EGSIEM (European Gravity Service for Improved Emergency Management), GPP (GEOSS Platform Plus), PLACARD (PLAtform for Climate Adaptation and Risk reduction), AD4GD (All Data 4 Green Deal) BIOSEC (Biodiversity and Security: understanding environmental crime, illegal wildlife trade and threat finance) og ConFooBio (Resolving conflicts between food security and biodiversity conservation under uncertainty).

(28)

      https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/cluster-6-food-bioeconomy-natural-resources-agriculture-and-environment_en .

(29)

   Team Europe består af Den Europæiske Union, dens medlemsstater, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD).

(30)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa.

(31)

   Se EU's stabiliseringskoncept, dok. WK 13776/2022 INIT, 12. oktober 2022.

(32)

   Som anerkendt i konceptet og i Rådets efterfølgende konklusioner om EU's fredsmægling (7. december 2020) og i EU-Udenrigstjenestens retningslinjer for fredsmægling.

(33)

     EU lancerede Team Europe-initiativet om grænseoverskridende vandforvaltning i Afrika på FN's vandkonference i marts 2023.

(34)

   EU's humanitære bistand og EU-civilbeskyttelsesmekanismen står i spidsen for EU's reaktion på ekstreme vejrforhold og deres humanitære konsekvenser. En del af EU's humanitære budget (1,7 mia. EUR for 2023) er afsat til at imødekomme de humanitære behov, der opstår som følge af klimaskabte katastrofer, hvis hyppighed, varighed og omfang stiger som følge af klimaændringerne.

(35)

   En del af EU's humanitære budget (1,7 mia. EUR for 2023) er afsat til at imødekomme de humanitære behov, der opstår som følge af klimaskabte katastrofer, hvis hyppighed, varighed og omfang stiger som følge af klimaændringerne. Den europæiske humanitære beredskabskapacitet blev oprettet i 2022 for at støtte EU's reaktion på kriser, herunder klimaskabte katastrofer.

(36)

   Som skitseret i EU Concept on Effective CIVMIL Coordination in Support of Humanitarian Assistance and Disaster Relief .

(37)

   ST 9588 2023 INIT, 22. maj 2023.

(38)

   Se også link til EU's uddannelsesplatform for klima og sikkerhed, der er beskrevet som en ny foranstaltning i kapitel 3 i denne fælles meddelelse.

(39)

   FSFP's mandater omfatter konfliktforebyggelse og fredsbevarelse, krisestyring, fælles nedrustningsoperationer og militære rådgivnings- og bistandsopgaver samt humanitære opgaver og opgaver i forbindelse med redning og stabilisering efter konflikter.

(40)

   Jf. kapitel 1 i denne fælles meddelelse.

(41)

   For eksempel undersøger De Forenede Nationers bistandsmission i Somalia (UNSOM) i øjeblikket beskyttelse af vandressourcer gennem fredsbevarende styrker for at sikre adgang til nødforsyning og bæredygtige vandforsyninger og undgå, at terrororganisationen Al-Shabaab opnår kontrol.

(42)

   Gennemførelsesbestemmelserne for den europæiske fredsfacilitet omfatter klima- og miljøpræstationer som et kriterium for udbudsprocedurer under dens bistandsforanstaltninger.

(43)

     Se også arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om fordrivelse og migration i forbindelse med katastrofer, klimaændringer og miljøforringelse.

(44)

   Jf. Mini-concept on possible civilian CSDP support to fight environmental crime and to reduce the host State's internal security forces' environmental footprint, EEAS(2022) 2086, december 2022.

(45)

   Dok. JOIN/2023/8, 10. marts 2023.

(46)

    https://eda.europa.eu/what-we-do/eu-policies/symbiosis .

(47)

  https://eda.europa.eu/docs/default-source/eda-factsheets/2019-06-07-factsheet-energy-defence (nye data offentliggøres i de kommende dage).

(48)

De kommende EDA-data viser effektivitetsgevinster på ca. 33 % i perioden 2016-2020.

(49)

Se også den fælles meddelelse om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem (JOIN(2022) 24 final af 18.5.2022).

(50)

Netværket, som ledes i fællesskab af EU-Udenrigstjenesten og EDA, har udviklet og vedtaget en vejledende model, som medlemsstaterne skal anvende til deres udvikling af nationale strategier til forberedelse af de væbnede styrker på klimaændringer.

(51)

   Dok. JOIN(2022) 48 final, 10. november 2022.

(52)

   Dette er i overensstemmelse med TEN-T-politikken, som har til formål at reducere transportsektorens CO2-fodaftryk og virkningerne af klimaændringer, mens den nye forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer fastsætter obligatoriske mål for etablering af infrastruktur til elektrisk opladning og brintpåfyldning.

(53)

   Tavares da Costa, R., Krausmann, E., Hadjisavvas, C., Impacts of climate change on defence-related critical energy infrastructure, 2023, doi:10.2760/03454.

(54)

   Initiativ, der finansieres af Kommissionen og gennemføres af EDA, og som forfølger projektidéer baseret på cirkularitetsprincipper inden for kritiske råstoffer, additiv fremstilling, materialer til tekstiler, miljøvenligt design, grønne indkøb, SCIP-database i henhold til affaldsrammedirektivet, data, EMAS-anvendelse i militære intervaller og forvaltning af reservedele. En særlig projektkreds omhandler relevante råstoffer af kritisk betydning for EU's forsvar, såsom titan, wolfram og antimon, herunder for at fremme deres cirkularitet i forskellige dele af forsyningskæden.

(55)

    https://eda.europa.eu/what-we-do/eu-policies/symbiosis .

(56)

   Dette omfatter et nyt E+ZERO-projekt, der har til formål at foreslå og demonstrere en hurtigt deployerbar modulær lejr med en positiv energibalance, avancerede vandforvaltnings- og rensningsteknologier og uden drivhusgasemissioner.

(57)

    https://www.pesco.europa.eu/project/energy-operational-function/ .

(58)

   EU åbnede EU's energiplatform for de nabolande, der er hårdest ramt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, for i fællesskab at løse deres energisikkerhedsproblemer.

(59)

   EU's eksterne engagement på energiområdet i en verden i forandring (JOIN(2022) 23), som blev offentliggjort sammen med REPowerEU-planen den 18. maj 2022, har til formål at reducere verdens samlede energiefterspørgsel, fremme den internationale udvikling af vedvarende energi og sikre fair konkurrence om ressourcer mere globalt.

(60)

   Jf. Det Europæiske Råd konklusioner af 23. marts 2023: "Det Europæiske Råd hilser FN's vandkonference 2023 og dens vandhandlingsdagsorden velkommen. Det anerkender behovet for en større indsats på EU-plan og globalt plan på vandområdet og understreger betydningen af en strategisk EU-tilgang til vandsikkerhed."

(61)

     EU er fortsat engageret i den tidligere vedtagne internationale holdning i henhold til afgørelse X/30 om konventionen om den biologiske mangfoldighed.

(62)

   EU gennemfører en militær uddannelsesmission (EUTM Somalia) og en civil maritim kapacitetsopbygningsmission (EUCAP Somalia), og FN gennemfører en hjælpemission (UNSOM).

(63)

   EU tilrettelægger klima- og miljødialoger og regionale og bilaterale samarbejdsaktiviteter, herunder dialoger på højt plan om klimaændringer og miljø med Canada, Indien, Japan, Sydkorea, USA og andre, og søger grønne alliancer med partnere, der har vist engagement i det højeste ambitionsniveau. EU tilrettelægger også politiske og sikkerhedsmæssige dialoger med bilaterale partnere og vil fortsat integrere klimaændrings- og miljøhensyn i disse drøftelser på grundlag af gode erfaringer fra sådanne dialoger med USA, Canada, Det Forenede Kongerige og Rwanda.

(64)

      https://www.consilium.europa.eu/media/54412/final_declaration-en.pdf .

(65)

    https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/01/10/eu-nato-joint-declaration-10-january-2023/ .