EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.5.2023

COM(2023) 624 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Sloveniens nationale reformprogram for 2023 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2023

{SWD(2023) 624 final}

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Sloveniens nationale reformprogram for 2023 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2023

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 2 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 3 , som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Slovenien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Sloveniens udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 16. maj 2023, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 13. marts 2023.

(3)Selv om EU's økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. EU står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge EU's konkurrenceevne og produktivitet.

(4)Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder" 4 for at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge EU's produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå EU's ambitiøse klimamål, samt at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Planen er baseret på fire søjler, nemlig forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen også meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 5 , der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter med henblik på aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på EU's og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)REPowerEU-forordningen 6 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. De vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024. Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning 7 . Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde. Medlemsstaterne blev opfordret til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i langt højere grad end tidligere målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen foreslog, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres og formuleres på grundlag af de primære nettoudgifter som foreslået i dens meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU 8 . Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat bør beskytte nationalt finansierede investeringer og sørge for at anvende midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i EU. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. Forslagene skal give medlemsstaterne mere kontrol over tilrettelæggelsen af deres mellemfristede planer, samtidig med at der indføres en strengere håndhævelsesordning til at sikre, at medlemsstaterne opfylder tilsagnene i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Det er hensigten, at lovgivningsarbejdet afsluttes i 2023.

(9)Den 30. april 2021 indgav Slovenien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 28. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Sloveniens genopretnings- og resiliensplan 9 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Slovenien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)Den 14. april 2023 forelagde Slovenien sit nationale reformprogram 2023 og den 26. april 2023 sit stabilitetsprogram 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Sloveniens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2023 for Slovenien 10 . Heri foretages der en vurdering af Sloveniens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Sloveniens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Sloveniens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

(12)Ifølge data, som er valideret af Eurostat 11 , faldt Sloveniens offentlige underskud fra 4,6 % af BNP i 2021 til 3,0 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 74,5 % af BNP ved udgangen af 2021 til 69,9 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 12 . I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Slovenien, eftersom landets offentlige underskud forventes at overstige 3 % af BNP i 2023. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 13 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen erklærede til gengæld, at den ville foreslå Rådet at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2024 på grundlag af de endelige data for 2023. Slovenien bør tage hensyn til dette i gennemførelsen af sit budget for 2023 og i udarbejdelsen af udkastet til budgetplan for 2024.

(13)Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede de indtægtsreducerende foranstaltninger en midlertidig nedsættelse af momsen på elektricitet, gas, fjernvarme og brænde og af punktafgifter på brændsel, gas og elektricitet og midlertidigt lavere CO2-afgift på brændsel, mens de udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede et øget børnetilskud i to måneder, energitilskud til socialt sårbare personer og subsidier til virksomheder baseret på betalte priser sammenlignet med 2021. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til at udgøre 1,0 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetudgifterne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger ved midlertidige covid-19-nødforanstaltninger til 1,0 % af BNP i 2022 fra 4,1 % i 2021.

(14)Den 18. juni 2021 henstillede Rådet 14 , at Slovenien i 2022 fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(15)Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 15 i 2022 understøttende, nemlig -1,2 % af BNP, som henstillet af Rådet. Som henstillet af Rådet fortsatte Slovenien med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler udgjorde 0,7 % af BNP i 2022 (0,8 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer udgjorde et ekspansivt bidrag på 0,7 procentpoint af BNP til den finanspolitiske kurs 16 . Slovenien bevarede derfor de nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig indebar væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et ekspansivt bidrag på 0,4 procentpoint til den finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af de finanspolitiske foranstaltninger til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af energiprisstigningerne (en yderligere nettobudgetomkostning på 1,0 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Slovenien holdt derfor i tilstrækkelig grad væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(16)Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, er forsigtigt i 2023 og realistisk derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1,8 % i 2023 og 2,5 % i 2024. Til sammenligning forventes der i Kommissionens forårsprognose 2023 en lavere realvækst i BNP på 1,2 % i 2023 og 2,2 % i 2024, hvilket primært tilskrives netteoekportens lavere bidrag til væksten.

(17)Ifølge stabilitetsprogrammet 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil stige til 4,1 % af BNP i 2023. Stigningen i 2023 afspejler hovedsagelig højere offentlige investeringer som følge af afslutningen af absorptionsperioden for den foregående flerårige finansielle ramme 2014-2020 og høje subsidier. Ifølge programmet forventes den offentlige gældskvote at falde fra 69,9 % ved udgangen af 2022 til 68,9 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 3,7 % af BNP for 2023. Dette er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet, hovedsagelig på grund af lavere offentlige investeringer på grund af begrænset absorptionskapacitet og lavere absorption af energirelaterede subsidier/foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at udgøre 69,1 % ved udgangen af 2023.

(18)I 2023 forventes den offentlige saldo fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er videreført fra 2022 (navnlig: midlertidig nedsættelse af momsen på elektricitet, gas, fjernvarme og brænde og af punktafgifter på brændsel, gas og elektricitet og midlertidigt lavere CO2-afgift på brændsel) og nye foranstaltninger såsom en ny og større ordning for subsidier til virksomheder baseret på betalte priser sammenlignet med 2021 og kompensation til el- og naturgasdistributører, der forsyner kunder (f.eks. husholdninger eller SMV'er), hvis el- og naturgaspriser er underlagt de prislofter, der er fastsat af regeringen. Nettobudgetomkostningerne til støtteforanstaltningerne forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at udgøre 0,9 % af BNP i 2023 17 . De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være målrettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder, og mange af dem fastholder ikke fuldt ud prissignalet med henblik på at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås det i Kommissionens forårsprognose 2023, at de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om den finanspolitiske henstilling for 2023 efterleves, udgør 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,6 % af BNP i 2022). Endelig forventes der i 2023 en forbedring af den offentlige saldo på 1,0 % af BNP som følge af udfasningen af de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger.

(19)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet 18 , at Slovenien skulle træffe foranstaltninger til at sikre, at væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs 19 , under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Slovenien skulle være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet, at Slovenien øger de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(20)I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv (-1,2 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette sker, efter at finanspolitikken i 2022 fulgte en ekspansiv kurs (-1,2 % af BNP). I 2023 forventes det, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) indebærer et ekspansivt bidrag på 0,3 % af BNP til den finanspolitiske kurs. Dette omfatter de reducerede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,5 % af BNP. Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter skyldes derfor ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til flygtninge fra Ukraine. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldes højere subsidier og en stigning i lønudgifterne i den offentlige sektor. Samlet set er den fremskrevne vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler beløb sig til 1,6 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer ydede et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint 20 . Det er Sloveniens plan at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, samtidig med at det forventer at fastholde nationalt finansierede investeringer. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer med henblik på den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed, som f.eks. jernbaneinfrastruktur, forebyggelse af oversvømmelser, sundhed, forskning og innovation, som finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(21)Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det offentlige underskud at falde til 2,8 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig lavere subsidier efter en tilbagetrækning af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske virkninger af stigningen i energipriserne og lavere offentlige investeringer, efter at absorptionen af EU-midler fra den foregående flerårige finansielle ramme udløber i 2023. Ifølge programmet forventes den offentlige gældskvote at falde til 66,5 % i slutningen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at udgøre 2,9 % af BNP i 2024. Dette er højere end det underskud, der forventes i programmet, hovedsagelig på grund af højere aflønning af ansatte og sociale ydelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes en lignende offentlig gældskvote på 66,6 % ved udgangen af 2024.

(22)Ifølge stabilitetsprogrammet skal alle energistøtteforanstaltningerne udfases i 2024. Kommissionen går også ud fra, at energistøtteforanstaltninger udfases helt i 2024. Dette bygger på antagelsen om, at der ikke sker nye energiprisstigninger.

(23)Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede målsætning med 0,5 % af BNP som benchmark 21 . Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed 22 og behovet for at nedbringe underskuddet til under referenceværdien på 3 % af BNP vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig. For at sikre en sådan forbedring bør væksten i nationalt finansierede primære nettoudgifter 23 i 2024 ikke overstige 5,5 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 0,9 % af BNP i 2023) udfases, dog afhængigt af markedsudviklingen og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at reducere det offentlige underskud. På grundlag af Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter, der ligger under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter i 2023 herudover ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Hvis dette bekræftes, vil en lavere vækst i de primære nettoudgifter i 2024 være hensigtsmæssig.

(24)Ved en uændret politik forventes det i Kommissionens forårsprognose 2023, at de nationalt finansierede primære nettoudgifter vil stige med 3,0 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate.

(25)Ifølge programmet forventes de offentlige investeringer at falde fra 6,4 % af BNP i 2023 til 5,5 % af BNP i 2024. De lavere investeringer afspejler lavere nationalt finansierede investeringer og overordnede EU-finansierede investeringer, men dog højere investeringer via genopretnings- og resiliensfaciliteten. I programmet henvises til reformer og investeringer, som forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Dette omfatter investeringer i jernbaneinfrastruktur, sundhed, forskning og innovation og elementer af den grønne og digitale omstilling, der også er en del af genopretnings- og resiliensplanen.

(26)I stabilitetsprogrammet udstikkes en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge programmet forventes det offentlige underskud at falde til 2,2 % af BNP i 2025 og til 1,3 % i 2026. Det offentlige underskud ventes derfor at forblive under 3 % af BNP fra 2024 og frem til programhorisontes afslutning. Ifølge programmet ventes den offentlige gældskvote at falde fra 66,5 % ved udgangen af 2024 til 63,5 % ved udgangen af 2026.

(27)Udgifterne til sundhedspleje forventes at stige med 1,5 procentpoint af BNP mellem 2019 og 2070, og udgifterne til langtidspleje vil blive fordoblet i 2055. Slovenien står over for store risici for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt som følge af udgifter i forbindelse med befolkningens aldring. Landet har i de seneste år iværksat omfattende reformer inden for sundhedspleje og langtidspleje. Gennemførelsen af reformen af langtidsplejen er imidlertid blevet forsinket, og finansieringen heraf på mellemlang og lang sigt er stadig ikke sikret. Planlægningen af sundhedsreformen tyder også på, at den vil blive gennemført i flere trin med fokus på adgang til tjenester af høj kvalitet og forbedring af sociale rettigheder og inklusion. Selv om dette vil lægge yderligere pres på de offentlige finanser, vil det være afgørende for Slovenien at foreslå en række foranstaltninger for at etablere et stabilt indtægtsgrundlag og ikke underminere budgetsaldoen på mellemlang og lang sigt.

(28)Med ændringerne af loven om personlig indkomstskat fra december 2022 blev de fleste af de tidligere ændringer, der blev godkendt i marts 2022, og som havde til formål at reducere beskatningen af arbejde, ændret, og som ville have ført til en negativ budgetvirkning på op til 1,3 % af BNP i 2025. Sammenlignet med EU's samlede tal er Sloveniens skatteindtægter som andel af BNP en smule lavere, og nogle relativt vækstfremmende skatter er underudnyttede. Slovenien er stærkt afhængig af beskatning af arbejde: andelen af skat på arbejde i forhold til de samlede skatteindtægter ligger over EU-aggregatet. De løbende skatter på fast ejendom er relativt lave i Slovenien (0,5 % af BNP i forhold til EU-gennemsnittet på 1,1 % af BNP). En vækstfremmende og grøn skattereform kan støtte finanspolitisk konsolidering og bæredygtig vækst på længere sigt. En sådan skattereform kan lette et skift væk fra beskatning af arbejde gennem en højere andel af løbende ejendomsskatter og støtte skabelsen af arbejdspladser i nettonulalderen og i andre industrier med højere værditilvækst. Lavere skatter på arbejde vil også stimulere udbuddet af arbejdskraft, herunder fra faglærte og udenlandske arbejdstagere.

(29)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Slovenien er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan, men der er risiko for forsinkelser. Slovenien indgav én betalingsanmodning, hvilket svarer til 12 milepæle og mål i planen og har resulteret i en samlet udbetaling på ca. 49,6 mio. EUR. For at gøre hurtigere fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen i det nuværende udfordrende miljø er det nødvendigt at styrke Sloveniens forvaltningsstruktur og administrative kapacitet samt sikre, at de nødvendige beslutninger træffes uden forsinkelser. Dette vedrører navnlig strukturreformerne inden for sundhedspleje, langtidspleje, pensioner og beskatning. Tillægget til genopretnings- og resiliensplanen og det supplerende kapitel om REPowerEU bør fastsætte en realistisk tidsplan for de resterende betalingsanmodninger og bør indgives hurtigt for at undgå yderligere forsinkelser eller forstyrrelser i gennemførelsen af planen. En hurtig medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Sloveniens strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og effektivt at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over planen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(30)Kommissionen godkendte alle Sloveniens programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Slovenien.

(31)Slovenien var reelt afhængig af Rusland som den eneste naturgasleverandør til landet, før Rusland invaderede Ukraine. Fra 2023 var Slovenien imidlertid i stand til at sikre ca. en tredjedel af sin naturgasforsyning gennem import fra Algeriet. Gas spiller stadig en vigtig rolle i Sloveniens energimiks (12 %) og er en vigtig energikilde for industrien, samtidig med at den giver fleksibilitet i energisektoren. Dekarbonisering af industrien og energisektoren bør derfor fremmes gennem fremskyndet udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitetsforanstaltninger. Slovenien fastsatte i sin nationale energi- og klimaplan et mål på 27 % som sit bidrag til EU's 2030-mål for vedvarende energi. Dette er betydeligt lavere end andelen af vedvarende energi på 37 % i 2030 baseret på bilag II til forordning (EU) 2018/1999 24 . Slovenien nåede sin andel af energi fra vedvarende energikilder i 2021 i det udvidede endelige energiforbrug (25 %) ved at anvende Unionens mekanisme for grænseoverskridende samarbejde i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 25 (gennem statistiske overførsler). Godkendelsesprocedurerne for anlæg til vedvarende energi i netnettet er fortsat en flaskehals, hovedsagelig på grund af de komplekse og langvarige miljøprocedurer, navnlig for vindmølleanlæg, hvor procedurerne kan vare op til flere år. Slovenien vil skulle styrke sit mål for vedvarende energi væsentligt i sin ajourførte nationale energi- og klimaplan for at afspejle EU's mere ambitiøse klima- og energimål i Fit for 55-pakken og REPowerEU-planen. Sloveniens forbrug af naturgas er faldet med 14 % i perioden mellem august 2022 og marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger et lille stykke under reduktionsmålet på 15 %. Slovenien kan øge bestræbelserne på midlertidigt at reducere gasefterspørgslen indtil den 31. marts 2024 26 .

(32)Den slovenske genopretnings- og resiliensplan omfatter allerede væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at: i) øge andelen af vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug, ii) lette adgangen til og integrationen i elnettet for anlæg til produktion af vedvarende energikilder, iii) forbedre energieffektiviteten og renoveringen af offentlige bygninger og iv) gøre det muligt at etablere en infrastruktur for alternative brændstoffer. Selv om foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen er et vigtigt skridt i diversificeringen væk fra fossile brændstoffer, kan der gøres en større indsats for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi i alle sektorer. Dette kunne omfatte udpegelse af prioriterede områder for anlæg til vedvarende energi, yderligere forenkling og afkortning af tilladelsesprocedurerne og styrkelse af nettet og forbedring af den overordnede netforvaltning (for at muliggøre tilslutning af flere anlæg til vedvarende energi, navnlig på lav- og mellemspændingsniveauer). Yderligere fokus på nulemissionstransport og -infrastruktur vil bidrage yderligere til at reducere drivhusgasemissionerne og afhængigheden af fossile brændstoffer.

(33)Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af grønne teknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud skal disse foranstaltninger være tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. En styrkelse af undervisningen inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik kan styrke uddannelsessystemets kapacitet til med succes at udstyre de lærende med kompetencer til den grønne og den digitale omstilling. I 2022 var der mangel på arbejdskraft i Slovenien til 66 jobtyper, som vedrører den grønne omstilling og kræver særlige færdigheder eller viden. Andelen af ledige stillinger steg på tværs af nøglesektorer såsom bygge- og anlægssektoren (fra 3,5 % i 2015 til 7,0 % i 2022) og fremstillingsindustrien (fra 1,2 % i 2015 til 2,6 % i 2022), idet begge sektorer lå over EU-gennemsnittet på henholdsvis 4,0 % og 2,3 % i 2022.

(34)Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet 2023, og dets holdning 27 afspejles i henstilling 1 nedenfor.

(35)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til i) at bevare gældsbæredygtigheden og afholde sig fra bredt funderet støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, bedre at målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, og at overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes, ii) at opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling, iii) at støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, yderligere at forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, iv) at forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt til v) at bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Slovenien bidrager henstilling 1, 2 og 3 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling vedrørende euroområdet. 

HENSTILLER, at Slovenien i 2023 og 2024 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.neddrosle de energistøtteforanstaltninger, der gælder, inden udgangen af 2023 og bruge de dertil hørende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud; dersom nye stigninger i energipriserne nødvendiggør støtteforanstaltninger, sikre, at disse er målrettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er økonomisk overkommelige og opretholder incitamenterne til energibesparelser

føre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter i 2024 til højst 5,5 %

opretholde nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv absorption af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, især for at fremme den grønne og den digitale omstilling

i perioden efter 2024 fortsat følge en mellemsigtet finanspolitisk strategi med gradvis og holdbar konsolidering kombineret med investeringer og reformer, der skaber større bæredygtig vækst, for at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt

sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i sundheds- og langtidsplejesystemerne; afbalancere skatteindtægter i retning af mere vækstfremmende og bæredygtige kilder

2.sikre en effektiv forvaltning og styrke den administrative kapacitet for få gennemført genopretnings- og resiliensplanen hurtigt og gnidningsløst; hurtigt færdiggøre REPowerEU-kapitlet, således at gennemførelsen kan påbegyndes snarest; fortsætte den hurtige gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken, idet der sikres komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen 

3.fortsætte bestræbelserne på at diversificere gasimporten og mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, navnlig ved yderligere at forenkle og afkorte godkendelsesprocedurerne og styrke elnettet samt forbedre forvaltningen heraf, herunder gennem digitalisering; øge gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, navnlig i byggesektoren, fremme elektrificeringen af transportsektoren og intensivere den politiske indsats med henblik på at tilvejebringe og erhverve de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(3)    COM(2022) 780 final.

(4)    COM(2023) 62 final.

(5)    COM(2023) 168 final.

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).

(7)    COM(2023) 141 final.

(8)    COM(2022) 583 final.

(9)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 28. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Sloveniens genopretnings- og resiliensplan (ST 10612/2021, ST 10612/2021 ADD 1).

(10)    SWD(2023) 624 final.

(11)    Eurostats Euroindikatorer 47/2023 af 21.4.2023.

(12)    COM(2023) 631 final, 24.5.2023.

(13)    COM(2023) 141 final, 8.3.2023.

(14)    Rådets henstilling af 18. juni 2021 med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2021 (EUT C 304 af 29.7.2021, s. 116).

(15)    Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt, idet der ses bort fra kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19, mens udgifter finansieret af ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages. Yderligere oplysninger findes i tekstboks 1 i de finanspolitiske statistiske tabeller.

(16)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter udgjorde et ekspansivt bidrag på 0,2 procentpoint af BNP.

(17)    Tallet angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved foranstaltningerne, inkl. løbende indtægter og udgifter samt – hvis det er relevant – investeringsforanstaltninger.

(18)    Rådets henstilling af 12. juli 2022 om Sloveniens nationale reformprogram og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2022 (EUT C 334 af 1.9.2022, s. 197). 

(19)    Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 anslås Sloveniens potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år), som anvendes til at bestemme den finanspolitiske kurs, nominelt at være på 10,1 %.

(20)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et neutralt bidrag på 0,0 procentpoint af BNP.

(21)    Jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, hvori der også er krav om en tilpasning på mere end 0,5 % af BNP for medlemsstater med en offentlig gæld på over 60 % af BNP eller med mere udtalte risici for gældsholdbarheden.

(22)    Kommissionen skønnede, at Slovenien ville skulle opnå en gennemsnitlig årlig stigning i den strukturelle primære saldo som en andel af BNP på 0,45 procentpoint for at opnå en realistisk gældsreduktion eller sikre, at den offentlige gæld forbliver på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Dette skøn byggede på Kommissionens efterårsprognose 2022. Udgangspunktet for dette skøn var det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld for 2024, som forudsatte, at energistøtteforanstaltningerne ville blive afviklet i 2024.

(23)    Ved primære nettoudgifter forstås nationale finansierede udgifter eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og renteudgifter samt konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter.

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(26)    Rådets forordning (EU) 2022/1369 og Rådets forordning (EU) 2023/706.

(27)    I henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.