Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2022/C 473/08)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Beaujolais«

PDO-FR-A0934-AM02

Meddelelsesdato: 28.9.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Supplerende geografiske betegnelser og benævnelser

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit II, punkt 4, udgår ordene »eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer«. Denne ændring, der består i at fjerne muligheden for at producere vin med både benævnelsen »primeur« eller »nouveau« og navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, sker for at etablere identiteten for »Beaujolais«-vine, der følges af navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, som »gemmevine«.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

2.   Geografisk område

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IV, punkt 1, litra a), b) og c), erstattes ordet »sker« med ordene »finder sted«, og ordene »i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021« tilføjes efter »kommuner«.

Denne redaktionelle ændring gør det muligt at fastlægge det geografiske område med henvisning til 2021-udgaven af INSEE's officielle geografiske kode og således at skabe retssikkerhed for afgrænsningen af det geografiske område.

Listen over de kommuner, der udgør det geografiske område, og deres navne er blevet ajourført uden ændringer af det geografiske områdes perimeter for at tage hensyn til de administrative ændringer, der er foretaget i den officielle geografiske kode.

Denne ændring berører punkt 6 i enhedsdokumentet.

Der tilføjes ligeledes en sætning i afsnit IV, punkt 1, for at informere om, at kortmateriale for det geografiske område er tilgængeligt på INAO's websted.

3.   Område i umiddelbar nærhed

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IV, punkt 3, litra a), tilføjes ordene »i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021« efter »kommuner«.

Denne redaktionelle ændring gør det muligt at fastlægge området i umiddelbar nærhed med henvisning til 2021-udgaven af INSEE's officielle geografiske kode.

Med tilføjelsen af denne henvisning skabes der retssikkerhed for afgrænsningen af området i umiddelbar nærhed.

Listen over de kommuner, der udgør området i umiddelbar nærhed, og deres navne er blevet ajourført uden ændringer af perimeteren for at tage hensyn til foretagne administrative ændringer.

Denne ændring berører punktet »Andre vigtige betingelser« i enhedsdokumentet.

4.   Regler for opbinding og løvværkets højde

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit VI, punkt 1, litra c), udgår ordene »au minimum est également« fra bestemmelsen om løvværkets højde for vinstokke uden espalier vedrørende produktionen af rødvine og rosévine. Der er tale om en rettelse af en redaktionel fejl i den gældende produktspecifikation.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

5.   Særlige bestemmelser om transport af høsten

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit VII, punkt 1, litra b), udgår bestemmelsen om, hvor højt de høstede druer må stå i de beholdere, der anvendes til transport fra parcellen til vinfremstillingsanlægget i forbindelse med mekanisk høst af druer til rødvine og rosévine.

Denne metode er nu indført af alle producenter og behøver ikke længere anses for at være en produktionsbestemmelse.

Denne ændring berører punktet »Særlige ønologiske fremgangsmåder« i enhedsdokumentet.

6.   Vine, der kan få benævnelsen »primeur« eller »nouveau«

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit VIII, punkt 1, tilføjes bestemmelsen om den mængde vin, der kan få benævnelsen »primeur« eller »nouveau«, som før var angivet i kapitel I, afsnit IX, punkt 2, litra a). Da denne bestemmelse angår en produktionsmængde, skal den nemlig fremgå af punktet om udbytte.

Af hensyn til identiteten som »gemmevine« tilføjes en specifik koefficient for vine med betegnelsen »Beaujolais« med benævnelsen »Villages« vedrørende beregningen af den nævnte produktionsmængde, som er mindre end for vine uden benævnelse.

Det præciseres ligeledes, på hvilket areal af bedriften disse koefficienter kan finde anvendelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

7.   Temperaturstyring

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IX, punkt 1, litra f), udgår den specifikke bestemmelse om vinfremstillingsanlæggets kapacitet til druer, der er høstet mekanisk. I dag er vinkældrene nemlig korrekt udstyret, og producenterne af betegnelsen anser den generelle bestemmelse for tilstrækkelig.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

8.   Bestemmelser pr. type produkt

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IX, punkt 2, litra a), udgår bestemmelsen om den mængde vin, der kan få benævnelsen »primeur« eller »nouveau«.

Der tilføjes også et litra c) om startdatoen for cirkulation mellem godkendte oplagshavere af vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«. Opretholdelsen af denne dato (38. dag før den 3. torsdag i november i høståret) er nemlig nødvendig for at bevare vinenes kvalitet, idet der i forbindelse med for tidlig transport er risiko for, at vine, der ikke er færdige, ændrer sig undervejs.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

9.   Bestemmelser om emballagen

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IX, punkt 3, litra a), rettes fristen for opbevaring af rapporter over analyser foretaget før emballeringen af vinene fra 6 måneder til 1 år for bl.a. at lette kontrollen hos de erhvervsdrivende.

I punkt 3, litra b), forlænges fristen for emballering af vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« fra den 1. til den 31. december i høståret for at begrænse det antal producenter, der eventuelt giver afkald på benævnelsen »primeur« eller »nouveau«. Et sådant afkald medfører, at vine, der er fremstillet med primeur-vines egenskaber, markedsføres uden denne benævnelse på etiketten.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

10.   Cirkulation mellem godkendte oplagshavere

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit IX, punkt 5, udgår litra b) om datoen for cirkulation af vinene mellem godkendte oplagshavere.

Denne ændring sker samtidig med tilføjelsen af litra c) i punktet »Bestemmelser pr. type produkt« for vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«.

Overskriften i afsnit IX, punkt 5, ændres, idet ordene »cirkulation af produkterne og« udgår.

Overskriften i afsnit IX, punkt 5, litra a), udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer i produktspecifikationen.

11.   Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit X, punkt 1, litra a), ændres antal kommuner i det geografiske område for at tage hensyn til de administrative ændringer.

Denne ændring berører punktet »Tilknytning til det geografiske område« i enhedsdokumentet.

12.   Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit X, punkt 1, litra b), slettes 2008-data for sektoren og erstattes med 2018-data.

Denne ændring berører punktet »Tilknytning til det geografiske område« i enhedsdokumentet.

13.   Oplysninger om produkternes kvalitet og egenskaber

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit X, punkt 2, ændres den organoleptiske beskrivelse af produkterne for bl.a. at tage hensyn til bestemmelserne i EU-forordning 1308/2013.

Denne ændring berører punktet »Beskrivelse af vinen/vinene« i enhedsdokumentet.

14.   Overgangsforanstaltninger

I produktspecifikationens kapitel I, afsnit XI, udgår punkt 1 og litra b) i punkt 2. Overgangsforanstaltningerne er nu bortfaldet. Nummereringen af punkterne i afsnit XI ændres som følge af disse ændringer.

Punkt 2 (tidligere punkt 3) om overgangsforanstaltningerne for minimumsbeplantningstæthed ændres. Tilladelsen til delvis rydning af vinstokke, det var plantet pr. 28. november 2004, forlænges nemlig fra 2015 til 2031. Denne afvigelse vedrører fremover alle rødvine og rosévine og ikke kun dem, der har betegnelsen BOB »Beaujolais« uden benævnelse. En specifik erstatningskoefficient gælder for nyryddede vinstokke. Formålet er at fremskynde omstruktureringen af vinmarken i en vanskelig økonomisk sammenhæng, der ikke tillader nyplantning i stor skala, og lette mekaniseringen af vinmarken og således mindske anvendelsen af glyphosat.

Der tilføjes også en ny overgangsforanstaltning vedrørende vine med betegnelsen »Beaujolais« fulgt af navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, suppleret med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«. Produktspecifikationen tillader ikke længere sidstnævnte benævnelse, hvorfor der indføres en overgangsperiode for markedsføringen af disse vine til og med høsten i 2025 for at gøre det muligt for de erhvervsdrivende, der mindst siden høsten i 2018 har påberåbt sig denne benævnelse, at tilpasse deres udbud.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

15.   Erklæringsforpligtelser

I produktspecifikationens kapitel II, afsnit I, erstattes ordet »inspektion« med ordet »kontrol«, idet det faglige organ og forvaltningsorganet har besluttet at ændre kontrolmetoden.

I produktspecifikationens kapitel II, afsnit I, tilføjes en erklæring om produktion. Denne erklæring finder udelukkende anvendelse på vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« og vedrører arealer, produkttype (farver osv.) og mængder for disse vine. Formålet er inden høsten at kende de mængder vin, der vil kunne få benævnelsen primeur, for at finjustere beregningen af den koefficient, der gør det muligt at fastsætte de mængder vin, som kan fremstilles som »vin primeur«, og dermed begrænse de mængder af disse vine, som ikke kan markedsføres med denne benævnelse i mangel af efterspørgsel.

Denne erklæring kan ændres indtil den 15. august forud for høsten.

Nummereringen af punkterne i afsnit XI ændres som følge af denne tilføjelse.

Litra a) i punkt 2 (tidligere punkt 1) ændres for at præcisere de oplysninger, der kræves i påberåbelseserklæringen.

I punkt 3, 4, 6, 7 og 8 ændres bestemmelserne om fristerne for erklæringsforpligtelserne for at befordre kontrollen.

I punkt 3 præciseres det, at afhentning af produkterne først må finde sted, når resultatet af behandlingen af denne erklæring hos den godkendte kontrolinstans foreligger.

I punkt 4 tilføjes det, at den erhvervsdrivendes tilrådighedsstillelse af det register, der er omfattet af artikel D.645-18-II i den franske lov om landbrug og fiskeri (code rural et de la pêche maritime), svarer til at indgive erklæring om, at produktet er bragt i omsætning.

I punkt 5 er systemet for sammenfattende kvartalserklæringer, jf. punkt 4 og 7, fremover til rådighed uanset mængderne og det antal etaper, som de erhvervsdrivende udfører. Der tilføjes ligeledes en henvisning til erklæringen om tilbagetagelse (punkt 8). Det præciseres, at disse sammenfattende erklæringer skal sendes til kontrolinstansen senest 10 dage før udgangen af kvartalet.

I punkt 6 præciseres det, at afhentning af partier af uemballerede produkter beregnet til eksport først må finde sted, når resultatet af behandlingen af eksporterklæringen hos den godkendte kontrolinstans foreligger.

I punkt 8 præciseres de nærmere bestemmelser om erklæringen om tilbagetagelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

16.   Henvisninger til kontrolinstansen

I produktspecifikationens kapitel III, afsnit II, er kontrolinstansens adresse ajourført.

Det første afsnit ændres, og det andet udgår for at opfylde de nye redaktionelle regler.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

17.   Druesorter til vinfremstilling

De druesorter, der er angivet i produktspecifikationen, er blevet klassificeret i det oprindelige enhedsdokument (2011) i kategorien: druesorter til vinfremstilling, som fremgår af den liste, som OIV (den internationale vinorganisation) har opstillet.

I produktspecifikationen har der siden den første version været angivet primære sorter og sekundære sorter.

De er klassificeret som henholdsvis »Sorter« i dette enhedsdokument og »Sekundære sorter« i afsnittet »Supplerende betingelser«.

Denne ændring berører punkt 7 i enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Beaujolais

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Hvidvine med benævnelsen »Villages« eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Hvidvinene har en smuk glansfuld farve, en fyldig bouquet med aromaer af frugter med hvidt kød og citrusfrugter og en behagelig, velafbalanceret smag. Ligesom de hvide Villages-vine har de til tider et strejf af vanilje, hvis de har været på fad. De hvide Villages-vine har en gylden farve med en bred vifte af nuancer, en bouquet med noter af blomster og mineraler og en fyldig, velafbalanceret smag. Hvidvinene har et naturligt alkoholindhold på mindst 10,5 % vol. og har efter berigelsen et totalt alkoholindhold på højst 13 % vol. Hvidvine med benævnelsen »Villages« eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, har et naturligt alkoholindhold på mindst 11 % vol. og har efter berigelsen et totalt alkoholindhold på højst 13,5 % vol.

Indholdet af gæringsdygtigt sukker (i færdige vine klar til afsætning) er højst 3 g/l eller højst 4 g/l, hvis det totale syreindhold (H2SO4) er mindst 2,7 g/l.

Indholdet af flygtige syrer er højst 14,17 meq/l (i færdige vine klar til afsætning).

De øvrige analytiske egenskaber svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2.   Rødvine eller rosévine

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Rødvinene har en lys farve og er kendt for deres frugtagtige bouquet og for at være behagelige, frugtagtige og blomsteragtige vine, der kan drikkes, fra de er helt unge. Rosévinene har generelt en strålende farve, en frisk bouquet, aromaer af røde frugter, en fin, blød og læskende smag og drikkes unge. Vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«, der er forbeholdt rødvine og rosévine, har en glansfuld farve, der er mindre kraftig end en gemmevin, og de er friske og lækre med en aromatisk, frugtagtig og syrlig smag. De egner sig til at blive drukket hurtigt, dvs. 6-12 måneder efter fremstillingen. Rødvinene og rosévinene har et naturligt alkoholindhold på mindst 10 % vol. og har efter berigelsen et totalt alkoholindhold på højst 12,5 % vol.Indholdet af gæringsdygtigt sukker (i færdige vine klar til afsætning) er højst 3 g/l. Indholdet af flygtige syrer er højst 14,17 meq/l (i færdige vine klar til afsætning) eller højst 10,2 meq/l (i et uemballeret parti) for vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«. For vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« er det totale svovldioxidindhold højst 100 mg/l for rødvine og højst 150 mg/l for rosévine (i færdige vine klar til afsætning som omhandlet i artikel D. 645-18-I i den franske lov om landbrug og havfiskeri (code rural et de la pêche maritime)).

De øvrige analytiske egenskaber svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3.   Rødvine eller rosévine med benævnelsen »Villages« eller »Supérieur« eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Rødvine med benævnelsen »Villages« har en kraftigere farve, en frisk bouquet og en kraftig, struktureret og harmonisk smag. De kan gemmes i flere år. Rosévine med benævnelsen »Villages«, der er sjældnere og mere udsøgte, har en farve, der ligger mellem pomelo og fersken, aromaer af syrlige røde frugter og en fyldig, sprød og forfriskende smag.

Rødvine og rosévine med benævnelsen »Villages«, »superier« eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, har et naturligt alkoholindhold på mindst 10,5 % vol. og har efter berigelsen et totalt alkoholindhold på højst 13 % vol.

Indholdet af gæringsdygtigt sukker (i færdige vine klar til afsætning) er højst 3 g/l.

Indholdet af flygtige syrer er højst 14,17 meq/l (i færdige vine klar til afsætning).

De øvrige analytiske egenskaber svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.    Særlige ønologiske fremgangsmåder

1.   

 

Særlig ønologisk fremgangsmåde

—	Anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker er tilladt for rødvine indtil en koncentrationsgrad på 10 %.

—	Til fremstilling af rosévine er anvendelsen af kul til ønologisk brug, alene eller i blandinger, forbudt.

—	For at bevare primeur-karakteren, som er egenarten i rødvine og rosévine, der kan få benævnelsen »primeur« eller »nouveau«, skal følgende overholdes:

—	Vinene fremstilles udelukkende af druer, der høstes samme år.

—	Gæringen varer højst 10 dage.

—	Efter berigelse er rødvinenes og rosévinenes totale alkoholindhold højst 12,50 % vol.

—	Efter berigelse er hvidvinenes totale alkoholindhold højst 13 % vol.

—	Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (code rural et de la pêche maritime).

2.   

 

Dyrkningspraksis

—	Beplantningstæthed

Beplantningstætheden er mindst 5 000 vinstokke pr. hektar.

På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter.

Såfremt beplantningstætheden på mindst 5 000 vinstokke pr. ha er overholdt, kan vinstokkene have en afstand mellem rækkerne på højst 3 meter til mekaniseringsformål.

3.   

 

Dyrkningspraksis

—	Regler for beskæring

Beskæringen skal være afsluttet den 15. maj

Vinstokkene beskæres i henhold til følgende bestemmelser:

Hvidvine

—	enten ved enkelt Guyotbeskæring med højst 8 skud på den lange stok og en gren med højst 2 skud

—	eller efter metoden »taille à queue du Mâconnais«, hvor hver vinstok har en lang stok med højst 12 skud og en gren med højst 2 skud.

Rødvine og rosévine

Med højst 10 skud pr. vinstok:

—	enten ved kort beskæring (gobelet-beskæring, beskæring i vifteform, enkelt eller dobbelt Royat-beskæring eller »charmet«-beskæring) med 3-5 grene, der hver har højst 2 skud. Med henblik på foryngelse kan hver vinstok også have en gren med højst 2 skud, som er beskåret på et sideskud af gammelt træ

—	eller ved enkelt Guyotbeskæring med højst 6 skud på den lange stok og en gren med højst 2 skud

—	eller med 2 grene, der hver har højst 3 skud.

Ved formbeskæringen eller i forbindelse med en ændring af beskæringsmetoden beskæres vinstokkene med højst 12 skud pr. vinstok.

—	Bestemmelser om mekanisk høst af parceller med druer til fremstilling af rødvine eller rosévine:

—	Beholderne skal være fremstillet af inaktivt materiale beregnet til fødevarer

—	Høst- og transportudstyret skal have et passende vandudløbs- eller beskyttelsessystem.

5.2.    Maksimale udbytter

1.	Hvidvine 75 hektoliter pr. hektar.

2.	Rødvine og rosévine 65 hektoliter pr. hektar.

3.	Rødvine med benævnelsen »supérieur« 63 hektoliter pr. hektar.

4.	Rødvine eller rosévine med benævnelsen »villages« eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer 63 hektoliter pr. hektar.

5.	Hvidvine med benævnelsen »villages« eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer 73 hektoliter pr. hektar.

6.   Afgrænset geografisk område

a)

Druehøsten, vinfremstillingen og forarbejdningen og lagringen af vinene finder sted i følgende kommuner i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021: — Departementet Rhône: Alix, Anse, L'Arbresle, Les Ardillats, Arnas, Bagnols, Beaujeu, Belleville-en-Beaujolais, Belmont-d’Azergues, Blacé, Le Breuil, Bully, Cercié, Chambost-Allières, Chamelet, Charentay, Charnay, Châtillon, Chazay-d’Azergues, Chénas, Chessy, Chiroubles, Cogny, Corcelles-en-Beaujolais, Denicé, Emeringes, Fleurie, Frontenas, Gleizé, Juliénas, Jullié, Lacenas, Lachassagne, Lancié, Lantignié, Légny, Létra, Limas, Lozanne, Lucenay, Marchampt, Marcy, Moiré, Montmelas-Saint-Sorlin, Morancé, Odenas, Le Perréon, Pommiers, Porte des Pierres Dorées, Quincié-en-Beaujolais, Régnié-Durette, Rivolet, Saint-Clément-sur-Valsonne, Saint-Cyr-le-Chatoux, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Saint-Etienne-des-Oullières, Saint-Etienne-la-Varenne, Saint-Georges-de-Reneins, Saint-Germain-Nuelles, Saint-Jean-des-Vignes, Saint-Julien, Saint-Just-d’Avray, Saint-Lager, Saint-Romain-de-Popey, Saint-Vérand, Sainte-Paule, Salles-Arbuissonnas-en-Beaujolais, Sarcey, Ternand, Theizé, Val d’Oingt, Vaux-en-Beaujolais, Vauxrenard, Vernay, Ville-sur-Jarnioux, Villié-Morgon og Vindry-sur-Turdine (kun den del, der svarer til området i de gamle kommuner Dareizé, Les Olmes og Saint-Loup) — Departementet Saône-et-Loire: Chaintré, Chânes, La Chapelle-de-Guinchay, Chasselas, Crêches-sur-Saône, Leynes, Pruzilly, Romanèche-Thorins, Saint-Amour-Bellevue, Saint-Symphorien-d’Ancelles og Saint-Vérand.

b)

For vine med benævnelsen »Villages« finder druehøsten, vinfremstillingen og forarbejdningen og lagringen af vinene sted i følgende kommuner i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021: — I departementet Rhône: Les Ardillats, Beaujeu, Blacé, Cercié, Charentay, Chénas, Chiroubles, Denicé, Emeringes, Fleurie, Juliénas, Jullié, Lancié, Lantignié, Marchampt, Montmelas-Saint-Sorlin, Odenas, Le Perréon, Quincié-en-Beaujolais, Régnié-Durette, Rivolet, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Saint-Etienne-des-Oullières, Saint-Etienne-la-Varenne, Saint-Julien, Saint-Lager, Salles-Arbuissonnas-en-Beaujolais, Vaux-en-Beaujolais, Vauxrenard og Villié-Morgon — I departementet Saône-et-Loire: Chânes, La Chapelle-de-Guinchay, Leynes, Pruzilly, Romanèche-Thorins, Saint-Amour-Bellevue, Saint-Symphorien-d’Ancelles og Saint-Vérand.

c)

Druehøsten, vinfremstillingen og forarbejdningen og lagringen af vine, der kan opnå den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Beaujolais« fulgt af navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, finder sted i følgende kommuner i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021: — I departementet Rhône: Les Ardillats, Beaujeu, Blacé, Cercié, Charentay, Denicé, Emeringes, Jullié, Lancié, Lantignié, Marchampt, Montmelas-Saint-Sorlin, Odenas, Le Perréon, Quincié-en-Beaujolais, Rivolet, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Saint-Etienne-des-Oullières, Saint-Etienne-la-Varenne, Saint-Julien, Saint-Lager, Salles-Arbuissonnas-en-Beaujolais, Vaux-en-Beaujolais og Vauxrenard — I departementet Saône-et-Loire: Chânes, La Chapelle-de-Guinchay, Leynes, Pruzilly, Romanèche-Thorins og Saint-Symphorien-d’Ancelles.

Kortmateriale, der gengiver det geografiske område, kan findes på hjemmesiden for Institut national de l'origine et de la qualité (INAO).

7.   Druesorter til vinfremstilling

Chardonnay B

Gamay N

8.   Tilknytning til det geografiske område

8.1.    Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område strækker sig langs den østlige grænse af Massif Central oven over Saônedalen midt i den region, der har lagt navn til vinen. Vindistriktet strækker sig over 55 km fra nord til syd mellem byerne Mâcon og Lyon og 15-20 km fra øst til vest mellem Saônesletten nord for tilløbet til Rhône og »Monts du Beaujolais« i en højde af 180-550 meter over havet.

Det geografiske område dækker således 77 kommuner i departementet Rhône og 11 kommuner i departementet Saône-et-Loire.

Det produktionsområde, der er defineret for benævnelsen »Villages«, er beliggende i den nordlige halvdel af det geografiske område i 30 kommuner i departementet Rhône og 8 kommuner i departementet Saône-et-Loire.

I vindyrkningsområdet Beaujolais sondres der mellem to brede typer af geologiske formationer.

I nord ligger de gamle formationer fra Palæozoikum og danner afrundede højderygge. Det er klipper, der stammer fra dannelsen af den hercyniske sokkel og består af granit, porfyr, skifer og vulkanske, ofte metamorfe bjergsedimenter. Når de forvitrer, bliver de til sandjorde eller lerholdige jorde, der reagerer surt.

I syd træder de nyere sedimentære formationer frem (Trias og Jura fra Mesozoikum). Her er der primært tale om kalkstensbjerge i form af aflange bjergkamme, der danner et mere varieret terræn end i nord. Jordbunden er generelt mere lerholdig og dybere.

Ved foden af skråningerne skjuler formationer fra kvartærtiden i form af gamle flodterrasser, kolluvier og alluvialkegler det gamle underlag.

Uanset formationerne i undergrunden vender skråningerne hovedsagelig mod øst og syd.

Regionen har et moderat kystklima med kontinentale påvirkninger (torden om sommeren og rimtåge om vinteren) og sydlige påvirkninger (varme somre og de største nedbørsmængder om efteråret og foråret).

Bjergene »Monts du Beaujolais« spiller en vigtig rolle, da de beskytter mod vestenvinden og dermed mindsker påvirkningen fra havet. Den føneffekt, som de skaber, tørrer havluften og mindsker skydannelsen og nedbørsmængden.

Den brede Saônedal spiller også en fremherskende rolle for det lokale klima, idet den kanaliserer luftmasserne sydfra, øger lysintensiteten og afbøder temperaturudsving.

8.2.    Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

»Vi skal tilbage til det 3. århundrede i vor tidsregning for at finde de første beviser for vindyrkning i Lyonregionen.« (P. Viala og V. Vermorel, 1902). Kejser Probus gav i 280 efter Kristi fødsel gallerne lov til at dyrke vin, især i Monts d'Or-bjergene nær Lyon.

I løbet af det 18. århundrede voksede handelen med vine fra Beaujolais i omfang og førte store forandringer med sig for vindistriktet. På den tid dannedes det landskab, som vi kender i dag (2009). Med byernes vækst, industrialiseringen og udviklingen i transportinfrastrukturen blev det 19. århundrede en overgangsperiode for vindyrkningen. I syd orienterede man produktionen mod lette og frugtagtige, læskende vine med henblik på at forsyne det nærliggende marked i Lyon. I nord orienterede man sig mod markederne i Mâcon og det nordlige Frankrig og satsede på mere koncentrerede vine, der kunne gemmes og transporteres.

I slutningen af 1920'erne så de første kooperativer dagens lys fulgt i 1950'erne af næste generation af vinproducenter, der bidrog til den generelle forbedring af vinenes kvalitet og udviklingen og rationaliseringen af vinfremstillingen i Beaujolais.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Beaujolais« blev anerkendt ved dekret af 12. september 1937. Producenterne i de nordlige kommuner, hvis kraftige gemmevine adskilte sig fra de lettere, frugtagtige vine fra syd, ønskede at skille sig ud og ansøgte om anerkendelse af en særlige kontrolleret oprindelsesbetegnelse. I 1943 bar deres henvendelser frugt i form af offentliggørelsen af en liste over 31 kommuner, der fik tilladelse til at knytte deres navn til navnet »Beaujolais«. Den 21. april 1950 blev de 31 kommuner samlet i en enhed konkretiseret ved tilføjelsen af benævnelsen »Villages«.

Beaujolais er den eneste vindyrkningsregion, hvor andelen af ny vin er så stor, især fordi druesorten Gamay N egner sig til fremstilling af primeur-vin. Allerede i det 19. århundrede købte nogle driftige småhandlende vin »direkte fra pressen«, tog den med sig med det samme og præsenterede allerede i de følgende uger »Beaujolais nouveau« for distributører, restauratører og caféejere i Paris og Lyon, Vinene gærede færdig undervejs, hvilket beskyttede dem mod enhver ændring.

Historien om »Beaujolais nouveau« er kendetegnet ved udviklingen i lovgivningen. Således ansøgte sammenslutningen Union Viticole du Beaujolais i 1951 om muligheden for at sælge vine »en primeur« før den 15. december, hvilket førte til, at der den 13. november 1951 blev trykt en administrativ notits om punktafgifter med angivelse af de betingelser, »hvorunder visse vine med en kontrolleret oprindelsesbetegnelse må afsættes allerede nu uden at afvente den generelle udlagring den 15. december i år«. Sådan kom fænomenet »Beaujolais nouveau« officielt til verden. Men først i 1985 blev det fastsat, at »Beaujolais nouveau« blev frigivet til forbrugermarkedet den tredje torsdag i november.

De markedsførte mængder voksede med lynets hast fra 1960'erne og nåede ca. 500 000 hektoliter midt i 1980'erne, dog uden nogensinde at overstige halvdelen af den samlede produktion i Beaujolais. For at gøre »primeur«-vinene klar hurtigt efter æble-mælkesyre-gæringen og give dem en frisk og behagelig, aromatisk og frugtagtig karakter prioriterer producenterne alt efter årgangen deres tidligste parceller, forkorter udblødningsperioden og udvælger de cuvéer, der bringer den sprøde karakter af druen og de særlige aromaer fra gæringen frem. Disse tekniske krav indebærer, at den enkelte bedrift kun afsætter en del af høsten til produktionen af »primeur«.

Vindistriktet producerer kun rødvine, rosévine og hvidvine. Rødvine og rosévine fremstilles primært af druesorten Gamay N. For at styre denne druesorts vækst beskæres vinstokkene kort og primært ved skudbeskæring efter »gobelet-metoden«.

Hvidvinene fremstilles alene af druesorten Chardonnay B.

For at bevare den frugtagtige karakter bedst muligt anvender producenterne som regel en vinfremstillingsmetode, som er typisk for Beaujolais, og som er inspireret af delvis kulstofudblødning.

Vindistriktet »Beaujolais« er kendetegnet ved parcellernes beskedne størrelse (0,3 hektar i gennemsnit), hvilket gør området til et mosaiklandskab af vinmarker. I 2018 omfattede den kontrollerede oprindelsesbetegnelse Beaujolais ca. 4 500 hektar med en produktion på 240 000 hektoliter, og vine med benævnelsen »Villages« eller navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, dækkede ca. 3 700 hektar med en årlig produktion på næsten 200 000 hektoliter fordelt på 1 900 producenter, 9 kooperativer og nogle få »vendangeoirs« (producentforhandlere).

8.3.    Årsagssammenhæng

»Beaujolais«, der strækker sig over ca. 50 km fra det sydlige Mâcon til Lyon by, er et originalt vindistrikt. I baglandet når terrænet op i 1 000 meters højde, mens vinmarkerne højst ligger 550 meter over havet. De optager i vidt omfang de østvendte skråninger, som har et tempereret klima med regelmæssig nedbør og masser af lys ligesom længere sydpå og i Rhônedalen. Den afskærmning, som »Monts du Beaujolais« danner mod vest, sikrer det geografiske område den mængde lys og nedbør, der særligt fremmer druernes modning, koncentration og sundhed.

Selv om det geografiske område virker ensartet, rummer det imidlertid en stor både geologisk og landskabsmæssig mangfoldighed. Denne mangfoldighed kommer til udtryk i paletten af vine. I nord på de sure jorde er de kraftige og mørke, mens de generelt er mere frugtagtige og lette i syd, hvor jorden primært er kalkholdig.

De afgrænsede parceller, hvor druerne høstes, ligger på mager og veldrænet jordbund på ler- og kalkholdige skråninger og granitskråninger. Terrænet og den brede åbning mod øst beskytter druerne mod morgenduggen, mens skråningernes højde beskytter vinmarkerne mod vinterens tåge, der hyppigt lægger sig tæt nede i Saônedalen.

De vinstokke, der er beregnet til produktion af vine med benævnelsen »Villages«, plantes kun på parceller med sur jord i den nordlige del af det geografiske område på underlag fra Palæozoikum eller de overgydninger fra kvartærtiden, som er opstået deraf.

Gennem generationer har mennesket lært at udnytte deres områdes særlige egenskaber og justeret deres metoder til fremstilling af vin på druesorten Gamay N. Takket være denne sorts særlige udtryk har vindistriktet »Beaujolais« skilt sig ud med en stærk orientering mod produktionen af vine, der skal drikkes unge. Disse nye vine er i sagens natur ungdommelige vine, der er rige på årets aromaer og lader ane, at de bliver kraftige og velafbalancerede ved hjælp af en måske lidt længere udblødning, men især en længere lagring. Vinfremstillingen af vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« er således rettet mod at fremme frugt, blødhed og friskhed. Gæringen af vine, der skal lagres, varer generelt længere for at udvikle aromatisk kompleksitet og tanninstruktur med henblik på en god ældningsevne.

De lerede jorde i det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Beaujolais« gør det muligt at fremstille farvestærke og bløde cuvéer. De parceller, der er beregnet til produktion af vine med benævnelsen »Villages«, som er tilplantet på sandede jorde dannet af krystallinsk klippe giver muligheden for at fremstille velafbalancerede, harmoniske vine med vedholdende aromaer.

Dette vindistrikt kunne længe før jernbanens tid sende en væsentlig del af sin produktion til Paris, selv om det ville have været let at afsætte den i Lyonområdet. Fra det 19. til det 20. århundrede nød »Beaujolais«-vinene godt af det afsæt, som deres positionering i Paris og Lyon gav dem, til at sikre sig udbredelse både i Frankrig og i resten af verden. »Beaujolais« præsenteres til tider som »Lyons tredje flod« efter Saône og Rhône som udtryk for sin popularitet. Allerede i det 19. århundrede fik producenter og forhandlere for vane at afsætte deres høst meget tidligt. I 1950'erne organiserede og fremmede de lokale handlende afsætningen af primeur-vine.

De mange vinudsalg og den helt nye vinrute gjorde det muligt at tiltrække forbrugerne og gøre dem opmærksomme på »Beaujolais« og områdets rigdomme.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, supplerende krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende vinfremstillingen og forarbejdningen og lagringen af vinene, omfatter følgende kommuners område i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021:

—

Departementet Côte-d'Or: Agencourt, Aloxe-Corton, Ancey, Arcenant, Argilly, Autricourt, Auxey-Duresses, Baubigny, Beaune, Belan-sur-Ource, Bévy, Bissey-la-Côte, Bligny-lès-Beaune, Boncourt-le-Bois, Bouix, Bouze-lès-Beaune, Brion-sur-Ource, Brochon, Cérilly, Chamboeuf, Chambolle-Musigny, Channay, Charrey-sur-Seine, Chassagne-Montrachet, Châtillon-sur-Seine, Chaumont-le-Bois, Chaux, Chenôve, Chevannes, Chorey-lès-Beaune, Collonges-lès-Bévy, Combertault, Comblanchien, Corcelles-les-Arts, Corcelles-les-Monts, Corgoloin, Cormot-Vauchignon, Corpeau, Couchey, Curley, Curtil-Vergy, Daix, Dijon, Ebaty, Echevronne, Epernay-sous-Gevrey, L'Etang-Vergy, Etrochey, Fixin, Flagey-Echézeaux, Flavignerot, Fleurey-sur-Ouche, Fussey, Gerland, Gevrey-Chambertin, Gilly-lès-Cîteaux, Gomméville, Grancey-sur-Ource, Griselles, Ladoix-Serrigny, Lantenay, Larrey, Levernois, Magny-lès-Villers, Mâlain, Marcenay, Marey-lès-Fussey, Marsannay-la-Côte, Massingy, Mavilly-Mandelot, Meloisey, Merceuil, Messanges, Meuilley, Meursanges, Meursault, Molesme, Montagny-lès-Beaune, Monthelie, Montliot-et-Courcelles, Morey-Saint-Denis, Mosson, Nantoux, Nicey, Noiron-sur-Seine, Nolay, Nuits-Saint-Georges, Obtrée, Pernand-Vergelesses, Perrigny-lès-Dijon, Plombières-lès-Dijon, Poinçon-lès-Larrey, Pommard, Pothières, Premeaux-Prissey, Prusly-sur-Ource, Puligny-Montrachet, Quincey, Reulle-Vergy, La Rochepot, Ruffey-lès-Beaune, Saint-Aubin, Saint-Bernard, Saint-Philibert, Saint-Romain, Sainte-Colombe-sur-Seine, Sainte-Marie-la-Blanche, Santenay, Savigny-lès-Beaune, Segrois, Tailly, Talant, Thoires, Valforêt (kun den del, der svarer til området i den gamle kommune Clémencey), Vannaire, Velars-sur-Ouche, Vertault, Vignoles, Villars-Fontaine, Villebichot, Villedieu, Villers-la-Faye, Villers-Patras, Villy-le-Moutier, Vix, Volnay, Vosne-Romanée og Vougeot

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende vinfremstillingen og forarbejdningen og lagringen af vinene, omfatter følgende kommuners område i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021:

—	Departementet Rhône: Chasselay, Dardilly, Deux-Grosnes (kun den del, der svarer til området i den gamle kommune Avenas), Dracé, Fleurieux-sur-l'Arbresle, Sain-Bel, Taponas og Villefranche-sur-Saône

—

Departementet Saône-et-Loire: Aluze, Ameugny, Azé, Barizey, Beaumont-sur-Grosne, Berzé-la-Ville, Berzé-le-Châtel, Bissey-sous-Cruchaud, Bissy-la-Mâconnaise, Bissy-sous-Uxelles, Bissy-sur-Fley, Blanot, Bonnay, Bouzeron, Boyer, Bray, Bresse-sur-Grosne, Burgy, Burnand, Bussières, Buxy, Cersot, Chagny, Chalon-sur-Saône, Chamilly, Champagny-sous-Uxelles, Champforgeuil, Change, Chapaize, La Chapelle-de-Bragny, La Chapelle-sous-Brancion, Charbonnières, Chardonnay, La Charmée, Charnay-lès-Mâcon, Charrecey, Chassey-le-Camp, Château, Châtenoy-le-Royal, Chaudenay, Cheilly-lès-Maranges, Chenôves, Chevagny-les-Chevrières, Chissey-lès-Mâcon, Clessé, Cluny, Cormatin, Cortambert, Cortevaix, Couches, Créot, Cruzille, Culles-les-Roches, Curtil-sous-Burnand, Davayé, Demigny, Dennevy, Dezize-lès-Maranges, Donzy-le-Pertuis, Dracy-le-Fort, Dracy-lès-Couches, Epertully, Etrigny, Farges-lès-Chalon, Farges-lès-Mâcon, Flagy, Fleurville, Fley, Fontaines, Fragnes-La Loyère (uniquement pour la partie correspondante au territoire de l’ancienne commune de La Loyère), Fuissé, Genouilly, Germagny, Givry, Granges, Grevilly, Hurigny, Igé, Jalogny, Jambles, Jugy, Jully-lès-Buxy, Lacrost, Laives, Laizé, Lalheue, Lournand, Lugny, Mâcon, Malay, Mancey, Martailly-lès-Brancion, Massilly, Mellecey, Mercurey, Messey-sur-Grosne, Milly-Lamartine, Montagny-lès-Buxy, Montbellet, Montceaux-Ragny, Moroges, Nanton, Ozenay, Paris-l'Hôpital, Péronne, Pierreclos, Plottes, Préty, Prissé, Remigny, La Roche-Vineuse, Rosey, Royer, Rully, Saint-Albain, Saint-Ambreuil, Saint-Boil, Saint-Clément-sur-Guye, Saint-Denis-de-Vaux, Saint-Désert, Saint-Gengoux-de-Scissé, Saint-Gengoux-le-National, Saint-Germain-lès-Buxy, Saint-Gervais-sur-Couches, Saint-Gilles, Saint-Jean-de-Trézy, Saint-Jean-de-Vaux, Saint-Léger-sur-Dheune, Saint-Mard-de-Vaux, Saint-Martin-Belle-Roche, Saint-Martin-du-Tartre, Saint-Martin-sous-Montaigu, Saint-Maurice-de-Satonnay, Saint-Maurice-des-Champs, Saint-Maurice-lès-Couches, Saint-Pierre-de-Varennes, Saint-Rémy, Saint-Sernin-du-Plain, Saint-Vallerin, Saint-Ythaire, Saisy, La Salle, Salornay-sur-Guye, Sampigny-lès-Maranges, Sancé, Santilly, Sassangy, Saules, Savigny-sur-Grosne, Sennecey-le-Grand, Senozan, Sercy, Serrières, Sigy-le-Châtel, Sologny, Solutré-Pouilly, Taizé, Tournus, Uchizy, Varennes-lès-Mâcon, Vaux-en-Pré, Vergisson, Vers, Verzé, Le Villars, La Vineuse sur Fregande (kun den del, der svarer til området i de gamle kommuner Donzy-le-National, Massy et La Vineuse), Vinzelles og Viré.

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende vinfremstillingen og forarbejdningen og lagringen af vinene, omfatter følgende kommuners område i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021:

—

Departementet Yonne: Aigremont, Annay-sur-Serein, Arcy-sur-Cure, Asquins, Augy, Auxerre, Avallon, Bazarnes, Beine, Bernouil, Béru, Bessy-sur-Cure, Bleigny-le-Carreau, Censy, Chablis, Champlay, Champs-sur-Yonne, Chamvres, La Chapelle-Vaupelteigne, Charentenay, Châtel-Gérard, Chemilly-sur-Serein, Cheney, Chevannes, Chichée, Chitry, Collan, Coulangeron, Coulanges-la-Vineuse, Courgis, Cruzy-le-Châtel, Dannemoine, Deux-Rivières, Dyé, Epineuil, Escamps, Escolives-Sainte-Camille, Fleys, Fontenay-près-Chablis, Gy-l’Evêque, Héry, Irancy, Island, Joigny, Jouancy, Junay, Jussy, Lichères-près-Aigremont, Lignorelles, Ligny-le-Châtel, Lucy-sur-Cure, Maligny, Mélisey, Merry-Sec, Migé, Molay, Molosmes, Montholon (kun den del, der svarer til området i de gamle kommuner Champvallon, Villiers-sur-Tholon og Volgré), Montigny-la-Resle, Mouffy, Moulins-en-Tonnerrois, Nitry, Noyers, Ouanne, Paroy-sur-Tholon, Pasilly, Pierre-Perthuis, Poilly-sur-Serein, Pontigny, Préhy, Quenne, Roffey, Rouvray, Saint-Bris-le-Vineux, Saint-Cyr-les-Colons, Saint-Père, Sainte-Pallaye, Sainte-Vertu, Sarry, Senan, Serrigny, Tharoiseau, Tissey , Tonnerre, Tronchoy, Val-de-Mercy, Vallan, Venouse, Venoy, Vermenton, Vézannes, Vézelay, Vézinnes, Villeneuve-Saint-Salves, Villy, Vincelles, Vincelottes, Viviers og Yrouerre.

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

—	Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan ledsages af benævnelsen »superieur«.

—	Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan ledsages af benævnelsen »Villages«.

—	Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan ledsages af navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer.

—	Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse ledsaget af benævnelsen »Villages« kan suppleres med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«.

—	Vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« skal være påtrykt årgang.

—	Navnet på den kommune, hvorfra druerne kommer, skal være angivet efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og skal være trykt med skrifttegn, der både i højden og bredden svarer til de skrifttegn, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.

—	På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—

navnet fremgår af høstanmeldelsen. Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være angivet umiddelbart efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end halvdelen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

—	På etiketten på vine, der er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, kan den større geografiske enhed »Vin de Beaujolais« præciseres.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-fc518a15-dce5-4d62-b5f6-18cdbc38c8f2

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.