EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.11.2022
COM(2022) 589 final
2022/0366(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det Partnerskabsråd, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, til Partnerskabsrådets afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af en voldgiftsret i henhold til aftalen
BEGRUNDELSE
1.Forslagets genstand
Kommissionen foreslår, at Rådet fastlægger den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det Partnerskabsråd, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side ("handels- og samarbejdsaftalen"), til Partnerskabsrådets afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af en voldgiftsret i henhold til aftalen.
2.Baggrund for forslaget
2.1.Handels- og samarbejdsaftalen
Med den handels- og samarbejdsaftale, der blev indgået mellem EU og Det Forenede Kongerige, fastsættes der præferenceordninger på områder såsom handel med varer og tjenesteydelser, digital handel, intellektuel ejendom, offentlige udbud, luft- og vejtransport, energi, fiskeri, koordinering af social sikring, politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, tematisk samarbejde og deltagelse i EU-programmer. Den understøttes af bestemmelser, som sikrer lige vilkår og respekt for de grundlæggende rettigheder.
2.2.Partnerskabsrådet
Partnerskabsrådet, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalens artikel 7, stk. 1, består af repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige. Formandskabet varetages af Unionen og Det Forenede Kongerige i fællesskab. I bilag 1 til handels- og samarbejdsaftalen fastsættes Partnerskabsrådets forretningsorden. Partnerskabsrådets opgaver er fastlagt i handels- og samarbejdsaftalens artikel 7 og består hovedsagelig i at:
·føre tilsyn med, at målene i denne aftale og eventuelle supplerende aftaler nås
·vedtage afgørelser og henstillinger, herunder ændringer af aftalen i de tilfælde, der er fastsat deri.
2.3.Den retsakt, der skal vedtages af Partnerskabsrådet
I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 752, stk. 1, skal Partnerskabsrådet senest 180 dage efter datoen for handels- og samarbejdsaftalens ikrafttræden udarbejde en liste over mindst 15 personer med ekspertise inden for særlige områder omfattet af denne aftale eller supplerende aftaler hertil, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af en voldgiftsret. Listen skal være inddelt i tre dellister:
(a)en delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Unionen
(b)en delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Det Forenede Kongerige og
(c)en delliste over personer, der ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandshvervet i voldgiftsretten.
Formålet med den påtænkte afgørelse er at udarbejde listen over personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af voldgiftsretter i henhold til handels- og samarbejdsaftalen.
Den påtænkte afgørelse får bindende virkning for parterne i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 10, stk. 1. I overensstemmelse med regel 9, stk. 3, i bilag 1 til handels- og samarbejdsaftalen skal afgørelser, der vedtages af Partnerskabsrådet, indeholde datoen for deres ikrafttræden.
3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
I overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 783 trådte aftalen i kraft den 1. maj 2021.
På grundlag af deres respektive forslag skal Unionen og Det Forenede Kongerige i fællesskab nå til enighed om
–dellisten over personer udarbejdet efter forslag fra Unionen
–dellisten over personer udarbejdet efter forslag fra Det Forenede Kongerige
–dellisten over personer, der ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandshvervet i voldgiftsretten.
Unionens holdning bør derfor være at støtte Partnerskabsrådets vedtagelse af en afgørelse i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 752, stk. 1, om udarbejdelse af en liste over personer, der har vilje og evne til at fungere som voldgiftsmænd i henhold til aftalen i overensstemmelse med det udkast til afgørelse, der er knyttet til dette forslag.
4.Retsgrundlag
Retsgrundlaget i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er de bestemmelser, der regulerer de områder, hvor der kan opstå behov for at anvende tvistbilæggelsesproceduren, nemlig
·artikel 43, stk. 2, i TEUF (fiskeri)
·artikel 91, stk. 1, og artikel 100, stk. 2, i TEUF (transport)
·artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 5, artikel 188 og artikel 189, stk. 2, i TEUF (EU-programmer)
·artikel 207, stk. 2, i TEUF (den fælles handelspolitik),
sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF, der fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Den afgørelse, som Partnerskabsrådet skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt får bindende virkning for parternes lovgivning, jf. aftalens artikel 10, stk. 1.
Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.
Formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt er at fastlægge Unionens holdning til listen over personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af voldgiftsretter i henhold til handels- og samarbejdsaftalen.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.
5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt
Da formålet med Partnerskabsrådets afgørelse er at udarbejde en liste over personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af voldgiftsretter i henhold til handels- og samarbejdsaftalen, bør Partnerskabsrådets afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.
2022/0366 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det Partnerskabsråd, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, til Partnerskabsrådets afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af en voldgiftsret i henhold til aftalen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 5, artikel 188, artikel 189, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side ("handels- og samarbejdsaftalen") blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2021/689 og trådte i kraft den 1. maj 2021.
(2)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 752, stk. 1, skal Partnerskabsrådet udarbejde en liste over personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af en voldgiftsret. Listen skal være inddelt i tre dellister: a) en delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Unionen b) en delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Det Forenede Kongerige og c) en delliste over personer, der ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandshvervet i voldgiftsretten.
(3)Hver delliste skal omfatte mindst fem personer.
(4)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 741, stk. 2, skal alle voldgiftsmænd være personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De skal dokumentere, at de har erfaring på det retlige område og med international handel, herunder særlige spørgsmål, der er omfattet af afsnit I-VII, afsnit VIII, kapitel 4, afsnit IX-XII i anden del, sektion et, eller anden del, sektion seks, eller på det retlige område og ethvert andet område, der er omfattet af handels- og samarbejdsaftalen eller eventuelle supplerende aftaler, samt for formænd ligeledes erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer.
(5)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 752, stk. 3, må listen ikke omfatte personer, der er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering.
(6)På grundlag af forslagene fra Unionen og Det Forenede Kongerige skal Partnerskabsrådet nå til enighed om en delliste med otte personer til stillingen som formand for voldgiftsretten og om to dellister med seks personer til stillingen som medlemmer af voldgiftsretten.
(7)Fastlæggelsen af den holdning, der skal indtages på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne i Partnerskabsrådet for så vidt angår spørgsmål henhørende under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, er underlagt en særskilt procedure.
(8)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Partnerskabsrådet, bør fastlægges —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det Partnerskabsråd, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalens artikel 7, stk. 1, baseres på det udkast til Partnerskabsrådets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].