EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.11.2022

COM(2022) 571 final

2022/0358(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2022) 393 final} - {SWD(2022) 348 final} - {SWD(2022) 349 final} - {SWD(2022) 350 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Denne begrundelse ledsager forslaget til forordning om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering ("forslaget").

Korttidsudlejning af indkvartering er efterhånden blevet en vigtig del af turismesektoren. Det tegner sig for næsten en fjerdedel af EU's samlede udbud af indkvarteringssteder for turister, og denne tendens er blevet forstærket af fremkomsten af onlineplatforme 1 . Korttidsudlejning skaber fordele og muligheder for gæster, udlejere og hele turismesektorens økosystem, men giver også anledning til bekymring — ikke mindst for lokalsamfund med uforholdsmæssigt store turiststrømme og mangel på økonomisk overkommelige boliger. Der er derfor indført stadigt mere regulering af korttidsudlejning på nationalt, regionalt og lokalt plan. De offentlige myndigheder har ligeledes taget skridt til at øge gennemsigtigheden af korttidsudlejning ved f.eks. at indføre registreringskrav for udlejere (således at de offentlige myndigheder kan skabe overblik over, hvilke udlejere der udbyder hvilke indkvarteringssteder) og ved at anmode onlineplatforme om at videregive data om udlejere og deres aktiviteter.

Talrige og uensartede anmodninger om data fra offentlige myndigheder udgør en tung administrativ byrde, navnlig for de platforme, der opererer på tværs af grænserne. Dette hæmmer deres evne til at udbyde korttidsudlejning i hele det indre marked. De offentlige myndigheder oplever også vanskeligheder med at indhente pålidelige data på en effektiv måde, hvilket følgelig hæmmer dem i deres bestræbelser på at udvikle hensigtsmæssige og forholdsmæssige politiske løsninger som reaktion på det stigende antal udbydere af korttidsudlejning. Vanskelighederne med at videregive data skyldes:

–ineffektive og uensartede registreringsordninger forvaltet af offentlige myndigheder (som derfor ikke effektivt kan indhente identificeringsdata om udlejere og annoncer)

–mangel på retlige rammer, som er effektive og kan håndhæves, og mangel på standarder og værktøjer til udveksling af data mellem platforme og offentlige myndigheder

–mangel på en egentlig retlig ramme for gennemsigtighed og videregivelse af data.

For at løse disse problemer har forslaget som hovedmål at harmonisere og forbedre rammerne for generering og videregivelse af data om korttidsudlejning i hele Den Europæiske Union og at øge gennemsigtigheden inden for branchen for korttidsudlejning. Mere konkret indeholder forslaget bestemmelser om:

–en harmoniseret tilgang til registreringsordninger for udlejerne og en forpligtelse for de offentlige myndigheder til at indføre hensigtsmæssigt udformede registreringsordninger, hvis de ønsker at indhente data med henblik på at udforme og håndhæve politikker

–forpligtelser for onlineplatforme til at give udlejere mulighed for at vise registreringsnumre (hvorved det sikres, at udlejerne opfylder registreringskravene) og til at videregive bestemte data om udlejernes aktiviteter og annoncer til de offentlige myndigheder

–særlige værktøjer og procedurer, som skal sikre, at videregivelsen af data sker på sikker vis i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, og at det er omkostningseffektivt for samtlige involverede parter.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

–Retsakten om digitale tjenester 2 fastlægger et fælles sæt ansvarsområder for onlinevirksomheder, der udbyder tjenester i EU — herunder også onlineplatforme, som formidler korttidsudlejning. Retsakten om digitale tjenester indfører en forpligtelse om "indbygget overholdelse", hvorved det kræves, at platforme skal udforme og indrette deres onlinegrænseflader på en måde, som gør det muligt at vise bestemte oplysninger (dog kun for så vidt angår tjenesteudbydere, som kan betegnes som værende "erhvervsdrivende") og at fjerne ulovlige annoncer. Den fastsætter dog ikke, at datasættene skal indberettes på en systematisk måde.

–Tjenesteydelsesdirektivet 3 fastsætter, at tjenesteydere kun kan underlægges markedsadgangskrav, hvis de er ikke-diskriminerende, begrundet i et tvingende alment hensyn og afpasset. I den forbindelse har Den Europæiske Unions Domstol understreget betydningen af tilgængelige data og analyser for en forholdsmæssig politikudformning 4 . Tjenesteydelsesdirektivet pålægger også medlemsstaterne at sikre, at de procedurer og formaliteter, der gælder for adgang til en servicevirksomhed (f.eks. registreringsordninger), er enkle, og at de let kan gennemføres på distance og elektronisk via den relevante kvikskranke og med de relevante myndigheder.

–Direktivet om elektronisk handel 5 indeholder bestemmelser om grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester. I den del af direktivet, der er relevant i denne sammenhæng, er det fastsat, at medlemsstaterne ikke må begrænse den frie udveksling af informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat, medmindre det er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelsen af folkesundheden eller beskyttelsen af forbrugerne, herunder investorerne, og forudsat at en sådan begrænsning står i rimeligt forhold til disse mål, og at visse proceduremæssige krav overholdes.

–Forordningen om platforme og virksomheder 6 (P2B-forordningen) giver erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester passende rettigheder vedrørende gennemsigtighed, herunder minimumsmeddelelsesfrister, inden udbud fjernes fra sådanne formidlingstjenester, og midler til at bilægge tvister.

–Den foreslåede retsakt om digitale tjenester 7 omhandler udveksling af data mellem virksomheder og mellem virksomheder og myndigheder, men pålægger ikke onlineplatformene nogen nye indberetningsforpligtelser.

–Den generelle forordning om databeskyttelse (databeskyttelsesforordningen) 8 finder anvendelse på offentlige myndigheders og onlineplatformes behandling af personoplysninger (f.eks. når der indsendes registreringsnumre og føres register over dem) og på udveksling af personoplysninger mellem onlineplatforme (som indeholder store mængder data om korttidsudlejning) og offentlige myndigheder. Databeskyttelsesforordningen fastsætter, at personoplysninger kun må behandles, hvis der foreligger et retsgrundlag herfor (f.eks. hvis behandlingen er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse eller varetage en samfundsrelevant opgave). Forslaget fastsætter grundene til lovlig behandling af personoplysninger, som er nødvendige for at øge gennemsigtigheden inden for branchen for korttidsudlejning, og fastsætter databeskyttelsesgarantier for at sikre fuld efterlevelse af databeskyttelsesforordningen.

–Forordningen om den fælles digitale portal 9 letter onlineadgang til oplysninger og e-forvaltningsprocedurer. For at mindske den administrative byrde og sikre, at de administrative procedurer i forslaget er i overensstemmelse med forordningen om den fælles digitale portal, vil forslaget tilføje disse administrative procedurer til bilag I og II til nævnte forordning.

–De nye regler i medfør af DAC7-direktivet 10 , som finder anvendelse fra den 1. januar 2023, vil kræve, at onlineplatforme indberetter visse oplysninger om de indtægter, som sælgerne har opnået via onlineplatforme. Disse oplysninger vil kun blive videregivet til skattemyndighederne i de relevante medlemsstater, medmindre andet kræves i henhold til anden lovgivning, og kun på årsbasis.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver mulighed for at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for indbyrdes tilnærmelse af de af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Forslaget har til formål at etablere en harmoniseret EU-ramme for generering og videregivelse af data om korttidsudlejning. En indbyrdes tilnærmelse af de regler, der finder anvendelse på formidlingstjenester, er nødvendig for at undgå, at uensartede datakrav og ‑anmodninger vinder indpas på det indre marked, hvilket ville hæmme det grænseoverskridende udbud af onlineformidlingstjenester og korttidsudlejning. Den ramme for videregivelse af data, som forslaget lægger op til, forventes at få en positiv indvirkning på udlejernes markedsadgang, fordi den vil mindske deres administrative byrde i forbindelse med registreringskrav. Rammen for videregivelse af data vil give myndighederne de data, de har brug for til at udvikle og ajourføre reglerne for korttidsudlejning (f.eks. regler med sigte på at begrænse udbuddet af korttidsudlejning i visse geografiske områder eller med sigte på at sikre efterlevelse af sundheds- og sikkerhedskrav), som er hensigtsmæssige og ikke er mere restriktive end nødvendigt for at nå et samfundsrelevant mål. Artikel 114 i TEUF udgør derfor det rette retsgrundlag for et lovgivningsmæssigt indgreb, der omfatter onlineplatforme i det indre marked og søger at udbedre forskelle mellem medlemsstaternes forordninger og krav, som påvirker funktionen af det indre marked for onlineplatforme.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

I henhold til nærhedsprincippet skal der kun sættes ind på EU-plan, hvis de forventede mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling.

De uensartede og unødigt byrdefulde rammer for generering og videregivelse af data, som medlemsstaterne har indført, hindrer onlineplatforme i at operere hen over grænserne. Samtidig er de nuværende indgreb på nationalt, regionalt og lokalt plan ofte for vidtgående og desuden ineffektive, fordi myndighederne ofte har vanskeligt ved at indhente data fra platforme og udlejere. Et tiltag på EU-plan vil gøre det muligt for onlineplatforme, der opererer i hele EU, at udveksle data og vil sikre, at de videregivne data er standardiserede og interoperable. Fælles EU-standarder for registreringsordninger vil sikre, at registreringsproceduren er enkel, hvilket vil mindske fragmenteringen og den administrative byrde for onlineplatforme og udlejere. Den fælles EU-ramme vil give de nationale og lokale myndigheder den grad af gennemsigtighed, der er nødvendig for at håndhæve reglerne og vedtage velfunderede politiske løsninger i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Den grænseoverskridende karakter af den korttidsudlejning, som udbydes online via platforme, og fragmenteringen af kravene for videregivelse af data betyder, at forslagets mål ikke kan opfyldes effektivt af medlemsstaterne alene. En indsats på EU-plan er derfor den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at der etableres en harmoniseret ramme for generering (gennem registrering) og videregivelse af data. Dette vil også sætte de offentlige myndigheder i stand til at udforme hensigtsmæssige og forholdsmæssige regler på grundlag af pålidelige data om korttidsudlejning og gøre det muligt for onlineplatforme at operere og vokse på det indre marked uden at skulle besvare talrige uensartede anmodninger om at videregive data.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget har primært til formål at strømline anmodninger om data i hele EU for at gøre det lettere for platforme for korttidsudlejning at besvare disse anmodninger. Et EU-retsgrundlag og en EU-ramme for videregivelse af data fra onlineplatforme for korttidsudlejning til offentlige myndigheder vil øge retssikkerheden og sikre, at de pågældende data er standardiserede og interoperable. Medlemsstaterne vil ikke skulle indføre registreringsprocedurer for udlejere, medmindre de ønsker at indhente data fra platformene. Når der er indført et registreringssystem, vil EU-forpligtelser for myndighederne til at udstede registreringsnumre og for onlineplatforme til at give samtlige udlejere mulighed for at indrykke annoncer med disse registreringsnumre gøre det let at håndhæve dette krav til udlejerne. Et registreringssystem vil også lette dataudvekslingen på grundlag af disse registreringsnumre. Den fælles EU-ramme vil derfor give de nationale og lokale myndigheder de oplysninger, de har brug for til at håndhæve reglerne og gennemføre velfunderede politiske løsninger i overensstemmelse med EU-retten.

Forslaget er også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det giver medlemsstaterne og de offentlige myndigheder en vis grad af fleksibilitet, ikke kun med hensyn til registreringsordninger (dvs. om de skal indføres eller ej og på hvilket niveau), men også med hensyn til de yderligere oplysninger, som de enkelte medlemsstater og offentlige myndigheder kan anmode udlejerne om (under overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling og proportionalitet i TEUF og tjenesteydelsesdirektivet). Dette sikrer, at medlemsstaternes og de lokale myndigheders behov respekteres og tilgodeses.

•Valg af retsakt

Det er muligt at begrænse EU's indsats ved at stimulere til en frivillig indsats fra erhvervslivets side kombineret med visse ledsageforanstaltninger. Men dette ville sandsynligvis ikke være effektivt, fordi det ville afhænge af erhvervslivet vilje til at ændre status quo. Tidligere bløde tilgange såsom meddelelsen om den kollaborative økonomi fra 2016 og de politiske principper fra 2018 har ikke ført til væsentlige forbedringer med hensyn til gennemsigtighed inden for branchen for korttidsudlejning 19 og blev af flere interessenter anset for at være utilstrækkelige. Dette kom også til udtryk gennem Rådets 20 og Parlamentets 21 opfordringer til større retssikkerhed og gennemsigtighed og gennem hørings- og konsekvensanalyseprocessen, som afslørede begrænsningerne og ineffektiviteten af de bløde værktøjer (f.eks. frivillige aftaler), der hidtil har været anvendt på EU-plan og nationalt plan. Derudover kræver databeskyttelsesreglerne et retsgrundlag og garantier for forslagets mål om at fremme videregivelse af personoplysninger.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

I forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen hørt en bred vifte af interessenter, deriblandt offentlige myndigheder (på nationalt, regionalt og lokalt plan), onlineplatforme (og deres brancheorganisationer), udlejere og andre tjenesteudbydere (såsom ejendomsforvaltere og hoteller) samt lokale sammenslutninger. Høringsaktiviteterne omfattede en indledende konsekvensanalyse, en 12 uger lang offentlig høring, hvortil der indkom 5 692 besvarelser, workshopper for interessenter, to målrettede spørgeundersøgelser med offentlige myndigheder og platforme samt målrettede høringer af interessenter.

De offentlige myndigheder bekræftede, at de har brug for både personoplysninger og andre data til at udforme og håndhæve deres politikker. De påpegede, at de i den nuværende situation af diverse tekniske og juridiske årsager oplever vanskeligheder med at indhente disse data fra udlejere og onlineplatforme. Udlejerne understregede behovet for at øge onlineplatformenes ansvar for at sikre, at der kun bliver indrykket lovlige annoncer. De advarede imod en forøgelse af de restriktive regler for udlejere på lokalt plan. Nogle ejendomsforvaltere (hovedsagelig SMV'er) foreslog, at der indføres enkle registreringsprocedurer for korttidsudlejning, og at der oprettes en national database til at kortlægge aktører inden for korttidsudlejning. Nogle udbydere af onlineplatforme opfordrede til, at anmodninger om videregivelse af data skal være forholdsmæssige og i overensstemmelse med EU-retten, navnlig databeskyttelsesforordningen. Nogle udbydere af mindre platforme fremholdt behovet for, at den nye forpligtelse til at videregive data tager udgangspunkt i eksisterende forpligtelser (f.eks. i DAC7-direktivet og retsakten om digitale tjenester) og kun afhjælper mangler heri. Hotel- og restaurationsbranchen (hovedsagelig hoteller) var for registreringsordninger for udlejere og en øget videregivelse af data fra onlineplatformenes side. De opfordrede til lige konkurrencevilkår for hhv. udbydere af korttidsudlejning og traditionelle indkvarteringsudbydere.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen og eksterne kontrahenter har gennemført et antal spørgeundersøgelser, én offentlig høring og adskillige studier. Det Fælles Forskningscenters interne økonomiske forskning og støtte til politikudformningr og markedsanalyse dannede yderligere grundlag for konsekvensanalysen til dette initiativ.

•Konsekvensanalyse

–Løsning 1 tager form af en henstilling. Forslaget vil tilskynde de offentlige myndigheder til at indføre registreringsordninger for udlejerne. Dette vil indebære, at der indsamles data til at identificere udlejeren og indkvarteringsenheden, og at der derefter automatisk tildeles et registreringsnummer. De offentlige myndigheder vil også blive opfordret til at kræve, at onlineplatforme viser registreringsnummeret for hver indkvarteringsenhed, og til at videregive aktivitetsdata, der er aftalt på forhånd, til de offentlige myndigheder. Denne henstilling vil bygge på eksempler på god praksis og kan suppleres med en adfærdskodeks for at lette udvekslingen af data mellem offentlige myndigheder og onlineplatforme ved at præcisere dataudvekslingens omfang samt de tekniske hjælpemidler.

–Løsning 2 vil kræve, at offentlige myndigheder, der ønsker at indhente data fra onlineplatforme med henblik på at udforme og håndhæve politikker, som et første skridt skal tilvejebringe en registreringsordning for udlejere og deres indkvarteringsenheder, som skal opfylde visse krav. Når udlejerne har indsendt et foruddefineret sæt data og oplysninger, vil de offentlige myndigheder skulle tildele dem et registreringsnummer for hver indkvarteringsenhed. Onlineplatforme vil være forpligtet til at kræve, at udlejerne opgiver dette registreringsnummer og regelmæssigt videregiver et på forhånd fastsat datasæt til de offentlige myndigheder (f.eks. antal forventede og faktiske reservationer og antal indlogerede gæster i en indkvarteringsenhed pr. reservation). Medlemsstaterne skal oprette et fælles digitalt kontaktpunkt for at muliggøre overførsel af data og skal tydeligt angive, hvilke forpligtelser der gælder for udlejere og onlineplatforme på medlemsstaternes område.

–Løsning 3 vil omfatte de samme foranstaltninger som løsning 2, men vil udvide registreringsforpligtelsen til at gælde for samtlige udlejere og indkvarteringsenheder i EU. Alle medlemsstaterne vil skulle indføre en registreringsordning på nationalt plan for samtlige udlejere og deres indkvarteringsenheder.

I konsekvensanalysen peges der på løsning 2 som den foretrukne løsning, fordi:

–løsning 1 ikke fuldt ud vil sikre, at byrden for platforme og adgang til data håndteres på passende vis. Dens frivillige karakter gør, at den kun vil føre til forbedringer på enkelte områder og kun mellem et begrænset antal onlineplatforme og offentlige myndigheder

–løsning 2 vil opnå målene på en fleksibel og forholdsmæssig måde. Den vil øge gennemsigtigheden inden for branchen for korttidsudlejning og samtidig mindske byrden for onlineplatforme og give de offentlige myndigheder en vis fleksibilitet

–løsning 3 vil opnå målene ved at skabe en effektiv ramme for videregivelse af data i hele EU. Men den vil også medføre høje administrationsomkostninger for de offentlige myndigheder og indskrænke deres handlefrihed.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Når denne forordning er blevet vedtaget, vil medlemsstaterne have en overgangsperiode på to år til at kortlægge de relevante lokale myndigheder, oprette eller tilpasse eksisterende lokale/nationale registreringssystemer (der integrerer eventuelle lokale registreringsordninger) og oprette IT-infrastruktur på nationalt plan for at strømline udvekslingen af data med onlineplatforme (via det fælles digitale kontaktpunkt). Den første evaluering vil finde sted tidligst fem år efter forordningens anvendelsesdato (dvs. fem år efter udløbet af den indledende toårige overgangsperiode).

Kommissionen vil overvåge gennemførelsen, anvendelsen og efterlevelsen af disse nye bestemmelser med henblik på at vurdere deres effektivitet. Det nye reglers effektivitet vil hovedsagelig (men ikke udelukkende) blive vurderet på grundlag af et sæt nøgleresultatindikatorer.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2022/0358 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 22 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 23 ,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 24 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Udlejere har i årevis udbudt korttidsudlejning af indkvartering som supplement til andre indlogeringsudbydere såsom hoteller, vandrerhjem og værelsesudlejning med halvpension. Omfanget af korttidsudlejning af indkvartering er vokset betydeligt i hele Unionen som følge af væksten i platformsøkonomien. Selv om korttidsudlejning af indkvartering skaber mange muligheder for gæster, udlejere og hele turismesektorens økosystem, har den hurtige vækst også givet anledning til bekymringer og udfordringer, navnlig for lokalsamfundene og de offentlige myndigheder. En af de største udfordringer er manglen på pålidelige oplysninger om korttidsudlejning af indkvartering, såsom udlejerens identitet, indkvarteringsstedets beliggenhed og udlejningens varighed, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at vurdere virkningen af korttidsudlejning af indkvartering og at udvikle og håndhæve hensigtsmæssige og forholdsmæssige politiske løsninger.

(2)Offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan træffer i stigende grad foranstaltninger til at indhente oplysninger fra udlejere og onlineplatforme for korttidsudlejning ved at indføre registreringsordninger og andre gennemsigtighedskrav for bl.a. onlineplatforme for korttidsudlejning. De retlige forpligtelser vedrørende generering og videregivelse af data varierer imidlertid betydeligt inden for og mellem medlemsstaterne med hensyn til anvendelsesområde og hyppighed samt de dermed forbundne procedurer. Langt de fleste onlineplatforme, der formidler korttidsudlejning af indkvartering, leverer deres tjenester på tværs af landegrænserne i hele det indre marked. Som følge af uensartede gennemsigtighedskrav hæmmes den fulde udnyttelse af potentialet for korttidsudlejning af indkvartering, og det indre markeds funktion påvirkes negativt. For at afstedkomme mere harmoniserede regler og krav og sikre et retfærdigt, utvetydigt og gennemsigtigt udbud af korttidsudlejning af indkvartering som led i bestræbelserne på at fremme et afbalanceret økosystem i turismesektoren i det indre marked bør der fastsættes et ensartet og målrettet regelsæt på EU-plan.

(3)Med henblik herpå bør der fastsættes harmoniserede regler for generering og videregivelse af data om korttidsudlejning af indkvartering for derved at forbedre de offentlige myndigheders adgang til data herom og forbedre dataenes kvalitet, hvilket burde sætte dem i stand til at udforme og gennemføre politikker for sådanne tjenesteydelser på en effektiv og forholdsmæssig måde.

(4)Der bør fastsættes regler for at harmonisere gennemsigtighedskravene for korttidsudlejning af indkvartering via onlineplatforme i tilfælde, hvor medlemsstaterne beslutter at indføre sådanne gennemsigtighedskrav. Der bør derfor fastsættes harmoniserede regler for registreringsordninger og krav om videregivelse af data fra onlineplatforme for korttidsudlejning, hvis medlemsstaterne beslutter at indføre sådanne ordninger eller krav. Med henblik på en effektiv harmonisering og en ensartet anvendelse af reglerne vil medlemsstaterne ikke kunne lovgive om adgang til data fra onlineplatforme for korttidsudlejning uden om den særlige ordning, der er fastsat i denne forordning. Herved sikres det, at medlemsstaterne ikke regulerer de pågældende anmodninger uden at have indført de nødvendige registreringsordninger, databaser og fælles digitale kontaktpunkter, og samtidig fremmer man en forholdsmæssig og sikker videregivelse af data fra onlineplatforme for korttidsudlejning i det indre marked under hensyntagen til privatlivets fred. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence til at vedtage og håndhæve markedsadgangskrav vedrørende udlejeres udbud af korttidsudlejning af indkvartering (f.eks. sundheds- og sikkerhedskrav, minimumskvalitetsstandarder eller kvantitative restriktioner), forudsat at sådanne krav er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre samfundsrelevante mål i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF 25 . Tilgængeligheden af pålidelige data på et ensartet grundlag bør støtte medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle politikker og bestemmelser, der er i overensstemmelse med EU-retten. Det fremgår klart af EU-Domstolens faste retspraksis, at medlemsstaterne skal kunne begrunde eventuelle begrænsninger af markedsadgangen for udlejere med udgangspunkt i data og dokumentation.

(5)Denne forordning har ikke til formål at sikre efterlevelse af told- og skattereglerne og berører heller ikke medlemsstaternes kompetencer på det strafferetlige område. Den berører således ikke medlemsstaternes eller Unionens kompetence på disse områder eller eventuelle instrumenter i national ret eller EU-ret, der er vedtaget i henhold til en sådan kompetence vedrørende adgang til og videregivelse og anvendelse af data på disse områder. Enhver fremtidig anvendelse til retshåndhævelsesformål eller skatte- og toldformål af de personoplysninger, der behandles i henhold til forordningen, bør derfor være udelukket.

(6)Denne forordning bør finde anvendelse på tjenesteydelser, der består i korttidsudlejning af møbleret indkvartering mod betaling, uanset om udlejningen sker på erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt grundlag. Korttidsudlejning af indkvartering kan f.eks. bestå af leje af et værelse i udlejerens primære bolig, imens udlejeren selv opholder sig boligen, eller leje af hele udlejerens primære eller sekundære bolig i et begrænset antal dage om året, eller leje af en eller flere ejendomme, som udlejeren har købt som en investering, i kortere perioder (typisk i under ét år). Møbleret indkvartering, som udbydes til mere permanent beboelse (typisk i ét år eller længere), anses ikke for at udbydes til korttidsudlejning. Korttidsudlejning af indkvartering er ikke begrænset til indkvarteringsenheder, der udelukkende udlejes til turist- eller fritidsformål, men kan tillige omfatte kortvarig indkvartering i eksempelvis forretnings- eller studieøjemed.

(7)De regler, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse på hoteller og lignende indkvarteringssteder for turister, såsom feriehoteller, ferielejligheder, herberger eller moteller, da deres tjenesteydelser allerede er omfattet af eksisterende gennemsigtigheds- og indberetningsforpligtelser, navnlig ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 26 . Indkvartering på campingpladser eller trailerparker, såsom telte, campingvogne eller husvogne, bør heller ikke være omfattet af disse regler, eftersom sådanne indkvarteringsformer normalt er beliggende i særlige områder, såsom campingpladser, teltpladser eller lejrpladser, og ikke har samme indvirkning på boligmassen som korttidsudlejning af indkvartering.

(8)Reglerne i denne forordning bør finde anvendelse på onlineplatforme som defineret i artikel 3, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 27 , som giver gæster mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med udlejere om korttidsudlejning af indkvartering. Derfor bør websteder, der blot formidler kontakt mellem udlejere og gæster uden at facilitere nogen direkte transaktioner, være udelukket fra forordningens anvendelsesområde. Onlineplatforme, der formidler korttidsudlejning af indkvartering uden betaling (f.eks. onlineplatforme, der formidler boligbytte), er ikke omfattet af disse regler, eftersom de kun omfatter korttidsudlejning af indkvartering mod betaling.

(9)Registreringsprocedurer gør det muligt for de kompetente myndigheder at indsamle oplysninger om udlejere af korttidsudlejning af indkvartering og om deres indkvarteringsenheder. Registreringsnummeret, som er en entydig identifikator for en udlejet indkvarteringsenhed, bør sikre, at de data, der indsamles og videregives af platformene, kan henføres til de pågældende udlejere og indkvarteringsenheder. Hvis de kompetente myndigheder ønsker at modtage data fra udbydere af onlineplatforme for korttidsudlejning, bør de derfor have ansvaret for at indføre eller videreføre registreringsprocedurer for udlejere og deres indkvarteringsenheder, enten på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

(10)For at sikre, at de kompetente myndigheder indhenter de oplysninger og data, de har brug for, uden at pålægge onlineplatforme og udlejere en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde, er det nødvendigt at anlægge en fælles tilgang til registreringsprocedurer i medlemsstaterne, som kun omfatter grundlæggende oplysninger, der gør det muligt at identificere indkvarteringsenheden og udlejeren. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sikre, at udlejere og indkvarteringsenheder tildeles et registreringsnummer, når alle relevante oplysninger og dokumenter er blevet indsendt. For at gennemføre disse registreringsprocedurer bør udlejerne kunne identificere og autentificere sig ved hjælp af elektroniske identifikationsmidler, som er udstedt i henhold til en anmeldt elektronisk identifikationsordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 28 .

(11)Udlejerne bør indberette oplysninger om sig selv og om de indkvarteringsenheder, de udbyder til korttidsudlejning, og andre nødvendige oplysninger, således at de kompetente myndigheder er bekendt med udlejerens identitet og kontaktoplysninger samt indkvarteringsenhedens beliggenhed, karakteristika og type (f.eks. om der er tale om et hus, en lejlighed eller et værelse). Sådanne oplysninger er nødvendige for at sikre sporbarheden af udlejerne og af de udbudte indkvarteringsenheder. Beskrivelsen af indkvarteringsenhedens karakteristika bør omfatte en angivelse af, om hele indkvarteringsenheden udbydes eller kun en del af den, og om udlejeren benytter indkvarteringsenheden til beboelse (som primær eller sekundær bolig) eller til andre formål. Udlejeren bør ligeledes angive, hvor mange gæster der maksimalt kan indlogeres i indkvarteringsenheden.

(12)Medlemsstaterne bør have mulighed for at pålægge udlejerne at indsende yderligere oplysninger og dokumenter, som beviser, at de efterlever de krav, der er fastsat i national lovgivning, eksempelvis sundheds- og sikkerhedskrav og forbrugerbeskyttelseskrav. Navnlig for at sikre lige adgang og inklusion kan medlemsstaterne pålægge udlejerne at oplyse om tilgængeligheden for personer med handicap i de indkvarteringsenheder, der udbydes til korttidsudlejning, i forhold til nationale eller lokale tilgængelighedskrav. Sådanne krav bør imidlertid være i overensstemmelse med principperne om ikkeforskelsbehandling og proportionalitet, hvilket indebærer, at de skal være hensigtsmæssige og nødvendige for at nå et legitimt reguleringsmål, og være i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og direktiv 2006/123/EF. Desuden bør medlemsstaterne kunne pålægge udlejerne at afgive oplysninger i henhold til EU-retten, som vedrører spørgsmål, der ikke er omfattet af denne forordning, såsom indkvartering uden betaling, eksempelvis husning af udsatte personer såsom flygtninge eller personer, der er blevet tildelt midlertidig beskyttelse.

(13)Hvis de oplysninger og dokumenter, som udlejerne indsender i forbindelse med registreringsproceduren, kun er gyldige i en begrænset periode, sådan som det er tilfældet med et identitetsdokument eller et brand- eller sikkerhedscertifikat, bør udlejerne have mulighed for efterfølgende at ajourføre oplysningerne eller dokumenterne. Hvis en udlejer undlader at indsende de ajourførte oplysninger og dokumenter, bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at suspendere registreringsnummerets gyldighed, indtil de ajourførte oplysninger eller dokumenter er blevet indsendt. De oplysninger og dokumenter, som udlejeren indsender, bør opbevares i hele registreringsnummerets gyldighedsperiode men højst i ét år efter udlejerens anmodning om sletning fra registret, således at de kompetente myndigheder har mulighed for at foretage yderligere kontrol også efter, at indkvarteringsenheden er blevet slettet fra registret.

(14)De oplysninger og dokumenter, som udlejerne indsender i forbindelse med registreringsproceduren, bør først kontrolleres af de kompetente myndigheder efter, at registreringsnummeret er blevet udstedt. Udlejerne bør gives mulighed for inden for en rimelig frist at rette de oplysninger og dokumenter, som en kompetent myndighed anser for at være ufuldstændige eller urigtige. Hvis udlejeren undlader at rette de pågældende oplysninger og dokumenter inden for den fastsatte frist, har den kompetente myndighed beføjelse til at suspendere registreringsnummerets gyldighed. Den kompetente myndighed bør også have beføjelse til at suspendere registreringsnummerets gyldighed, hvis den konstaterer, at der hersker åbenbar og alvorlig tvivl om ægtheden og gyldigheden af de oplysninger eller dokumenter, som udlejeren har indsendt. Den kompetente myndighed bør i givet fald underrette udlejeren om sin hensigt om at suspendere registreringsnummerets gyldighed samt årsagen hertil. Udlejerne bør gives mulighed for at blive hørt og om nødvendigt at rette de pågældende oplysninger og dokumenter inden for en rimelig frist. Hvis registreringsnummerets gyldighed er blevet suspenderet, bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at påbyde onlineplatformen for korttidsudlejning at slette eller deaktivere annoncen vedrørende den pågældende indkvarteringsenhed uden unødig forsinkelse. Disse påbud bør indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere annoncen, deriblandt annoncens direkte webadresse (URL).

(15)Hvis en registreringsprocedure finder anvendelse, bør udlejerne pålægges at give onlineplatformene for korttidsudlejning deres registreringsnumre, vise dem på hver af deres annoncer for indkvarteringsenheder og meddele hver gæst det relevante registreringsnummer for indkvarteringsenheden. Hvis en registreringsprocedure finder anvendelse, bør medlemsstaterne sikre, at den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder mulighed for at pålægge onlineplatforme for korttidsudlejning at slette annoncer for indkvarteringsenheder, der mangler et registreringsnummer eller som vises med et ugyldigt registreringsnummer.

(16)Artikel 31 i forordning (EU) 2022/2065 fastsætter visse due diligence-krav for udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende. Disse krav gælder for onlineplatforme for så vidt angår korttidsudlejning af indkvartering, der udbydes af udlejere, som kan betegnes som værende "erhvervsdrivende". Branchen for korttidsudlejning af indkvartering er imidlertid kendetegnet ved, at udlejerne ofte er privatpersoner, som kun lejlighedsvis udbyder korttidsudlejning som en vennetjeneste/gentjeneste, og som ikke nødvendigvis opfylder betingelserne for at kunne betegnes som værende "erhvervsdrivende" i henhold til EU-retten. I overensstemmelse med begrebet og målet om "indbygget overholdelse" i artikel 31 i forordning (EU) 2022/2065 og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, om gældende registreringsforpligtelser efterleves, bør der således gælde særlige betingelser for indbygget overholdelse inden for korttidsudlejning af indkvartering, herunder korttidsudlejning, der udbydes af udlejere, som ikke kan betegnes som værende "erhvervsdrivende" i henhold til EU-retten. Onlineplatforme for korttidsudlejning bør sikre, at der ikke udbydes tjenester, hvor der ikke er angivet noget registreringsnummer, i tilfælde, hvor en udlejer har erklæret, at et sådant registreringsnummer finder anvendelse. Dette bør ikke udgøre en forpligtelse for onlineplatforme for korttidsudlejning af indkvartering til løbende at overvåge de tjenester, som udlejerne udbyder på deres platforme, eller en generel forpligtelse til at kontrollere oplysningerne med henblik på at fastslå rigtigheden af registreringsnummeret, inden annoncen offentliggøres.

(17)Hvis de kompetente myndigheder ønsker at modtage oplysninger om udlejernes aktiviteter fra onlineplatforme for korttidsudlejning, bør de være forpligtet til at indføre eller videreføre en registreringsprocedure.

(18)Kompetente myndigheder, som ønsker at modtage oplysninger om udlejernes aktiviteter fra onlineplatforme for korttidsudlejning, og som har indført registreringssystemer, bør regelmæssigt kunne indhente aktivitetsdata fra onlineplatformene. Den type data, der kan indhentes, bør være fuldt harmoniseret og bør omfatte oplysninger om det antal overnatninger, som en indkvarteringsenhed udlejes, antal indlogerede gæster i indkvarteringsenheden pr. nat, registreringsnummeret samt webadressen til annoncen for den enkelte indkvarteringsenhed, hvilket er nødvendigt for at lette identificeringen af udlejeren og den indkvarteringsenhed, der udbydes til korttidsudlejning, i tilfælde, hvor registreringsnummeret mangler eller er ukorrekt. Kun platforme, der effektivt har muliggjort direkte transaktioner mellem udlejere og gæster, er omfattet af forpligtelsen til at indberette aktivitetsdata, registreringsnummer og webadressen til annoncen for den enkelte indkvarteringsenhed, idet kun disse platforme er i stand til at indsamle data om f.eks. antal overnatninger, som en indkvarteringsenhed udlejes for, og antal indlogerede gæster i indkvarteringsenheden pr. nat Medlemsstaterne bør ikke indføre eller videreføre tiltag, som pålægger platformene at indberette andre oplysninger om udbydere af korttidsudlejning og deres aktiviteter, end dem, der er fastsat i denne forordning, undtagen som fastsat i EU-retten.

(19)I overensstemmelse med princippet om dataminimering bør onlineplatforme for korttidsudlejning ikke være forpligtet til at indberette yderligere oplysninger om udlejernes identitet og om indkvarteringsenhederne, eftersom disse oplysninger allerede indsamles af de kompetente myndigheder i forbindelse med de registreringsprocedurer, der gælder for udlejere.

(20)Onlineplatforme for korttidsudlejning, som ifølge definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF 29 kan betegnes som værende små virksomheder eller mikrovirksomheder, bør ikke pålægges at anvende automatiserede metoder til videregivelse af data, forudsat at de ikke når op på et månedligt gennemsnit på 2 500 aktive udlejere i Unionen. Ved at tillade sådanne onlineplatforme for korttidsudlejning at benytte manuelle måder til at videregive data til det fælles digitale kontaktpunkt mindskes deres efterlevelsesbyrde og der tages hensyn til deres finansielle eller tekniske ressourcer, samtidig med at det sikres, at de kompetente myndigheder indhenter de relevante data. Det antages, at onlineplatforme for korttidsudlejning, som ifølge definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF er små virksomheder eller mikrovirksomheder, og som når op på eller overstiger denne tærskel, allerede bør have indført systemer, der gør det muligt at opfylde kravene til automatisk overførsel.

(21)Onlineplatforme for korttidsudlejning af indkvartering bør pålægges at opfylde indberetningsforpligtelserne for de indkvarteringsenheder, som de formidler, og som er beliggende i et område, hvor der er indført en registreringsprocedure, og forudsat at den pågældende medlemsstat har oprettet det fælles digitale kontaktpunkt. Indsamling og videregivelse af disse oplysninger er nødvendig for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at overvåge efterlevelsen af de registreringsprocedurer, der gælder for udlejere, og sætte medlemsstaterne i stand til at udvikle og håndhæve hensigtsmæssige og forholdsmæssige politikker gældende for korttidsudlejning af indkvartering.

(22)For at undgå, at onlineplatforme for korttidsudlejning mødes med uensartede tekniske krav og flere forskellige kontaktpunkter til videregivelse af data inden for samme medlemsstat, bør der oprettes et nationalt fælles digitalt kontaktpunkt som en vedvarende portal til elektronisk overførsel af registreringsnumre og aktivitetsdata mellem onlineplatformene og de kompetente myndigheder for at sikre rettidige, pålidelige og effektive processer for videregivelse af data.

(23)De fælles digitale kontaktpunkter bør gøre det lettere for onlineplatforme for korttidsudlejning at foretage stikprøvekontroller for at kontrollere gyldigheden af et registreringsnummer eller rigtigheden af egenerklæringer med henblik på at mindske fejl og uoverensstemmelser med hensyn til dataoverførsel og lette deres efterlevelsesbyrde. Selv om det fælles digitale kontaktpunkt ikke kræver lagring af registreringsnummeret, bør det give mulighed for at foretage stikprøvekontrol enten automatisk ved hjælp af en applikationsprogrammeringsgrænseflade, som gør det muligt at verificere et registreringsnummer i forhold til de opgivne oplysninger i registret i forbindelse med en medlemsstats individuelle registreringsprocedurer, som er forbundet til det fælles digitale kontaktpunkt, eller manuelt, f.eks. ved at indtaste et registreringsnummer i en onlinegrænseflade og modtage en bekræftelse af dets gyldighed. Onlineplatforme for korttidsudlejning bør frit kunne foretage yderligere kontrol gennem det fælles digitale kontaktpunkt. Medlemsstaterne bør fortsat håndhæve registreringsforpligtelserne ved hjælp af de værktøjer, de allerede har til rådighed.

(24)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de tekniske løsninger, der understøtter udvekslingen af data, og for at fremme interoperabiliteten mellem de nationale fælles digitale kontaktpunkter bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til om nødvendigt at fastsætte de gældende standarder og interoperabilitetskrav. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 30 .

(25)Der bør sikres interoperabilitet mellem de forskellige registre i en medlemsstat og med det fælles digitale kontaktpunkt for at fjerne semantiske og tekniske hindringer for videregivelse af data og sikre mere effektive administrative procedurer. De instanser, der er ansvarlige for at oprette de fælles digitale kontaktpunkter på nationalt plan, og Kommissionen bør navnlig lette gennemførelsen på nationalt plan og samarbejdet medlemsstaterne imellem.

(26)En forholdsmæssig, begrænset og forudsigelig ramme på EU-plan er nødvendig for en gennemsigtig videregivelse af aktivitetsdata og registreringsnumre i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 31 . I dette øjemed bør medlemsstaterne udarbejde en liste over de kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, som har indført eller viderefører en registreringsprocedure med henblik på at anmode om aktivitetsdata for indkvarteringsenheder, der er beliggende på medlemsstaternes område. Sådanne oplysninger bør kun behandles med henblik på at overvåge efterlevelsen af registreringsprocedurer eller gennemførelsesbestemmelser vedrørende adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering. I sidstnævnte tilfælde bør en sådan behandling kun være tilladt, hvis de pågældende regler er ikke-diskriminerende, står i et rimeligt forhold til målet og er i overensstemmelse med EU-retten, herunder reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, etableringsfriheden og reglerne i direktiv 2006/123. Med henblik på overholdelse af EU-retten om databeskyttelse bør der i alle regler vedrørende adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering angives formålet med behandlingen af oplysningerne i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2016/679. Aktivitetsdata (undtagen personoplysninger) er også af stor betydning for de kompetente myndigheder, der udvikler sådanne regler som led i bestræbelserne på at fremme et afbalanceret økosystem i turismesektoren, herunder effektive og forholdsmæssige regler for adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering. En opbevaringsperiode på højst ét år burde kunne give de kompetente myndigheder mulighed for at sikre efterlevelse af de regler og bestemmelser, der gælder for udlejere eller som vedrører udlejede indkvarteringsenheder, og for at udvikle politikker.

(27)Aggregerede datasæt baseret på de tilgængelige aktivitetsdata vil ligeledes være vigtige for udarbejdelsen af officiel statistik. Disse data bør sammen med oplysninger om det samlede antal indkvarteringsenheder og om, hvor mange gæster der maksimalt kan indlogeres i hver indkvarteringsenhed i hver geografisk underopdeling, indberettes til de nationale statistiske kontorer og Eurostat hver måned med henblik på udarbejdelse af statistik i overensstemmelse med de krav, der gælder for andre tjenesteydere i indkvarteringssektoren, jf. forordning (EF) nr. 692/2011 om europæiske statistikker om turisme. Medlemsstaterne bør udpege den nationale instans, der er ansvarlig for at aggregere data og fremsende dem. De kompetente myndigheder bør også kunne videregive aktivitetsdata, som ikke indeholder nogen data, der kan gøre det muligt at identificere de enkelte indkvarteringsenheder eller udlejere (såsom registreringsnumre og webadresser), med instanser og enkeltpersoner, når dette er nødvendigt for at udføre videnskabelige forsknings- eller analyseaktiviteter, som de ikke selv kan udføre. På samme betingelser kan aktivitetsdata stilles til rådighed via sektorspecifikke dataområder, når disse er fastlagt.

(28)Medlemsstaterne bør tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for, at offentlige myndigheder, onlineplatforme for korttidsudlejning, udlejere og borgere kan forstå de love, procedurer og krav, der gælder for udbud af korttidsudlejning af indkvartering på medlemsstaternes område. Dette omfatter registreringsprocedurer samt eventuelle krav vedrørende adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering.

(29)For at lette gennemførelsen af denne forordning bør hver medlemsstat udpege en myndighed til at overvåge dens gennemførelse og aflægge rapport til Kommissionen hvert andet år.

(30)Medlemsstaterne bør sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning. De myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve forordning (EU) 2022/2065, bør sikre, at de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning for udbydere af onlineplatforme for korttidsudlejning med hensyn til udformningen af grænsefladen på onlineplatformene for så vidt angår registreringsnummeret for enhver udlejer som defineret i denne forordning, overholdes i overensstemmelse med de beføjelser og procedurer, der er fastsat i kapitel IV i forordning (EU) 2022/2065. I overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065 bør den kompetente koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen derfor tillægges beføjelse til at håndhæve den indbyggede overholdelse, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 7, stk. 1, i overensstemmelse med den kompetencefordeling, der er fastsat i kapitel IV i forordning (EU) 2022/2065. Kommissionen bør således kun tillægges beføjelser til at vedtage direkte håndhævelsesforanstaltninger over for meget store onlineplatforme, der er udpeget i henhold til forordning (EU) 2022/2065.

(31)Medlemsstaterne bør sikre en effektiv håndhævelse af nærværende forordning for så vidt angår bestemmelserne i nærværende forordning vedrørende resultaterne af stikprøvekontrollen, forpligtelsen til at medtage en henvisning til de oplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed om regler for udbud af korttidsudlejning af indkvartering og forpligtelser til at videregive data for platforme for korttidsudlejning. På grund af disse forpligtelsers særlige karakter bør det være op til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaten for det fælles digitale kontaktpunkt, hvor den pågældende indkvarteringsenhed er beliggende, at håndhæve dem. Medlemsstaterne bør også fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser i denne forordning, som finder anvendelse på onlineplatforme for korttidsudlejning, og bør sikre, at sådanne sanktioner gennemføres og meddeles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF 32 . De bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Disse sanktioner bør sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning, navnlig for så vidt angår forpligtelser til at videregive data.

(32)For at give borgere og virksomheder mulighed for direkte at få gavn af fordelene ved det indre marked uden at pådrage sig en unødvendig yderligere administrativ byrde fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 33 , hvorved den fælles digitale portal blev oprettet, generelle regler for online levering af oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion. De oplysningskrav og procedurer, der er omfattet af nærværende forordning, bør opfylde kravene i forordning (EU) 2018/1724. Navnlig bør procedurerne vedrørende registrering af udlejerne og udstedelse af det registreringsnummer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4, medtages i bilag II til forordning (EU) 2018/1724 for at sikre, at enhver udlejer kan benytte sig af procedurer, der udelukkende er online. Forordning (EU) 2018/1724 bør derfor ændres.

(33)I overensstemmelse med engangsprincippet bør udlejere med flere indkvarteringsenheder i en eller flere medlemsstater have mulighed for at genanvende data og dokumentation, som de allerede har indsendt i forbindelse med deres oprindelige registrering, hvorved efterlevelsesbyrden for udlejerne reduceres. Denne funktionalitet kan tilvejebringes ved hjælp af infrastrukturen i det engangstekniske system, der er oprettet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1463 34 .

(34)Kommissionen bør regelmæssigt evaluere nærværende forordning og overvåge dens indvirkning på udbuddet af korttidsudlejning af indkvartering via onlineplatforme i Unionen. Denne evaluering bør bl.a. undersøge en eventuel indvirkning på udbydere af onlineplatforme for korttidsudlejning og eventuelle virkninger af den øgede tilgængelighed af data på indholdet i og proportionaliteten af nationale, regionale og lokale regler vedrørende korttidsudlejning af indkvartering. For at opnå et overblik over udviklingen i sektoren bør evalueringen tage hensyn til medlemsstaternes og de relevante interessenters erfaringer.

(35)For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at etablere registreringsprocedurer, tilpasse de eksisterende registreringsprocedurer til bestemmelserne i denne forordning og oprette fælles digitale kontaktpunkter og give platforme og udlejere mulighed for at tilpasse sig de nye krav bør anvendelsesdatoen for nærværende forordning udskydes.

(36)Eftersom målene for denne forordning, nemlig at bidrage til et velfungerende indre marked for så vidt angår levering af tjenester via onlineplatforme for korttidsudlejning, ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne og således bedre kan opnås på EU-plan, kan Unionen vedtage denne forordning i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37)Den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger er navnlig sikret ved forordning (EU) 2016/679. Nævnte forordning danner grundlag for regler og krav vedrørende behandling af personoplysninger, bl.a. når datasæt indeholder en blanding af personoplysninger og andre data end personoplysninger, og sådanne data er uløseligt sammenkædet. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Derfor er tilsynsmyndighederne for databeskyttelse ansvarlige for tilsynet med den behandling af personoplysninger, der foretages inden for rammerne af nærværende forordning.

(38)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 35 og afgav udtalelse den [XX.XX.2022] 36 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler for dataindsamling af kompetente myndigheder og onlineplatforme for korttidsudlejning samt for videregivelse af data fra onlineplatformene til de kompetente myndigheder om korttidsudlejning af indkvartering, som udlejerne udbyder via onlineplatforme for korttidsudlejning.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på udbydere af onlineplatforme for korttidsudlejning, der leverer tjenester til udlejere, som udbyder korttidsudlejning af indkvartering i Unionen, uanset hvor de er etableret.

2.Denne forordning berører ikke:

a)nationale, regionale eller lokale regler, der regulerer udlejernes adgang til eller udbud af korttidsudlejning af indkvartering, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning

b)nationale, regionale eller lokale regler for udstykning, arealanvendelse, by- og regionplanlægning eller byggestandarder

c)EU-lovgivning eller national lovgivning, der regulerer forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner

d)EU-lovgivning eller national lovgivning, der regulerer forvaltning, opkrævning, håndhævelse og inddrivelse af skatter, told og andre afgifter.

3.Denne forordning berører ikke regler, der er fastsat i andre EU-retsakter, som regulerer andre aspekter af leveringen af tjenester af onlineplatforme til korttidsudlejning og udbud af korttidsudlejning af indkvartering, navnlig:

a)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 37

b)forordning (EU) 2022/2065

c)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 38

d)direktiv 2000/31/EF

e)direktiv 2006/123/EF

f)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 39

g)Rådets direktiv 2010/24/EU 40 og

h)Rådets direktiv 2011/16/EU 41 .

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"indkvarteringsenhed": et møbleret overnatningssted, som er beliggende i Unionen, og som anvendes til korttidsudlejning af indkvartering. Dette omfatter ikke følgende:

a)hoteller og lignende overnatningssteder, deriblandt feriehoteller, hotellejligheder, ferielejligheder, herberger og moteller, som beskrevet i NACE rev. 2, gruppe 55.1 ("hoteller og lignende overnatninger"), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 42

b)indkvartering på campingpladser, som beskrevet i NACE rev. 2, gruppe 55.3, i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006.

2)"udlejer": en fysisk eller juridisk person, der udbyder eller har til hensigt at udbyde korttidsudlejning af indkvartering mod betaling via en onlineplatform for korttidsudlejning på enten erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt grundlag

3)"aktive udlejere": udlejere, som i en periode på én måned har udbudt mindst én indkvarteringsenhed på en onlineplatform for korttidsudlejning

4)"gæst": en fysisk person, som indlogeres i en indkvarteringsenhed

5)"korttidsudlejning af indkvartering": korterevarerende udlejning af en indkvarteringsenhed mod betaling, uanset om udlejningen sker på erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt grundlag, som nærmere defineret i national ret

6)"onlineplatform for korttidsudlejning": en onlineplatform som defineret i artikel 3, litra i), i forordning (EU) 2022/2065, der giver gæster mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med udlejere om udbud af korttidsudlejning af indkvartering

7)"registreringsnummer": en entydig identifikator, der er udstedt af en medlemsstats kompetente myndighed til at identificere en indkvarteringsenhed i den pågældende medlemsstat

8)"registreringsprocedure": enhver procedure, hvorved udlejere skal indsende bestemte oplysninger og dokumenter til de kompetente myndigheder, inden de kan udbyde korttidsudlejning af indkvartering

9)"annonce": præsentation af en indkvarteringsenhed, der udbydes til korttidsudlejning, som indrykkes på en onlineplatform for korttidsudlejning

10)"kompetent myndighed": en national, regional eller lokal myndighed i en medlemsstat, der har kompetence til at forvalte og håndhæve registreringsprocedurer for korttidsudlejning af indkvartering og/eller til at indsamle data herom

11)"aktivitetsdata": det antal overnatninger, som en indkvarteringsenhed udlejes for, og antal indlogerede gæster i indkvarteringsenheden pr. nat

12)"onlineplatforme til korttidsudlejning, som er små virksomheder eller mikrovirksomheder": onlineplatforme til korttidsudlejning, som ifølge definitionen i henstilling 2003/361/EF kan betegnes som værende små virksomheder eller mikrovirksomheder

KAPITEL II

Registrering

Artikel 4

Registreringsprocedurer

1.Enhver registreringsprocedure, som en medlemsstat indfører på nationalt, regionalt eller lokalt plan for indkvarteringsenheder, som er beliggende på medlemsstatens område, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

2.Medlemsstaterne sikrer, at: 

a)registreringsprocedurerne foregår på grundlag af erklæringer fra udlejerne

b)registreringsprocedurerne giver mulighed for automatisk og øjeblikkelig udstedelse af et registreringsnummer for en given indkvarteringsenhed, når udlejeren har indsendt den erklæring, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og eventuelle dokumenter, der eventuelt måtte kræves i henhold til nævnte artikels stk. 5, stk. 2

c)en indkvarteringsenhed ikke er omfattet af mere end én registreringsprocedure

d)der forefindes tekniske hjælpemidler, hvormed en udlejer kan ajourføre oplysninger og dokumenter

e)der forefindes tekniske hjælpemidler, hvormed registreringsnumrenes gyldighed kan kontrolleres

f)der forefindes tekniske hjælpemidler, hvormed en udlejer kan at slette en indkvarteringsenhed fra det i punkt 3 omhandlede register

g)udlejere, som ønsker at udbyde korttidsudlejning af indkvartering via en onlineplatform, pålægges at oplyse, om den udbudte indkvarteringsenhed er beliggende i et område, hvor der er indført eller anvendes en registreringsprocedure, og i givet fald pålægges at opgive registreringsnummeret.

3.Medlemsstaterne sikrer, at udlejerne kan anmode om, at de oplysninger eller dokumenter, der er blevet indsendt i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, kan genanvendes i forbindelse med senere registreringer.

4.Medlemsstaterne sikrer, at registreringsnumrene opføres i et register. Den kompetente myndighed, der udsteder registreringsnummeret, er ansvarlig for at oprette og ajourføre registret.

Artikel 5

Oplysninger, som udlejerne skal indberette

1.I forbindelse med en registrering i henhold til en registreringsprocedure, jf. artikel 4, indsender udlejeren følgende oplysninger i form af en erklæring:

a)for hver enkelt indkvarteringsenhed:

1)indkvarteringsenhedens adresse

2)typen af indkvarteringsenhed

3)hvorvidt hele indkvarteringsenheden eller en del af den anvendes af udlejeren som primær eller sekundær bolig eller til andre formål

4)hvor mange gæster der maksimalt kan indlogeres i indkvarteringsenheden

b)hvis udlejeren er en fysisk person:

1)udlejerens navn

2)et nationalt identifikationsnummer eller, hvis dette ikke findes, andre oplysninger, der gør det muligt at identificere vedkommende

3)deres adresse

4)et telefonnummer, som vedkommende kan nås på

5)den e-mailadresse, som den kompetente myndighed kan anvende til skriftlige henvendelser

c)hvis udlejeren er en juridisk person:

1)udlejerens navn

2)det nationale virksomhedsregistreringsnummer

3)navn på samtlige retlige repræsentanter

4)registreret adresse

5)et telefonnummer til en repræsentant for den juridiske person

6)en e-mailadresse, som den kompetente myndighed kan anvende til skriftlige henvendelser.

2.Medlemsstaterne kan kræve, at de oplysninger, der indsendes i henhold til stk. 1, ledsages af relevant dokumentation.

3.Hvis en medlemsstat kræver, at udlejerne indsender yderligere oplysninger og dokumenter, berører indsendelsen af sådanne oplysninger og dokumenter ikke udstedelsen af registreringsnummeret, jf. artikel 4, stk. 2, litra b).

4.Hvis forholdene ændrer sig væsentligt, og dette er underbygget af de oplysninger og dokumenter, der er indsendt i henhold til stk. 1 og 2, ajourfører udlejerne oplysningerne og dokumentationen via den funktion, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra d), dog med forbehold af artikel 6. 

5.Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger eller dokumenter, der er blevet indsendt i henhold til en registreringsprocedure som omhandlet i artikel 4, opbevares på en sikker og fortrolig måde og kun i en periode, der er nødvendig for at identificere indkvarteringsenheden, og i højst ét år efter at udlejeren via den funktion, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra f), har meddelt, at indkvarteringsenheden skal slettes fra registret. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger og dokumenter, som udlejeren har indsendt i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, kun behandles med henblik på at udstede registreringsnummeret og sikre efterlevelse af medlemsstatens gældende regler for adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering.

6.Udlejerne er ansvarlige for rigtigheden af de oplysninger, som de opgiver til de kompetente myndigheder i henhold til denne artikel, og af de oplysninger, som de opgiver til onlineplatforme for korttidsudlejning i henhold til denne forordnings artikel 7.

Artikel 6

Kontrol foretaget af de kompetente myndigheder

1.De kompetente myndigheder kan til enhver tid efter udstedelsen af et registreringsnummer kontrollere den erklæring og den eventuelle dokumentation, som udlejeren har indsendt i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2.

2.Hvis en kompetent myndighed efter kontrol i henhold til stk. 1 finder, at de oplysninger eller dokumenter, der er blevet indsendt i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, er ufuldstændige eller urigtige, har den pågældende kompetente myndighed beføjelse til at anmode udlejeren om at rette de pågældende oplysninger og dokumenter via den funktion, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra d), inden for en frist, som den kompetente myndighed fastsætter.

3.Hvis udlejeren undlader at rette de ønskede oplysninger, jf. stk. 2, har den kompetente myndighed beføjelse til at suspendere registreringsnummerets gyldighed og påbyde onlineplatforme for korttidsudlejning at slette eller deaktivere alle annoncer vedrørende den pågældende indkvarteringsenhed uden unødig forsinkelse.

4.Hvis en kompetent myndighed efter kontrol i henhold til stk. 1 konstaterer, at der hersker åbenlys og alvorlig tvivl om ægtheden og gyldigheden af de oplysninger eller dokumenter, der er blevet indsendt i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, suspenderer den gyldigheden af registreringsnummeret og påbyder onlineplatforme for korttidsudlejning at slette eller deaktivere alle annoncer vedrørende den pågældende indkvarteringsenhed uden unødig forsinkelse.

5.Hvis en kompetent myndighed agter at suspendere gyldigheden af et eller flere registreringsnumre i henhold til stk. 3 eller 4, underretter den skriftligt udlejeren herom med angivelse af årsagerne hertil. Udlejeren skal gives mulighed for at blive hørt og om nødvendigt at rette de pågældende oplysninger eller dokumenter inden for en rimelig frist, som den kompetente myndighed fastsætter. Hvis den kompetente myndighed efter at have hørt udlejeren fastholder, at den agter at suspendere gyldigheden af et eller flere registreringsnumre, underretter den skriftligt udlejeren om sin beslutning, ledsaget af en kopi af det i stk. 3 eller 4 omhandlede påbud til onlineplatformene.

6.Et påbud, som omhandlet i stk. 3, 4 og 10, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)en begrundelse

b)klare oplysninger, der gør det muligt for udbyderen af onlineplatformen for korttidsudlejning at identificere og stedbestemme den eller de pågældende annoncer, f.eks. en eller flere nøjagtige webadresser eller navnet på den kompetente myndighed

c)identificering af udlejeren og den indkvarteringsenhed, der udbydes til korttidsudlejning.

7.Gyldigheden af et registreringsnummer forbliver suspenderet, indtil udlejeren har rettet de pågældende oplysninger og dokumenter og har indsendt disse til de kompetente myndigheder. Når de kompetente myndigheder har modtaget oplysningerne og dokumenterne fra udlejeren via den funktion, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra d), og har kontrolleret nøjagtigheden, fuldstændigheden og rigtigheden heraf, ophæver de kompetente myndigheder suspenderingen af registreringsnummeret.

8.De kompetente myndigheder underretter udlejeren om, hvilke klagemekanismer der er til rådighed i forbindelse med de foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 2-5 og 7.

9.Hvis en medlemsstat kræver, at udlejerne indsender yderligere oplysninger og dokumenter som omhandlet i artikel 5, stk. 3, kan den anvende bestemmelserne i denne artikel på sådanne oplysninger eller dokumenter, forudsat at det pågældende krav er ikke-diskriminerende, forholdsmæssigt afpasset og i overensstemmelse med EU-retten.

10.Hvis en registreringsprocedure finder anvendelse, sikrer medlemsstaterne, at den nationale lovgivning gør det muligt for de kompetente myndigheder at pålægge udbydere af onlineplatforme for korttidsudlejning at slette annoncer for indkvarteringsenheder, der udbydes uden registreringsnummer eller med et ugyldigt registreringsnummer.

Artikel 7

Indbygget overholdelse

1.Onlineplatforme for korttidsudlejning af indkvartering skal:

a)udforme og indrette deres onlinegrænseflade på en sådan måde, at det kræves, at udlejerne i en egenerklæring angiver, om den indkvarteringsenhed, der udbydes til korttidsudlejning, er beliggende i et område, hvor der er indført eller anvendes en registreringsprocedure

b)hvis udlejeren erklærer, at den indkvarteringsenhed, der udbydes til korttidsudlejning, er beliggende i et område, hvor der er indført eller anvendes en registreringsprocedure, udforme og indrette deres onlinegrænseflade på sådan en måde, at udlejerne har mulighed for at identificere indkvarteringsenheden ved hjælp af et registreringsnummer, og sikre, at udlejerne har angivet et registreringsnummer, inden de giver mulighed for at udbyde korttidsudlejning af den pågældende indkvarteringsenhed

c)gøre en rimelig indsats for at foretage stikprøvekontrol af udlejernes erklæring om, hvorvidt der findes en registreringsprocedure, under hensyntagen til den liste, der er stillet til rådighed i henhold til artikel 13, stk. 1, litra a), og, hvor det er relevant, gyldigheden af det registreringsnummer, som udlejeren har angivet, herunder ved brug af de funktionaliteter, der tilbydes af de fælles digitale kontaktpunkter, jf. artikel 10, stk. 2, litra b), efter at have givet udlejeren mulighed for at udbyde korttidsudlejning af indkvartering

2.Onlineplatforme for korttidsudlejning underretter uden unødig forsinkelse de kompetente myndigheder og udlejerne om resultaterne af den stikprøvekontrol, der er omhandlet i stk. 1, litra c), vedrørende urigtige opgivelser fra udlejerne eller ugyldige registreringsnumre.

3.Onlineplatforme for korttidsudlejning anbringer i en separat sektion af onlinegrænsefladen, som er umiddelbart og let tilgængelig, en angivelse af, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i henhold til artikel 17, stk. 1.

KAPITEL III

Indberetning af data

Artikel 8

Registreringsprocedurer for indberetning af data

Medlemsstaterne sikrer, at der indføres eller videreføres en registreringsprocedure for indkvarteringsenheder, som er beliggende i et område, der er opført på den liste, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b).

Artikel 9

Forpligtelse for onlineplatforme for korttidsudlejning til at indsende aktivitetsdata og registreringsnumre

1.Hvis en annonce vedrører en indkvarteringsenhed, som er beliggende i et område, der er opført på den liste, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), indsamler udbydere af onlineplatforme for korttidsudlejning hver måned aktivitetsdata for hver indkvarteringsenhed og indberetter hver måned disse data til det fælles digitale kontaktpunkt i den medlemsstat, hvor indkvarteringsenheden er beliggende, sammen med det tilhørende registreringsnummer, som udlejeren har opgivet, og annoncens webadresse. Overførslen foretages ved brug af automatiske kommunikationsmidler.

2.Uanset stk. 1 indsender de onlineplatforme for korttidsudlejning, som er små virksomheder eller mikrovirksomheder, og som i det foregående kvartal ikke nåede op på et månedligt gennemsnit på mindst 2 500 aktive udlejere i Unionen, automatisk eller manuelt aktivitetsdata for hver indkvarteringsenhed sammen med det tilhørende registreringsnummer og annoncens webadresse ved udgangen af kvartalet til det fælles digitale kontaktpunkt i den medlemsstat, hvor indkvarteringsenheden er beliggende.

Artikel 10

Oprettelse af og funktionaliteter i de fælles digitale kontaktpunkter

1.Hvis en medlemsstat har indført en eller flere registreringsprocedurer i henhold til artikel 8, opretter den pågældende medlemsstat et fælles digitalt kontaktpunkt for modtagelse og videresendelse af aktivitetsdata, det relevante registreringsnummer og webadresser til de annoncer, der udbydes af onlineplatforme for korttidsudlejning, jf. artikel 9. Den pågældende medlemsstat udpeger den myndighed, der er ansvarlig for driften af det fælles digitale kontaktpunkt.

2.Det i stk. 1 omhandlede fælles digitale kontaktpunkt skal:

a)stille en teknisk grænseflade til rådighed for onlineplatforme for korttidsudlejning, der gør det muligt at foretage automatisk og manuel overførsel af aktivitetsdata, det relevante registreringsnummer og annoncernes webadresser

b)gøre det lettere for onlineplatforme for korttidsudlejning at foretage stikprøvekontrol i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), af gyldigheden af de registreringsnumre, som udlejerne har angivet

c)tilvejebringe en teknisk grænseflade, hvor de kompetente myndigheder, som omhandlet i artikel 12, kun kan modtage aktivitetsdata, der identificeres ved hjælp af det relevante registreringsnummer og annoncernes webadresser, og som indsendes af onlineplatforme for korttidsudlejning til de formål, der er angivet i artikel 12, stk. 2, for indkvarteringsenheder, som er beliggende på deres område.

3.Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 1 omhandlede fælles digitale kontaktpunkt har:

a)interoperabilitet med de registre, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3

b)mulighed for at genanvende de oplysninger eller dokumenter, som udlejerne skal indsende i henhold til artikel 5, hvis flere registre, jf. artikel 4, stk. 3, inden for samme medlemsstat anmoder om de samme oplysninger eller dokumenter

c)fortrolighed, integritet og sikkerhed i forbindelse med behandlingen af aktivitetsdata og registreringsnumre og annoncernes webadresse, der indsendes af onlineplatforme for korttidsudlejning i overensstemmelse med artikel 9.

4.Det i stk. 1 omhandlede fælles digitale kontaktpunkt lagrer ikke data, som indeholder personoplysninger. Det sikrer automatisk, mellemliggende og forbigående behandling af personoplysninger, der er strengt nødvendig for at give de i artikel 12 omhandlede myndigheder adgang til aktivitetsdata, registreringsnumre og annoncernes webadresser, der leveres af onlineplatforme for korttidsudlejning.

5.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles tekniske specifikationer og procedurer for at sikre interoperabilitet mellem de nationale fælles digitale kontaktpunkter og gnidningsløs udveksling af data, bl.a. med hensyn til registreringsnumrenes opbygning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2.

Artikel 11

Koordinering af fælles digitale kontaktpunkter

1.Hver medlemsstat udpeger en national koordinator. De nationale koordinatorer fungerer som kontaktperson for deres respektive forvaltninger i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende det fælles digitale kontaktpunkt.

Den nationale koordinator for hver medlemsstat er ansvarlig for kontakten til Kommissionen i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende det fælles digitale kontaktpunkt. Hver medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sin nationale koordinators navn og kontaktoplysninger. Kommissionen fører og ajourfører en liste over de nationale koordinatorer og deres kontaktoplysninger.

2.Herved nedsættes koordineringsgruppen for fælles digitale kontaktpunkter ("koordineringsgruppe"). Koordineringsgruppen består af de nationale koordinatorer fra samtlige medlemsstater og ledes af Kommissionen. Koordineringsgruppen fastsætter selv sin forretningsorden. Kommissionen støtter koordineringsgruppens arbejde.

3.Koordineringsgruppen støtter gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning vedrørende de fælles digitale kontaktpunkter. Navnlig varetager koordineringsgruppen følgende opgaver:

a)at facilitere udveksling af bedste praksis om spørgsmål, der vedrører koordinering af gennemførelsen på nationalt plan, navnlig for så vidt angår bestemmelserne i artikel 10

b)at bistå Kommissionen med at fremme anvendelsen af interoperabilitetsløsninger til oprettelse af de fælles digitale kontaktpunkter og elektronisk udveksling af data

c)at bistå Kommissionen med at udvikle en fælles tilgang til meddelelsesformatet for overførsel af aktivitetsdata og registreringsnumre og en ens opbygning af registreringsnumrene.

Artikel 12

Dataadgang

1.Medlemsstaterne udarbejder en liste over de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for de områder, hvor en registreringsprocedure finder anvendelse i henhold til artikel 8.

2.Den kompetente myndighed gives kun adgang til de oplysninger, der indsendes i henhold til artikel 9, hvis det påtænkte formål med behandlingen er et af følgende:

a)at overvåge efterlevelsen af de i artikel 8 omhandlede registreringsprocedurer

b)at indføre regler for adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering, forudsat at disse regler er ikke-diskriminerende, forholdsmæssigt afpassede og i overensstemmelse med EU-retten.

3.De myndigheder, der er opført på listen i henhold til stk. 1, opbevarer aktivitetsdata på en sikker og fortrolig måde, så længe det er nødvendigt for de formål, der er omhandlet i stk. 2, og højst i ét år efter modtagelsen. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning videregive aktivitetsdata, som ikke indeholder nogen data, der kan gøre det muligt at identificere de enkelte indkvarteringsenheder eller udlejere (såsom registreringsnumre og webadresser), navnlig til følgende:

a)myndigheder, som har til opgave at udarbejde love og administrative bestemmelser om adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering

b)instanser eller enkeltpersoner, der driver videnskabelig forskning, udfører analyseaktiviteter eller udvikler nye forretningsmodeller, hvis dette er nødvendigt med henblik på disse aktiviteter.

4.Medlemsstaterne aggregerer de aktivitetsdata, der er indhentet i henhold til artikel 9, og indberetter dem månedligt til de nationale statistiske kontorer og Eurostat med henblik på udarbejdelse af statistik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 43 . Aktivitetsdataene aggregeres på nationalt, regionalt og kommunalt plan og skal omfatte oplysninger om det samlede antal indkvarteringsenheder og om, hvor mange gæster der maksimalt kan indlogeres i hver indkvarteringsenhed i hver geografisk underinddeling. Dataene opdeles efter typen af indkvarteringsenhed som beskrevet i denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a). Medlemsstaterne udpeger den nationale instans, der er ansvarlig for at aggregere data og indberette dem til de nationale statistiske kontorer og til Eurostat.

KAPITEL IV

Oplysning, tilsyn og håndhævelse

Artikel 13

Oplysningspligt

1.Medlemsstaterne udarbejder følgende lister og stiller dem gratis til rådighed:

a)en liste over områder, hvor en registreringsprocedure finder anvendelse, på medlemsstaternes område

b)en liste over områder, hvor de kompetente myndigheder har anmodet om data fra udbydere af onlineplatforme for korttidsudlejning.

2.De kompetente myndigheder driver oplysningsarbejde for at udbrede kendskabet til rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning på deres respektive områder.

Artikel 14

Overvågning

Hver medlemsstat udpeger en myndighed, der overvåger gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på sit nationale område, og som aflægger rapport om gennemførelsen til Kommissionen hvert andet år.

Artikel 15

Håndhævelse

1.Med henblik på håndhævelsen af nærværende forordnings artikel 7, stk. 1, finder kapitel IV i forordning (EU) 2022/2065 anvendelse, og enhver henvisning deri til efterlevelse af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2022/2065 anses for at omfatte nærværende forordnings artikel 7, stk. 1. I det omfang Kommissionen tillægges beføjelser i henhold til kapitel IV i forordning (EU) 2022/2065, omfatter de også anvendelsen af nærværende forordnings artikel 7, stk. 1.

2.De myndigheder, der er udpeget af medlemsstaten for det relevante fælles digitale kontaktpunkt, har kompetence til at håndhæve denne forordnings artikel 7, stk. 2 og 3, og artikel 9.

3.Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner, hvis onlineplatforme for korttidsudlejning overtræder artikel 7, stk. 2 og 3, og artikel 9. Medlemsstaterne sikrer, at disse sanktioner er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

4.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [forordningens anvendelsesdato] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve stk. 2, og underretter Kommissionen herom uden unødig forsinkelse.

KAPITEL V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 16

Udvalg

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 17

Ændring af forordning (EU) 2018/1724

I bilag I til forordning (EU) 2018/1724 foretages følgende ændringer:

1.i bilag I, anden kolonne, række N ("Tjenesteydelser"), indsættes følgende som punkt 4:

"4. oplysninger om regler for korttidsudlejning af indkvartering, herunder de lister, der er omhandlet i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning […/…] [om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724]".

2.Bilag II ændres således:

a)i anden kolonne, række J ("Opstart, drift og lukning af en virksomhed"), tilføjes følgende som en ny række:

"Erklæringer fra udlejere i forbindelse med registreringsprocedurer med henblik på korttidsudlejning af indkvartering"

b)i tredje kolonne, række J ("Opstart, drift og lukning af en virksomhed"), tilføjes følgende som en ny række:

"Udstedelse af et registreringsnummer".

Artikel 18

Evaluering og revision

1.Tidligst fem år efter forordningens anvendelsesdato evaluerer Kommissionen forordningen og forelægger en rapport med sine hovedkonklusioner for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Denne rapport baseres på de evalueringer, som de nationale tilsynsmyndigheder har indsendt i henhold til artikel 14.

2.Den evaluering, der foretages i henhold til stk. 1, skal navnlig vurdere:

a)forordningens indvirkning på de forpligtelser, der pålægges onlineplatforme for korttidsudlejning

b)forordningens indvirkning på tilgængeligheden af data om korttidsudlejning af indkvartering, som udbydes i Unionen af udlejere via onlineplatforme for korttidsudlejning og

c)så vidt muligt også forordningens indvirkning på indholdet i og proportionaliteten af de nationale lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger vedrørende adgang til og udbud af korttidsudlejning af indkvartering, f.eks. når sådanne tjenester leveres på tværs af grænserne.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den …[Publikationskontoret: indsæt venligst datoen = 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Antallet af korttidsudlejningsreservationer i sommeren 2020 og sommeren 2021 var højere end i sommeren 2018, jf. data fra Eurostat .

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(4)    Dom af 22. september 2020, Cali Apartments SCI and HX mod Procureur général près la cour d'appel de Paris and Ville de Paris, C-724/18, EU:C:2020:743, præmis 88.

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") ( EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester.

(7)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (COM(2022) 68 final).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(10)    Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet har udvidet EU's ramme for automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Medlemsstaterne skal have indarbejdet dette direktiv i deres nationale lovgivning senest den 31. januar 2022 og skal anvende de nye bestemmelser fra den 1. januar 2023.

(11)     Meddelelse fra Kommissionen: Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020) 67 final) .

(12)     Meddelelse fra Kommissionen: En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (COM(2020) 103 final) .

(13)     Omstillingsforløb for turisme (EU's Publikationskontor (europa.eu)) .

(14)     Final Action Plan of the Partnership on Culture/Cultural Heritage | Futurium (europa.eu) .

(15)     De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (un.org) .

(16)    Konferencen om Europas fremtid: Rapport om det endelige resultat, forslag nr. 12 ( https://futureu.europa.eu/pages/reporting?locale=da ). Jf. også COM(2022) 404 final.

(17)    Såsom WTO's almindelige overenskomster om handel med tjenesteydelser (som kan tilgås her ) og andre relevante handelsaftaler.

(18)     COM/2022/28 final .

(19)    Meddelelse "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016) 356 final).

(20)     Rådets konklusioner af 27. maj 2019 om turismesektorens konkurrenceevne som drivkraft for bæredygtig vækst, arbejdspladser og social samhørighed i EU i det næste årti .

(21)     Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris .

(22)    EUT C […] af […], s. […].

(23)    EUT C […] af […], s. […].

(24)    EUT C […] af […], s. […].

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 af 6. juli 2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af Rådets direktiv 95/57/EF (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 17).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(29)    Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") ( EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(34)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1463 af 5. august 2022 om fastsættelse af tekniske og operationelle specifikationer for det tekniske system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af dokumentation og anvendelse af engangsprincippet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (EUT L 231 af 6.9.2022, s. 1).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EØS-relevant tekst), EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(36)    [Publikationskontoret: Fodnote indsættes, når den foreligger].

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1).

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(40)    Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

(41)    Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).