EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.9.2022

COM(2022) 489 final

2022/0298(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

{SEC(2022) 342 final} - {SWD(2022) 310 final} - {SWD(2022) 311 final} - {SWD(2022) 312 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Et af Den Europæiske Unions (EU's) mål er at fremme trivsel og bæredygtig udvikling baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt 1 . Enhver arbejdstagers ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold er nedfældet i artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Princip 10 i den europæiske søjle for sociale rettigheder 2 fastslår, at arbejdstagere har ret til et højt beskyttelsesniveau for deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

I sine politiske retningslinjer forpligtede kommissionsformand Ursula von der Leyen sig til at fremlægge en europæisk plan for bekæmpelse af kræft for at støtte medlemsstaterne i at forbedre kræftkontrollen og -behandlingen 3 . Dette forslag opfylder tilsagnet i den europæiske kræfthandlingsplan 4 , handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2021-2027 5 om yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering for asbest, som er et meget farligt kræftfremkaldende stof. Dette forslag, der fremhæves som en af prioriteterne under aktion 3 — En stærkere økonomi, social retfærdighed og beskæftigelse — fra konferencen om Europas fremtid , er et vigtigt resultat af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 6 .

Beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for asbest er også en nøgleprioritet for Europa-Parlamentet. I sin beslutning fra oktober 2021 7 fastlagde Europa-Parlamentet en omfattende tilgang til håndtering af eksisterende asbestspørgsmål. Som reaktion herpå har Kommissionen vedtaget sin meddelelse om arbejde hen imod en fremtid uden asbest: en europæisk tilgang til håndtering af de sundhedsrisici, der er forbundet med asbest 8 . Den omhandler den folkesundhedsmæssige risiko, der er forbundet med asbest, på en holistisk måde og præsenterer foranstaltninger på EU-plan til håndtering af asbest i hele dens livscyklus.

Arbejdsrelateret kræft er den primære årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU 9 . Det skyldes først og fremmest eksponering for kræftfremkaldende stoffer såsom asbest. Op til 78 % af de arbejdsrelaterede kræftformer, der anerkendes i medlemsstaterne, er relateret til asbest 10 . Når luftbårne asbestfibre indåndes, kan de f.eks. føre til mesotheliom 11 og lungekræft med en gennemsnitlig forsinkelse mellem eksponering og de første sygdomstegn på 30 år. Kræft kan derfor udvikle sig årtier efter arbejdsrelateret eksponering, herunder når arbejdstagere er gået på pension fra arbejdet. Det gør det vanskeligt at spore tidligere eksponeringer og afdække en årsagssammenhæng mellem arbejdsrelateret eksponering og kræft. Derfor kan antallet af personer, der er ramt af asbestrelaterede erhvervssygdomme, være undervurderet.

Det progressive forbud mod anvendelse af asbest i EU begyndte i 1988 med et forbud mod crocidolit (også kaldet blå asbest) 12 og blev efterfølgende udvidet til at omfatte andre asbestholdige materialer. Siden 2005 har alle former for asbest været forbudt i EU 13 .

Den første EU-foranstaltning, der havde til formål at beskytte arbejdstagerne mod de specifikke risici for eksponering for asbest på arbejdspladsen, går tilbage til 1983, da Rådets direktiv 83/477/EØF 14 blev vedtaget. Dette direktiv er blevet ændret væsentligt flere gange indtil den seneste kodificerede udgave, direktiv 2009/148/EF (direktivet om asbest på arbejdspladsen) 15 . Da asbest er et kræftfremkaldende stof, finder bestemmelserne i direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer 16 (direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer) desuden anvendelse, når de er gunstigere for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Dette omfatter et krav om minimering af eksponering, da det endnu ikke har været muligt at identificere en eksponeringstærskel, under hvilken eksponering for asbest ikke indebærer en kræftrisiko. Derfor og i overensstemmelse med direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer bør arbejdsgiverne sikre, at den risiko, der er forbundet med arbejdstagernes eksponering for asbest på arbejdspladsen, reduceres til et minimum og under alle omstændigheder til et så lavt niveau som teknisk muligt.

Direktivet om asbest på arbejdspladsen beskytter arbejdstagerne mod sundhedsrisici, der opstår eller kan opstå som følge af eksponering for asbest under arbejdet, herunder ved at forebygge sådanne risici. I henhold til direktivet om asbest på arbejdspladsen skal eksponeringen for alle aktiviteter, hvor arbejdstagere udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, reduceres til et minimum og under alle omstændigheder under den fastsatte grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering (OEL) på 0,1 fibre/cm³ som et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på otte timer. Dette omfatter situationer, hvor arbejdstagere vender tilbage til arbejdspladsen efter udførelse af aktiviteter såsom nedrivning, fjernelse af asbest, reparation og vedligeholdelse, hvor det kan forventes, at den fastsatte grænseværdi vil blive overskredet på trods af anvendelsen af tekniske forebyggende foranstaltninger til begrænsning af koncentrationen af asbest i luften. Hvis grænseværdien overskrides, skal årsagerne hertil identificeres, og arbejdsgiveren skal træffe passende risikostyringsforanstaltninger for at afhjælpe situationen, inden arbejdet genoptages. Det præciseres også, at hvis OEL'en ikke kan overholdes på anden måde, skal arbejdsgiverne udstyre arbejdstagerne med passende åndedrætsværn og andre personlige værnemidler. Desuden gælder der strenge forpligtelser med hensyn til beskyttelse, planlægning og uddannelse for arbejdsgiverne.

Selv om udvinding, fremstilling og forarbejdning af asbest er forbudt, er der et stort nedarvet problem i hele EU, som udgør en folkesundhedsmæssig udfordring på arbejdspladsen, eftersom asbest stadig findes i mange ældre bygninger, som sandsynligvis vil blive renoveret, tilpasset eller nedrevet i de kommende år. Renoveringsbølgestrategien 17  under den europæiske grønne pagt har navnlig til formål at fremskynde renoveringen af bygninger i hele EU. Da risikoen for eksponering for asbest hovedsagelig opstår under renoverings-, vedligeholdelses- og nedrivningsarbejder, er det vigtigt at styrke de forebyggende foranstaltninger for yderligere at begrænse arbejdstagernes eksponering for asbest.

Det anslås, at 4,1-7,3 millioner arbejdstagere i øjeblikket udsættes for asbest 18 . Risikoen for denne eksponering hænger hovedsagelig sammen med håndteringen af asbestholdige materialer og spredningen af asbestfibre under bygge- og anlægsarbejder, f.eks. i forbindelse med renovering, vedligeholdelse, reparation og nedrivning. Af alle arbejdstagere, der udsættes for asbest, arbejder 97 % i bygge- og anlægssektoren, herunder relaterede erhverv som tagbeklædning, VVS, tømrerarbejde eller gulvlægning. Eksponering for asbest findes også i andre økonomiske sektorer, f.eks. affaldshåndtering (2 % af alle eksponerede arbejdstagere), minedrift og stenbrud, brandbekæmpelse, udgravning og vedligeholdelse af tunneler samt prøveudtagning og analyse af asbest. Der er også risiko for eksponering, når skibe, boreplatforme og transportmidler såsom tog og fly med asbestisolering repareres eller ophugges.

For at sikre, at foranstaltningerne til beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponering for asbest er så effektive som muligt, er det nødvendigt at holde direktivet om asbest på arbejdspladsen ajour med ny videnskabelig viden, der er udviklet siden den seneste omfattende revision.

Den nuværende OEL på 0,1 fibre/cm³ i direktivet om asbest på arbejdspladsen blev fastsat i 2003 på grundlag af den videnskabelige og teknologiske viden, der var til rådighed på daværende tidspunkt. Direktivet om asbest på arbejdspladsen indeholder minimumskrav, der bør tages op til revision på grundlag af de indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling på dette område. Efter den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling er der mulighed for at forbedre beskyttelsen af arbejdstagere, der udsættes for asbest, og dermed yderligere mindske sandsynligheden for, at arbejdstagere pådrager sig asbestrelaterede sygdomme. Desuden har fire medlemsstater allerede indført strengere OEL'er i deres nationale lovgivning 19 .

Den foreslåede ændring af direktivet om asbest på arbejdspladsen vil gøre OEL'en i henhold til direktivet mere effektiv ved at ajourføre den på grundlag af den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation. Den foreslåede ændring understøttes af den seneste tilbundsgående evaluering af direktivet om asbest på arbejdspladsen (efterfølgende evaluering i 2017 af EU's direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 20 ) og af den seneste vurdering af gennemførelsen af EU's direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der dækker perioden fra 2013 til 2017. I den seneste tilbundsgående evaluering af direktivet om asbest på arbejdspladsen blev det konkluderet, at direktivet om asbest på arbejdspladsen fortsat er yderst relevant, og at det for at øge dets effektivitet i lyset af videnskabelige fremskridt bør overvejes at sænke den OEL, der er fastsat i direktivet om asbest på arbejdspladsen.

Kommissionen anmodede Udvalget for Risikovurdering (RAC) under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at vurdere den videnskabelige relevans af den nuværende OEL for asbest og at indgå i udarbejdelsen af forslaget om ændring af direktivet om asbest på arbejdspladsen. RAC's videnskabelige udtalelse blev vedtaget i juni 2021 21 . Den bekræftede, at asbest ikke har et sikkert eksponeringsniveau, hvilket betyder, at enhver eksponering for asbest i sidste ende kan føre til sygdom. Der blev således udledt et forhold mellem eksponeringsniveauerne og den dermed forbundne risiko (eksponeringsrisikoforhold, ERR), hvilket udtrykker den overrisiko, der er forbundet med lungekræft og dødelighed som følge af mesotheliom (kombineret) som en funktion af fiberkoncentrationen i luften. Desuden nåede Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) enstemmigt til enighed om behovet for at sænke den nuværende OEL.

Reduktion af eksponeringen for asbest på arbejdspladsen ved at sænke den EU-dækkende OEL bidrager effektivt til at forebygge kræfttilfælde og dødsfald. Det forbedrer derfor beskyttelsen af arbejdstagerne ved at øge længden, kvaliteten og produktiviteten af arbejdslivet for EU-arbejdstagere og sikre et ensartet minimumsbeskyttelsesniveau i hele EU. Det skaber også lige vilkår for virksomheder, da det forhindrer virksomheder, der ikke træffer passende foranstaltninger, i at opnå en konkurrencemæssig fordel i forhold til dem, der gør det.

Hvis der ikke træffes foranstaltninger, og på grund af den latenstid, som følger af ineffektiv forebyggelse (dvs. sundhedsvirkningerne), forventes virksomhederne at bære højere omkostninger i fremtiden og lide under nedsat produktivitet, som skyldes fravær og tab af ekspertise. For medlemsstaterne vil dette føre til øgede udgifter til social sikring (f.eks. på grund af højere udgifter til lægebehandling og ydelser ved uarbejdsdygtighed) og mistede skatteindtægter.

En revision af OEL i henhold til direktivet om asbest på arbejdspladsen vil føre til en større harmonisering af grænseværdierne i hele EU, hvilket forventes at skabe lige vilkår for virksomhederne. Virksomheder, der er villige til at operere i flere medlemsstater, vil få yderligere gavn af strømlinede gældende grænseværdier. Dette kan føre til besparelser, da der kan anvendes fælles løsninger på tværs af anlæg, i stedet for at der skal udformes lokalitetsspecifikke løsninger for at opfylde forskellige OEL-krav.

En indsats på EU-plan vil også skabe mere retfærdige betingelser for udstationerede, grænseoverskridende og mobile arbejdstagere, der udsættes for asbest i byggesektoren (hvor et betydeligt antal udstationerede arbejdstagere flytter fra et sted til et andet, ofte i flere medlemsstater), og også en mere retfærdig fordeling af sundhedsudgifterne på tværs af medlemsstaterne.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette initiativ er i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip 10 om retten til et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø, og dens handlingsplan. En revision af OEL'en for asbest bidrager til at opnå et højt niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

REACH-forordningen 23 (i kraft siden 2007) skabte bl.a. to særskilte EU-reguleringstilgange: begrænsninger og tilladelser.

Siden 1988 har markedsføring og anvendelse af crocidolit og produkter indeholdende crocidolit været forbudt. Markedsføring af produkter, der indeholder andre former for asbest, er blevet begrænset. Disse bestemmelser blev ændret flere gange, før det endelige forbud mod fremstilling, markedsføring og anvendelse af alle former for asbest samt af artikler og blandinger, der indeholder asbest, og som de bevidst er tilsat 24 , blev indført i 2005.

Samlet set er direktivet om asbest på arbejdspladsen og REACH-forordningen relevante for arbejdstagernes beskyttelse mod farerne ved eksponering for asbest.

Direktivet om asbest på arbejdspladsen og REACH-forordningen supplerer juridisk hinanden. Rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 25 fastsætter hovedprincipperne for forebyggelse af erhvervsbetingede risici og beskyttelse af sikkerhed og sundhed. Det finder anvendelse på alle aktivitetssektorer og har ingen indflydelse på nuværende eller fremtidige nationale regler og EU-regler, der sikrer et højere beskyttelsesniveau for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. En række individuelle direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen blev vedtaget på grundlag af artikel 16 i rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (herunder direktivet om asbest på arbejdspladsen). REACH-forordningen bestemmer på sin side, at den finder anvendelse med forbehold af lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagerne, herunder direktivet om asbest på arbejdspladsen.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Ajourføring af direktivet om asbest på arbejdspladsen er en effektiv måde at sikre, at forebyggende foranstaltninger ajourføres i overensstemmelse hermed i alle medlemsstater. Det vil bidrage til at opnå et ensartet niveau af minimumskrav, der skal sikre en bedre standard for sundhed og sikkerhed, og dermed minimere forskellene i beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mellem medlemsstaterne og på tværs af EU's indre marked.

•Proportionalitetsprincippet

Den foreslåede ændring af direktivet om asbest på arbejdspladsen fokuserer på: i) at revidere OEL'en for asbest ved at ændre artikel 8 i direktivet om asbest på arbejdspladsen på grundlag af de foreliggende videnskabelige og teknologiske data, jf. betragtning 3 i direktivet om asbest på arbejdspladsen, ii) at behandle visse aspekter, der er direkte forbundet med nedsættelsen af den nuværende OEL (f.eks. måleteknikker), og iii) tekniske præciseringer af direktivets tekst.

Med hensyn til den foreslåede grænseværdi er socioøkonomiske gennemførlighedsfaktorer blevet overvejet efter indgående drøftelser med alle interessenter (repræsentanter for arbejdstagerorganisationer, repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer og regeringsrepræsentanter). Dette initiativ har til formål at sikre en afbalanceret tilgang, dvs. at forhindre, at virksomheder står over for alvorlige økonomiske ulemper, samtidig med at arbejdstagerne sikres en passende beskyttelse på EU-plan. Initiativet anses for at være afbalanceret og berettiget i lyset af de opnåede og langsigtede fordele med hensyn til at reducere sundhedsrisici som følge af arbejdstagernes eksponering for asbest og redde liv uden at pålægge virksomhederne i de berørte sektorer, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, en uforholdsmæssig stor byrde.

I overensstemmelse med artikel 153, stk. 4, i TEUF fastsætter dette forslag minimumsforskrifter og er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, der er forenelige med traktaterne, f.eks. i form af lavere grænseværdier eller andre bestemmelser, der sikrer en bedre beskyttelse af arbejdstagerne.

Det følger heraf, at dette forslag i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål. Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, indeholder detaljerede oplysninger om overholdelsen af proportionalitetsprincippet (punkt 8.2).

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I den seneste dybdegående evaluering af direktivet om asbest på arbejdspladsen (efterfølgende evaluering fra 2017 af EU's direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 31 ) blev det konkluderet, at direktivet om asbest på arbejdspladsen ifølge den foreliggende dokumentation fortsat er yderst relevant og effektivt. Samtidig konkluderede undersøgelsen til støtte for denne evaluering, at det for at øge relevansen og effektiviteten af direktivet om asbest på arbejdspladsen bør overvejes at sænke OEL'en for asbest. Undersøgelsen viste også, at der var behov for en mere tilbundsgående analyse af dette spørgsmål. Dette forslag omhandler disse resultater og er baseret på en grundig analyse af de konstaterede problemer.

•Høringer af interesserede parter

Høring af arbejdsmarkedets parter i EU i to faser i overensstemmelse med artikel 154 i TEUF

I 2020 og 2021 gennemførte Kommissionen en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter på EU-plan i henhold til artikel 154, stk. 2, i TEUF. Den første fase af høringen af arbejdsmarkedets parter sluttede den 11. februar 2021 og bekræftede arbejdsmarkedsparternes generelle støtte til at revidere den nuværende OEL for asbest. Anden fase af høringen, som fokuserede på det planlagte indhold af det mulige forslag, sluttede den 30. september 2021.

Denne høring gjorde det muligt for Kommissionen at indsamle udtalelser fra arbejdsmarkedets parter i EU om den mulige retning for og indholdet af EU's indsats for at revidere den bindende OEL for asbest.

Resultaterne af den første fase af høringen bekræftede arbejdsmarkedsparternes generelle støtte til en tilgang på EU-plan til OEL'er for farlige kemikalier for arbejdstagere i hele EU.

De to arbejdstagerorganisationer, der deltog i høringen 32 , anerkendte betydningen af at revidere den nuværende grænseværdi for asbest og anmodede om et bredere indsatsområde i henhold til direktivet om arbejdsulykker. De foreslog bl.a.: i) en udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om asbest på arbejdspladsen til at omfatte en ajourført liste over alle kendte former for fibre med tilsvarende skadelige virkninger for menneskers sundhed, ii) at lade begreberne sporadisk eksponering og lav eksponering samt skøre og ikkeskøre asbestholdige materialer udgå og iii) et forbud mod indkapsling og forsegling af asbest. De fremsatte også forslag til tekniske aspekter 33 , hvoraf de fleste allerede er omfattet af de generelle bestemmelser i direktivet om asbest på arbejdspladsen, mens andre går ud over dets anvendelsesområde. Deres forslag afspejler forslagene i Europa-Parlamentets beslutning 34 . Nogle forslag går ud over anvendelsesområdet for politikområdet sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. obligatorisk screening af bygninger eller oprettelse af nationale asbestprotokoller. Andre forslag rækker ud over EU's kompetencer, f.eks. et lovgivningsforslag om anerkendelse af erhvervssygdomme, minimumsstandarder for anerkendelsesprocedurer og for erstatning til ofre.

De tre arbejdsgiverorganisationer, der deltog i høringen 35 , støttede målet om effektivt at beskytte arbejdstagerne mod eksponering for farlige kemikalier, herunder ved at fastsætte OEL på EU-plan, hvor det er relevant. De mente, at dette er i arbejdstagernes og virksomhedernes interesse og bidrager til at skabe lige vilkår for virksomhederne. De gav imidlertid også udtryk for visse betænkeligheder med hensyn til den tilgang, der er valgt til fastsættelse af sådanne værdier. To arbejdsgiverorganisationer 36 fremhævede, at enhver revision af en OEL skal være baseret på solid videnskabelig dokumentation og en grundig vurdering af teknisk og økonomisk gennemførlighed og socioøkonomiske virkninger, for hvilken ACSH spiller en central rolle.

I anden fase af høringen anerkendte to arbejdstagerorganisationer, der deltog i høringen 37 , betydningen af yderligere at forbedre beskyttelsen af arbejdstagere mod eksponering for asbest og støttede revisionen af OEL'en i direktivet om asbest på arbejdspladsen. Begge arbejdstagerorganisationer gentog deres holdning fra første fase af høringen og opfordrede til de samme foranstaltninger som foreslået i Europa-Parlamentets beslutning.

Tre ud af fire arbejdsgiverorganisationer, der deltog i både første og anden fase af høringen 38 , gentog deres tidligere erklæringer. Shipyards’ & Maritime Equipment Association of Europe, som kun deltog i anden fase af høringen, henviste til indkapsling som den bedste og sikreste metode til håndtering af asbest i søfartssektoren.

Høring af ACSH

Trepartsudvalget ACSH består af repræsentanter for de nationale regeringer og arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Udvalget blev hørt om dette forslag via sin særlige kemikaliegruppe i overensstemmelse med ACSH's mandat. I dette mandat anmoder Kommissionen kemikaliegruppen om aktivt at deltage i anbefalingen af prioriteter for nye eller reviderede videnskabelige evalueringer. Kemikaliegruppens udtalelse tager hensyn til RAC's videnskabelige input og socioøkonomiske og gennemførlighedsmæssige faktorer.

Den 24. november 2021 vedtog ACSH en udtalelse 39 om en bindende EU-OEL i henhold til direktivet om asbest på arbejdspladsen. I denne udtalelse blev der opnået enighed om behovet for at sænke den nuværende bindende OEL betydeligt for bedre at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed under hensyntagen til den videnskabelige og tekniske udvikling siden vedtagelsen af den nuværende OEL på 0,1 fibre/cm³ i 2003. Der blev imidlertid ikke opnået enighed om den grænseværdi, der skulle foreslås. Den statslige interessegruppe (GIG) og arbejdsgiverinteressegruppen (EIG) var enige om, at den nye grænseværdi skulle fastsættes til 0,01 fibre/cm³, mens arbejdstagerinteressegruppen (WIG) understregede sin præference for en ny OEL på 0,001 fibre/cm³, svarende til den grænseværdi, der blev foreslået i Europa-Parlamentets beslutning.

Under hensyntagen til den tekniske udvikling foreslog ACSH også at erstatte den fasekontrastmikroskopi (PCM), som i øjeblikket er den mest udbredte metode til måling af asbestfibre på arbejdspladsen i luften, med en mere moderne og følsom metode baseret på elektronmikroskopi (EM).

I den forbindelse fremhævede GIG, at eftersom mange medlemsstater stadig anvender PCM, vil der være behov for en overgangsperiode for at give laboratorierne mulighed for at erhverve nyt udstyr, uddanne teknikere og tilrettelægge sammenligninger mellem laboratorier. GIG tilføjede, at laboratorierne på grundlag af erfaringerne fra de medlemsstater, der anvender EM, vil skulle bruge to til tre år til at tilpasse sig. GIG anbefalede, at den nye OEL gennemføres senest fire år efter ændringsdirektivets ikrafttræden, mens EIG foreslog en længere frist (fire til fem år). WIG krævede, at den nye OEL blev gennemført hurtigst muligt efter ikrafttrædelsen af det ajourførte direktiv om asbest på arbejdspladsen.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Den videnskabelige udtalelse fra RAC, der er nødvendig for revisionen af OEL'en for asbest, blev vedtaget i juni 2021 40 . Ifølge den har asbest ikke et sikkert eksponeringsniveau, hvilket betyder, at enhver eksponering for asbest i sidste ende kan forårsage en asbestrelateret sygdom. Der blev således udledt et ERR, der præsenteres som forholdet mellem eksponeringsniveauer og den dermed forbundne risiko.

I forbindelse med dette initiativ har Kommissionen anvendt RAC's udtalelse om en ajourført risikovurdering for asbest. I udtalelsen foreslås et ERR, der udtrykker den overrisiko for kræftdødelighed (lungekræft og mesotheliom), der er forbundet med forskellige eksponeringsniveauer. Forholdet mellem de forskellige eksponeringsværdier og risikoen for at udvikle kræft viser risikoen for eksponerede arbejdstagere ved forskellige OEL'er. For eksempel er der for en eksponeringsværdi svarende til den nuværende OEL risiko for, at 125 ud af 100 000 eksponerede arbejdstagere kan udvikle lungekræft eller mesotheliom.

•Konsekvensanalyse

·et referencescenario uden yderligere EU-tiltag (løsningsmodel 1) og

·løsningsmodeller for forskellige OEL'er under hensyntagen til RAC's videnskabelige vurdering 42 , udtalelsen fra ACSH 43 og de gældende OEL'er i medlemsstaterne (den videnskabelige evaluering giver en solid evidensbaseret tilgang, mens ACSH's udtalelse giver vigtige oplysninger til støtte for en vellykket gennemførelse af de reviderede OEL-løsningsmodeller).

Hvad angår indvirkningen på arbejdsgiverne, kan dette initiativ føre til højere driftsomkostninger for virksomhederne, som vil skulle tilpasse deres arbejdsmetoder for at overholde den nye OEL. Disse omkostninger vil bestå af meromkostninger til risikobegrænsende foranstaltninger (herunder åndedrætsværn), udgifter til anmeldelse og lægetilsyn, udgifter til overvågning og uddannelse. De mulige omkostninger ved yderligere målinger som følge af en lavere grænseværdi ville medføre en meget begrænset ekstra administrativ byrde for virksomhederne. Den valgte løsning vil medføre de laveste omkostninger for virksomhederne.

Der foreligger kun få målte data om indvirkningen på miljøet. Ikke desto mindre vurderes frigivelsen af asbest at være relativt lav på grundlag af de nuværende regler om asbestaffald og om nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde, der involverer asbest i bygninger 49 . På grund af disse lave frigivelsesniveauer vurderes det, at miljøvirkningerne af asbest er relativt lave på trods af asbestfibrenes persistens og toksicitet. Yderligere risikobegrænsende foranstaltninger for at overholde en strengere OEL kan også bidrage til marginalt at forbedre miljøeksponeringen for asbest, selv om det er usandsynligt, at der vil blive konstateret betydelige forskelle. De miljømæssige virkninger af asbest reduceres af EU's nuværende affaldslovgivning, som indeholder en omfattende regulering af den miljømæssigt forsvarlige håndtering af asbestaffald, når det er produceret 50 . Asbestaffald klassificeres som farligt affald 51 . I henhold til EU's affaldslovgivning gælder der derfor specifikke og strengere regler for produktion, transport og håndtering af sådant affald, herunder rapporterings- og sporbarhedsforpligtelser for at sikre, at affaldet håndteres på en måde, der beskytter miljøet.

Da virksomheder kan vælte yderligere omkostninger fra strengere OEL'er over på forbrugerne, bør der tages hensyn til potentielle negative virkninger for renovering og grønne mål (f.eks. udskudte renoveringer og manglende energibesparelser). Jo strengere OEL er, desto større vil disse negative virkninger være. Bygninger tegner sig for 36 % af de energirelaterede drivhusgasemissioner. Eftersom mere end 85 % af de nuværende bygninger stadig vil stå i 2050, vil energieffektive renoveringer være afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt 52 . I den forbindelse sigter renoveringsbølgestrategien 53 mod at fordoble den årlige energirenoveringsprocent inden 2030. Specialiserede renoveringsarbejder med henblik på at reducere energiforbruget kan øge den langsigtede værdi af ejendomme og skabe arbejdspladser og investeringer, der ofte er forankret i lokale forsyningskæder.

På den anden side kan ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer øge erosion af asbestholdige materialer, der stadig er på plads (f.eks. tagplader og andre eksterne byggematerialer, der indeholder asbest) og dermed potentielt frigive dem til miljøet.

Hvad angår indvirkningen på medlemsstaterne/de nationale myndigheder, vil medlemsstater, der har indført en OEL for asbest på niveauet for den grænseværdi, der er fastsat i dette initiativ, eller lavere, blive mindre berørt end medlemsstater, der har en højere OEL. Omkostningerne for de nationale myndigheder, der anslås til ca. 390 000 EUR pr. land og pr. år, forventes ikke at være betydelige. Disse omkostninger vedrører: i) gennemførelsesomkostninger i forbindelse med vedtagelse af nationale bestemmelser for at tage højde for ændringerne af OEL, ii) omkostninger til ændring af retningslinjer (herunder anbefalede foranstaltninger til at sikre, at koncentrationerne af erhvervsmæssig eksponering ligger et godt stykke under OEL) og iii) håndhævelses-, overvågnings- og retsomkostninger. Omkostningerne under nr. iii) hidrører udelukkende fra behandlingen af nye anmeldelser 55 og anslås til mellem 650 mio. EUR og 2,18 mia. EUR over 40 år eller 16,25 mio. EUR og 54,5 mio. EUR om året.

Bidrag til bæredygtig udvikling

Initiativet vil bidrage til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG) om sundhed og trivsel ( SDG 3 ) og anstændige job og økonomisk vækst ( SDG 8 ). Det forventes også at have en positiv indvirkning på verdensmålene for bæredygtig udvikling om industri, innovation og infrastruktur ( SDG 9 ) og om ansvarligt forbrug og produktion ( SDG 12 ).

Indvirkning på digitaliseringen

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Det er kompliceret at indsamle pålidelige data på dette område. Kommissionen og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) arbejder derfor aktivt på at forbedre datakvaliteten og -tilgængeligheden, således at den faktiske virkning af det foreslåede initiativ kan måles mere præcist, og der kan udvikles yderligere indikatorer (f.eks. for dødelighed forårsaget af arbejdsrelateret kræft).

Igangværende projekter, der genererer nyttige data, omfatter samarbejde med nationale myndigheder om dataindsamlingen til European Occupational Diseases Statistics (europæiske statistikker over erhvervssygdomme) 57 og den undersøgelse af arbejdstageres eksponering for kræftrisikofaktorer, som EU-OSHA skal gennemføre 58 . Lovgivningstiltag skal følges op af en effektiv gennemførelse på arbejdspladsen. Virksomhederne kan anvende den brede vifte af værktøjer, oplysninger og god praksis, som EU-OSHA stiller til rådighed som led i kampagnen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø om farlige stoffer 59 .

Kommissionen agter i samarbejde med ACSH også at udarbejde retningslinjer til støtte for anvendelsen af direktivet om asbest på arbejdspladsen, når den foreslåede ændring er vedtaget. Retningslinjerne kan give detaljerede oplysninger om bestemmelser, der allerede er indeholdt i den nuværende udgave af direktivet om asbest på arbejdspladsen (f.eks. om uddannelse og brug af personlige værnemidler). Nogle af disse bestemmelser henhører under medlemsstaternes kompetence (f.eks. certificering af virksomheder, der fjerner asbest), men præcisering og rådgivning om dem kan være gavnlig.

Det er afgørende at fremme passende uddannelse af arbejdstagere, der håndterer asbest som led i bygge-, renoverings- og nedrivningsarbejder. Retningslinjerne kan hjælpe medlemsstaterne og arbejdsgiverne, navnlig SMV'erne, med at sikre, at arbejdstagerne er opmærksomme på de forholdsregler, der skal træffes, for at opnå det højeste beskyttelsesniveau.

Retningslinjerne kan også omhandle andre spørgsmål i forbindelse med dekontamineringsproceduren og supplere de nuværende bestemmelser i direktivet om asbest på arbejdspladsen om:

udarbejdelse af en arbejdsplan inden påbegyndelse af nedrivningsarbejde eller fjernelse af asbest og/eller asbestholdige produkter fra bygninger, konstruktioner, anlæg eller installationer eller fra skibe, som efter anmodning fra de kompetente myndigheder skal indeholde oplysninger om beskyttelse og dekontaminering af det personale, der skal udføre arbejdet (artikel 13, stk. 2, tredje afsnit, litra d), nr. i)) og

uddannelse af arbejdstagerne, som sætter dem i stand til at tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed, navnlig med hensyn til procedurer for dekontaminering (artikel 14, stk. 2, litra g).

Retningslinjerne kan også omhandle nogle bestemmelser, der henhører under medlemsstaternes kompetence (f.eks. certificering af virksomheder, der fjerner asbest). Yderligere støtte til disse bestemmelser kunne være gavnlig. Retningslinjerne kan også give praktiske oplysninger om begreber i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om asbest på arbejdspladsen, såsom sporadisk og lav eksponering, ikkeskørhed, prøveudtagning, arbejdsplaner, meddelelser til nationale myndigheder, prøvning af personlige værnemidler, opbevaring af patientjournaler og lægeattester. Når det er relevant, vil retningslinjerne omfatte sektorspecifikke svar. Dette vil gøre det muligt for alle involverede parter at gennemføre det forventede antal renoveringer og dermed sikre det højeste niveau af beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponering for asbest.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2022/0298 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 61 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure 62 , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF 63 har til formål at beskytte arbejdstagere mod risici for deres sundhed og sikkerhed som følge af eksponering for asbest på arbejdspladsen. Et ensartet niveau for beskyttelse mod risici i forbindelse med erhvervsmæssig eksponering for asbest er fastsat i nævnte direktiv ved hjælp af en ramme af generelle principper, der gør det muligt for medlemsstaterne at sikre konsekvent anvendelse af minimumskravene. Formålet med disse minimumskrav er at beskytte arbejdstagerne på EU-plan, mens medlemsstaterne kan fastsætte strengere bestemmelser.

(2)Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke berøre strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF 64 .

(3)Asbest er et meget farligt kræftfremkaldende stof, som stadig påvirker forskellige økonomiske sektorer såsom byggeri og renovering, råstofudvinding, affaldshåndtering og brandbekæmpelse, hvor arbejdstagerne er i stor risiko for at blive eksponeret. Asbestfibre klassificeres som kræftfremkaldende stoffer 1A i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 65 . Når luftbårne asbestfibre indåndes, kan de føre til alvorlige sygdomme såsom mesotheliom og lungekræft, og de første sygdomstegn kan i gennemsnit tage 30 år om at vise sig fra eksponeringstidspunktet, hvilket i sidste ende fører til arbejdsrelaterede dødsfald.

(4)Som følge af den nye videnskabelige og teknologiske udvikling på området er der mulighed for at forbedre beskyttelsen af arbejdstagere, der udsættes for asbest, og dermed mindske sandsynligheden for, at arbejdstagere pådrager sig asbestrelaterede sygdomme. Da asbest er et kræftfremkaldende stof uden nedre grænse, er det ikke videnskabeligt muligt at identificere niveauer, under hvilke eksponering ikke vil medføre sundhedsskadelige virkninger. I stedet kan der udledes et eksponeringsrisikoforhold (ERR), som gør det lettere at fastsætte en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering ("OEL") ved at tage hensyn til et acceptabelt niveau for overrisiko. Som følge heraf bør OEL'en for asbest revideres for at reducere risikoen ved at sænke eksponeringsniveauerne.

(5)Den europæiske kræfthandlingsplan 66 støtter behovet for en indsats inden for beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Bedre beskyttelse af arbejdstagere, der udsættes for asbest, vil også være vigtig i forbindelse med den grønne omstilling og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, herunder navnlig renoveringsbølgen for Europa 67 . Borgernes anbefalinger inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid 68 fremhævede også betydningen af rimelige arbejdsvilkår, navnlig revisionen af direktiv 2009/148/EF.

(6)En bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for asbest, som ikke må overskrides, er et vigtigt element i den generelle ordning for beskyttelse af arbejdstagerne, der er indført ved direktiv 2009/148/EF, ud over passende risikohåndteringsforanstaltninger og tilvejebringelse af passende åndedrætsværn og andre personlige værnemidler.

(7)Den grænseværdi for asbest, der er fastsat i direktiv 2009/148/EF, bør revideres i lyset af Kommissionens evalueringer og den seneste videnskabelige dokumentation og tekniske data. Revisionen heraf er også en effektiv måde at sikre, at forebyggende og beskyttende foranstaltninger ajourføres i overensstemmelse hermed i alle medlemsstater.

(8)Der bør fastsættes en revideret grænseværdi i dette direktiv i lyset af de foreliggende oplysninger, herunder ajourført videnskabelig dokumentation og tekniske data, baseret på en grundig vurdering af de socioøkonomiske virkninger og tilgængeligheden af måleprotokoller og -teknikker for eksponering på arbejdspladsen. Disse oplysninger bør baseres på udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1907/2006, og udtalelser fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH), der er nedsat ved Rådets afgørelse af 22. juli 2003 69 .

(9)Under hensyntagen til den relevante videnskabelige ekspertise og en afbalanceret tilgang, der samtidig sikrer en passende beskyttelse af arbejdstagerne på EU-plan og undgår uforholdsmæssigt store økonomiske ulemper og byrder for de berørte erhvervsdrivende (herunder SMV'er), bør der fastsættes en revideret OEL på 0,01 fibre/cm³ som et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på otte timer. Denne afbalancerede tilgang understøttes af et folkesundhedsmål, der sigter mod den nødvendige sikre fjernelse af asbest. Det er også blevet overvejet at foreslå en OEL, der tager hensyn til økonomiske og tekniske overvejelser for at muliggøre en effektiv fjernelse.

(10)Kommissionen har gennemført en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter på EU-plan i overensstemmelse med traktatens artikel 154. Den har også hørt ACSH, som har vedtaget en udtalelse, der også indeholder oplysninger om en vellykket gennemførelse af de reviderede OEL-løsninger. Europa-Parlamentet vedtog en beslutning 70 , hvori det opfordrede til et forslag om ajourføring af direktiv 2009/148/EF med henblik på at styrke Unionens foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod truslen fra asbest.

(11)Selv om optisk mikroskopi ikke giver mulighed for at tælle de mindste sundhedsskadelige fibre, er det i øjeblikket den mest anvendte metode til regelmæssig måling af asbest. Da det er muligt at måle en OEL svarende til 0,01 f/cm³ med fasekontrastmikroskop (PCM), er der ikke behov for en overgangsperiode for gennemførelsen af den reviderede OEL. I overensstemmelse med udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen bør der anvendes en mere moderne og følsom metode baseret på elektronmikroskopi, samtidig med at der tages hensyn til behovet for en passende tilpasningsperiode og for mere harmonisering på EU-plan af forskellige elektronmikroskopimetoder.

(12)Under hensyntagen til de krav om minimering af eksponering, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF, bør arbejdsgiverne sikre, at den risiko, der er forbundet med arbejdstagernes eksponering for asbest på arbejdspladsen, reduceres til et minimum og under alle omstændigheder til et så lavt niveau som teknisk muligt.

(13)Der er behov for særlige kontrolforanstaltninger og forholdsregler for arbejdstagere, der udsættes for eller kan blive eksponeret for asbest, såsom at underkaste arbejdstagerne en dekontamineringsprocedure og tilhørende uddannelse, for i væsentlig grad at bidrage til at mindske de risici, der er forbundet med en sådan eksponering.

(14)Forebyggende foranstaltninger til beskyttelse af sundheden for arbejdstagere, der udsættes for asbest, og medlemsstaternes tilsagn om at overvåge deres sundhed er vigtige, navnlig videreførelsen af helbredskontrollen efter eksponeringens ophør.

(15)Arbejdsgiverne bør tage alle nødvendige skridt til at udpege formodede asbestholdige materialer, om nødvendigt ved at indhente oplysninger fra ejerne af lokalerne samt andre informationskilder, herunder relevante protokoller. De bør, inden et projekt til fjernelse af asbest påbegyndes, registrere forekomsten eller den formodede forekomst af asbest i bygninger eller anlæg og formidle disse oplysninger til andre, der kan blive udsat for asbest som følge af dens anvendelse, vedligeholdelse eller andre aktiviteter i eller på bygninger.

(16)Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte arbejdstagerne mod risici for deres sundhed og sikkerhed, som skyldes eller kan opstå som følge af eksponering for asbest under arbejdet, herunder forebyggelse af sådanne risici, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17)Da dette direktiv vedrører beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bør det gennemføres inden for to år fra datoen for dets ikrafttræden.

(18)Direktiv 2009/148/EF bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2009/148/EF

Direktiv 2009/148/EF ændres således:

1)    I artikel 1, stk. 1, indsættes som tredje afsnit:

"Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF* finder anvendelse, når de er gunstigere for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet."

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37 af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/431 af 9. marts 2022 (EUT L 88 af 16.3.2022, s. 1).

2)    Artikel 2 affattes således:

"Artikel 2

I dette direktiv forstås ved "asbest" følgende silikater med fiberstruktur, der er klassificeret som kræftfremkaldende stoffer 1A i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008*:

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

1.a) actinolit, CAS-nr.* 77536-66-4

b) asbestgrunerit (amosit), CAS-nr. 12172-73-5

c) anthophyllit, CAS-nr. 77536-67-5

d) chrysotil, CAS-nr. 12001-29-5

e) crocidolit, CAS-nr. 12001-28-4

f) tremolit, CAS-nr. 77536-68-6."

       *CAS-nr.: Chemical Abstract Service Number."

3)    Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

For alle aktiviteter, som omhandles i artikel 3, stk. 1, skal arbejdstagernes eksponering for støv fra asbest eller asbestholdige materialer på arbejdsstedet nedsættes til et minimum og under alle omstændigheder til et niveau, der er så lavt, som det er teknisk muligt, under den grænseværdi, som er fastsat i artikel 8, idet der især træffes følgende foranstaltninger:

a) Antallet af arbejdstagere, der udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, skal begrænses mest muligt.

b) Arbejdsprocesserne skal være udformet således, at de ikke forårsager frembringelse af asbeststøv, eller, hvis dette ikke viser sig muligt, således at der ikke forekommer udslip af asbeststøv i luften.

c) Alle lokaler og alt udstyr, hvori eller hvormed bearbejdning af asbest finder sted, skal kunne rengøres og vedligeholdes effektivt og jævnligt.

d) Asbest eller materialer, der indeholder eller afgiver asbestfibre, oplagres og transporteres i egnet lukket emballage.

e) Affald skal hurtigst muligt samles og fjernes fra arbejdsstedet i egnet lukket emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest. Denne foranstaltning finder ikke anvendelse på udvindingsvirksomhed; dette affald behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF*.

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3)."

4)    Artikel 7, stk. 6, første afsnit, affattes således:

Optællingen af fibre skal så vidt muligt udføres ved hjælp af et fasekontrast-mikroskop (PCM) i overensstemmelse med den metode, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalede i 1997*, eller om muligt efter en anden metode, der giver tilsvarende eller bedre resultater, såsom en metode baseret på elektronmikroskopi (EM).

* Bestemmelse af fiberkoncentrationen i luften. Anbefalet metode: optisk mikroskopi med fasekontrast (membranfiltermetoden). ISBN 92 4 154496 1, WHO, Genève, 1997.

5)    Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

Arbejdsgiveren sikrer, at ingen arbejdstager udsættes for en koncentration af asbest i luften, der overstiger 0,01 fibre pr. cm3 udregnet i forhold til et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på otte timer."

6)    Artikel 11, stk. 1, affattes således:

"Inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejder påbegyndes, tager arbejdsgiverne, eventuelt ved at indhente oplysninger hos ejerne samt fra andre informationskilder, herunder relevante protokoller, de nødvendige skridt til at fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest."

7)    Artikel 19, stk. 2, affattes således:

"Arbejdsgiveren skal registrere oplysninger om de arbejdstagere, der deltager i det i artikel 3, stk. 1, omhandlede arbejde, i en protokol. Disse oplysninger skal omfatte angivelse af arten og varigheden af deres arbejde samt den eksponering, der er forbundet hermed. Den læge og/eller den myndighed, der har ansvaret for lægetilsynet, har adgang til denne protokol. Enhver berørt arbejdstager har adgang til sine egne personlige resultater i denne protokol. Arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter inden for virksomheden eller anlægget har adgang til kollektive og anonyme oplysninger i denne protokol. "

Artikel 2

1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest to år efter datoen for direktivets ikrafttræden. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union.

(2)    https://op.europa.eu/webpub/empl/european-pillar-of-social-rights/da/.

(3)    https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/political-guidelines-next-commission_en_0.pdf.

(4)    https://ec.europa.eu/health/system/files/2022-02/eu_cancer-plan_en_0.pdf.

(5)    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52021DC0323&qid=1626089672913#PP1Contents.

(6)     https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar%3A9fb5131e-30e9-11ec-bd8e-01aa75ed71a1.0001.02/DOC_1&format=PDF .

(7)     https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0427_DA.html .

(8)    [krydshenvisning indsættes efter vedtagelsen].

(9)    Med en andel på 52 % er arbejdsrelateret kræft den primære årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU før kredsløbssygdomme (24 %), skader (2 %) og alle andre årsager (22 %) (data fra 2017, som således dækker EU og Det Forenede Kongerige ( https://visualisation.osha.europa.eu/osh-costs#!/ )).

(10)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/experimental-statistics/european-occupational-diseases-statistics .

(11)    Mesotheliom er en kræfttype, der udvikler sig fra det tynde vævslag, der dækker mange af de indre organer (kendt som mesothelium).

(12)    Rådets direktiv 83/478/EØF af 19. september 1983 om femte ændring (asbest) af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføringen og anvendelsen af visse farlige stoffer og præparater (EFT L 263 af 24.9.1983, s. 33).

(13)    Markedsføring og anvendelse af asbest blev forbudt i EU ved Kommissionens direktiv 1999/77/EF af 26. juli 1999 om sjette tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (asbest). Dette direktiv blev ophævet ved REACH-forordningen (forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1), se bilag XVII, punkt 6, om asbestfibre).

(14)    EFT L 263 af 24.9.1983, s. 25.

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).

(16)    EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50 (artikel 1, stk. 4).

(17)    Kommissionens meddelelse En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår (COM(2020) 662 final).

(18)    Ekstern undersøgelse, RPA, 2021. Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Lassen, C., Christens, F., Vencovska, J., et al., Study on collecting information on substances with the view to analyse health, socio-economic and environmental impacts in connection with possible amendments of Directive 98/24/EC (Chemical Agents) and Directive 2009/148/EC (Asbestos): final report for asbestos, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2767/981554 .

(19)    Tyskland, Danmark, Frankrig og Nederlandene.

(20)     SWD(2017) 10 final .

(21)    RAC, Opinion on scientific evaluation of occupational exposure limits for Asbestos (ECHA/RAC/A77-O-0000006981-66-01/F).

(22)    EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A32006R1907 .

(24)    Kommissionens direktiv 1999/77/EF af 26. juli 1999 om sjette tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (asbest), ophævet ved REACH-forordningen (forordning (EF) nr. 1907/2006) (EUT L 396 af 30.12.2006. s. 1), se bilag XVII, punkt 6, om asbestfibre).

(25)    Se fodnote 22.

(26)    Siden 2022 har grænseværdien for asbest været 0,003 fibre/cm3 ( https://asbest-huset.dk/graensevaerdi/ ).

(27)    Siden 2017 har asbestfibre af henholdsvis chrysotiltypen og amfiboiske asbestfibre ikke måttet overstige 0,002 fibre/cm³.

(28)    Siden 2015 har OEL været på 0,01 fibre/cm³ målt ved transmissionselektronmikroskopi, hvorved "tynde asbestfibre" er medregnet.

(29)    Mens den nuværende bindende OEL i Tyskland er 0,1 fibre/cm³, kræver obligatoriske retningslinjer foranstaltninger, der anses for at bringe eksponeringskoncentrationen ned under "acceptniveauet" (0,01 fibre/cm³) i praksis.

(30)    Den acceptable risiko er den yderligere kræftrisiko, der accepteres, hvilket betyder, at fire ud af 10 000 personer, der eksponeres for stoffet gennem hele deres arbejdsliv, vil udvikle kræft. BAUA, National Asbestos Profile for Germany, 2014.

(31)     SWD(2017) 10 final .

(32)    Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og Den Europæiske Federation af Bygnings- og Træindustriarbejdere.

(33)    F.eks. fastsættelse af tekniske minimumskrav med henblik på at sænke koncentrationen af asbestfibre, repræsentativ prøveudtagning af arbejdstagernes personlige eksponering osv.

(34)    Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest (2019/2182(INL) (EUT C 184 af 5.5.2022, s. 45).

(35)    BusinessEurope, SMEunited (European Association of Crafts and SMEs) og European Construction Industry Federation.

(36)    BusinessEurope og SMEunited.

(37)    Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og Den Europæiske Federation af Bygnings- og Træindustriarbejdere.

(38)    BusinessEurope, SMEunited, European Construction Industry Federation og Shipyards’ & Maritime Equipment Association of Europe.

(39)     ACSH, Opinion on an EU Binding Occupational Exposure Limit Value (BOEL) for Asbestos under the Asbestos at Work Directive 2009/148/EC (dok. 008-21), vedtaget den 24.11.2021 .

(40)    RAC's udtalelse. Se fodnote 21.

(41)    Se fodnote 18.

(42)    RAC's udtalelse. Se fodnote 21.

(43)    Se fodnote 39.

(44)    Findes på: https://ec.europa.eu/info/better-regulation-guidelines-and-toolbox_da .

(45)    Så tæt som muligt på den fremtidige situation.

(46)    Herunder mesotheliom og lungekræft, strubekræft og kræft i æggestokkene.

(47)    Se fodnote 18.

(48)    Se fodnote 18.

(49)    Affaldsrammedirektivet (2008/98/EF) og direktivet om deponering af affald (1999/31/EF), som omhandler miljømæssigt forsvarlig håndtering af asbestaffald, og EU's protokol om håndtering af nedrivningsaffald og retningslinjerne for affaldsrevision før nedrivning og renovering af bygninger, som Kommissionen har offentliggjort, og som har til formål at bistå virksomheder med sikker fjernelse og håndtering af asbest.

(50)    I henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/98/EF om affald er "bygninger, der er fast forbundet med jord" udelukket fra direktivets anvendelsesområde, da de ikke betragtes som affald.

(51)    I overensstemmelse med bilag III til direktiv 2008/98/EF om affald og beslutning 2000/532/EF om listen over affald.

(52)     https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:c51fe6d1-5da2-11ec-9c6c-01aa75ed71a1.0001.02/DOC_1&format=PDF .

(53)     https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/eu_renovation_wave_strategy.pdf .

(54)     https://www.technologyreview.com/2020/10/06/1009374/asbestos-could-be-a-powerful-weapon-against-climate-change-you-read-that-right/ .

(55)    Den planlagte revision af direktivet om asbest på arbejdspladsen ændrer ikke anmeldelsessystemet. En sænkning af OEL kan indirekte øge omkostningerne for medlemsstaterne og virksomhederne, hvis antallet af anmeldelser stiger. Denne omkostning vil snarere hænge sammen med, hvordan direktivet om asbest på arbejdspladsen i øjeblikket gennemføres i medlemsstaterne (i forbindelse med anmeldelsessystemet), end med en administrativ forpligtelse, der pålægges ved OEL-ændringen.

(56)     Eurostat, Jobs still split along gender lines.

(57)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/experimental-statistics/european-occupational-diseases-statistics .

(58)     https://osha.europa.eu/da/facts-and-figures/workers-exposure-survey-cancer-risk-factors-europe . Undersøgelsen vil i første omgang blive gennemført i et bredt repræsentativt udvalg af seks medlemsstater og omfatte 24 kræftrisikofaktorer, herunder asbest, og de første resultater forventes at foreligge i 2023.

(59)    Kampagnen havde flere mål, herunder at øge bevidstheden om betydningen af at forebygge risici som følge af farlige stoffer, fremme risikovurdering, øge bevidstheden om risici for eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen og øge kendskabet til de lovgivningsmæssige rammer. Den blev gennemført i 2018-2019. En af funktionerne er en database med vejledning og god praksis, som findes på https://osha.europa.eu/da/themes/dangerous-substances/practical-tools-dangerous-substances .

(60)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(61)    EUT C 56 af 16.2.2021, s. 63.

(62)    Europa-Parlamentets holdning af XXXXX (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af XXXXX.

(63)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (EØS-relevant tekst)(EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).

(64)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(65)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EØS-relevant tekst)(EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(66)     https://ec.europa.eu/health/system/files/2022-02/eu_cancer-plan_en_0.pdf .

(67)    Renoveringsbølgen: fordobling af renoveringsprocenten for at reducere emissionerne, sætte skub i genopretningen og mindske energifattigdom (COM(2020) 662 final).

(68)    Konferencen om Europas fremtid. Rapport om det endelige resultat (maj 2022). https://prod-cofe-platform.s3.eu-central-1.amazonaws.com/8pl7jfzc6ae3jy2doji28fni27a3?response-content-disposition=inline%3B%20filename%3D%22CoFE_Report_with_annexes_EN.pdf%22%3B%20filename%2A%3DUTF-8%27%27CoFE_Report_with_annexes_EN.pdf&response-content-type=application%2Fpdf&X-Amz-Algorithm=AWS4-HMAC-SHA256&X-Amz-Credential=AKIA3LJJXGZPDFYVOW5V%2F20220917%2Feu-central-1%2Fs3%2Faws4_request&X-Amz-Date=20220917T104038Z&X-Amz-Expires=300&X-Amz-SignedHeaders=host&X-Amz-Signature=6806caf5fd75a86ad4e907b934b2194de4c3c0c756a8d2a34c5e8b68985ffbde .

(69)    Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (EUT C 218 af 13.9.2003, s. 1).

(70)    Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest (2019/2182(INL)) (EUT C 184 af 5.5.2022, s. 45.)