EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.2.2022

COM(2022) 33 final

2022/0022(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen

(Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne)

(EØS-relevant tekst)

BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg i forbindelse med den planlagte vedtagelse af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse om ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen

2.Baggrund for forslaget

2.1.EØS-aftalen

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen") har til formål at sikre lige rettigheder og forpligtelser på det indre marked for borgere og økonomiske aktører i EØS. Den indeholder bestemmelser om medtagelse af EU-lovgivning, der dækker de fire friheder i alle 30 EØS-stater, som omfatter EU-medlemsstaterne, Norge, Island og Liechtenstein. Derudover dækker EØS-aftalen samarbejdet på andre vigtige områder såsom forskning og udvikling, uddannelse, socialpolitik, miljø, forbrugerbeskyttelse, turisme og kultur, samlet benævnt "ledsagepolitikker og horisontale politikker". Aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994. Den Europæiske Union er sammen med medlemsstaterne part i aftalen.

2.2.Det Blandede EØS-Udvalg

Det Blandede EØS-Udvalg er ansvarligt for forvaltningen af EØS-aftalen. Det udgør et forum for udveksling af synspunkter i tilknytning til EØS-aftalens funktion. Udvalgets afgørelser træffes ved konsensus. EU-Udenrigstjenesten har ansvaret for at koordinere EØS-anliggender på EU's vegne. 

2.3.Den retsakt, der skal vedtages af Det Blandede EØS-Udvalg

Det Blandede EØS-Udvalg forventes at vedtage en afgørelse ("den påtænkte retsakt") om ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen.

Formålet med den påtænkte retsakt er at indarbejde direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 1 ("EPBD") i EØS-aftalen.

Den påtænkte retsakt får bindende virkning for parterne i henhold til EØS-aftalens artikel 103 og 104.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Kommissionen forelægger udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse til vedtagelse i Rådet som Unionens holdning. Når holdningen er indtaget, skal den snarest muligt forelægges i Det Blandede EØS-Udvalg.

Indholdet og arten af det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet som bilag, går videre end det, der kan betragtes som blot en teknisk tilpasning som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94. Unionens holdning skal derfor fastlægges af Rådet.

Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet som bilag, indeholder bl.a. følgende tilpasninger:

På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for Islands relativt nye og ensartede bygningsmasse, foreslås en midlertidig og betinget undtagelse fra anvendelsen af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne. I Island dækkes 99,9 % af elektriciteten og 98 % af rumopvarmningen af lokale vedvarende energikilder. Derfor vil foranstaltninger til forbedring af bygningers energieffektivitet i Islands tilfælde stort set ikke have nogen indvirkning på drivhusgasemissioner eller energisikkerhed.

På grund af Liechtensteins meget lille bygningsmasse og dets klima og bygningstyper foreslås det at undtage Liechtenstein fra forpligtelsen til at foretage egne beregninger af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne, jf. artikel 5 i EPBD.

Det foreslås endvidere, at Norge og Liechtenstein kan fastsætte bestemmelser om mindstekrav til energimæssig ydeevne med en anden systemgrænse end primærenergiforbruget, hvilket er det, der kræves i henhold til EPBD, forudsat at betingelserne i artikel 1, litra c), i denne afgørelse er opfyldt.

For at sikre, at det brugerdrevne system til attestering af bygningers energimæssige ydeevne i Norge vil give samme resultater som attester, der er udstedt af uvildige eksperter som krævet i artikel 17 i EPBD, foreslås tilpasningen i artikel 1, litra d).

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 2 .

4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Det Blandede EØS-Udvalg er et organ, der er nedsat ved en aftale, nemlig EØS-aftalen. Den retsakt, som Det Blandede EØS-Udvalg skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt får bindende virkning i henhold til folkeretten, jf. EØS-aftalens artikel 103 og 104.

Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen. Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF sammenholdt med artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF sammenholdt med artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 afhænger hovedsagelig af det materielle retsgrundlag for den EU-retsakt, der skal indarbejdes i EØS-aftalen.

Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.

4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Hovedformålet med og indholdet af den påtænkte retsakt vedrører det indre energimarkeds oprettelse og funktion.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 194, stk. 2, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF og artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da den retsakt, der skal vedtages af Det Blandede EØS-Udvalg, ændrer bilag IV (Energi) til EØS-aftalen, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2022/0022 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen

(Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 3 , særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 4 ("EØS-aftalen") trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre blandt andet bilag IV til EØS-aftalen, som indeholder bestemmelser om energi.

(3)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU 5 ("EPBD") skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)Bilag IV (Energi) til EØS-aftalen bør derfor ændres.

(5)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er angivet i bilaget til denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

(2)    Domstolens dom af 7. oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.

(3)    EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(4)    EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.2.2022

COM(2022) 33 final

BILAG

til

forslag til RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen



(Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne)

BILAG

UDKAST TIL DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. […]

af […]

om ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne 1 ("EPBD") skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for Islands relativt nye og ensartede bygningsmasse, er der enighed om en midlertidig og betinget undtagelse fra anvendelsen af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne. Undtagelsen finder anvendelse på direktiv 2010/31/EU som gældende før ændringen ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 og er strengt tidsbegrænset, indtil der er opnået enighed om indarbejdelse af direktiv 2010/31/EU som ændret ved direktiv (EU) 2018/844.

(3)På grund af Liechtensteins meget lille bygningsmasse og dets klima og bygningstyper er Liechtenstein undtaget fra forpligtelsen til at foretage egne beregninger af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne, jf. artikel 5 i EPBD.

(4)Norge og Liechtenstein kan fastsætte bestemmelser om mindstekrav til energimæssig ydeevne med en anden systemgrænse end primærenergiforbruget, hvilket er det, der kræves i henhold til EPBD, forudsat at betingelserne i artikel 1, litra c), i denne afgørelse er opfyldt.

(5)For at sikre, at det brugerdrevne system til attestering af bygningers energimæssige ydeevne i Norge vil give samme resultater som attester, der er udstedt af uvildige eksperter som krævet i artikel 17 i EPBD, foreslås tilpasningen i artikel 1, litra d).

(6)Bilag IV til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten i punkt 17 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002) i bilag IV til EØS-aftalen affattes således:

"32010 L 0031: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

(a)Direktivet finder ikke anvendelse på Island.

(b)I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende:

"Med henblik på at fastlægge omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne kan Liechtenstein anvende beregninger fra en anden kontraherende part med sammenlignelige parametre."

(c)Med henblik på artikel 9, stk. 3, litra a), i og bilag I til EPBD kan Liechtenstein og Norge basere deres krav til energiforbrug på nettoenergi, forudsat at følgende betingelser og sikkerhedsforanstaltninger er opfyldt:

2 (i) Minimumskravene til energimæssig ydeevne er fastsat i overensstemmelse med kravene i artikel 5 i EPBD i overensstemmelse med de grundlæggende principper i den metoderamme, der er fastlagt til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.

(ii) En numerisk indikator for primærenergiforbrug svarende til de krav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i byggevedtægten, er offentlig tilgængelig.

(iii) Kommissionen forbeholder sig ret til at tage denne specifikke tilpasning op til genovervejelse i forbindelse med fremtidige forhandlinger om EPBD som ændret ved direktiv (EU) 2018/844.

(d)I artikel 17 tilføjes følgende:

"EFTA-staterne kan indføre et forenklet, brugerdrevet energiattesteringssystem for beboelsesejendomme, der kan anvendes som alternativ til brug af eksperter, hvis følgende betingelser er opfyldt:

(i) Der foreligger et indgående kendskab til og data af god kvalitet om hele bestanden af beboelsesejendomme, herunder alle bygningstyper og aldersgrupper, og egenskaberne for den klimaskærm og de tekniske bygningsinstallationer, der er i brug, pr. type, hvilket gør det muligt på grundlag af brugerinput at beregne den enkelte bygnings og bygningsenheds energimæssige ydeevne med en høj grad af sikkerhed

(ii) Der foreligger detaljerede oplysninger om omkostningsoptimale eller omkostningseffektive forbedringer for hver bygningstype

(iii) Der er truffet foranstaltninger til at hjælpe brugerne med at drive systemet til udstedelse af bygningsattesteringer. Disse foranstaltninger kan omfatte en hjælpelinje eller rådgivningstjenester, der muliggør kontakt mellem brugerne på den ene side og uvildige eksperter og systemeksperter på den anden side

(iv)Det brugerdrevne attesteringssystem omfatter kvalitetskontrol- og verifikationsmekanismer til kontrol af brugernes inputdata og deres gennemsigtighed for at sikre, at risikoen for resultatmanipulation er ubetydelig

(v)Der er indført uafhængige kontrolsystemer for at sikre, at den brugerdrevne attestering af energimæssig ydeevne giver samme resultater med hensyn til kvalitet og pålidelighed som attesteringer, der er udstedt af eksperter

vi)Det brugerdrevne system giver anbefalinger, som kan rådgive brugerne om omkostningsoptimale eller omkostningseffektive forbedringer, der er specifikke for deres bygninger og bygningsenheder.""

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af direktiv 2010/31/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 3*.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

   På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

   Formand

   Sekretærer for

   Det Blandede EØS-Udvalg

(1)    EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

(2)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 244/2012 af 16. januar 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, hvori der fastlægges en ramme for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne.

(3) *    [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]