52022IP0199

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0199 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0199

Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2022 om sagen vedrørende Osman Kavala i Tyrkiet (2022/2656(RSP))

EUT C 465 af 6.12.2022, p. 112–116 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 465 af 6.12.2022, p. 110–110 (GA)

HTML

PDF

Official Journal

6.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 465/112

P9_TA(2022)0199

Sagen vedrørende Osman Kavala i Tyrkiet

Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2022 om sagen vedrørende Osman Kavala i Tyrkiet (2022/2656(RSP))

(2022/C 465/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, navnlig beslutning af 19. maj 2021 om Kommissionens rapporter 2019-2020 om Tyrkiet (1) og af 21. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, navnlig sagen om Selahattin Demirtaş og andre samvittighedsfanger (2),

—

der henviser til erklæringerne fra Parlamentets faste ordfører for Tyrkiet og formanden for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet af 21. april 2022 om den afsluttende høring i Gezi-retssagen og af 18. december 2020 om retsafgørelsen om Osman Kavala og til erklæringen fra formanden for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet af 20. februar 2020 om Osman Kavalas tilbageholdelse,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2021 om EU's udvidelsespolitik (COM(2021)0644) og til den ledsagende 2021-rapport om Tyrkiet (SWD(2021)0290),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2021 og til alle tidligere, relevante konklusioner fra Rådet og fra Det Europæiske Råd,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2021 om udvidelses- og stabiliserings- og associeringsprocessen,

—	der henviser til erklæringen af 26. april 2022 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om domfældelsen af Osman Kavala og til tidligere erklæringer fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om hans sag,

—	der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. december 2019 i sagen Kavala mod Tyrkiet (28749/18), som blev endelig den 11. maj 2020,

—

der henviser til de relevante resolutioner fra Europarådets Ministerkomité, herunder den foreløbige resolution af 2. december 2021 om fuldbyrdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Kavala mod Tyrkiet, og den foreløbige resolution af 2. februar 2022 om samme emne, der førte til indledningen af overtrædelsesprocedurer mod Tyrkiet på grund af dets afvisning af at gennemføre Menneskerettighedsdomstolens dom fra 2019 og løslade Osman Kavala,

—	der henviser til Europarådets generalsekretærs reaktion af 18. februar 2020 på Osman Kavala-dommen i Tyrkiet og til reaktionen fra Europarådets menneskerettighedskommissær af 19. februar 2020 på den fornyede anholdelse af Osman Kavala,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) af 4. november 1950, som Tyrkiet er part i,

—

der henviser til artikel 46 i EMRK, hvoraf det fremgår, at de høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i, og der således henviser til Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 19. december 1966, og som Tyrkiet er part i, særlig artikel 9 om vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse,

—	der henviser til afgørelsen af 25. april 2022 fra den 13. straffedomstol i Istanbul vedrørende Gezi-retssagen,

—	der henviser til afgørelsen af 18. februar 2020 fra den 30. straffedomstol i Istanbul vedrørende Gezi-retssagen,

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at Istanbuls 13. straffedomstol, ledet af dommer Mesut Özdemir, den 25. april 2022 dømte Osman Kavala, en filantropist og fremtrædende menneskerettighedsforkæmper, til livslangt fængsel uden prøveløsladelse, idet han blev fundet skyldig i »forsøg på at vælte regeringen«, men blev frikendt for »spionage«; der henviser til, at syv andre anklagede, herunder, Mücella Yapıců, arkitekt, Can Atalay, advokat, Tayfun Kahraman, byplanlægger, Ali Hakan Altınay, direktør for Boğaziçi European School of Politics, Yiğit Ali Ekmekçi, grundlægger af Istanbul Bilgi University, Çiğdem Mater Utku, filmproducent, og Mine Özerden, dokumentarfilmproducent, blev idømt 18 års fængsel under de samme anklager; der henviser til, at domstolen beordrede, at de blev anholdt omgående i retslokalet; der henviser til, at disse påstande er politisk motiverede og aldrig er blevet underbygget, end ikke i dommen af 25. april 2022;

der henviser til, at Osman Kavala første gang blev arresteret og fængslet den 1. november 2017 på grundlag af anklager vedrørende protesterne i Gezi-parken i 2013 og kupforsøget i 2016; der henviser til, at Gezi-park-retssagen blev indledt i juni 2019; der henviser til, at Kavala blev anklaget for at have finansieret og organiseret protesterne i Gezi-parken; der henviser til, at den 30. straffedomstol i Istanbul den 18. februar 2020 frifandt Kavala i Gezi-retssagen og beordrede ham løsladt med henvisning til den fuldstændige mangel på konkrete og materielle beviser, der bekræftede, at de påståede forbrydelser var blevet begået; der henviser til, at domstolen også frikendte Mücella Yapıcı, Can Atalay, Tayfun Kahraman, Ali Hakan Altınay, Yiğit Aksakoğlu, Yiğit Ali Ekmekçi, Çiğdem Mater Utku og Mine Özerden; der henviser til, at Kavala var den eneste tiltalte, der stadig var varetægtsfængslet på tidspunktet for hans frifindelse, idet han siden den 18. oktober 2017 havde været tilbageholdt i ulovlig varetægtsfængsling på grundlag af ubegrundede anklager;

C.	der henviser til, at Istanbuls regionale domstols tredje strafferetlige afdeling, appeldomstolen, den 22. januar 2021 omstødte frifindelsen af Kavala og otte andre tiltalte;

D.	der henviser til, at retten under henvisning til de anklager, der blev rejst mod de tiltalte i sagen, begrundede omstødelsen med, at beviserne såsom de tiltaltes opslag på de sociale medier, pressemeddelelser og de slogans, de råbte, ikke blev taget i betragtning, da den tidligere dom blev afsagt;

der henviser til, at syv tiltalte, herunder journalist Can Dündar og skuespiller Mehmet Ali Alabora, forblev i udlandet under retssagen; der henviser til, at domstolen havde adskilt deres sager fra sagerne vedrørende de ni tiltalte, der stadig opholdt sig i landet, og udstedt arrestordrer mod dem; der henviser til, at domstolen i sin afgørelse af 18. februar 2020 ophævede arrestordrerne;

der henviser til, at Kavala få timer efter sin frifindelse, og inden hans afgørelse om løsladelse kunne gennemføres, blev arresteret på ny og overført til politiets varetægt på foranledning af den offentlige anklager i Istanbul, İrfan Fidan, i henhold til artikel 309 i den tyrkiske straffelov for anklager om forsøg på at undergrave den forfatningsmæssige orden i forbindelse med en igangværende sideløbende efterforskning af hans formodede involvering i kupforsøget den 15. juli 2016;

der henviser til, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan den 19. februar 2020 fordømte den dom, der var sagt af Istanbuls 30. straffedomstol, idet han hævdede, at Kavalas frifindelse var en del af en plan udklækket af enkeltpersoner, »som ønsker at udløse opstand i visse lande og opildne til uroligheder«, og henviste til disse personer som »en bevidst fjende af staten og dens befolkning«; der henviser til, at præsident Erdoğans udtalelser sammen med andre højtstående embedsmænd aktivt undergraver det tyrkiske retsvæsens uafhængighed;

H.	der henviser til, at anklagemyndigheden også appellerede dommen om frifindelse, og at statsadvokaten, Edip Şahiner, krævede, at frifindelsen blev omstødt for kunstigt at forlænge proceduren;

der henviser til, at rådet for dommere og anklagere (HSK), som er ansvarligt for udnævnelse af dommere og forvaltning, efter præsident Erdoğans erklæringer indledte en undersøgelse af de tre dommere, der frifandt Kavala og hans otte medtiltalte, med henvisning til »mangler« i deres dom; der henviser til, at disciplinærsagerne mod disse dommere synes at have udgjort en direkte indblanding i deres beslutningsbeføjelser og kan have haft en afdæmpende virkning på uafhængigheden af alle medlemmer af retsvæsenet;

der henviser til, at en mistænkt, der er anklaget for terrorisme eller forbrydelser mod staten, i henhold til Tyrkiets lov nr. 7188 om ændring af strafferetsplejeloven og visse love ikke kan varetægtsfængsles i mere end to år, inden deres sag går for retten; der henviser til, at efterforskningen af Kavala i henhold til artikel 309 i den tyrkiske straffelov blev indledt den 25. februar 2018; der henviser til, at de tyrkiske myndigheders undladelse af at løslade Kavala den 25. februar 2020 derfor udgjorde en overtrædelse af Tyrkiets straffelov;

der henviser til, at det forhold, at anklagemyndigheden i Istanbul ikke har foretaget en ny afhøring efter den fornyede anholdelse af Kavala, viser, at der ikke var fundet nye beviser til støtte for de anklager, der er rejst i henhold til artikel 309 i den tyrkiske straffelov, siden dens afgørelse om løsladelse ex officio af 11. oktober 2019; der henviser til, at denne mangel på nye beviser udgjorde en mangl på et troværdigt grundlag for at tilbageholde Kavala på grundlag af de samme anklager;

der henviser til, at den fornyede anholdelse af Kavala er et eksempel på mishandling, som anført af Europarådets menneskerettighedskommissær Dunja Mijatović; der henviser til, at straffeafgørelsen om Kavalas fornyede anholdelse udgør en åben overtrædelse af både national og international ret; der henviser til, at hele retssagen mod Kavala har været udgjort af en række retslige manøvrer og uregelmæssigheder, der er præget af politisk indblanding, og med det hovedformål at forlænge tilbageholdelsen af Kavala;

der henviser til, at Gezi-sagen, blandt andre irrationelle afgørelser, mellem august 2021 og februar 2022 blev slået sammen med den såkaldte Çarşı-retssag", hvis tiltalte også havde fået deres frifindelser omstødt; der henviser til, at dommeren, der var præsident for den 30. straffedomstol i Istanbul, Mahmut Başbuğ, som anmodede om, at sagerne blev slået sammen, var den samme dommer, som underskrev sammenlægningen ved den 13. straffedomstol efter at være blevet midlertidigt udnævnt til den; der henviser til, at 13. straffedomstol i februar 2022 senere besluttede at opdele sagerne igen uden åbenlys grund; der henviser til, at en af dommerne i dommerpanelet ved den 13. straffedomstol, der deltog i retssagen den 25. april 2022, Murat Bircan, ansøgte om at blive kandidat til det regerende partis Store Nationalforsamling i 2018;

der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 10. december 2019 fastslog, at Kavalas tilbageholdelse var i strid med artikel 5, stk. 1, i EMRK på grund af manglende rimelig mistanke, artikel 5, stk. 4, i konventionen på grund af manglende hurtig domstolsprøvelse ved forfatningsdomstolen og artikel 18 i konventionen sammenholdt med dens artikel 5, stk. 1, på grund af den politisk motiverede karakter af hans tilbageholdelse, hvis formål var at udøve en afskrækkende virkning på menneskerettighedsforkæmpere;

der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolens dom vedrører både de anklager, der blev rejst mod Kavala i henhold til artikel 312 i den tyrkiske straffelov for hans påståede involvering i protesterne Gezi-parken, og de anklager, der blev rejst mod ham i henhold til artikel 309 i straffeloven i forbindelse med hans påståede involvering i det mislykkede kup den 15. juli 2016;

der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolens dom krævede, at de tyrkiske myndigheder skulle sikre Kavalas øjeblikkelige løsladelse; der henviser til, at der ikke er sket fremskridt i retning af hans løsladelse på trods af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols bindende dom i 2019 og to foreløbige resolutioner fra Europarådets Ministerkomité af 2. december 2021 og 2. februar 2022, som indledte traktatbrudsprocedurer mod Tyrkiet for at have nægtet at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols juridisk bindende dom og straks løslade Kavala, hvilket øger EU's bekymring over det tyrkiske retsvæsens overholdelse af internationale standarder og EU-standarder;

Q.	der henviser til, at det tyrkiske regeringsparti konsekvent har undergravet retsstatsprincippet, de demokratiske standarder og menneskerettighedsstandarderne med hyppige overgreb på politiske modstandere og menneskerettighedsforkæmpere, der ofte beskyldes for bredt definerede terroranklager;

R.	der henviser til, at Tyrkiet, efter at flere EU-medlemsstater udstedte erklæringer, der fordømte Kavalas fortsatte tilbageholdelse, truede med at erklære ti af deres ambassadører for »persona non grata« i Tyrkiet;

der henviser til, at Tyrkiet som EU-kandidatland er forpligtet til at opretholde de højeste standarder for demokrati, herunder respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, de grundlæggende frihedsrettigheder og den universelle ret til en retfærdig rettergang, og streng overholdelse af princippet om uskyldsformodning og retten til en retfærdig rettergang;

T.	der henviser til, at Tyrkiet har været medlem af Europarådet siden den 9. august 1949, hvilket binder det til den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens domme;

fordømmer på det kraftigste den dom, der for nylig blev afsagt af den 13. højestestraffedomstol i Istanbul, hvorved Osman Kavala blev idømt en skærpet livstidsdom efter mere end fire et halvt års uretfærdig, ulovlig og ulovlig tilbageholdelse og efter mindre end tre måneder efter, at Europarådets Ministerkomité havde indledt traktatbrudsprocedurer mod Tyrkiet for at have nægtet at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols juridisk bindende dom; mener, at han er blevet dømt for uberettigede anklager med det fremtidige formål at bringe ham til tavshed som menneskerettighedsforkæmper og afskrække kritiske røster i Tyrkiet; fordømmer ligeledes domfældelsen af de medtiltalte, Mücella Yapıců, Can Atalay, Tayfun Kahraman, Ali Hakan Altınay, Yiğit Ali Ekmekçi, Çiğdem Mater Utku og Mine Özerden;

opfordrer til, at Osman Kavala løslades omgående og betingelsesløst i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra 2019, at alle anklager mod ham straks frafaldes, og at hans rettigheder og frihedsrettigheder garanteres fuldt ud, samt at der sikres øjeblikkelig løsladelse af de øvrige syv tiltalte i sagen; fordømmer, at Osman Kavala konstant har været frihedsberøvet siden oktober 2017, og opfordrer Tyrkiet til at handle i overensstemmelse med sine internationale og nationale forpligtelser;

udtrykker fuld solidaritet med Osman Kavala, de øvrige tiltalte i Gezi-retssagen og deres familier;

er dybt bekymret over den igangværende forværring af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i Tyrkiet, navnlig efter det mislykkede kup; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sætte en stopper for den retslige chikane af menneskerettighedsforkæmpere, akademikere, journalister, åndelige ledere og advokater;

opfordrer Tyrkiet som medlem af Europarådet til fuldt ud at gennemføre alle Menneskerettighedsdomstolens domme i overensstemmelse med artikel 46 i EMRK, en absolut forpligtelse, der følger af Tyrkiets medlemskab af Europarådet, og som er nedfældet i Tyrkiets forfatning; understreger, at Tyrkiets afvisning af at gennemføre Menneskerettighedsdomstolens afgørelse om Osman Kavalas sag yderligere øger EU's bekymring over det tyrkiske retsvæsens overholdelse af internationale og europæiske standarder;

fordømmer og beklager de fortsatte bestræbelser og forsøg på at forlænge fængslingen af Kavala på trods af manglen på troværdige eller håndgribelige beviser gennem en række komplekse undvigende retlige taktikker, herunder sammenlægning og adskillelse af sagsakter og konstante uregelmæssigheder i forbindelse med manglende overholdelse af standarderne for en retfærdig rettergang og til gavn for et politisk formål;

er forfærdet over, at Istanbuls 13. straffedomstol idømte Osman Kavala en skærpet livstidsdom for angiveligt at have forsøgt at vælte regeringen med magt og anvende vold i åbenbar modstrid med det forhold, at Menneskerettighedsdomstolen allerede specifikt havde afvist denne anklage i sine afgørelser;

glæder sig over de gentagne afgørelser truffet af Europarådets Ministerkomité med krav om løsladelse af Kavala, som kulminerede i dens historiske indledning af traktatbrudsprocedurer mod Tyrkiet gennem midlertidige resolutioner i december 2021 og februar 2022 vedrørende landets afvisning af at efterleve Menneskerettighedsdomstolens endelige dom; bemærker, at traktatbrudsprocedurene fremhæver alvoren af Tyrkiets overtrædelser af landets forpligtelser som medlem af Europarådet og som EU-kandidatland; opfordrer Europarådets Ministerkomité til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at Tyrkiets regering gennemfører Menneskerettighedsdomstolens dom uden yderligere forsinkelse;

fordømmer de tyrkiske myndigheders nedværdigende og umenneskelige behandling af Kavala, som krænker hans rettigheder i henhold til EMRK, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den tyrkiske nationale lovgivning samt hans menneskelige værdighed i henhold til artikel 17 i Republikken Tyrkiets forfatning; opfordrer Tyrkiet til at afstå fra yderligere skræmmeforanstaltninger mod ham og garantere hans menneskerettigheder som forankret i den tyrkiske forfatning og i EU-ret og folkeretten;

10.

fordømmer den beslutning, som Tyrkiets råd af dommere og anklagere har truffet om at indlede en undersøgelse af de tre dommere, som kategorisk og utvetydigt frifandt Kavala; er forfærdet over, hvordan den tidligere vicestatsadvokat i Istanbul, Hasan Yılmaz, der var ansvarlig for det andet anklageskrift mod Kavala, på den anden side efterfølgende blev udnævnt til vicejustitsminister og selvskrevet medlem af rådet for dommere og anklagere;

11.

udtrykker dyb bekymring over hændelser, der tyder på en klar statslig indblanding i de retlige anliggender i forbindelse med retsforfølgningen af Kavala; er dybt bekymret over, at det tyrkiske retsvæsen og de tyrkiske myndigheder tilsidesætter Menneskerettighedsdomstolens afgørelser, og over, at dele af retsvæsenet i stigende grad undlader at efterkomme domme fra den tyrkiske forfatningsdomstol; insisterer på, at de tyrkiske myndigheder træffer alle mulige foranstaltninger for at håndtere den nuværende alvorlige situation i retsvæsenet og genoprette dets uafhængighed i overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, sikre alle tyrkiske retsorganers upartiskhed og beskytte dem mod politisk indblanding;

12.

opfordrer indtrængende næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen og medlemsstaterne til at blive ved med at bringe sagen om Osman Kavala og alle andre sager om menneskerettighedsforkæmpere, advokater, journalister, politikere og akademikere, blandt andre, der er vilkårligt fængslet, op over for deres tyrkiske samtalepartnere, og til at yde de anholdte diplomatisk og politisk støtte, herunder observation af retssager og overvågning af sager; opfordrer til, at en delegation fra Europa-Parlamentet overværer retssagen mod Kavala og hans medtiltalte, hvis den fortsætter; bemærker muligheden for at appellere den seneste retsafgørelse til den tyrkiske kassationsdomstol og til forfatningsdomstolen;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge brugen af hastetilskud til menneskerettighedsforkæmpere og til at sikre, at EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere gennemføres fuldt ud;

14.

understreger, at Kavala og andre tyrkiske statsborgere i lignende situationer kan få tildelt politisk asyl i EU, hvis det er nødvendigt;

15.

bemærker, at den nuværende tyrkiske regering med beslutningen om åbent at ophæve Menneskerettighedsdomstolens bindende afgørelser i sagen om Osman Kavala og andre bevidst har ødelagt ethvert håb om at genåbne sin EU-tiltrædelsesproces eller åbne nye kapitler og lukke åbne kapitler under de nuværende omstændigheder; minder Det Europæiske Råd om, at enhver forbedring af de officielle forbindelser mellem EU og Tyrkiet og eventuelle fremskridt hen imod en positiv dagsorden som tilbudt i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2021, marts 2021 og december 2020 bør afhænge af reelle forbedringer i situationen med hensyn til borgerlige rettigheder, menneskerettigheder og retsstatssituationen i Tyrkiet;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tyrkiets præsident, regering og parlament og anmoder om, at denne beslutning oversættes til tyrkisk.

(1) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 81.

(2) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 247.

Top

Choose the experimental features you want to try