Resumé

Konsekvensanalyserapport, der ledsager forslaget om det europæiske fælles adgangspunkt

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

For at kunne træffe fornuftige investeringsbeslutninger skal investorer på kapitalmarkederne have adgang til og være i stand til digitalt at anvende de oplysninger, som enhederne skal offentliggøre i henhold til EU-lovgivningen (finansielle og bæredygtighedsrelaterede, produktrelaterede osv.). I dag er adgangen til disse oplysninger spredt på tværs af medlemsstaterne og kan næppe anvendes digitalt. Andre hindringer omfatter sprogbarrieren, men også restriktive anvendelsesbetingelser. Dette gør det dyrt for brugere af virksomheds- og produktoplysninger at søge efter, anvende og analysere de relevante oplysninger. Dette bidrager til mindre effektive og integrerede finansielle tjenesteydelser i EU og hindrer bæredygtig vækst.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

Oprettelsen af et fælles europæisk adgangspunkt (European Single Access Point (ESAP)) blev bebudet i Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen i september 2020. Det har til formål at mindske hindringerne for adgang til oplysninger ved hjælp af digitale midler. Det vil øge informationsstrømmen inden for Unionen, herunder på tværs af grænserne. Det har også til formål at fremme digital anvendelse og videreanvendelse af oplysninger. Disse resultater med hensyn til informationsstrømme og -anvendelse vil således bidrage til at integrere finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder og til en bedre fordeling af kapital. Som et fælles dataområde vil ESAP også gøre det muligt at udvikle nye teknologier og tjenester, f.eks. baseret på automatisering eller kunstig intelligens.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?

Målet med dette initiativ (dvs. at integrere databaser og oplysninger i hele Unionen og gøre dem digitalt anvendelige) kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. På nuværende tidspunkt er de fleste af reglerne om kanaler og formater for offentliggørelse af virksomhedsindberetningsoplysninger fastsat i medlemsstaternes lovgivning. I betragtning af omfanget og virkningerne af oprettelsen af et fælles europæisk adgangspunkt kan der opnås en mere effektiv løsning på disse problemer på EU-plan.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?

Flere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger blev undersøgt, hvilket førte til følgende foretrukne løsninger inden for fem centrale dimensioner:

-Omfang: Omfanget af de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, vil omfatte alle oplysninger om enheder og produkter samt andre relevante oplysninger, der offentliggøres af enheder i henhold til EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser, med en trinvis tilgang fra 2024 til 2026.

-Formater: ESAP vil acceptere oplysninger/dokumenter, der er udarbejdet i et åbent og bredt anvendt dataekstraherbart format, og gøre det muligt at videreudvikle maskinlæsbare formater på lang sigt i hvert enkelt tilfælde sammen med et fælles minimumssæt af metadata.

-Indsamlingssteder: Indsamlingen af oplysninger vil blive tilrettelagt decentralt på grundlag af arbejdet inden for rammerne af eksisterende nationale organer såsom de officielt udpegede mekanismer eller EU-organer såsom de europæiske tilsynsmyndigheder. Alle indsamlingssteder vil gøre det muligt for ESAP at få adgang til disse oplysninger via applikationsprogrammeringsgrænseflader.

-Åbne data: ESAP vil fremme en åben datapolitik baseret på åbne anvendelsesbetingelser, der fuldt ud muliggør videreanvendelse, fri adgang til oplysninger og almindeligt anvendte åbne formater.

-Forvaltning: ESAP vil blive forvaltet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Hvem støtter hvilken løsning? 

ESAP har udbredt støtte på tværs af alle centrale interessentgrupper. Med hensyn til udformning og opbygning gik de fleste respondenter i den målrettede høring og deltagerne i e-workshops ind for, at en bred vifte af offentligt tilgængelige finansielle og bæredygtighedsrelaterede oplysninger skal være let tilgængelige og maskinlæsbare centralt. Brugerne af disse oplysninger kræver data af god kvalitet og yderligere digitaliserede data, så de kan anvendes elektronisk. Med hensyn til forvaltning støttede et flertal et offentligt organ med ansvar for ESAP, mens mange også støttede yderligere inddragelse af den private sektor i forvaltningen.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

ESAP vil øge formidlingen af oplysninger, både inden for medlemsstaterne og på tværs af grænserne. Det vil øge den digitale anvendelse af disse oplysninger. Dette vil skabe større synlighed på lige vilkår for alle markedsdeltagere og frivillige investorer, analytikere, formidlere, forskere eller fonde, uanset deres egen størrelse eller størrelsen af deres marked. Dette vil åbne finansieringsmuligheder og bidrage til en bedre fordeling og lavere kapitalomkostninger samt større modstandsdygtighed på det indre marked. ESAP vil give hurtig, effektiv og let adgang til en bredere vifte af oplysninger og dermed åbne nye horisonter. Brugerne vil også spare tid og ressourcer til søgning og behandling af oplysninger. ESAP vil bidrage til at imødekomme virksomhedernes voksende behov for bæredygtighedsrelaterede data og dermed bidrage til målene for bæredygtig finansiering og den grønne pagt. ESAP vil gøre det muligt at tilbyde innovative tjenesteydelser på det finansielle område baseret på analyser, big data eller kunstig intelligens/maskinlæring samt adgang til og anvendelse af elektronisk udstyr.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

De samlede omkostninger til ESMA's gennemførelse (infrastruktur) og drift af ESAP i perioden 2022-2027 vil beløbe sig til op til 16 mio. EUR. Omkostningerne til sammenkobling af EU-indsamlingsstederne/de nationale indsamlingssteder med ESAP anslås til ca. 50 800 EUR pr. indsamlingsorgan og 3,1 mio. EUR samlet set (engangsbeløb), mens de tilbagevendende omkostninger vil beløbe sig til ca. 6 500 EUR pr. indsamlingsorgan og ca. 0,4 mio. EUR samlet set. For dataudviklere, der er omfattet af ESAP, bør engangsomkostningerne (f.eks. registrering hos et indsamlingsorgan) være ubetydelige, men de årlige tilbagevendende omkostninger til indgivelse, erhvervelse af en identifikator for juridiske enheder, det digitale certifikat og underskrivningsværktøjet anslås til op til 800 EUR på individuelt niveau og ca. 121 mio. EUR samlet set på EU-plan.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

Da behovet for større synlighed er mere fremtrædende blandt SMV'er (f.eks. på grund af mangel på SMV-forskning), vil ESAP gøre det muligt for ikke-børsnoterede enheder som f.eks. SMV'er frivilligt at uploade oplysninger og dermed åbne op for yderligere finansieringsmuligheder på grund af øget synlighed og bidrage til at øge deres evne til at ekspandere ud over grænserne.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder? 

Finansiering til ESMA (til både administrations- og driftsomkostninger) efter lovgivningens ikrafttræden vil blive medfinansieret over EU-budgettet med op til 40 % og af de nationale kompetente myndigheder for de resterende 60 %. Forslaget foreskriver ikke, hvordan nationale offentlige indsamlingsorganer om nødvendigt kan tilpasse deres finansieringskilder. Kommissionens TSI-program (GD REFORM) kan delvis finansiere den tekniske støtte til de nationale kompetente myndigheders gennemførelse af ESAP på disses anmodning.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? 

Nej.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Det foreslås at revidere politikken fem år efter ikrafttrædelsen og at indføre overvågningsredskaber.