52021IP0039

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021IP0039 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021IP0039

Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om Den Europæiske Centralbank — årsberetning for 2020 (2020/2123(INI))

EUT C 465 af 17.11.2021, p. 4–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

17.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 465/4

P9_TA(2021)0039

Den Europæiske Centralbank — årsberetning for 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om Den Europæiske Centralbank — årsberetning for 2020 (2020/2123(INI))

(2021/C 465/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2019,

—	der henviser til ECB's feedback på input fra Europa-Parlamentet som led i dets beslutning om ECB's årsberetning for 2018,

—	der henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB, navnlig artikel 15 og 21,

—	der henviser til artikel 123, artikel 127, stk. 1, stk. 2 og stk. 5, artikel 130, artikel 132 og artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra Eurosystemets personale og de foranstaltninger, der blev vedtaget af ECB's Styrelsesråd den 4. juni 2020,

—	der henviser til ECB's »Survey on the Access to Finance of Enterprises in the euro area — October 2019 to March 2020« (undersøgelse af adgangen til finansiering for virksomheder i euroområdet — oktober 2019 til marts 2020), offentliggjort den 8. maj 2020,

—	der henviser til ECB's personales makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, offentliggjort den 10. september 2020,

—	der henviser til de monetære dialoger af 6. februar 2020, 8. juni 2020 og 28. september 2020 med formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde,

—	der henviser til sin holdning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (1),

—

der henviser til lejlighedsskriftet nr. 247 fra ECB's taskforce vedrørende kryptoaktiver, som blev offentliggjort i september 2020, med titlen »Stablecoins: Implications for monetary policy, financial stability, market infrastructure and payments, and banking supervision in the euro area« (Stablecoins: konsekvenser for monetær politik, finansiel stabilitet, markedsinfrastruktur og betalinger samt banktilsyn i euroområdet),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender (2),

—	der henviser til ECB's rapport fra oktober 2020 om en digital euro,

—	der henviser til ECB's lejlighedsskrift nr. 201 fra november 2017 med titlen »The use of cash by households in the euro area« (husholdningernes brug af kontanter i euroområdet),

—	der henviser til ECB's opdatering af miljøredegørelsen 2020,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 142, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0002/2021),

der henviser til, at ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra sommeren 2020, der tager hensyn til de økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien, vil økonomien i euroområdet skrumpe med 8,7 % i 2020 og vokse med 6,1 % i 2021, og økonomien i EU-27 vil falde med 8,3 % i 2020 og vokse med 5,8 % i 2021;

der henviser til, at ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger fra ECB's personale fra september 2020 forventes den årlige inflation i euroområdet som målt i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) gennemsnitligt at ligge på 0,3 % i 2020, 1,0 % i 2021 og 1,3 % i 2022, mens fremskrivningerne af inflationen viser store variationer inden for euroområdet;

der henviser til, at arbejdsløsheden, ifølge Eurostat, i august 2020 lå på 7,4 % i EU og 8,1 % i euroområdet; der henviser til, at arbejdsløsheden forventes at stige; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten varierer i EU; der henviser til, at der fortsat er ekstraordinære regionale uligheder med hensyn til ledighed, både mellem og internt i medlemsstaterne; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et alvorligt problem, der skal tages hånd om i EU;

D.	der henviser til, at ECB's data om HICP fra 2020 viser, at covid-19-krisen har haft inflationsdæmpende virkninger i flere medlemsstater;

E.	der henviser til, at ECB's prognoser fra september for den globale BNP i faste priser (eksklusive euroområdet) forudser et fald på 3,7 % i 2020 efterfulgt af en stigning på 6,2 % i 2021 og på 3,8 % i 2022;

der henviser til, at listen over kandidater til at afløse Yves Mersch som nyt medlem af ECB's direktion, til trods for Europa-Parlamentets gentagne anmodninger om at modtage en kønsafbalanceret liste med mindst to navne på kandidater til ECB's direktion, kun bestod af mænd; der henviser til, at kvinder fortsat i høj grad er underrepræsenteret i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd;

G.	der henviser til, at ECB's nettooverskud i 2019 beløb sig til 2,366 mia. EUR sammenlignet med 1,575 mia. EUR i 2018; der henviser til, at denne stigning hovedsagelig kan tilskrives stigningen i nettorenteindtægterne på dollarporteføljen og porteføljen for programmet til opkøb af aktiver (APP);

H.	der henviser til, at Eurosystemets balance ved udgangen af 2019 var nået op på 4 671 425 mio. EUR, det næsthøjeste niveau nogensinde efter rekorden i 2018;

I.	der henviser til, at SMV'er, som fortsat er rygraden i EU's økonomi og samfund, og som styrker den økonomiske og sociale samhørighed, har brug for yderligere støtte;

J.	der henviser til, at SMV'er er blevet hårdt ramt af covid-19-krisen; der henviser til, at udviklingen i den generelle økonomiske situation har påvirket deres adgang til finansiering i negativ retning;

K.	der henviser til, at TEUF definerer ECB's mandat som bestående i at fastholde prisstabilitet og støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen for at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål;

der henviser til, at EU har forpligtet sig til klimaneutralitet inden 2050, og at det er ECB's opgave at bidrage til at nå dette mål; der henviser til, at ECB's opgaver ikke er begrænset til prisstabilitet, men også omfatter banksystemets sikkerhed og soliditet og det finansielle systems stabilitet;

M.	der henviser til, at ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra november 2019 lå den folkelige opbakning til den økonomiske og monetære union med en fælles valuta, euroen, på 62 % i 2019;

der henviser til, at ECB den 18. marts 2020 annoncerede et opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) som et nyt, midlertidigt program for opkøb af private og offentlige værdipapirer med en ramme på 750 mia. EUR for at modvirke risikoen for pengepolitiske transmissionsmekanismer i euroområdet som følge af covid-19-pandemien;

der henviser til, at Styrelsesrådet den 4. juni 2020 besluttede at øge PEPP-rammen til 1,35 billioner EUR, at forlænge perioden for PEPP-nettoopkøb som minimum indtil udgangen af juni 2021, og at reinvestere afdrag, der forfalder til betaling under PEPP, mindst frem til udgangen af 2022; bemærker desuden, at nettoopkøb under programmet til opkøb af aktiver (APP) vil fortsætte for et månedligt beløb på 20 mia. EUR sammen med køb under den supplerende midlertidige ramme på 120 mia. EUR frem til udgangen af 2020;

P.	der henviser til, at der er truffet andre politiske foranstaltninger for at tilføre likviditet, såsom målrettede langfristede refinansieringstransaktioner (TLTRO III) og PELTRO, som er en pandemispecifik likviditetsfacilitet;

Q.	der henviser til, at den europæiske indskudsforsikringsordning er blevet betydeligt forsinket på trods af Kommissionens og ECB's forslag om det presserende behov for at beskytte indskud på EU-plan;

Generel oversigt

glæder sig over ECB's rolle med hensyn til at sikre euroens stabilitet; understreger, at ECB's lovbestemte uafhængighed som fastlagt i traktaterne er en forudsætning for indfrielsen af dens mandat til fastholdelse af prisstabilitet samt for sikring af dens demokratiske legitimitet; bemærker, at uafhængighed indebærer, at ECB ikke må søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, fra medlemsstaternes regeringer eller fra nogen anden side; understreger, at denne uafhængighed ikke må krænkes, og fremhæver endvidere, at centralbankens uafhængighed altid bør suppleres med en tilsvarende grad af ansvarlighed; understreger, at det i TEUF hedder, at ECB's rolle ud over dens primære opgave med fastholde prisstabilitet også er at støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen for at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål, så længe disse ikke er i konflikt med ECB's primære opgave; understreger, at bæredygtig udvikling, konvergens, fuld beskæftigelse og sociale fremskridt er Unionens generelle mål som fastsat i artikel 3 i TEUF;

glæder sig over oprettelsen af et center for klimaændringer som en ny enhed i ECB;

fremhæver, at den fælles valuta er uigenkaldelig; understreger, at euroen ikke blot er et monetært projekt, men også et politisk projekt;

er bekymret over den hidtil usete sundhedsmæssige, økonomiske og sociale krise, der er forårsaget af covid-19-pandemien, der bevirker en kraftig afmatning i økonomien i euroområdet og en hastig forværring af forholdene på arbejdsmarkedet, herunder stigende arbejdsløshed; bemærker, at aktiviteten i euroområdet forventes at stige på et tidspunkt, selv om tempoet i opsvinget fortsat er meget usikkert og varierer medlemsstaterne imellem;

er endvidere bekymret over, at risikobalancen vedrørende udsigterne for vækst stadig er negativ i en kontekst med ekstraordinær usikkerhed, hvor omfanget af afmatningen og genopretningen afhænger af varigheden og effektiviteten af indeslutningsforanstaltningerne, om de skattemæssige og monetære politikker til afbødning af de negative konsekvenser for indkomster og beskæftigelse giver resultater, og i hvilket omfang, forsyningskapaciteten, den indenlandske efterspørgsel og de internationale forsyningskæder er permanent påvirket;

opfordrer til en hurtig revurdering af den systemiske risiko i den finansielle sektor efter pandemien; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af en arbejdsgruppe vedrørende pandemien i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici; anbefaler, at der medtages en kvalitativ vurdering af idiosynkratisk risiko i fremtidige stresstest;

bifalder ECB's indsats for at fastholde prisstabilitet; bemærker, at inflationsmålet ikke er blevet nået systematisk, og at der er brug for øget årvågenhed; understreger, at euroområdet har registreret deflation i de seneste måneder; understreger, at deflation udgør en betydelig risiko for euroområdet, som kræver omfattende indgreb fra ECB's side;

glæder sig over, at ECB drøfter tilpasningen af sine inflationsmål; bemærker, at HICP er et meget snævert begreb til måling af inflationen, som undervurderer inflationen i euroområdet som følge af en utilstrækkelig medtagelse af andelen af boligudgifterne i HIPC-kurven (3); opfordrer til en justering af kurven, så den afspejler det forhold, at de europæiske husstande bruger 24 % af deres indkomst på boligrelaterede udgifter; opfordrer ECB til også at tage hensyn til inflationen i priserne på aktiver, der bl.a. skyldes lave rentesatser; anerkender udfordringerne i forbindelse med transmissionen af pengepolitikken;

værdsætter formand Lagardes stærke opfordring til »fuld tilpasning af finans- og pengepolitikkerne«, samt tilsagnet om at bruge alle de redskaber, der vil sikre de mest effektive, produktive og forholdsmæssige resultater til at støtte euroområdets økonomiske genopretning; understreger, at der er stærk komplementaritet mellem finanspolitikken og pengepolitikken; bifalder ECB's opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation til støtte for den økonomiske genopretning af euroområdet;

Pengepolitik

10.

bifalder ECB's hurtige og væsentlige pengepolitiske reaktion på covid-19-krisen i en nødsituation; anerkender denne reaktions positive virkninger på den økonomiske situation i euroområdet; forventer, at ECB opretholder sin støtte, så længe det er nødvendigt; noterer sig erklæringen fra medlem af ECB's tilsynsråd Yves Mersch om, at en sådan fleksibilitet ikke vil blive udvidet til andre operationer;

11.

understreger, at monetær politik alene ikke vil være tilstrækkelig til at sikre en bæredygtig økonomisk genopretning; understreger, at det er nødvendigt med reformer, der styrker konkurrenceevnen og den sociale samhørighed for at genoprette og styrke den økonomiske vækst i hele Unionen; mener, at den monetære politiks potentiale for at lette genopretningen er begrænset, og opfordrer ECB, idet det respekterer ECB's uafhængighed, til inden for sit mandat at overveje muligheden for at anvende andre ukonventionelle politiske foranstaltninger, der har potentiale til at stimulere økonomien; understreger de afsmittende virkninger af en meget lempelig pengepolitik, såsom indvirkningen på opsparere eller risikoen for inflation i priserne på aktiver; advarer medlemsstaterne mod at tage det lave rentemiljø for givet, da en rentestigning kan have negative virkninger for forvaltningen af de nationale gældsposter;

12.

advarer dog mod risikoen for en overdreven værdiansættelse på obligationsmarkedet, som vil kunne medføre vanskeligheder, hvis renterne begynder at stige igen, navnlig for de lande, som er genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, eller de lande, som har et højt gældsniveau;

13.

noterer sig betydningen af aktiv monetær politik med hensyn til at lette presset af de finansielle begrænsninger på små og mellemstore virksomheder; konstaterer, at procentdelen af SMV'er, der står over for finansielle begrænsninger, faldt fra 18 % i årene 2009-2012 til 8 % i årene 2016-19; understreger, at covid-19-krisen har en kraftig indvirkning på SMV'er; anerkender betydningen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i EU; påpeger i denne forbindelse behovet for at tilskynde til offentlige og private investeringer samt reformer og opfordrer derfor til yderligere bestræbelser på at sikre finansieringen af realøkonomien;

14.

opfordrer ECB til at overvåge proportionaliteten af den kvantitative lempelse af risiciene i dens balancer, inflationen i priserne på aktiver og den potentielle fejlfordeling af ressourcer;

15.

bemærker virkningerne af de langsigtede lave renter; understreger, at lave renter på den ene side giver muligheder for forbrugere, virksomheder, herunder SMV'er, arbejdstagere og låntagere, som kan drage fordel af et stærkere økonomisk momentum, lavere arbejdsløshed og lavere låneomkostninger; er klar over de uensartede fordelingsmæssige konsekvenser af ECB's politik; opfordrer ECB til at undersøge, hvilken indvirkning dens politikker har på uligheden med hensyn til velstand; beklager på den anden side stigningen i urentable og stærkt forgældede virksomheder, regeringernes reducerede incitament til at gennemføre vækst- og bæredygtighedsfremmende reformer samt skadelige virkninger for forsikringsselskaber og pensionsfonde, og understreger den økonomiske byrde, som dette lægger på mange borgere i hele Unionen;

16.

noterer sig forbindelsen mellem den monetære politik og de stigende boligpriser i euroområdet; understreger, at det vedvarende høje niveau af husholdninger med for store boligudgifter, der i 2018 lå på 9,6 % af husholdningerne, forventes at stige som følge af pandemien, og anmoder ECB om at evaluere den regionale og sektormæssige virkning samt virkningen på generationsretfærdigheden af sit kvantitative lempelsesprogram for leveomkostninger i hele Unionen;

17.

forstår, at alvoren af krisen har tvunget ECB til at flytte fokus væk fra gennemgangen af strategien for den pengepolitiske ramme; bemærker formand Lagardes tilsagn under den monetære dialog den 28. september 2020 om tæt interaktion med parlamentet og sikring af regelmæssige dialoger;

18.

understreger, at enhver gennemgang af strategien for den pengepolitiske ramme akut bør overveje karakteren af den europæiske økonomi, som i stigende grad er bundet op på tjenester og er digitaliseret, og det bør vurderes, i hvilket omfang dette hindrer transmissionen af monetære politikker til realøkonomien;

Skridt over for klimaforandringer

19.

noterer sig under respekt af ECB's uafhængighed klimaændringernes indvirkning på inflationsdynamikken og transmissionsrisici i den monetære politik; minder om ECB's rolle med hensyn til at opretholde prisstabilitet; minder om, at ECB som en europæisk institution er bundet af Parisaftalen;

20.

noterer sig formand Lagardes tilsagn om at undersøge klimavenlige ændringer til ECB's operationer og undersøge alle tilgængelige muligheder for at bekæmpe klimaændringer; opfordrer ECB til at tilpasse sin ramme for sikkerhedsstillelse til klimarelaterede risici og til at offentliggøre sin grad af tilpasning til Parisaftalen samt til at undersøge en sådan tilpasning i banksektoren;

21.

opfordrer til en proaktiv og kvalitativ risikostyringstilgang, der integrerer klimaændringsrelaterede systemiske risici;

22.

glæder sig over, at køb af grønne obligationer og deres andel i ECB's portefølje fortsat stiger;

23.

opfordrer til, at der gøres en indsats for at øge forskningskapaciteten med hensyn til klimaændringernes indvirkning på den finansielle stabilitet og euroområdet;

Andre aspekter

24.

opfordrer ECB til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre stabiliteten på de finansielle markeder i tilfælde af alle mulige uforudsete scenarier i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;

25.

udtrykker bekymring over de stadigt stigende forskelle i Target2-balancerne inden for ESCB; bemærker, at fortolkningen af disse forskelle anfægtes;

26.

bemærker resultaterne af analysen foretaget af ECB's taskforce om kryptoaktiver; opfordrer ECS til at håndtere risiciene for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre kriminelle aktiviteter i forbindelse med den anonymitet, som kryptoaktiver giver; opfordrer ECB til at øge sin overvågning af udviklingen af kryptoaktiver, herunder stablecoins, og de øgede risici inden for cybersikkerhed;

27.

glæder sig over ECB's analyse og forberedende arbejde hen imod indførelsen af en digital euro; bemærker, at en digital euro ikke udgør et kryptoaktiv; understreger, at en digital euro skal opfylde en række minimumskrav, herunder robusthed, sikkerhed, effektivitet og beskyttelse af privatlivets fred; understreger, at digital euro ikke kan erstatte kontanter som betalingsmiddel; støtter ECB's anbefaling om, at udstedelse af en digital euro bør være tilgængelig uden for euroområdet på en måde, der stemmer overens med målene for eurosystemet, for at stimulere efterspørgslen efter euroen blandt udenlandske investorer og dermed fremme en stærkere rolle for euroen internationalt; opfordrer ECB til at sikre en passende balance mellem at tillade finansiel innovation inden for finansteknologi og sikre finansiel stabilitet;

28.

er enig i ECB's betænkeligheder med hensyn til den hurtige vækst i den finansielle sektor uden for bankverdenen, også kendt som skyggebankvirksomhed; understreger behovet for passende regulering af dette område; understreger behovet for, at ECB reducerer den systemiske risiko som følger af, at der findes et stigende antal regulerede enheder, som ikke er banker, men som er samlet omkring banker for at få adgang til deres betalingssystemer;

29.

glæder sig over ECB's fortsatte bestræbelser på yderligere at styrke sin beredskabs- og genopretningskapacitet i tilfælde af cyberangreb på bankens strukturer; bemærker med bekymring de nylige tekniske svigt i TARGET2-afviklingssystemet i oktober og november 2020; glæder sig over ECB's efterfølgende undersøgelse af disse svigt og anmoder om, at resultaterne meddeles Parlamentet;

30.

anerkender ECB's succes inden for bekæmpelse af falske pengesedler, hvilket fremgår af den vedvarende lave andel af falske pengesedler i det samlede omløb; glæder sig over indførelsen i 2019 af moderniserede 100 EUR- og 200 EUR-sedler med forbedrede sikkerhedselementer; påpeger betydningen af kontanter som betalingsmiddel for EU's borgere; opfordrer ECB til ikke yderligere at reducere mængden af forskellige pengesedler i omløb;

31.

opfordrer ECB til at undersøge, hvordan euroens internationale rolle kan styrkes, da det vil øge EU's evne til at udforme dets politik uafhængigt i forhold til andre globale aktører og er et vigtigt element i bevarelsen af Europas økonomiske uafhængighed; konstaterer, at hvis euroen bliver mere attraktiv som reservevaluta, vil det yderligere øge anvendelsen af den internationalt; understreger, at en styrkelse af euroens rolle kræver en uddybning af den europæiske økonomiske og monetære union; glæder sig over ECB's gentagne opfordringer til fuldførelse af bankunionen; understreger, at skabelsen af et veludformet europæisk sikkert aktiv kan fremme finansiel integration og bidrage til at afbøde de negative feedbacksløjfer mellem stater og de indenlandske banksektorer;

32.

glæder sig over Bulgariens og Kroatiens tiltrædelse af ERM II i juli 2020; støtter fastsættelse af en snarlig måldato for indførelse af euroen i begge lande; glæder sig over ECB's omfattende screening af kroatiske og bulgarske banker i juli og august 2019; minder om, at alle medlemsstater, med undtagelse af Danmark, i henhold til traktaterne er forpligtet til at vedtage den fælles valuta, når de opfylder de i Maastrichttraktaten fastsatte konvergenskriterier;

33.

opfordrer ECB til at opretholde sit givtige samarbejde, også med de medlemsstater der ikke er med i euroområdet;

Ansvar

34.

tilslutter sig formand Lagardes åbenhed over for en større dialog og understreger behovet for yderligere at styrke ECB's ordninger for ansvarlighed og gennemsigtighed; understreger behovet for at overveje, hvordan Europa-Parlamentets kontrol af ECB og dialogen med de nationale parlamenter kan styrkes; opfordrer til forhandling af en formel interinstitutionel aftale for at formalisere og udvide den eksisterende ansvarlighedspraksis vedrørende de monetære funktioner;

35.

udtrykker stærk bekymring over, at kun to af de 25 medlemmer i ECB's Styrelsesråd er kvinder, trods gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentet og fra højtstående personer i ECB, herunder fra formand Christine Lagarde, til at forbedre kønsbalancen i nomineringer til EU's økonomiske og monetære anliggender; understreger, at udpegelsen af medlemmer af direktionen bør forberedes omhyggeligt og i fuld åbenhed sammen med Parlamentet i overensstemmelse med traktaterne; opfordrer Rådet til at udarbejde en kønsbalanceret liste over ansøgere for alle kommende ledige stillinger og dele den med Parlamentet for at give det mulighed for at spille en mere meningsfuld rådgivende rolle i udnævnelsesprocessen; beklager, at der hidtil ikke er gjort tilfredsstillende fremskridt; minder om, at ligebehandling af mænd og kvinder er et forfatningsmæssigt princip, som nøje skal overholdes;

36.

minder om, at kun to ud af seks medlemmer af ECB's direktion er kvinder; påpeger, at Rådet — uagtet adskillige anmodninger fra Europa-Parlamentet til Rådet om at afhjælpe den manglende balance mellem kønnene i ECB's direktion — ikke har taget denne anmodning alvorligt; minder om, at Parlamentet har påtaget sig ikke at tage hensyn til kandidatlister, hvis princippet om kønsbalance ikke er blevet overholdt; opfordrer medlemsstaternes regeringer, Det Europæiske Råd, Rådet, Eurogruppen og Kommissionen til aktivt at arbejde hen imod en ligelig kønsfordeling i deres kommende forslag til lister og udnævnelser;

37.

glæder sig over ECB's detaljerede og væsentlige feedback, afsnit for afsnit, på Parlamentets input om ECB's årsberetning for 2018; opfordrer ECB til fortsat at forpligte sig på denne form for ansvarlighed og fortsætte med hvert år at offentliggøre sin skriftlige feedback på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning;

38.

noterer sig den tyske forbundsforfatningsdomstols afgørelse af 5. maj 2020 om ECB samt ECB's Styrelsesråds erklæring af samme dato; anerkender ECB's fortsatte proportionalitetsvurdering af alle programmer; noterer sig ECB's efterfølgende beslutning om at sende ikkeoffentlige dokumenter vedrørende opkøbsprogrammet under den offentlige sektor (PSPP) til Europa-Parlamentet, den tyske Forbundsdag og Bundesbank;

39.

anerkender og lykønsker ECB og formand Lagarde for den igangværende indsats for at forbedre kommunikationen og gennemsigtigheden i forhold til Parlamentet; er endvidere enig med formand Lagarde i, at ECB skal forbedre sin kommunikation til borgerne om virkningen af dens politikker; foreslår på den anden side en regelmæssig dialog for lukkede døre mellem medlemmerne af Parlamentets Økonomi og Valutaudvalg og de relevante repræsentanter for ECB efter offentliggørelsen af den seneste protokol fra Styrelsesrådets møder for at vurdere ECB's beslutninger forud for og parallelt med de monetære dialoger;

40.

glæder sig over offentliggørelsen af ECB's etiske komités udtalelser om tilfælde af interessekonflikter og lønnet beskæftigelse efter mandatets udløb for medlemmerne af ECB's direktion, Styrelsesrådet og bestyrelsen; opfordrer ECB til at sikre uafhængigheden af medlemmerne af dens interne revisionsudvalg, sikre, at den etiske komité ikke ledes af en tidligere formand eller andre tidligere medlemmer af Styrelsesrådet eller af nogen, der kan have en interessekonflikt, og til at udvise den samme gennemsigtighed med hensyn til potentielle interessekonflikter og lønnet beskæftigelse efter mandatets ophør;

41.

bemærker, at ECB »genovervejer« sin politik om at give cheføkonomen mulighed for at foretage private telefonopkald med større investorer efter møder, hvor der træffes politiske beslutninger, men mener, at denne praksis straks skal ophøre, da den mangler gennemsigtighed;

42.

forstærker sin opfordring til vedtagelse af en udvidet politik for whistleblowing og en revision af ECB's personaleregler, der som minimum er tilpasset de standarder og mål, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (4), for både at beskytte whistleblowere og hjælpe dem med at gøre opmærksom på problemer uden at være bange for repressalier, herunder ved at give anonymitet, hvor det er nødvendigt;

43.

opfordrer til offentliggørelse af mere detaljerede oplysninger om personalespørgsmål og ledelsesmæssige spørgsmål i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (5);

o o

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0325.

(2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 105.

(3) Se »Persistent low inflation in the euro area: Mismeasurement rather than a cause for concern?« (Vedvarende lav inflation i euroområdet: En fejlmåling snarere end en anledning til bekymring?) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2018/614214/IPOL_IDA(2018)614214_EN.pdf).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).

Top

Choose the experimental features you want to try