EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021HB0031

Den Europæiske Centralbanks henstilling af 23. juli 2021 om ophævelse af henstilling ECB/2020/62 (ECB/2021/31) 2021/C 303/01

EUT C 303 af 29.7.2021, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING

af 23. juli 2021

om ophævelse af henstilling ECB/2020/62

(ECB/2021/31)

(2021/C 303/01)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog den 27. marts 2020 Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2020/19 (2), hvori det blev henstillet, at kreditinstitutterne indtil i hvert fald 1. oktober 2020 ikke udlodder udbytte og ikke påtages nogen uigenkaldelig forpligtelse til at udlodde udbytte, og at kreditinstitutterne afstår fra at opkøbe egne aktier med henblik på at betale aktionærerne. ECB forlængede den 27. juli 2020 denne henstilling indtil 1. januar 2021 ved at vedtage Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2020/35 (3).

(2)

På trods af forbedringerne af de makroøkonomiske forhold og reduktionen af den økonomiske usikkerhed på grund af COVID-19-pandemien, var usikkerheden fortsat forhøjet ved udgangen af 2020 og påvirkede stadig bankernes evne til at forudsige deres kapitalbehov på mellemlangt sigt. ECB vedtog i lyset af denne vedblivende usikkerhed Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2020/62 (4) om ophævelse af henstilling (ECB/2020/35), men henstillede til ekstrem forsigtighed, når kreditinstitutterne beslutter at udlodde udbytte eller opkøbe egne aktier med henblik på at betale aktionærerne.

(3)

De seneste makroøkonomiske fremskrivninger indikerer, at den økonomiske genopretning er ved at begynde, og at den økonomiske usikkerhed reduceres yderligere. Som følge heraf er ECB af den opfattelse, at de grunde, der lå bag vedtagelsen af henstilling ECB/2020/62, ikke længere er til stede. Den reducerede økonomiske usikkerhed gør det muligt grundigt at foretage en tilsynsmæssig vurdering af bankernes planer om at udlodde udbytte og foretage opkøb af egne aktier på individuel basis med en forsigtig, fremadrettet vurdering af kapitalplanerne i forbindelse med den almindelige tilsynscyklus.

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Denne henstilling ophæver henstilling ECB/2020/62 fra den 30. september 2021.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 23. juli 2021.

Formand for ECB

Christine LAGARDE


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2020/19 af 27. marts 2020 om udlodning af udbytte under COVID-19-pandemien og om ophævelse af henstilling ECB/2020/1 (EUT C 102I af 30.3.2020, s. 1).

(3)  Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2020/35 af 27. juli 2020 om udlodning af udbytte under COVID-19-pandemien og om ophævelse af henstilling ECB/2020/19 (EUT C 251 af 31.7.2020, s. 1).

(4)  Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2020/62 af 15. december 2020 om udlodning af udbytte under COVID-19-pandemien og om ophævelse af henstilling ECB/2020/35 (EUT C 437 af 18.12.2020, s. 1).


Top