EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.7.2021

COM(2021) 373 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Beretning om konkurrencepolitikken 2020

{SWD(2021) 177 final}

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Beretning om konkurrencepolitikken 2020

1. Indledning

Denne beretning er den første rapport om udviklingen i konkurrencepolitikken under ledelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen 1 . Beretningen, som dækker udviklingen i EU's konkurrencepolitik i 2020, er desuden den 50. beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Legitimiteten af EU's konkurrencepolitik er baseret på traktaterne, som har givet Unionen enekompetence på dette område som et nødvendigt redskab til at støtte det indre markeds funktion 2 . I mere end 60 år har EU's håndhævelse af konkurrencereglerne været af afgørende betydning for at bevare og fremme den europæiske økonomi baseret på europæiske værdier såsom, retsstatsprincippet og tillid. Konkurrencepolitikken udvikler sig også i takt med samfundsmæssige, økonomiske og lovgivningsmæssige ændringer. I dag — hvor EU står over for en af sine største kriser nogensinde — er en solid konkurrencepolitik i EU vigtigere end nogensinde for at bidrage til økonomisk dynamik, som er afgørende for en hurtigere genopretning.

I Von der Leyen-Kommissionens første år spillede EU's konkurrencepolitik en central rolle i Kommissionens reaktion på og indsats mod den sundhedsmæssige og økonomiske krise, som covid-19-udbruddet forårsagede. Konkurrencepolitikken var også af afgørende betydning for genopretningen, samtidig med at der tages hensyn til den grønne og digital omstilling af EU's økonomi. I overensstemmelse med opgavebeskrivelsen fra formand Von der Leyen til ledende næstformand Vestager 3 fortsatte Kommissionen med at sikre, at konkurrencereglerne fortsat passer til den moderne økonomi, håndhæves energisk og bidrager til en stærk europæisk industri, både i EU og på den globale scene.

I 2020 viste den konkurrencepolitiske værktøjskasse sig at være relevant, smidig og hurtigt tilpasset de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med den sundhedsmæssige og økonomiske krise. Gennem hurtig reaktion og tilpasning bidrog Kommissionens konkurrencepolitik til at opfylde EU-industriens og borgernes behov og samtidig bevare konkurrencedygtige markeder. Dette blev særlig fremtrædende i en række tiltag, som gjorde det muligt at yde hurtig støtte fra offentlige kilder til realøkonomien, eller som var en del af den bredere politiske dagsorden, der havde til formål at genoprette bæredygtig vækst og samtidig undgå unødvendige markedsforvridninger.

I sin meddelelse af 13. marts 2020 om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet 4 redegjorde Kommissionen for de forskellige mulige foranstaltninger, der ikke er omfattet af EU's statsstøttekontrol, og som medlemsstaterne kunne iværksætte, uden at Kommissionen inddrages. Disse omfattede bl.a. foranstaltninger, der gælder for alle virksomheder, f.eks. løntilskud og suspension af betalinger af skatter og afgifter samt socialsikringsbidrag, og finansiel støtte direkte til forbrugerne til dækning af udgifter til annullerede tjenester eller billetter, som ikke refunderes af de pågældende erhvervsdrivende.

Den 19. marts 2020 vedtog Kommissionen midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien, som den reviderede flere gange, efterhånden som covid-19-krisen udviklede sig 5 . Den 8. april 2020 vedtog Kommissionen desuden en meddelelse om midlertidige rammebestemmelser , hvori den fastsatte de vigtigste kriterier, som Kommissionen vil basere sig på ved vurderingen af samarbejdsprojekter, der sigter mod at afhjælpe manglen på væsentlige produkter og ydelser under covid-19-udbruddet 6 . Samtidig indførte Kommissionen en række foranstaltninger for at sikre kontinuiteten for erhvervslivet og fortsatte med at sikre, at EU's fusionsregler blev overholdt, for at undgå en vækst i markedsstyrken som følge af krisen.

For at sikre, at konkurrencereglerne fortsat er egnede til formålet og fuldt ud kan imødegå strukturelle problemer på digitale markeder og udenlandske subsidier, der forvrider konkurrencen på EU's markeder, iværksatte Kommissionen vigtige politiske initiativer i 2020. Den fremsatte f.eks. et forslag til en retsakt om digitale markeder og offentliggjorde en hvidbog om udenlandske subsidier med det formål at kickstarte overvejelserne om, hvordan man kan håndtere de fordrejende virkninger på det indre marked, som udenlandske subsidier kan have.

Kommissionen viste, at den er parat til at anvende konkurrencepolitikken til at bidrage til forberedelsen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 7 . Kommissionen har bistået medlemsstaterne i deres indsats for at udarbejde genopretnings- og resiliensplaner, herunder ud fra et konkurrencepolitisk synspunkt, og har offentliggjort en række vejledende skabeloner , som kan være en hjælp for medlemsstaterne, når de skal udforme deres nationale genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

EU's håndhævelse af konkurrencereglerne i 2020 omhandlede de umiddelbare udfordringer i forbindelse med pandemien, men den bidrog også til Kommissionens langsigtede mål for 2019-2024 som f.eks. "Et Europa klar til den digitale tidsalder", "En europæisk grøn pagt" og "En økonomi, der tjener alle". Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme 2021-2027 indeholdt en vigtig ændring, idet den omfattede en særlig komponent for konkurrencepolitikken i programmet for det indre marked. Dette vil sikre stabil finansiering af foranstaltninger, der styrker Kommissionens håndhævelseskapacitet, f.eks. udvikling af avancerede efterretnings- og efterforskningsmetoder. Finansieringen vil også gøre det muligt for Kommissionen at styrke samarbejdet med offentlige forvaltninger i og uden for EU 8 .

2. EU's konkurrencepolitik mobiliseret for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien

2.1. Statsstøttepolitikken lettede covid-19-støtten fra medlemsstaterne

Med den hurtige spredning af covid-19-pandemien og dens alvorlige negative indvirkning på EU's økonomi i 2020 var de politiske beslutningstagere på nationalt plan og på EU-plan nødt til at reagere hurtigt og på forskellige fronter for at imødegå denne hidtil usete trussel. En afgørende indsats omfattede navnlig genopretningsinstrumentet NextGenerationEU 9 på 750 mia. EUR, aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten 10 og det fælles indkøb af forskelligt medicinsk udstyr som f.eks. respiratorer, masker og endelig vacciner.

I denne forbindelse blev EU's konkurrencepolitik et vigtigt element i kriseberedskabet for at stabilisere økonomien. Dette gjaldt især for statsstøttepolitikken. Målrettet offentlig støtte var afgørende for at modvirke de skader, der blev påført sunde virksomheder, og for at bevare kontinuiteten i den økonomiske aktivitet. Samtidig sikrede Kommissionen, at den offentlige støtte kunne nå frem til virksomheder i nød, og at skadelige støttekapløb blev undgået.

I de midlertidige rammebestemmelser, som blev vedtaget i begyndelsen af krisen, fastsatte Kommissionen de betingelser, den ville anvende til at erklære støtte for forenelig med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF (støtte med henblik på at "afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi") 11 . De midlertidige rammebestemmelser blev ændret flere gange i 2020, hvilket viste, at Kommissionen var i stand til at tilpasse reglerne til krisens skiftende karakter.

I april 2020 blev de udvidet til at omfatte støtte til virksomheder, der udvikler, afprøver og fremstiller hårdt tiltrængte produkter til bekæmpelse af coronavirus, såsom vacciner, lægemidler, medicinsk udstyr, desinfektionsmidler og værnemidler, samt lønstøtte og skatteudskydelsesordninger 12 . I den anden ændring, som blev vedtaget i maj 2020, fastsættes kriterierne for, hvordan medlemsstaterne kan foretage rekapitaliseringer og yde ansvarlig lånekapital til nødlidende virksomheder. Med den tredje ændring, som blev vedtaget i juni 2020, blev de midlertidige rammebestemmelser udvidet, så medlemsstaterne fik mulighed for at yde offentlig støtte til alle mikrovirksomheder og små virksomheder, også selv om de allerede var kriseramte den 31. december 2019. En fjerde ændring blev vedtaget i oktober 2020, hvorved anvendelsesområdet for de midlertidige rammebestemmelser blev forlænget med seks måneder indtil den 30. juni 2021 og muligheden for at yde rekapitaliseringsstøtte blev forlænget indtil den 30. september 2021. I lyset af den anden bølge af covid-19-udbruddet og krisens varighed, som er længere end oprindeligt forventet, blev alle foranstaltningerne i de midlertidige rammebestemmelser, herunder rekapitaliseringsforanstaltningerne, forlænget ved den femte ændring i januar 2021 indtil den 31. december 2021, og anvendelsesområdet for de midlertidige rammebestemmelser blev udvidet ved at hæve de fastsatte lofter og ved at tillade konvertering af visse tilbagebetalingspligtige instrumenter til direkte tilskud indtil udgangen af 2021.

På meget kort tid vedtog Kommissionen en lang række statsstøtteafgørelser i henhold til de midlertidige rammebestemmelser, som gav medlemsstaterne mulighed for at vedtage foranstaltninger til afbødning af de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien. I 2020 vedtog Kommissionen 598 covid-19-relaterede statsstøtteafgørelser 13 . I denne periode godkendte Kommissionen statsstøtte til et anslået beløb på 3,08 bio. EUR 14 . Adskillige af disse støtteforanstaltninger er blevet medfinansieret over samhørighedspolitikken, navnlig takket være to nødhjælpspakker, som blev foreslået af Kommissionen og godkendt af Europa‑Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2020: investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+).

Flere medlemsstater anmeldte "paraplyordninger", som dækker flere erhvervssektorer gennem forskellige former for støtte, herunder støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Frankrig anmeldte f.eks. en paraplyordning til en værdi af 7 mia. EUR, der især støtter SMV'er. Ordningen omfattede flere former for støtte, f.eks. direkte tilskud, lån med gunstige rentesatser og statsgarantier for lån 15 . En række medlemsstater, herunder Danmark, Bulgarien, Grækenland, Italien, Rumænien, Belgien og Slovakiet, anmeldte støtte specifikt til SMV'er. Der blev ydet forskellige former for støtte til SMV'er, f.eks. udskydelse af skat (Danmark) 16 , offentlige garantiordninger (Bulgarien) 17 og tilskud til renter af eksisterende gældsforpligtelser (Grækenland) 18 .

Flere medlemsstater anmeldte støtte til forskning, udvikling, infrastrukturprøvning og produktion af coronavirusrelaterede produkter 19 . Tyskland anmeldte f.eks. en paraplyordning til støtte for forskning, udvikling, test og produktion af coronavirusrelevante produkter 20 .

Transportsektoren blev hårdt ramt af den globale pandemi. I 2020 vedtog Kommissionen 42 afgørelser om tilladelse til statsstøtte til luftfartsselskaber, lufthavne og groundhandlingvirksomheder med henblik på at dække deres likviditets- og kapitalbehov som følge af covid-19-pandemien. En række luftfartsselskaber modtog støtte, der var godkendt i henhold til de midlertidige rammebestemmelser (artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF), herunder Air France, Lufthansa, SAS, Austrian Airlines, airBaltic, Blue Air, KLM, Nordica, Alitalia og Brussels Airlines 21 . Støtte til luftfartsselskaber blev også godkendt i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering 22 . Kommissionen godkendte f.eks. statsstøtte til det franske luftfartsselskab Corsair. Luftfartsselskabets eksisterende finansielle vanskeligheder blev forværret af coronavirusudbruddet. Statsstøtten bestod derfor af to særskilte foranstaltninger: 106,7 mio. EUR i omstruktureringsstøtte og 30,2 mio. EUR i kompensation til Corsair for skader forårsaget af coronavirusudbruddet 23 . Det portugisiske luftfartsselskab TAP var ikke berettiget til støtte i henhold til de midlertidige rammebestemmelser, fordi selskabet allerede var kriseramt inden den 31. december 2019. Kommissionen godkendte et redningslån på 1,2 mia. EUR til TAP 24 . Kommissionen godkendte også ordninger for kompensation til regionale og lokale offentlige transportvirksomheder for skader som følge af nedlukning og andre foranstaltninger 25 . Ud over transport godkendte Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtog for at støtte virksomheder, der var særlig hårdt ramt af udbruddet, f.eks. inden for turisme, kultur, hotel- og restaurationsbranchen og detailsektoren 26 . Kommissionen vedtog også en række afgørelser i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF (støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder), f.eks. for at kompensere selvstændige erhvervsdrivende for skader, støtte til virksomhedernes faste omkostninger og kompensere for tab som følge af aflysning af sportsbegivenheder 27 .

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF godkendte Kommissionen også en række statsstøtteforanstaltninger til bestemte områder i medlemsstaterne. Tyskland anmeldte f.eks. en fond på 46 mia. EUR ("BayernFonds") i form af garantier, rekapitaliseringsinstrumenter og støttede gældsinstrumenter til fordel for Bayern med henblik på at tilvejebringe likviditet og kapitalstøtte til virksomheder 28 . Statsstøtteforanstaltninger blev også godkendt til regionerne Vallonien og Bruxelles i Belgien og regionerne Friuli-Venezia Giulia og Syditalien 29 .

Med hensyn til de beløb, som Kommissionen har godkendt, var der meget store forskelle mellem medlemsstaterne. Disse forskelle skyldes til dels de forskellige størrelser af medlemsstaternes økonomier.

Mere specifikt blev ca. 51,5 % af den godkendte statsstøtte anmeldt af Tyskland. Italien anmeldte foranstaltninger svarende til ca. 14,7 % af det samlede godkendte statsstøttebeløb, mens den støtte, der blev anmeldt af Frankrig, repræsenterede 13,9 % af dette beløb. Støtten anmeldt af Spanien udgjorde 4,8 % af det samlede godkendte statsstøttebeløb, mens støtten anmeldt af Polen og Belgien udgjorde henholdsvis ca. 2 % og 1,8 %. Støtten anmeldt af de øvrige medlemsstater anslås at udgøre mellem 0,01 % og 1,5 % af det samlede anslåede beløb på 3,08 bio. EUR. De faktiske økonomiske virkninger af statsstøtteforanstaltningerne afhænger af deres gennemførelse, ikke af budgetterne. Derfor overvåger Kommissionen gennemførelsen af de covid-19-relaterede statsstøtteforanstaltninger og tilpasser sin statsstøttestrategi til udviklingen i situationen på det indre marked.

På grundlag af alle 27 medlemsstaters besvarelse af to på hinanden følgende undersøgelser, som Kommissionen gennemførte i perioden fra midten af marts til december 2020, var der på daværende tidspunkt — af det godkendte støttebeløb på 2,96 bio. EUR — faktisk blevet brugt omkring 544 mia. EUR. Ifølge de foreløbige oplysninger fra medlemsstaterne har Frankrig i absolutte tal ydet over en fjerdedel af den samlede udbetalte støtte (155,36 mia. EUR), efterfulgt af Italien med 19,8 % af den samlede udbetalte støtte (107,9 mia. EUR), Tyskland med 19,1 % af den samlede udbetalte støtte (104,25 mia. EUR) og Spanien med 16,7 % (90,8 mia. EUR). I relative tal er Spanien — ifølge de foreløbige oplysninger fra medlemsstaterne — det land, der har udbetalt mest i forhold til sit eget BNP (7,3 %), efterfulgt af Frankrig (6,4 %), Italien (6,0 %), Grækenland (4,4 %), Malta (3,9 %), Ungarn (3,7 %), Portugal (3,6 %), Polen (3,6 %) og Cypern (3,5 %). På EU-27-niveau svarer de coronavirusrelaterede statsstøtteudgifter til ca. 3,9 % af EU's BNP.

Ud over støtte anmeldt i henhold til de midlertidige rammebestemmelser kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der ikke er omfattet af EU's statsstøttekontrol. Statsstøtte, der anses for at være mindre konkurrencefordrejende, f.eks. støtte baseret på de minimis-forordningerne 30 eller visse gruppefritagelsesforordninger 31 , kan vedtages uden Kommissionens forudgående godkendelse. Disse omfattede navnlig foranstaltninger såsom løntilskud og suspension af betaling af selskabsskat, moms og sociale bidrag.

2.2. Vejledning til markedsdeltagere om kartel- og fusionskontrol

Opretholdelse af markedsdisciplinen for at sikre, at det indre marked fungerer, er endnu vigtigere i krisetider. Samtidig er det nødvendigt at lette samarbejdet mellem virksomheder, når det er nødvendigt for at bekæmpe pandemiens virkninger.

På kartelområdet vedtog Kommissionen hurtigt en række foranstaltninger på forskellige områder.

Kommissionen gav vejledning til markedsdeltagerne i en meddelelse 32 og i et comfort letter med en beskrivelse af de kriterier, som den anvender ved vurderingen af samarbejdsprojekter, der sigter mod at afhjælpe manglen på væsentlige produkter og ydelser under covid-19-udbruddet, f.eks. lægemidler og medicinsk udstyr. Kommissionen var desuden i dialog med virksomheder, f.eks. i bilindustrien, og gav uformel vejledning om de former for samarbejde, der sandsynligvis ville være uproblematiske, og udpegede de sikkerhedsklausuler, der skal anvendes ved sådant samarbejde.

Den 30. april 2020 udstedte Kommissionen tre gennemførelsesforordninger om midlertidig lempelse af anvendelsesområdet for konkurrencereglerne i tre landbrugssektorer, der er hårdt ramt af covid-19-pandemien 33 . Ved disse gennemførelsesforordninger fik landbrugere og anerkendte brancheorganisationer mulighed for at træffe midlertidige kollektive foranstaltninger for at stabilisere visse sektorer.

Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) udsendte desuden en fælles erklæring om anvendelsen af kartelreglerne under covid-19-krisen og samarbejdede tæt om covid-19-relaterede konkurrencespørgsmål. I den fælles erklæring 34 gav ECN's medlemmer udtryk for, at de var klar over, at den ekstraordinære situation kan udløse et behov for, at virksomhederne samarbejder for at sikre forsyning og rimelig distribution af knappe produkter til alle forbrugere. De anførte, at de ikke aktivt ville gribe ind over for nødvendige og midlertidige foranstaltninger, der er indført for at undgå forsyningsknaphed. Samtidig var det yderst vigtigt at sikre, at produkter, der anses for at være afgørende for at beskytte forbrugernes sundhed i den nuværende situation (f.eks. mundbind og håndsprit), fortsat er tilgængelige til konkurrencedygtige priser. ECN anførte, at det derfor ikke ville tøve med at gribe ind over for virksomheder, der udnytter den nuværende situation ved at indgå kartelaftaler eller misbruge deres dominerende stilling. Efter den fælles erklæring har Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder arbejdet sammen for at sikre, at forsyningen af væsentlige varer og tjenesteydelser under pandemien ikke afbrydes, og at konkurrencereglerne anvendes konsekvent, både i forbindelse med håndhævelse og med hensyn til at styre virksomhedernes samarbejdsinitiativer under krisen. Takket være det tætte samarbejde og koordineringen af covid-19-relaterede kartelsager og -retningslinjer kunne ECN tale med én stemme til virksomheder, der ønskede at udforme initiativer, der var i overensstemmelse med konkurrencereglerne.

Med hensyn til fusionskontrol kunne Kommissionen fortsætte sine aktiviteter, samtidig med at den fuldt ud overholdt sine retlige forpligtelser og tidsfrister 35 . På trods af pandemien blev der anmeldt 361 transaktioner til Kommissionen i 2020. Ligesom i de foregående år gav de fleste anmeldte fusioner ikke anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder og kunne behandles hurtigt. Kommissionen vedtog 352 fusionsafgørelser og greb ind i 18 sager. I sidstnævnte kategori blev 13 fusioner godkendt på betingelse af tilsagn i første fase 36 , tre 37 blev godkendt med afhjælpende foranstaltninger efter en undersøgelse i anden fase, og en fusion 38 blev godkendt uden betingelser i anden fase. Den forenklede procedure blev anvendt på 76 % af alle anmeldte transaktioner i 2020.

2.3. Forberedelse af genopretningen og overvindelsen af krisen

Med et budget på 672,5 mia. EUR tegner genopretnings- og resiliensfaciliteten 39 sig for langt størstedelen af genopretningspakken NextGenerationEU på 750 mia. EUR 40 . Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil støtte offentlige investeringer og reformer i medlemsstaterne med henblik på at hjælpe dem med at håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og fremme den grønne og den digitale omstilling.

3. Sikring af, at konkurrencereglerne fortsat er egnede til formålet — en omfattende politisk dagsorden

I 2020 fortsatte Kommissionen sin omfattende revision af konkurrencereglerne for at sikre, at de passer til de ændrede markedsforhold, herunder den stadig hurtigere digitalisering af økonomien. Revisionen er også resultatet af input fra de tre uafhængige særlige rådgivere i deres rapport fra april 2019 om digitalisering og konkurrencelovgivning 42 .

Kommissionen gjorde navnlig fremskridt med sin revisionsdagsorden, der omfattede en lang række af dens centrale gruppefritagelsesforordninger, retningslinjer og meddelelser, og arbejdede videre med en række igangværende initiativer til sikring af fair konkurrence på det indre marked, f.eks. forslaget til retsakten om digitale tjenester og initiativet vedrørende udenlandske subsidier. Kommissionen afsluttede i 2020 også sin "kvalitetskontrol" af pakken om modernisering af statsstøttepolitikken fra 2014.

3.1. Nyt politisk initiativ til styrkelse af den konkurrencepolitiske værktøjskasse

Som et centralt element i den europæiske digitale strategi 43 , som Kommissionen fremlagde i februar 2020, fremsatte Kommissionen to lovgivningsforslag med henblik på at skabe et mere sikkert digitalt rum for alle brugere, hvor deres grundlæggende rettigheder er beskyttet, og som kan skabe konkurrencebetingelser, der giver innovative digitale virksomheder mulighed for at vokse inden for det indre marked og konkurrere globalt.

I 2020 vedtog Kommissionen et forslag til en retsakt om digitale markeder for at opnå åbne og retfærdige markeder 44 . Den foreslåede forordning har til formål at løse strukturelle problemer på digitale markeder, navnlig store digitale platforme, der fungerer som "gatekeepere", dvs. platforme med en formidlingsposition, der forbinder en stor brugerbase med et stort antal virksomheder. Som en del af den digitale pakke fremsatte Kommissionen også et forslag til en retsakt om digitale tjenester 45 . Begge forslag fra Kommissionen er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure og drøftes i Parlamentet og Rådet i løbet af 2021.

3.2. Ajourføring af regler og retningslinjer for fusioner og karteller

3.2.1. Fremskridt med hensyn til fusionsevaluering

I 2020 indledte Kommissionen de sidste faser i sin evaluering af udvalgte proceduremæssige og jurisdiktionsmæssige aspekter af EU's fusionskontrol 47 . Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en opsummering af de vigtigste konklusioner af evalueringen blev offentliggjort den 26. marts 2021 48 . Oven på konklusionerne af evalueringen vedtog Kommissionen en meddelelse med vejledning om anvendelsen af henvisningsmekanismen mellem medlemslandene og Kommissionen, som er fastsat i fusionsforordningens artikel 22, samt igangsatte en konsekvensanalyse for at belyse de forskellige muligheder for yderligere at målrette og forenkle fusionsprocedurerne 49 .

3.2.2. Revision af reglerne om vertikal forsyning og horisontalt samarbejde

Med offentliggørelsen af et arbejdsdokument i september 2020 50 afsluttede Kommissionen sin evaluering af den vertikale gruppefritagelsesforordning 51 og retningslinjerne for vertikale begrænsninger 52 . Evalueringen omhandlede, hvorvidt den nuværende ordning havde nået sit mål om at skabe med at tilvejebringe en safe harbour for vertikale aftaler, som samlet set øger effektiviteten, skaber retssikkerhed og reducerer overholdelsesomkostningerne. Formålet med evalueringen var også at afgøre, om disse regler skulle have lov til at udløbe, forlænges i deres nuværende form eller revideres.

Evalueringen viste, at gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler og retningslinjerne for vertikale begrænsninger stadig er nyttige værktøjer, der gør det lettere for virksomhederne at foretage selvevaluering. Markederne har imidlertid udviklet sig, og ved evalueringen blev der påpeget en række problemer, der skal løses. Kommissionen har iværksat en revision med henblik på at få indført reviderede regler senest den 31. maj 2022, når de nuværende regler udløber.

I 2020 fortsatte Kommissionen sin evaluering af gruppefritagelsesforordningen vedrørende forskning og udvikling 53 og gruppefritagelsesforordningen vedrørende specialiseringsaftaler 54 , som under ét betegnes de horisontale gruppefritagelsesforordninger. Kommissionens retningslinjer om horisontale samarbejdsaftaler indeholder retningslinjer for fortolkningen af de horisontale gruppefritagelsesforordninger og for anvendelsen af artikel 101 i TEUF om andre horisontale aftaler. De horisontale gruppefritagelsesforordninger udløber den 31. december 2022. Formålet med disse regler er et gøre det lettere for virksomhederne at samarbejde på måder, der er økonomisk ønskværdige og uden negative virkninger fra et konkurrencepolitisk synspunkt. I forbindelse med evalueringen indsamles der dokumentation for deres funktion, som vil sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om den skal lade de horisontale gruppefritagelsesforordninger og retningslinjerne udløbe, forlænge deres varighed eller revidere dem. Der er planlagt et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene i 2021.

I 2020 fortsatte Kommissionen evalueringen af gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer 55 fra 2010. Formålet med evalueringen er at indsamle fakta og dokumentation om, hvordan gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer fungerer, sammen med de tilhørende retningslinjer, navnlig ved at undersøge, hvorvidt dens mål er opfyldt. Gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer udløber i maj 2023 og indeholder et krav om, at Kommissionen forelægger Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport i 2021.

3.2.3 Evaluering af meddelelsen om markedsafgrænsning

I 2020 indledte Kommissionen også en evaluering af meddelelsen om markedsafgrænsning 56 . Meddelelsen om markedsafgrænsning indeholder vejledning om bedste praksis i forhold til, hvordan Kommissionen benytter begrebet relevant produktmarked og relevant geografisk marked i forbindelse med håndhævelsen EU's konkurrencelovgivning. Formålet med evalueringen er at vurdere, om meddelelsen stadig er egnet til formålet, navnlig i lyset af den seneste markedsudvikling på tværs af forskellige sektorer, herunder digitale markeder. Resultaterne af evalueringen vil blive offentliggjort i 2021.

3.2.4. Kollektive overenskomster for selvstændige

Digitale platforme har påvirket den måde, hvorpå mennesker arbejder. Platformene giver adgang til arbejde og større fleksibilitet, men de kan også føre til større sårbarhed for nogle arbejdstagere. Personer, der udbyder tjenester via digitale platforme, passer ikke altid ind i traditionelle beskæftigelseskategorier, og det er ikke altid klart, om EU's konkurrenceregler udgør en hindring for kollektive overenskomster for dem, der har brug det. I juni 2020 indledte Kommissionen en proces med henblik på at vurdere, om der er behov for foranstaltninger på EU-plan i form af øget retssikkerhed med hensyn til anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på selvstændige erhvervsdrivendes kollektive overenskomster. En indledende informationsindsamlingsproces blev gennemført som led i høringen om retsakten om digitale tjenester. Parallelt hermed arbejdede GD for Konkurrence tæt sammen med interessenter, herunder platforme og arbejdsmarkedets parter. I januar 2021 offentliggjorde Kommissionen en indledende konsekvensanalyse, hvori den skitserede de første muligheder for fremtidige tiltag 57 .

3.2.5. Privat håndhævelse — rapport om gennemførelsen af erstatningsdirektivet og meddelelse om nationale domstoles beskyttelse af fortrolige oplysninger

I erstatningsdirektivet 58 fastsættes regler, der har til formål at sikre, at enhver, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af konkurrenceretten begået af en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning effektivt, kan gøre retten til at kræve fuld erstatning for denne skade fra denne virksomhed eller sammenslutning gældende ved de nationale domstole. I december 2020 forelagde Kommissionen en gennemførelsesrapport for Parlamentet og Rådet som krævet i direktivet 59 .

I rapporten gøres der status over gennemførelsen af nogle af direktivets centrale regler, f.eks. retten til fuld erstatning, fremlæggelse af beviser, traktatbrudsafgørelsers beviskraft, forældelsesfrister, overvæltning af overpriser og vurdering af tab. Siden vedtagelsen af direktivet i 2014 er antallet af erstatningssøgsmål ved nationale domstole steget betydeligt, og erstatningssøgsmål er blevet langt mere udbredte i EU. Det samlede antal sager var — efter datoen for den første dom — omkring 50 i begyndelsen af 2014, men nåede efter en kraftig stigning op på 239 i 2019. Disse 239 sager kom fra 13 medlemsstater 60 . Kommissionen konkluderede, at erstatningsdirektivet sandsynligvis har øget bevidstheden blandt ofrene for overtrædelser af EU's konkurrenceregler om deres ret til effektivt at kræve erstatning for deres tab.

Kommissionen vedtog endvidere en ikkebindende meddelelse om beskyttelse af fortrolige oplysninger ved de nationale domstole i sager om privat håndhævelse af EU's konkurrenceret 61 . Meddelelsen indeholder vejledning om foranstaltninger, som de nationale domstole kan pålægge med henblik på at beskytte fortrolige oplysninger under og efter en sags afslutning. Eksempler på sådanne foranstaltninger er redigeringer, fortrolighedskredse, brug af sagkyndige og retsmøder.

3.3. Revision af statsstøttereglerne

3.3.1. Kvalitetskontrol af statsstøttereglerne afsluttet

I 2020 afsluttede Kommissionen kvalitetskontrollen 62 af de statsstøtteregler, der blev vedtaget som led i pakken om modernisering af statsstøttepolitikken, som blev indledt i 2019. Retningslinjerne for statsstøtte til jernbaner 63 og meddelelsen om kortfristet eksportkreditforsikring 64 var også omfattet af kvalitetskontrollen. Kommissionen undersøgte, om reglerne stadig er egnede til formålet, også i lyset af den europæiske grønne pagt 65 , den nye industristrategi 66 og Kommissionens digitale strategi 67 .

Resultaterne af kvalitetskontrollen blev offentliggjort i oktober 2020. Kommissionen konkluderede, at de evaluerede regler stadig var egnede til formålet. Der er dog behov for revision af visse bestemmelser, herunder præcisering, yderligere strømlining og forenkling samt tilpasninger til den seneste lovgivningsmæssige udvikling, nuværende prioriteter, ændringer i markederne og den teknologiske udvikling. For at sikre, at der er tilstrækkelig tid til at ændre reglerne, har Kommissionen forlænget 68 gyldigheden af disse statsstøtteregler indtil den 31. december 2021 69 . Ellers ville reglerne være udløbet ved udgangen af 2020.

3.3.2. Revision af statsstøttereglerne til støtte for den europæiske grønne pagt

Statsstøttereglerne er en afgørende del af den grønne omstilling. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt og principperne for kvalitetskontrollen er de retningslinjer for statsstøtte, der er relevante for den europæiske grønne pagt, i øjeblikket genstand for en målrettet revision, som forventes afsluttet inden udgangen af 2021. Disse omfatter retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte 70 , meddelelsen om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse 71 , rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation 72 , retningslinjerne for risikofinansiering, miljø- og energiretningslinjerne 73 samt relevante bestemmelser i den generelle gruppefritagelsesforordning 74 . De reviderede ETS-retningslinjer blev vedtaget i 2020 75 .

De ændrede ETS-retningslinjer trådte i kraft den 1. januar 2021 samtidig med starten på den nye ETS-handelsperiode. ETS-retningslinjerne gør det muligt for medlemsstaterne at kompensere virksomheder i udsatte sektorer for en del af de højere elpriser, der skyldes de CO2-prissignaler, som ETS har skabt (de såkaldte indirekte emissionsomkostninger).

I november 2020 opfordrede Kommissionen interessenter til at fremsætte bemærkninger 76 om visse aspekter af  retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi , i lyset af den planlagte revision. Retningslinjerne, hvis gyldighed blev forlænget indtil den 31. december 2021, blev evalueret som led i kvalitetskontrollen . Evalueringen viste, at retningslinjerne har medvirket til, at statsmidler kan anvendes på en mere effektiv og mindre fordrejende måde til at forbedre miljøbeskyttelsen og nå energiunionens mål. De skal imidlertid tilpasses i lyset af nye teknologier og nye støttetyper samt den seneste miljø- og energilovgivning og -politik.

I 2020 afsluttede Kommissionen evalueringen af meddelelsen om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse 77 fra 2014 som led i kvalitetskontrollen. Resultaterne viste, at reglerne om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse generelt er egnede til formålet, men at der kan være behov for visse målrettede ændringer i lyset af de praktiske erfaringer fra sager vedrørende vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (om mikroelektronik og batterier) og for at sikre, at disse regler fuldt ud støtter Kommissionens prioriteter, navnlig den europæiske grønne pagt og den digitale strategi, og fremmer SMV'ers deltagelse. Høringen om en revideret meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse blev indledt i februar 2021.

3.3.3. Høring af interessenter om retningslinjerne for statsstøtte til bredbåndsnet

I september 2020 iværksatte Kommissionen en  offentlig høring , hvor medlemsstaterne og andre interessenter blev opfordret til at fremsætte deres synspunkter og bemærkninger til EU's eksisterende statsstøtteregler for offentlig støtte til etablering af bredbåndsnet 78 . Ifølge retningslinjerne for statsstøtte til bredbåndsnet  fra 2013 kan medlemsstaterne yde støtte til etablering af bredbåndsnet på visse betingelser 79 . Den offentlige høring er en del af en overordnet evaluering, som har til formål at vurdere, om retningslinjerne stadig er egnede til formålet, eller om de bør ajourføres i lyset af den seneste teknologiske udvikling og markedsudviklingen.

3.3.4. Evaluering af pakken vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fortsatte

I 2020 fortsatte Kommissionen sin evaluering af pakken vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som blev vedtaget i 2012. Evalueringen, som blev indledt i 2019, omfatter meddelelsen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, afgørelsen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og de minimis-forordningen for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse 80 , for så vidt som de finder anvendelse på sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser (bortset fra evalueringen af de minimis-forordningen for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som dækker en bredere vifte af sektorer). Det overordnede formål med pakken var at støtte medlemsstaterne i finansieringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der er af afgørende betydning for borgerne og samfundet som helhed, samtidig med at de vigtigste aspekter af statsstøttekontrollen bevares. Formålet med evalueringen er at bekræfte, om de regler vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der finder anvendelse på sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser, stadig er hensigtsmæssige og stadig giver EU-merværdi. Resultaterne af evalueringen vil blive offentliggjort i 2021.

3.3.5. Evaluering af statsstøttereglerne på landbrugs- og fiskeriområdet

I 2020 fortsatte Kommissionen sin revision af statsstøttereglerne på landbrugs- og fiskeriområdet. Revisionen omfatter gruppefritagelsesforordningen for landbrugssektoren 81 , retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 82 , gruppefritagelsesforordningen for fiskeriet 83 , forordningen om de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren 84 og retningslinjerne for statsstøtte til fiskeri og akvakultur 85 . Disse instrumenter blev forlænget i 2020, udløber nu ved udgangen af 2022 og er i øjeblikket under evaluering. Disse evalueringer forventes afsluttet i 2021 og vil blive efterfulgt af konsekvensanalyser i overensstemmelse med kravene med kravene om bedre regulering. Kommissionen gennemfører sin revision med det formål at fastlægge nye regler for statsstøtte på landbrugs- og fiskeriområdet, som efter planen finder anvendelse i 2023.

4. EU-konkurrencepolitikkens bidrag til den digitale omstilling og styrkelsen af det indre marked

Gennem den overordnede ambition "Et Europa klar til den digitale tidsalder" har Kommissionens formand defineret det digitale område som en af topprioriteterne for Kommissionens mandat. På konkurrenceprægede markeder skal virksomhederne skabe innovation o g blive mere effektive for at udvikle sig. Dette gælder især for innovationsdrevne og hurtigt skiftende digitale markeder. En effektiv håndhævelse af EU's konkurrenceregler og lovgivningsmæssige reformer er af afgørende betydning for den digitale omstilling af EU's økonomi og bidrager til en modstandsdygtig genopretning i EU. Ved at håndhæve EU's konkurrenceregler fortsætter Kommissionen med at nedbryde de resterende hindringer for det indre marked.

4.1. Håndhævelse af kartelreglerne bidrog til den digitale omstilling og styrkelsen af det indre marked

På markederne for systems-on-chips (SoC'er) pålagde Kommissionen Broadcom 86 , verdens førende leverandør af chipsæt til TV-modtagerbokse og modemmer, midlertidige foranstaltninger for — efter Kommissionens foreløbige opfattelse — at have misbrugt sin dominerende stilling på markederne for systems-on-chip til i) TV-modtagerbokse, ii) fibermodemmer og iii) xDSL-modemmer ved at indgå aftaler med producenter af TV-modtagerbokse og modemmer, der indeholder bestemmelser, som medfører eksklusivitet. I oktober 2020 besluttede Kommissionen at gøre en række tilsagn fra Broadcom juridisk bindende 87 . Broadcom forpligtede sig til at suspendere eksisterende eksklusivitets- eller kvasieksklusivitetsordninger og udnyttelsespraksisser vedrørende SoC'er til TV-modtagerbokse og internetmodemmer, der er indeholdt i aftaler med producenter af originalt udstyr. Broadcom indvilligede i ikke at indgå lignende aftaler i fremtiden.

Kommissionen afsluttede den endelige undersøgelse af salget af merchandise på licens i januar 2020. Kommissionen pålagde flere virksomheder tilhørende Comcast Corporation, herunder NBCUniversal, en bøde på 14,3 mio. EUR for overtrædelse af EU's kartelregler 88 . NBCUniversal medtog klausuler i licensaftaler om filmmerchandise, som forbyder licenstagere at sælge online, at sælge uden for bestemte områder og at sælge til andre end bestemte kunder. Disse klausuler opdelte det indre marked til skade for forbrugerne.

I hotelsektoren blev den spanske hotelgruppe Meliá i februar 2020 pålagt en bøde på 6,7 mio. EUR for at have indsat klausuler i sine aftaler med rejsearrangører om, at disse kontrakter kun var gældende for reservationer fra forbrugere med bopæl i bestemte lande 89 . Kommissionen fandt, at denne praksis opdelte det indre marked ved at begrænse rejsearrangørernes mulighed for frit at sælge hotelophold i alle EØS-lande og imødekomme direkte henvendelser fra forbrugere med bopæl uden for de angivne lande.

I 2020 gjorde Kommissionen fremskridt i sine undersøgelser af igangværende sager og iværksatte flere større kartelundersøgelser på det digitale område.

I november 2020 fremsendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til Amazon, hvor den foreløbigt konkluderede, at Amazon havde misbrugt sin dominerende stilling i strid med EU's kartelregler 90 . Amazon handler som detailhandler på sin egen markedsplads og giver samtidig tredjepartssælgere adgang til at sælge via den samme platform. Amazon har adgang til vigtige ikkeoffentlige data om disse tredjepartssælgere. Amazon indlæser disse data i sine detailhandelsalgoritmer og bruger dem til at kalibrere Amazons egne detailtilbud til skade for de andre sælgere på markedspladsen. Efter Kommissionens foreløbige opfattelse giver denne adfærd Amazon mulighed for at udnytte sin dominerende stilling på markedet for levering af markedspladstjenester i Frankrig og Tyskland.

Ligeledes i november 2020 indledte Kommissionen endnu en formel kartelundersøgelse af Amazons forretningsmetoder 91 . Denne undersøgelse vedrører praksis, hvor Amazon potentielt foretrækker sig selv, og diskriminerende praksis på den markedsplads, der drives af Amazon. Kommissionen har mistanke om, at Amazon begunstiger sine egne detailtilbud på Amazons markedsplads samt tilbud fra sælgere, som anvender Amazons logistik- og leveringstjenester ("Amazon-sælgeres opfyldelsesvirksomhed"). Kommissionen undersøger navnlig de kriterier, som Amazon fastsætter for at vælge vinderen af "Buy box" på sin markedsplads. Kommissionen undersøger også de udvælgelseskriterier, der gør det muligt for sælgere at tilbyde produkter til kunder, der anvender Amazon Prime, virksomhedens loyalitetsprogram. Disse kriterier kan også føre til fortrinsbehandling af Amazons detailvirksomhed eller af FBA-sælgere. For at sælgere kan generere salg på Amazons markedsplads, er det vigtigt at vinde "Buy box" og nå ud til Amazon Prime-kunder.

I juni 2020 indledte Kommissionen fire formelle undersøgelser af Apple. Kommissionen undersøger, om Apples vilkår, betingelser og andre tiltag for at integrere Apple Pay i handelsapps og websteder på iPhones og iPads er i strid med EU's kartelregler. Kommissionen undersøger også Apples begrænsning af adgangen til funktionen "Near Field Communication" (NFC) ("tap and go") på iPhones til betalinger i butikker og påståede afslag på adgang til Apple Pay 92 .

Derudover følger to undersøgelser op på særskilte klager fra Spotify og en distributør af e-bøger/lydbøger om virkningen af App Store-reglerne på konkurrencen inden for streaming af musik og e-bøger/lydbøger. Her undersøger Kommissionen, om Apples regler for app-udviklere om distribution af apps via App Store er i strid med EU's konkurrenceregler 93 . Disse undersøgelser vedrører navnlig den obligatoriske brug af Apples eget beskyttede system for køb i apps (som indebærer, at Apple opkræver en kommission på 30 % på abonnementsgebyrer fra app-udviklere) og begrænsninger af udviklernes muligheder for at oplyse iPhone- og iPad-brugere om alternative billigere købsmuligheder uden for apps. Denne adfærd kan også afskære udviklere af konkurrerende apps fra vigtige kundeoplysninger, mens Apple kan indhente værdifulde oplysninger om konkurrenternes aktiviteter og tilbud.

For at få en bedre og mere dybdegående forståelse af konkurrencespørgsmål, markedsdynamik og forretningsmæssige udfordringer i den forbrugerorienterede sektor for tingenes internet indledte Kommissionen i juli 2020 en sektorundersøgelse af tingenes internet 94 . Kommissionen vil undersøge adfærd, der kan begrænse eller fordreje konkurrencen, og som kan begrunde tidlig indgriben. Den endelige rapport vil blive offentliggjort i 2022.

I juli 2020 pålagde Kommissionen tre energileverandører (Orbia, Clariant og Celanese) en samlet bøde på 260 mio. EUR for at have indgået ulovlige aftaler om køb af ethylen til den lavest mulige pris til skade for sælgerne af ethylen 95 . Ethylen er brændbart kemikalie, der primært anvendes til fremstilling af polyethylen, den mest almindelige plast i brug i dag. Alle virksomhederne indrømmede at have deltaget, bistod Kommissionen i dens undersøgelse og indvilligede i at indgå forlig i sagen. Et fjerde kartelmedlem, Westlake, blev ikke pålagt en bøde, fordi denne virksomhed afslørede kartellet for Kommissionen.

Kommissionen afsluttede yderligere to kartelundersøgelser vedrørende bildele i september 2020 96 . Den pålagde producenterne Brose og Kiekert bøder på i alt 18 mio. EUR. Magna og Brose deltog i et bilateralt kartel vedrørende dørmoduler og vinduesregulatorer 97 , mens Magna og Kiekert ulovligt havde indgået aftaler om låse og anslag. I begge karteller fastsatte virksomhederne priserne og udvekslede kommercielt følsomme oplysninger. Magna blev ikke pålagt en bøde, fordi virksomheden afslørede begge karteller for Kommissionen.

4.2. Fusionskontrol bidrog til den digitale omstilling og styrkede det indre marked

I maj 2020 annullerede Retten Kommissionens beslutning fra 2016 om forbud mod fusionen mellem Hutchinson 3G og Telefonica UK 99 . Kommissionen havde vurderet, at fire-til-tre-fusionen ville have ført til en prisstigning og begrænsning af forbrugernes valgmuligheder på markedet for mobiltelefoni i Det Forenede Kongerige. Retten bekræftede, at Kommissionen kan forbyde fusioner, som ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, men kun hvis fusionen vil kunne påvirke konkurrencen i et omfang, der svarer til virkningen af en dominerende stilling. Retten fastslog, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at fusionen ville eliminere et betydeligt konkurrencepres og derved gav anledning til en betydelig hindring for den effektive konkurrence. Kommissionen har appelleret dommen til Domstolen.

I november 2020 godkendte Kommissionen med forbehold af tilsagn SFR FTTH's overtagelse af Covage. SFR FTTH er en virksomhed, der ejes i fællesskab af Altice, Allianz og Omers 100 . SFR FTTH og Covage store fibernetoperatører i Frankrig. Covage sælger fibernetadgang på engrosniveau, mens Altice har aktiviteter på både engros- og detailniveau. Kommissionen fandt, at transaktionen ville have givet de fusionerede virksomheder en meget stærk stilling på markedet for engrossalg af FTTO-tjenester (fibre-to-the-office). Følgelig ville alternative detailhandlere have færre alternative leverandører. Da Covage ville blive vertikalt integreret i SFR's detailaktiviteter, ville den fusionerede enhed have både evnen og incitamentet til at forhindre konkurrenter i detailleddet i at få adgang til Covages fiberkapacitet på engrosniveau. SFR tilbød at afhænde 95 % af Covages FTTO-virksomhed og tilbød at indgå en midlertidig serviceaftale med henblik på at gøre den frasolgte virksomhed fuldstændig uafhængig.

Kommissionen godkendte på visse betingelser Googles køb af Fitbit i december 2020 101 . Fitbit udvikler, fremstiller og distribuerer smartwatches og fitness-trackere. Kommissionen var betænkelig ved det forhold, at Google kunne udnytte Fitbits databaser til at øge den allerede enorme mængde data, som Google besidder, til at personalisere annoncer. Google ville også kunne begrænse konkurrenternes adgang til webapplikationsprogrammeringsgrænsefladen (API) for Fitbit og stille konkurrerende producenter af håndledsbårne enheder i en ugunstig position ved at forringe deres interoperabilitet med Android-smartphones. For at opnå godkendelse forpligtede Google sig til ikke at anvende Fitbit-data til Googles annoncer og til at bevare sådanne data adskilt i datasiloer. Google forpligtede sig også til fortsat at give relevante tredjeparter adgang til brugernes sundheds- og fitnessdata til brug i softwareapplikationer via Fitbit-webapplikationsprogrammeringsgrænsefladen uden vederlag og med brugernes samtykke. Google forpligtede sig også til fortsat at give konkurrerende håndledsbårne enheder mulighed for at være interoperable med Android-smartphones. Endelig omfatter tilsagnene en hurtig tvistbilæggelsesordning, som tredjeparter kan påberåbe sig.

Inden for levering af motorbrændstof og relaterede produkter godkendte Kommissionen i juli 2020 på visse betingelser, at PKN Orlen, to large polske integrerede olie- og gasselskaber 102 , overtog Grupa Lotos. Kommissionen var betænkelig ved det forhold, at transaktionen som oprindeligt anmeldt ville kunne skade konkurrencen om motorbrændstof i Polen, jetbrændstof i Polen og Tjekkiet og relaterede produkter såsom forskellige typer bitumen i Polen. PKN Orlen tilbød en pakke af frasalg og andre tilsagn. Pakken omfattede frasalg af en andel i et raffinaderi, detailtankstationer og anlæg til bitumenproduktion. Kommissionen konkluderede, at disse tiltag ville gøre det muligt for konkurrenterne at konkurrere effektivt med den fusionerede enhed.

I jernbanetransportsektoren godkendte Kommissionen på visse betingelser Alstoms overtagelse af Bombardier Transportation i juli 2020 103 . Alstom og Bombardier er førende på verdensplan inden for jernbanetransport og konkurrerer inden for fremstilling og levering af højhastighedstog ("højhastighedsmateriel") og signalsystemer til jernbaner. Kommissionen konkluderede, at transaktionen ville have givet anledning til alvorlige konkurrenceproblemer. Alstom ville være blevet den ubestridte markedsleder inden for højhastighedsmateriel samt rullende materiel og signalsystemer til hovednet. Kommissionen accepterede en omfattende pakke af tilsagn, som de fusionerende virksomheder tilbud, hvor de afhændede togplatforme og produktionsanlæg til højhastighedsmateriel og rullende materiel til hovednet. Alstom og Bombardier tilbød også at levere ældre on-board-units samt nødvendige oplysninger og støtte vedrørende grænseflader til konkurrenter på signalområdet.

4.3. Statsstøtte støttede den digitale omstilling og beskyttelsen af det indre marked

Bredbåndsinfrastruktur, der opfylder behovene for meget høje digitale hastigheder, kapaciteter og kvalitet, er afgørende for at opfylde EU 2025-konnektivitetsmålene i den digitale strategi 105 . Statsstøtte bidrager til udbredelsen af højtydende bredbåndsnet i EU ved at afhjælpe markedssvigt, dvs. situationer og områder, hvor kommercielle operatører ikke har noget incitament til at levere tilstrækkelig bredbåndsdækning.

I august 2020 godkendte Kommissionen en kuponordning på 200 mio. EUR for at hjælpe lavindkomstfamilier i Italien med at få adgang til højhastighedsbredbåndstjenester 106 . Støtteordningen vil mindske den digitale kløft i Italien og samtidig begrænse eventuelle konkurrencefordrejninger. I december 2020 godkendte Kommissionen også en kuponordning på 20 mio. EUR for at hjælpe studerende i Grækenland med at få adgang til bredbåndstjenester, så de kan få adgang til fjernundervisning på internettet 107 .

Kommissionen godkendte i henhold til EU's statsstøtteregler en tysk støtteordning til etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet i Tyskland 108 . Ordningen har til formål at udvikle en ny offentligt finansieret infrastruktur for konnektivitet med meget høj kapacitet, som kan levere hurtigere internet til private, virksomheder og offentlige institutioner i Tyskland. Tyskland vil prioritere husstande, der har adgang til hastigheder på under 100 megabit pr. sekund for at bidrage til at mindske den digitale kløft mellem landdistrikter og byområder i Tyskland. Under ordningen har Tyskland til hensigt at stille gigabitnetværk til rådighed for alle borgere inden udgangen af 2025.

5. EU-konkurrencepolitikkens bidrag til den digitale omstilling

EU har en målrettet ambition om at tackle klimaændringer og miljøforringelse og fremme den europæiske grønne pagt som Europas vækststrategi. Grøn innovation er kunne kun et centralt element i EU's politiske ambitioner, men afspejles også i dets lovgivningsmæssige forslag og finansieringsprioriteter. EU's konkurrencepolitik har gode muligheder for at bidrage til EU's miljø- og klimamål, herunder dekarboniseringen af økonomien og omstillingen af transportsektoren fra forurenende fossile brændstoffer til alternative brændstoffer i overensstemmelse med Kommissionens mobilitetspolitik.

I denne sammenhæng udsendte Kommissionen i oktober 2020 en indkaldelse af bidrag om samspillet mellem konkurrencereglerne og bæredygtighedspolitikkerne 109 . Kommissionen opfordrede forskellige interessenter, herunder konkurrenceeksperter, den akademiske verden, erhvervslivet, miljøgrupper og forbrugerorganisationer, til at bidrage med deres synspunkter og input med hensyn til, hvordan kartelpolitikken, fusionspolitikken og statsstøttepolitikken fungerer sammen med miljø- og klimapolitikken. Bidragene indgik i en konference, der blev afholdt i februar 2021. Der er planlagt en rapport om overvejelserne fra høringsprocessen i midten af 2021.

5.1. Statsstøtte til fremme af grøn omstilling

På området for statsstøttekontrol vurderede og godkendte Kommissionen statslige foranstaltninger til fremme af udbredelsen af vedvarende energi, forbedring af energieffektiviteten, støtte til udrulning af infrastruktur til nulemissions-/lavemissionsmobilitet, hvor det er nødvendigt, stimulering af efterspørgslen efter nulemissions-/lavemissionskøretøjer til offentlig og privat transport og reduktion af CO2 og andre emissioner (herunder dekarboniseringsforanstaltninger) eller forbedring af cirkulariteten.

I juli 2020 godkendte Kommissionen en ordning for støtte til elproduktion fra vedvarende energikilder i Irland, Renewable Electricity Support Scheme (RESS) 110 . RESS vil hjælpe Irland med at nå sit nationale mål om at gå væk fra fossile brændstoffer og opnå et elektricitetsmix, hvor vedvarende energi tegner sig for en andel på 70 % inden 2030. Kommissionen fandt, at støtten er nødvendig, har en tilskyndelsesvirkning og er proportional og begrænset til det nødvendige minimum, da støttebeløbet fastsættes ved konkurrencebaserede auktioner. Sagen viser også, hvordan man kan støtte projekter, der er udviklet af fællesskaber for vedvarende energi og lokalsamfund, som er vært for projekter, der støttes af RESS i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Kommissionen konkluderede i maj 2020, at Nederlands kompensation på 52,5 mio. EUR for den tidlige lukning af kulkraftværket Hemweg var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler 111 . Foranstaltningen vil bidrage til at reducere CO2-emissionerne uden at fordreje konkurrencen på det indre marked. Kommissionen traf en lignende afgørelse vedrørende kompensation for tidlig lukning af kulfyrede kraftværker i Tyskland 112 .

I november 2020 godkendte Kommissionen en rumænsk ordning for støtte til opførelse og/eller opgradering af fjernvarmesystemer, der udelukkende er baseret på vedvarende energikilder 113 . Med denne foranstaltning kan varmeproduktionen omlægges fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. I henhold til statsstøttereglerne kan medlemsstaterne støtte fjernvarmeproduktion og -distribution på visse betingelser, der er fastsat i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. Ifølge investeringsplanen for den europæiske grønne pagt , som Kommissionen offentliggjorde i januar 2020, kan medlemsstaterne øge den maksimale støtte til fjernvarmeproduktion.

I december 2020 godkendte Kommissionen en nederlandsk ordning på 30 mia. EUR vedrørende støtte til projekter til nedbringelse af drivhusgasemissionerne i Nederlandene 114 . Ordningen (Stimulering Duurzame Energieproductie (SDE++)) vil bidrage til EU's miljømål uden at fordreje konkurrencen. Denne innovative ordning vil være åben for projekter, der er baseret på forskellige teknologier (elektricitet fra vedvarende energikilder, gas og varme, anvendelse af industriel spildvarme og varmepumper, elektrificering af industrielle varmeprocesser og elektrificering af brintproduktion samt kulstofopsamling og -lagring til industriprocesser, herunder brintproduktion og affaldsforbrænding), som vil ansøge om støtte på grundlag af reduktionen i ton CO2-emissioner sammenlignet med en basislinje.

I 2020 fortsatte drøftelserne mellem Kommissionen, medlemsstaterne og industrien om mulige nye vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse inden for brintteknologier, lavemissionsindustrier, mikroelektronik og batterier.

5.2. Håndhævelse af kartelreglerne og fusionskontrol bidrager til den grønne omstilling

Håndhævelse af kartelreglerne kan ikke kun være rettet mod virksomheders adfærd, som potentielt har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med udvikling af rene teknologier, men kan også afskrække fra adfærd, der har til formål at spærre for adgangen til vigtige infrastrukturer eller for den frie strøm af ressourcer, der er nødvendige for den cirkulære økonomi og målene i den europæiske grønne pagt.

I 2020 fortsatte Kommissionen sin undersøgelse af BMW, Daimler og VW (Volkswagen, Audi og Porsche) vedrørende en formodet begrænsning af konkurrencen inden for emissionsrensningsteknologi 117 .

Håndhævelse af kartelreglerne kan også spille en rolle med hensyn til at støtte målet under den europæiske grønne pagt om at udvikle en konkurrencedygtig og attraktiv sektor for passagerbefordring med jernbane. I denne sammenhæng fortsatte Kommissionen sine igangværende undersøgelser 118 . I sagen vedrørende det tjekkiske jernbanenet er det etablerede jernbaneselskab České dráhy (ČD) under mistanke for at benytte underbudspriser på passagerruten mellem Prag og Ostrava, som er rygraden i det tjekkiske jernbanenet. I oktober 2020 fremsendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til České dráhy 119 .

6. En økonomi, der tjener alle — EU-konkurrencepolitikkens bidrag til en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union

Den sociale markedsøkonomi er et fundament, som EU bygger på, og som støttes af EU's konkurrencepolitik. Mennesker og virksomheder trives, hvis økonomien arbejder til deres fordel. I 2020 støttede Kommissionen denne overordnede ambition ved at fremme konkurrencen gennem lige konkurrencevilkår og en digital narrativ i foranstaltninger, der har til formål at gennemføre genopretningspakken inden for rammerne af det europæiske semester, kapitalmarkedsunionen, bankunionen og effektiv beskatning 120 .

6.1. Sikring af bæredygtighed i banksektoren

I 2020 var det ingen nye individuelle tilfælde af statsstøtte til finansieringsinstitutter. Kommissionen godkendte imidlertid en forlængelse af allerede eksisterende ordninger, hvorunder medlemsstaterne kan hjælpe nødlidende meget små finansieringsinstitutter eller kreditinstitutter med at komme ordentligt ud af markedet, hvis det skulle være nødvendigt i specifikke tilfælde. Kommissionen godkendte sådanne ordninger i Polen, Italien og Irland 121 . Kommissionen godkendte også likviditetsstøtteordninger for levedygtige banker med midlertidige likviditetsproblemer i Grækenland og Italien, hvis der skulle opstå et behov i et konkret tilfælde 122 .

Medlemsstaterne fortsatte med at fremme etableringen eller udvidelsen af udviklingsbanker. Ud fra et statsstøtteperspektiv kan offentligt finansierede udviklingsbanker være aktive inden for veldefinerede rammer, der afhjælper markedssvigt, såfremt de ikke fortrænger kommercielle finansieringsinstitutter. I 2020 godkendte Kommissionen finansieringen af Invest International, en ny udviklingsfinansieringsinstitution i Nederlandene 123 . Kommissionen godkendte også finansieringen af etableringen af Scottish National Investment Bank 124 . Endelig godkendte Kommissionen etableringen af en ny national udviklingsbank i Portugal, Banco Português de Fomento 125 . I løbet af 2020 fandt ordninger uden støtte, som er blevet indført for at løse problemerne med store antal misligholdte lån, fortsat anvendelse i Italien ("GACS") og Grækenland ("Hercules"). Disse ordninger viser, hvordan medlemsstaterne kan hjælpe bankerne med at rydde op i deres balancer uden at yde støtte eller fordreje konkurrencen.

6.2. Indgreb over for selektive skattefordele

Bekæmpelsen af skatteunddragelse og skatteundgåelse står højt på Kommissionens dagsorden. I 2020 fortsatte Kommissionen undersøgelsen af påstået statsstøtte ydet af Nederlandene til Inter IKEA, Starbucks og Nike, af påstået støtte ydet af Luxembourg til Huhtamäki og af påstået støtte ydet af Belgien til 39 individuelle støttemodtagere under den belgiske ordning for overskydende fortjeneste.

126 127 I juli 2020 annullerede Retten Kommissionens afgørelse fra 2016, hvor Kommissionen fandt, at de irske skatteafgørelser til fordel for Apple udgjorde uforenelig statsstøtte. Retten fastslog, at Kommissionen ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at Apple havde fået tildelt en selektiv økonomisk fordel. Retten fandt, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at de anfægtede skatteafgørelser var resultatet af de irske skattemyndigheders skøn. Retten fandt desuden, at Kommissionen ikke godtgjort metodefejl i de anfægtede skatteafgørelser, som ville have ført til en reduktion af Apples skattepligtige overskud i Irland. Kommissionen har appelleret dommen til Domstolen.

7. Fælles indsats for at fremme en europæisk og global konkurrencekultur

7.1. Samarbejde med de nationale konkurrencemyndigheder inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk

I 2020 fortsatte Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i alle EU's medlemsstater med at samarbejde og sikre en sammenhængende anvendelse af artikel 101 og 102 i TEUF gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk 128 . Det Europæiske Konkurrencenetværk har til formål at etablere en effektiv retlig ramme for håndhævelsen af EU's konkurrenceregler over for virksomheder, der deltager i grænseoverskridende forretningsmetoder, som begrænser konkurrencen.

I 2020 blev der indledt 139 nye undersøgelser inden for netværket, og der blev forelagt 97 planlagte afgørelser. Disse tal omfatter også Kommissionens undersøgelser og afgørelser. I tillæg til disse samarbejdsmekanismer, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1/2003, sikrer andre dele af ECN-samarbejdet en sammenhængende håndhævelse af EU's konkurrenceregler. Netværket mødtes regelmæssigt for på et tidligt tidspunkt at drøfte sager, politiske spørgsmål og forhold af strategisk betydning. I 2020 blev der afholdt 24 møder i horisontale arbejdsgrupper, og der blev nedsat sektorspecifikke undergrupper, hvor konkurrencemyndighederne i EU udvekslede synspunkter. Som beskrevet i afsnit 2.2. ovenfor udsendte Det Europæiske Konkurrencenetværk en fælles erklæring om anvendelsen af kartelreglerne under covid-19-krisen og samarbejdede tæt om covid-19-relaterede konkurrencespørgsmål.

I 2020 overvågede og bistod Kommissionen medlemsstaterne i deres indsats for at gennemføre ECN+-direktivet i national lovgivning inden den 4. februar 2021 129 . Dette direktiv vil sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder ved anvendelsen af de samme retlige bestemmelser, dvs. EU's kartel- og monopolregler, har effektive håndhævelsesværktøjer og de ressourcer, der er nødvendige for at afsløre og sanktionere virksomheder, der overtræder artikel 101 og 102 i TEUF. Det vil også sikre, at de kan træffe deres afgørelser helt uafhængigt på grundlag af de faktiske omstændigheder og lovgivningen.

7.2. Nyt politisk initiativ til styrkelse af Kommissionens værktøjskasse i global sammenhæng

Europas økonomi er åben og tæt knyttet til resten af verdensøkonomien. For at EU kan forblive en styrke, skal det have de rigtige værktøjer til at sikre et retfærdigt erhvervsklima i det indre marked. Støtte, der ydes af medlemsstaterne, har altid været underlagt strenge statsstøtteregler fra EU's side. Subsidier, der er indrømmet af tredjelandes regeringer til virksomheder i EU, synes imidlertid at have en stigende negativ indvirkning på konkurrencen i det indre marked, men falder uden for EU's statsstøttekontrol.

For at igangsætte en debat om nye værktøjer til afhjælpning af de eksisterende huller i lovgivningen vedtog Kommissionen en hvidbog om udenlandske subsidier 130 i juni 2020. En omfattende høring af interessenter blev gennemført i 2020. Kommissionen vil fremlægge et lovgivningsforslag om lige vilkår for udenlandske subsidier i 2021.

7.3. Multilateralt og bilateralt samarbejde på globalt plan

Kommissionen fortsatte med at deltage aktivt i det internationale samarbejde 131 på konkurrenceområdet, både på multilateralt og bilateralt plan, på trods af de begrænsninger, som pandemien medførte.

EU er overbevist om styrken og værdien af at samarbejde og samtidig reformere internationale organisationer som f.eks. Verdenshandelsorganisationen (WTO) og andre multilaterale organisationer, så de er tilpasset den aktuelle situation i verden. En reform af reglerne om subsidier er en af EU's vigtigste prioriteter i forbindelse med moderniseringen af WTO's handelsregler. Med henblik herpå enedes EU, USA og Japan i en fælles erklæring i januar 2020 om at styrke de eksisterende regler om industrisubsidier 132 . I 2020 fortsatte Kommissionen sit aktive engagement i internationale konkurrencerelaterede fora som f.eks. OECD Competition Committee, International Competition Network (ICN), Verdensbanken og FN's Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD).

I 2020 fandt udtrædelsesaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige 133 anvendelse, herunder bestemmelserne om statsstøtte og konkurrencesager. Kommissionen udsendte retningslinjer for anvendelsen af udtrædelsesaftalen på konkurrenceområdet 134 . I december 2020 blev forhandlingerne om handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige 135 afsluttet. Aftalen finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2021. Den indeholder omfattende kapitler om konkurrence og subsidier, som sikrer, at konkurrencen mellem EU og Det Forenede Kongerige ikke fordrejes, efter at Det Forenede Kongerige har forladt EU.

I december 2020 afsluttede EU og Kina i princippet forhandlingerne om en omfattende investeringsaftale 136 . Kina forpligtede sig til at forbedre markedsadgangen for EU-investorer og tilbød herunder nogle nye vigtige markedsåbninger. Kina gav også tilsagn om at sikre fair behandling af EU-virksomheder, så de kan konkurrere på mere lige vilkår i Kina, herunder med hensyn til bestemmelser for statsejede virksomheder, gennemsigtighed i subsidier og regler mod tvungen teknologioverførsel.

I forbindelse med forhandlingerne om frihandelsaftaler bestræber Kommissionen sig på at medtage kapitler om konkurrencepolitik og statsstøttekontrol. I 2020 fortsatte Kommissionen forhandlingerne om frihandelsaftaler med Australien, Aserbajdsjan, Chile, Indonesien, New Zealand og Usbekistan.

I 2020 fortsatte Kommissionen sit tekniske samarbejde om konkurrencepolitik og håndhævelse med EU's vigtigste handelspartnere. Kommissionen fortsatte også med at bistå EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande med at opfylde de nødvendige krav på konkurrenceområdet med henblik på en fremtidig tiltrædelse af EU.

7.4. Opretholdelse af en regelmæssig og konstruktiv interinstitutionel dialog

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget er med deres specifikke roller over for europæiske borgere og interessenter vigtige partnere i dialogen om konkurrencepolitikken. På trods af pandemien blev dialogen videreført med succes i hele 2020 ved hjælp af moderne kommunikationsmidler.

I september 2020 fremhævede Kommissionen som svar på Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2018 (ordfører Yon-Courtin (Renew/FR)) bl.a. vedtagelsen af hvidbogen om udenlandske subsidier, overvejelserne om at øge brugen af henvisningssystemet for fusioner til at omfatte transaktioner, der i øjeblikket ikke falder ind under EU's kompetence, og behovet for en omfattende politisk reaktion over for digitale platforme gennem fortsat effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne, herunder eventuel forhåndsregulering af digitale platforme. I 2020 gav ledende næstformand Margrethe Vestager flere gange fremmøde i de andre institutioner, herunder Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1)

Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024 — En mere ambitiøs Union — Min dagsorden for Europa af kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen (se

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/political-guidelines-next-commission_en_0.pdf ).

(2)

 Artikel 3 i TEUF.

(3)

Opgavebeskrivelse til ledende næstformand Margrethe Vestager, 1.12.2019. Se:

https://ec.europa.eu/commission/commissioners/sites/comm-cwt2019/files/commissioner_mission_letters/mission-letter-margrethe-vestager_2019_en.pdf .

(4)

 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og Eurogruppen: En koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet (COM(2020) 112 final).

(5)

Meddelelse fra Kommissionen: Midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende covid-19-udbrud (EUT C 91I, 20.3.2020, s. 1), som ændret ved Kommissionens meddelelse C(2020) 2215 (EUT C 112I af 4.4.2020, s. 1), C(2020) 3156 (EUT C 164 af 13.5.2020, s. 3), C(2020) 4509 (EUT C 218 af 2.7.2020, s. 3), C(2020) 7127 (EUT C 340I af 13.10.2020, s. 1) og C(2021) 564 (EUT C 34 af 1.2.2021, s. 6).

(6)

Meddelelse fra Kommissionen: Midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende covid-19-udbrud (EUT C 116 af 8.4.2020, s. 7).

(7)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet (COM(2020) 408 final af 28.5.2020) .

(8)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).

(9)

NextGenerationEU — en del af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 — er et midlertidigt genopretningsinstrument på 750 mia. EUR, der skal bidrage til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som coronaviruspandemien har forårsaget. Genopretnings- og resiliensfaciliteten udgør hoveddelen af NextGenerationEU med 672,5 mia. EUR, som — i form af lån og tilskud — kan gives til støtte af reformer og investeringer, der gennemføres i EU-landene. Se: Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11).

(10)

Artikel 121 og 126 i TEUF.

(11)

 Meddelelse fra Kommissionen: Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (EUT C 91I af 20.3.2020).

(12)

 I denne udvidelse af de midlertidige rammebestemmelser fastsættes de betingelser, som Kommissionen kan anvende til at erklære støtte for forenelig med artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF ("støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse").

(13)

Tallet omfatter afgørelser vedtaget på det ekstraordinære retsgrundlag for de midlertidige rammebestemmelser og statsstøttereglerne, som finder anvendelse under ordinære omstændigheder. Dette omfatter også senere ændringer af tidligere vedtagne afgørelser.

(14)

Dette omfatter statsstøtteforanstaltninger vedtaget i henhold til de midlertidige rammebestemmelser, alle tilfælde af covid-19-relateret statsstøtte, der er godkendt i henhold til andre sæt statsstøtteregler, og justerede beløb, der er medtaget i efterfølgende ændringsafgørelser.

(15)

Sag SA.56985 (2020/N) Frankrig — COVID-19: Régime cadre temporaire pour le soutien aux entreprises, Kommissionens afgørelse af 20.4.2020.

Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202017/285598_2149988_102_2.pdf .

(16)

Sag SA.57027 (2020/N) Danmark COVID-19: Credit facility and tax deferrals linked to VAT and payroll tax, Kommissionens afgørelse af 30.4.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202019/285826_2153371_56_2.pdf .

(17)

Sag SA.56933 (2020/N) Bulgarien COVID-19: intermediate SME loan guarantee program, Kommissionens afgørelse af 8.4.2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202015/285460_2146849_41_2.pdf .

(18)

Sag SA.56839 (2020/N) Grækenland COVID-19: Support to SME loan obligations in the form of grants under the Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak, Kommissionens afgørelse af 8.4.2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202016/285303_2147455_84_2.pdf .

(19)

F.eks. Italien (SA.56786), Belgien (SA.57173 og SA.57057), Frankrig (SA.57367), Malta (SA.57204 og SA.57075) og Tjekkiet (SA.56961 og SA.57071).

(20)

Sag SA.57100 Tyskland — COVID-19: Federal Framework Aid for COVID-19 related R&D, investments in testing infrastructures and production, Kommissionens afgørelse af 28.4.2021. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57100 .

(21)

Se henholdsvis sag SA.57082, SA.57153, SA.57369 og SA.57543 samt SA.58342, SA.57539, SA.58101, SA.57026, SA.56943, SA.57116, SA.57586, SA.58114 og SA.57544.

(22)

Meddelelse fra Kommissionen: Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1).

(23)

 Sag SA.58463 Frankrig — Restructuring aid for Corsair, Kommissionens afgørelse af 11.12.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_58463 .

(24)

Sag SA.57369 COVID-19 — Aid to TAP, Kommissionens afgørelse af 10.6.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57369 .

(25)

F.eks. sag SA.57675 (2020/N) Tyskland COVID-19 — scheme for regional and local public passenger transport, Kommissionens afgørelse af 7.8.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202033/287584_2180796_60_2.pdf . 

(26)

F.eks. sag SA.58214 Irland — COVID-19 Adaptation Fund for the Re-Opening of Tourism and Hospitality businesses, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_58214 , 

sag SA.57595 Kroatien — State Aid Programme of the Ministry of Culture to Support the Economy in the Current COVID-19 Outbreak, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57595 , 

Sag SA.59048 Danmark — COVID-19: Aid to cafés, restaurants, bars, nightclubs, venues & their suppliers, se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_59048 .

(27)

 Sag SA.56791 Temporary compensation scheme for self-employed financially affected by the COVID-19, Kommissionens afgørelse af 25.3.2021, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_56791 , sag SA.57291 COVID-19 Compensation Scheme: Directive for fixed cost subsidies, Kommissionens afgørelse af 23.5.2020, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57291 , sag SA.57614 Compensation scheme for sport organisations, facilities and cancellation of sport events related to COVID-19 (the "COVID — Sport Programme") — Tjekkiet, Kommissionens afgørelse af 22.7.2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202030/286956_2175432_128_2.pdf . 

(28)

Sag SA.57447 Tyskland — COVID-19 measures of the BayernFonds. Se:

https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202040/286247_2192300_93_2.pdf .

(29)

Sag SA.57083, SA.57056, SA.58802 og SA.57005.

(30)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1), Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9), Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45) og Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 af 25. april 2012 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 114 af 26.4.2012, s. 8).

(31)

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EØS-relevant tekst) (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1) og Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, anmeldelsestærskler for støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt regionale driftsstøtteordninger for regionerne i den yderste periferi og om ændring af forordning (EU) nr. 702/2014 for så vidt angår beregning af støtteberettigede omkostninger (EUT L 156 af 20.6.2017, s. 1).

(32)

Meddelelse fra Kommissionen: Midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende covid-19-udbrud (EUT C 116 af 8.4.2020, s. 7).

(33)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/593 af 30. april 2020 om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om foranstaltninger til stabilisering af markedet i kartoffelsektoren (EUT L 140 af 4.5.2020, s. 13), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/594 af 30. april 2020 om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om foranstaltninger til stabilisering af markedet i sektoren for levende træer og andre levende planter, løg, rødder og lign. samt afskårne blomster og blade (EUT L 140 af 4.5.2020, s. 17) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/599 af 30. april 2020 om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om produktionsplanlægning i sektoren for mælk og mejeriprodukter (EUT L 140 af 4.5.2020, s. 37). Disse gennemførelsesforordninger blev efterfulgt af vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/975 af 6. juli 2020 om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om foranstaltninger til stabilisering af markedet i kartoffelsektoren (EUT L 215 af 7.7.2020, s. 13).

(34)

Fælles erklæring fra Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) om anvendelsen af konkurrencelovgivningen under coronakrisen. Se: https://www.acceptance.ec.europa.eu/competition/ecn/202003_joint-statement_ecn_corona-crisis.pdf .

(35)

For at sikre kontinuiteten for erhvervslivet under pandemien indførte Kommissionen et elektronisk anmeldelsesværktøj, eNotifications, som giver virksomheder mulighed for at anmeldte planlagte fusioner online.

(36)

Sag M.9408 Assa Abloy/Agta Record, M.9434 UTC/Raytheon, M.9461 AbbVie/Allergan, M.9502 Synthomer/Omnova Solutions, M.9517 Mylan/Upjohn, M.9546 Gategroup/LSG European Business, M.9554 Elanco Animal Health/Bayer Animal Health Division, M.9674 Vodafone Italia/Tim/INWIT JV, M.9677 DIC/BASF Colors & Effects, M.9728 Altice/Omers/Allianz/Covage, M.9744 Mastercard/Nets, M.9776 Worldline/Ingenico og M.9779 Alstom/Bombardier Transportation.

(37)

 Sag M.9014 PKN Orlen /Grupa Lotos, sag M.9730 FCA/PSA og sag M.9660 Google/Fitbit.

(38)

Sag M.9409 Aurubis/Metallo Group Holding.

(39)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17), Kommissionens forslag af 28.5.2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet, op. cit. I december 2020 blev der opnået politisk enighed i Rådet, og Europa-Parlamentet godkendte forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten den 9.2.2021.

(40)

Andre instrumenter, der skal anvendes, omfatter f.eks. Fonden for Retfærdig Omstilling, programmet for et digitalt Europa, rescEU og det nye sundhedsprogram EU4Health.

(41)

 Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene: Guidance to Member States — Recovery and Resilience Plans (SWD(2021) 12 final, 22.1.2021). Se: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/document_travail_service_part2_v3_en.pdf .

(42)

 "Competition Policy in the Digital Era", 2019. Se:

https://ec.europa.eu/competition/publications/reports/kd0419345enn.pdf .

(43)

Europas digitale fremtid i støbeskeen, Kommissionens publikation af 19.2.2020, ISBN 978-92-76-16362-6.

(44)

 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder) (COM(2020) 842 final af 15.12.2020).

(45)

 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020) 825 final af 15.12.2020). Ved denne retsakt indføres der regler for onlinetjenester (formidlingstjenester, hostingtjenester og onlineplatforme). Udbydere af sådanne tjenester vil bl.a. være underlagt krav om gennemsigtighed og rapportering, oplysningspligt, regler for dataudveksling og adfærdskodekser.

(46)

Visse store onlineplatforme fungerer som "gatekeepere" på digitale markeder. I retsakten om digitale markeder fastlægges et sæt kriterier for udpegelsen af en stor onlineplatform som gatekeeper. Disse kriterier vil være opfyldt, hvis en virksomhed: i) har en stærk økonomisk position, en betydelig indvirkning på det indre marked og er aktiv i flere EU-lande, ii) har en stærk formidlingsposition, dvs. at den forbinder et stort brugergrundlag med et stort antal virksomheder, iii) har (eller er ved at få) en stærk og varig position på markedet.

(47)

Evalueringen havde fokus på fire emner: i) mulig yderligere forenkling af EU's fusionskontrol, ii) kompetencetærsklernes funktionsmåde, iii) henvisningssystemets funktionsmåde og iv) specifikke tekniske aspekter af de proceduremæssige og undersøgelsesmæssige rammer for vurdering af fusioner.

(48)

 Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene: Evaluation procedural and jurisdictional aspects of EU merger control, SWD(2021) 66 final af 26.3.2021. Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_1384.

(49)

Meddelelse fra Kommissionen: Kommissionens vejledning om anvendelsen af den henvisningsmekanisme, som er fastlagt i fusionsforordningens artikel 22, på visse kategorier af sager (C(2021) 1959 final af 26.3.2021).

(50)

Commission Staff Working Document — Evaluation of the Vertical Block Exemption Regulation, SWD(2020) 173 final, 8.9.2020.

(51)

Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

(52)

 Retningslinjer for vertikale begrænsninger (EUT C 130 af 19.5.2010, s. 1). 

(53)

 Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler (EUT L 335 af 18.12.2010, s. 36).

(54)

 Kommissionens forordning (EU) nr. 1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af specialiseringsaftaler (EUT L 335 af 18.12.2010, s. 43).

(55)

Kommissionens forordning (EU) nr. 461/2010 af 27. maj 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 129 af 28.5.2010, s. 52).

(56)

 Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5).

(57)

 Inception Impact Assessment — Collective bargaining agreements for self-employed — scope of application of EU competition rules, 6.1.2021. Se: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12483-Collective-bargaining-agreements-for-self-employed-scope-of-application-EU-competition-rules .

(58)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT L 349 af 5.12.2014, s. 1).

(59)

Erstatningsdirektivets artikel 20.

(60)

Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige.

(61)

Meddelelse fra Kommissionen: Meddelelse om nationale domstoles beskyttelse af fortrolige oplysninger i sager i forbindelse med privat håndhævelse af EU's konkurrenceregler (EUT C 242 af 22.7.2020, s. 1).

(62)

Kvalitetskontrollen omfattede følgende regler, som blev vedtaget som led i moderniseringen af statsstøttepolitikken: den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1)), de minimis-forordningen (Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1)), retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1)), Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (Meddelelse fra Kommissionen: Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 198 af 27.6.2014, s. 1)) meddelelsen om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (Meddelelse fra Kommissionen: Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (EUT C 188 af 20.6.2014, s. 4)), retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (EUT C 19 af 22.1.2014, s. 4)), retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (EUT C 99 af 4.4.2014, s. 3)), retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi (Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1)) og rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (Meddelelse fra Kommissionen: Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1)). Kvalitetskontrollen omfattede også retningslinjerne for statsstøtte til jernbaner fra 2008 og meddelelsen om kortfristet eksportkreditforsikring fra 2012. Disse regler blev ikke revideret som led i moderniseringen af statsstøttereglerne, men en evaluering var relevant i lyset af udviklingen i EU-retten og Kommissionens retspraksis. 

(63)

Meddelelse fra Kommissionen: Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til jernbaneselskaber (EUT C 184 af 22.7.2008, s. 13).

(64)

 Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (EUT C 392 af 19.12.2012, s. 1).

(65)

 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final af 11.12.2019).

(66)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny industristrategi for Europa (COM(2020) 102 final af 10.3.2020).

(67)

Europas digitale fremtid i støbeskeen, Kommissionens meddelelse af 19.2.2020.

(68)

  Meddelelse fra Kommissionen om forlængelse og ændring af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer, retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder, meddelelsen om kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked, meddelelsen fra Kommissionen: Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation og meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (EUT C 224 af 8.7.2020, s. 2).

(69)

Følgende statsstøtteregler blev forlænget indtil den 31. december 2023: den generelle gruppefritagelsesforordning, de minimis-forordningen og rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.  Se også Kommissionens forordning (EU) 2020/972 af 2. juli 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår forlængelse og relevante tilpasninger (EUT L 215 af 7.7.2020, s. 3).

(70)

Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, som trådte i kraft den 1. juli 2014 (EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1).

(71)

Meddelelse fra Kommissionen: Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (EUT C 188 af 20.6.2014, s. 4).

(72)

 Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 198 af 27.6.2014, s. 1).

(73)

Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1).

(74)

 Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

(75)

Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021, SEC(2020) 320 final, SWD(2020) 190 final, SWD(2020) 191 final, SWD(2020) 192 final, SWD(2020) 193 final, SWD(2020) 194 final og SWD(2020) 195 final, 21.9.2020.

(76)

Erklæring fra Kommissionen, hvori der opfordres til at fremsætte bemærkninger til revisionen af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, 12.11.2020.

(77)

Meddelelse fra Kommissionen: Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (EUT C 188 af 20.6.2014, s. 4).

(78)

 Offentlig høring: Evaluering af statsstøttereglerne for etablering af bredbåndsinfrastruktur. Se:

https://ec.europa.eu/competition/consultations/2020_broadband/index_en.html .

(79)

Meddelelse fra Kommissionen: EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1).

(80)

Evaluation of State aid rules for health and social services of general economic interest (SGEI) and of the SGEI de minimis Regulation. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/evaluation_sgei_en.html .

(81)

 Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).

(82)

 Meddelelse fra Kommissionen: EU-retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020 (EUT C 204 af 1.7.2014, s. 1).

(83)

 Kommissionens forordning (EU) nr. 1388/2014 af 16. december 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter (EUT L 369 af 24.12.2014, s. 37).

(84)

Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45).

(85)

 Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (EUT C 217 af 2.7.2015, s. 1).

(86)

Sag AT.40608 Broadcom, Kommissionens afgørelse af 16.10.2019. Se:

https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/40608/40608_2791_11.pdf .

(87)

Sag AT.40608 Broadcom — Commitments under Article 9 of Regulation 1/2003, 7.10.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/40608/40608_2794_3.pdf .

(88)

Sag AT.40433 Film merchandise, Kommissionens afgørelse af 30. januar 2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/40433/40433_734_3.pdf .

(89)

Sag AT.40528 Meliá (Holiday Pricing), Kommissionens afgørelse af 21.2.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/40528/40528_418_3.pdf .

(90)

Antitrust: Commission sends Statement of Objections to Amazon for the use of non-public independent seller data and opens second investigation into its e-commerce business practices, Kommissionens pressemeddelelse af 10.11.2020. Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_2077 .  

(91)

Sag AT.40703 Amazon — Buy Box, Kommissionens afgørelse af 10. november 2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/40703/40703_67_4.pdf .

(92)

Antitrust: Commission opens investigation into Apple practices regarding Apple Pay, Kommissionens pressemeddelelse af 16.6.2020. Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_1075 .

(93)

Antitrust: Commission opens investigations into Apple's App Store rules, Kommissionens pressemeddelelse af 16.6.2020. Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_1073 .

(94)

Commission Decision of 16.7.2020 initiating an inquiry into the sector for consumer Internet of Things related products and services pursuant to Article 17 of Council Regulation (EC) No 1/2003 (COM (2020) 4754 final). Se: https://ec.europa.eu/competition/antitrust/IoT_decision_initiating_inquiry_en.pdf .

(95)

Sag AT.40410 Ethylene, Kommissionens afgørelse af 14.7.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/40410/40410_1654_6.pdf .

(96)

I de senere år har Kommissionen pålagt leverandører af lejer, ledningsnet til biler, fleksible skummaterialer til bilsæder, parkeringsvarmere i biler og lastbiler, generatorer og startere, systemer til luftkonditionering og motorkøling, belysningssystemer, førersikkerhedssystemer, tændrør, bremsesystemer, sikkerhedsseler, airbags og rat bøder for deltagelse i kartelaktiviteter.

(97)

Sag AT.40299 Closure Systems, Kommissionens afgørelse af 29.9.2020, offentlig version endnu ikke tilgængelig.

(98)

Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_2220 .

(99)

Sag T-399/16 CK, Telecoms UK Investments Ltd mod Europa-Kommissionen, Rettens dom af 28.5.2020. Se: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-399/16 .

(100)

Sag M.9728 Altice/Omers/Allianz/Covage, Kommissionens afgørelse af 27.11.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=2_M_9728 .

(101)

Sag M.9660 Google/Fitbit, Kommissionens afgørelse af 17.12.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=2_M_9660 .

(102)

Sag M.9014 PKN Orlen/Grupa Lotos, Kommissionens afgørelse af 14.7.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=2_M_9014 .

(103)

Sag M.9779 Alstom/Bombardier Transportation, Kommissionens afgørelse af 31.7.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=2_M_9779 .

(104)

Sag M.9730 FCA/PSA, Kommissionens afgørelse af 21.12.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=2_M_9730 .

(105)

Kommissionens meddelelse: Europas digitale fremtid i støbeskeen, 19.2.2020. Se:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf .

(106)

Sag SA.57495 Italien — Broadband vouchers for certain categories of families, COM(2020) 5269 final, Kommissionens afgørelse af 4.8.2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202037/286902_2187163_119_2.pdf .

(107)

Sag SA.57357 Grækenland — Broadband voucher scheme for students, COM(2020) 8441 final, Kommissionens afgørelse af 3.12.2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/20212/288333_2230042_140_2.pdf .

(108)

Sag SA.52732 Tyskland — National gigabit scheme, COM(2020) 7859 final, Kommissionens afgørelse af 13.11.2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202048/288295_2213478_121_2.pdf .

(109)

Konkurrencepolitik til støtte for den grønne pagt — indkaldelse af bidrag, Kommissionens memorandum af 13. oktober 2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/information/green_deal/call_for_contributions_da.pdf .

(110)

Sag SA.54683 Irish RES electricity support, Kommissionens afgørelse af 20.7.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_54683 .

(111)

Sag SA.54537 Nederlandene — Prohibition of coal for the production of electricity in the Netherlands, Kommissionens afgørelse af 12.5.2020. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202025/284556_2165085_151_2.pdf .

(112)

Sag SA.58181 Tender mechanism for the phase-out of hard coal in Germany, Kommissionens afgørelse af 25.11.2020. Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_2208 .

(113)

Sag SA.55433 Rumænien — RES District heating projects, Kommissionens afgørelse af 6.11.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/20214/287759_2235900_143_2.pdf .

(114)

 Sag SA.53525 Nederlandene — SDE++ scheme for greenhouse gas reduction projects, including renewable energy, Kommissionens afgørelse af 14.12.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_53525 .

(115)

Kommissionens meddelelse: Europas digitale fremtid i støbeskeen, 19.2.2020. Se:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf .

(116)

State aid: Commission approves EUR 2.9 billion public support by twelve Member States for a second pan-European research and innovation project along the entire battery value chain, Kommissionens pressemeddelelse af 26.1.2021. Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_226 . Den ikkefortrolige version af afgørelsen vil blive gjort tilgængelig under sagsnumrene SA.55855 (Østrig), SA.55840 (Belgien), SA.55844 (Kroatien), SA.55846 (Finland), SA.55858 (Frankrig), SA.55831 (Tyskland), SA.56665 (Grækenland), SA.55813 (Italien), SA.55859 (Polen), SA.55819 (Slovakiet), SA.55896 (Spanien) og SA.55854 (Sverige) i statsstøtteregistret på GD for Konkurrences websted. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/register/ .

(117)

 Sag AT.40178 Car emissions, Kommissionens klagepunktsmeddelelse af 5.4.2019, se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_19_2008 .

(118)

Kommissionen vil fortsætte sine kartelundersøgelser, herunder i sagen vedrørende mistanke om underbudspriser på passagerruten mellem Prag og Ostrava, som er rygraden i det tjekkiske jernbanenet.

(119)

Sag AT.40156 Czech Rail. Kommissionen fremsendte en klagepunktsmeddelelse til České dráhy for påstået anvendelse af underbudspriser. Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_2017 .

(120)

Meddelelse fra Kommissionen: Handlingsplan for bekæmpelse af skatteunddragelse og for en forenkling af beskatning (2. kvartal 2020), der indgår i Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020 (COM(2020) 440 final, bilag 1 og 2, af 27.5.2020).

(121)

Sag SA.58389 Fifth prolongation of the resolution scheme for cooperative banks and small commercial banks, Kommissionens afgørelse af 29.10.2020, se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_58389 , sag SA.56635 Tenth prolongation of the Credit Unions Orderly Liquidation Scheme, Kommissionens afgørelse af 8.6.2020, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_56635 , sag SA.57053 11th prolongation of the Credit Union restructuring and stabilisation scheme, Kommissionens afgørelse af 8.5.2020, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57053 , sag SA.58819 12th prolongation of Credit Union restructuring and stabilisation scheme, Kommissionens afgørelse af 30.10.2020, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_58819 , sag SA.57378 16th prolongation of the Credit Union Resolution Scheme 2020-2021, Kommissionens afgørelse af 12.6.2020, se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57378 , og sag SA.57516 Italian orderly liquidation scheme for small banks, se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=3 .

(122)

Sag SA.57262 Prolongation of the Greek State Guarantee Scheme for banks 01.06.2020-30.11.2020 (Art. 2 of Law 3723/2008), Kommissionens afgørelse af 16.6.2020, se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57262 , og sag SA.57515 COVID-19 — Italian bank liquidity support scheme, Kommissionens afgørelse af 10.11.2020, Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_57515 .

(123)

Sag SA.55465 Invest International, Kommissionens afgørelse af 29.5.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_55465 .

(124)

Sag SA.54780 Scottish National Investment Bank, Kommissionens afgørelse af 5.11.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_54780 .

(125)

Sag SA.55719 Banco Português de Fomento, Kommissionens afgørelse af 4.8.2020. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_55719 .

(126)

Sag T‑778/16 og T‑892/16 Statsstøtte — støtte gennemført af Irland — afgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og ulovlig og kræves tilbagesøgt — forhåndsafgørelser på skatteområdet (tax rulings) — selektive skattefordele — armslængdeprincippet, domme af 15.7.2020. Se:

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=228621&doclang=da .

(127)

Statement by Executive Vice-President Margrethe Vestager on the Commission's decision to appeal the General Court's judgment on the Apple tax State aid case in Ireland, Kommissionens erklæring af 25.9.2020. Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/STATEMENT_20_1746 .

(128)

Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (EUT C 101 af 27.4.2004, s. 43, og EUT C 374 af 13.10.2016, s. 10). Se:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A52004XC0427%2802%29 .

(129)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (EUT L 11 af 14.1.2019, s. 3).

(130)

Hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier (COM(2020) 253 final af 17.6.2020).

(131)

Se opgavebeskrivelsen https://ec.europa.eu/commission/commissioners/sites/comm-cwt2019/files/ commissioner_mission_letters/mission-letter-margrethe-vestager_2019_en.pdf .

(132)

Joint Statement of the Trilateral Meeting of the Trade Ministers of Japan, the United States and the European Union, 14.1.2020. Se: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/january/tradoc_158567.pdf.  

(133)

 Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).

(134)

Notice to Stakeholders — Withdrawal of the United Kingdom and EU rules in the field of competition, meddelelse fra Kommissionen af 2.12.2020. Se: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/brexit_files/info_site/eu-competition-law_en_0.pdf .

(135)

 Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 444 af 31.12.2020, s. 14). Se: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2020.444.01.0014.01.DAN .

(136)

EU-China Comprehensive Agreement on Investment — Agreement in Principle, 30.12.2020. Se:

https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/december/tradoc_159242.pdf .