EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021DC0323
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS EU strategic framework on health and safety at work 2021-2027 Occupational safety and health in a changing world of work
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring
COM/2021/323 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.6.2021
COM(2021) 323 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EMPTY
EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027
Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring
{SWD(2021) 148 final} - {SWD(2021) 149 final}
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027
Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring
1.Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i EU
1.1.Værdien af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er afgørende for at kunne beskytte de næsten 170 mio. arbejdstageres sundhed og sikkerhed i EU 1 . Beskyttelse af mennesker mod sundheds- og sikkerhedsmæssige risici på arbejdspladsen er et centralt element i at opnå anstændige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere. Det har gjort det muligt at reducere sundhedsrisici på arbejdspladsen og forbedre standarderne for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i hele EU og på tværs af sektorer. Der er dog stadig udfordringer, og covid-19-pandemien har forværret de risici, som det er påkrævet at imødegå.
Beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, som er nedfældet i traktaterne 2 og chartret om grundlæggende rettigheder 3 , er et af nøgleelementerne i en EU-økonomi, der tjener alle. Retten til en sund og sikker arbejdsplads afspejles i princip 10 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og er afgørende for at kunne nå FN's mål for bæredygtig udvikling 4 . Det er også en byggesten i den europæiske sundhedsunion, der er under opbygning.
Den nye lovgivningsramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2021-2027, som blev bebudet i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 5 , fastsætter de vigtigste prioriteter og tiltag, der er nødvendige for at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i de kommende år i en verden efter pandemien, der er kendetegnet ved grøn og digital omstilling, økonomiske og demografiske udfordringer og den ændrede betydning af et traditionelt arbejdsmiljø.
Sunde og sikre arbejdsvilkår er en forudsætning for en sund og produktiv arbejdsstyrke. Ingen må lide under eller rammes af jobrelaterede sygdomme eller ulykker. Det er også et vigtigt aspekt af både bæredygtigheden og konkurrenceevnen i EU's økonomi.
De seneste tre årtier har medført betydelige fremskridt inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen: antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang i EU faldt med ca. 70 % mellem 1994 og 2018 (figur 1). Selv om faktorer som afindustrialisering og bedre lægebehandling utvivlsomt har bidraget til dette fald, har EU's ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen også spillet en væsentlig rolle. På trods af disse fremskridt var der stadig over 3 300 ulykker med dødelig udgang og 3,1 mio. ulykker uden dødelig udgang i EU-27 i 2018, og over 200 000 arbejdstagere dør hvert år af arbejdsrelaterede sygdomme. Dette medfører umådelige menneskelige lidelser. Det er derfor en konstant udfordring og nødvendighed at opretholde og forbedre beskyttelsesstandarderne for arbejdstagere.
Figur 2: Samfundsmæssige omkostninger ved arbejdsrelaterede skader og sygdomme, 2019 (mia. EUR)
Kilde: "En international sammenligning af omkostningerne ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme" (EU-OSHA, 2017), skøn baseret på data fra Eurostat og Verdensbanken.
Ud over sundhed og trivsel er der stærke økonomiske argumenter for et højt niveau af arbejdstagerbeskyttelse. Arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme koster EU's økonomi over 3,3 % af BNP på årsbasis
6
(ca. 460 mia. EUR i 2019) (figur 2). Selv om omkostningerne til trivsel bag disse tal ikke kan kvantificeres, bidrager god praksis inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen til at gøre virksomhederne mere produktive, konkurrencedygtige og bæredygtige. Skøn viser, at for hver euro, der investeres i sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, er afkastet for arbejdsgiveren omkring dobbelt så meget
7
8
. En solid struktur, der fremmer sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og som tilgodeser SMV'ernes særlige behov, danner rygraden i EU's økonomi og vil yde et afgørende bidrag til en bæredygtig økonomi, og til at sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen får succes i EU som helhed. En fornuftig sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen reducerer også sundhedsudgifterne og andre samfundsmæssige byrder, mens omkostningerne ved dårlig sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er høje for enkeltpersoner, virksomheder og samfundet.
Covid-19-pandemien har vist, hvor afgørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er for beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed, for hvordan vores samfund fungerer og for kontinuiteten i kritiske økonomiske og sociale aktiviteter. Derfor må og skal vejen til genopretning og reaktivering af produktiviteten også omfatte det fornyede tilsagn om at prioritere sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og forbedre synergierne mellem politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og folkesundhed.
1.2.EU's rammer i praksis
To faktorer spiller ind, når man skal forklare resultaterne af EU's tilgang til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. For det første har EU og medlemsstaterne udviklet avancerede lovgivningsmæssige rammer for at fastlægge forebyggende og beskyttende foranstaltninger til håndtering af erhvervsbetingede risici. For det andet er baserer man sig på en trepartstilgang, hvor arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder inddrages tæt i udviklingen og gennemførelsen af disse foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på EU-plan og nationalt plan. Desuden bidrager den løbende støtte, der navnlig ydes til mikrovirksomheder og SMV'er, til den korrekte anvendelse af reglerne for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
EU's lovgivningsramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen består af et rammedirektiv og 24 særdirektiver, der er udviklet over tid. Rammedirektivet fra 1989 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 9 danner grundlag for fælles principper og minimumsstandarder i hele EU. Det fokuserer på en risikoforebyggelseskultur og fastlægger arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til: i) risikovurderinger, ii) forebyggende foranstaltninger, iii) formidling af oplysninger om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen til arbejdstagerne, iv) uddannelse, v) høring og vi) en ligelig deltagelse. Disse forpligtelser gælder for alle sektorer og erhverv og for både offentlige og private arbejdsgivere. Særdirektiver omhandler særlige risici, grupper og miljøer 10 .
EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen udarbejdes i tæt samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen 11 , som er et trepartsorgan bestående af repræsentanter for de nationale regeringer, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) udstikker retningslinjer og udarbejder værktøjer, som sammen med lignende nationale, internetbaserede værktøjer: i) leverer sektorspecifikke oplysninger, der primært er rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV'er), da de beskæftiger størstedelen af arbejdstagerne i EU og ofte står over for større hindringer for at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ii) vejleder arbejdsgiverne gennem alle trin i risikovurderingsprocessen 12 . Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) 13 afgiver udtalelser om håndhævelsen af EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og fremmer vidensdeling om arbejdstilsynspraksis.
1.3.Baseret på tidligere strategiske rammer og en bred høring
I næsten 20 år har EU's strategiske rammer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen spillet en central rolle i den måde, hvorpå nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter træffer beslutninger om målene for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Disse mål omfatter i) øget tilpasning til fælles prioriteter, ii) lettere samarbejde, iii) udløsningsmekanismer for investeringer i sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og iv) fremme af konkrete tiltag på arbejdspladsniveau.
De vigtigste prioriteter i strategirammen for 2014-2020 14 , som f.eks. forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme, håndtering af demografiske forandringer og gennemførelse af lovgivning, gik igen i de nationale rammer 15 . Nogle af de vigtigste resultater på EU-plan under den tidligere strategiske ramme omfatter: i) tre opdateringer af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener 16 og et forslag til en fjerde opdatering, ii) moderniseringsopdateringer af fire direktiver, herunder inden for områderne for grænseværdier for eksponering og biologiske agenser, iii) et stort antal bredt anvendte retningslinjer og onlineværktøjer fra EU-OSHA for arbejdsgivere, herunder om covid-19, og iv) inspektionsvejledninger og -værktøjer udviklet af SLIC.
Denne strategiske ramme bygger på en statusopgørelse over resultaterne af gennemførelsen af EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020. I statusopgørelsen identificeredes en række udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af den strategiske ramme på kort sigt i lyset af: i) ressourcemæssige begrænsninger i medlemsstaterne, ii) behovet for at fokusere mere på erhvervssygdomme, demografiske forandringer, psykosociale risici og muskel- og knoglelidelser og iii) behovet for at hjælpe både arbejdstilsyn og virksomheder med at forbedre deres standarder for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Denne strategiske ramme er også baseret på input fra en bred vifte af interessenter, hvilket afspejler alle aktørers engagement i gennemførelsen heraf. Grundlaget blev lagt i en rapport fra EU-OSHA om de nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, en specifik evalueringsrapport og avancerede undersøgelsesværktøjer. Yderligere afgørende input til rammen stammede fra: i) en række rådskonklusioner 17 , ii) rapporter 18 , henstillinger, høringer og andre udvekslinger med Europa-Parlamentet, iii) udvekslinger med arbejdsmarkedets parter og uafhængige eksperter, iv) svar fra en åben offentlig høring og v) udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.
Den bygger også på oplysningerne fra vurderingen af den praktiske gennemførelse af rammedirektiv 89/391/EØF om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og 23 dermed forbundne EU-direktiver for perioden 2013-2017.
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene 19 og den sammenfattende rapport 20 , der ledsager denne meddelelse, sammenfatter disse resultater.
2.En opdateret vision for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen — tre centrale mål
Prioriteterne i den tidligere ramme er fortsat relevante i dag. Der er imidlertid behov for yderligere tiltag inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i EU for at tilpasse arbejdspladserne til de stadig hurtigere skiftende forandringer i økonomi, demografi, arbejdsmønstre og samfund som helhed 21 . For en vis del af EU's arbejdstagere bliver begrebet arbejdsplads mere flydende, men også mere komplekst, efterhånden som der opstår nye organisationsformer, forretningsmodeller og industrier. Covid-19-pandemien har understreget disse komplekse forhold og medført, at politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og folkesundhed bliver mere indbyrdes forbundne end hidtil.
Den strategiske ramme fokuserer derfor på tre tværgående centrale mål for de kommende år:
·foregribelse og håndtering af forandring på det nye arbejdsmarked som følge af den grønne, digitale og demografiske omstilling
·bedre forebyggelse af arbejdsulykker og -sygdomme
·øget beredskab over for eventuelle fremtidige sundhedskriser.
For at kunne opfylde disse mål er der behov for en indsats på EU-plan, nationalt plan, sektorplan og virksomhedsniveau.
Gennemførelsen af disse tre mål vil blive understøttet af: i) arbejdsmarkedsdialoger, ii) styrkelse af evidensgrundlaget, iii) styrkelse af håndhævelsen, iv) oplysningskampagner og v) finansiering.
2.1.Foregribelse og håndtering af forandring
Arten af mange opgaver, arbejdsmønstre og arbejdspladser er under forandring. Job, der ikke fandtes for ti år siden, er opstået som følge af den grønne og den digitale omstilling. Den europæiske grønne pagt 22 , EU's digitale strategi 23 og den nye industristrategi for Europa 24 vil tilsammen i) generere store investeringer, ii) bidrage til vækst, innovation og jobskabelse og iii) skabe fleksibilitet og muligheder for arbejdstagere, virksomheder og selvstændige. EU's budget på 1,8 bio. EUR for 2021-2027, herunder NextGenerationEU, vil støtte disse initiativer og bidrage til en bæredygtig genopretning. Samtidig kræver demografiske forandringer i form af en aldrende arbejdsstyrke i Europa løbende refleksion og reaktion. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle i denne forbindelse, og da arbejdstagerne bliver ældre, er det nødvendigt at tilpasse arbejdsmiljøet og -opgaverne til deres specifikke behov og minimere risici. Grønbogen om aldring 25 har derfor igangsat en debat, herunder om betingelserne for ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet.
Teknologiske fremskridt kan skabe nye muligheder for arbejdstagere i alle faser af deres liv og karriere. Digitale teknologier kan give arbejdstagere, herunder arbejdstagere med handicap eller ældre arbejdstagere, og deres arbejdsgivere digitale løsninger til støtte for deres sundhed og trivsel. Disse teknologiske fremskridt kan give øgede muligheder for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv for både kvinder og mænd og støtte gennemførelsen af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ved hjælp af tilgængelige værktøjer, oplysningskampagner og mere effektivt tilsyn. Robotstyret teknologi, anvendelse af kunstig intelligens og den øgede udbredelse af fjernarbejde mindsker risikoen for farlige opgaver, f.eks. i stærkt forurenede områder såsom spildevandssystemer, deponeringsanlæg eller landbrugsområder med gasdesinfektion. Nye teknologier udgør imidlertid også en række udfordringer både på grund af: i) den forøgede uregelmæssighed med hensyn til, hvornår og hvor arbejdet udføres, og ii) risiciene i forbindelse med nye værktøjer og maskiner. Klimaændringer kan også påvirke arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, bl.a. gennem en øget omgivende temperatur, luftforurening og ekstreme vejrforhold.
·Modernisering og forenkling af EU's regler for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling
EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen dækker allerede mange af de risici, der opstår som følge af industrier, udstyr og arbejdspladser under forandring . Fire direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er blevet moderniseret inden for de senere år, og det omfatter personlige værnemidler, lægelig bistand om bord på skibe, biologiske agenser under arbejdet og eksponering for kemiske agenser 26 . Kommissionen har også foreslået at revidere maskindirektivet 27 , der omhandler risici som følge af digitalisering og brug af maskiner, som også er relevante for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Den foreslår også den første retlige ramme for kunstig intelligens, som omhandler risici ved visse kunstig intelligens-systemer, der anvendes i forbindelse med beskæftigelse, forvaltning af arbejdstagere og adgang til selvstændig erhvervsvirksomhed 28 . Ikke desto mindre kræver betydelige teknologiske udviklinger, navnlig inden for skærmterminaler og arbejdspladser, og den aldrende arbejdsstyrkes udviklingsbehov og -kapacitet yderligere relevante lovgivningsmæssige opdateringer. Tiltaget Industry 5.0 29 foreslår en vision for, hvordan den europæiske industri kan føre an i den grønne og den digitale omstilling ved at forene arbejdstagernes rettigheder og behov med teknologiske fremskridt og planetens begrænsninger.
Forandringer i arbejdsforme, bl.a. som følge af digitaliseringen, med en betydelig stigning i antallet af personer, der fjernarbejder, vil også kræve nye og ajourførte løsninger i relation til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Den hurtige udbredelse af trådløse, mobile og andre avancerede teknologier — og den øgede anvendelse af sådanne anordninger til arbejdsformål — kræver yderligere analyse af arbejdstagernes eksponering for optisk stråling og elektromagnetiske felter og af mulige sundhedsskadelige virkninger i tilfælde af kraftigere apparater.
Kommissionen følger den generelle udvikling af nye former for arbejde og forretningsmodeller, navnlig dem, der er knyttet til den internetbaserede on-demand-økonomi. Den har iværksat en anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter og vil i slutningen af 2021 30 , medmindre arbejdsmarkedets parter er villige til indbyrdes at forhandle, fremsætte et initiativ til forbedring af arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via digitale platforme. Et centralt mål med dette initiativ er at sikre passende arbejdsvilkår, herunder med hensyn til sundhed og sikkerhed for alle, der arbejder via platforme. Det vil navnlig afklare situationen med hensyn til gældende EU-ret inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som finder anvendelse på personer, der anerkendes som arbejdstagere, hvorimod den ikke finder anvendelse på personer, der er selvstændige.
Efterhånden som gennemførelsen af flere initiativer under den europæiske grønne pagt og EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed 31 påbegyndes, er det nødvendigt at revidere de nuværende grænseværdier for visse farlige stoffer, der anvendes i eksisterende og nye sektorer 32 . Dette er relevant både for spørgsmålet om grøn omstilling og for forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme, navnlig kræft (se også afsnit 2.2). For bly og kobolt, som er to farlige stoffer, der ofte anvendes i vedvarende energiteknologier og i batteriproduktion, viser nye videnskabelige data, at grænseværdierne bør revideres eller, hvis der er tale om kobolt, fastsættes.
Et andet sådant stof er asbest. Eksponering for asbest vil være en sundhedsrisikofaktor i renoveringsbølgen 33 , som har til formål at gøre bygninger klar til en klimaneutral fremtid som led i den europæiske grønne pagt. Selv om asbest ikke længere kan produceres eller anvendes i EU, er der et historisk problem for arbejdstagerne med renovering af bygninger, som ofte kræver fjernelse af asbest, der blev anvendt for mange år siden. Eksponering for asbest kræver ca. 88 000 liv i Europa på årsbasis, hvilket udgør 55-85 % af de lungekræftformer, der udvikles på arbejdspladsen, og dødeligheden som følge af denne eksponering skønnes fortsat at stige indtil slutningen af 2020'erne og 2030'erne 34 . Arbejdsgiverne er allerede underlagt strenge forpligtelser med hensyn til beskyttelse, planlægning og uddannelse. På baggrund af den seneste videnskabelige dokumentation er det imidlertid nødvendigt at sænke eksponeringsgrænseværdien for asbest. Med henblik herpå iværksætter Kommissionen den anden høring af arbejdsmarkedets parter 35 sideløbende med denne strategiske ramme.
·Fokus på psykosociale risici
Allerede før pandemien berørte mentale sundhedsproblemer ca. 84 mio. personer 36 i EU. Halvdelen af EU's arbejdstagere mener, at stress er almindeligt på deres arbejdsplads, og stress bidrager til omkring halvdelen af alle tabte arbejdsdage. Næsten 80 % af lederne er bekymrede over arbejdsrelateret stress 37 .
Som følge af pandemien begyndte næsten 40 % 38 af arbejdstagerne at fjernarbejde på fuld tid 39 . Dette slører de traditionelle grænser mellem arbejde og privatliv og har sammen med andre tendenser inden for fjernarbejde, som f.eks. permanent konnektivitet, mangel på social interaktion og øget brug af IKT, givet yderligere anledning til psykosociale og ergonomiske risici.
Der er dokumentation for, at håndtering af farer for den psykosociale trivsel kræver en proces med forskellige faser, der indebærer forandringer i arbejdsmiljøet. Europa-Kommissionen finansierer projekter, der tackler disse udfordringer. Projekterne har til formål at udvikle og gennemføre foranstaltninger til fremme af god mental sundhed og forebyggelse af mentale sygdomme på arbejdspladsen. Navnlig forventes Horisont 2020-projekterne "Magnet4Europe" 40 og "EMPOWER" 41 at levere innovative resultater. For medarbejdere i kritiske funktioner inden for sundheds- eller plejesektoren har projektet "RESPOND" til formål at imødegå negative mentale sundhedsvirkninger som følge af covid-19-pandemien 42 .
|
Kommissionen vil: ·modernisere lovgivningsrammen i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i relation til digitalisering ved at gennemgå direktivet om arbejdsstedet 43 og direktivet om skærmterminaler 44 inden 2023. ·foreslå beskyttende grænseværdier for: oasbest i direktivet om asbest på arbejdspladsen 45 i 2022: obly og diisocyanater i direktivet om kemiske agenser 46 i 2022, okobolt i direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener i første kvartal af 2024. ·iværksætte en "EU-OSHA-kampagne for sunde arbejdspladser" 2023-2025 om skabelse af en sikker og sund digital fremtid, der navnlig dækker psykosociale og ergonomiske risici. ·i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter udarbejde et ikke-lovgivningsmæssigt initiativ på EU-plan for mental sundhed på arbejdspladsen, som vurderer nye spørgsmål vedrørende arbejdstagernes mentale sundhed og fremlægger retningslinjer for tiltag inden udgangen af 2022. ·udvikle analysegrundlaget 47 , e-værktøjer og retningslinjer for risikovurderinger i forbindelse med grønne og digitale job og processer, herunder navnlig psykosociale og ergonomiske risici. ·anmode ekspertpanelet om effektive måder, hvorpå man kan investere i sundhed 48 , for at afgive udtalelse om støtte til sundhedspersonalets og andre vigtige arbejdstageres mentale sundhed inden udgangen af 2021. ·sikre passende opfølgning af Europa-Parlamentets beslutning om retten til at være offline 49 . Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at: ·ajourføre deres nationale retlige rammer i samråd med arbejdsmarkedets parter for at håndtere risici og muligheder i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i relation til den grønne og den digitale omstilling. Medlemsstaterne bør fokusere på brugen af digitale værktøjer til at gøre arbejdstilsynet mere effektivt ved både at forebygge og afsløre overtrædelser af lovgivningen. ·være vært for peerevaluering vedrørende arbejdsrelaterede psykosociale og ergonomiske spørgsmål. ·styrke monitoreringen og indsamlingen af data om situationen med hensyn til mentale og psykosociale risici på tværs af sektorer. Kommissionen tilskynder arbejdsmarkedets parter til at: ·træffe foranstaltninger og ajourføre eksisterende aftaler på tværfagligt og sektorspecifikt plan for at løse nye problemer i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i relation til det digitale arbejdsmarked, navnlig psykosociale og ergonomiske risici, senest i 2023. ·finde fælles løsninger på de udfordringer, der opstår som følge af telearbejde, digitalisering og retten til at være offline, baseret på rammeaftalen om digitalisering mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter 50 . |
2.2.Bedre forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker
Der skal gøres alt for at reducere arbejdsrelaterede dødsfald så meget som muligt i overensstemmelse med en nulvisionstilgang over for arbejdsrelaterede dødsfald i EU
51
. Med henblik herpå styrker denne strategiske ramme forebyggelseskulturen, både i organisationer og blandt de enkelte arbejdstagere. Det er kun muligt at forebygge arbejdsrelaterede dødsfald ved: i) en grundig undersøgelse af ulykker og dødsfald på arbejdspladsen, ii) identifikation og håndtering af årsagerne til disse ulykker og dødsfald, iii) en øget bevidsthed om risici i forbindelse med arbejdsrelaterede ulykker, personskader og erhvervssygdomme og iv) en styrkelse af håndhævelsen af eksisterende regler og retningslinjer. Erfaringer fra "nærved-hændelser" og kritiske arbejdssituationer — og udveksling af oplysninger om disse hændelser vil føre til bedre analyse og forebyggelse i hele EU. Inden for landbrugs- og skovbrugssektoren i EU er antallet af ulykker og dødsfald f.eks. fortsat uacceptabelt højt. Pålidelige data om antallet af ulykker og dødsfald på landbrugsbedrifter er i denne henseende af afgørende betydning, samt omfattende oplysningskampagner, herunder om de potentielle risici for andre familiemedlemmer og børn, der bor på landbrugsbedriften.
Årsager til arbejdsrelaterede dødsfald
Kræft er den hyppigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU (figur 3). Kræftfremkaldende stoffer bidrager hvert år til omkring 100 000 arbejdsrelaterede kræftdødsfald på arbejdspladsen. Tiltag til bekæmpelse af kræft på arbejdspladsen er centrale elementer i Europas plan for kræftbekæmpelse 52 , som fastlægger en ny EU-tilgang til bæredygtig kræftforebyggelse, -behandling og -pleje. EU's tilsagn om at bekæmpe arbejdsrelateret kræft er også i overensstemmelse med strategien i køreplanen for kræftfremkaldende stoffer 53 2020-2024, som samler medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om en hurtig gennemførelse af grænseværdier og andre bestemmelser, der er vedtaget på EU-plan, og derved begrænser eksponeringen for 26 farlige stoffer og således forbedrer arbejdsvilkårene for ca. 40 mio. arbejdstagere.
Figur 3: Årsager til arbejdsrelaterede dødsfald (%) i EU 54
Kilde: "En international sammenligning af omkostningerne ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme", EU-OSHA 2017
Et andet vigtigt aspekt ved at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne er at tage fat på arbejdsrelaterede kredsløbssygdomme, som f.eks. hjertesygdomme eller slagtilfælde. Selv om kredsløbssygdomme er den næsthyppigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU (figur 3), vides der kun lidt om de underliggende årsager og deres forbindelse til arbejdsrelaterede risici. Dette hæmmer indførelsen af hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen. Yderligere forskning og dataindsamling samt sundhedsfremme på både EU-plan og nationalt plan bør være en prioritet. Disse foranstaltninger bør også omfatte muskel- og knoglelidelser, som rammer millioner af arbejdstagere i EU 55 . Arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser kan i værste fald føre til handicap, og de er normalt ikke knyttet til en enkelt årsag, men til en kombination af fysiske, psykosociale, organisatoriske og individuelle faktorer.
·Farlige stoffer
Der findes farlige stoffer på næsten alle arbejdspladser, og millioner af arbejdstagere i EU eksponeres dagligt for disse stoffer.
Overordnet set har processen for håndtering af farlige stoffer baseret på videnskabelig vurdering, høring af trepartsorganet Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og den tætte inddragelse af alle interessenter vist sig at være vellykket, selv om det er tids- og ressourcekrævende. Inden for denne strategiske ramme vil metoden til håndtering af farlige stoffer fortsat blive ajourført for at identificere yderligere effektivitet i forbindelse med fastsættelsen af grænseværdier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i beslutningsprocessen. Desuden vil Kommissionen fortsætte med at strømline grænsefladen mellem forordningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og REACH 56 -forordningen for at sikre beskyttelse af arbejdstagerne i overensstemmelse med tilgangen med "ét stof, én vurdering" og den opdaterede tilgang til bedre regulering.
Den igangværende lovgivningsprocedure om grænseværdier for acrylonitril, nikkelforbindelser og benzen 57 i henhold til direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener vil bidrage til at øge beskyttelsen mod kræftfremkaldende og mutagene stoffer for over 1 mio. arbejdstagere. Desuden er Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen i færd med at identificere de stoffer, der skal prioriteres i henhold til direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener og direktivet om kemiske agenser, for at sikre ajourførte grænseværdier for farlige kemikalier.
Der vil først og fremmest blive lagt vægt på at ajourføre og udvide beskyttelsen af arbejdstagere, der udsættes for reproduktionstoksiske stoffer, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets krav. Reproduktionstoksiske stoffer kan have to forskellige grupper af virkninger: i) virkninger på den seksuelle funktion og forplantningsevnen og ii) virkninger på fosterets eller afkommets udvikling. Der er tale om alvorlige sundhedsrisici, og de kan føre til spontan abort, dødfødsel eller nedsat kognitiv udvikling hos de børn, der fødes. Ifølge et skøn over det værst tænkelige scenarie kan reproduktionstoksiske stoffer være årsag til op til 1 274 nye tilfælde af reproduktivt dårligt helbred hvert år, hvilket medfører økonomiske omkostninger på 381 mio. EUR om året. Bly er den største bidragsyder til sygdomme forårsaget af reproduktionstoksiske stoffer 58 . Det kommende forslag om strengere bindende grænseværdier for bly vil derfor være et stort skridt fremad med hensyn til at tackle spørgsmålet om reproduktionstoksiske stoffer. Det vil imidlertid også være vigtigt hurtigst muligt at opstille en specifik liste over de vigtigste reproduktionstoksiske stoffer. Sideløbende hermed vil arbejdsgruppen vedrørende kemikalier under Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen fortsat drøfte behovet for at tilføje reproduktionstoksiske stoffer og farlige lægemidler til direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener samt metoden til fastsættelse af grænseværdierne.
Europa-Parlamentet og interessenterne har også understreget behovet for at beskytte sundhedspersonale, der er eksponeret for farlige lægemidler og andre risici. Europa-Kommissionen og EU-OSHA har iværksat omfattende undersøgelser og dialoger med eksperter og interessenter om, hvordan disse risici kan håndteres som led i en effektiv levering af sundhedsydelser. Det har afsløret et stort behov for yderligere uddannelse, instruktion og vejledning samt udfordringerne ved at vedtage bindende lovgivning for at løse dette problem.
Fremme af sundhed på arbejdspladsen
En sund arbejdsstyrke er det væsentlige grundlag for en økonomi og et samfund, der er stærkt og modstandsdygtigt. Fremme af sunde livsstilsvalg på arbejdspladsen kan i væsentlig grad mindske forekomsten af fravær, sygdom og ikkeoverførbare sygdomme (såsom kræft, fedme, hjerte-kar-sygdomme og diabetes). F.eks. vil der gennem Europas plan for kræftbekæmpelse blive iværksat tiltag for at forbedre sundhedskompetencen vedrørende kræftrisici og -determinanter for at give borgerne, herunder arbejdstagere, de oplysninger og værktøjer, de har brug for til at træffe sundere valg.
Arbejdspladser for alle
Anerkendelse af mangfoldighed, herunder kønsforskelle og -uligheder, og bekæmpelse af forskelsbehandling i arbejdsstyrken er afgørende for at sikre både kvindelige og mandlige arbejdstageres sikkerhed og sundhed, herunder også i forbindelse med vurdering af risici på arbejdspladsen. Blandt andet fremhævede pandemien risikoen for dårligt tilpassede værktøjer og udstyr (f.eks. kvinder i sundhedssektoren, der skal bære personlige værnemidler tiltænkt mænd) og behovet for at give præcise, rettidige og letforståelige oplysninger for at sikre, at alle arbejdstagere, herunder de dårligst stillede, fuldt ud kan forstå reglerne på arbejdspladsen og udøve deres rettigheder. Der vil blive tilskyndet til foranstaltninger for at undgå kønsskævhed i forbindelse med vurdering og prioritering af risici for handling ved at sikre: i) kønsrepræsentation i høringer af arbejdstagere, ii) uddannelse, der er tilpasset medarbejdernes personlige situation, og iii) anerkendelse af risici i erhverv, der længe har været overset eller betragtet som "nemt arbejde" (f.eks. omsorgspersoner eller rengøringspersonale).
I overensstemmelse med Kommissionens strategi for handicappedes rettigheder 2021-2030 59 vil Kommissionen fremlægge en pakke, der skal forbedre resultaterne på arbejdsmarkedet for personer med handicap. Denne pakke vil omfatte vejledning og støtte til gensidig læring om: fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og om erhvervsrelaterede revalideringsordninger for personer, der lider af kroniske sygdomme, eller som har været ofre for ulykker.
Vold på arbejdspladsen, chikane eller forskelsbehandling på grund af køn, alder, handicap, religion eller tro, race eller etnisk oprindelse og seksuel orientering kan påvirke arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og har derfor negative konsekvenser for de berørte personer, deres familier, deres kolleger, deres organisationer og samfundet som helhed. Det kan også føre til situationer med udnyttelse af arbejdskraft. Kommissionen vil vurdere, hvordan man kan styrke effektiviteten af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere (2009/52/EF), herunder med hensyn til arbejdstilsyn rettet mod særligt sårbare grupper af arbejdstagere. Kommissionen har foreslået en rådsafgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i EU's interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention af 2019 om vold og chikane (nr. 190) 60 . Konventionen indeholder også specifikke regler om kønsbaseret vold og chikane på arbejdspladsen, som vil blive styrket gennem det kommende lovgivningsforslag om forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold mod kvinder og vold i hjemmet, som bebudet i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 61 .
|
Kommissionen vil: ·fremme en "nulvisionstilgang" til arbejdsrelaterede dødsfald ved at: oforbedre dataindsamlingen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme og analysere de grundlæggende årsager til arbejdsrelaterede dødsfald eller personskader ooprette en særlig nulvisions-arbejdsgruppe under trepartsorganet Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og udvikle målrettede informationstiltag og -værktøjer med henblik på at øge bevidstheden ostyrke håndhævelsen ved at støtte SLIC med hensyn til at øge bevidstheden om at reducere arbejdsrelaterede dødsfald på virksomhedsniveau, udveksle god praksis og støtte øget uddannelse af arbejdstilsyn. ·ajourføre EU-reglerne om farlige stoffer med henblik på at bekæmpe kræft, reproduktive sygdomme og luftvejssygdomme ved at: oiværksætte en høring af arbejdsmarkedets parter i 2023 om reducerede grænseværdier for svejserøg, polycykliske aromatiske kulbrinter, isopren og 1,4-dioxan i henhold til direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener 62 oopstille en prioriteret liste over reproduktionstoksiske stoffer, der skal behandles i de relevante direktiver inden udgangen af 2021. ·udarbejde ajourførte retningslinjer senest i 2022, herunder om uddannelse, protokoller, overvågning og monitorering, for at beskytte arbejdstagerne mod eksponering for farlige lægemidler. ·udarbejde et overblik over sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for sundheds- og plejesektoren i samarbejde med EU-OSHA senest i første kvartal af 2024. ·støtte oplysningskampagner om muskel- og knoglelidelser, kræft og mental sundhed samt chikane på arbejdspladsen og kønsskævheder. ·give sektorspecifikke oplysninger til SMV'er i samarbejde med EU-OSHA. ·foreslå et lovgivningsinitiativ om forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold mod kvinder og vold i hjemmet inden udgangen af 2021. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at: ·arbejde hen imod at opfylde "nulvisionstilgangen" til arbejdsrelaterede dødsfald i EU. ·håndtere erhvervsbetingede risici i forbindelse med kredsløbssygdomme. ·fremme det europæiske kodeks mod kræft blandt arbejdstagerne for at forbedre deres sundhedskompetencer og mindske kræftrisici. ·vurdere og håndtere risici med særligt fokus på de grupper, der er hårdest ramt af pandemien, som f.eks. personer med handicap. ·aktivt støtte reintegration, ikke-forskelsbehandling og tilpasning af arbejdsvilkårene for kræftpatienter eller for overlevende efter kræft. ·fremme kønsaspekter i forbindelse med udformning, gennemførelse og rapportering. ·aktivt håndtere farer i sundhedssektoren ved at indføre og gennemføre sikre arbejdsprocedurer og tilbyde passende uddannelse. ·sørge for bedre vejledning og uddannelse i risikovurderings- og forebyggelsesforanstaltninger, navnlig for mikrovirksomheder og SMV'er. sørge for uddannelse af landbrugere via landbrugsrådgivningstjenester for at øge deres færdigheder og bevidsthed om sundheds- og sikkerhedsreglerne på landbrugsbedrifter, herunder sikker anvendelse af kemiske stoffer, navnlig plantebeskyttelsesmidler. Kommissionen tilskynder arbejdsmarkedets parter til at: ·udarbejde en vejledning for sundhedssektoren, der bl.a. fokuserer på beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponering for farlige lægemidler, og som baner vejen for udvikling af værktøjet til interaktiv onlinerisikovurdering (OiRA) specifikt for sundhedssektoren i samarbejde med EU-OSHA. |
2.3.Øget beredskab — hurtig reaktion på trusler
I krisetider, som f.eks. covid-19, spiller sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe arbejdstagere, virksomheder og myndigheder med at beskytte liv og håndtere trivselsrisici, forretningskontinuitet og bæredygtighed. Det er derfor vigtigt at tage ved lære af covid-19-pandemien og øge beredskabet over for potentielle fremtidige sundhedskriser, men også for genoptagelse af arbejdet efter pandemien. Foranstaltninger vedrørende øget hygiejne, ikke-farmaceutiske interventioner og støtte til mental sundhed bør prioriteres højere ved at forbedre rettidigheden og effektiviteten af reaktionen på sådanne kriser, og synergierne mellem sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og folkesundhed bør udvikles yderligere. Den nuværende ramme bidrager derfor til sundhedspolitikker og er med til at øge det fremtidige beredskab parallelt med meddelelsen om de tidlige erfaringer fra covid-19-pandemien
63
.
Covid-19-pandemien afslørede betydningen af arbejdsgiverens overordnede forpligtelse til at foretage risikovurdering og indføre forebyggende foranstaltninger for at imødegå sundhedsrisici for arbejdstagerne i tilfælde af en sundhedskrise. Den har mere end nogensinde understreget behovet for, at arbejdstagerne nyder godt af et arbejdsmiljø, der mindsker risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme. Siden pandemien brød ud, har EU-OSHA udarbejdet en række vejledninger og værktøjer 64 i samråd med de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, som har gjort det muligt for arbejdsgivere, navnlig SMV'er, at vide, hvordan de kan overholde 65 kravene i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i de forskellige faser af pandemien. Disse retningslinjer vil blive tilpasset videnskabens gradvise forståelse af risiciene og de tilsvarende folkesundhedsmæssige foranstaltninger. Dertil kommer, at Kommissionen vil udvikle EU procedurer og retningslinjer for nødsituationer vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for at gøre det muligt hurtigt at iværksætte foranstaltninger i potentielle sundhedskriser. Det vil bl.a. omfatte bestemmelser om ajourførte risikovurderinger, mekanismer, der giver medlemsstaterne mulighed for rettidigt at underrette Kommissionen om forekomsten af sundhedstrusler inden for de forskellige sektorer og arbejdspladser samt de relaterede nationale planer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Sideløbende hermed blev SARS-CoV-2-virusset klassificeret i henhold til direktivet om biologiske agenser 66 efter en hasteprocedure. Denne beslutning bidrager til at sikre beskyttelsen af arbejdstagere i faciliteter, hvor virusset håndteres direkte, som f.eks. vaccineproduktions- og distributionscentre. Kommissionen vil nu overvåge gennemførelsen heraf og udarbejde retningslinjer for arbejdstilsyn for at bidrage til at sikre en korrekt anvendelse af foranstaltningerne.
Pandemien fremhævede også, at mobile arbejdstagere og grænsearbejdere, herunder sæsonarbejdere fra EU og tredjelande, i nogle tilfælde kan være mere udsat for usunde eller usikre leve- og arbejdsvilkår, som f.eks. dårlige eller overfyldte boliger eller manglende oplysninger om deres rettigheder. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for sæson- og transportarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-udbruddet. I disse retningslinjer opfordres medlemsstaterne og virksomhederne til at sikre, at deres forpligtelser til at beskytte uundværlige og sårbare arbejdstagere overholdes, herunder ved at opfylde deres forpligtelser inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) lancerede også med støtte fra Europa-Kommissionen i juni 2021 oplysningskampagnen "Rights for all seasons" med fokus på behovet for at fremme retfærdige og sikre arbejdsvilkår for sæsonarbejdere, der er ansat i alle EU-lande 67 . Derudover gennemfører EU-OSHA i samarbejde med SLIC en undersøgelse af arbejdstilsynenes holdning til højrisikoerhverv, herunder sæsonarbejde, i alle medlemsstater.
Anerkendelsen af covid-19 som en erhvervssygdom eller arbejdsulykke er allerede en realitet i 25 medlemsstater. Frankrig har f.eks. indført et regeringsdekret i september 2020, som giver mulighed for automatisk anerkendelse af sundhedspersonale og lignende arbejdstagere og fagfolk i tilfælde, der fører til alvorlig luftvejsinfektion. Frankrig giver desuden mulighed for kompensation i sådanne tilfælde. I Danmark kan tilfælde af covid-19 anerkendes og kompenseres både som erhvervssygdom og arbejdsulykke inden for alle erhverv efter en vurdering foretaget af de relevante myndigheder.
Mens EU's tilgang til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen fokuserer på forebyggelse, er det også vigtigt at støtte arbejdstagere, der er smittet med covid-19, og familier, der har mistet familiemedlemmer på grund af arbejdsrelateret eksponering for SARS-CoV-2. Med henblik herpå har de fleste medlemsstater rapporteret, at de anerkender covid-19 som en erhvervssygdom. Selv om erhvervssygdomme er et anliggende, der er tæt knyttet til social sikring, som hører under medlemsstaternes kompetence, fremmer Kommissionens henstilling om erhvervssygdomme 68 anerkendelsen af de erhvervssygdomme, som medlemsstaterne har nævnt i henstillingen, med henblik på at fremme konvergens.
|
Kommissionen vil: ·omgående iværksætte en grundig vurdering af virkningerne af pandemien og effektiviteten af rammerne for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i EU og på nationalt plan med henblik på udvikling af procedurer og retningslinjer for nødsituationer i forbindelse med den hurtige iværksættelse, gennemførelse og monitorering af foranstaltninger ved potentielle fremtidige sundhedskriser i tæt samarbejde med aktører inden for folkesundheden. ·ajourføre Kommissionens henstilling om erhvervssygdomme med henblik på at inkludere covid-19 senest i 2022. ·udarbejde retningslinjer for arbejdstilsyn om vurdering af kvaliteten af risikovurderinger og risikostyringsforanstaltninger i henhold til direktivet om biologiske agenser senest i 2022. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at: ·udarbejde beredskabsplaner for fremtidige kriser i de nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder gennemførelse af EU's retningslinjer og værktøjer. ·udarbejde koordineringsmekanismer mellem myndighederne med ansvar for offentlig sundhed og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen senest i 2023. ·øge overvågning og effektive inspektioner af forpligtelser vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for så vidt angår sæsonarbejdere i højrisikoerhverv. ·styrke samarbejde og udveksling af oplysninger mellem arbejdstilsyn og andre relevante nationale myndigheder for at forbedre sundheds- og sikkerhedsstandarderne i alle beskæftigelsessektorer. |
3.Gennemførelse af den opdaterede strategiske ramme
Denne strategiske ramme vil blive understøttet af: i) et styrket evidensgrundlag, ii) en stærk arbejdsmarkedsdialog, iii) en mobiliseret finansiering, iv) en bedre håndhævelse og iv) oplysningskampagner.
Medlemsstaterne vil skulle tage fat på de grønne og digitale spørgsmål i de nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og forbedre forebyggelse og beredskab for at sikre, at ajourførte foranstaltninger og tilgange når ud til arbejdspladserne.
På virksomhedsniveau vil dette udmønte sig i planlægning og foregribende foranstaltninger fra arbejdsgivernes side. Der er behov for målrettet og ajourført vejledning samt oplysningskampagner og digitale værktøjer med særligt fokus på SMV'er for at støtte dem i denne omstilling og sikre et højt niveau af arbejdstagerbeskyttelse og bæredygtige løsninger, men også for at bevare konkurrenceevnen.
·Arbejdsmarkedsdialog
Arbejdsmarkedets parter har særligt gode forudsætninger for at finde løsninger, der er tilpasset omstændighederne i forbindelse med en bestemt aktivitet eller sektor. EU's sektorspecifikke sociale dialog yder et stærkt bidrag til den effektive gennemførelse af EU's lovgivning vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Kommissionen vil samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at identificere relevante områder og tiltag på sektorniveau med henblik på at gennemføre denne strategiske ramme.
·Evidensgrundlag:
Forskning og dataindsamling både på EU-plan og nationalt plan er en forudsætning for forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker. Videnskabelig rådgivning og de seneste teknologiske udviklinger indgår i lovgivningen og politikken vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Det gør det muligt for Kommissionen at fortsætte med evidensbaseret politikudformning som beskrevet i meddelelsen om bedre regulering fra 2021 69 .
Undersøgelser, dataindsamling og målrettede peerevalueringer om specifikke emner inden for den nuværende ramme både på nationalt plan og EU-plan vil være skridt på vejen hen imod målene om at håndtere forandring, forebyggelse og beredskab inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Foranstaltningerne skal være kønsbevidste og skræddersyet til alle arbejdstageres forhold, herunder: i) behovene hos unge arbejdstagere, der kommer ud på arbejdsmarkedet, ii) handicappedes behov og iii) behovene hos en aldrende arbejdsstyrke, der skal kunne holde trit med den hurtige udvikling i den moderne teknologi, og hvor forekomsten af kroniske sygdomme og invaliderende forhold har været stigende 70 .
·Anvendelse og overvågning af den strategiske ramme
Den vellykkede gennemførelse af denne strategiske ramme afhænger i høj grad af dens gennemførelse på nationalt og lokalt plan. For at nå dette mål opfordres medlemsstaterne til: i) ajourføre deres nuværende strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, ii) afspejle den ajourførte tilgang til arbejdstagerbeskyttelse på lokalt plan og iii) imødegå den nedadgående tendens i antallet af arbejdstilsyn i nogle medlemsstater 71 ved at styrke kontrollen på stedet.
Et topmøde i 2023 om status inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der samler EU-institutionerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, EU-OSHA og andre relevante interessenter, vil med udgangspunkt i de første erfaringer anbefale eventuelle nødvendige ændringer af denne strategi. Topmødet vil fokusere på de fremskridt, der er opnået med "nulvisionstilgangen" til arbejdsrelaterede dødsfald, samt på beredskabet over for potentielle fremtidige trusler mod arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.
I handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder foreslog Kommissionen en ny indikator for arbejdsulykker med dødelig udgang i den reviderede sociale resultattavle. Den nye indikator vil være et centralt element i monitoreringen af EU's "nulvision".
Den strategiske ramme vil også bidrage til at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af eksisterende EU-lovgivning, f.eks. i arbejdstilsynenes arbejde, med støtte fra relevante aktører (f.eks. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, EU-OSHA og SLIC). Hvis man sørger for, at arbejdstilsynene har vejledning og uddannelse på EU-plan og på nationalt plan for at fremme samarbejde og innovative tilsynsmetoder, bidrager dette til at forbedre en ensartet håndhævelse i alle medlemsstaterne. Desuden vil Kommissionen samarbejde med EU-OSHA om at udvikle støtteværktøjer og vejledning til arbejdsgivere, herunder især mikrovirksomheder og små virksomheder, således at de kan overholde lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
·Oplysningskampagner og kapacitetsopbygning
Der er to forudsætninger for at opfylde "nulvisionstilgangen" til arbejdsrelaterede dødsfald: i) udbrede oplysninger om risici i forbindelse med arbejdsrelaterede ulykker, personskader og erhvervssygdomme, ii) kapacitetsopbygning hos arbejdsgivere for at garantere sikkerhed på arbejdspladsen takket være kurser og uddannelse, og iii) alle aktører skal påtage sig deres ansvar for at overholde regler og retningslinjer. EU-OSHA vil løbende fokusere på oplysningskampagner, navnlig gennem dets oversigt over sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for så vidt angår digitalisering og kampagnen "Et sikkert og sundt arbejdsmiljø" for 2023-2025: Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og digitalisering. Det vil bidrage til at uddybe viden og øge bevidstheden om risiciene ved denne udvikling.
·Finansiering
EU-midler, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten samt fondene under samhørighedspolitikken, kan anvendes til at mobilisere investeringer til foranstaltninger inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Over 50 % af EU's nye langsigtede budget og NextGenerationEU vil støtte moderniseringen af EU, især gennem investering i forskning og innovation, grøn og digital omstilling, beredskab, genopretning og resiliens. Den Europæiske Socialfond Plus (ESF +) kan anvendes til at støtte foranstaltninger, der har til formål at fremme bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og social inklusion, idet 25 % er øremærket til sidstnævnte. ESF + kan anvendes af medlemsstaterne til at investere i: i) innovative og mere produktive arbejdsordninger, ii) uddannelse, iii) informations- og oplysningskampagner om sund livsstil, iv) trivsel på arbejdspladsen og v) støtte til arbejdstilsyn. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan bidrage med bedre tilpassede arbejdsmiljøer, digitale løsninger og udstyr. EFRU og Samhørighedsfonden kan støtte konnektivitet i landdistrikter og fjerntliggende områder. Det nye EU-sundhedsprogram — EU4Health 2021-2027 — vil også yde betydelig støtte til kræftbekæmpelse. Derudover vil EU4Health 2021-2027 bidrage til: i) sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme hos en aldrende befolkning og ii) øget overvågning af sundhedstrusler. EU vil også støtte medlemsstaterne med sundhedsforskning gennem Horisont Europas kræftmission 72 , som integrerer innovative tilgange til forskning og folkesundhed med vægt på kræftforebyggelse, og med den infrastruktur, der er nødvendig for digitale sundhedsværktøjer gennem Connecting Europe-faciliteten. Flere emner i relation til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er blevet foreslået i Horisont Europas første arbejdsprogrammer under klyngen "sundhed". Desuden vil resultaterne af den igangværende forskning, der finansieres under Horisont 2020, om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen give værdifuldt input, f.eks. om mental sundhed på arbejdspladsen 73 . Det nye tekniske støtteinstrument er også til rådighed for at hjælpe medlemsstaterne med at udforme og gennemføre reformer inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
4.Fremme af verdensomspændende effektive standarder for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
I en globaliseret verden stopper sundheds- og sikkerhedstrusler ikke ved grænserne. Lande over hele verden drager fordel af at udveksle bedste praksis og lære af hinandens erfaringer. Det er afgørende at styrke samarbejdet med EU's partnerlande, regionale og internationale organisationer og andre internationale fora for at hæve standarderne for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen globalt.
Kommissionen vil samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) for at gennemføre og følge op på ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde fra 2019. Dette samarbejde vil omfatte støtte til integration af retten til sikre og sunde arbejdsvilkår i ILO's ramme for grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. Samarbejdet med ILO og WHO om data og viden vil være særlig relevant. Dette samarbejde vil sammen med medlemsstaterne omfatte støtte til etableringen af en ny indikator for dødelighed som følge af sygdomme, der tilskrives erhvervsbetingede risikofaktorer som led i FN's mål for bæredygtig udvikling.
Kommissionen vil fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i globale forsyningskæder og virksomheder, der opererer i lav- og mellemindkomstlande. Det vil navnlig omfatte fortsat deltagelse i rammeinitiativer, som f.eks. G7 Vision Zero Fund, G20-aftalen om sikrere arbejdspladser og netværket af eksperter inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Det er vigtigt at: i) sikre, at der tages behørigt hensyn til standarder for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen som led i bindende forpligtelser vedrørende arbejdsstandarder og sociale standarder og ii) fremme det bredere spørgsmål om anstændigt arbejde i fremtidige EU-handelsaftaler. En effektiv gennemførelse af EU's handelsaftaler bør støtte disse forpligtelser i overensstemmelse med det nylige eksempel i form af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan.
Kommissionen vil fortsætte med at udvikle bilateralt samarbejde med partnerlande for at fremme bedre arbejdsvilkår og dermed tackle spørgsmålet om uligheder og fremme menneskelig udvikling på verdensplan. Desuden vil det bilaterale samarbejde med USA blive genoptaget under en revideret og ajourført fælles dagsorden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og der vil blive indledt et nyt samarbejde navnlig med Canada.
Kandidatlande og potentielle kandidatlande vil blive støttet i deres bestræbelser på at tilpasse deres retlige rammer og politikker vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen til gældende EU-ret. For Vestbalkan omfatter dette støtte gennem: i) processen med det økonomiske reformprogram, ii) underudvalgsmøder, iii) forhandlinger vedrørende kapitel 19, hvor det er relevant, og iv) finansiel bistand til EU-OSHA's aktiviteter og til støtte for agenturer inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Der vil også blive udviklet et bilateralt samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med EU's østlige og sydlige nabolande samt ved at fremme regionalt samarbejde, herunder gennem det østlige partnerskab og Middelhavsunionen.
5.Konklusion
Denne strategiske ramme har til formål at mobilisere EU-institutionerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter omkring fælles prioriteter for beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed. Den finder anvendelse på alle relevante parter, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (nationale forvaltninger, herunder arbejdstilsyn, arbejdsgivere, arbejdstagere og andre relevante aktører inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen) og skaber en ramme for handling, samarbejde og udveksling.
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter arbejde på at: i) håndtere forandring på det nye arbejdsmarked ii) forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og -sygdomme i overensstemmelse med "nulvisionstilgangen" og iii) øge beredskabet over for eventuelle fremtidige sundhedskriser.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at ajourføre og udarbejde deres nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med denne strategiske ramme — i samarbejde med arbejdsmarkedets parter — for at sikre, at de nye foranstaltninger anvendes i praksis. Med topmødet i 2023 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kan der gøres status over fremskridtene med denne ambitiøse ramme, ligesom man kan vurdere tilpasningen i lyset af hastigt skiftende forhold.
