EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.2.2021

COM(2021) 66 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EMPTY

Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik

Gennemgang af handelspolitikken —

en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik

1.Europæisk handelspolitik i en tid med økonomisk omstilling og geopolitisk ustabilitet: Klar til verden i 2030

Handel er et af EU's mest effektive redskaber. Den står i centrum for Europas økonomiske velstand og konkurrenceevne og støtter et dynamisk indre marked og en aktiv optræden udadtil. Som følge af vores handelsordnings åbenhed er EU verdens største forhandler af landbrugsprodukter, forarbejdede varer og tjenesteydelser og indtager førstepladsen med hensyn til både indgående og udgående internationale investeringer. Takket være den fælles handelspolitik taler EU med én stemme på den globale scene. Dette er en unik løftestang.

Med nye interne og eksterne udfordringer og mere specifikt en ny og mere bæredygtig vækstmodel som defineret i den europæiske grønne pagt og den europæiske digitale strategi har EU brug for en ny handelspolitisk strategi — en strategi, der vil støtte opfyldelsen af dets interne og eksterne politiske mål og fremme større bæredygtighed i overensstemmelse med dets forpligtelse til fuldt ud at gennemføre FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Handelspolitikken skal spille sin fulde rolle i genopretningen efter covid-19-pandemien og i den grønne og digitale omstilling af økonomien med henblik på at opbygge et mere modstandsdygtigt Europa i verden.

Ved at træffe de rette politiske valg i forbindelse med udformningen af en handelspolitik for verden i 2030 skal der tages hensyn til de seneste politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale forandringer og de globale tendenser, der følger heraf 1 .

Den globale usikkerhed er stigende som følge af politiske og geoøkonomiske spændinger. I stedet for internationalt samarbejde og multilateral styring er der stigende unilateralisme med deraf følgende forstyrrelser eller omgåelse af multilaterale institutioner. Disse tendenser har rod i flere former for udvikling.

For det første har globaliseringen, den teknologiske udvikling og opbygningen af globale værdikæder haft en uheldig indvirkning på økonomier og samfund. På den ene side har de skabt massive effektivitetsgevinster og givet næring til vedvarende, handelsledet økonomisk vækst i mange dele af verden. Dette har hjulpet millioner af mennesker ud af fattigdom. På den anden side har denne udvikling til tider haft en stærk forstyrrende virkning, der har ført til voksende ulighed og ladt nogle enkeltpersoner og samfund i stikken. Det, der forventedes at være midlertidige tilpasningsomkostninger, har nogle gange ændret sig til permanente tab af levestandard, beskæftigelsesmuligheder eller lønninger og andre arbejdsvilkår. I mange tilfælde anses regeringerne for ikke i tilstrækkelig grad at have reageret på økonomiske justeringer og afbødet deres negative virkninger 2 . Dette har ført til opfordringer til afglobalisering og til stigende indadskuende og isolationistiske reaktioner.

For det andet har den hurtige stigning i Kina, som viser globale ambitioner og forfølger en særlig statskapitalistisk model, grundlæggende ændret den globale økonomiske og politiske orden. Det skaber stadig større udfordringer for det etablerede globale økonomiske forvaltningssystem og for lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder, der konkurrerer globalt og hjemme 3 .

For det tredje har fremskyndelsen af klimaændringerne sammen med tab af biodiversitet og miljøforringelse kombineret med håndgribelige eksempler på deres ødelæggende virkninger ført til anerkendelse af den grønne omstilling som det afgørende mål for vor tid.

Den europæiske grønne pagt er EU's nye vækststrategi, som gør det lettere at omstille vores økonomiske politik, så den bedre svarer til udfordringerne i det 21. århundrede. Dens overordnede mål er omstillingen til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig, ressourceeffektiv og modstandsdygtig økonomi inden 2050, med ambitionen om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030, samt beskyttelse, bevaring og forbedring af EU naturkapital. Som sådan vil det være drivkraften bag vores konkurrenceevne og føre til en gradvis, men dybtgående omstilling af vores økonomier, som igen vil få stor indflydelse på handelsmønstrene.

Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med social lighed. Der er fortsat et alvorligt underskud på anstændigt arbejde i de globale forsyningskæder i mange dele af verden 4 , lige fra alvorlige krænkelser af foreningsfriheden til dårlige arbejdsvilkår 5 . At fratage arbejdstagere deres grundlæggende rettigheder lægger et nedadrettet pres på de sociale forhold på verdensplan og giver næring til borgernes desillusionering med hensyn til globalisering og åben handel.

For det fjerde er den digitale omstilling en anden vigtig katalysator for bæredygtig udvikling, men også et område med konkurrence og utilstrækkelig multilateral styring. På tærsklen af det digitale årti er støtte til Europas digitale omstilling en prioritet, både i interne og eksterne politikker, herunder handelspolitik og -instrumenter. Samtidig vil handelens karakter fortsætte med at udvikle sig. Den vil blive mere innovationsdrevet, understøttet af beskyttelse af intellektuel ejendomsret (IP), og handelen med tjenesteydelser vil spille en stadig større rolle i forhold til varer 6 . Tjenesteydelser bidrager ikke kun direkte til værdikæden (finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, it, transport og logistik), men — ofte endnu vigtigere — bidrager de ved at blive integreret i fremstillingsprodukter. Servicificeringen af økonomien og fremkomsten af digitale teknologier har skabt velbetalte job af høj kvalitet og har givet næring til økonomisk vækst.

Covid-19-pandemien har øget og fokuseret opmærksomheden på disse forandringer, samtidig med at den har skabt egne udfordringer. Den har fremhævet den indbyrdes forbundne karakter af økonomier, som er afhængige af stabile og forudsigelige internationale regler og robuste transportkanaler. Den har vist, at der er risiko for, at det globale samarbejde og den globale tillid bryder sammen. Den har også rejst spørgsmål vedrørende den rette politiske sammensætning med hensyn til diversificering af indenlandske og eksterne forsyningskilder og opbygning af strategisk produktionskapacitet og reserver. Den har også vist betydningen af at udvide produktionen af sundhedsprodukter i en krisesituation og behovet for samarbejde for at sikre lige adgang for de mest sårbare befolkningsgrupper. Desuden har det ført til en betydelig stigning i den offentlige støtte og inddragelse i økonomien, hvilket er nødvendigt for at redde sunde virksomheder og beskytte arbejdspladser, men måske ikke holdbart på langt sigt og kan skabe spændinger.

Endelig skal der tages højde for de økonomiske udsigter i hele verden. EU vil fortsat være en global økonomisk magt og førende inden for bæredygtig vækst. De seneste langsigtede OECD-prognoser viser, at realt BNP i euroområdet vil stige med 1,4 % om året (øget årlig vækstrate) over de næste 10 år 7 . Ikke desto mindre vil disse vækstudsigter blive modvirket af udviklingen i andre regioner, og Europas relative position i den internationale økonomi vil ændre sig. Allerede i 2024 forventes 85 % af verdens BNP at komme fra lande uden for EU. Kinas fortsatte stigning vil få stor indvirkning på den globale økonomiske udvikling i de næste 10 år — OECD forudser en vækst i Kinas BNP på 4,7 % om året.

EU's handelspolitik skal tage hensyn til disse globale tendenser og udfordringer for at afspejle den politiske ambition om "et stærkere Europa i verden" 8 . Den bør også imødekomme de berørte parters forventninger som tilkendegivet i drøftelserne med medlemsstaterne, den beslutning, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet 9 , og de synspunkter, der kom til udtryk under den offentlige høring 10 .

2.En handelspolitik, der støtter EU's åbne strategiske autonomi

2.1.Åben strategisk autonomi

Et stærkere og mere modstandsdygtigt EU kræver en fælles indsats internt og eksternt, på tværs af flere politikområder ved at tilpasse og anvende alle handelsværktøjer til støtte for EU's interesser og politiske mål. Det kræver, at vi udnytter vores stærke sider, samtidig med at vi samarbejder med partnere. "Åben strategisk autonomi" imødekommer dette behov. Åben strategisk autonomi 11 understreger EU's evne til at træffe sine egne valg og forme verden omkring sig gennem lederskab og engagement, der afspejler EU's strategiske interesser og værdier. Det afspejler EU's grundlæggende overbevisning om, at håndteringen af nutidens udfordringer kræver mere snarere end mindre globalt samarbejde. Det betyder endvidere, at EU fortsat høster fordelene ved internationale muligheder, samtidig med at det proaktivt forsvarer sine interesser, beskytter EU's økonomi mod illoyal handelspraksis og sikrer lige konkurrencevilkår. Endelig indebærer det støtte til nationale politikker for at styrke EU's økonomi og hjælpe med at positionere EU som en global leder i bestræbelserne på at opnå et reformeret regelbaseret system for global handelsforvaltning.

Åben strategisk autonomi er et politisk valg, men også en tankegang for beslutningstagerne. Den bygger på betydningen af åbenhed og minder om EU's tilsagn om åben og fair handel med velfungerende, diversificerede og bæredygtige globale værdikæder. Den omfatter:

·modstandsdygtighed og konkurrenceevne for at styrke EU's økonomi

·bæredygtighed og retfærdighed, der afspejler behovet for en ansvarlig og retfærdig EU-indsats

·gennemslagskraft og regelbaseret samarbejde for at vise EU's præference for internationalt samarbejde og international dialog, men også dets vilje til at bekæmpe illoyal praksis og anvende selvstændige redskaber til at forfølge sine interesser, hvor det er nødvendigt.

2.2.Åbenhed og engagement som et strategisk valg

EU bygger på åbenhed, både internt og eksternt. Det er den største eksportør og importør af varer og tjenesteydelser på verdensplan. Blandt de store økonomier er det den, hvor handelen tegner sig for den største andel af økonomien. EU's eksport understøtter 35 millioner job i EU, hvilket er en stigning fra 20 millioner i 2000 12 . EU's økonomi er ligeledes afhængig af import og giver adgang til kritiske råstoffer og andre råvarer. 60 % af EU's import anvendes faktisk til at fremstille EU-varer, og EU's øgede åbenhed over for import siden 1995 har øget indtægterne med ca. 550 mia. EUR. EU er også en vigtig destination for eksport fra lavindkomstlande — især fra Afrika — og fra EU nabolande, og bidrager dermed til at fremme udvikling og økonomisk vækst i hele verden. Ligesom i kølvandet på den seneste økonomiske og finansielle krise vil handel være afgørende for EU's grønne genopretning efter covid-19-krisen.

For at EU kan styrke modstandsdygtigheden og støtte de forskellige økonomiske sektorers konkurrenceevne, er vi nødt til at sikre åben og uhindret adgang til internationale markeder, herunder ny markedsadgang og åbne handelsstrømme til gavn for både vores industri, arbejdstagere og borgere. EU's industrielle økosystemer, der omfatter alle aktører i en værdikæde, fra landbrugere og producenter til tjenesteudbydere, fra globale multinationale selskaber til SMV'er og nystartede virksomheder, spiller en central rolle i internationaliseringen af EU's økonomi.

EU er også verdens største leverandør af Aid for Trade 13 . Covid-19-pandemien har styrket behovet for fuldt ud at gennemføre EU's fælles Aid for Trade-strategi fra 2017. EU har en strategisk interesse i at støtte en øget integration i verdensøkonomien af sårbare udviklingslande, hvoraf mange befinder sig i Europas geografiske nærhed.

EU skal fuldt ud udnytte den styrke, som dets åbenhed og det indre markeds tiltrækningskraft giver. EU's åbenhed og engagement på den internationale scene gør det til en troværdig tilhænger af internationalt samarbejde, multilateralisme og regelbaseret orden, som igen er afgørende for EU's interesser. EU arbejder sammen med partnere for at sikre overholdelse af universelle værdier, navnlig fremme og beskyttelse af menneskerettighederne. Dette omfatter grundlæggende arbejdsstandarder og social beskyttelse i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, ligestilling mellem kønnene 14 og bekæmpelse af klimaændringer og tab af biodiversitet.

Klimaændringer og andre miljømæssige udfordringer kan kun tackles gennem åbenhed, globalt engagement og samarbejde. EU vil ikke vinde kampen mod klimaændringer ved at handle alene. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt at fremme vores partneres forståelse af, at den grønne omstilling ikke blot er en nødvendighed på mellemlangt sigt, men allerede udgør en intelligent økonomisk politik i dag. EU er nødt til at udnytte sin åbenhed og engagere sine partnere, navnlig de største udledere og forurenere, således at de yder deres rimelige bidrag til afbødning af klimaændringer. Ligeledes er bevaring af biodiversitet en global udfordring, som kræver en global indsats.

Åbenhed og engagement er et strategisk valg, der også tager hensyn til Den Europæiske Unions egne interesser, der nyder stor forståelse. Åbenhed skaber velstand, konkurrenceevne og dynamik. Samtidig skal en åben økonomi kombineres med en beslutsom indsats for at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne, beskytte miljøet og føre en stærk social- og arbejdsmarkedspolitik, som modsvarer EU-borgernes forventninger. Kun dette vil gøre det muligt for os at sprede fordelene ved åbenhed retfærdigt og lette tilpasningen til forandringerne i den globale økonomi, så ingen lades i stikken.

2.3.Styrkelse af værdikædernes modstandsdygtighed og bæredygtighed

Styrkelse af modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i EU's økonomi og dens forsyningskæder er en hjørnesten i Den Europæiske Unions bestræbelser på at opnå en åben strategisk autonomi 15 . Covid-19-pandemien har testet økonomiernes modstandsdygtighed over hele verden. Den første lektie, der kan læres af krisen, er, at de fleste forsyningskæder har udvist bemærkelsesværdig modstandsdygtighed. I betragtning af de rette betingelser er virksomhederne i stand til at øge den globale produktion og distribution, navnlig hvis de kan regne med åbne forsyningskæder, understøttet af stabile, forudsigelige og gennemsigtige handelsregler 16 . Regeringerne har et særligt ansvar for at skabe et sådant miljø, men også for at støtte en retfærdig og lige fordeling af forsyningerne, hvor efterspørgslen er større end udbuddet. Tillid mellem landene, men også mellem regeringer og den private sektor er afgørende i denne henseende. EU har således kraftigt støttet den globale indsats i G20, WTO og bilaterale forbindelser for at overvåge kritiske forsyningskæder, holde dem åbne og uforstyrrede og sikre retfærdig og lige adgang til kritiske varer. Dette har været særlig vigtigt i forbindelse med udbredelsen af covid-19-vacciner, hvor produktionen i et begrænset antal lande skal imødekomme efterspørgslen i hele verden. EU vil styrke samarbejdet med andre lande og den private sektor om at udvide produktionen og støtte lige adgang til vacciner. Det vil sikre, at eventuelle kortsigtede foranstaltninger, der tager sigte på adgang til vacciner, ikke forstyrrer leverancerne til sårbare lande og gennemføres på en målrettet, lige og gennemsigtig måde. Modstandsdygtig og bæredygtig transport spiller en central rolle med hensyn til at lette den internationale handel og bevare EU's forsyningskæder. Udviklingen af EU-konnektivitet har potentiale til at øge modstandsdygtigheden for EU's handel og til at bevare EU som verdens knudepunkt for konnektivitet som anerkendt i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet.

På grund af omfanget af covid-19-krisen og de konsekvenser, den havde for alle aspekter af det økonomiske og sociale liv, herunder produktion og mobilitet, var forstyrrelser i visse sektorer og produkter uundgåelige. Kombinationen af en eksponentiel stigning i efterspørgslen efter visse kritiske sundhedsrelaterede produkter og forsyningsknaphed som følge af nedlukningsforanstaltninger eller restriktioner har afsløret visse sårbarheder i sundhedssektoren. De skal analyseres omhyggeligt og behandles effektivt med henblik på fremtiden. Løsningerne kan spænde fra kriseberedskab til diversificering af produktions- og forsyningskæder, sikring af strategisk oplagring samt fremme af produktion og investeringer, herunder i nabolandene og Afrika.

Den private sektor spiller en central rolle med hensyn til at vurdere risiciene og afbalancere produktionen "just in time" med passende sikkerhedsforanstaltninger. Det er en afgørende faktor for at sikre modstandsdygtighed over for forsyningsafbrydelser eller efterspørgselschok, navnlig når virksomhederne er afhængige af en enkelt leverandør.

De politiske beslutningstagere er også nødt til at uddybe deres forståelse af sårbarheder, udveksle oplysninger og fremme samarbejde. Kommissionens arbejde med at afdække strategisk afhængighed, navnlig i de mest følsomme industrielle økosystemer såsom sundhed, vil udgøre et solidt grundlag for fastlæggelse af de nødvendige politiske løsninger og for inddragelse af industrien. Dette arbejde vil bl.a. støtte gennemførelsen af den nye lægemiddelstrategi 17 og udarbejdelsen af den opdaterede industripolitiske strategi.

Handelspolitik kan bidrage til modstandsdygtighed ved at tilvejebringe en stabil, regelbaseret handelsramme, åbne nye markeder for at diversificere forsyningskilderne og udvikle samarbejdsrammer for retfærdig og lige adgang til kritiske forsyninger. I denne sammenhæng forfølger EU sammen med partnere et handels- og sundhedsinitiativ i WTO.

Styrkelse af forsyningskædernes modstandsdygtighed går også hånd i hånd med EU's målsætning om at gøre forsyningskæder mere bæredygtige, især ved at fremme bæredygtighedsstandarder på tværs af globale værdikæder. Mere bæredygtige forsyningskæder har generelt vist sig også at være mere modstandsdygtige 18 . Handelspolitikken kan også bidrage til dette mål ved at fremme ansvarlig forretningsskik og større gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæderne. Den kommende lovgivning om bæredygtig virksomhedsledelse samt skovrydning vil være vigtige milepæle i denne henseende.

2.4.Handelspolitik til støtte for EU's geopolitiske interesser

Et tæt samarbejde med partnerne vil være vigtigt for at støtte multilateralisme 19 og den regelbaserede verdensorden. De eksisterende internationale rammer for økonomisk styring undergraves. Hvis dette fortsætter, vil det påvirke de økonomiske forbindelser og handelen samt den sikkerhed og stabilitet, vi antager som normale. Derfor er støtte til effektiv regelbaseret multilateralisme en central geopolitisk EU-interesse. Reformen af WTO skal derfor ses i en bredere sammenhæng med EU's prioriteter om at sikre, at velfungerende globale institutioner støtter den globale økonomiske genopretning, anstændige job, bæredygtig udvikling og den grønne omstilling. EU bør intensivere arbejdet med at udvikle alliancer til støtte for effektive multilaterale institutioner. I den forbindelse vil dialogen med USA, Ottawa-gruppen, de afrikanske lande, Indien og Kina blive intensiveret.

EU vil skulle operere i en ny multipolær verdensorden, der er præget af voksende spændinger mellem de vigtigste aktører. EU bør fremme tilgange til at mindske spændingerne og søge løsninger baseret på en moderniseret regelbaseret ramme. Samtidig er EU nødt til at udstyre sig med redskaber til at operere i et mere fjendtligt internationalt miljø, hvis det er nødvendigt.

Det transatlantiske forhold er det største og økonomisk vigtigste partnerskab i verden. Det er dybt forankret i fælles interesser og værdier 20 . Den nye amerikanske regering giver mulighed for at arbejde sammen om at reformere WTO, bl.a. ved at styrke dens kapacitet til at tackle konkurrenceforvridninger og bidrage til bæredygtig udvikling. Den giver også nye muligheder for et tæt samarbejde om den grønne og digitale omstilling af vores økonomier. EU vil derfor prioritere en styrkelse af partnerskabet med USA.

EU's handels- og investeringsforbindelser med Kina er vigtige og udfordrende 21 . EU's politik er baseret på en kombination af aktivt engagement på både bilateralt og multilateralt plan og parallel udvikling og gennemførelse af autonome instrumenter, der er nødvendige for at beskytte EU's væsentlige interesser og værdier — i fuld overensstemmelse med dets internationale forpligtelser. Opbygning af et mere retfærdigt og regelbaseret økonomisk forhold til Kina er en prioritet. Det vil være afgørende for EU's bestræbelser på at genskabe balancen i de bilaterale handelsforbindelser at sikre, at Kina påtager sig større forpligtelser i den internationale handel, og samtidig håndtere de negative afsmittende virkninger fra landets statslige økonomiske system. Den nylige politiske afslutning på forhandlingerne om en omfattende investeringsaftale er en del af disse bestræbelser. Arbejdet med at ratificere den vil kræve et klart engagement i en effektiv gennemførelse af aftalen om markedsadgang, forpligtelser vedrørende lige vilkår og bæredygtig udvikling.

Ud fra et bredere strategisk perspektiv vil det være vigtigt for EU at styrke forbindelserne med lande i og omkring Europa og uddybe engagementet med det afrikanske kontinent og de afrikanske stater. Der er mange kulturelle, økonomiske og politiske bånd mellem de to kontinenter. Stabilitet og velstand i Afrika er afgørende for EU's stabilitet og velstand og skal understøttes af en tættere økonomisk integration mellem de to kontinenter og drive den grønne og den digitale omstilling i fællesskab med Afrika.

For at bidrage til at opfylde sine geopolitiske ambitioner på globalt plan vil EU være nødt til at diversificere sine forbindelser og opbygge alliancer med ligesindede partnere, herunder gennem sit brede netværk af handelsaftaler. Dette netværk er afgørende i forhold til alle nuværende og fremtidige aftaler, der danner grundlag for vores forbindelser med partnere. EU's frihandelsaftaler (FTA'er) er platforme for øget samarbejde, der forfølger vores værdier og interesser. De danner grundlag for samarbejdet med vigtige markeder og lande i hele verden, navnlig i Asien og Stillehavsområdet, Latinamerika og Caribien.

3.Den handelspolitiske kurs på mellemlangt sigt

3.1.Tre centrale mål for handelspolitikken på mellemlangt sigt

EU's handelspolitik skal fokusere på tre centrale mål:

For det første støtte genopretningen og den grundlæggende omstilling af EU's økonomi i overensstemmelse med dens grønne og digitale mål 

I forbindelse med genopretningsindsatsen bør EU's handelspolitik fortsat opfylde sin centrale funktion, nemlig at lette udvekslingen af varer og tjenesteydelser på en måde, der skaber muligheder og økonomisk velfærd. Der skal fokuseres på fordele for borgere, arbejdstagere og virksomheder. Samtidig bør EU's handelspolitik bidrage til at ændre EU's økonomi i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling. Den bør utvetydigt støtte den grønne pagt i alle dens dimensioner, herunder ambitionen om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig vil EU's konkurrenceevne, velstand og globale position på langt sigt afhænge af dets evne til at tage den digitale omstilling til sig og udnytte den. Den grønne og den digitale omstilling bør derfor være en nøgleprioritet for den multilaterale og bilaterale handelspolitik. For at EU kan bevare og øge sin indflydelse på udformningen af de regler, der er nødvendige i denne henseende, er det nødvendigt at udvikle en mere strategisk tilgang til internationalt reguleringssamarbejde. Dette kræver en tættere politisk integration mellem handelspolitikker og interne EU-politikker.

For det andet udforme globale regler for en mere bæredygtig og retfærdig globalisering

Der er et presserende behov for at ajourføre de globale handelsregler, så de afspejler de aktuelle økonomiske forhold og de udfordringer, som det globale samfund står over for. At gøre globaliseringen mere bæredygtig og retfærdig bør være den underliggende drivkraft for handelspolitikken og opfylde europæernes og andre menneskers forventninger i hele verden. EU's handelspolitik bør anvende alle de redskaber, det har til rådighed, til at støtte social retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed.

At føre an i bestræbelserne på at reformere Verdenshandelsorganisationen og forbedre effektiviteten af de multilaterale rammer for handelsforvaltning bør være den vigtigste prioritet for EU med henblik på at nå dette mål. Styrkelse af stabilitet og regelbaseret handel vil være den centrale søjle i EU's indsats, da det kun er i et sådant miljø, at handelen kan trives, og det internationale samarbejde kan udvikle sig med henblik på en global bæredygtig fremtid. Samtidig er der behov for at sikre, at reglerne svarer til de nuværende økonomiske realiteter og er godt rustet til at reagere på konkurrenceforvridninger og sikre lige vilkår.

For det tredje øge EU's evne til at forfølge sine interesser og håndhæve sine rettigheder, herunder selvstændigt, hvor det er nødvendigt 

Forhandling af handelsaftaler har været et vigtigt redskab til at skabe økonomiske muligheder og fremme bæredygtighed. Gennemførelsen af disse aftaler og håndhævelsen af de rettigheder og forpligtelser, der er indeholdt i dem, vil være langt vigtigere. Dette vil omfatte sikring af, at EU har de rette værktøjer til rådighed til at beskytte arbejdstagere og virksomheder mod urimelig praksis. Det indebærer også en større indsats for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler for at højne de sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder globalt. Ved at styrke gennemførelsen og håndhævelsen af EU's aftaler skaber EU's handelspolitik betingelserne for, at virksomheder kan udvikle sig, vokse og innovere samt sikre arbejdspladser af høj kvalitet i og uden for Europa. At støtte multilateralisme og være åben for samarbejde er ikke i modstrid med, at EU er rede til at handle determineret for at forsvare sine interesser og håndhæve sine rettigheder. EU bør styrke sin værktøjskasse efter behov for at forsvare sig mod illoyal handelspraksis eller andre fjendtlige handlinger, samtidig med at det handler i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser.

3.2.Seks områder, der er afgørende for at nå EU's mål på mellemlangt sigt

For at nå de tre mål, der er skitseret ovenfor, vil Kommissionen fokusere på seks områder. For hvert af disse områder specificeres en række overordnede foranstaltninger, der skal gennemføres i løbet af Kommissionens nuværende mandatperiode, under de respektive punkter nedenfor.

3.2.1. Reform af WTO

WTO har været til enorm fordel for sine medlemmer, siden den blev oprettet i 1995. Den har skabt et stabilt og forudsigeligt handelsmiljø, der har muliggjort en massiv udvidelse af den globale handel, samtidig med at den har skabt en ramme for bilæggelse af handelstvister gennem afgørelser. Den står imidlertid nu over for en krise, hvor den ikke kan levere forhandlingsresultater, der tackler udfordringerne i forbindelse med den globale handel. Dens evne til at løse handelstvister fungerer ikke, og dets overvågningssystem skal forbedres for at sikre gennemsigtighed eller forhindre handelshindringer.

Kommissionen agter at fortsætte reformen af WTO på tværs af alle dens funktioner.

WTO's regler og praksis skal ajourføres og forbedres, så de afspejler de aktuelle handelsrealiteter. Dette bør baseres på, at medlemskabet har et fælles formål: økonomisk genopretning og udvikling, miljømæssig og social bæredygtighed. Modernisering af reglerne og forbedring af WTO's funktionsmåde — herunder gennem åbne plurilaterale aftaler — er afgørende for at tackle konkurrenceforvridninger og skabe en aftalt ramme for digital og bæredygtig handel.

Da troværdigheden af et regelbaseret system i høj grad afhænger af et uafhængigt og generelt accepteret system til bilæggelse af handelstvister, er det afgørende at genoprette tvistbilæggelsessystemet.

Bilag I om "Reform af WTO: på vej mod et bæredygtigt og effektivt multilateralt handelssystem" fastlægger EU's syn på prioriteterne for WTO-reformen.

Kommissionen vil også presse på for multilaterale reformer i andre fora, f.eks. oprettelsen af en multilateral investeringsdomstol i De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret.

3.2.2. Støtte til den grønne omstilling og fremme af ansvarlige og bæredygtige værdikæder

Som det fremgår af den europæiske grønne pagt, er bekæmpelse af klimaændringer og miljøforringelse EU's topprioritet. Alle EU-politikker skal bidrage, men fremskridt vil afhænge af, at globale partnere, store udledere og forurenere er rede til at øge ambitionsniveauet. Handelspolitikken vil spille en vigtig understøttende rolle.

Kommissionen er for det næste årti fast besluttet på at sikre, at handelsværktøjer ledsager og støtter en global omstilling til en klimaneutral økonomi, herunder fremskyndelse af investeringer i ren energi, og fremme af værdikæder, der er cirkulære, ansvarlige og bæredygtige. Dette omfatter fremme af ansvarlig forretningsskik og overholdelse af miljø-, menneskerettigheds- og arbejdsstandarder. Samtidig betyder det, at der skabes vilkår og muligheder for bæredygtige produkter og tjenesteydelser.

Det vil kræve handling på alle niveauer — multilateralt, bilateralt og selvstændigt — at realisere denne vision.

Der er behov for en forbedret multilateral ramme for at understøtte den grønne omstilling til en klimaneutral, miljøvenlig og modstandsdygtig økonomi. EU vil samarbejde med ligesindede lande om at forfølge en stærk miljødagsorden i WTO. Som led i denne indsats vil det fremme initiativer og tiltag, der fremmer klima- og bæredygtighedshensyn i alle WTO's forskellige funktioner, herunder et handels- og klimainitiativ. Disse initiativer vil omfatte liberalisering af udvalgte varer og tjenesteydelser, gennemsigtighed og grønnere bistand til handel. Dette bør også omfatte gradvis udvikling af discipliner for subsidier til fossile brændstoffer. Det vil også fremme drøftelserne i WTO om, hvordan handel kan støtte anstændigt arbejde og social retfærdighed.

EU's omfattende netværk af bilaterale handelsaftaler fremmer handel med grønne teknologier, varer, tjenesteydelser og investeringer. Ud over ambitiøse kapitler om handel og bæredygtig udvikling vil bæredygtighedsdimensionen fortsat blive afspejlet i mange andre aspekter af EU's handels- og investeringsaftaler. De støtter udbredelsen af rene og mere effektive produktionsmetoder og -teknologier og skaber muligheder for markedsadgang for grønne varer og tjenesteydelser. De bidrager til at sikre vores industri for vedvarende energi adgang til tredjelandes markeder og sikrer ufordrejet handel og investering i de råmaterialer og energiprodukter, der er nødvendige for at sikre de forsyninger, der er nødvendige for at støtte omstillingen til klimaneutrale økonomier. Desuden udgør de en vigtig platform for dialog med vores partnere om klimaændringer, biodiversitet, cirkulær økonomi, forurening, rene energiteknologier, herunder vedvarende energi og energieffektivitet, og om omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer. Og for fremtidige handelsaftaler vil Kommissionen foreslå et kapitel om bæredygtige fødevaresystemer. EU vil foreslå, at overholdelse af Parisaftalen betragtes som et væsentligt element i fremtidige handels- og investeringsaftaler. Desuden bør indgåelsen af handels- og investeringsaftaler med G20-landene baseres på en fælles ambition om at opnå klimaneutralitet så hurtigt som muligt og i overensstemmelse med henstillingerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Denne ambition bør også afspejles korrekt i nationalt bestemte bidrag (NDC'er), der forelægges i henhold til Parisaftalen. EU vil også prioritere en effektiv gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed i handels- og investeringsaftaler.

EU's handels- og investeringsaftaler samt den generelle præferenceordning (GSP) har også spillet en vigtig rolle med hensyn til at fremme respekten for grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder som afspejlet i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner. Der vil blive givet særlig prioritet til gennemførelsen af disse forpligtelser, herunder indsatsen mod børnearbejde som led i Kommissionens bredere indsats for at sikre nultolerance over for børnearbejde. Et af hovedformålene med den kommende revision af den generelle præferenceordning vil være at øge udviklingslandenes handelsmuligheder yderligere for at reducere fattigdom og skabe arbejdspladser baseret på internationale værdier og principper såsom arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder.

Kommissionen vil yderligere styrke bæredygtighedsdimensionen i eksisterende og fremtidige aftaler i forbindelse med gennemførelsen af alle kapitler. Den vil styrke håndhævelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling på grundlag af klager til den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler. Yderligere tiltag vil blive overvejet i forbindelse med en tidlig revision i 2021 af handlingsplanen med 15 punkter om effektiv gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftaler. Revisionen vil omfatte alle relevante aspekter af gennemførelsen og håndhævelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, herunder omfanget af forpligtelser, overvågningsmekanismer, muligheden for sanktioner for manglende overholdelse, klausulen om væsentlige elementer samt den institutionelle struktur og de nødvendige ressourcer.

Desuden støtter selvstændige foranstaltninger målet om at sikre, at handelen er bæredygtig, ansvarlig og i overensstemmelse med vores overordnede mål og værdier. CO2-grænsetilpasningsmekanismen er et eksempel herpå. Kommissionen arbejder på et forslag til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at undgå, at effektiviteten af dens egne klimapolitikker undermineres af kulstoflækage. Et andet eksempel er Kommissionens hensigt om at fremlægge lovgivning om skovrydning og skovforringelse. Et vigtigt element i sikringen af, at forsyningskæderne er bæredygtige og ansvarlige, vil være Kommissionens forslag om bæredygtig virksomhedsledelse, herunder obligatorisk due diligence på miljø-, menneskerettigheds- og arbejdsrettighedsområdet. Med forbehold af konsekvensanalysen vil dette omfatte effektive foranstaltninger og håndhævelsesmekanismer til at sikre, at tvangsarbejde ikke kommer til at indgå i EU-virksomheders værdikæder.

Den nye globale sanktionsordning for menneskerettigheder vil også spille en rolle med hensyn til at sikre overholdelse af menneskerettighederne. Med denne ordning fik EU en ramme, der vil gøre det muligt at målrette indsatsen mod enkeltpersoner, enheder og organer — herunder statslige og ikkestatslige aktører — der er ansvarlige for, involveret i eller forbundet med alvorlige menneskerettighedskrænkelser og overgreb på verdensplan 22 .

Import skal overholde relevante EU-regler og -standarder. Som eksemplerne ovenfor viser, er det under visse omstændigheder som defineret i WTO-reglerne hensigtsmæssigt, at EU kræver, at importerede produkter opfylder visse produktionskrav. Globale handelsregler har til formål at sikre en forudsigelig og ikkediskriminerende ramme for handel og samtidig sikre hvert enkelt lands ret til at regulere i overensstemmelse med deres samfundsmæssige præferencer. Berettigelsen af at anvende produktionskrav på import er baseret på behovet for at beskytte det globale miljø eller reagere på etiske spørgsmål. Når EU overvejer at anvende sådanne foranstaltninger på importerede varer, vil dette ske under fuld overholdelse af WTO-reglerne, navnlig princippet om ikkeforskelsbehandling og proportionalitetsprincippet, med henblik på at undgå unødvendige handelsforstyrrelser.

Kommissionen vil gå i spidsen for arbejdet med at udvikle standarder for bæredygtig vækst og udforme internationale standarder i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, samtidig med at den samarbejder med sine partnere om at udvikle og gennemføre regler, der er lige så ambitiøse.

3.2.3.Støtte til den digitale omstilling og handel med tjenesteydelser

EU's handelspolitik skal bidrage til at skabe et miljø, hvor EU's tjenesteudbydere kan innovere og vokse. Det er vigtigt, at den globale ramme for internationale regler ajourføres.

På det digitale område vil der være en intens global konkurrence, som vil omkonfigurere de globale økonomiske forbindelser. EU kan kun lykkes med sin digitale omstilling, hvis det opbygger sin digitale dagsorden på en udadskuende måde under fuld hensyntagen til et globalt miljø, der i stigende grad er yderst konkurrencedygtigt og til tider udfordrer EU's værdibaserede tilgang til digitalisering. Handelspolitikken vil spille en afgørende rolle med hensyn til at nå EU's mål i forbindelse med den digitale omstilling. Europæiske virksomheder er afhængige af digitale tjenester, og dette vil kun stige. Data er mange virksomheders livline og en afgørende del af EU's forsyningskæder. Digitale teknologier giver effektiviseringsgevinster, som er nødvendige for at forblive konkurrencedygtige 23 , men omstiller også traditionelle industrisektorer, hvor europæiske virksomheder bliver nødt til at fastholde og øge deres konkurrenceevne. Samtidig har den digitale omstilling og fremkomsten af nye teknologier en vigtig sikkerheds- og værdidimension for Europa og kræver en nøje kalibreret politisk tilgang internt og eksternt. Konsekvenserne af nye digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, skal behandles globalt gennem mere ambitiøse globale standarder og regler.

Støtte til Europas digitale dagsorden er en prioritet for EU's handelspolitik. Målet er at sikre en førende position for EU inden for digital handel og på det teknologiske område, vigtigst at alt ved at fremme innovation. EU bør fortsat føre an i digitale standarder og reguleringsmæssige tilgange, navnlig med hensyn til databeskyttelse, hvor EU's generelle forordning om databeskyttelse ofte ses som en inspirationskilde 24 . For at opnå dette er WTO nødt til at fastsætte regler for digital handel, og EU skal spille en central rolle med hensyn til at skabe dem. Når der er opnået enighed om dem, bør EU støtte yderligere plurilaterale WTO-forhandlinger for at liberalisere handelen med tjenesteydelser i sektorer ud over e-handel.

EU vil også skulle intensivere det bilaterale engagement og udforske stærkere rammer for samarbejde om handelsrelaterede digitale spørgsmål med ligesindede partnere. Det vil søge at uddybe sine reguleringsmæssige dialoger med ligesindede partnere.

Spørgsmålet om data vil være afgørende for EU's fremtid. Med hensyn til grænseoverskridende dataoverførsler og forbuddet mod dataplaceringskrav vil Kommissionen følge en åben, men determineret tilgang baseret på europæiske værdier og interesser. Kommissionen vil arbejde på at sikre, at dens virksomheder kan drage fordel af den frie internationale datastrøm i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler og andre offentlige politiske mål, herunder den offentlige sikkerhed og den offentlige orden. EU vil navnlig fortsat tackle uberettigede hindringer for datastrømme og samtidig bevare sin reguleringsmæssige autonomi inden for databeskyttelse og privatlivets fred.  25 For bedre at kunne vurdere omfanget og værdien af grænseoverskridende datastrømme vil Kommissionen skabe en europæisk analytisk ramme for måling af datastrømme.

3.2.4. Styrkelse af EU's lovgivningsmæssige virkning

Evnen til at påvirke udviklingen af forskrifter og standarder af global betydning er en vigtig konkurrencemæssig fordel.

I årtier har EU været førende på dette område. Det har været fortaler for arbejdet i internationale standardiseringsorganer såsom Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og sektorspecifikke internationale fora. Disse bestræbelser har hjulpet europæiske virksomheder med at få adgang til globale markeder, fjernet handelshindringer og støttet lovgivningsmæssig konvergens. Denne tilgang har sammen med markedets størrelse givet EU stor indflydelse på international standardisering, hvilket i nogle tilfælde også har ført til en frivillig vedtagelse af EU's høje standarder, forskrifter og politiske mål i de globale forsyningskæder. Europæiske eksportører, herunder SMV'er, har opnået betydelige konkurrencemæssige fordele som følge af en stærk EU-regulering på globalt plan.

EU's relative vægt er faldende på grund af fremkomsten af nye reguleringsbeføjelser og den hurtige teknologiske udvikling, som ofte drives fra lande uden for EU.

For at EU kan øge sin indflydelse på dette område, er det nødt til at udvikle en mere strategisk tilgang til internationalt reguleringssamarbejde, navnlig i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. EU er nødt til at indtage en mere proaktiv holdning ved udformningen af nye regler for at være bedre rustet til at fremme EU's lovgivningsmæssige tilgange i hele verden. Dette vil kræve større synergi mellem interne politikker og eksterne politikker for på et tidligt tidspunkt at identificere de strategiske områder, som det internationale reguleringssamarbejde bør fokusere på. Det vil også kræve dialog og samarbejde med EU's standardiseringsorganer for at fastlægge strategiske prioriteter vedrørende internationale standarder. Kommissionen vil styrke sin analyse af den eksterne dimension af sine reguleringspolitikker i konsekvensanalyserne af vigtige forordninger og udpege prioriterede partnere for reguleringssamarbejde. Handelspolitikken skal være parat til at støtte samarbejdsaktiviteter ledet af regulatorer og til dette formål gøre fuld brug af de muligheder, som handelsaftaler giver. Handelspolitikken bør sammen med internationale partnerskaber og udviklingssamarbejde — herunder gennem Aid for Trade — også spille en rolle med hensyn til at støtte udbredelsen af internationale standarder i udviklingslandene og lette overholdelsen af nye lovgivningsmæssige krav. EU vil også styrke sine reguleringsdialoger med ligesindede lande i Asien og Stillehavsområdet og Latinamerika.

Samarbejde med USA vil være afgørende for at sikre, at nye regler er i overensstemmelse med værdierne i demokratiske, åbne og inklusive samfund.

3.2.5. Styrkelse af EU's partnerskaber med nabo- og udvidelseslandene og Afrika

Vores vigtigste forhold er til dem, der geografisk er tættest på os. Stabilitet og velstand i EU's nabolande og Afrika er i EU's politiske og økonomiske interesse. EU agter at gøre alt, hvad det kan, for at støtte partnerne i deres bestræbelser på at overvinde virkningerne af covid-19-pandemien og opnå bæredygtig udvikling. EU's tætte netværk af handelsaftaler med disse lande giver udsigt til tættere økonomisk integration og udvikling af integrerede produktions- og tjenesteydelsesnet. Dette vil være en del af en bredere strategi for at fremme bæredygtige investeringer og forbedre vores økonomiers modstandsdygtighed gennem diversificerede værdikæder og fremme udviklingen af handelen med bæredygtige produkter, herunder med henblik på at understøtte omstillingen på klima- og energiområdet. Det vil også bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration som led i handelspolitikkens bredere bidrag til omfattende partnerskaber i overensstemmelse med den nye pagt om migration og asyl 26 .

EU vil styrke sine tætte økonomiske partnerskaber inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EU ser frem til at arbejde tæt sammen med Det Forenede Kongerige om at udnytte det fulde potentiale i handels- og samarbejdsaftalen. EU ser også frem til moderniseringen af sine handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Schweiz og Tyrkiet, forudsat at de rette betingelser er opfyldt.

Det vil være særlig vigtigt at støtte en stærkere økonomisk integration med landene i Vestbalkan og landene i det østlige partnerskab 27 . For Vestbalkan udgør den forbedrede udvidelsesmetode og den økonomiske plan og investeringsplanen 28 rammen for en fremskyndet integration med EU-markedet forud for tiltrædelsen og sikrer samtidig lige konkurrencevilkår. Denne øgede økonomiske integration bygger på det vestlige Balkans egne forpligtelser til at skabe et fælles regionalt marked baseret på EU-regler og -standarder. For Det Østlige Partnerskab, navnlig DCFTA-partnere (Ukraine, Georgien og Moldova), støtter EU bestræbelserne på i højere grad at tilpasse sig EU's reguleringsmodel, herunder for den digitale og grønne omstilling. For disse partnere kan bestræbelserne på at indarbejde EU-forordninger ledsages af en tættere dialog om, hvordan de kan udvikles og gennemføres, herunder ved at deltage i ekspertgrupper og i højere grad inddrages i EU's standardiseringsorganisationer. Det bør også overvejes at tage yderligere skridt til at lette handelen, herunder gennem aftaler om overensstemmelsesvurdering.

En opgradering af EU's forbindelser og økonomiske integration med de sydlige nabolande 29 vil være en strategisk nødvendighed for langsigtet stabilitet. EU nyder godt af den geografiske nærhed og de kulturelle og sproglige bånd med landene i det sydlige Middelhavsområde, som fremmer denne strategiske økonomiske og handelsmæssige integration. Handelspolitik kan være et vigtigt redskab til at fremme strategisk indbyrdes afhængighed mellem EU og de sydlige nabolande og udvikle win-win-integrationsinitiativer, navnlig vedrørende strategiske værdikæder. Siden begyndelsen af 2000'erne har EU indgået frihandelsaftaler med otte lande i det sydlige Middelhavsområde som led i bredere associeringsaftaler. Forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde med Marokko og Tunesien har været i gang i flere år. EU er rede til at drøfte mulighederne med begge parter for at modernisere handels- og investeringsforbindelserne for bedre at tilpasse dem til de aktuelle udfordringer.

EU vil i høj grad optrappe sit engagement med afrikanske partnere for at frigøre deres økonomiske potentiale, fremme økonomisk diversificering og inklusiv vækst. Dette vil yderligere styrke bæredygtige handels- og investeringsforbindelser både mellem kontinenterne og i Afrika selv 30 . Dette er i overensstemmelse med de langsigtede udsigter til en handelsaftale mellem kontinenter baseret på en vellykket gennemførelse af det afrikanske kontinentale frihandelsområde (AfCFTA). Det bygger navnlig på Afrikas regionale økonomiske fællesskaber og de økonomiske partnerskabsaftaler med EU. Dette stærkere forhold til Afrika bør fremmes på alle niveauer, herunder gennem politisk dialog med Den Afrikanske Union og dens medlemmer, gennem udvidelse og uddybning af de økonomiske partnerskabsaftaler og gennem udvikling af bilaterale forbindelser med de enkelte lande for at fremme bæredygtige investeringer i landbrug, forarbejdede varer og tjenesteydelser. Kommissionen vil også indlede overvejelser om potentialet for at lette integrationen på kontinentet gennem harmoniserede oprindelsesregler, der finder anvendelse på deres handel med EU.

Kommissionen vil foreslå et nyt bæredygtigt investeringsinitiativ for partnere eller regioner i Afrika og de sydlige nabolande, der er interesserede i dette. Dette kan ske i form af enkeltstående investeringsaftaler eller som led i moderniseringen af eksisterende handelsaftaler. For at maksimere deres virkning og lette gennemførelsen vil disse aftaler blive udformet sammen med EU's udviklingssamarbejdsværktøjer til støtte for investeringer og, hvor det er muligt, med en Team Europe-tilgang for at sikre synergier med EU's medlemsstater, den private sektor, civilsamfundet og alle relevante aktører. Det mest fremtrædende af disse initiativer er den eksterne investeringsplan, der blev lanceret i 2017 for Afrika syd for Sahara og EU's nabolande. Den omfatter også Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), som finder global anvendelse i den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. Den eksterne investeringsplans tre søjler vil bidrage til at støtte bæredygtige investeringer i Afrika og naboskabsområdet og samtidig tilskynde til reformer for at forbedre erhvervsklimaet og investeringsklimaet. Dette vil ske med henblik på tværregional integration og tættere handelsforbindelser mellem EU og Afrika, efterhånden som AfCFTA skrider frem.

3.2.6. Styrkelse af EU's fokus på gennemførelse og håndhævelse af handelsaftaler og sikring af lige vilkår

Efter bølgen af nye aftaler i de senere år vil Kommissionen koncentrere sin indsats om at frigøre fordelene ved EU's handelsaftaler kombineret med en effektiv håndhævelse af både dets forpligtelser vedrørende markedsadgang og bæredygtig udvikling. Europæiske interessenter skal være opmærksomme på de muligheder, som EU's handelsaftaler giver, og være sikre på, at de kan høste de fordele, som EU har forhandlet sig frem til. EU har indgået eller er involveret i forhandlinger om handelsaftaler i Asien og Stillehavsområdet og Latinamerika, som åbner betydelige økonomiske muligheder. Det er derfor vigtigt at skabe betingelserne for ratificeringen af aftaler med Mercosur og Mexico og afslutte igangværende forhandlinger, især med Chile, Australien og New Zealand, som er godt på vej. Med hensyn til Mercosur er der en dialog i gang om at styrke samarbejdet i aftalens dimension om bæredygtig udvikling, som omhandler gennemførelsen af Parisaftalen og skovrydning i særdeleshed.

Dette vil være et afgørende element i EU's bestræbelser på at opnå åben strategisk autonomi og lette adgangen til markeder, navnlig for SMV'er. Det vil også bidrage til at modvirke protektionistiske tendenser og forvridninger, der påvirker EU's eksport. Dette arbejdsområdes centrale rolle blev bekræftet i juli 2020 med udnævnelsen af den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler.

Det betyder, at der skal arbejdes inden for følgende områder:

·Fuld udnyttelse af de muligheder, som gennemførelsen af handelsaftaler giver. EU vil anvende al indbygget fleksibilitet i sine handelsaftaler, så de er egnede til formålet og reagerer på de nye udfordringer i forbindelse med den grønne og digitale omstilling. EU vil også fortsat bruge sin Aid for Trade til at hjælpe udviklingslandene med at gennemføre handelsaftaler og støtte overholdelsen af regler og standarder, navnlig i forbindelse med bæredygtig udvikling.

·Støtte til EU's interessenter med henblik på at få det bedste ud af de muligheder, som EU's aftaler skaber. Kommissionen vil bygge videre på Access2Markets-portalens succes, integrere yderligere funktioner i portalen og forbinde den med andre vigtige informationskanaler 31 , navnlig for SMV'er. Kommissionen vil også fortsat støtte EU's landbrugs- og fødevaresektor, der primært består af SMV'er, med fokus på at fremme bæredygtigheden og kvaliteten af deres produkter og gøre dem til en standardbruger af EU's fødevarebæredygtighedssystem. 

·Overvågning af den korrekte gennemførelse og håndhævelse af EU's handelsaftaler og fremme af klager vedrørende hindringer for markedsadgang og overtrædelser af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling gennem kvikskranken. Kommissionen vil samarbejde med EU's medlemsstater, Europa-Parlamentet og interessenter om at overvåge EU's handelspartneres gennemførelse og sikre en sammenhængende tilgang. Den vil foreslå en specifik retsakt, der er nødvendig for håndhævelsen af bl.a. handelsrelaterede bestemmelser i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige.

·Afhjælpning af manglende overholdelse gennem WTO eller bilateral tvistbilæggelse, hvis andre midler slår fejl. Den ajourførte håndhævelsesforordning 32  styrker EU's evne til at handle i situationer, hvor tvistbilæggelse i henhold til WTO eller bilaterale aftaler er blokeret.

·Kommissionen vil fortsætte med at bruge defensive handelsinstrumenter på en håndfast måde, så den europæiske industri ikke udsættes for unfair handel. Dette omfatter også at spore nye former for subsidiering af tredjelande, f.eks. inden for finansiering af investeringer, og imødegå dem på tilstrækkelig vis med udligningstold.

·På sikkerhedsområdet gentager Kommissionen i henhold til forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer sin opfordring til alle medlemsstater om at oprette og håndhæve en fuldt udbygget mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer for at håndtere tilfælde, hvor erhvervelse af eller kontrol over en bestemt virksomhed, infrastruktur eller teknologi ville udgøre en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden i EU 33 Kommissionen vil fortsætte gennemførelsen af samarbejdsmekanismen med medlemsstaternes myndigheder for at beskytte sikkerheden og den offentlige orden mod risikable udenlandske direkte investeringer og overveje at styrke den samarbejdsmekanisme, der er indført ved forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer.

·Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaternes myndigheder om at sikre en effektiv gennemførelse af den moderniserede eksportkontrolforordning 34 for følsomme produkter og teknologier med dobbelt anvendelse for at støtte sikrede værdikæder, fremme international sikkerhed, beskytte menneskerettighederne og sikre lige vilkår for EU's eksportører.

Ikke desto mindre er EU nødt til at udvikle sine redskaber til at imødegå nye udfordringer og beskytte europæiske virksomheder og borgere mod illoyal handelspraksis, både internt og eksternt.

·Kommissionen vil foreslå et nyt retligt instrument på det handelspolitiske område, der skal beskytte EU mod potentielle tvangsindgreb fra tredjelandes side.

·Kommissionen vil foreslå et retligt instrument til at imødegå forvridninger forårsaget af udenlandske subsidier på EU's indre marked.

·For at øge den gensidige adgang for EU-aktører inden for offentlige indkøb vil Kommissionen bestræbe sig på at fremme det internationale instrument for offentlige indkøb og opfordrer Rådet til hurtigst muligt at færdiggøre sit arbejde.

·For at sikre mere lige vilkår for EU's virksomheder på tredjelandsmarkeder, hvor de i stigende grad skal konkurrere med den finansielle støtte, som udenlandske konkurrenter modtager fra deres regeringer, vil Kommissionen endelig undersøge mulighederne for en EU-strategi for eksportkreditter. Dette vil omfatte en EU-eksportkreditfacilitet og øget koordinering af EU's finansielle værktøjer. I overensstemmelse med målet i den grønne pagt om at udfase subsidier til fossile brændstoffer vil den også tilskynde til klimavenlige teknologiprojekter og foreslå straks at sætte en stopper for støtten til kulfyrede kraftværker og til at afskrække alle yderligere investeringer i energiinfrastrukturprojekter baseret på fossile brændstoffer i tredjelande, medmindre de er i fuld overensstemmelse med en ambitiøs, klart defineret vej hen imod klimaneutralitet i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål og den bedste tilgængelige videnskab.

Kommissionen vil fortsat arbejde hen imod en harmonisering af præferenceoprindelsesreglerne i EU's handelsaftaler under hensyntagen til interesserne hos EU's interessenter, navnlig SMV'er.

Frigørelse af fordelene ved EU's handelsaftaler for enkeltpersoner og virksomheder, mere systematisk håndtering af eksisterende hindringer og forebyggelse af nye hindringer kræver en fælles indsats fra alle EU-institutioner, medlemsstaterne samt civilsamfundet og andre interessenter. Kommissionen vil lede disse bestræbelser, bl.a. gennem arbejdet i EU-delegationerne og de netværk, som medlemsstaterne og erhvervsorganisationerne har i tredjelande.

4.Støtte en velfunderet drøftelse om handelspolitik

Med sin meddelelse "Handel for alle" 35 havde Kommissionen øget sit tilsagn om at sikre en gennemsigtig og inklusiv handelspolitik betydeligt. Kommissionen vil fortsætte ad denne vej, hvilket har været positivt afspejlet i bidragene til revisionen af handelspolitikken 36 . De seneste Eurobarometer-undersøgelser, der blev offentliggjort i 2019, viste, at folk glæder sig over den indsats, der er gjort i de seneste år. Seks ud af 10 siger, at de har tillid til, at EU fører handelspolitik på en åben og gennemsigtig måde.

I betragtning af betydningen af dialog med interessenter og for at tilskynde til et konkret samarbejde om centrale spørgsmål vil Kommissionen uddybe sit engagement med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på grundlag af den undersøgelse af civilsamfundsdialogen, der blev iværksat i 2020. Der vil blive lagt særlig vægt på gennemførelse og håndhævelse med fokus på at sikre, at EU's interesser opfyldes fuldt ud med hensyn til de forventede fordele ved handelsaftaler. Fokus på WTO-reformen vil blive afspejlet i en øget udveksling af synspunkter om disse spørgsmål.

For at sikre et solidt grundlag for udviklingen af handelspolitikken vil Kommissionen også uddybe sin analyse- og dataindsamlingsindsats og tilskynde til analytisk input fra interessenter. Kommissionen vil foretage en efterfølgende evaluering af virkningen af EU's aftaler om centrale miljøforhold, herunder klimaet. Kommissionen vil også arbejde på at udvikle en bedre forståelse af de konsekvenser, som forskellige dele af handelspolitikken har for ligestillingen, og bidrage til foranstaltninger til forbedring af kønsbevidstheden i handelspolitikken 37 , herunder Aid for Trade. Der vil blive foretaget yderligere analyser af handelspolitikkernes indvirkning på beskæftigelsen og forskellige aspekter af den sociale udvikling.

5.Konklusion

EU's handelspolitik skal tilpasse sig til og afspejle vor tids udfordringer og borgernes forventninger. Det er vores ansvar at sikre, at den tjener EU's interesser og hjælper EU med at opfylde sine ambitioner og bevare sin position i verden, i dag og for de kommende generationer. Derfor er det så afgørende at omlægge EU's handelspolitik i retning af målene om at støtte den grundlæggende grønne og digitale omstilling af EU's økonomi, opbygge en mere bæredygtig og retfærdig globalisering baseret på moderniserede regler og skærpe håndhævelsesindsatsen. I sidste ende er det kun ved at gøre det, at vi på en ansvarlig og bæredygtig måde kan skabe de muligheder, som EU's borgere, arbejdstagere og virksomheder forventer, og som planeten har behov for.

(1)

Kommissionen analyserer i sin strategiske fremsynsrapport 2020 konsekvenserne af covid-19-pandemien for dynamikkerne i visse relevante megatendenser (COM(2020) 493 final). Kommissionen vil i sin strategiske fremsynsrapport for 2021 fokusere på åben strategisk autonomi.

(2)

På EU-plan sigter Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mod at yde et bidrag til at håndtere sådanne tilpasningsomkostninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006. Der vedtages en ny forordning, som giver fonden mulighed for fortsat at støtte arbejdstagere og selvstændige, hvis aktivitet er gået tabt.

(3)

Denne udfordring er særlig synlig inden for energiintensive industrier og navnlig stålsektoren, hvor der er behov for globale løsninger for at rette op på de enorme ubalancer på verdensmarkedet, der påvirker europæiske virksomheder negativt og underminerer den vellykkede grønne omstilling af dette økosystem.

(4)

Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er det anslået, at 25 millioner mennesker fortsat er i tvangsarbejde, 152 millioner er ofre for børnearbejde, og 2,78 millioner arbejdstagere i hele verden dør hvert år af arbejdsrelaterede ulykker eller sygdomme. Kilder: Global estimates of modern slavery: forced labour and forced marriage, ILO (2017), Global Estimates of Child Labour, ILO (2017) og ILO's websted.

(5)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Promote decent work worldwide, SWD(2020) 235 final.

(6)

I 2016, hvor der tages hensyn til både varer og tjenesteydelser, blev 80 % af EU's import og 82 % af EU's eksport genereret af de IP-intensive industrier. IPR-intensive Industries and Economic Performance in the European Union, Industry-Level Analysis Report, fælles undersøgelse fra EPO/EUIPO, 3. udgave, september 2019.

(7)

OECD (2020), Real GDP long-term forecast (indicator).

(8)

Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024).

(9)

Europa-Parlamentets beslutning om revision af EU's handelspolitik (2020/2761(RSP).

(10)

https://trade.ec.europa.eu/consultations/index.cfm?consul_id=266&utm_source=dlvr.it&utm_.

(11)

Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation, COM(2020) 456 final.

(12)

Interne beregninger fra DG TRADE baseret på Arto, I., Rueda-Cantuche, J.M., Cazcarro, I., Amores, A.F., Dietzenbacher, E. Kutlina-Dimitrova, Z. og Román, M. V., EU exports to the World: Effects on Employment, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-93283-0, doi:10.2760/700435, JRC113071. https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/november/tradoc_157516.pdf . 

(13)

Aid for Trade har til formål at støtte udviklingslandene i at anvende handel som en løftestang for fattigdomsbekæmpelse. Mål 8.a i målene for bæredygtig udvikling (SDG) i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling henviser til øget handelsbistand, navnlig til de mindst udviklede lande. Mål 17 for bæredygtig udvikling omfatter bl.a. bestræbelser på at øge eksporten fra udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande.

(14)

Se strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 og kønshandlingsplan III.

(15)

Kommissionen vedtog sin første strategiske fremsynsrapport nogensinde, der fremhæver modstandsdygtighed som et nyt kompas for alle EU-politikker under denne Kommissions omstillingsbaserede dagsorden og som følge af den tragiske coronaviruspandemi.

(16)

OECD's analytiske arbejde har bekræftet, at globale værdikæder ikke blot maksimerer den økonomiske effektivitet, men at robuste forsyningskæder er afgørende i krisetider for at absorbere chok, tilbyde muligheder for at tilpasse sig og fremskynde genopretningen. Se Shocks, risks and global value chains: insights from the OECD METRO model, juni 2020.

(17)

En lægemiddelstrategi for Europa, COM(2020) 761 final.

(18)

Se i denne forbindelse OECD's dokument om covid-19 og ansvarlig forretningsskik. http://www.oecd.org/coronavirus/policy-responses/covid-19-and-responsible-business-conduct-02150b06/ .

(19)

Se også den fælles meddelelse om styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme.

(20)

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet "En ny dagsorden for EU og USA om globale forandringer" (JOIN(2020) 22 final).

(21)

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, "Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv" (JOIN(2019) 5 final).

(22)

 EU-sanktioner er et vigtigt instrument, der anvendes til at fremme målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), hvorigennem EU kan gribe ind, blandt andet for at forhindre konflikter eller reagere på nye eller aktuelle kriser (Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed COM/2021/32 final.

(23)

Adgang til data og ny udvikling såsom produktpas kan også frigøre yderligere værdi i produkter og give oplysninger, der er afgørende for at maksimere den cirkulære værdi, men alt for ofte overføres sådanne data ikke gennem værdikæder.

(24)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020) 825 final), og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder) (COM/2020/842 final) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse, GDPR).

(25)

Som afspejlet i afsnittet om digital handel i den handels- og samarbejdsaftale, der er indgået med Det Forenede Kongerige.

(26)

Ny pagt om migration og asyl (COM(2020) 609 final).

(27)

Styrkelse af robustheden — resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab (JOIN(2020) 7 final).

(28)

En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan (SWD(2020) 641 final).

(29)

Renewed partnership with the Southern Neighbourhood - A new Agenda for the Mediterranean (JOIN(2021) 2 final).

(30)

Som skitseret i den fælles meddelelse fra marts 2020 om strategien mellem EU og Afrika "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020) 4 final).

(31)

Der kunne navnlig udforskes synergier med andre informationskilder, herunder Enterprise Europe Network (EEN), Centret for Industrielt Samarbejde mellem EU og Japan, EU's SMV-center i Kina, European Business Organisation Worldwide Network, de europæiske erhvervsfremmeorganisationer og SMV-helpdeskene for intellektuelle ejendomsrettigheder.

(32)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=2204 .

(33)

Meddelelse af 25. marts 2020 vedrørende udenlandske direkte investeringer og fri bevægelighed for kapital fra tredjelande og beskyttelse af Europas strategiske aktiver, C(2020) 1981 final.

(34)

  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_2045 .

(35)

Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik (COM(2015) 497 final).

(36)

  https://trade.ec.europa.eu/consultations/index.cfm?consul_id=266&utm_source=dlvr.it&utm_ . 

(37)

Fælles erklæring om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i forbindelse med WTO-ministerkonferencen i Buenos Aires i december 2017.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.2.2021

COM(2021) 66 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik

BILAG

REFORM AF WTO: MOD ET BÆREDYGTIGT OG EFFEKTIVT MULTILATERALT HANDELSSYSTEM

1.Hvorfor er WTO vigtig, og hvorfor er det i krise?

1.1Derfor er WTO vigtig

Siden det multilaterale handelssystem blev grundlagt i 1947 1 , er verdenshandelen blevet 300 gange større, og den udgør i dag mere end 60 % af det globale BNP og støtter beskæftigelse, vækst og investeringer i hele verden. Dette skyldes til dels flere på hinanden følgende toldnedsættelser, der er forhandlet gennem det multilaterale system. i 1947 lå de anvendte toldsatser på mellem 20 % og 30 %, og i dag ligger de anvendte toldsatser på verdensplan i gennemsnit på ca. 9 %. Men det skyldes også den stabilitet, som systemet giver. WTO's mestbegunstigelsesprincip (MFN) begrænser forskelsbehandling mellem varer og tjenesteydelser fra forskellige handelspartnere. Det giver et stabilt grundlag for økonomisk åbenhed, som fremmer konkurrencen på de globale markeder baseret på effektivitet og innovation. 60 % af EU's handel foregår på mestbegunstigelsesvilkår, herunder vores handel med USA, Kina, Rusland og Indien. WTO's regler beskytter alle handelsnationers interesser mod diskriminerende foranstaltninger bag grænserne og sikrer, at den betingede handelsbeskyttelse er baseret på multilateralt aftalte discipliner. Desuden har bindende toldsatser mindsket sandsynligheden for, at landene øger tolden som reaktion på chok 2 , og tvistbilæggelsessystemet har sikret overholdelse af reglerne og forhindret optrapning af handelskonflikter.

Selv om der skal gøres mere, har WTO også bidraget til den globale bæredygtige udvikling. Den økonomiske åbenhed, som den har sikret, har bidraget til at integrere mange udviklingslande i verdensøkonomien ved at løfte hundredvis af millioner af mennesker ud af fattigdom og mindske ulighederne mellem landene 3 . 

1.2Årsagerne til krisen

Den nuværende krise påvirker alle WTO's tre funktioner: Forhandlingerne har ikke formået at modernisere reglerne, tvistbilæggelsesordningen er de facto vendt tilbage til GATT-dagene, hvor panelrapporterne kan blokeres, og overvågningen af handelspolitikkerne er ineffektiv. Desuden forvaltes handelsforbindelserne mellem USA og Kina, som er to af de tre største WTO-medlemmer, i øjeblikket i vid udstrækning uden for WTO's discipliner.

En af hovedårsagerne til krisen er, at Kinas tiltrædelse af WTO ikke har ført til landets omstilling til markedsøkonomi. Det niveau, hvorpå Kina har åbnet sine markeder, svarer ikke til landets vægt i den globale økonomi, og staten udøver fortsat en afgørende indflydelse på Kinas økonomiske situation — med konkurrenceforvridninger, som ikke i tilstrækkelig grad kan afhjælpes med de nuværende WTO-regler. Men WTO har ikke været i stand til at forhandle nye regler for at løse dette eller andre presserende spørgsmål (f.eks. digital handel eller bæredygtighed). Det er en enorm udfordring at nå til enighed blandt 164 medlemmer på baggrund af nutidens spredte globale magtbalance. Forhandlingerne hæmmes også af uenighed om fleksibilitet for udviklingslandene. Det er ikke holdbart, at to tredjedele af medlemmerne — herunder nogle af verdens mest betydningsfulde økonomier — kræver særlig og differentieret behandling. Desuden udfordres WTO's overvågnings- og forhandlingsfunktion alvorligt af utilstrækkelig gennemsigtighed om medlemmernes handelslovgivning og -praksis, og af at emner som klimaændringer eller anstændigt arbejde betragtes som tabuer. Sidst, men bestemt ikke mindst, var tvistbilæggelsessystemet faktisk lammet i slutningen af 2019 på grund af USA's blokering af medlemmer af Appelinstansen.

1.3Det presserende behov for reformer

Et stabilt handelsmiljø med WTO i centrum er vigtigere end nogensinde for at tackle de udfordringer, vi står over for, begyndende med den økonomiske genopretning efter pandemien. Konteksten er en udfordring i en organisation, der synes at have mistet sit fælles formål. Men EU har en grundlæggende strategisk interesse i at sikre WTO's effektivitet. Ikke alene er handel af afgørende betydning for vores økonomi. Fremme af regelbaseret internationalt samarbejde er selve essensen i det europæiske projekt. EU skal derfor spille en ledende rolle med hensyn til at skabe momentum for en meningsfuld reform af WTO.

2.Genskabelse af tillid og en følelse af et fælles formål: WTO's bidrag til bæredygtig udvikling

Sammenbruddet i Doha-udviklingsdagsordenen i 2008 illustrerede manglen på et fælles formål med WTO-medlemskabet. Trods den vellykkede indgåelse af aftalen om handelslettelser på WTO's 9. ministerkonference på Bali og afgørelsen om landbrugseksportkonkurrence på WTO's 10. ministerkonference i Nairobi er WTO-medlemskabet blevet mere og mere splittet med hensyn til, hvad der forventes af WTO. Mens en del af medlemmerne har argumenteret for, at "udviklingens centrale rolle" i WTO betyder, at der bør fokuseres på undtagelser og fleksibilitet fra aftalte og fremtidige forpligtelser, er en anden del blevet stadig mere frustreret over de mislykkede fremskridt i WTO-forhandlingerne og har flyttet opmærksomheden til bilaterale handelsaftaler. Uden en følelse af et fælles formål har det været yderst vanskeligt at finde en vej frem for ethvert initiativ og sikre, at WTO udvikler sig i takt med ændringerne i verdenshandelen.

Langt størstedelen af medlemmerne er dog fortsat engageret i idéen om multilateralisme og er fuldt ud bekendt med fordelene ved et regelbaseret system for global handel og udvikling. De seneste års ustabilitet, den øgede brug af ensidige foranstaltninger og nu covid-19-pandemien har ført til en klar erkendelse af, at WTO er en afgørende del af en sund global økonomisk styring, men at der er behov for en reform. G20-ledernes erklæring 4 i Riyadh indeholder det hidtil stærkeste tilsagn om reformer på højeste politiske niveau.

Efterhånden som de globale udfordringer breder sig, bør WTO-medlemmerne være i stand til at nå til enighed om målet om at tackle de mest presserende problemer, de står over for: økonomisk genopretning og udvikling uden konkurrenceforvridninger samt miljømæssig og social bæredygtighed som led i den grønne omstilling af økonomierne. Det vil være i overensstemmelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling ("SDG"), som alle WTO-medlemmer har forpligtet sig til, at løse disse problemer. Et sådant fokus kunne give den følelse af et fælles formål, som WTO har manglet i de seneste årtier, og genopbygge tilliden blandt medlemmerne. Det kan skabe den tiltro, der er nødvendig for at modernisere WTO's regelsæt på en måde, der er lydhør over for udfordringerne i forbindelse med digitalisering og grøn omstilling, samt forebygge og dæmpe konflikter forårsaget af handelsforvridende statslig indgriben i økonomien.

2.1    Genoprettelse af en følelse af fælles formål i WTO: fokus på bæredygtig udvikling

Denne indsats for at genskabe en følelse af et fælles formål skal udvikles gradvist, begyndende med kortsigtede tillidsskabende foranstaltninger. Afslutning af forhandlingerne om fiskerisubsidier vil være et vigtigt skridt i retning af at styrke WTO's bidrag til bæredygtighed. Denne aftale er ikke kun vigtig som den første multilaterale aftale i årevis, men også som den første aftale om gennemførelse af et mål for bæredygtig udvikling (SDG 14.6). Dette vil ikke være en enkel opgave i betragtning af forskellene mellem WTO-medlemmernes holdninger og de udfordringer, der er forbundet med at nå til enighed i multilaterale forhandlinger (til dels på grund af spørgsmålet om særlig og differentieret behandling som nævnt ovenfor), men forhandlingerne er på et mere fremskredent stadium, end de har været i deres lange historie. Med tilstrækkelig politisk vilje er der mulighed for en aftale forud for WTO's 12. ministerkonference ("MC12").

EU har sammen med Ottawa-gruppen 5 fremlagt et handels- og sundhedsinitiativ, der omfatter discipliner vedrørende eksportrestriktioner og en række handelsfremmende foranstaltninger og skridt til at fremme gennemsigtigheden. EU vil fortsat arbejde sammen med sine partnere og den nye generaldirektør for at sikre, at handelssystemet reagerer på de udfordringer, som pandemien rejser, herunder med hensyn til gennemførelsen af den fleksibilitet, der er til rådighed i henhold til TRIPS-aftalen.

Mange af verdensmålene for bæredygtig udvikling vedrører miljøbeskyttelse. Den afgørende betydning af at beskytte miljøet blev anerkendt allerede på tidspunktet for oprettelsen af WTO ved nedsættelsen af Komitéen for Handel og Miljø, der skal fremme drøftelser og fælles handling. Det nuværende behov for, at handelspolitikken reagerer på klima- og miljømæssige udfordringer, er om noget mere kritisk i dag, hvilket støttes af mange WTO-medlemmer. I modsætning til den frygt, der blev givet udtryk for i forbindelse med oprettelsen af WTO, har intet land været tvunget til at sænke det ønskede niveau for sundheds- eller miljøbeskyttelse på grund af en afgørelse fra WTO's tvistbilæggelsesordning. Fremover vil EU i internationale drøftelser om handels- og miljøspørgsmål støtte en fortolkning af relevante WTO-bestemmelser, der anerkender medlemmernes ret til at reagere effektivt på globale miljøudfordringer, navnlig klimaændringer og beskyttelse af biodiversitet.

Den Europæiske Union betragter bæredygtighed som en del af den nødvendige grønne omstilling af økonomierne, som skal afspejles i WTO's arbejde over hele linjen. Vi vil snart fremlægge et initiativ om handel og klima i WTO. De indledende overvejelser, der præsenteres i et uofficielt dokument 6 , som deles med WTO's medlemmer og interessenter, fokuserer på en række byggesten, herunder liberalisering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med afbødning af klimaændringer, gennemsigtighed (herunder foranstaltninger til tilpasning af kulstofgrænserne), informationsudveksling og analyse som et første skridt i retning af at udvikle discipliner for subsidier til fossile brændstoffer, grøn handelsstøtte og styrkelse af WTO's institutionelle rammer for handels- og miljøspørgsmål. Derudover arbejder EU også sammen med andre WTO-medlemmer om at gennemføre parallelle miljøinitiativer vedrørende den cirkulære økonomi (herunder plast).

WTO spiller også en rolle med hensyn til at bidrage til gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling vedrørende anstændigt arbejde og ligestilling mellem kønnene, som er af allerstørste betydning både i og uden for EU. Med hensyn til anstændigt arbejde bør WTO fremme analyser og udveksling af erfaringer med hensyn til, hvordan handelspolitikker kan bidrage til social udvikling, hvordan en stærkere beskyttelse af arbejdstageres rettigheder gavner vækst og udvikling, og hvordan det sikres, at fordelene ved handelsliberalisering — både i og uden for EU — når ud til alle arbejdstagere og sårbare samfund. Denne indsats kan støttes gennem et yderligere og mere aktivt samarbejde mellem WTO og Den Internationale Arbejdsorganisation. EU bør samarbejde med partnere om yderligere at integrere denne sociale dimension af globaliseringen i WTO's arbejde. Hvad angår ligestilling mellem kønnene bør EU spille en ledende rolle med hensyn til at øge bevidstheden om betydningen af at sikre, at et kønsperspektiv er en integreret del af handelspolitikken, gennem initiativer som Buenos Aires-erklæringen om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse.

2.2    Sådan kan handel bidrage til udvikling: behovet for en fremadrettet tilgang til særlig og differentieret behandling

Et af WTO's grundlæggende mål er at sikre, at udviklingslandene, og navnlig de mindst udviklede af dem, sikrer en del af fordelene ved international handel, der står mål med deres behov for økonomisk udvikling. Formålet med "særlig og differentieret behandling" er at sætte udviklingslandene i stand til at udnytte de udviklingsmuligheder, som WTO-medlemskabet giver, bedst muligt.

EU er en stærk fortaler for særlig og differentieret behandling, men mener, at dens anvendelse skal styres af den underliggende økonomiske virkelighed, at handel er en drivkraft for udvikling snarere end en trussel. De udviklingsøkonomier, der har oplevet den mest konsekvente vækst, er dem, der har fokuseret deres indsats på at integrere sig i den globale økonomi og gradvis åbne deres markeder for større konkurrence. Den store udviklingsmæssige udfordring for WTO er, hvordan organisationen effektivt kan bistå de udviklingslande, der endnu ikke er tilstrækkeligt integreret i den globale økonomi.

Genoprettelsen af WTO's troværdighed som forhandlingsforum kræver også en ny tilgang til særlig og differentieret behandling. En sådan tilgang bør kombinere et mere målrettet fokus på, hvordan man støtter integrationen i handelssystemet, og en større differentiering mellem udviklingslandene baseret på afdækkede behov. Disse behov omfatter de små offentlige forvaltningers kapacitetsbegrænsninger. WTO kan kun bidrage effektivt til udviklingen ved at fokusere på, hvordan landenes evne til at påtage sig forpligtelser, der fremmer integration i den globale økonomi, kan fremmes.

Med hensyn til processen synes en "aftale for aftale"-tilgang at være den mest tilbøjelige til at skabe reelle fremskridt med hensyn til særlig og differentieret behandling. Selv om det ville være ønskeligt, at alle WTO-medlemmer blev enige om tværgående kriterier for særlig og differentieret behandling, er det mere realistisk at forsøge at finde konvergens i specifikke forhandlinger. EU's tilgang vil dog være styret af nogle overordnede overvejelser. EU vil kraftigt støtte bestemmelser om særlig og differentieret behandling, der effektivt modsvarer kapacitetsbegrænsningerne i langt de fleste udviklingslande. Samtidig forventer EU fulde tilsagn i de igangværende forhandlinger og fremtidige aftaler fra a) OECD-medlemmer (herunder OECD-kandidatlande), b) lande, der af Verdensbanken er klassificeret som "højindkomstlande", og c) lande, der tegner sig for en tilstrækkelig stor andel af den globale eksport generelt eller i de sektorer, der er berørt af en bestemt forhandling. Kina bør på grund af sin vægt i systemet gå forrest med et godt eksempel og ikke kræve særlig og differentieret behandling i nogen igangværende forhandlinger.

3.Genoprettelse af et fuldt fungerende WTO-tvistbilæggelsessystem med en reformeret Appelinstans

Bindende tvistbilæggelse er ikke kun afgørende for at beskytte WTO-medlemmernes interesser mod foranstaltninger, der begrænser markedsadgangsrettighederne. Det giver også virksomhederne stabilitet med hensyn til at kunne investere og eksportere, velvidende at reglerne vil blive overholdt, og at der findes afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse. Det beskytter både store og små WTO-medlemmer mod ensidige handlinger og forhindrer, at handelstvister eskalerer til politiske konflikter. Selv om visse aspekter af Appelinstansens funktion og retspraksis er blevet kritiseret, er det også vigtigt at anerkende, at Appelinstansen i høj grad har øget legitimiteten og forudsigeligheden af tvistbilæggelsesordningen, herunder gennem sin nøje opmærksomhed på beskyttelsen af WTO-medlemmernes ret til at regulere af hensyn til sundhed, miljø eller andre legitime politiske mål.

Det mest presserende med WTO-reformer er at finde et aftalt grundlag for at genoprette et fungerende tvistbilæggelsessystem og gå videre med udnævnelsen af medlemmerne af Appelinstansen. Denne opgave bør behandles som en prioritet og ikke kædes sammen med de andre aspekter af WTO-reformen. I mangel af et velfungerende tvistbilæggelsessystem er det vanskeligt at se, hvad der kan være motivationen for, at landene moderniserer og udfylder huller i reglerne.

USA har givet udtryk for en række gyldige betænkeligheder med hensyn til visse af Appelinstansens afgørelsestilgange samt over specifikke afgørelser i visse sager. Den Europæiske Union er enig i, at voldgiftsmænd bør udøve procesøkonomi og ikke er bundet af "præcedens", men bør tage hensyn til tidligere afgørelser, i det omfang de finder dem relevante i den tvist, de har fået forelagt. I WTO's tvistbilæggelsessystem er det panelerne, der undersøger sagens fakta, og appelinstansens rolle bør være strengt begrænset til at behandle retlige spørgsmål, der rejses i appelsager, i det omfang det er nødvendigt for at bilægge en tvist. Panelernes og Appelinstansens uafhængighed er af afgørende betydning, således at sagerne udelukkende afgøres på grundlag af sagens realitet. Dette er foreneligt med en styrkelse af ansvarligheden over for medlemmerne for så vidt angår opfyldelsen af dens forpligtelser. Obligatoriske tidsfrister bør overholdes strengt, både ved tvister i panelerne og i Appelinstansen — forsinket retfærdighed er afvist retfærdighed — og der bør vedtages passende foranstaltninger for at gøre dette muligt. Den Europæiske Union er derfor enig i, at der er behov for en meningsfuld reform. En sådan reform bør opretholde reglen om negativ konsensus, appelinstansens uafhængighed og den centrale rolle, som tvistbilæggelse spiller med hensyn til at skabe sikkerhed og forudsigelighed for det multilaterale handelssystem.

Selv om mange af ovenstående spørgsmål afspejles i principper, der er udviklet i den uformelle proces for spørgsmål vedrørende appelinstansens funktionsmåde under ledelse af formanden for tvistbilæggelsesinstansen, er EU åben for at overveje, hvordan de kan formuleres stærkere, og overveje yderligere forbedringer. Et tidligt signal fra USA om, at de er rede til at indlede forhandlinger i god tro med henblik på at nå frem til en multilateral aftale om tvistbilæggelsesreformer, vil i høj grad øge tilliden og gøre det muligt at nå frem til en aftale om at genoprette bindende tvistbilæggelse og en velfungerende Appelinstans.

4.Mod en mere effektiv forhandlingsfunktion

Kernen i krisen i WTO er, at dens forhandlingsfunktion er slået fejl. WTO-reformen bør sigte mod at genoprette WTO's effektivitet og troværdighed som forum for forhandling af handelsregler og yderligere liberalisering. WTO-reglerne skal bringes i overensstemmelse med de økonomiske og handelsmæssige realiteter i det 21. århundrede. Med hensyn til substansen bør det prioriteres at modernisere WTO's regler om e-handel, investeringsfremme, indenlandsk regulering af tjenesteydelser og om statens rolle i økonomien, herunder om subsidier. Når reglerne er blevet moderniseret, kan det også overvejes at fremme liberaliseringen af varer og tjenesteydelser på en måde, der sikrer en bedre balance mellem forpligtelserne. Hvad angår forhandlingsmetoden er det ikke lykkedes at nå frem til en enkelt tilgang, og der kan bedst opnås fremskridt gennem forskellige processer, herunder åbne plurilaterale aftaler. Parallelt med substansforhandlingerne bør WTO-medlemmerne overveje, hvordan plurilaterale aftaler bedre kan integreres i WTO-rammen.

4.1Modernisering af WTO's regler

A.Nye regler om digital handel, digitale tjenester og digitale investeringer

Der er forhandlinger i gang med bred deltagelse om indenlandsk regulering af tjenesteydelser, e-handel og investeringsfremme. Alle tre forhandlinger er afgørende for at gøre reglerne for international handel modtagelige over for den digitale omstilling af økonomien, tjenesteydelsernes stigende betydning og behovet for at fremme investeringer som en nøgle til udvikling.

EU er fuldt engageret i disse forhandlinger. MC12 giver mulighed for at registrere væsentlige fremskridt med hensyn til initiativer vedrørende e-handel og investeringsfremme og indgå en aftale om indenlandsk regulering af tjenesteydelser. Det er afgørende at afslutte forhandlingerne om ambitiøse og inklusive aftaler på disse tre områder for at vise WTO's relevans for de vigtigste drivkræfter for udvidelsen af handel og investeringer i det 21. århundrede og for at lette udviklingslandenes integration i globale værdikæder. Det vil også forhindre fragmentering af det globale handelssystem, hvis sådanne spørgsmål kun kan løses i bilaterale aftaler eller i plurilaterale aftaler uden for WTO's rammer.

B.Indførelse af nye regler for at undgå konkurrenceforvridninger som følge af statslig indgriben i økonomien — konkurrencemæssig neutralitet

WTO's regler er ikke tilstrækkeligt effektive til at tackle de negative afsmittende virkninger af statslig indgriben i økonomien. Dette gælder især, når statslig indgriben fordrejer konkurrencen på hjemmemarkedet eller endog på de globale markeder. Den hyppige mangel på gennemsigtighed i sådanne interventioner forværrer problemet yderligere. Problemet er ikke statens rolle som sådan. Det kan være nødvendigt med offentlig intervention for at nå legitime mål, og WTO bør rumme forskellige grader af offentligt ejerskab i økonomien. Det er snarere et spørgsmål om at imødegå de indgreb, der har negative afsmittende virkninger og fordrejer konkurrencen ved at begunstige indenlandske virksomheder, varer eller tjenesteydelser i forhold til udenlandske virksomheder, begrænse adgangen til markeder eller have en indvirkning på de globale markeder.

Nye regler om industrisubsidier er afgørende for at modvirke de negative virkninger af kraftig subsidiering på den internationale handel, som kan skabe konkurrenceforvridning i både traditionelle sektorer og nye teknologier. Subsidier kan også resultere i overkapacitet. Et vigtigt mål med strengere regler ville være at opnå betydeligt større gennemsigtighed og identificere yderligere kategorier af forbudte subsidier samt kategorier af subsidier, der formodes at være skadelige. Sammen med drøftelser om sådanne "røde" og "gule" bokse bør der også overvejes en "grøn boks", der omfatter de subsidier, der støtter legitime offentlige mål, samtidig med at de har minimale forvridende virkninger på handelen. Dette vil især være tilfældet for visse typer miljø- og FoU-subsidier, forudsat at de er underlagt fuld gennemsigtighed og aftalte discipliner.

Statsejede virksomheder er i en række lande et instrument, hvorigennem staten har afgørende indflydelse på økonomien, undertiden med markedsforvridende virkninger. Betydningen af statsejede virksomheder modsvares dog endnu ikke af tilstrækkelige discipliner til at opfange en eventuel markedsforvridende adfærd. Nye internationale regler for statsejede virksomheder bør fokusere på statsejede virksomheders adfærd i deres kommercielle aktiviteter i overensstemmelse med de discipliner, der allerede er aftalt i flere frihandels- og investeringsaftaler.

Ud over industrisubsidier og regler for statsejede virksomheder er der behov for at overveje, hvilke andre elementer der kan indgå i nye WTO-regler, som har til formål at sikre princippet om "konkurrencemæssig neutralitet" og fremme lige konkurrencevilkår. Dette bør f.eks. omfatte strenge regler mod praksisser, der tvinger virksomheder til at overføre innovation og teknologi til staten eller deres konkurrenter (tvungne teknologioverførsler), og regler, der skal sikre, at national regulering er gennemsigtig og konkurrencefremmende. Det overordnede mål bør være, at enhver statslig indgriben i økonomien sker i fuld åbenhed og ikke forvrider konkurrencen til fordel for visse virksomheder. EU har til hensigt at drøfte disse spørgsmål yderligere, først gennem sit trilaterale samarbejde med USA og Japan, men også med alle interesserede WTO-medlemmer, med henblik på at iværksætte et initiativ om en fælles erklæring som indledning af arbejdet med at udarbejde WTO-regler for effektivt at reagere på konkurrenceforvridninger.

C.Afhjælpning af ubalancer mellem medlemmernes markedsadgangsforpligtelser

Forpligtelserne vedrørende markedsadgang er ikke blevet ajourført siden afslutningen af Uruguayrunden og er i stigende grad afkoblet fra de økonomiske realiteter i det 21. århundrede. Den nuværende struktur i WTO's markedsadgangsforpligtelser for varer og tjenesteydelser svarer ikke til den faktiske åbenhed i mange lande og afspejler ikke de betydelige ændringer i vægten af visse store handelsnationer i verdensøkonomien (f.eks. Kina).

Selv om det er vigtigt at sikre en bedre struktur af de samlede toldforpligtelser, bør det primære fokus i enhver WTO-reformindsats være at modernisere reglerne om konkurrencemæssig neutralitet: subsidier, statsejede virksomheder, tvungne teknologioverførsler og indenlandsk regulering. Når subsidier sænker priserne på varer kunstigt, de statsejede virksomheder misbruger deres dominerende stilling på et marked, eller virksomhederne tvinges til at dele deres teknologi med deres konkurrenter, vil en sænkning af taksterne ikke rette op på ubalancerne blandt medlemmerne. På kort til mellemlang sigt og for yderligere at opbygge tilliden til systemet støtter EU ikke desto mindre sektorinitiativer, hvor liberaliseringen har bredere fordele, som det er tilfældet med fjernelsen af told på sundhedsmæssige varer udvalgte varer til afbødning af klimaændringer samt miljøtjenester.

Hvad angår handel med tjenesteydelser bør det prioriteres at afslutte forhandlingerne om regler for den digitale økonomi. Når disse forhandlinger er afsluttet, bør det overvejes at indlede forhandlinger om tjenesteydelser. Sådanne forhandlinger bør være åbne for ethvert WTO-medlems deltagelse og forankres i WTO, samtidig med at der bygges videre på de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser.

D.Landbrugets bidrag

En genskabelse af WTO's troværdighed som forhandlingsforum vil også kræve medlemskab for at tackle landbrugsforhandlingerne, som fortsat i vid udstrækning er blokeret trods det positive resultat på ministerkonferencen i Nairobi. Landbruget er fortsat en vigtig — og endda central — interesse for en stor del af WTO-medlemmerne, og manglen på fremskridt risikerer at få en negativ indvirkning på WTO's bredere reformdagsorden.

Tilsagn om indenlandsk støtte i landbrugssektoren bør prioriteres højt i forhandlingerne i betragtning af udbredelsen af handelsforvridende politikker og foranstaltninger. Hvis sådanne forhandlinger skal lykkes, vil det imidlertid kræve bidrag fra alle eller i det mindste alle større medlemmer. Fremadrettet går EU ind for en betydelig reduktion af den handelsforvridende indenlandske støtte. EU har i de seneste 30 år reformeret sin landbrugspolitik og bevæget sig væk fra handelsforvridende støtte til støtte, der ikke er handelsforvridende. Andre WTO-medlemmer har endnu ikke iværksat lignende reformer.

Det forekommer ikke sandsynligt, at forhandlingerne om markedsadgang for landbrugsprodukter genoptages lige med det samme, hverken i forbindelse med toldnedsættelser eller andre elementer. Disse udgør en del af et bredere sæt forhandlinger om markedsadgang, herunder industrivarer, hvor betingelserne for balance ikke synes at være til stede.

Forhandlingerne på kort sigt bør derfor fokusere på de spørgsmål, der har fået større betydning under pandemien, og hvor der er plads til konvergens. EU vil fokusere på eksportrestriktioner og forbedringer af gennemsigtigheden med henblik på den 12. ministerkonference.

Endelig er der behov for at integrere aspekter vedrørende miljømæssig bæredygtighed i landbrugsforhandlingerne i overensstemmelse med nødvendigheden af den grønne omstilling af økonomierne.

4.2 Integration af åbne plurilaterale aftaler i WTO

Selv om WTO ikke kan genvinde sin troværdighed og effektivitet uden at modernisere sine regler, er det efter 25 år helt klart, at en sådan modernisering ikke kan opnås gennem multilaterale aftaler baseret på en enkelt forpligtelse. Sideløbende hermed pågår der forhandlinger om et stort antal bilaterale eller regionale handelsaftaler, herunder om spørgsmål, hvor WTO hidtil ikke har skabt multilaterale resultater, f.eks. vedrørende digital handel eller statsejede virksomheder. Den mest positive udvikling i de seneste år har været et stigende antal landes interesse i at udvikle sådanne regler inden for rammerne af WTO gennem åbne, plurilaterale forhandlinger. Hvis der ikke findes nogen effektiv metode til at integrere plurilaterale aftaler i WTO, vil der ikke være andre muligheder end at udarbejde sådanne regler uden for rammerne af WTO.

WTO-overenskomsten indeholder bestemmelser om, at plurilaterale aftaler skal indarbejdes i WTO's retlige struktur i artikel X:9, hvorved ministerkonferencen ved konsensus kan beslutte at tilføje handelsaftaler, der er indgået af en gruppe WTO-medlemmer, til listen over WTO's plurilaterale aftaler i bilag 4. Artikel X:9 er imidlertid ikke blevet anvendt siden WTO's oprettelse. Det er blevet opfattelsen, at det er en uoverstigelig vanskelighed at nå til enighed om at tilføje et plurilateralt initiativ til bilag 4, selv om ikkedeltageres rettigheder ikke blev forringet af de plurilaterale forpligtelser, som en gruppe WTO-medlemmer havde indgået. Den metode, der hidtil er anvendt til at integrere plurilaterale aftaler i WTO's arkitektur, har været, at alle deltagere ensidigt indarbejder de yderligere forpligtelser i deres tilsagnsplan, således som det skete i forbindelse med forståelsen i tilsagnene om finansielle tjenesteydelser og referencedokumentet om telekommunikation. Dette har imidlertid sine ulemper. Ikke alle yderligere forpligtelser passer perfekt ind i en tilsagnsplan. Desuden kan ikkedeltagere indlede tvistbilæggelsesprocedurer mod en deltager for overtrædelse af disse yderligere forpligtelser, selv om de som ikkedeltagere ikke er bundet af sådanne tilsagn.

En meningsfuld reform af WTO skal anerkende denne realitet, og Kommissionen vil opfordre til overvejelser om, hvordan der kan skabes en lettere vej for, at plurilaterale aftaler kan integreres i den multilaterale arkitektur. EU vil gå ind for en inklusiv tilgang til åbne plurilaterale aftaler, der letter udviklingslandenes deltagelse og giver dem mulighed for at beslutte, om de ønsker at tilslutte sig aftalen, og dermed give dem mulighed for at tilslutte sig aftalen i fremtiden. Det betyder ikke, at WTO bør rumme alle plurilaterale aftaler. Drøftelserne kunne pege på visse principper, som plurilaterale aftaler skal overholde for at blive indarbejdet i WTO-rammen. Disse principper kan vedrøre åbenhed over for alle WTO-medlemmers deltagelse og fremtidige tiltrædelse, fremme af udviklingslandenes deltagelse, gennemsigtighed i forhandlingsprocessen samt midler til at beskytte ikkedeltageres eksisterende rettigheder og samtidig undgå snylteri.

 5. Forbedring af WTO-systemets funktionsmåde

5.1    Styrkelse af WTO's overvågnings- og forhandlingsfunktioner

Arbejdet i de regelmæssige WTO-råd og -komitéer spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre det regelbaserede multilaterale handelssystem, bl.a. ved at udføre daglige tekniske aktiviteter, overvåge medlemmernes handelspolitik, behandle handelshensyn og give medlemmerne mulighed for at drøfte handelsudviklingen. Da der stort set ikke er fastsat nogen regler i de seneste år, og tvistbilæggelsessystemet har været lammet, er effektiv overvågning og politiske drøftelser stadig vigtigere for at bevare WTO som et troværdigt grundlag for handelsforbindelser. Desværre gør en række ineffektive procedurer, manglende overholdelse af gennemsigtighedsforpligtelserne og udbredt mangel på tillid ofte et effektivt engagement vanskeligt.

I de seneste år har EU arbejdet hen imod forbedringer, navnlig med hensyn til gennemsigtighed og handelshensyn. Sammen med USA, Japan og andre medlemmer fremsatte EU et forslag om at forbedre gennemsigtigheden og overholdelsen af underretningsforpligtelserne inden for varehandel. Forslaget indeholder incitamenter og administrative foranstaltninger som reaktion på betydelige forsinkelser i anmeldelserne, hvilket har været et problem, der længe har påvirket gennemsigtigheden. Vi håber, at dette horisontale bidrag også vil udløse de nødvendige drøftelser om forbedring af gennemsigtigheden på specifikke områder såsom landbrug. Med et andet sæt medlemmer fremlagde EU forslag til forbedring af arbejdet i de almindelige WTO-organer i et forslag til retningslinjer for WTO-organer, der tager højde for handelshensyn. Dette forslag har til formål at lette løsningen af handelsproblemer blandt medlemmerne, inden de eskalerer til tvistbilæggelsesfasen eller optager dagsordenerne i årevis. Målet er fortsat at få disse forslag vedtaget på MC12.

Ud over disse forslag er der behov for en yderligere indsats for at forbedre WTO's overvågnings- og forhandlingsfunktioner. Rettidig overholdelse af meddelelsespligten er et aspekt af gennemsigtighed, og det samme gælder kvaliteten af de oplysninger, der gives. Overordnet set er der behov for en mere effektiv overvågning af medlemmernes handelspolitik i komitéerne. Dette kunne omfatte, at WTO's komitéer undersøger, hvordan meddelelser kan gennemgås mere effektivt. Der kan også være mulighed for at overveje spørgsmål, som sekretariatet bør kunne udarbejde overvågningsrapporter om, der er baseret på forskellige offentligt tilgængelige informationskilder.

Det ville også være nyttigt at gøre status over aktiviteterne i WTO's instanser med henblik på at finde ud af, hvilke der har brug for flere ressourcer/mere opmærksomhed, og hvilke der bør nedskæres eller deaktiveres. Dette ville gøre det muligt for WTO at koncentrere ressourcerne om de komitéer, der anvendes mere aktivt og effektivt af medlemmerne, mens andre komitéer kan suspenderes, medmindre de indkaldes efter udtrykkelig anmodning fra et medlem (dette er allerede tilfældet for de fleste underinstanser i Rådet for Handel med Tjenesteydelser). Visse komitéer kan genoplives ved at øge deres bidrag til politiske drøftelser, f.eks. Komitéen for Handel og Miljø. Desuden kan Det Almindelige Råds rolle med hensyn til at gennemgå udviklingen i handelssystemet eller drøfte undersøgelser, der er udarbejdet af generaldirektøren i samarbejde med andre internationale organisationer, styrkes.

5.2    Generaldirektørens og WTO-sekretariatets rolle

Udnævnelsen af den nye generaldirektør giver mulighed for en ny start. Hvis reformen af WTO skal fungere, skal generaldirektøren inddrages proaktivt og synligt. Medlemmerne kan have tillid til og bør tilskynde generaldirektøren til at hjælpe dem med at tackle WTO's vigtigste udfordringer. De bør aktivt støtte hende i at tage initiativer med henblik på at fremme WTO's mål og foreslå løsninger, som skal drøftes af medlemmerne. Selv om det ofte understreges, at medlemmerne er ansvarlige for at fastlægge dagsordenen for WTO's arbejde, er en sådan formidlende rolle for generaldirektøren forenelig med organisationens medlemsdrevne karakter.

Generaldirektøren og navnlig sekretariatet kan styrke WTO's overvågnings- og forhandlingsfunktioner. For det første bør sekretariatet for at bidrage effektivt til medlemmernes drøftelser kunne udnytte medlemmernes tillid til at udarbejde analytiske rapporter om relevante emner og uddybe samarbejdet med andre internationale organisationer, uden at der er behov for en forudgående clearing med medlemskabet. For det andet vil gennemsigtighed i medlemmernes handelspolitik kunne drage fordel af en styrkelse af sekretariatets overvågningsaktiviteter.

Selv om samarbejdet mellem WTO og internationale organisationer, herunder FN-organer, generelt fungerer godt, bør generaldirektøren forfølge et mere målrettet samarbejde med det formål i fællesskab at bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling.

5.3    Mere effektiv inddragelse af interessenter: Erhvervslivet og civilsamfundet

Tilbage i 1996 anerkendte WTO's medlemmer allerede den rolle, som NGO'er kan spille for at øge offentlighedens bevidsthed om WTO's aktiviteter, og de blev enige om at forbedre gennemsigtigheden og udvikle kommunikationen med NGO'er ved at give WTO's sekretariat til opgave at forvalte direkte kontakter med civilsamfundet. De vigtigste kanaler for engagementet er det årlige offentlige forum, civilsamfundets deltagelse i ministerkonferencer, sekretariatets briefinger samt muligheden for at forelægge holdningsdokumenter og aktualitetsdrøftelser. Repræsentanter for erhvervslivet har også været involveret i aktualitetsdrøftelser samt i handelsdialogerne siden 2016. En særlig side på WTO's websted indeholder oplysninger, der er skræddersyet til erhvervslivets interesser.

Der kan være mulighed for at modernisere og videreudvikle metoderne til høring af erhvervslivet og civilsamfundet med henblik på at puste nyt liv i inddragelsen af disse interessenter i handelsdebatten. For det første er sekretariatets NGO-briefinger i øjeblikket forbeholdt registrerede NGO'er, der er baseret i og omkring Genève, men elektroniske midler og virtuelle platforme vil gøre det muligt at udvide deltagelsen til akkrediterede NGO'er rundt om i verden, hvilket vil gøre det muligt for NGO'er fra udviklingslande, især dem med begrænsede midler, at blive inddraget. For det andet kan der nedsættes en rådgivende komité med et afbalanceret udvalg af repræsentanter for erhvervslivet og civilsamfundet, som skal indsamle input fra interessenter om vigtig udvikling, der påvirker det multilaterale handelssystem, og formidle dem til igangværende forhandlinger og drøftelser. For det tredje kan engagementet omkring konkrete emner styrkes ved f.eks. at arrangere drøftelser om tværgående spørgsmål vedrørende aspekter af bæredygtig udvikling eller regionale handelsaftaler. For det fjerde bør medlemmerne undersøge, hvordan gennemsigtigheden kan øges ved at åbne møder eller dele heraf for offentligheden ved hjælp af virtuelle midler.

6.Gennemførelse af WTO-reformen

6.1Opbygning af alliancer med henblik på gennemførelse af en reform af WTO

Hvis der skal opnås resultater med de elementer i WTO-reformen, der er skitseret i dette bilag, vil det kræve et betydeligt antal medlemmers engagement og opbakning. For at gennemføre reformer er det nødvendigt at opbygge alliancer, undgå polarisering og medlemmernes vilje til at deltage i en trinvis proces, der i sidste ende vil føre til et kompromis. Som en vigtig økonomisk magt, der er fast overbevist om multilateral regelbaseret handel, er EU nødt til fortsat at udvise lederskab.

Som et eksempel på EU's samarbejde med andre ligesindede partnere blev initiativet om handel og sundhed udviklet gennem Ottawagruppen. På samme måde har EU arbejdet sammen med "FAST"-gruppen (Friends of Advancing Sustainable Trade) om, hvordan man kan puste nyt liv i WTO's arbejde med handel og miljø 7 .

Mens grupper af ligesindede lande såsom Ottawa- og FAST-grupperne er vigtige for at tiltrække indledende støtte med henblik på at opnå et bredere engagement fra WTO-medlemskabet, er en vigtig byggesten for WTO-reformen en høj grad af konvergens i reformdagsordenen mellem USA og EU. Gennem hele historien har samarbejdet mellem EU og USA været den vigtigste drivkraft for de fremskridt, der er gjort i GATT-/WTO-forhandlingerne. EU har samarbejdet med USA inden for rammerne af det trilaterale initiativ med Japan. Valget af en ny amerikansk præsident, der går ind for multilaterale institutioner, giver mulighed for et tæt transatlantisk samarbejde om alle aspekter af WTO-reformen, herunder reformen af WTO's tvistbilæggelse. Dette vil i høj grad blive lettet af et tidligt signal fra den nye amerikanske regering om, at den agter at engagere sig fuldt ud i forhandlinger for at nå til enighed om en reform af tvistbilæggelsesforståelsen og ophæve blokeringen af udnævnelsen af medlemmer af Appelinstansen. I tiden op til MC12 kan EU og USA intensivere deres engagement i alle aspekter af WTO-reformen for at opnå størst mulig konvergens med hensyn til deres respektive holdninger, herunder eventuelle fælles forslag. Arbejdet i den trilaterale gruppe med Japan bør også intensiveres med henblik på at forelægge et fælles forslag til, hvordan WTO-reglerne kan udvikles for bedre at imødegå konkurrenceforvridninger som følge af statslig indgriben.

EU agter også at give særlig prioritet til at indgå i en dialog med afrikanske lande om WTO-reformdagsordenen. Dette kunne omfatte overvejelser om, hvordan verdensmålene for bæredygtig udvikling bedre kan integreres i WTO's arbejde, og hvordan det sikres, at eventuelle åbne, plurilaterale initiativer er inklusive og tager hensyn til kapacitetsbegrænsningerne i udviklingslande med små forvaltninger. Drøftelserne kunne også omfatte spørgsmålet om særlig og differentieret behandling, og hvordan WTO kan støtte integrationen gennem det afrikanske kontinentale frihandelsområde. I den forbindelse støtter EU fortsat Den Afrikanske Unions observatørstatus i de relevante WTO-organer.

EU vil fortsætte drøftelserne med Kina og Indien om de forskellige aspekter af WTO-reformdagsordenen. Kinas BNP pr. indbygger er steget 10 gange siden landets tiltrædelse af WTO, og Kina er blevet WTO's største eksportør i løbet af blot to årtier. Mange WTO-medlemmer er af den opfattelse, at Kinas markedsadgang og andre forpligtelser ikke i tilstrækkelig grad afspejler landets vækst, og at yderligere liberalisering fra Kinas side ville give landets rolle i organisationen større legitimitet. Indien har en meget dynamisk økonomi og er en førende aktør i G20, selv om landets overordnede udviklingsniveau og konkurrenceevne ikke kan sammenlignes med Kinas. Begge lande er uundværlige partnere i WTO-reformdrøftelserne. Drøftelser med Kina og Indien bør bidrage til en bedre forståelse af vores respektive perspektiver, herunder om de spørgsmål, hvor der bør gøres fremskridt på MC12 og derefter.

6.2 Hvad der kan opnås med MC12 — de næste skridt

Dagsordenen for reformen af WTO skal være ambitiøs, men den skal også være realistisk. De forskellige arbejdsområder i WTO-reformen skal inddeles korrekt. Ikke alle elementer kan eller bør anvendes samtidig. I stedet vil de forskellige komponenter følge forskellige processer og tages frem i forskellige konfigurationer — det være sig multilaterale eller plurilaterale — og med forskellige grupper af medlemmer. Den næste WTO-ministerkonference vil være afgørende for WTO-reformprocessen, både med hensyn til at levere en potentiel pakke af resultater og iværksætte nye processer og arbejdsområder, der kan tjene som springbræt for reformdagsordenen.

Tre områder, hvor arbejdet bør intensiveres inden MC12, er handel og sundhed, fiskeristøtte og reform af tvistbilæggelsesordningen.

Derudover kan følgende resultater opnås ved hjælp af MC12:

1.Der bør indgås en aftale om at puste nyt liv i WTO's arbejde med handel og miljø med henblik på at integrere bæredygtighedsspørgsmål i WTO's arbejde. Ideelt set bør dette ske på multilateralt plan, selv om visse elementer kun kan forfølges af undergrupper af interesserede WTO-medlemmer, såsom liberalisering af udvalgte varer til afbødning af klimaændringer og miljøtjenester.

2.Der bør blandt interesserede lande sættes gang i arbejdet med udvikling af regler om konkurrencemæssig neutralitet, herunder moderniserede regler om industrisubsidier.

3.Der bør ske fremskridt med hensyn til de plurilaterale initiativer vedrørende e-handel og investeringsfremme. Initiativet om en fælles erklæring om indenlandsk regulering af tjenesteydelser kan afsluttes på MC12.

4.Fornyelsen af det multilaterale e-handels- og TRIPS-moratorium bør sikres på MC12.

5.Forbedringer af WTO's almindelige arbejdsfunktion gennem aftaler om horisontal gennemsigtighed i meddelelser og handelsforslag.

6.På landbrugsområdet kan der på MC12 opnås enighed om en pakke af forbedringer af gennemsigtigheden over hele linjen og om eksportrestriktioner. Initiativet om at fritage humanitære indkøb under Verdensfødevareprogrammet for eksportrestriktioner kan også være en del af et sådant resultat. EU er åben over for at drøfte, hvordan der kan gøres fremskridt efter MC12 med hensyn til de vigtigste aspekter af forhandlingerne, navnlig om handelsforvridende indenlandsk støtte.

Ud over disse resultater vil en ministererklæring, der formulerer et politisk tilsagn om reformer, være et væsentligt yderligere element til støtte for det fremtidige arbejde. Denne erklæring kan fokusere på spørgsmål såsom forbedringer af WTO's forhandlings-, overvågnings- og drøftelsesfunktioner og undersøge institutionelle forbedringer i organisationens funktionsmåde. Ministererklæringen kan nedsætte en arbejdsgruppe om reform af WTO, som skal behandle disse spørgsmål og lede medlemskabet i retning af at opnå resultater. MC12 bør således fastsætte dagsordenen for det videre arbejde med de mellem- til langsigtede reformområder, hvoraf nogle bør færdiggøres inden den efterfølgende ministerkonference (MC13).

(1)

   Med WTO's forgængeraftale, den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT).

(2)

     Jakubik, A. og Piermartini, R. (2019). "How WTO commitments tame uncertainty!", WTO Staff Working Papers ERSD-2019-06, Verdenshandelsorganisationen (WTO).

(3)

     Verdensbankgruppen og Verdenshandelsorganisationen (2015). The Role of Trade in Ending Poverty. Verdenshandelsorganisationen: Genève. Se også Komitéen for Vækst og Udvikling i 2018 "The Growth Report: Strategies for Sustained Growth and Inclusive Development".

(4)

Ledernes erklæring fra G20-topmødet i Riyadh den 21.-22. november 2020.

(5)

Ottawagruppens deltagere er: Australien, Brasilien, Canada, Chile, Den Europæiske Union, Japan, Kenya, Mexico, New Zealand, Norge, Schweiz, Singapore og Sydkorea.

(6)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/november/tradoc_159117.pdf  

(7)

Initiativet har 23 medforslagsstillere — Australien, Canada, Tchad, Chile, Costa Rica, Den Europæiske Union, Gambia, Fiji, Island, Japan, Korea, Liechtenstein, Maldiverne, Mexico, Moldova, Montenegro, New Zealand, Nordmakedonien, Norge, Senegal, Schweiz, Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu og Det Forenede Kongerige.