52020PC0782

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.11.2020

COM(2020) 782 final

2020/0347(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem den faste forbindelse under Kanalen

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Det Forenede Kongerige har siden 1. februar 2020 været udtrådt af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab 1 ("udtrædelsesaftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 2 og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 127 i nævnte aftale, udløber den 31. december 2020.

Ved artikel 10 i traktaten mellem Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal, der blev undertegnet i Canterbury den 12. februar 1986 (i det følgende benævnt "Canterburytraktaten"), blev der oprettet en mellemstatslig kommission, der skulle føre tilsyn med alle spørgsmål vedrørende bygningen og driften af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal. Indtil udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen ("overgangsperioden"), udgør den mellemstatslige kommission den nationale sikkerhedsmyndighed som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 3 . I denne egenskab anvender den på hele den faste forbindelse under Kanalen de EU-retlige bestemmelser, der er relevante for jernbanesikkerhed og -interoperabilitet.

Efter overgangsperiodens udløb finder EU-retten, medmindre andet er fastsat, ikke længere anvendelse på den del af den faste forbindelse under Kanalen, der henhører under Det Forenede Kongeriges jurisdiktion, og for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Kanalen, der henhører under fransk jurisdiktion, vil den mellemstatslige kommission ikke længere være en national sikkerhedsmyndighed i henhold til EU-retten. Sikkerhedsgodkendelserne for infrastrukturforvalteren for den faste forbindelse under Kanalen og sikkerhedscertifikater for jernbanevirksomheder, der opererer via den faste forbindelse under Kanalen, som er udstedt af den mellemstatslige kommission, vil ikke længere være gyldige.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 4 fik Frankrig bemyndigelse til at forhandle, undertegne og indgå en international aftale med Det Forenede Kongerige, for så vidt angår anvendelsen af Unionens regler om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal med henblik på at opretholde en fælles sikkerhedsordning. Det er imidlertid usandsynligt, at en sådan aftale vil træde i kraft ved overgangsperiodens udløb.

I betragtning af den økonomiske betydning af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal for Unionen er det afgørende, at den faste forbindelse under Den Engelske Kanal fortsat er i drift efter den 1. januar 2021. Med henblik herpå bør den sikkerhedsgodkendelse, som den mellemstatslige kommission udsteder til sin infrastrukturforvalter på grundlag af direktiv 2004/49/EF 5 , forblive gyldig i en periode på to måneder efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen. Dette er den frist, som de franske myndigheder anser for at være nødvendig for at give den franske nationale sikkerhedsmyndighed tilstrækkelig tid til at udstede sin egen godkendelse til den del af den faste forbindelse under Kanalen, der henhører under fransk jurisdiktion. Kommissionen mener, at dette er den maksimale forlængelse, der med rimelighed bør indrømmes til dette formål. Hvis der indgås en aftale som omhandlet i afgørelse (EU) 2020/1531 på et senere tidspunkt, kan den mellemstatslige kommission udstede en EU-sikkerhedsgodkendelse, der erstatter den, der er udstedt af den franske nationale sikkerhedsmyndighed, på betingelser, der skal fastlægges.

Desuden vil licenser, der er udstedt af Det Forenede Kongerige i henhold til direktiv 2012/34/EU til jernbanevirksomheder, der er etableret på dets område inden overgangsperiodens udløb, ikke være gyldige i Unionen efter denne dato.

Den 10. november 2020 meddelte Den Franske Republik i henhold til artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU 6 Kommissionen, at den havde til hensigt at indlede forhandlinger om en grænseoverskridende aftale med Det Forenede Kongerige. Formålet med denne aftale vil være at give jernbanevirksomheder, der er etableret i og er i besiddelse af en licens udstedt af Det Forenede Kongerige, mulighed for at benytte den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige via den faste forbindelse under Kanalen frem til grænseovergangsstationen og -terminalen i Calais-Fréthun, uden at opnå en licens i henhold til direktiv 2012/34/EU fra en EU-licensudstedende myndighed.

For at sikre forbindelsen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er det afgørende, at jernbanevirksomhederne fortsætter driften indtil grænseovergangsstationen i Calais-Fréthun. Med henblik herpå bør gyldighedsperioden for deres licenser, der er udstedt af Det Forenede Kongerige i henhold til direktiv 2012/34/EU, og deres sikkerhedscertifikater, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, forlænges med en periode på ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse. Dette er det tidsrum, som de franske myndigheder har anmodet om. Denne forlængelse vil give tilstrækkelig tid til forhandling og indgåelse af en grænseoverskridende aftale mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 14 i direktiv 2012/34/EU og af en aftale som omhandlet i afgørelse (EU) 2020/1531 og til at træffe alle andre foranstaltninger i henhold til EU-retten, som vil være nødvendige for at undgå afbrydelser. Denne periode vil fuldt ud gøre det muligt at afslutte disse procedurer, og Kommissionen mener derfor, at det er den maksimale forlængelse, der med rimelighed kan indrømmes. Hvis de bilaterale forhandlinger ikke afsluttes rettidigt, skal de pågældende jernbanevirksomheder indhente en EU-licens i henhold til direktiv 2012/34/EU fra den dato, hvor denne forordning ophører med at finde anvendelse.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag er tænkt som en lex specialis, der vil afhjælpe nogle af de konsekvenser, der følger af, at EU-retten ikke længere finder anvendelse på Det Forenede Kongerige, og at de certifikater og godkendelser, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, ophører med at være gyldige i henhold til EU-retten ved overgangsperiodens udløb, medmindre andet er fastsat. Det samme gælder for licenser udstedt af den licensudstedende myndighed i Det Forenede Kongerige. De foreslåede betingelser er strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt i denne henseende, for at undgå forstyrrelser i grænseoverskridende drift. Det er også meningen, at de kun skal gælde for en begrænset periode. Med undtagelse heraf vil de almindelige bestemmelser i disse retsakter fortsat finde anvendelse. Derfor er dette forslag i fuld overensstemmelse med den eksisterende lovgivning.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget vedrører jernbanesikkerhed og -forbindelser og supplerer direktiv (EU) 2016/798, som erstattede direktiv 2004/49/EF, samt direktiv 2012/34/EU. Hensigten er at sikre kontinuiteten i de grænseoverskridende jernbaneforbindelser med Det Forenede Kongerige efter overgangsperiodens udløb.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget er artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Eftersom forslaget supplerer den eksisterende EU-ret med bestemmelser, der tager sigte på at lette en korrekt anvendelse heraf efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, kan dets mål kun nås ved en handling på EU-plan.

•Proportionalitetsprincippet

Den foreslåede forordning betragtes som proportional, da den er i stand til at hindre forstyrrelser ved at indføre en begrænset og nødvendig retlig ændring, der dækker behovet for at sikre kontinuitet i de grænseoverskridende jernbaneforbindelser med Det Forenede Kongerige. Den går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, og den indeholder hverken mere vidtgående ændringer eller permanente foranstaltninger.

•Valg af retsakt

Dette forslag indeholder et begrænset antal bestemmelser, som tager sigte på at løse en meget specifik og enkeltstående situation. Direktiv (EU) 2016/798 og direktiv 2012/34/EU bør derfor ikke ændres. Denne fremgangsmåde er også den bedste reaktion på situationens hastende karakter, da den tid, der er til rådighed inden overgangsperiodens udløb, er for kort til, at bestemmelserne i et direktiv kan gennemføres i national ret.

I lyset af ovenstående synes en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet at være den eneste passende form for retsakt.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Dette punkt er ikke relevant på grund af den ekstraordinære, midlertidige og enestående art af den begivenhed, som nødvendiggør dette forslag.

•Høringer af interesserede parter

De udfordringer, der følger af udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, behovet for at forberede uundgåelige ændringer den 1. januar 2021 og eventuelle yderligere foranstaltninger, der skal overvejes, er blevet drøftet med medlemsstaternes repræsentanter og de berørte interessenter i forbindelse med specifikke møder.

Et fælles tema i de fremlagte synspunkter var behovet for en reguleringsmæssig indgriben for at sikre kontinuitet i driften af den faste forbindelse under Kanalen, når EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

•Ekspertbistand

Disse oplysninger har været genstand for en intern juridisk og teknisk analyse for at sikre, at den foreslåede foranstaltning opfylder sit formål, men samtidig er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt.

•Konsekvensanalyse

Der er ikke behov for en konsekvensanalyse på grund af situationens ekstraordinære karakter og den foreslåede foranstaltnings kortsigtede karakter. Der findes ingen andre materielle eller retlige politiske løsningsmuligheder end den, som foreslås.

•Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen indvirkning på udøvelsen eller beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ikke relevant.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Ikke relevant på grund af den kortvarige karakter af den foreslåede foranstaltning.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Den foreslåede forordning (artikel 1) finder anvendelse på:

(a)sikkerhedsgodkendelser udstedt af den mellemstatslige kommission i henhold til artikel 11 i direktiv 2004/49/EF til infrastrukturforvalteren for den faste forbindelse under Kanalen

(b)sikkerhedscertifikater udstedt af den mellemstatslige kommission i henhold til artikel 10 i direktiv 2004/49/EF til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, og som benytter den faste forbindelse under Kanalen

(c)licenser udstedt i henhold til kapitel III i direktiv 2012/34/EU til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, og som benytter den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem Kanaltunnelen.

Ved artikel 3 forlænges gyldigheden af infrastrukturforvalterens sikkerhedsgodkendelser med en periode på to måneder og af sikkerhedscertifikaterne og jernbanevirksomhedernes licenser med en periode på ni måneder. Heri forlænges også gyldigheden af licenser, der er udstedt i henhold til direktiv 2012/34/EU, med en periode på ni måneder. Heri begrænses gyldigheden af licenser, der således udvides til at omfatte det område, der er beliggende mellem den grænseovergangsstation og -terminal, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, og Det Forenede Kongerige.

I artikel 4 fastsættes det, at disse godkendelser, certifikater og licenser er omfattet af henholdsvis direktiv (EU) 2016/798 og direktiv 2012/34/EU, og at indehaverne heraf skal samarbejde med den franske nationale sikkerhedsmyndighed og licensudstedende myndighed og give adgang til de nødvendige oplysninger. I henhold til artikel 5 skal den franske nationale sikkerhedsmyndighed og licensudstedende myndighed føre tilsyn med, at indehaverne af disse godkendelser, certifikater og licenser overholder EU-retten.

Desuden tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår tilbagetrækning af den fordel, som indehaverne af de pågældende certifikater, godkendelser og licenser har fået tildelt, i de tilfælde hvor der ikke er sikret opfyldelse af EU-kravene.

2020/0347 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 7 ,

efter høring af Regionsudvalget 8 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("udtrædelsesaftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 127 i nævnte aftale, udløber den 31. december 2020.

(2)Ved artikel 10 i traktaten mellem Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal, der blev undertegnet i Canterbury den 12. februar 1986 (i det følgende benævnt "Canterburytraktaten"), blev der oprettet en mellemstatslig kommission, der skulle føre tilsyn med alle spørgsmål vedrørende bygningen og driften af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal.

(3)Indtil udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udgør den mellemstatslige kommission den nationale sikkerhedsmyndighed som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 9 . I denne egenskab anvender den på hele den faste forbindelse under Kanalen de bestemmelser i EU-retten, der er relevante for jernbanesikkerhed og, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 10 , jernbaneinteroperabilitet.

(4)Efter overgangsperiodens udløb vil EU-retten, medmindre andet er fastsat, ikke længere finde anvendelse på den del af den faste forbindelse under Kanalen, der henhører under Det Forenede Kongeriges jurisdiktion, og for så vidt angår den del af den faste forbindelse under kanalen, der henhører under fransk jurisdiktion, vil den mellemstatslige kommission ikke længere være en national sikkerhedsmyndighed i henhold til EU-retten. Sikkerhedsgodkendelsen for infrastrukturforvalteren for den faste forbindelse under Kanalen og sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, der opererer gennem den faste forbindelse under Kanalen, som er udstedt af den mellemstatslige kommission i henhold til henholdsvis artikel 10 og 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF 11 , ophører med at være gyldige fra den 1. januar 2021.

(5)Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 12 fik Frankrig bemyndigelse til at forhandle, undertegne og indgå en international aftale med Det Forenede Kongerige vedrørende anvendelsen af Unionens regler for jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Kanalen med henblik på at opretholde en fælles sikkerhedsordning. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1530 er direktiv (EU) 2016/798 13 blevet ændret, navnlig for så vidt angår reglerne vedrørende nationale sikkerhedsmyndigheder.

(6)På grundlag af disse ændringer og med forbehold af en aftale som omhandlet i afgørelse (EU) 2020/1531 og på visse betingelser kan den mellemstatslige kommission fortsat være den fælles sikkerhedsmyndighed for hele den faste forbindelse under Kanalen, samtidig med at den, for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Kanalen, der hører under fransk jurisdiktion, udgør den nationale sikkerhedsmyndighed, jf. artikel 3, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/798. Det er imidlertid usandsynligt, at en aftale som omhandlet i afgørelse (EU) 2020/1531 vil være trådt i kraft ved overgangsperiodens udløb.

(7)Uden en sådan aftale vil den mellemstatslige kommission fra den 1. januar 2021 ikke længere kunne betragtes som national sikkerhedsmyndighed som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Kanalen, der henhører under fransk jurisdiktion. Sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater udstedt af den mellemstatslige kommission vil ophøre med at være gyldige. Den franske nationale sikkerhedsmyndighed bliver den kompetente nationale sikkerhedsmyndighed for den del af den faste forbindelse, der henhører under fransk jurisdiktion.

(8)I betragtning af den økonomiske betydning af den faste forbindelse under Kanalen for Unionen er det afgørende, at den faste forbindelse under Kanalen fortsat er i drift efter den 1. januar 2021. Med henblik herpå bør den sikkerhedsgodkendelse, der er udstedt af den mellemstatslige kommission og omhandlet i betragtning 4, forblive gyldig i en periode på højst to måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse, hvilket er tilstrækkeligt til, at den franske nationale sikkerhedsmyndighed kan udstede sin egen sikkerhedsgodkendelse.

(9)De licenser, der i henhold til kapitel III i direktiv 2012/34/EU udstedes til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, vil ikke længere være gyldige ved overgangsperiodens udløb. Den 10. november 2020 meddelte Frankrig i henhold til artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU 14 Kommissionen, at landet havde til hensigt at indlede forhandlinger om en grænseoverskridende aftale med Det Forenede Kongerige. Formålet med denne aftale er at give jernbanevirksomheder, der er etableret i og er i besiddelse af en licens udstedt af Det Forenede Kongerige, mulighed for at benytte den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige via den faste forbindelse under Kanalen frem til grænseovergangsstationen og -terminalen i Calais-Fréthun, uden at opnå en licens i henhold til direktiv 2012/34/EU fra en EU-licensudstedende myndighed.

(10)For at sikre forbindelsen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er det afgørende, at de jernbanevirksomheder, der henvises til i betragtning 9, fortsætter driften. Med henblik herpå bør gyldighedsperioden for deres licenser, der er udstedt af Det Forenede Kongerige i henhold til direktiv 2012/34/EU, og deres sikkerhedscertifikater, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, forlænges med en periode på ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse, hvilket er tilstrækkeligt til at sætte de berørte medlemsstater i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre konnektivitet i overensstemmelse med direktiv 2012/34/EU, direktiv (EU) 2016/798 og på grundlag af en aftale som omhandlet i afgørelse (EU) 2020/1531, alt efter omstændighederne.

(11)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår tilbagetrækning af den fordel, som indehavere af certifikaterne, godkendelserne og licenserne har fået tildelt, i de tilfælde, hvor der ikke er sikret opfyldelse af EU-kravene. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6) . I betragtning af disse foranstaltningers potentielle indvirkning på jernbanesikkerheden bør undersøgelsesproceduren anvendes til vedtagelse af dem. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er påkrævet i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde.

(12)I betragtning af det akutte behov som følge af ovennævnte overgangsperiodes udløb, der berettiger den foreslåede foranstaltning, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Unionen, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(13)Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger om visse aspekter af jernbanesikkerheden og forbindelserne med hensyn til den i betragtning 1 nævnte overgangsperiodes udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)Bestemmelserne i denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse fra dagen efter overgangsperiodens udløb —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.Ved denne forordning fastsættes særlige bestemmelser i lyset af udløbet af den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, for visse sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, der er udstedt i henhold til direktiv 2004/49/EF, og visse licenser til jernbanevirksomheder, der er udstedt i henhold til direktiv 2012/34/EU, som omhandlet i stk. 2.

2.Denne forordning finder anvendelse på følgende certifikater, godkendelser og licenser, der er gyldige den 31. december 2020:

(a)sikkerhedsgodkendelser, der er udstedt i henhold til artikel 11 i direktiv 2004/49/EF til infrastrukturforvaltere vedrørende forvaltning og drift af grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem Kanaltunnellen

(b)sikkerhedscertifikater udstedt i henhold til artikel 10 i direktiv 2004/49/EF til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, og som benytter den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem Kanaltunnelen

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder de tilsvarende definitioner i direktiv 2012/34/EU og direktiv (EU) 2016/798 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til disse direktiver og i henhold til direktiv 2004/49/EF, anvendelse.

Artikel 3

Gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser

1.De sikkerhedsgodkendelser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), forbliver gyldige i to måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse.

2.De sikkerhedscertifikater, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), forbliver gyldige i ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse. De er kun gyldige med henblik på at nå frem til den grænseovergangsstation og -terminal, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra Det Forenede Kongerige eller afrejse fra disse stationer og terminaler til Det Forenede Kongerige.

3.De licenser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), forbliver gyldige i ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse. Uanset artikel 23, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU er disse licenser kun gyldige på det område, der er beliggende mellem den grænseovergangsstation og -terminal, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, og Det Forenede Kongerige.

Artikel 4

Regler og forpligtelser vedrørende sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser

1.Sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og licenser, der er omfattet af artikel 3 i denne forordning, er underlagt de regler, der gælder for dem i overensstemmelse med direktiv 2012/34/EU og direktiv (EU) 2016/798 og i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til disse direktiver.

2.Indehavere af sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og licenser som omhandlet i artikel 1, stk. 2, og, hvis det er relevant, den myndighed, der udsteder dem, såfremt denne er en anden end den nationale sikkerhedsmyndighed, på hvis område infrastrukturen er beliggende i Unionen, og under hvis kompetence grænseovergangsstationen og -terminalen i bilaget henhører, samarbejder med den nationale sikkerhedsmyndighed og giver den alle relevante oplysninger og dokumenter.

3.Hvis oplysninger eller dokumenter ikke er blevet udleveret inden for de frister, der er fastsat i anmodninger fra den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, kan Kommissionen efter underretning af den nationale sikkerhedsmyndighed trække den fordel, som indehaveren har fået i henhold til artikel 3, tilbage ved at vedtage gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 7, stk. 2.

4.Indehavere af de sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og licenser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, underretter straks Kommissionen og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur herom, hvis andre kompetente sikkerhedsmyndigheder træffer foranstaltninger, der kan være i strid med deres forpligtelser i henhold til denne forordning, direktiv 2012/34/EU og direktiv (EU) 2016/798.

5.Inden Kommissionen trækker fordelene i henhold til artikel 3 tilbage, underretter den i god tid den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, den myndighed, der har udstedt de i artikel 1, stk. 2, omhandlede sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og licenser, og indehaverne af sådanne certifikater, godkendelser og licenser om, at den agter at foretage en sådan tilbagetrækning, og giver dem mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

6.For så vidt angår de licenser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), forstås i forbindelse med denne artikels stk. 1 til 5 henvisninger til en national sikkerhedsmyndighed som henvisninger til en licensudstedende myndighed som defineret i artikel 3, nr. 15, i direktiv 2012/34/EU.

Artikel 5

Overvågning af overholdelsen af EU-retten

1.Den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, overvåger de standarder for jernbanesikkerhed, der finder anvendelse på jernbanevirksomheder, der benytter den grænseoverskridende infrastruktur omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og som finder anvendelse på denne grænseoverskridende infrastruktur. Desuden kontrollerer den nationale sikkerhedsmyndighed, at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de sikkerhedskrav, der er fastsat i EU-retten. Hvis det er relevant, forelægger den nationale sikkerhedsmyndighed Kommissionen og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur en henstilling til Kommissionen om at handle i henhold til denne artikels stk. 2.

Den licensudstedende myndighed, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 2, sammenholdt med stk. 6, overvåger, om kravene i artikel 19 til 22 i direktiv 2012/34/EU fortsat er opfyldt for jernbanevirksomheder, som Det Forenede Kongerige har udstedt licens til, som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra c).

2.Hvis Kommissionen nærer begrundet tvivl om, hvorvidt de sikkerhedsstandarder, der gælder for driften af grænseoverskridende jernbanetjenester eller -infrastruktur, som er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, eller den del af den samme infrastruktur, som er beliggende i Det Forenede Kongerige, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten, trækker den uden unødig forsinkelse den fordel, som indehaveren har opnået i henhold til artikel 3, tilbage ved at vedtage gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 7, stk. 2. Dette gælder tilsvarende, hvis Kommissionen nærer begrundet tvivl med hensyn til opfyldelsen af de krav, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.

3.Med henblik på denne artikels stk. 1 kan den nationale sikkerhedsmyndighed eller den licensudstedende myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, sammenholdt med stk. 6, anmode de relevante kompetente myndigheder om oplysninger og fastsætte en rimelig tidsfrist. Hvis disse relevante kompetente myndigheder ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist eller fremlægger ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen efter underretning af den nationale sikkerhedsmyndighed eller licensudstedende myndighed, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, sammenholdt med stk. 6, alt efter hvad der er relevant, vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at trække den fordel, som indehaveren har fået i henhold til artikel 3, tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 7, stk. 2.

4.Inden Kommissionen trækker de i artikel 3 nævnte fordele tilbage, underretter den i god tid den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, den myndighed, der har udstedt de sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og licenser, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, indehaverne af sådanne certifikater, godkendelser og licenser og den nationale sikkerhedsmyndighed i Det Forenede Kongerige om, at den har til hensigt at trække fordelene tilbage, og giver dem mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

Artikel 6

Konsultation og samarbejde

1.Medlemsstaternes kompetente myndigheder hører og samarbejder om fornødent med Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder for at sikre denne forordnings gennemførelse.

2.Efter anmodning giver medlemsstaterne uden unødig forsinkelse Kommissionen alle oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1, eller andre oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 7

Udvalg

1.Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797/EU (7) , og af det udvalg, der er omhandlet i artikel 62 i direktiv 2012/34/EU. Disse udvalg er udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 deri.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelse

1.Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.Den anvendes fra den 1. januar 2021.

3.Denne forordning udløber den 1. oktober 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(2) Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 af 21. oktober 2020 om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle, undertegne og indgå en international tillægsaftale til traktaten mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal (EUT L 352 af 22.10.2020, s. 4).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(7) EUT C […] af […], s. […].

(8) EUT C […] af […], s. […].

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 af 21. oktober 2020 om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle, undertegne og indgå en international tillægsaftale til traktaten mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal (EUT L 352 af 22.10.2020, s. 4).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1530 af 21. oktober 2020 om ændring af direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår anvendelsen af reglerne om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal (EUT L 352 af 22.10.2020, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.11.2020

COM(2020) 782 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

BILAG

Den grænseovergangsstation og -terminal, der er omhandlet i artikel 3 og 4, er følgende:

FRANKRIG

Calais-Fréthun

Top