Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020PC0377

Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet

COM/2020/377 final

Bruxelles, den 17.8.2020

COM(2020) 377 final

2020/0178(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik (herefter "grundforordningen for den fælles fiskeripolitik") har til formål at sikre, at levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Et vigtigt redskab til at sikre opfyldelsen af dette mål er den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder. Forordninger om fiskerimuligheder skal begrænse udnyttelsen af bestandene i et omfang, som er i overensstemmelse med de overordnede mål for den fælles fiskeripolitik.

Formålet med dette forslag er at fastsætte fiskerimuligheder for visse bestande og grupper af bestande i Middelhavet og Sortehavet.

Efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav fastsættes der i dette forslag fiskerimuligheder for de berørte medlemsstater (Spanien, Frankrig og Italien) med henblik på den maksimale tilladte fiskeriindsats.

Forslaget fastsætter også fiskerimuligheder i medfør af aftaler, der er indgået inden for rammerne af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som er en regional fiskeriforvaltningsorganisation med beføjelser til bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer i Middelhavet og Sortehavet. Den Europæiske Union er medlem af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) sammen med Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Rumænien, Slovenien og Spanien. Foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) er bindende for dens medlemmer.

Hvad angår Sortehavet fastsætter dette forslag derudover en autonom kvote for brisling med henblik på ikke at øge det nuværende niveau for fiskeridødelighed. Hvad angår pighvar omsætter forslaget den samlede tilladte fangstmængde (TAC) og de kvoter, der er fastsat af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM).

Det endelige mål er at genoprette bestandene til og opretholde dem på et niveau, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Dette mål er udtrykkeligt medtaget i den nye grundforordning om den fælles fiskeripolitik, nærmere bestemt i artikel 2, stk. 2, som fastsætter følgende: "[...] skal udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt, nås inden udgangen af 2015 og [...] senest inden udgangen af 2020 for alle bestande". Dette afspejler det tilsagn, som Unionen har givet i forbindelse med tiltrædelsen af konklusionerne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og den tilhørende gennemførelsesplan. Herudover skal bestemmelserne i den flerårige plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav sikre, at målet for maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) nås på et gradvist stigende grundlag inden udgangen af 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De foreslåede foranstaltninger er udformet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med Unionens politik for bæredygtig udvikling.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Den foreslåede rådsforordning fordeler fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne. Det står medlemsstaterne frit for efter eget skøn at fordele sådanne fiskerimuligheder mellem fartøjer, som fører deres flag, jf. artikel 16 og 17 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne har således rige muligheder for selv at bestemme, hvilke sociale og økonomiske modeller de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne.

Valg af retsakt

Den foreslåede retsakt er en rådsforordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

Høringer af interesserede parter

Interesserede parter blev hørt vedrørende meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2021".

Indhentning og brug af ekspertbistand

Vurderingen af bestandenes tilstand i Middelhavet og Sortehavet er baseret på det seneste arbejde i Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), GFCM's Rådgivende Videnskabelige Komité for Fiskeri (SAC) og GFCM's arbejdsgruppe om Sortehavet.

Konsekvensanalyse

Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimulighederne er nærmere afgrænset i artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Kommissionens forslag til grundforordningen om den fælles fiskeripolitik og den flerårige plan for fiskeriet efter demersale arter i det vestlige Middelhav er behørigt udarbejdet på grundlag af konsekvensanalyser. Et af de vigtigste instrumenter i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 2 i nævnte forordning, er fastsættelsen af fiskerimuligheder. Hvad angår den flerårige plan, blev der med den indført en fiskeriindsatsordning for at løse problemet med overfiskning efter demersale arter i det vestlige Middelhav.

Hvad angår de fiskerimuligheder, som GFCM har fastsat for både Middelhavet og Sortehavet, gennemfører dette forslag i det væsentlige internationalt vedtagne foranstaltninger. Eventuelle elementer af relevans for vurderingen af mulige konsekvenser for fiskerimulighederne er behandlet i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af internationale forhandlinger, inden for rammerne af hvilke Unionens fiskerimuligheder er aftalt med tredjeparter.

Forslaget tager ikke kun sigte på at løse problemerne på kort sigt, men er også en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis tilpasses niveauer, som er bæredygtige på langt sigt.

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Forslaget vil blive gennemført i overensstemmelse med nuværende fælles fiskeripolitiks bestemmelser. Overvågningen og overholdelsen sikres i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I forslaget fastsættes medlemsstaternes fiskerimuligheder for 2021 for visse bestande eller grupper af bestande i Middelhavet og Sortehavet. Fiskerimulighederne omfatter navnlig:

1.En fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav. Den flerårige plan for fiskeriet efter demersale arter i det vestlige Middelhav trådte i kraft den 16. juli 2019. I henhold til bestemmelserne i denne plan fastsætter Rådet hvert år en maksimal tilladt fiskeriindsats for hver fiskeriindsatsgruppe opdelt efter medlemsstat og for de grupper af bestande, der er fastlagt i planens bilag I. For planens første gennemførelsesår blev den maksimale tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 % i forhold til referenceværdien (fra 1. januar 2015 til 31. december 2017), som beregnes af hver medlemsstat for hver fiskeriindsatsgruppe eller hvert geografisk underområde. For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 %.

[her skal der indsættes et uddybende afsnit om den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, da den nøjagtige procentdel skal ligge på et videnskabeligt funderet niveau]

Reduktionen for 2021 bør være pm %.

2.Foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM i 2018 og 2019 og finder anvendelse i Middelhavet. Disse foranstaltninger omfatter fangstbegrænsninger og en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet (GSA 1-27) og fangst- og indsatsbegrænsninger for små pelagiske bestande i Adriaterhavet (GSA 17 og 18), begrænsninger for antallet af fiskerfartøjer, der må fiske efter rød kæmpereje og blårød reje i Det Ioniske Hav (GSA 19-21) og i Det Levantinske Hav (GSA 24-27). Disse foranstaltninger blev vedtaget på GFCM's årlige møde i 2018. Desuden omfatter forslaget foranstaltninger, der er vedtaget på GFCM's årlige møde i 2019: fiskeriindsatsbegrænsninger for demersale bestande i Adriaterhavet (GSA 17 og 18), fangstbegrænsninger og begrænsninger for antallet af fiskeritilladelser for ædelkoral i hele Middelhavet (GSA 1-27), begrænsninger for antallet af fiskerfartøjer, der må fiske efter rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet (GSA 12-16), fangstbegrænsninger for spidstandet blankesten i Alboránhavet (GSA 1-3) og begrænsninger for antallet af fiskeritilladelser for guldmakrel i hele Middelhavet (GSA 1-27).

3.foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM og finder anvendelse i Sortehavet. Disse foranstaltninger omfatter a) en autonom kvote for brisling baseret på videnskabelig rådgivning, b) den samlede tilladte fangstmængde (TAC) og kvotetildeling for pighvar inden for rammerne af den flerårige forvaltningsplan for fiskeri efter pighvar til gennemførelse af bestemmelserne i henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29).

2020/0178 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF vedtager Rådet på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 1 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(3)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tildeles fiskerimulighederne medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.

(5)Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 2 og trådte i kraft den 16. juli 2019. I henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, skal fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte, nås på et gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og ellers senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats og fastsættes i overensstemmelse med den fiskeriindsatsordning, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1022.

(6)[her skal der indsættes en uddybende betragtning, hvori der redegøres for den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, da den nøjagtige procentdel skal ligge på et videnskabeligt funderet niveau] For 2021 bør den maksimale tilladte fiskeriindsats derfor reduceres med pm % i forhold til den maksimalt tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2020 ved Rådets forordning (EU) nr. 2019/2236 3 .

(7)Desuden vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet ("GFCM") på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/1 om forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål (Anguilla anguilla) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27). Disse foranstaltninger omfatter fangstbegrænsninger og en årlig sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 4 , den eller de nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. Forbuddet gælder alle havområder i Middelhavet og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med henstillingen. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(8)GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 også henstilling GFCM/42/2018/8 om yderligere hasteforanstaltninger i 2019-2021 for små pelagiske bestande for årene 2019, 2020 og 2021 i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområder 17 og 18). Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten. De maksimale fangstbegrænsninger fastsættes kun for et år, og uden at dette berører eventuelle andre foranstaltninger, der vedtages i fremtiden, eller en eventuel fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne.

(9)GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/3 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Levantinske Hav (GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(10)GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/4 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Ioniske Hav (GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(11)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/6 om forvaltningsforanstaltninger for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Sicilienstrædet (GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(12)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområde 17 og 18), hvormed der indførtes en fiskeriindsatsordning for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(13)Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og deres marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en mindste indsatskvote for demersale bestande.

(14)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskeritilladelser og fangstbegrænsninger for ædelkoral. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(15)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/2 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet (GFCM's geografiske underområde 1-3), hvori der blev fastsat en fangst- og indsatsbegrænsning på grundlag af det tilladte gennemsnitlige niveau for perioden 2010-2015. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(16)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/1 om en række forvaltningsforanstaltninger til brug af forankrede anordninger til tiltrækning af fisk med henblik på fangst af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer, der fisker efter guldmakrel. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(17)GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). Med denne henstilling indførtes en ajourført samlet tilladt fangstmængde (TAC) og en kvotefordelingsnøgle for pighvar og yderligere bevarelsesforanstaltninger for denne bestand, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(18)Ifølge den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden opretholdes for at sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.

(19)Fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter.

(20)Der blev med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 5 indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Der er for nylig indført en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(21)De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 6 , særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(22)For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(23)Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Emne

Ved denne forordning fastsættes for 2021 de fiskerimuligheder, der er til rådighed i Middelhavet og Sortehavet for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der udnytter følgende fiskebestande:

(a)europæisk ål (Anguilla anguilla), ædelkoral (Corallium rubrun) og guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet som defineret i artikel 4, litra b)

(b)blårød reje (Aristeus antennatus), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris), rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea), europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus) og rød mulle (Mullus barbatus) i det vestlige Middelhav som defineret i artikel 4, litra c)

(c)ansjos (Engraulis encrasicolus) og sardin (Sardina pilchardus) i Adriaterhavet som defineret i artikel 4, litra d)

(d)europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), tunge (Solea solea), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i Adriaterhavet som defineret i artikel 4, litra d)

(e)rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Sicilienstrædet som defineret i artikel 4, litra e), i Det Ioniske Hav, som defineret i artikel 4, litra f), og i Det Levantinske Hav som defineret i artikel 4, litra g)

(f)spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet som defineret i artikel 4, litra h)

(g)brisling (Sprattus sprattus) og pighvar (Psetta maxima) i Sortehavet som defineret i artikel 4, litra i).

2.Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, hvis dette fiskeri er udtrykkeligt nævnt i de relevante bestemmelser.

Artikel 3
Definitioner 

I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

(a)"internationale farvande": farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

(b)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter marine levende akvatiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport

(c)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC):

(i)i fiskerier, der er omfattet af den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4-7, i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver fiskebestand

(ff)i alle andre fiskerier den mængde fisk, der kan fanges af hver bestand i løbet af en periode på et år

(d)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen eller en medlemsstat

(e)"autonome EU-kvoter": en fangstbegrænsning, som tildeles EU-fiskerfartøjer autonomt i mangel af en TAC

(f)"analytisk kvote": en autonom EU-kvote, som der foreligger en analytisk vurdering for

(g)"analytisk vurdering": kvantitativ evaluering af bestandsudviklingen på grundlag af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til at kunne forelægge videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

(h)"indretning, der tiltrækker fisk": en forankret flydende anordning, der skal tiltrække fisk.

Artikel 4
Fiskeriområder

I denne forordning forstås ved følgende områder:

(a)"GFCM's geografiske underområder": områder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 7  

(b)"Middelhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-27 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

(c)"det vestlige Middelhav": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

(d)"Adriaterhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 17 og 18 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

(e)"Sicilienstrædet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

(f)"Det Ioniske Hav: farvandene i GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

(g)"Det Levantinske Hav": farvandene i GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

(h)"Alboránhavet": farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-3 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

(i)"Sortehavet": farvandene i GFCM's geografiske underområde 29 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011.

AFSNIT II
FISKERIMULIGHEDER

KAPITEL I
Middelhavet

Artikel 5
Europæisk ål 

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af europæisk ål (Anguilla anguilla), dvs. målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri i alle havområder i Middelhavet, herunder ferskvand og overgangsbrakvande såsom laguner og flodmundinger.

2.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter europæisk ål i EU-farvande og internationale farvande i Middelhavet i en sammenhængende periode på tre måneder, som fastlægges af den enkelte medlemsstat. Fiskeriforbudsperioden skal være i overensstemmelse med bevaringsmålene i forordning (EF) nr. 1100/2007, med nationale forvaltningsplaner og med de tidsmæssige vandringsmønstre for europæisk ål i den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fastlagte periode, senest en måned inden forbudsperioden træder i kraft, og under alle omstændigheder senest den 31. januar 2021.

3.EU-fiskerfartøjers fangster af europæisk ål i Middelhavet må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag I til denne forordning.

Artikel 6
Ædelkoral

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af ædelkoral (Corallium rubrun), dvs. målrettet og rekreativt fiskeri i Middelhavet.

2.For målrettet fiskeri må det maksimale antal fiskeritilladelser og de maksimale fangstmængder af bestande af ædelkoral, der tages i forbindelse med EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter, ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag II til denne forordning.

3.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af denne artikels stk. 2, at omlade ædelkoral til havs.

4.For rekreativt fiskeri træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at forbyde fangst og opbevaring om bord, omladning eller landing af ædelkoral.

Artikel 7
Guldmakrel

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers kommercielle aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter, hvor der bruges anordninger til tiltrækning af fisk med henblik på fangst af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i internationale farvande i Middelhavet.

2.I bilag III til denne forordning fastsættes det maksimale antal fartøjer, der må fiske efter guldmakrel.

KAPITEL II
Det vestlige Middelhav

Artikel 8
Demersale bestande 

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af demersale bestande som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1022 i det vestlige Middelhav.

2.Den maksimale tilladte fiskeriindsats er fastsat i bilag I til denne forordning, og medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/1022.

Artikel 9
Indsendelse af data 

Medlemsstaterne registrerer og indsender dataene om fiskeriindsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2019/1022.

Ved indsendelsen af data om fiskeriindsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel skal medlemsstaterne anvende de fiskeriindsatsgruppekoder, der er fastsat i bilag IV til denne forordning.

KAPITEL III
Adriaterhavet

Artikel 10
Små pelagiske bestande  

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af sardin (Sardina pilchardus) og ansjos (Engraulis encrasicolus) i Adriaterhavet.

2.Den maksimale fangstmængde må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag V til denne forordning.

3.EU-fiskerfartøjer, der fisker efter sardin og ansjos i Adriaterhavet, må højst fiske 180 dage om året. Inden for dette samlede antal på 180 fiskedage må der højst fiskes efter sardiner i 144 fiskedage og efter ansjoser i 144 fiskedage.

4.I bilag V til denne forordning fastsættes det maksimale antal fiskerfartøjer, der må fiske efter små pelagiske arter.

Artikel 11
Demersale bestande  

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), tunge (Solea solea), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i Adriaterhavet.

2.Den maksimale tilladte fiskeriindsats for demersale bestande, der er omfattet af denne artikel, er fastsat i bilag V til denne forordning.

3.Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte indsats i overensstemmelse med artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 12
Indsendelse af data

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning.

KAPITEL IV
Det Ioniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet

Artikel 13

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Ioniske, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet.

2.I bilag VI til denne forordning fastsættes det maksimale antal fiskerfartøjer, der må fiske efter demersale bestande.

KAPITEL V
Alboránhavet

Artikel 14

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet.

2.Den maksimale fangstmængde må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag VII til denne forordning.

KAPITEL VI
Sortehavet

Artikel 15
Tildeling af fiskerimuligheder for brisling 

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af brisling (Sprattus sprattus) i Sortehavet.

2.Den autonome EU-kvote for brisling, fordelingen af denne kvote mellem medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilag VIII til denne forordning.

Artikel 16
Tildeling af fiskerimuligheder for pighvar  

1.Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af pighvar (Psetta maxima) i Sortehavet.

2.TAC'en for pighvar, som gælder i EU-farvande i Sortehavet, fordelingen af denne TAC mellem medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilag VIII til denne forordning.

Artikel 17
Forvaltningen af fiskeriindsatsen efter pighvar

EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter pighvar, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 16, må uanset fartøjets længde overalt højst fiske 180 dage om året.

Artikel 18
Forbudsperiode for pighvar

Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at udøve fiskeri, herunder omladning, opbevaring om bord, landing og første salg, af pighvar i EU-farvande i Sortehavet fra den 15. april til den 15. juni.

Artikel 19

Særlige bestemmelser om tildeling af fiskerimuligheder i Sortehavet

1.Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordnings artikel 15 og 16, berører ikke:

(a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

(c)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat benytter sig af den årsbaserede fleksibilitet, der fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 20
Indsendelse af data 

Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af brisling- og pighvar bestande, der er fanget i EU-farvande i Sortehavet, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag III til denne forordning.

AFSNIT III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1).
(3)    Rådets forordning (EU) 2019/2236 af 16. december 2019 om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet (EUT L 336 af 30.12.2019, s. 14).
(4)    Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 17).
(5)    Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).
(6)    Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).
Top

Bruxelles, den 17.8.2020

COM(2020) 377 final

BILAG

til forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2021 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet


BILAG I

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF GFCM'S FLERÅRIGE FORVALTNINGSPLAN FOR EUROPÆISK ÅL I MIDDELHAVET

I tabellen i dette bilag fastsættes den maksimale fangstmængde for fartøjer, der fisker efter europæisk ål i Middelhavet.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder ("GSA").

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

 Anguilla anguilla ELE Europæisk ål

Maksimal fangstmængde udtrykt i ton levende vægt.

Art:

Europæisk ål

Område:

EU-farvande i Middelhavet — GSA 1-27

Anguilla anguilla

Grækenland

pm

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Spanien

pm

Frankrig

Kroatien

Italien

pm

pm

pm

Unionen

pm 

TAC

Ikke relevant/Ikke fastsat

BILAG II

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF GFCM'S FLERÅRIGE FORVALTNINGSPLAN FOR
ÆDELKORAL I MIDDELHAVET 

I tabellerne i dette bilag fastsættes det maksimalt tilladte antal fiskeritilladelser og fangstmængder for fartøjer, der fisker efter ædelkoral i Middelhavet.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder ("GSA").

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

 Corallium rubrum COL Ædelkoral

Tabel 1. Maksimalt tilladte antal fiskeritilladelser

Medlemsstater

Ædelkoral COL

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

pm

pm

pm

pm

pm

Tabel 2. Maksimal fangstmængde udtrykt i ton levende vægt.

Art:

Ædelkoral

Område:

EU-farvande i Middelhavet — GSA 1-27

Corallium rubrum

Grækenland

pm

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Spanien

pm

Frankrig

pm

Kroatien

pm

Italien

pm

Unionen

pm

TAC

Ikke relevant/Ikke fastsat

BILAG III

FISKERIINDSATS FOR EU-FARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF FORVALTNINGEN AF GULDMAKREL I MIDDELHAVET

I tabellen i dette bilag fastsættes det maksimale antal fartøjer, der må fiske efter guldmakrel i internationale farvande i Middelhavet.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til internationale farvande i Middelhavet.

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Coryphaena hippurus

DOL

Guldmakrel

Maksimalt tilladte antal fartøjer, der fisker i internationale farvande

Art

Guldmakrel

Coryphaena hippurus

Spanien

Italien

Μalta

Kroatien

Italien

pm

pm

pm

pm

pm

BILAG IV

FISKERIINDSATS FOR EU-FARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF FORVALTNINGEN AF DEMERSALE BESTANDE I DET VESTLIGE MIDDELHAV

I tabellerne i dette bilag er fastsat den maksimale tilladte fiskeriindsats (i fiskedage) fordelt på grupper af bestande som defineret i artikel 1 i forordning (EU) 2019/1022 og den samlede fartøjslængde for alle typer trawl 1*, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav.

Alle maksimale tilladte fiskeriindsatser i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) 2019/1022 og artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder ("GSA").

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Aristaeomorpha foliacea

ARS

Rød kæmpereje

Aristeus antennatus

ARA

Blårød reje

Merluccius merluccius

HKE

Europæisk kulmule

Mullus barbatus

MUT

Rød mulle

Nephrops norvegicus

NEP

Jomfruhummer

Parapenaeus longirostris

DPS

Dybvandsrosenreje

Maksimal tilladt fiskeriindsats i fiskeridage

a) Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1-2-5-6-7)

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Rød mulle i GSA 1, 5, 6 og 7, kulmule i GSA 1, 5, 6 og 7, dybvandsrosenreje i GSA 1, 5 og 6, jomfruhummer i GSA 5 og 6.

< 12 m

pm

pm

pm

EFF1/MED1_TR1

≥ 12 m og < 18 m

pm

pm

pm

EFF1/MED1_TR2

≥ 18 m og < 24 m

pm

pm

pm

EFF1/MED1_TR3

≥ 24 m

pm

pm

pm

EFF1/MED1_TR4

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Blårød reje i GSA 1, 5, 6 og 7.

< 12 m

pm

pm

pm

EFF2/MED1_TR1

≥ 12 m og < 18 m

pm

pm

pm

EFF2/MED1_TR2

≥ 18 m og < 24 m

pm

pm

pm

EFF2/MED1_TR3

≥ 24 m

pm

pm

pm

EFF2/MED1_TR4

Tabel b) Korsika, Det Liguriske Hav, Det Tyrrhenske Hav og Sardinien (GSA 8-9-10-11)

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Rød mulle i GSA 9, 10 og 11, kulmule i GSA 9, 10 og 11, dybvandsrosenreje i GSA 9, 10 og 11, jomfruhummer i GSA 9 og 10.

< 12 m

pm

pm

pm

EFF1/MED2_TR1

≥ 12 m og < 18 m

pm

pm

pm

EFF1/MED2_TR2

≥ 18 m og < 24 m

pm

pm

pm

EFF1/MED2_TR3

≥ 24 m

pm

pm

pm

EFF1/MED2_TR4

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Rød kæmpereje i GSA 9, 10 og 11.

< 12 m

pm

pm

pm

EFF2/MED2_TR1

≥ 12 m og < 18 m

pm

pm

pm

EFF2/MED2_TR2

≥ 18 m og < 24 m

pm

pm

pm

EFF2/MED2_TR3

≥ 24 m

pm

pm

pm

EFF2/MED2_TR4

BILAG V

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I ADRIATERHAVET

I tabellerne i dette bilag fastsættes fiskerimulighederne pr. bestand eller fartøjsindsatsgruppe og, hvis det er relevant, dertil funktionelt tilknyttede betingelser, samt de maksimale antal EU-fiskerfartøjer, som må fiske efter små pelagiske arter.

Alle fiskerimuligheder i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder (GSA).

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Engraulis encrasicolus

ANE

Ansjos

Merluccius merluccius

HKE

Europæisk kulmule

Mullus barbatus

MUT

Rød mulle

Nephrops norvegicus

NEP

Jomfruhummer

Parapenaeus longirostris

DPS

Dybvandsrosenreje

Sardina pilchardus

PIL

Sardin

Solea solea

SOL

Almindelig tunge

1.Små pelagiske bestande — GSA 17 og 18

Maksimal fangstmængde udtrykt i ton levende vægt.

Art:

Små pelagiske arter
(ansjos og sardin)

Engraulis encrasicolus  
og Sardina pilchardus

Område:

EU-farvande og internationale farvande i GFCM's geografiske underområde (GSA) 17 og 18

(SP1/GF1718)

Unionen

96 625

1) 2)

Maksimal fangst

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

TAC

Ikke relevant

1)    For Slovenien er mængderne baseret på fangsterne i 2014 op til en mængde, der ikke bør overskride 300 ton.

2)    Begrænset til Kroatien, Italien og Slovenien.

Maksimalt antal EU-fiskerfartøjer, som må fiske efter små pelagiske arter

Art

Sardin

Sardina pilchardus

Ansjos

Engraulis encrasicolus

Italien

Kroatien

Slovenien

pm

pm

pm

pm

pm

pm

2.Demersale bestande — GSA 17 og 18

Maksimalt tilladte fiskeriindsats (i fiskedage) pr. type trawl, der fisker efter demersale bestande i GSA 17 og 18 (Adriaterhavet).

Redskabs-type

Bestande

Medlems-stat

Fiskeri-indsats (fiskedage)

År 2021

Fiskeriindsatsgruppekode

Trawl (OTB)

Europæisk kulmule, dybvandsrosenreje, jomfruhummer, rød mulle

Italien,

GSA 17 og 18

98898 

EFF/MED3_OTB

Kroatien,

GSA 17 og 18

38148 

EFF/MED3_OTB

Slovenien,

GSA 17

 (*1)

EFF/MED3_OTB

Bomtrawl (TBB)

Almindelig tunge

Italien,

GSA 17

7910 

EFF/MED3_TBB

(*1) For fiskerfartøjer, der fører slovensk flag, og som anvender OTB-redskaber i GSA 17, må den årlige indsatsbegrænsning på 3 000 fiskedage pr. år ikke overstiges. 

BILAG VI

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FARTØJER i DET IONISKE HAV, DET LEVANTINSKE HAV OG SICILIENSTRÆDET

I tabellerne i dette bilag fastsættes det maksimale antal fartøjer, der må fiske efter demersale bestande i Det Ioniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder ("GSA").

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn     Alfa-3-kode     Dansk navn

Aristaeomorpha foliacea

ARS

Rød kæmpereje

Aristeus antennatus

ARA

Blårød reje

a) Maksimalt antal tilladte fartøjer i Det Ioniske Hav (GSA 19-20-21)

Art

Rød kæmpereje i EU-farvande i GSA 19, 20 og 21

Blårød reje i EU-farvande i GSA 19, 20 og 21

Medlemsstat

pm

pm

pm

pm

pm

pm

pm

pm

a) Maksimalt antal tilladte fartøjer i Det Levantinske Hav (GSA 24-25-26-27)

Art

Rød kæmpereje i EU-farvande i GSA 24-25-26-27

Blårød reje i EU-farvande i GSA 24-25-26-27

Medlemsstat

pm

pm

pm

pm

pm

pm

pm

pm

c) Maksimalt antal tilladte fartøjer i Sicilienstrædet (GSA 12-13-14-15-16)

Art

Rød kæmpereje i EU-farvande i GSA 12-13-14-15-16

Blårød reje i EU-farvande i GSA 12-13-14-15-16

Medlemsstat

pm

pm

pm

pm

pm

pm

BILAG VII


FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I ALBORÁNHAVET

Maksimal fangstmængde udtrykt i ton levende vægt.

Art:

Spidstandet blankesten

Område:

EU-farvande i Alboránhavet — GSA 1-3

Pagellus bogaraveo

Spanien

pm

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Unionen

pm

TAC

Ikke relevant/Ikke fastsat

BILAG VIII

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I SORTEHAVET

I tabellerne i dette bilag er fastsat TAC'er og kvoter udtrykt i ton levende vægt pr. bestand og, hvis det er relevant, dertil funktionelt knyttede betingelser.

Alle fiskerimuligheder i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder ("GSA").

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Sprattus sprattus

SPR

Brisling

Psetta maxima

TUR

Pighvar

Art:

Brisling

Område:

EU-farvande i Sortehavet — GSA 29

Sprattus sprattus

(SPR/F3742C)

Bulgarien

8 032,50

Analytisk kvote

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Rumænien

3 442,50

Unionen

11 475

TAC

Ikke relevant/Ikke fastsat



Art:

Pighvar

Område:

EU-farvande i Sortehavet — GSA 29

Psetta maxima

(TUR/F3742C)

Bulgarien

75

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Rumænien

75

Unionen

150

(*)

TAC

857

_________

(*)    Fiskeri, herunder omladning, opbevaring om bord, landing og første salg, tillades ikke fra den 15. april til den 15. juni 2021. 

(1) *    TBB, OTB, PTB, TBN, TBS, TB, OTM, PTM, TMS, TM, OTT, OT, PT, TX, OTP, TSP.
Top