EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.5.2020

COM(2020) 544 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Danmark

Rapport udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Danmark

Rapport udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

1.    Indledning

Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I denne meddelelse forelagde Kommissionen Rådet sin vurdering af, at den aktuelle situation i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet giver anledning til at aktivere klausulen. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

Ifølge de data, der blev indberettet af Danmark den 5. maj 2020 og efterfølgende valideret af Eurostat 1 , udgjorde Danmarks offentlige overskud 3,7 % af BNP i 2019, mens den offentlige bruttogæld udgjorde 33,2 % af BNP. Danmark har ifølge konvergensprogrammet for 2020 planer om et underskud på 8 % af BNP i 2020 og en gæld på 40¾ % af BNP.

Det planlagte underskud for 2020 peger umiddelbart i retning af et uforholdsmæssigt stort underskud som defineret i stabilitets- og vækstpagten.

Kommissionen har derfor udarbejdet nærværende rapport, hvori den undersøger Danmarks overholdelse af traktatens underskudskriterie og gældskriterie. Gældskriteriet betragtes som overholdt, eftersom gældskvoten ligger under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Alle relevante forhold er taget med i betragtning, og der er taget behørigt hensyn til det alvorlige økonomiske chok som følge af covid-19-pandemien.

Tabel 1. Offentligt underskud og offentlig gæld (i % af BNP) 

Kilde: Eurostat, Kommissionens forårsprognose 2020.

2    Underskudskriteriet

Ifølge konvergensprogrammet vil Danmarks offentlige underskud i 2020 efter planerne udgøre 8 % af BNP, hvilket er over og ikke tæt på traktatens referenceværdi på 3 % af BNP.

Den planlagte overskridelse af traktatens referenceværdi i 2020 er exceptionel, da den skyldes et alvorligt økonomisk tilbageslag. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020, som tager højde for konsekvenserne af covid-19-pandemien, forventes det reale BNP at falde med 5,9 % i 2020.

Den planlagte overskridelse af traktatens referenceværdi ventes at være midlertidig, idet det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2020 vil være tilbage under 3 % af BNP i 2021. Disse prognoser er imidlertid forbundet med usædvanlig stor usikkerhed.

Det planlagte underskud i 2020 er således over og ikke tæt på traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Den planlagte overskridelse betragtes som exceptionel som defineret i traktaten og i stabilitets- og vækstpagten, og den betragtes i øjeblikket også som midlertidig. Analysen antyder således, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og forordning (EF) nr. 1467/97 umiddelbart ikke er opfyldt.

3    Relevante forhold

I henhold til traktatens artikel 126, stk. 3, skal Kommissionen udarbejde en rapport, hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse med et af eller begge disse kriterier. I denne rapport "tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt".

I artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97 præciseres det, hvilke forhold der er tale om, idet det fastsættes, at der skal tages behørigt hensyn til "alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet kvalitativ vurdering af overholdelsen af underskuds- og gældskriteriet, og som medlemsstaten har forelagt Rådet og Kommissionen".

I den aktuelle situation udgør covid-19-pandemien og dens økonomiske følger, som har betydelig indvirkning på budgetstillingen og skaber stor usikkerhed om fremtidsudsigterne, et vigtigt yderligere forhold, der skal tages med i betragtning. Pandemien har desuden ført til aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul.

3.1.        Covid-19-pandemien

Covid-19-pandemien har ført til et større økonomisk chok, som har betydelig negativ indvirkning i hele Den Europæiske Union. Dens konsekvenser for BNP-væksten vil afhænge dels af pandemiens varighed, dels af de tiltag, der iværksættes af de nationale myndigheder og på europæisk og globalt plan for at inddæmme spredningen, beskytte produktionskapaciteten og understøtte den samlede efterspørgsel. Medlemsstaterne har allerede truffet eller er i færd med at træffe budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemernes kapacitet og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Der er også truffet omfattende foranstaltninger til at understøtte likviditeten såvel som vedtaget andre garantier. Når der foreligger mere detaljerede oplysninger, skal de kompetente statistiske myndigheder undersøge, hvorvidt disse foranstaltninger har umiddelbar indvirkning på den offentlige saldo eller ej. Sammen med faldet i den økonomiske aktivitet vil disse foranstaltninger føre til væsentligt større offentlige underskud og gældsstillinger.

3.2    Den økonomiske situation på mellemlang sigt

De grundlæggende økonomiske forhold i Danmark var solide, da landet blev ramt af covid-19-krisen, og der var ingen større makroøkonomiske ubalancer. Det reale BNP steg med 2,4 % i 2019, hvilket er over den potentielle vækstrate, og alle efterspørgselskomponenter ydede et positivt bidrag. Denne positive tendens fortsatte ind i 2020, før den pludselig blev bragt til ende i begyndelsen af marts 2020. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020 forventes BNP som følge af covid-19-pandemien at falde med 5,9 % i 2020, hvilket afspejler de forstyrrelser i den økonomiske aktivitet, der følger af nedlukningsforanstaltningerne, og et hidtil uset fald i den udenlandske efterspørgsel. Det private forbrug forventes at blive hårdt ramt på grund af stigende ledighed, faldende lønvækst og lav forbrugertillid. Investeringerne forventes også at falde kraftigt i 2020 i takt med den stigende usikkerhed, og efterhånden som mange virksomheder udsætter eller aflyser deres investeringsbeslutninger. Produktionen ventes at falde markant i årets første halvdel for derefter at komme sig gradvist fra og med tredje kvartal. I 2021 forventes BNP at stige takket være et solidt opsving i husholdningernes forbrug og i investeringerne. Ikke desto mindre formodes BNP ikke at vende tilbage til niveauet i 2019. Denne prognose er desuden præget af usædvanlig stor usikkerhed 2 . Det udgør en formildende omstændighed i forbindelse med vurderingen af Danmarks opfyldelse af underskudskriteriet i 2020.

3.3        Budgetstillingen på mellemlang sigt

Ifølge tallene i Kommissionens forårsprognose 2020 overholdt Danmark sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019.

Konvergensprogrammet indeholder oplysninger om væsentlige nye foranstaltninger til at bekæmpe pandemien og støtte økonomien. Heri anslås det, at de direkte støtteforanstaltninger i 2020 vil have en budgetmæssig virkning på 4,9 % af BNP.

Følgerne af pandemien og af foranstaltningerne til at inddæmme den indebærer, at den økonomiske og budgetmæssige situation i Danmark er forbundet med usædvanlig stor usikkerhed.

3.4    Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante

Den 14. maj 2020 fremsendte de danske myndigheder et brev vedrørende relevante forhold, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97. Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som myndighederne gør opmærksom på.

4.    Konklusioner

Ifølge konvergensprogrammet vil Danmarks offentlige underskud i 2020 efter planerne stige til 8 % af BNP, hvilket er over og ikke tæt på traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Den planlagte overskridelse af referenceværdien betragtes som exceptionel og i øjeblikket som midlertidig.

I overensstemmelse med traktaten og stabilitets- og vækstpagten indeholder denne rapport også en analyse af relevante forhold.

Eftersom det planlagte underskud er et godt stykke over 3 % af BNP, og idet der tages hensyn til alle relevante forhold, antyder analysen, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/97 ikke er opfyldt.

(1)   https://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/10294648/2-22042020-AP-EN.pdf/6c8f0ef4-6221-1094-fef7-a07764b0369f