EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020DC0147

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om EGFL-udgifterne Alarmsystemet Nr. 1-3/2020

COM/2020/147 final

Bruxelles, den 3.4.2020

COM(2020) 147 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om EGFL-udgifterne



Alarmsystemet Nr. 1-3/2020














Indholdsfortegnelse

1.EGFL-budgetproceduren 2020

2.Formålsbestemte indtægter til EGFL

3.Bemærkninger til den foreløbige gennemførelse af EGFL-budgettet for 2020

3.1.    Markedsforanstaltninger    

3.1.1.    Olivenolie    

3.1.2.    Salgsfremmende foranstaltninger    

3.1.3.    Frugt og grøntsager    

3.1.4.    Produkter henhørende under vinsektoren    

3.2.    Direkte betalinger    

3.2.1.    Afkoblede direkte betalinger    

3.2.2.    Andre direkte betalinger    

4.Forbruget af formålsbestemte indtægter til EGFL

5.Konklusioner

bilag 1:

Foreløbigt forbrug af EGFL-bevillinger pr. 31.1.2020

1.EGFL-budgetproceduren 2020

Den 27. november 2019 vedtog Europa-Parlamentet Den Europæiske Unions almindelige budget for 2020. Budgettet omfattede forpligtelses- og betalingsbevillinger til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) på henholdsvis 43 410 mio. EUR og 43 380 mio. EUR til direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter.

Forskellen på beløbsstørrelsen for de to typer bevillinger skyldes, at der anvendes opdelte bevillinger til visse foranstaltninger, der gennemføres direkte af Kommissionen. Disse vedrører hovedsagelig salgsfremstød for landbrugsprodukter, politisk strategi og koordineringsforanstaltninger.

2.Formålsbestemte indtægter til EGFL

Indtægter fra finansielle korrektioner i henhold til afgørelser om regnskabsafslutning og afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning og indtægter fra uregelmæssigheder udgør formålsbestemte indtægter, der skal anvendes til finansiering af EGFL-udgifter, jf. bestemmelserne i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

I henhold til nævnte bestemmelser kan formålsbestemte indtægter dække finansieringsbehovene for alle former for EGFL-udgifter. De indtægter, der eventuelt ikke anvendes i regnskabsåret, vil automatisk blive fremført til det følgende regnskabsår 1 .

EGFL-budgettet for 2020 omfatter:

·Kommissionens seneste skøn over de bevillinger, der er behov for til finansiering af markedsforanstaltninger og direkte betalinger

·skønnene over de formålsbestemte indtægter, der vil blive opkrævet i løbet af regnskabsåret

·fremførslen af saldoen af de formålsbestemte indtægter, der er til rådighed fra det foregående regnskabsår.

Kommissionen tog i sit forslag til bevillinger til opførelse på EGFL-budgettet for 2020 hensyn til de samlede forventede formålsbestemte indtægter og anmodede i forslaget til budget for 2020 om et bevillingsniveau, der er beregnet ved at trække de anslåede formålsbestemte indtægter fra det anslåede behov. Budgetmyndigheden vedtog EGFL-budgettet under hensyntagen til de forventede formålsbestemte indtægter.

Ved udarbejdelsen af budgettet for 2020 anslog Kommissionen de disponible formålsbestemte indtægter til 1 071 mio. EUR bestående af:

·de formålsbestemte indtægter, der forventes genereret i løbet af regnskabsåret 2020, og som anslås til 719 mio. EUR (henholdsvis 592 mio. EUR fra korrektioner som følge af efterprøvede regnskabsafslutning og 127 mio. EUR fra uregelmæssigheder)

·de formålsbestemte indtægter, der skal fremføres fra 2019, og som anslås til 352 mio. EUR.

Kommissionen har afsat disse anslåede indtægter på 1 071 mio. EUR til følgende ordninger:

·150 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren og

·921 mio. EUR til grundbetalingsordningen.

Summen af de vedtagne bevillinger og de formålsbestemte indtægter til disse ordninger beløber sig til:

·849 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren og

·17 038 mio. EUR til grundbetalingsordningen.

Af bilaget, der viser den foreløbige gennemførelse af 2020-budgettet, fremgår budgetbevillingerne til frugt- og grøntsagssektoren og til afkoblede direkte betalinger på artikelniveau uden hensyntagen til ovennævnte formålsbestemte indtægter. Tallene viser de vedtagne bevillinger til disse artikler, som beløber sig til henholdsvis 700,5 mio. EUR og 34 574 mio. EUR.

Sammen med de formålsbestemte indtægter til disse artikler er de beløb, der er afsat på budgettet for 2020 på i alt 850,5 mio. EUR til frugt og grøntsager og 35 495 mio. EUR til afkoblede direkte betalinger.

3.Bemærkninger til den foreløbige gennemførelse af EGFL-budgettet for 2020

Af bilaget til denne rapport fremgår budgettets foreløbige gennemførelse i perioden fra den 16. oktober 2019 til den 31. januar 2020. Gennemførelsesniveauet sammenlignes med udgiftsprofilen i det varslingssystem, der er indført ved artikel 28 i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.

3.1.Markedsforanstaltninger

Udnyttelsen af bevillingerne til interventioner på landbrugsmarkederne lå 164 mio. EUR under det forventede niveau ifølge forbrugsprofilen. Dette skyldes hovedsagelig en lavere udnyttelse af bevillingerne på budgetartiklen til salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter (se punkt 3.1.2).

3.1.1.Olivenolie

Ved udgangen af januar var udgifterne til kvalitetsforbedringsprogrammer næsten 4 mio. EUR lavere end forventet sammenlignet med udgiftsprofilen.

Det budgetterede beløb forventes imidlertid anvendt inden årsafslutningen.

3.1.2.Salgsfremmende foranstaltninger

Eftersom budgetbevillingerne til de såkaldte flerlandeprogrammer oprindeligt forventedes at blive forpligtet i januar, men endnu ikke er forpligtet, viser budgetgennemførelsen midlertidigt en difference på -108 mio. EUR sammenlignet med udgiftsprofilen.

3.1.3.Frugt og grøntsager

Forbruget i denne sektor er helt på rette spor med anmeldte udgifter på ca. 7 mio. EUR over profilen.

3.1.4.Produkter henhørende under vinsektoren

Til denne budgetartikel ligger de hidtil anmeldte udgifter -57 mio. EUR under udgiftsprofilen.

Den afvigelse betragtes som midlertidig, og det budgetterede beløb forventes anvendt inden årsafslutningen.

3.2.Direkte betalinger 

Udnyttelsen af bevillingerne til direkte betalinger er i overensstemmelse forbrugsprofilen og overstiger den med næsten 358 mio. EUR.

3.2.1.Afkoblede direkte betalinger

De anmeldte udgifter ligger 277 mio. EUR over udgiftsprofilen (+0,8 procentpoint)

Udgifterne til grundbetalingsordningen og til den generelle arealbetalingsordning var lidt højere end forventet ifølge forbrugsprofilen, mens udgifterne til betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, var noget lavere end forventet.

3.2.2.Andre direkte betalinger

De anmeldte udgifter ligger 81 mio. EUR over udgiftsprofilen (+1,4 procentpoint): Udgifterne til ordningen for frivillig koblet støtte og små landbrugere var lidt højere end beregnet ifølge forbrugsprofilen.

4.Forbruget af formålsbestemte indtægter til EGFL

Tabellen i bilaget viser, at der ved udgangen af januar 2020 var opkrævet formålsbestemte indtægter på 64,5 mio. EUR. Nærmere bestemt:

·indtægterne fra korrektioner som følge afgørelser om regnskabsafslutning og afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning beløb sig til 1,4 mio. EUR, idet yderligere betydelige beløb forventes opkrævet i løbet af regnskabsåret

·indtægterne fra uregelmæssigheder beløb sig til 62,5 mio. EUR, idet det forventes, at der indgår yderligere beløb inden regnskabsårets udgang, og

·de sidste indtægter fra mælkeafgiften svarende til 0,6 mio. EUR.

Endelig beløb de formålsbestemte indtægter, der blev fremført fra 2019 til 2020, sig til 348 mio. EUR, hvilket er næsten 4 mio. EUR mindre end forventet på tidspunktet for vedtagelsen af budgettet for 2020.

De samlede formålsbestemte indtægter, der er til rådighed den 31. januar 2020 til finansiering af udgifter under EGFL, var derfor på 412,7 mio. EUR, idet yderligere beløb forventes opkrævet i løbet af regnskabsåret.

5.Konklusioner

Den foreløbige gennemførelse af EGFL-budgetbevillingerne for 2020 for perioden frem til den 31. januar 2020 viser, at de månedlige udbetalinger til medlemsstaterne er 183,9 mio. EUR højere end den beregnede forbrugsprofil.

Der er allerede et beløb på 412,7 mio. EUR i form af formålsbestemte indtægter til rådighed, og yderligere beløb forventes opkrævet i løbet af regnskabsåret.

På nuværende tidspunkt forventer Kommissionen, at de vedtagne bevillinger og de formålsbestemte indtægter, som vil være til rådighed ved regnskabsårets slutning, vil være tilstrækkelige til at dække udgifterne.

(1)

   I artikel 12, stk. 4, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget fastsættes det, at bevillinger svarende til interne formålsbestemte indtægter kun kan fremføres til det efterfølgende regnskabsår. Det er derfor i den forsvarlige budgetforvaltnings interesse, at disse formålsbestemte indtægter generelt anvendes før de vedtagne bevillinger til den pågældende artikel.

Top

Bruxelles, den 3.4.2020

COM(2020) 147 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om EGFL-udgifterne















Alarmsystemet Nr. 1-3/2020


BILAG

Top