EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.3.2020

COM(2020) 102 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

En ny industristrategi for Europa

1.Europas nye industristrategi

Europa har altid været hjemsted for industrien. Europa har i århundreder været en pioner inden for industriel innovation og har medvirket til at forbedre den måde, hvorpå mennesker rundt om i verden producerer, forbruger og driver forretning. Den europæiske industri, der er baseret på et stærkt indre marked, har længe været en drivkraft for vores økonomi og har sikret en stabil økonomisk tilværelse for millioner af mennesker og skabt de sociale knudepunkter, som vores samfund er bygget op omkring.

Industrien har gennem sin lange historie vist sig i stand til at gå forrest og lede an i forandringer. Den vil nu skulle gøre det samme, når Europa påbegynder sin omstilling til klimaneutralitet og digitalt lederskab i en konstant foranderlig og stadig mere uforudsigelig verden.

Den dobbelte økologiske og digitale omstilling vil påvirke alle dele af vores økonomi, samfund og industri. Den vil kræve nye teknologier, med investeringer og innovation, der matcher hinanden. Den vil føre til nye produkter, tjenesteydelser, markeder og forretningsmodeller. Den vil føre til nye typer af job, som endnu ikke findes, og som stiller krav om færdigheder, som vi endnu ikke har. Og den vil medføre et skift fra lineær produktion til en cirkulær økonomi.

Denne omstilling finder sted i en tid med skiftende geopolitiske forhold, som påvirker konkurrencevilkårene. Det er vigtigere end nogensinde, at Europa gør sin indflydelse gældende, fastholder sine værdier og kæmper for lige konkurrencevilkår. Det handler om Europas suverænitet. 

Bredden og dybden, omfanget og hastigheden, arten og nødvendigheden af den dobbelte omstilling er uden fortilfælde. Dette afspejles i formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer, de prioriteter, der er fastlagt af Europa-Parlamentet, og Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024. Den europæiske grønne pagt 1 og Kommissionens nylige strategi "Europas digitale fremtid i støbeskeen" 2 fastsætter ambitionerne, hastigheden og kursen for de kommende år.

Vi har nu brug for en ny industristrategi for Europa, der passer til nutidens ambitioner og morgendagens realiteter. Kernen i dette er den europæiske industris evne til at lede an i den dobbelte omstilling og fremme vores konkurrenceevne. Den kan ikke tillade sig blot at tilpasse sig — den skal nu være acceleratoren og katalysatoren for forandring og innovation. Vores industripolitik skal bidrage til at realisere denne ambition.

Europas industristrategi skal afspejle vores værdier og sociale markedstraditioner. Vi vil udnytte vores stærke sider: vores mangfoldighed og talent, vores værdier og levevis, vores innovatorer og skabere. Vi har brug for en europæisk industripolitik, der er baseret på konkurrence, åbne markeder, forskning og teknologier i verdensklasse og et stærkt indre marked, som fjerner hindringer og mindsker bureaukratiet. Og vi skal kunne modstå de simple fristelser, der er forbundet med protektionisme eller markedsforvridninger, samtidig med at vi ikke bør være naive i forhold til unfair konkurrence.

Denne strategi anerkender Den Europæiske Unions styrke og rolle, primært som katalysator og lovgiver. Det er af afgørende betydning at fastsætte rammerne og udstikke politiske og strategiske retningslinjer for at give investorer, innovatorer og industrien den nødvendige sikkerhed.

Vores nye industristrategi fremmer iværksætteri i både ånd og handling. Kommissionen er parat til i samarbejde med industrien selv samt arbejdsmarkedets parter og andre interessenter at udforme og skabe løsninger. Dette vil blive understøttet af et nyt fokus på industrielle økosystemer, hvor der tages hensyn til alle aktører i værdikæden. Dette er vores nye tilgang og afspejler behovet for nye måder at tænke og arbejde på for at lede an i den dobbelte omstilling. 

Denne strategi viser kursen og den vej, vi vil tage for at komme dertil. Den opstiller en vision for, hvad vi ønsker at opnå inden 2030 og derefter, og de grundlæggende elementer, der vil gøre det muligt for os. I en tid med omstilling og store ændringer for vores Union vil en enkelt realitet fortsat være den samme: Europa vil altid været hjemsted for industrien. Og med denne strategi er Europa-Kommissionen klar til at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at det forbliver på den måde.

2.Europas industri: I dag og i morgen

Industrien er af central betydning for Europas fremtidige fremskridt og velstand. Den tegner sig for over 20 % af EU's økonomi og beskæftiger ca. 35 millioner mennesker, og der er mange millioner flere job, der er forbundet med den både i og uden for EU. Den tegner sig for 80 % af vareeksporten og er en af de vigtigste årsager til, at EU indtager en global førerposition som kilde til og modtager af udenlandske direkte investeringer. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) tegner sig for over 99 % af alle europæiske virksomheder — hvoraf størstedelen er familieforetagender — og er vores økonomiske og sociale rygrad 3 .

Europas industri har en global konkurrencemæssig fordel hvad angår produkter og tjenesteydelser med høj merværdi. Den går foran med et godt eksempel og overholder de højeste sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder og giver Europa mulighed for at udbrede sine værdier. Takket være en stærk innovationskapacitet er den også verdens førende inden for grønne teknologipatenter og andre højteknologiske sektorer. Vores indre marked sætter europæiske virksomheder i alle størrelser i stand til at innovere, opskalere og ansætte flere mennesker. Disse styrker skal kanaliseres i retning af at opnå en førende position på områder, hvor EU stadig halter bagefter, f.eks. cloud- og dataapplikationer.

Den europæiske industri undergår allerede betydelige forandringer. Der er et udtalt skift fra produkter til tjenesteydelser og fra eksklusivt til fælles ejerskab over produkter og tjenesteydelser. Presset på naturressourcerne fører allerede til en mere cirkulær tilgang til produktion. Disruptive teknologier som tre-d-printning gør, at Europa også er nødt til at udnytte lokalisering som en mulighed for at få en større del af produktionen inden for visse sektorer til at vende tilbage til EU.

For at vores ambitioner kan føres ud i livet, behøver Europa en industri, der bliver grønnere og mere digital, samtidig med at den forbliver konkurrencedygtig på den globale scene. Dette vil hjælpe traditionelle og nye industrier til at omstille sig og vokse, støtte SMV'er og fremme vores bæredygtighedskonkurrenceevne i hele EU. Dette er lige så vigtigt for tjenesteydelser som for varer.

Takket være Europas sociale markedsøkonomi går den økonomiske vækst hånd i hånd med forbedrede sociale standarder og levestandarder og gode arbejdsvilkår. Den europæiske søjle for sociale rettigheder vil fortsat være vores ledetråd og sikre, at den dobbelte omstilling er socialt retfærdig.

Med sit stærke, innovative og integrerede industrigrundlag er Europa godt rustet til at tage føringen på verdensplan.

2.1 En globalt konkurrencedygtig industri, der er førende på verdensplan

Nye og stadig skiftende geopolitiske realiteter har en betydelig indvirkning på Europas industri. Global konkurrence, protektionisme, markedsforvridninger og handelsspændinger samt udfordringer for det regelbaserede system er alle stigende. Nye beføjelser og konkurrenter er ved at opstå. Flere etablerede partnere vælger at gå nye veje. I kombination med en periode med global økonomisk usikkerhed i horisonten udgør disse tendenser nye udfordringer for Europas industri, når den påbegynder den dobbelte økologiske og digitale omstilling.

Over for disse forhindringer kan Europas svar ikke være at skabe flere barrierer, beskytte ikkekonkurrencedygtige industrier eller efterligne den protektionistiske eller forvridende politik, der føres af andre. At være konkurrencedygtig kræver konkurrence — både hjemme og i verden. Der er brug for de rette betingelser for, at iværksættere kan omsætte deres idéer til handling, og for at virksomheder i alle størrelser kan trives og vokse.

Samtidig skal EU kunne styrke sine strategiske interesser uden for EU gennem økonomisk rækkevidde og diplomati. EU skal udnytte virkningen, størrelsen og integrationen af det indre marked til at fastsætte globale standarder. At være i stand til at skabe globale standarder af høj kvalitet, der er kendetegnende for Europas værdier og principper, vil kun styrke vores strategiske autonomi og den industrielle konkurrenceevne.

Europa vil også fortsat være baseret på fri og fair handel med partnere fra hele verden. Det regelbaserede multilaterale handelssystem og Verdenshandelsorganisationen er uundværlige for at sikre åbne markeder og lige konkurrencevilkår. EU vil fortsætte bestræbelserne på at opretholde, ajourføre og opgradere verdenshandelssystemet, så det er i stand til at håndtere nutidens udfordringer og morgendagens realiteter.

2.2 En industri, der baner vejen for klimaneutralitet

Den europæiske grønne pagt er Europas nye vækststrategi. Kernen i pagten er målet om at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050.

Industrien spiller en førende rolle i forbindelse med det, der er vor tids største udfordring og mulighed. Alle industrielle værdikæder, herunder energiintensive sektorer, vil spille en central rolle. De vil alle skulle arbejde på at reducere deres egne CO2-fodaftryk, men også fremskynde omstillingen ved at levere prismæssigt overkommelige, rene teknologiløsninger og ved at udvikle nye forretningsmodeller.

For at industrien kan blive mere konkurrencedygtig, efterhånden som den bliver grønnere og mere cirkulær, er der brug for en sikker forsyning af ren energi til en overkommelig pris og af råvarer. Øgede investeringer i forskning, innovation, deployering og opdateret infrastruktur vil bidrage til udviklingen af nye produktionsprocesser og skabe job i processen.

I denne strategis iværksætterånd bør EU-institutionerne, medlemsstaterne, regionerne, industrien og alle andre relevante aktører arbejde sammen om at skabe førende markeder inden for rene teknologier og sikre, at vores industri er førende på verdensplan. Reguleringspolitikker, offentlige indkøb, fair konkurrence og fuld inddragelse af SMV'er vil være afgørende for, at dette kan ske.

Disse bestræbelser bør støttes af politikker og finansielle instrumenter på EU-plan og nationalt plan samt af den private sektor. De, der handler først og hurtigst, vil have den største konkurrencemæssige fordel.

2.3En industri, der er med til at forme Europas digitale fremtid

Digitale teknologier ændrer industriens ansigt og den måde, hvorpå vi driver forretning. De skaber nye forretningsmodeller, giver industrien mulighed for at blive mere produktiv, giver arbejdstagerne nye færdigheder og støtter dekarboniseringen af vores økonomi. Den digitale sektor vil også bidrage til Europas grønne pagt, både som en kilde til rene teknologiske løsninger og ved at reducere sit eget CO2-fodaftryk.

Med sin strategi "Europas digitale fremtid i støbeskeen" fremlægger Kommissionen sin vision for, hvordan Europa kan bevare sin teknologiske og digitale suverænitet og blive førende i verden på det digitale område. I erkendelse af at skalerbarhed er afgørende i en digitaliseret økonomi, vil en styrkelse af det digitale indre marked understøtte Europas omstilling.

Europa skal også fremskynde investeringer i forskning og anvendelse af teknologi på områder som kunstig intelligens, 5G og analyse af data og metadata. I 2018 analyserede kun ca. en ud af ti virksomheder i EU big data, mens kun en ud af fire brugte cloud computing-tjenester.

Som det fremgår af Kommissionens nylige europæiske strategi for data 4 , har Europa brug for en ramme, der gør det muligt for virksomheder at oprette, samle og bruge data til at forbedre produkter og konkurrere internationalt på en måde, der opretholder vores værdier og respekterer alles rettigheder og privatliv.

EU skal også styrke sin industrielle kapacitet inden for kritisk digital infrastruktur. En vellykket udrulning af et meget sikret og avanceret 5G-net vil være en vigtig katalysator for fremtidens digitale tjenester og stå i centrum for den industrielle databølge. Europa skal investere nu, hvis det vil være frontløber inden for 6G-net.

I denne industristrategis iværksætterånd skal EU samle sine styrker for i fællesskab at gøre det, ingen kan gøre alene. Nylige eksempler på dette har vist denne tilgangs potentiale og værdi. Europa er nu hjemsted for en af de tre vigtigste og hurtigste supercomputere i verden og har vendt en nedadgående tendens inden for mikroelektronik.

Europa har alt, hvad der skal til for at indtage en førerposition i dette nye teknologikapløb. Europa skal bygge videre på sine styrker, herunder et solidt industrigrundlag, forskning af høj kvalitet, kvalificerede arbejdstagere, et dynamisk økosystem for nystartede virksomheder, en veludviklet infrastruktur og en førende position inden for anvendelse af industrielle data.

3.De grundlæggende elementer i Europas industrielle omstilling

3.1 Skabe sikkerhed for industrien: Et dybere og mere digitalt indre marked

Takket være vores enestående indre marked nyder EU's virksomheder godt af et springbræt til at konkurrere globalt. Det indre marked udgør et område med fælles regler og omfang og er drivkraft for konkurrenceevnen og letter integrationen af virksomheder af alle størrelser i europæiske og globale værdikæder.

For at det indre marked kan drive vores industri fremad, skal lovgivning gennemføres og håndhæves over hele linjen. Handlingsplanen for håndhævelse af reglerne for det indre marked 5 , der blev vedtaget i dag, indeholder konkrete forslag til, hvordan den fælles indsats på dette område kan styrkes, navnlig gennem oprettelsen af en taskforce for håndhævelse af reglerne for det indre marked. Rapporten om hindringer for det indre marked 6 viser , at det er nødvendigt at fjerne de hindringer, som virksomhederne støder på, når de sælger varer, eller mere akut, når de leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne. En styrkelse af skatteharmoniseringen vil medvirke til at fjerne en af de største hindringer, som virksomhederne støder på, når de opererer på tværs af grænserne, navnlig ved at virkeliggøre et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

Lovgivningen om det indre marked skal også revideres og ajourføres for at sikre, at den passer til den digitale tidsalder. Dette omfatter revision af EU's regler om produktsikkerhed, gennemførelse af den europæiske datastrategi og vedtagelse af retsakten om digitale tjenester.

Det vil også være afgørende med en "SMV til SMV-tilgang". Det stigende antal unge, teknologibaserede SMV'er kan hjælpe mere etablerede industrivirksomheder med at tilpasse deres forretningsmodeller og udvikle nye arbejdsformer i den digitale tidsalder. Dette har allerede skabt nye muligheder, og nystartede virksomheder bør støttes, således at de kan bidrage til at opbygge platformsøkonomien. Nye arbejdsformer skal dog ledsages af moderne og forbedrede beskyttelsesformer, herunder for dem, der arbejder på onlineplatforme.

3.2 Opretholde lige konkurrencevilkår på globalt plan

Åbenheden i Europas økonomi er kilden til dets velstand og konkurrenceevne. Selv om EU's industri er stærkt integreret i globale værdikæder og opererer globalt, bør EU ikke være naiv i forhold til trusler mod fair konkurrence og handel.

EU arbejder på at holde markederne åbne ved at indgå handelsaftaler med partnerlande eller -regioner eller arbejde i internationale fora for at finde regler, der fungerer for alle. Vi må fortsætte med at anlægge en koordineret europæisk tilgang for at sikre gensidig fordelagtig handel og overvinde hindringer, der forhindrer vores virksomheder i at få ordentlig adgang til andre markeder rundt om i verden. Dette omfatter bekæmpelse af aggressive skatteplanlægningsordninger, der skaber ulige konkurrencevilkår.

EU vil udnytte sin fulde værktøjskasse med handelspolitiske beskyttelsesmekanismer. Medio 2020 vil Kommissionen undersøge, hvordan antisubsidiemekanismer og -redskaber kan styrkes bedst muligt. Dette vil blive gjort i hvidbogen om et instrument for udenlandske subsidier, som skal adressere de konkurrenceforvridende virkninger, der forårsages af udenlandske subsidier i det indre marked. Dette vil blive fulgt op af et forslag til retsakt i 2021.

Denne forvridning er ofte kombineret med en manglende gensidig adgang for europæiske virksomheder til udenlandske, statsejede virksomheders hjemmemarkeder. Navnlig er EU's markeder for offentlige indkøb for det meste åbne for virksomheder fra lande, hvor EU's virksomheder udsættes for forskelsbehandling eller konfronteres med direkte udelukkelse fra markederne. I hvidbogen vil der derfor også blive taget fat på spørgsmålet om udenlandske, statsejede virksomheders adgang til markeder for offentlige indkøb og EU-finansiering. En hurtig aftale om det foreslåede instrument for internationale offentlige udbud vil også være afgørende for at kunne afhjælpe manglen på gensidighed og give EU yderligere indflydelse i forhandlingerne.

Den europæiske industri bør ikke udsættes for unfair konkurrence fra konkurrenter rundt om i verden, der overholder andre standarder eller principper, f.eks. på klimaområdet. En ny øverste ansvarlig for håndhævelse af handelsaftaler vil arbejde for at forbedre overholdelsen og håndhævelsen af vores handelsaftaler og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet. Kommissionen agter at foreslå, at overholdelsen af Parisaftalen skal indgå som et uomgængeligt element i alle fremtidige omfattende handelsaftaler.

Det er også vigtigt at styrke toldkontrollen for at sikre, at importerede produkter lever op til EU's regler.

3.3 Støtte industrien i omstillingen til klimaneutralitet

Efterhånden som Europa omstiller sig til klimaneutralitet, vil nogle sektorer skulle undergå større og mere gennemgribende forandringer end de fleste. De energiintensive industrier er uundværlige for Europas økonomi, og andre sektorer er afhængige af disse industrier. Modernisering og dekarbonisering af energiintensive industrier bør derfor være en topprioritet.

Den europæiske grønne pagt tager sigte på at skabe nye markeder for klimaneutrale og cirkulære produkter såsom stål, cement og basiskemikalier. For at lede an i disse forandringer har Europa brug for nye industriprocesser og renere teknologier for at nedbringe omkostningerne og forbedre markedsparatheden.

Kommissionen vil f.eks. støtte banebrydende teknologier inden for rent stål, som kan føre til kulstofneutral stålfremstilling. EU's ETS-Innovationsfond vil bidrage til at gennemføre andre storstilede innovative projekter til støtte for rene produkter i alle energiintensive sektorer.

En ny kemikaliestrategi for bæredygtighed vil bidrage til en bedre beskyttelse af mennesker og miljø mod farlige kemikalier og fremme innovation i sektoren med henblik på at udvikle sikre og bæredygtige alternativer.

Europa er også nødt til at gøre noget ved byggevarers bæredygtighed og forbedre byggede aktivers energieffektivitet og miljøpræstationer. Et mere bæredygtigt bebygget miljø vil være afgørende for Europas omstilling til klimaneutralitet.

Efterhånden som omstillingen tager fart, skal Europa sikre, at ingen lades i stikken. Forslaget om den nye mekanisme for retfærdig omstilling 7 vil mobilisere 100 mia. EUR med det formål at sikre en retfærdig omstilling for kulstofintensive regioner, som fortsætter med at omstille deres industrier og økonomier.

Reduktion af emissioner på tværs af industrien vil afhænge af princippet om "energieffektivitet først" og en sikker og tilstrækkelig forsyning af lavemissionsenergi til konkurrencedygtige priser. Dette vil kræve planlægning og investeringer i lavemissionsproduktionsteknologier, kapacitet og infrastruktur. Vi vil også have brug for en mere strategisk tilgang til vedvarende energiindustrier, såsom offshore-energi, og den forsyningskæde, der understøtter dem. Dette vil også medvirke til, at der kan tages højde for en betydelig stigning i den mængde elektricitet, der kræves i forbindelse med den dobbelte omstilling. Dette bør understøttes af bestræbelser på bedre at forbinde Europas elektricitetssystemer med henblik på at øge elforsyningssikkerheden og integrere flere vedvarende energikilder.

I den forbindelse vil alle energibærere, herunder elektricitet, gas og flydende brændstoffer, skulle anvendes mere effektivt ved at forbinde forskellige sektorer. Dette vil være formålet med en ny strategi for intelligent sektorintegration, som også skal fastlægge Kommissionens vision om ren brint. Brugen af transeuropæiske energinet vil også støtte omstillingen til klimaneutralitet.

Der bør også være særlig fokus på bæredygtige og intelligente mobilitetsindustrier. Disse har både ansvaret for og potentialet til at fremme den dobbelte omstilling, støtte Europas industrielle konkurrenceevne og forbedre konnektiviteten. Dette er navnlig tilfældet for bil-, luft-og rumfarts-, jernbane- og skibsbygningsindustrierne samt for alternative brændstoffer og intelligent og opkoblet mobilitet.

En fortsat førerposition inden for forskning og innovation, en hurtig udrulning af den nødvendige infrastruktur og robuste incitamenter, herunder inden for offentlige indkøb, vil være afgørende for at sikre, at EU's mobilitetsindustrier bevarer deres globale teknologiske førerposition. Sektorens samlede værdikæde skal bidrage til udformningen af nye internationale standarder for sikker, bæredygtig, tilgængelig og robust mobilitet. Den omfattende strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet vil indeholde omfattende foranstaltninger, der skal medvirke til, at sektorens potentiale kan udnyttes bedst muligt.

Hvis der fortsat er forskelle i ambitioner rundt om i verden, vil Kommissionen i 2021 og i fuld overensstemmelse med WTO's regler foreslå en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at reducere risikoen for kulstoflækage. Dette bør støttes ved at styrke vores nuværende værktøjer til at bekæmpe kulstoflækage.

3.4 Opbygge en mere cirkulær økonomi

I tråd med Europas nye vækststrategi, der skaber flere ressourcer, end den kræver, skal Europas industri spille en førende rolle i forbindelse med den økologiske omstilling. Det er ensbetydende med, at den skal reducere sit CO2- og materialefodaftryk og integrere cirkularitet i økonomien.

For at dette kan lade sig gøre, er vi nødt til at bevæge os væk fra den gamle model, hvor produkter fremstilles fra bunden, bruges og derefter smides væk. Vi er nødt til at revolutionere den måde, hvorpå vi udformer, fremstiller, anvender og bortskaffer ting, ved at skabe incitamenter for vores industri.

Denne mere cirkulære tilgang vil sikre en renere og mere konkurrencedygtig industri ved at mindske miljøpåvirkningerne, begrænse konkurrencen om de knappe ressourcer og nedbringe produktionsomkostningerne. Det forretningsmæssige rationale er lige så stærkt som den miljømæssigt og moralsk bydende nødvendighed. Hvis den cirkulære økonomis principper anvendes i alle sektorer og industrier, vil det inden 2030 kunne skabe 700 000 nye job i hele EU, hvoraf mange vil være i SMV'er.

EU er allerede godt placeret på dette område og bør nu fokusere på at konsolidere sin first mover-fordel. Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi 8 indeholder en række foranstaltninger, der skal give EU's industri mulighed for at gribe disse muligheder.

Kernen i handlingsplanen er en ny politisk ramme for bæredygtige produkter, som skal fastsætte bæredygtighedsprincipper for alle produkter og derved bidrage til at gøre Europas industri mere konkurrencedygtig. Der vil blive givet prioritet til produktgrupper med stor indvirkning, og indsatsen vil omfatte et initiativ vedrørende en universaloplader, et initiativ vedrørende cirkulært elektronisk udstyr, bæredygtighedskrav for batterier og nye foranstaltninger i tekstilsektoren.

Handlingsplanen omfatter også foranstaltninger, der skal sætte forbrugerne i stand til at spille en mere aktiv rolle i den cirkulære økonomi. Forbrugerne bør modtage troværdige og relevante oplysninger for at kunne vælge produkter, som kan genanvendes, er holdbare og kan repareres. Kommissionen vil fremsætte forslag til, hvordan forbrugernes rettigheder og beskyttelse kan forbedres, herunder ved at arbejde hen imod en "ret til reparation" for forbrugerne.

Offentlige myndigheder, herunder EU-institutionerne, bør gå foran med et godt eksempel ved at vælge miljøvenlige varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Gennem disse grønne indkøb kan de også bidrage til og gå i spidsen for omstillingen til et bæredygtigt forbrug og en bæredygtig produktion. Kommissionen vil fremlægge forslag om yderligere lovgivning om og vejledning i grønne offentlige indkøb.

3.5 En atmosfære af industriel innovation

Europæiske virksomheder har oplevet et fald i deres globale andel af forsknings- og udviklingsudgifterne i de sidste fem år, mens deres amerikanske og kinesiske modparters andel er steget. Nøglen til at vende denne tendens vil være at frigøre investeringer i innovation med en forståelse af, hvad vi ønsker at fokusere på, og en klar vej til markedet for at muliggøre stordriftsfordele. Der bør som del heraf skabes incitamenter for og ydes støtte til SMV'erne, for at de kan innovere og få deres idéer ud på markedet.

Det globale kapløb om den dobbelte omstilling vil i stigende grad være baseret på frontlinjeforskning og beherskelse af dybtliggende teknologier. Den næste æra inden for industrien vil være en æra, hvor de fysiske, digitale og biologiske verdener mødes. Hvis Europa ønsker at føre an i den dobbelte omstilling, er industristrategien nødt til grundlæggende at være en industriel innovationsstrategi. 

Det betyder også, at vi bliver nødt til at acceptere fiasko hen ad vejen i takt med, at vi øger investeringerne i disruptiv og banebrydende forskning og innovation. Dette hjælper os med at lære, tilpasse os og om nødvendigt nulstille vores måde at gøre tingene på, så vi kan komme videre. Vi er nødt til at ændre vores mindset fra risikosky til fiaskotolerant. Dette skal afspejles over hele linjen, og innovation bør forankres i den politiske beslutningsproces. Som led i vores arbejde med bedre regulering og strategisk fremsynethed vil vi sikre, at politikkerne er innovationsfremmende.

Industrisektorer bør opfordres og gives incitament til at fastlægge deres egne køreplaner for klimaneutralitet eller digitalt lederskab. Dette bør muliggøres af forskning og færdigheder af høj kvalitet og støttes af EU. En række sektorer har allerede anlagt denne tilgang siden lanceringen af den europæiske grønne pagt. Dette bør, i denne strategis ånd, der er baseret på fælles udformning og iværksætteri, støttes gennem offentlig-private partnerskaber for at hjælpe industrien med at udvikle de teknologier, der er nødvendige, for at den kan nå sine mål, sådan som man med succes har gjort inden for industrialliancer.

Det Europæiske Innovationsråd, som vil blive lanceret fuldt ud i 2021, vil også sigte mod at udnytte Europas stærke forskningsgrundlag mest muligt. Rådet vil indkredse næste generation af teknologier, fremskynde deres kommercielle anvendelse og hjælpe dem med at støtte den hurtige opskalering af nystartede virksomheder.

Det indre marked skal også spille sin rolle ved at tilskynde til innovation for at få mest muligt ud af stordriftsfordele, hurtighed og omfang. Der bør tilskyndes til stedbaseret innovation og eksperimentering. Dette vil give regionerne mulighed for at udvikle og afprøve nye løsninger med SMV'er og forbrugere på grundlag af deres lokale karakteristika, styrker og specialiseringer. Nye teknologier og løsninger kan levetidstestes med politiske beslutningstagere og lovgivere for at muliggøre innovative forretningsmodeller.

Når disse løsninger er blevet afprøvet og forbedret, vil de kunne opskaleres til de europæiske og globale markeder, hvorved det sikres, EU forbliver en frontløber. De digitale innovationsknudepunkter, der fungerer som kvikskranker (one-stop-shops) for virksomheder hvad angår adgang til teknologiske test, er en god platform at bygge videre på.

3.6 Uddannelse og omskoling

En konkurrencedygtig industri er afhængig af, at der kan rekrutteres og fastholdes kvalificeret arbejdskraft. Efterhånden som den dobbelte omstilling tager fart, vil Europa være nødt til at sikre, at uddannelse kan holde trit. At gøre livslang læring til en realitet for alle bliver derfor så meget desto vigtigere: alene i løbet af de næste fem år vil 120 millioner europæere være nødt til at opkvalificere eller omskole sig.

Dette afspejler den betydning, som færdigheder har for den dobbelte omstilling, samt de muligheder, de kan skabe for mennesker. Omstillingen til en lavemissionsøkonomi forventes at skabe mere end 1 million job inden 2030, mens der i øjeblikket allerede er 1 million ledige stillinger i Europa for eksperter i digital teknologi. Samtidig oplyser 70 % af virksomhederne, at de udskyder deres investeringer, fordi de ikke kan finde personer med de rette færdigheder.

For industriarbejdere vil digitalisering, automatisering og fremskridt inden for kunstig intelligens kræve et hidtil uset skifte i deres færdigheder. Videreuddannelse og omskoling skal udgøre en vigtig del af vores sociale markedsøkonomi. Vores systemer for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse vil også skulle levere flere videnskabsfolk, ingeniører og teknikere til arbejdsmarkedet. En indsats for bedre at tiltrække færdigheder og talenter fra tredjelande vil også bidrage til at opfylde behovene på EU's arbejdsmarked.

I det globale kapløb om talent er Europa nødt til at øge investeringerne i færdigheder, og livslang læring bør være en realitet. Dette vil kræve en kollektiv indsats fra industrien, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter gennem en ny "pagt for færdigheder" for at bidrage til opkvalificering og omskoling og frigøre offentlige og private investeringer i arbejdsstyrken. Pagten vil sætte fokus på sektorer med et højt vækstpotentiale for Europa eller de sektorer, der undergår de største ændringer. Det europæiske uddannelsesområde vil også støtte disse bestræbelser.

Det er også vigtigt at sikre en bedre balance mellem kvinder og mænd i industrien. Kvinder skal tilskyndes til at studere videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, at overveje en karriere inden for teknologi og at investere i digitale færdigheder, hvilket vil forbedre kønsbalancen i forbindelse med virksomheders oprettelse og ledelse.

3.7 Investering i og finansiering af omstillingen

Mange af de fremtidige EU-programmer såsom Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, programmet for det indre marked, Innovationsfonden, InvestEU, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Forsvarsfond og EU's rumprogram samt alle europæiske struktur- og investeringsfonde vil bidrage til at fremme EU-industriens konkurrenceevne. En hurtig aftale om det næste langsigtede budget er afgørende for vores industris fremtid.

På et tidspunkt, hvor de offentlige finanser er under pres, har vi brug for nye måder at mobilisere private investeringer på. Dette omfatter foranstaltninger til at mobilisere og kombinere EU-midler med medlemsstaternes og andre institutionelle partneres midler samt tiltrække private investorer. InvestEU og investeringsplanen for den europæiske grønne pagt vil bidrage til at frigøre private investeringer der, hvor der er behov for det. Den Europæiske Investeringsbank og nationale erhvervsfremmende banker og institutter vil spille en vigtig rolle.

Det vil også være nødvendigt at tilskynde til investeringer i bæredygtighedskonkurrenceevnen i hele det finansielle system. Den nylige aftale om en EU-taksonomi og den sikkerhed, som klimaloven 9 giver, er store skridt i den rigtige retning.

Med udgangspunkt i disse fremskridt vil der med den nye strategi for bæredygtig finansiering blive indført klare regler, der skal lede investorerne i retning af bæredygtige investeringer. Som led i det fortsatte arbejde med at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union vil Kommissionens nye handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion omfatte et initiativ til at styrke beskyttelsen af EU-interne investeringer og åbne op for mere diversificerede finansieringskilder for europæiske virksomheder, navnlig SMV'er. Strategien for digital finans vil bidrage til at fremme innovation inden for finansielle tjenesteydelser for at lette opskaleringen af nye tjenesteydelser og forretningsmodeller og adressere nye risici.

4.Styrke Europas industrielle og strategiske autonomi

Europas strategiske autonomi handler om at mindske afhængigheden af andre, når det gælder de ting, vi har mest brug for: kritiske materialer og teknologier, fødevarer, infrastruktur, sikkerhed og andre strategiske områder. De giver også Europas industri mulighed for at udvikle sine egne markeder, produkter og tjenesteydelser, som styrker konkurrenceevnen.

Europa trives i et åbent investeringsmiljø, som gør det muligt for andre at investere i Europas konkurrenceevne. Men Europa skal også være mere strategisk i sin tilgang til risici, der er forbundet med udenlandske investeringer. Regelsættet for screening af udenlandske direkte investeringer 10 , der vil komme til at finde fuld anvendelse i oktober 2020, vil beskytte Europas interesser af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden. Kommissionen vil fremsætte forslag til yderligere styrkelse af dette redskab.

Europas digitale omstilling, sikkerhed og fremtidige teknologiske suverænitet afhænger af vores strategiske digitale infrastrukturer. Ud over Kommissionens nylige arbejde med 5G og cybersikkerhed vil EU udvikle en kritisk kvantekommunikationsinfrastruktur, der er udformet med henblik på anvendelse inden for de næste 10 år af en certificeret, sikker start-til-slut-infrastruktur baseret på kvantenøgledistribution for at beskytte EU's og dets medlemsstaters vigtigste digitale aktiver.

EU vil også støtte udviklingen af centrale støtteteknologier, der er strategisk vigtige for Europas industrielle fremtid. Disse omfatter robotteknologi, mikroelektronik, højtydende databehandling og datacloudinfrastruktur, blockchain, kvanteteknologier, fotonik, industriel bioteknologi, biomedicin, nanoteknologi, lægemidler, avancerede materialer og teknologier.

De europæiske forsvars- og rumfartssektorer er af afgørende betydning for Europas fremtid. Fragmenteringen af forsvarsindustrien sætter dog spørgsmålstegn ved Europas evne til at opbygge den næste generation af kritiske forsvarskapaciteter. Dette vil reducere EU's strategiske suverænitet og dens evne til at fungere som sikkerhedsgarant.

Den Europæiske Forsvarsfond vil bidrage til at opbygge et integreret forsvarsrelateret industrielt grundlag i hele EU. Den vil investere i europæiske forsvarsrelaterede industrielle værdikæder, fremme det grænseoverskridende samarbejde og støtte åbne og dynamiske forsyningskæder, der omfatter SMV'er og nytilkomne. Den vil også støtte disruptive teknologier, der giver virksomhederne mulighed for at løbe en større risiko. Sammenhæng med andre forsvarsinitiativer vil være af afgørende betydning.

Rumteknologier, data og tjenester kan styrke Europas industrigrundlag ved at støtte udviklingen af innovative produkter og tjenesteydelser, herunder fremkomsten af banebrydende innovative teknologier.

Forsvars- og rumindustrien står over for en hidtil uset global konkurrence, i en skiftende geopolitisk kontekst, og nye muligheder i forbindelse med fremkomsten af teknologier, der udvikler sig hurtigt, og fremkomsten af nye aktører. Ved at tilstræbe synergi mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne i EU's programmer vil EU gøre mere effektiv brug af ressourcer og teknologier og skabe stordriftsfordele.

Med den europæiske industris omstilling til klimaneutralitet vil afhængigheden af tilgængelige fossile brændstoffer kunne erstattes af afhængighed af ikke-energiråvarer, hvoraf mange kommer fra udlandet, og for hvilke den globale konkurrence bliver stadigt mere intens. Fremme af genanvendelse og anvendelse af sekundære råvarer vil bidrage til at mindske denne afhængighed.

Efterspørgslen efter råvarer forventes at blive fordoblet inden 2050, hvorfor diversificeret fremskaffelse af råvarer vil være afgørende for at kunne øge Europas forsyningssikkerhed. Kritiske råvarer er også afgørende for markeder såsom e-mobilitet, batterier, vedvarende energi, lægemidler, luft- og rumfart, forsvar og digitale applikationer.

Adgang til medicinske og farmaceutiske produkter er lige så afgørende for Europas sikkerhed og autonomi i dagens verden. Der vil blive fremsat forslag til en ny EU-lægemiddelstrategi med fokus på tilgængelighed, prisoverkommelighed, bæredygtighed og forsyningssikkerhed for lægemidler. Vigtigheden af en sådan strategi er blevet understreget af de seneste begivenheder i forbindelse med udbruddet af Coronavirus 2019 (covid-19).

5. Sammenkædning: En partnerskabstilgang til forvaltning

Europas industri skal udnytte sine enestående kendetegn og styrker: dens integration på tværs af værdikæder og grænser, dens mangfoldighed, traditioner og mennesker. I takt med at den dobbelte omstilling tager fart, og den globale konkurrence bliver hårdere, ændrer Europas industri sig også. Som en del af dette er der stadig flere forbindelser mellem forskellige produkter og tjenesteydelser på tværs af sektorer.

Ud over at sætte fokus på specifikke teknologier er Europa også nødt til at se nærmere på de muligheder og udfordringer, som industrielle økosystemer står over for. Disse økosystemer omfatter alle aktører, der opererer i en værdikæde: fra de mindste nystartede virksomheder til de største virksomheder, fra den akademiske verden til forskning, fra tjenesteydere til leverandører. Og de har hver især deres egne karakteristika.

Med udgangspunkt i det arbejde, der er udført i det industrielle rundbordsmøde på højt plan om industrien 2030, det strategiske forum om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og andre organer, vil Kommissionen foretage en systematisk analyse af de forskellige økosystemer og vurdere de forskellige risici og behov i industrien, efterhånden som den påbegynder den dobbelte omstilling i en mere konkurrencepræget verden. Den vil se nærmere på spørgsmål som f.eks. færdigheder inden for forskning og innovation, SMV'ers og store virksomheders rolle samt enhver form for eksternt pres eller ekstern afhængighed.

I forbindelse med denne analyse vil Kommissionen arbejde tæt sammen med et inklusivt og åbent industriforum bestående af repræsentanter for industrien, herunder SMV'er, store virksomheder, arbejdsmarkedets parter, forskere, samt medlemsstaterne og EU's institutioner. Dér, hvor der er brug for det, vil eksperter fra specifikke sektorer blive opfordret til at dele deres viden.

Dette arbejde kan vise, at nogle af økosystemerne på grund af deres særlige karakter eller behov behøver særlig, skræddersyet støtte. Denne støtte kunne tage form af reguleringsmæssige foranstaltninger, frigørelse af finansiering eller bedst mulig udnyttelse af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Dette vil så udgøre en særlig værktøjskasse. Fremskridtene vil løbende blive overvåget i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvor det findes nødvendigt, kan tilgangen med industrialliancer være et hensigtsmæssigt værktøj. Det har allerede vist sig at være en gavnlig løsning på områderne batterier, plast og mikroelektronik. . Den europæiske batterialliance har bevirket, at EU nu indtager en industriel førerposition inden for denne nøgleteknologi. Alliancer kan styre arbejdet og hjælpe med at finansiere storstilede projekter med positive afsmittende virkninger i hele Europa ved at udnytte den viden, som SMV'er, store virksomheder, forskere og regioner er i besiddelse af, med det formål at bidrage til at fjerne hindringer for innovation og forbedre politikkohærens.

Ren brint er et godt eksempel på et område, hvor dette kan have en reel merværdi. Denne teknologi har en disruptiv karakter og kræver en stærkere koordinering i hele værdikæden. I denne ånd vil Kommissionen inden længe fremsætte et forslag om at lancere en ny europæisk alliance for ren brint, der samler investorer samt offentlige, institutionelle og industrielle partnere. Alliancen vil bygge på det eksisterende arbejde med at identificere teknologiske behov, investeringsmuligheder, lovgivningsmæssige barrierer og katalysatorer. Fremtidige alliancer bør også omfatte lavkulstofindustrier, industrielle clouds og platforme samt råvarer.

6.Konklusion

Denne strategi danner grundlaget for en industripolitik, der skal støtte den dobbelte omstilling, gøre EU's industri mere konkurrencedygtig på verdensplan og styrke Europas strategiske autonomi.

I betragtning af de betydelige sociale konsekvenser, som de kommende ændringer vil have, vil en dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet være af afgørende betydning. Kommissionens årlige industridage vil fortsat være en vigtig begivenhed, der samler alle aktører. Kommissionen vil foreslå, at Rådets formandskaber og interesserede medlemsstater er vært for industridage i deres egne lande.

Kommissionen vil bestræbe sig på at øge det politiske ejerskab til strategien og foreslår at gøre resultater til et fast punkt på dagsordenen for Rådet (konkurrenceevne) og Europa-Parlamentet. Resultater vil blive målt på grundlag af en regelmæssig overvågning af strategiens gennemførelse og analyse af en række centrale resultatindikatorer.

Kun hvis EU, dens medlemsstater og regioner, industrien, SMV'erne og alle andre relevante interessenter står sammen i et fornyet partnerskab, vil Europa kunne få mest muligt ud af den industrielle omstilling. Det Europæiske Råd i marts 2020 giver mulighed for at støtte dette fornyede partnerskab på grundlag af en fælles vision og fælles mål.

(1)

   COM(2019) 640 final.

(2)

   COM(2020) 67 final.

(3)

En særlig SMV-strategi vil blive vedtaget parallelt med denne meddelelse — En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (COM(2020) 103 final).

(4)

   COM(2020) 66 final.

(5)

   Meddelelse og den ledsagende rapport "Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked" (COM(2020) 93 final.

(6)

   Langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020) 94 final).

(7)

   COM(2020) 22 final.

(8)

   COM(2020) 98 final.

(9)

   COM(2020) 80 final.

(10)

   Forordning (EU) 2019/452.

(11)

   COM(2020) 50 final.

(12)

   C(2019) 2335 final.