Choisissez les fonctionnalités expérimentales que vous souhaitez essayer

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document 52020AR3381

    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den europæiske genopretningsplan som reaktion på covid-19-pandemien: genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte

    COR 2020/03381

    EUT C 440 af 18.12.2020, p. 160–182 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.12.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 440/160


    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den europæiske genopretningsplan som reaktion på covid-19-pandemien: genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte

    (2020/C 440/24)

    Hovedordfører:

    Christophe ROUILLON (FR/PES), borgmester i Coulaines

    Basisdokumenter:

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet

    COM(2020) 408 final

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for teknisk støtte

    COM(2020) 409 final

    I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet

    Anbefalet ændring 1

    COM(2020) 408 final — Betragtning 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (»det europæiske semester«), herunder principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, til at udpege nationale reformprioriteter og følge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformer. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet med midler fra medlemsstaten og/eller Unionen.

    På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (»det europæiske semester«) , hvori målene for bæredygtig udvikling og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder skal integreres , til at udpege nationale og regionale reformprioriteter og følge deres gennemførelse ved hjælp af klare nationale og regionale indikatorer . Medlemsstaterne udvikler i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder inden for rammerne af disses kompetenceområder og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder, som de repræsenterer, selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformer. Disse strategier, der udvikles i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder på grundlag af en adfærdskodeks med retningslinjer for god forvaltningspraksis i forbindelse med programmeringen af genopretningsplaner og projekter, bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet med midler fra medlemsstaten og/eller Unionen. Inden for rammerne af disse strategier er det desuden nødvendigt at anvende EU-midlerne på en mere sammenhængende måde og skabe størst mulig merværdi af den økonomiske støtte, der ydes af bl.a. de europæiske struktur- og investeringsfonde, genopretningsfonden og InvestEU-programmet.

    Begrundelse

    Indholdet af denne betragtning bør bringes i overensstemmelse med indholdet af forslaget til forordning og den interinstitutionelle aftale om InvestEU-programmet, således at de lokale og regionale myndigheders rolle kan blive anerkendt i det europæiske semester, og der kan sikres en ensartet anvendelse af EU's midler og instrumenter. Der mindes ligeledes om, at målene for bæredygtig udvikling skal integreres i semesteret.

    Anbefalet ændring 2

    COM(2020) 408 final — Betragtning 4

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Udbruddet af covid-19-pandemien først i 2020 har ændret de økonomiske udsigter år ud i fremtiden i Unionen og i verden, og dette kræver en hurtig og koordineret indsats fra Unionen for at håndtere de enorme økonomiske og sociale konsekvenser for alle medlemsstater. (…) R eformer og investeringer, der skal afhjælpe strukturelle svagheder i økonomierne og styrke deres resiliens, vil derfor være af afgørende betydning for at få økonomierne tilbage på vejen mod en bæredygtig genopretning og undgå endnu større forskelle i Unionen.

    Udbruddet af covid-19-pandemien først i 2020 har ændret de økonomiske og sociale udsigter år ud i fremtiden i Unionen og i verden, og dette kræver en hurtig og koordineret indsats fra Unionen for at håndtere de enorme økonomiske og sociale konsekvenser for alle medlemsstater , som vil ramme de enkelte områder meget forskelligt . […] Unionens støtte til gennemførelsen af r eformer og investeringer i de medlemsstater, som gennemfører Unionens mål , afhjælpe r strukturelle svagheder i økonomierne, styrke r deres resiliens og bidrager til en økonomisk model, der er i tråd med målene for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne pagt, vil derfor være af afgørende betydning for at få økonomierne tilbage på vejen mod en bæredygtig og solidarisk genopretning , styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og undgå endnu større forskelle i Unionen.

    Begrundelse

    Da forslaget til forordning har hjemmel i artikel 175, stk. 3, i TEUF, er det absolut nødvendigt, at samhørighed klart anerkendes som et af målene.

    Anbefalet ændring 3

    COM(2020) 408 final — Betragtning 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Gennemførelsen af reformer, der medvirker til at give nationale økonomier en høj grad af resiliens, forbedrer tilpasningsevnen og frigør vækstpotentiale, er blandt Unionens politiske prioriteter. De er derfor af afgørende betydning for at skabe en bæredygtig genopretning og understøtte øget økonomisk og social konvergens. Dette er endnu mere nødvendigt efter pandemikrisen for at bane vejen for en hurtig genopretning.

     

    Begrundelse

    Denne betragtning er overflødig set i lyset af den foregående betragtning.

    Anbefalet ændring 4

    COM(2020) 408 final — Betragtning 6

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Tidligere erfaringer har vist, at investeringer ofte falder markant i krisetider. Det er imidlertid af afgørende betydning at støtte investeringer i den aktuelle situation for at sætte fart i genopretningen og styrke vækstpotentialet på lang sigt. Investeringer i grønne og digitale teknologier, kapaciteter og processer, der skal støtte omstillingen til ren energi og derved fremme energieffektiviteten i boligsektoren og andre nøglesektorer i økonomien, er vigtige for at opnå bæredygtig vækst og bidrage til at skabe arbejdspladser. Dette vil også medvirke til at gøre Unionen mere resilient og mindre afhængig ved at diversificere de vigtigste forsyningskæder.

    Tidligere erfaringer har vist, at investeringer , herunder offentlige investeringer, hvoraf de fleste kommer fra lokale og regionale myndigheder, ofte falder markant i krisetider , hvilket forværrer den skadelige indvirkning på den økonomiske udvikling samt økonomiske, sociale og territoriale samhørighed . For at opnå målene i den europæiske grønne pagt, bæredygtig og inklusiv vækst, styrke infrastrukturen for vigtige tjenester til befolkningen og bidrage til jobskabelsen er det imidlertid af afgørende betydning at sætte skub i investeringer ne i projekter vedrørende bæredygtig udvikling, bedre livskvalitet, og uddannelse, videnøkonomien og bistand til den digitale omstilling og omstillingen til ren energi , navnlig ved at fremme energieffektiviteten i boligsektoren. Disse investeringer vil også medvirke til at gøre Unionen mere resilient og mindre afhængig ved at diversificere de vigtigste forsyningskæder.

    Begrundelse

    De lokale og regionale myndigheder står for over halvdelen af de offentlige investeringer i EU og rammes særligt hårdt af lavere investeringer i krisetider. Det er desuden vigtigt at minde om de negative konsekvenser af en sådan underinvestering.

    Anbefalet ændring 5

    COM(2020) 408 final — Betragtning 7

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    På nuværende tidspunkt findes der ikke et instrument, der har som formål at yde direkte finansiel støtte knyttet til opnåelsen af resultater og til gennemførelse af reformer og offentlige investeringer i medlemsstaterne som reaktion på de udfordringer, der er identificeret som led i det europæiske semester, med henblik på at opnå varige virkninger for produktiviteten og resiliensen af medlemsstaternes økonomier.

     

    Begrundelse

    Denne påstand kan diskuteres, navnlig i betragtning af den rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde spiller med hensyn til at løse de problemer, der afdækkes i forbindelse med det europæiske semester.

    Anbefalet ændring 6

    COM(2020) 408 final — Betragtning 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    På denne baggrund er det nødvendigt at styrke den nuværende ramme for støtte til medlemsstaterne og yde direkte finansiel støtte til medlemsstaterne gennem et innovativt redskab. Med henblik herpå bør der oprettes en genopretning s - og resiliens facilitet ( »faciliteten« ) ved denne forordning, der skal yde effektiv finansiel og væsentlig støtte til at intensivere gennemførelsen af reformer og offentlige investeringer i forbindelse hermed i medlemsstaterne. Faciliteten bør være omfattende og desuden nyde godt af de erfaringer, som Kommissionen og medlemsstaterne har gjort i forbindelse med anvendelsen af de øvrige instrumenter og programmer.

    På denne baggrund er det nødvendigt at styrke den nuværende ramme for støtte til medlemsstaterne og yde direkte finansiel støtte til medlemsstaterne samt de lokale og regionale myndigheder gennem et innovativt redskab. Med henblik herpå bør der oprettes en fond for genopretning og resiliens ( »fonden« ) ved denne forordning, der skal yde effektiv og tilstrækkelig finansiel støtte til at intensivere gennemførelsen af reformer og offentlige investeringer i forbindelse hermed i medlemsstaterne samt de lokale og regionale myndigheder, navnlig med det formål at nå målene i den nye strategi for bæredygtig vækst, som er medtaget i den europæiske grønne pagt , og til at sikre, at medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder har den nødvendige kapacitet til en koordineret indsats ved at finansiere oprettelsen af regional eller lokal overvågning.

    Begrundelse

    Udtrykket »facilitet« virker alt for teknokratisk og ikke tilstrækkeligt forankret i de lokale forhold. Desuden tegner de lokale og regionale myndigheder sig for over halvdelen af de offentlige investeringer i EU. De er også vigtige aktører med hensyn til samhørighed, opnåelse af målene for bæredygtig udvikling samt grøn og digital omstilling. De skal kunne drage fuld fordel af mekanismen. »Facilitetens« potentielt »omfattende« karakter bør præciseres.

    Anbefalet ændring 7

    COM(2020) 408 final — Betragtning 11

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som Europas strategi for bæredygtig vækst og med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil faciliteten, som oprettes ved denne forordning, bidrage til at integrere klimaindsatsen og økologisk bæredygtighed og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af udgifterne under EU-budgettet skal understøtte klimamål.

    I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som Europas strategi for bæredygtig vækst og med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil den fond , som oprettes ved denne forordning, bidrage til at integrere klimaindsatsen og økologisk bæredygtighed og til at nå det overordnede mål om, at mindst 30 % af udgifterne under EU-budgettet skal understøtte klimamål. Da visse EU-politikkers potentiale til at bidrage til opfyldelsen af dette mål er overvurderet  (1) , bør fonden kompensere for dette underskud ved at øremærke mindst 40 % af sine udgifter til klimaindsatsen.

    Begrundelse

    Der er tale om en gentagelse af den holdning, som RU vedtog i oktober 2019 i sin resolution om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 samt i sin udtalelse om den flerårige finansielle ramme, der blev fremlagt i oktober 2018 af Nikola Dobroslavić (EPP/HR).

    Anbefalet ændring 8

    COM(2020) 408 final — Betragtning 13

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at gøre det muligt at træffe foranstaltninger, der kæder faciliteten sammen med forsvarlig økonomisk styring, med henblik på at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser, bør Rådet tillægges beføjelse til på forslag af Kommissionen og ved gennemførelsesretsakter at suspendere fristen for vedtagelse af afgørelser om forslag til genopretnings- og resiliensplaner og at suspendere betalinger under denne facilitet i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse i relation til de relevante tilfælde, der vedrører den økonomiske styringsproces som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XX [CPR] (…). Rådet bør tillige tillægges beføjelse til på forslag af Kommissionen at ophæve disse suspensioner ved gennemførelsesretsakter i relation til de samme relevante tilfælde.

     

    Anbefalet ændring 9

    COM(2020) 408 final — Betragtning 14

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Facilitetens overordnede mål bør være fremme af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Med henblik herpå bør den bidrage til at forbedre medlemsstaternes resiliens og tilpasningsevne , afbøde krisens sociale og økonomiske konsekvenser samt støtte den grønne og den digitale omstilling, der skal medvirke til at opnå et klimaneutralt Europa senest i 2050, og på den måde bidrage til at genoprette EU-økonomiernes vækstpotentiale efter krisen, fremme jobskabelse og befordre bæredygtig vækst.

    Fondens overordnede mål bør være fremme af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Med henblik herpå bør den bidrage til at forbedre medlemsstaternes samt alle EU-områders resiliens, afbøde krisens sociale og økonomiske konsekvenser , der er skævt fordelt mellem og internt i medlemsstaterne , samt støtte den grønne og den digitale omstilling, der skal medvirke til at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030 og opnå et klimaneutralt Europa senest i 2050, og på den måde bidrage til at genoprette EU-økonomiernes vækstpotentiale efter krisen, fremme jobskabelse og befordre bæredygtig vækst.

    Anbefalet ændring 10

    COM(2020) 408 final — Betragtning 16

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at sikre, at genopretnings- og resiliensplanen bidrager til facilitetens mål, bør den omfatte foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringsprojekter gennem en sammenhængende genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen bør være i overensstemmelse med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, med de nationale reformprogrammer, samt med de nationale energi- og klimaplaner, planerne for retfærdig omstilling og de partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der er vedtaget under EU-fondene. For at fremme tiltag, der falder ind under prioriteterne for den europæiske grønne pagt og den digitale dagsorden, bør planen også omfatte foranstaltninger, som er relevante for den grønne og den digitale omstilling . Foranstaltningerne bør gøre det muligt hurtigt at nå og levere de mål og bidrag, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf. Alle understøttede aktiviteter bør forfølges under fuld overholdelse af Unionens klima- og miljøpolitiske prioriteter.

    For at sikre, at genopretnings- og resiliensplanen bidrager til facilitetens mål, bør den omfatte foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringsprojekter gennem en sammenhængende , relevant, mål- og omkostningseffektiv genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen bør være i overensstemmelse med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, med de nationale reformprogrammer, samt med de nationale energi- og klimaplaner, planerne for retfærdig omstilling og de partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der er vedtaget under EU-fondene . Desuden bør genopretnings- og resiliensplanerne være i overensstemmelse med princippet om europæisk merværdi. For at fremme tiltag, der falder ind under prioriteterne for den europæiske grønne pagt, den digitale dagsorden, industri- og SMV-strategierne, den europæiske dagsorden for færdigheder, børnegarantien og ungdomsgarantien, bør planen også omfatte foranstaltninger, som er relevante for den grønne og den digitale omstilling. Alle understøttede aktiviteter bør forfølges under fuld overholdelse af Unionens klima- og miljøpolitiske prioriteter . Mindst 40 % af genopretnings- og resiliensplanerne bør være rettet mod integration af klima- og biodiversitetsindsatsen samt målene om miljømæssig bæredygtighed.

    Anbefalet ændring 11

    COM(2020) 408 final — Betragtning 18

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Med henblik på at skabe et oplyst grundlag for udarbejdelsen og gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliens planer bør Rådet som led i det europæiske semester kunne drøfte , hvordan det står til med genopretningen, resiliensen og tilpasningsevnen i Unionen. For at sikre hensigtsmæssig evidens bør disse drøftelser ske på grundlag af Kommissionens strategiske og analytiske oplysninger, som er tilgængelig e inden for rammerne af det europæiske semester, og , hvis de foreligger, på grundlag af oplysningerne om gennemførelsen af planerne i de foregående år.

    Med henblik på at skabe et oplyst grundlag for udarbejdelsen og gennemførelsen af medlemsstaternes genopretningsplaner bør Rådet og Europa-Parlamentet som led i det europæiske semester på lige fod kunne beslutte , hvordan det står til med genopretningen og resiliensen i Unionen. Denne beslutning bør træffes på grundlag af Kommissionens strategiske og analytiske oplysninger, som Kommissionen præsenterer inden for rammerne af det europæiske semester, og på grundlag af oplysningerne om gennemførelsen af planerne i de foregående år, og navnlig på grundlag af en række kvantitative og kvalitative indikatorer for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Denne beslutning bør desuden træffes under inddragelse af Det Europæiske Regionsudvalg i fastlæggelsen af en europæisk ramme for genopretningsplanerne og i organerne til overvågning af det europæiske semesters gennemførelse og ved at give udvalget til opgave at foretage en halvårlig evaluering af genopretningsplanernes gennemførelse på lokalt og regionalt plan.

    Anbefalet ændring 12

    COM(2020) 408 final — Betragtning 21

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at sikre nationalt ejerskab til og fokus på de relevante reformer og investeringer bør de medlemsstater, der ønsker at modtage støtte, indgive en behørigt begrundet og underbygget genopretnings- og resiliens plan til Kommissionen. Genopretnings- og resiliensplanen bør indeholde et detaljeret sæt foranstaltninger til gennemførelse af den, herunder delmål og slutmål, og genopretnings- og resiliensplanens forventede virkninger for vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk og social resiliens; den bør også indeholde foranstaltninger, som er relevante for den grønne og den digitale omstilling; den bør tillige indeholde en redegørelse for den foreslåede genopretnings- og resiliens plans forenelighed med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem hele processen.

    For at sikre nationalt ejerskab til og fokus på de relevante reformer og investeringer bør de medlemsstater, der ønsker at modtage støtte, indgive en behørigt begrundet og underbygget genopretningsplan til Kommissionen. I tråd med nærheds- og partnerskabsprincippet bør genopretningsplanen udarbejdes inden for rammerne af et tæt og struktureret samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, for så vidt som de reformer og investeringer, der skal støttes, henhører under deres kompetenceområder i henhold til national ret. Genopretningsplanen bør indeholde et detaljeret sæt foranstaltninger til gennemførelse af den, herunder delmål og slutmål, og genopretningsplanens forventede virkninger for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk og social resiliens; den bør også indeholde foranstaltninger, som er relevante for den grønne og den digitale omstilling; den bør tillige indeholde en redegørelse for den foreslåede genopretningsplans forenelighed med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne , Det Europæiske Regionsudvalg samt de lokale og regionale myndigheder gennem hele processen.

    Begrundelse

    De lokale og regionale myndigheder har centrale politiske kompetencer til og et finansielt ansvar for at nå fondens mål (samhørighed, bæredygtig udvikling osv.), og det er derfor afgørende, at genopretningsplanerne udformes inden for rammerne af et tæt og struktureret samarbejde med dem. Det handler ikke blot om instrumentets legitimitet og rimelighed, men også om dets effektivitet. Retsgrundlaget for instrumentet kræver desuden, at der i planerne redegøres for, hvordan de foranstaltninger, der skal finansieres, indvirker på samhørigheden.

    Anbefalet ændring 13

    COM(2020) 408 final — Betragtning 33

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Med henblik på effektiv overvågning af gennemførelsen bør medlemsstaterne som led i det europæiske semester hvert kvartal aflægge rapport om fremskridtene med at opfylde genopretnings- og resiliensplanerne . Sådanne rapporter, der udarbejdes af de berørte medlemsstater, bør afspejles på passende vis i de nationale reformprogrammer, der bør anvendes som et redskab til rapportering om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af genopretnings- og resiliens planerne.

    Med henblik på effektiv overvågning af gennemførelsen bør medlemsstaterne hvert halve å r aflægge rapport om fremskridtene med at opfylde genopretnings planen . Sådanne rapporter, der udarbejdes af de berørte medlemsstater, bør afspejles i de nationale reformprogrammer, der bør anvendes som et redskab til rapportering om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af genopretningsplanerne.

    Begrundelse

    Kvartalsrapporter kan umiddelbart virke som en overdreven bureaukratisk byrde.

    Anbefalet ændring 14

    COM(2020) 408 final — Betragtning 37

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Kommissionen bør forelægge en årsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af faciliteten, som oprettes ved nærværende forordning. Rapporten bør indeholde oplysninger om de fremskridt, medlemsstaterne gør med de godkendte genopretnings- og resiliens planer; den bør også indeholde oplysninger om omfanget af de indtægter, faciliteten er blevet tildelt under EU-genopretningsinstrumentet det foregående år, fordelt på budgetposter, og bidraget fra de beløb, der er rejst under EU-genopretningsinstrumentet, til opnåelse af facilitetens mål.

    Kommissionen bør forelægge en års rapport for Europa-Parlamentet, Rådet , Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af faciliteten, som oprettes ved nærværende forordning. Rapporten bør indeholde oplysninger om de fremskridt, medlemsstaterne gør med de godkendte genopretningsplaner og evalueringen af disse planers gennemførelse på lokalt og regionalt plan ; den bør også indeholde oplysninger om omfanget af de indtægter, faciliteten er blevet tildelt under EU-genopretningsinstrumentet det foregående år, fordelt på budgetposter, og bidraget fra de beløb, der er rejst under EU-genopretningsinstrumentet, til opnåelse af facilitetens mål.

    Anbefalet ændring 15

    COM(2020) 408 final, artikel 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Ved denne forordning oprettes en genopretnings- og resiliensfacilitet ( »faciliteten« ). […]

    Ved denne forordning oprettes en genopretnings fon d ( »fonden« ). […]

    Begrundelse

    Som anført i den anbefalede ændring til betragtning 8 synes betegnelsen »facilitet« at være for teknokratisk, og den kan være vildledende i lyset af, at fonden er baseret på tilskud og lån.

    Anbefalet ændring 16

    COM(2020) 408 final, artikel 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Definitioner

    Definitioner

    I denne forordning forstås ved:

    I denne forordning forstås ved:

    1)

    »EU-fonde«: fonde, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) YYY/XX [efterfølgeren til forordningen om fælles bestemmelser]

    1)

    »EU-fonde«: fonde, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) YYY/XX [efterfølgeren til forordningen om fælles bestemmelser]

    2)

    »finansielt bidrag«: ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der tildeles eller kan tildeles til medlemsstaterne under faciliteten , og

    2)

    »finansielt bidrag«: ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der tildeles eller kan tildeles til medlemsstaterne under faciliteten

    3)

    »europæisk semester for samordning af de økonomiske politikker« (i det følgende benævnt »det europæiske semester«): den proces, der er omhandlet i artikel 2-a i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997.

    3)

    »europæisk semester for samordning af de økonomiske politikker« (i det følgende benævnt »det europæiske semester«): den proces, der er omhandlet i artikel 2-a i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997

     

    4)

    »reformer«, der er berettiget til støtte fra fonden: de reformer, som

    i)

    fører til opnåelse af EU-traktatens mål

    ii)

    bidrager til konvergens og en mindskelse af de regionale forskelle herunder en lempelse af de strukturelle territoriale begrænsninger i tråd med retsgrundlaget i artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

    iii)

    kan igangsætte offentlige investeringer og dermed skabe bæredygtig og inklusiv vækst på lang sigt i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling .

     

    5)

    »overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade«: afstå fra at støtte eller udføre økonomiske aktiviteter, der gør væsentlig skade på miljømålene i henhold til bestemmelserne i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (forordningen om klassificeringssystemet)

     

    6)

    »minimumsgarantierne«: de procedurer, der er fastlagt i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852 (forordningen om klassificeringssystemet).

    Begrundelse

    Der er her tale om at gentage en definition, som RU allerede foreslog i sin udtalelse om »Reformstøtteprogrammet og den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion« (ECON-VI/037), der blev vedtaget den 5. december 2018.

    Anbefalet ændring 17

    COM(2020) 408 final, artikel 4, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Med henblik på opfyldelse af det overordnede mål er genopretnings - og resiliensfacilitetens specifikke mål at yde finansiel støtte til medlemsstaterne med henblik på at nå de delmål og slutmål for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres genopretnings - og resiliens planer. Dette specifikke mål skal forfølges i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater.

    Med henblik på opfyldelse af det overordnede mål er genopretnings fondens specifikke mål at yde finansiel støtte til medlemsstaterne samt de lokale og regionale myndigheder med henblik på at nå de delmål og slutmål for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres genopretningsplaner. Dette specifikke mål skal forfølges i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater.

    Anbefalet ændring 18

    COM(2020) 408 final, artikel 5, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    De i artikel 2 i forordning [EURI] omhandlede foranstaltninger gennemføres under denne facilitet :

    De i artikel 2 i forordning [EURI] omhandlede foranstaltninger gennemføres under denne fond :

    a)

    med et beløb på 334 950 000 000 EUR, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning [EURI] i løbende priser, til rådighed som ikketilbagebetalingspligtig støtte, jf. dog artikel 4, stk. 4 og 8, i forordning [EURI]. Disse beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

    a)

    med et beløb på 360 000 000 000 EUR, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning [EURI] i 2018- priser, til rådighed som ikketilbagebetalingspligtig støtte, jf. dog artikel 4, stk. 4 og 8, i forordning [EURI]. Disse beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

    b)

    med et beløb på 267 955 000 000 EUR, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning [EURI] i løbende priser, til rådighed som lånestøtte til medlemsstaterne i henhold til artikel 12 og 13, jf. dog artikel 4, stk. 5, i forordning [EURI].

    b)

    med et beløb på 312 500 000 000 EUR, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning [EURI] i 2018- priser, til rådighed som lånestøtte til medlemsstaterne i henhold til artikel 12 og 13, jf. dog artikel 4, stk. 5, i forordning [EURI].

    Begrundelse

    Opdatering på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020

    Anbefalet ændring 19

    COM(2020) 408 final, artikel 6

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Midler fra programmer under delt forvaltning

    Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til faciliteten. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a). De omhandlede midler anvendes til fordel for den berørte medlemsstat.

     

    Begrundelse

    Denne mulighed for at overføre midler fra struktur- og investeringsfondene til genopretnings- og resiliensfonden risikerer at føre til, at forvaltningen af struktur- og investeringsfondene på ny centraliseres, og at princippet om partnerskab bringes i fare.

    Anbefalet ændring 20

    COM(2020) 408 final, artikel 9

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Foranstaltninger, der kæder faciliteten sammen med beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet

    1.     Såfremt der i en medlemsstat er generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet, der påvirker principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser som fastsat i artikel 3 i forordning […/….] om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt for at suspendere fristen for vedtagelse af de afgørelser, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1 og 2, eller for at suspendere betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

    Afgørelsen om suspension af betalinger som omhandlet i første afsnit finder anvendelse på betalingsanmodninger, der er indgivet efter datoen for afgørelsen om suspension.

    Suspensionen af den i artikel 17 omhandlede frist gælder fra dagen efter vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit. I tilfælde af suspension af betalinger finder artikel 4, stk. 3, i forordning […/….] om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet anvendelse.

    2.     I tilfælde af en positiv vurdering fra Kommissionen i henhold til artikel 6 i forordning […/….] om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt for at ophæve suspensionen af den frist eller de betalinger, der er omhandlet i foregående stykke.

    De relevante procedurer eller betalinger genoptages dagen efter ophævelsen af suspensionen.

    3.     Såfremt den pågældende medlemsstat gør brug af de tildelte midler på en utilfredsstillende måde eller i tilfælde af mangler for så vidt angår retsstatsprincippet, tildeles der fortsat midler fra faciliteten til foranstaltninger på regionalt og lokalt plan, der bidrager til at tackle disse udfordringer.

    Anbefalet ændring 21

    COM(2020) 408 final, artikel 10

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Maksimalt finansielt bidrag

    Maksimalt finansielt bidrag

    Der beregnes et maksimalt finansielt bidrag for hver medlemsstat med henblik på tildeling af det i artikel 5, stk. 1, litra a), omhandlede beløb under anvendelse af metoden i bilag I, på grundlag af befolkningen , reciprokværdien af bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger og den relative arbejdsløshedsprocent i hver medlemsstat.

    Der beregnes et maksimalt finansielt bidrag for hver medlemsstat med henblik på tildeling af det i artikel 5, stk. 1, litra a), omhandlede beløb i perioden frem til den 31. december 2022 under anvendelse af metoden i bilag I, på grundlag af befolkningen og den negative indvirkning, som sundhedskrisen har haft på bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger og arbejdsløshedsprocent en i hver medlemsstat.

    Anbefalet ændring 22

    COM(2020) 408 final, artikel 11

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Tildeling af finansielle bidrag

    Tildeling af finansielle bidrag

    1.   I en periode frem til den 31. december 2022 stiller Kommissionen 334 950 000 000 EUR til rådighed til tildeling, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a). Hver medlemsstat kan indgive anmodninger op til deres maksimale finansielle bidrag, jf. artikel 10, til gennemførelse af deres genopretnings- og resiliens planer.

    1.   I en periode frem til den 31. december 2022 stiller Kommissionen 252 000 000 000 EUR til rådighed til tildeling, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a). Hver medlemsstat kan indgive anmodninger op til deres maksimale finansielle bidrag, jf. artikel 10, til gennemførelse af deres genopretningsplaner.

    2.    Fra den 31. december 2022 til den 31. december 2024 kan Kommissionen, hvis der er finansielle midler til rådighed, afholde forslagsindkaldelser i overensstemmelse med tidsplanen for det europæiske semester. I den forbindelse offentliggør den en vejledende tidsplan for de forslagsindkaldelser, der skal afholdes i perioden, og angiver for den enkelte forslagsindkaldelse det beløb, der potentielt kan tildeles. Hver medlemsstat kan foreslå, at den skal modtage op til et maksimumsbeløb svarende til dens tildelingsandel af det beløb, der kan tildeles, jf. bilag I, til gennemførelse af dens genopretnings- og resiliensplan.

    2.    For perioden fra den 31. december 2022 til den 31. december 2024 skal Kommissionen senest den 15. juni 2022 foreslå en revision af den i bilag I omtalte metode med henblik på at nå til enighed om en fordeling af de 108 000 000 000 EUR, der stadig er tilbage, og tage højde for pandemiens territoriale, økonomiske og sociale virkninger i perioden 2020-2021 på grundlag af konsoliderede statistiske data.

    Begrundelse

    Fordelingen af de midler, der eventuelt stadig måtte være til rådighed, bør ikke baseres på et »udbud«, men på faktuelle statistiske data for perioden 2020-2021.

    Anbefalet ændring 23

    COM(2020) 408 final, artikel 14, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Med henblik på forfølgelsen af målene i artikel 4 udarbejder medlemsstaterne genopretnings- og resiliensplaner. Disse planer skal redegøre for den berørte medlemsstats reform- og investeringsdagsorden for de næste fire år. Genopretnings- og resiliensplaner, der er berettiget til finansiering under dette instrument, skal indeholde foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringsprojekter gennem en samlet pakke.

    Med henblik på forfølgelsen af målene i artikel 4 udarbejder medlemsstaterne genopretnings- og resiliensplaner. Disse planer skal redegøre for den berørte medlemsstats reform- og investeringsdagsorden for de næste fire år. Genopretnings- og resiliensplaner, der er berettiget til finansiering under dette instrument, skal indeholde foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringsprojekter gennem en samlet pakke. Til udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplanerne kan medlemsstaterne gøre brug af instrumentet for teknisk støtte i henhold til forordning XX/YYYY [om oprettelse af et instrument for teknisk støtte]. Foranstaltninger iværksat fra og med 1. februar 2020, som vedrører de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien, er berettiget til støtte. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som Europas strategi for bæredygtig vækst og med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling skal mindst 40 % af beløbet til de enkelte genopretnings- og resiliensplaner bidrage til integration af klima- og biodiversitetsindsatsen samt målene om miljømæssig bæredygtighed. Ved hjælp af en delegeret retsakt vedtager Kommissionen den relevante metode til at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde dette krav.

    I overensstemmelse med den fremtidsorienterede karakter af »Next Generation EU«-genopretningsinstrumentet og under hensyntagen til vigtigheden af dagsordenen for digitale færdigheder, børnegarantien og ungdomsgarantien, når det gælder om at hindre, at de unge i dag bliver en »nedlukningsgeneration«, skal alle genopretnings- og resiliensplaner bidrage til at tackle risikoen for langvarige negative virkninger for de unges fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet og deres overordnede trivsel ved hjælp af omfattende beskæftigelses-, uddannelses- og færdighedsrelaterede løsninger og svar, der er rettet mod de unge.

    Anbefalet ændring 24

    COM(2020) 408 final, artikel 15, stk. 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Den af den berørte medlemsstat forelagte genopretnings- og resiliens plan skal udgøre et bilag til dens nationale reformprogram skal indgives officielt senest den 30. april. Medlemsstaterne kan indgive udkast til planer fra den 15. oktober det foregående år sammen med budgetforslaget for det følgende år.

    Den af den berørte medlemsstat forelagte genopretningsplan skal indgives officielt senest den 30. april.

    Begrundelse

    Fristerne i forbindelse med det europæiske semester er ikke velegnede til en proces, hvor genopretnings- og resiliensplaner »vedføjes«, og endnu mindre til en »forhåndsanmeldelse« af disse mere end seks måneder i forvejen. De kompetente myndigheder skal have større fleksibilitet og flere tilpasningsmuligheder i forbindelse med fremlæggelsen af deres planer.

    Anbefalet ændring 25

    COM(2020) 408 final, artikel 15, stk. 3, litra c)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Genopretnings- og resiliens planen skal være behørigt begrundet og underbygget. Den skal navnlig indeholde følgende elementer:

    (…)

    Genopretningsplanen skal være behørigt begrundet og underbygget. Den skal navnlig indeholde følgende elementer:

    (…)

    c)

    en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i planen forventes at bidrage til den grønne og den digitale omstilling eller til håndteringen af de dermed forbundne udfordringer

    c)

    en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i planen bidrager til opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling og forventes at bidrage til den grønne og den digitale omstilling eller til håndteringen af de dermed forbundne udfordringer

    Anbefalet ændring 26

    COM(2020) 408 final, artikel 15, stk. 3, litra d) (nyt litra)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    d)

    en detaljeret redegørelse for, hvordan foranstaltningerne forventes at sikre, at mindst 40 % af det beløb, der anmodes om til genopretnings- og resiliensplanen, bidrager til integration af klima- og biodiversitetsindsatsen samt målene om miljømæssig bæredygtighed på grundlag af den metode, Kommissionen har fastlagt i henhold til artikel 14, stk. 1

    Anbefalet ændring 27

    COM(2020) 408 final, artikel 15, stk. 4 (nyt stykke)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af deres udkast til en genopretningsplan og i det omfang, de reformer og investeringer, der skal støttes, henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetence som defineret i den nationale lovgivning, oprette en mekanisme for struktureret samarbejde med de lokale og regionale myndigheder med henblik på at inddrage dem fuldt ud i udarbejdelsen af planen og overholde nærhedsprincippet. Medlemsstaterne skal redegøre for dette i genopretningsplanen.

    Begrundelse

    Jf. den anbefalede ændring til betragtning 21.

    Anbefalet ændring 28

    COM(2020) 408 final, artikel 16, stk. 3, litra b)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Kommissionen vurderer betydning af og sammenhængen i genopretnings- og resiliens planen og dens bidrag til den grønne og den digitale omstilling og tager med henblik herpå hensyn til følgende kriterier:

    (…)

    Kommissionen vurderer betydning af og sammenhængen i genopretningsplanen og dens bidrag til den grønne og den digitale omstilling og tager med henblik herpå hensyn til følgende kriterier:

    (…)

    b)

    om planen indeholder foranstaltninger, der effektivt bidrager til den grønne og den digitale omstilling og til at håndtere de dermed forbundne udfordringer

    b)

    om planen indeholder foranstaltninger, der effektivt bidrager til den grønne og den digitale omstilling , til at nå målene for bæredygtig udvikling og til at håndtere de dermed forbundne udfordringer

    Anbefalet ændring 29

    COM(2020) 408 final, artikel 20

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Artikel 20

    Medlemsstaternes rapportering inden for rammerne af det europæiske semester

    Artikel 20

    Medlemsstaternes rapportering inden for rammerne af det europæiske semester

    Den berørte medlemsstat skal som led i det europæiske semester hvert kvartal aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af genopretnings- og resiliens planerne, herunder den i artikel 17, stk. 6, omhandlede operationelle ordning. I den forbindelse skal medlemsstaternes kvartalsvise rapporter afspejles på passende vis i de nationale reformprogrammer, der skal anvendes som et redskab til rapportering om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af genopretnings- og resiliens planerne.

    Den berørte medlemsstat skal hvert halve år aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af genopretningsplanerne, herunder den i artikel 17, stk. 6, omhandlede operationelle ordning. I den forbindelse skal medlemsstaternes rapporter afspejles på passende vis i de nationale reformprogrammer, der skal anvendes som et redskab til rapportering om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af genopretningsplanerne.

    Begrundelse

    Jf. den anbefalede ændring til betragtning 33.

    Anbefalet ændring 30

    COM(2020) 408 final — artikel 22 (nyt stykke)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Resultattavle for genopretning og resiliens

    1.     Kommissionen udarbejder en resultattavle for genopretning og resiliens (»resultattavlen«), som viser status for gennemførelsen af de reformer og investeringer, der er aftalt i de enkelte medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner.

    2.     Resultattavlen omfatter nøgleindikatorer såsom sociale, økonomiske og miljømæssige indikatorer, som evaluerer fremskridtene med genopretnings- og resiliensplanerne inden for hvert af de prioriterede politikområder, der hører under denne forordnings anvendelsesområde, såvel som en sammenfatning af overvågningsprocessen, for så vidt angår overensstemmelsen med minimumsandelene af udgifter til klima- og andre miljømål.

    3.     Resultattavlen angiver, i hvilken grad de relevante delmål i genopretnings- og resiliensplanerne er nået, samt de påviste mangler i gennemførelsen heraf og Kommissionens anbefalinger om, hvordan de respektive mangler skal tackles.

    4.     Resultattavlen indeholder også en sammenfatning af de vigtigste anbefalinger til medlemsstaterne, hvad angår deres genopretnings- og resiliensplaner.

    5.     Resultattavlen tjener som grundlag for en permanent udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne i form af en struktureret dialog, som afholdes regelmæssigt.

    6.     Resultattavlen opdateres løbende og er offentligt tilgængelig på Kommissionens websted. Den angiver status for betalingsanmodninger, betalinger, suspensioner og annullationer af økonomiske bidrag.

    7.     Kommissionen fremlægger resultattavlen på en høring, der tilrettelægges af Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

    Begrundelse

    Foranstaltningernes effektivitet bør gøres målbar og gennemsigtig.

    Forslag til forordning om oprettelse af et instrument for teknisk støtte

    Anbefalet ændring 31

    COM(2020) 409 final — Betragtning 4

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    På EU-niveau danner det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker rammen for udpegelse af nationale reformprioriteter og overvågning af deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer for således at opridse og samordne de prioriteter, som vil blive støttet med midler fra medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også tjene til at anvende EU-finansieringen på en sammenhængende måde og til at maksimere merværdien af den finansielle støtte, der især kommer fra de programmer, som Unionen støtter under struktur- og samhørighedsfondene, og fra andre programmer.

    På EU-niveau danner det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (det »europæiske semester«), som omfatter principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og hvori målene for bæredygtig udvikling er integreret, rammen for udpegelse af nationale reformprioriteter og overvågning af deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder inden for rammerne af disses kompetenceområder selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer for således at opridse og samordne de prioriteter, som vil blive støttet med midler fra medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også tjene til at anvende EU-finansieringen på en sammenhængende måde og til at maksimere merværdien af den finansielle støtte, der især kommer fra de programmer, som Unionen støtter under struktur- og samhørighedsfondene, fra genopretningsfonden, fra InvestEU-programmet og fra andre programmer.

    Begrundelse

    Denne betragtning bør bringes i overensstemmelse med forslaget til forordning og den interinstitutionelle aftale om InvestEU-programmet og med forslaget til »en genopretnings- og resiliensfacilitet«, herunder med anerkendelsen af de lokale og regionale myndigheders rolle i det europæiske semester. Der mindes ligeledes om, at målene for bæredygtig udvikling skal integreres i semesteret.

    Anbefalet ændring 32

    COM(2020) 409 final — Betragtning 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Det generelle mål med instrumentet for teknisk støtte bør være at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at opnå økonomisk og social genopretning, resiliens og konvergens. Til dette formål bør det bidrage til at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten i forbindelse med de udfordringer, som institutionerne, statsforvaltningen, den offentlige administration og de økonomiske og sociale sektorer står over for.

    Det generelle mål med instrumentet for teknisk støtte bør være at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at støtte medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders indsats for at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at opnå økonomisk og social genopretning, resiliens og konvergens. Til dette formål bør det bidrage til at styrke medlemsstaternes o g de lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten i forbindelse med de udfordringer, som institutionerne, statsforvaltningen, den offentlige administration og de økonomiske og sociale sektorer står over for.

    Begrundelse

    Det er vigtigt at sikre overensstemmelse med artikel 2 og 4 i forslaget til forordning, hvoraf det fremgår, at instrumentet har til formål at støtte alle offentlige myndigheder i medlemsstaterne, herunder de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for gennemførelsen af en væsentlig del af EU-retten og af mere end halvdelen af de offentlige investeringer og en tredjedel af de samlede offentlige udgifter.

    Anbefalet ændring 33

    COM(2020) 409 final — Betragtning 10

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere reformbehovene på alle de centrale økonomiske og sociale områder bør Kommissionen fortsat yde teknisk støtte efter anmodning fra en medlemsstat inden for en bred vifte af politikområder, herunder områder med relation til offentlig finans- og kapitalforvaltning, institutionelle og administrative reformer, erhvervsklima, finanssektoren, produkt- , tjeneste- og arbejdsmarkederne, uddannelse og oplæring, bæredygtig udvikling, folkesundhed og social velfærd. Der lægges særlig vægt på aktioner, der fremmer grøn og digital omstilling.

    Kommissionen bør fortsat yde teknisk støtte efter anmodning fra en national myndighed inden for områder , der er nødvendige for gennemførelsen af de i traktaten om Den Europæiske Union fastsatte mål, og områder med relation til offentlig finans- og kapitalforvaltning, institutionelle og administrative reformer, erhvervsklima, finanssektoren, markederne for lokale produkter , tjeneste- og arbejdsmarkederne, uddannelse og oplæring, bæredygtig udvikling, folkesundhed, social velfærd og ligestilling mellem kvinder og mænd . Der lægges særlig vægt på aktioner, der fremmer grøn og digital omstilling med et særligt fokus på tiltag, der reducerer den digitale kløft, som rammer kvinder .

    Begrundelse

    Sammenhæng med de lovgivningsmæssige ændringsforslag til artikel 2 og 4. Jf. den anbefalede ændring til betragtning 8.

    Anbefalet ændring 34

    COM(2020) 409 final, artikel 2, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    I denne forordning forstås ved:

    I denne forordning forstås ved:

    1)   »teknisk støtte«: foranstaltninger, der hjælper medlemsstaterne til at gennemføre institutionelle, administrative samt vækst- og resiliensfremmende reformer

    1)   »teknisk støtte«: foranstaltninger, der hjælper de nationale, regionale og lokale myndigheder til at gennemføre institutionelle og administrative reformer samt reformer, der fremmer bæredygtig vækst, samhørighed og resiliens. For at kunne komme i betragtning til instrumentet for teknisk støtte skal disse reformer opfylde følgende kriterier:

    i)

    være nødvendige for opnåelsen af målene i traktaten om Den Europæiske Union

    ii)

    bidrage til konvergens og mindske de regionale forskelle i tråd med forordningens retsgrundlag, artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og

    iii)

    kunne igangsætte investeringer og dermed skabe bæredygtig og inklusiv vækst på lang sigt i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling.

    Begrundelse

    Overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og artikel 4, for så vidt angår retsaktens adressater, og med artikel 3, 4 og 5, for så vidt angår formålet med reformerne.

    Anbefalet ændring 35

    COM(2020) 409 final, artikel 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Det overordnede mål med instrumentet er at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at opnå økonomisk og social genopretning, resiliens og opadgående økonomisk og social konvergens, samt at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at styrke deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten i forbindelse med de udfordringer, som institutioner, statsforvaltninger, offentlige administrationer samt økonomiske og sociale sektorer står over for.

    Det overordnede mål med instrumentet er at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at støtte medlemsstaternes o g de lokale og regionale myndigheders indsats for at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at opnå økonomisk og social genopretning, resiliens og opadgående økonomisk og social konvergens, samt at støtte medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders bestræbelser på at styrke deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten i forbindelse med de udfordringer, som institutioner, statsforvaltninger, offentlige administrationer samt økonomiske og sociale sektorer står over for.

    Anbefalet ændring 36

    COM(2020) 409 final, artikel 5, litra e)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    politikker for gennemførelse af den digitale og den grønne omstilling, e-forvaltningsløsninger, e-udbud, konnektivitet, dataadgang og -forvaltning, e-læring, anvendelse af kunstig intelligens-baserede løsninger, miljøsøjlen i bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, klimaindsats, mobilitet, fremme af den cirkulære økonomi, energi- og ressourceproduktivitet, vedvarende energikilder, opnåelse af energidiversificering og sikring af energisikkerhed samt for landbruget beskyttelse af jord og biodiversitet, fiskeri og bæredygtig udvikling af landdistrikterne, og

    politikker for gennemførelse af den digitale og den grønne omstilling, e-forvaltningsløsninger, e-udbud, konnektivitet, dataadgang og -forvaltning, e-læring, anvendelse af kunstig intelligens-baserede løsninger, miljøsøjlen i bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, klimaindsats, mobilitet, fremme af den cirkulære økonomi, vandkredsløbet, energi- og ressourceproduktivitet, vedvarende energikilder, opnåelse af energidiversificering og sikring af energisikkerhed samt for landbruget beskyttelse af jord og biodiversitet, fiskeri og bæredygtig udvikling af landdistrikterne, og

    Begrundelse

    Vandsektoren er en grundlæggende strategisk sektor for de europæiske borgeres velfærd og den europæiske økonomi, da vand er en grundlæggende ressource. Det er desuden en økonomisk sektor, der skaber varig beskæftigelse af høj kvalitet. Anvendelsen af vedvarende energi er et centralt mål i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringer.

    Anbefalet ændring 37

    COM(2020) 409 final, artikel 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.    En medlemsstat , der ønsker at modtage teknisk støtte inden for rammerne af instrumentet, skal indgive en anmodning om teknisk støtte til Kommissionen med angivelse af politikområderne og prioriteterne for støtten inden for anvendelsesområdet som fastsat i artikel 5. En sådan anmodning skal indgives senest den 31. oktober i et kalenderår. Kommissionen kan give vejledning om de vigtigste elementer, som støtteanmodningen skal omfatte.

    1.    De nationale, regionale og lokale myndigheder , der ønsker at modtage teknisk støtte inden for rammerne af instrumentet, skal indgive en anmodning om teknisk støtte til Kommissionen med angivelse af politikområderne og prioriteterne for støtten inden for anvendelsesområdet som fastsat i artikel 5. En sådan anmodning skal indgives senest den 31. oktober i et kalenderår. Kommissionen kan give vejledning om de vigtigste elementer, som støtteanmodningen skal omfatte.

    2.    Medlemsstaterne kan indgive en anmodning om teknisk støtte under følgende omstændigheder i forbindelse med:

    2.    De nationale, regionale og lokale myndigheder kan indgive en anmodning om teknisk støtte under følgende omstændigheder i forbindelse med:

    a)

    gennemførelse af reformer i medlemsstaterne på eget initiativ, navnlig for at støtte genopretningen [i overensstemmelse med forordning (EU) nr. YYY/XX], opnå bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og øget resiliens

    (…)

    a)

    de nationale, regionale og lokale myndigheders gennemførelse af reformer på eget initiativ, navnlig for at støtte genopretningen [i overensstemmelse med forordning (EU) nr. YYY/XX], opnå bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og øget resiliens

    (…)

    II.   POLITISKE ANBEFALINGER

    DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

    Vedrørende den såkaldte »genopretnings- og resiliensfacilitet«

    1.

    glæder sig over, at budgettet for dette nye instrument, dvs. 360 mia. EUR i form af tilskud og 312,5 mia. EUR i form af lån, der skal bevilges inden udgangen af 2024, giver et makroøkonomisk svar, der står i et rimeligt forhold til 2020-recessionen, som er den alvorligste i EU's historie med et fald i BNP på 8,3 % i 2020 (1). Udvalget er desuden enig i balancen mellem tilskud og lån i forslaget. Risikoen for en yderligere forværring af de socioøkonomiske forskelle kræver en hurtig vedtagelse og gennemførelse af den »europæiske genopretningsplan« og EU's budget for perioden efter 2020 allerede i efteråret 2020;

    2.

    understreger, at retsgrundlaget for forslaget (artikel 175 i TEUF) vedrører målet om samhørighed, og udtrykker bekymring over den svage territoriale dimension i Kommissionens forslag, eftersom coronaviruskrisens sociale og økonomiske konsekvenser er ujævnt fordelt mellem medlemsstaterne og — inden for dem — mellem regionerne. Dette skyldes for det første, at de sundhedsmæssige og menneskelige virkninger i høj grad har været områdebestemte, og at sundhedsplejekapaciteten er ujævnt fordelt. For det andet har de forebyggende foranstaltninger mod coronavirus også varieret med hensyn til længde og strenghed afhængigt af den sundhedsmæssige situation i den pågældende region. For det tredje er visse økonomiske sektorer blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt, og de socioøkonomiske virkninger på lokalt og regionalt plan afhænger således af de dominerende sektorer, beskæftigelsessammensætningen og de enkelte regioners eksponering for de globale værdikæder. Uden konkrete afhjælpende foranstaltninger risikerer coronaviruskrisen derfor at skabe eller øge de regionale forskelle inden for og mellem medlemsstaterne. Samhørighed og solidaritet skal stå i centrum for vores investeringsprioriteter;

    3.

    gør opmærksom på, at det europæiske semester som forvaltningsmekanisme for fonden (kaldet »faciliteten«) er og bliver en centraliseret og nedadgående proces, som ikke er velegnet til et værktøj, der har som mål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Udvalget foreslår derfor på ny en adfærdskodeks med henblik på at inddrage de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester (2). Denne kodeks er mere presserende og nødvendig end nogensinde, hvis semesteret skal blive mere gennemsigtigt, inklusivt og demokratisk, men også mere effektivt ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder;

    4.

    anerkender, at de specifikke genopretningsforanstaltninger som led i »Next Generation EU« giver mulighed for, at alle områder, navnlig dem, der er hårdest ramt af den økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien, kan fremme moderniseringen af deres økonomiske model og gøre den mere produktiv og modstandsdygtig. Udvalget beklager imidlertid, at den foreslåede fordelingsnøgle for den første tranche på 70 % af forpligtelserne i form af overførsler fra genopretningsfonden baseres på socioøkonomiske indikatorer, der vedrører situationen forud for sundhedskrisen, og ikke tager hensyn til den indvirkning, som pandemien har haft på dem, eftersom de økonomiske virkninger af krisen fra starten har været territorialt asymmetriske;

    5.

    gør opmærksom på, at den økonomiske nedgang sker i en tid, hvor mange vigtige industrisektorer allerede står over for store udfordringer som følge af den digitale og miljømæssige omstilling. EU må ikke sakke bagud i den globale innovationskonkurrence, hvis den skal kunne klare omstillingen. Dette kræver betydelige investeringer i forskning og udvikling såvel som i (op-)kvalificering. Genopretnings- og resiliensfaciliteten bør ligeledes anvendes til at muliggøre disse investeringer;

    6.

    insisterer derfor på, at de lokale og regionale myndigheder deltager i forberedelsen af genopretningsplaner inden for rammerne af et struktureret samarbejde med medlemsstaterne, for så vidt som de reformer og investeringer, der skal støttes, henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetenceområder og er i tråd med de nationale bestemmelser om fordelingen af beføjelser mellem myndighedsniveauer. Udvalget opfordrer Kommissionen til i samråd med RU at forelægge retningslinjer herom i efteråret 2020. Udvalget forpligter sig på sin side til hvert halve år at evaluere den territoriale gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne;

    7.

    mener endvidere, at fristerne i forbindelse med det europæiske semester ikke er velegnede til en proces, hvor genopretningsplaner »vedføjes« de nationale reformprogrammer og skal »forhåndsanmeldes« mere end seks måneder i forvejen. De kompetente myndigheder skal have større fleksibilitet og flere tilpasningsmuligheder i forbindelse med fremlæggelsen af deres planer;

    8.

    noterer sig, at Kommissionen den 17. september fremlagde retningslinjerne for medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner (3) samtidig med den årlige strategi for bæredygtig vækst (Annual Sustainable Growth Strategy — ASGS). Udvalget konstaterer i den sammenhæng, at:

    Kommissionen nu synes at foreslå en sammenlægning af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og de nationale reformprogrammer og ikke længere at have planer om at fremsætte landespecifikke henstillinger

    Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at beskrive den institutionelle karakter af deres respektive genopretnings- og resiliensplaner samt den rolle, som deres nationale/regionale parlamenter, andre regionale/lokale myndigheder og nationale rådgivende organer, såsom nationale finanspolitiske råd og nationale produktivitetsråd, spiller i beslutningsprocessen frem mod vedtagelsen/forelæggelsen af genopretnings- og resiliensplaner, hvorimod den ikke stiller krav om, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen heraf

    den territoriale dimension ikke synes at være en programmeringsprioritet i disse dokumenter

    Kommissionen forelægger syv flagskibsinitiativer (4), som genopretnings- og resiliensplanerne forventes at passe ind i. Disse flagskibsinitiativer kan fremstå som yderligere begrænsninger af den strategiske programmering af genopretnings- og resiliensplanerne. Desuden vedrører ingen af de syv flagskibsinitiativer den sociale samhørighed, selv om denne er blevet undermineret af covid-19-pandemien.

    Udvalget foreslår i fællesskab med Kommissionen at arrangere et »forum for genopretning og resiliens«, der skal styrke de lokale og regionale myndigheders deltagelse i genopretningsplanen og evaluere dennes bidrag til samhørigheden og til den grønne og digitale omstilling;

    9.

    minder om, at de lokale og regionale myndigheder tegner sig for mere end halvdelen af de offentlige investeringer i EU — mange af dem i nøglesektorer som sundhed, uddannelse, sociale tjenesteydelser, boliger, transport og turisme — og at det vil være absurd, hvis de ikke kan få adgang til denne støtte til offentlige investeringer, som er særligt nødvendig i krisetider, da det seneste årti har vist de negative procykliske konsekvenser af nedskæringer i de offentlige investeringer, der alt for ofte anvendes som en justeringsvariabel i tilfælde af budgetmæssige begrænsninger;

    10.

    fremhæver den rolle, som det foreslåede instrument skal spille for klimaet, men mener, at mindst 40 % af udgifterne i genopretningsplanerne bør understøtte klimaindsatsen, således at EU kan opfylde sine forpligtelser på klimaområdet. Udvalget mener endvidere, at Kommissionen bør indarbejde alle målene for bæredygtig udvikling i forslaget som en strategisk planlægningsramme;

    11.

    er modstander af at gøre det muligt at overføre midler fra struktur- og investeringsfondene til genopretnings- og resiliensinstrumentet (artikel 6), da dette risikerer på ny at centralisere og underminere en forvaltning af struktur- og investeringsfondene på grundlag af partnerskabsprincippet;

    12.

    betragter makroøkonomisk konditionalitet som en nyttig foranstaltning, der kan bidrage til en målrettet anvendelse af EU-midler i medlemsstaterne;

    13.

    efterlyser på ny en klar definition af de reformer, der er berettiget til støtte fra »genopretningsfonden« og/eller instrumentet for teknisk støtte, under hensyntagen til nærhedsprincippet, ved at det fastslås, at de skal:

    i)

    være relevante for gennemførelsen af EU-traktatens mål

    ii)

    være relevante for konvergens og en mindskelse af de regionale forskelle i tråd med retsgrundlaget i artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

    iii)

    kunne igangsætte investeringer og skabe bæredygtig vækst på lang sigt i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

    14.

    understreger, at de projektansvarlige lokale og regionale myndigheder har behov for en stabil retlig ramme for statsstøtte på europæisk og nationalt plan for at kunne gennemføre »fonden« for genopretning og resiliens. De har især behov for at vide, om den europæiske ramme for statsstøtte vil blive oprettet på ad hoc-basis for at tage hensyn til den øgede støtte og opnå garantier for ansvaret og fristerne for anmeldelse af støtte;

    15.

    understreger, at udtrykket »facilitet« virker alt for teknokratisk og samtidig er uforståeligt for den almindelige borger og tvetydigt på en række officielle EU-sprog og således udgør en hindring for decentraliserede kommunikationsforanstaltninger vedrørende EU's indsats for genopretning og resiliens. Udvalget foreslår følgelig at erstatte »facilitet« med »fond«.

    Vedrørende instrumentet for teknisk støtte

    16.

    Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om et instrument for teknisk støtte, som vil kunne bidrage til en styrkelse af de offentlige myndigheders administrative kapacitet og dermed til en bedre gennemførelse af reformer og en mere effektiv offentlig forvaltning;

    17.

    er stærk tilhænger af, at instrumentet ikke kun henvender sig til de nationale forvaltninger, men også til de lokale og regionale myndigheder som anført i artikel 2 i forslaget;

    18.

    mener imidlertid, at forslaget til forordning bør præciseres og sammenhængen styrkes, navnlig hvad angår artikel 8 vedrørende anmodninger om teknisk støtte, som skal komme fra en national myndighed i henhold til artikel 2 og ikke udelukkende fra en medlemsstat.

    Bruxelles, den 14. oktober 2020.

    Apostolos TZITZIKOSTAS

    Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


    (1)  Se Revisionsrettens beretning om dette emne (af 2. juli 2020). https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/RW20_01/RW_Tracking_climate_spending_DA.pdf.

    (1)  Kommissionens økonomiske sommerprognoser (juli 2020): https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip132_en.pdf.

    (2)  RU's udtalelse: Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder — ordfører: Rob Jonkman (NL/ECR), vedtaget den 11/05/2017. Ref.: COR-2016-05386 (EUT C 306 af 15.9.2017, s. 24).

    (3)  Foreligger p.t. kun på engelsk.

    (4)  Rene teknologier og vedvarende energikilder; energieffektivitet i EU's bygningsmasse; innovativ mobilitet; konnektivitet (5G, fiberoptik); modernisering af den offentlige forvaltning; udvikling af en europæisk sky for industrielle data og kraftfulde mikroprocessorer; digitalisering af uddannelsessystemerne og udvikling af digitale kompetencer.


    Haut