(1)

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Fremtiden for fødevarer og landbrug« af 29. november 2017 handler om den fremtidige fælles landbrugspolitiks udfordringer, målsætninger og retning i tiden efter 2020. Disse målsætninger omfatter behovet for, at den fælles landbrugspolitik er mere resultatorienteret, fremmer modernisering og bæredygtighed, herunder økonomisk, miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i landbruget, skovbruget og landdistrikterne, og mindsker den EU-relaterede administrative byrde for støttemodtagerne.

(1)

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Fremtiden for fødevarer og landbrug« af 29. november 2017 handler om den fremtidige fælles landbrugspolitiks udfordringer, målsætninger og retning i tiden efter 2020. Disse målsætninger omfatter behovet for, at den fælles landbrugspolitik er mere resultatorienteret, markedsorienteret, fremmer modernisering og bæredygtighed, herunder økonomisk, social, demografisk, miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i landbruget, skovbruget og landdistrikterne, og mindsker den EU-relaterede administrative byrde for støttemodtagerne. Den nye politik bør desuden udgøre en forenkling for støttemodtagerne, som bør modtage en passende indkomst. For at den fælles landbrugspolitik kan nå disse mål, er det af allerstørste betydning at bevare det samme finansieringsniveau i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 som i perioden 2014-2020.

(1a)

Den fælles landbrugspolitik spiller fortsat en central rolle i forbindelse med udviklingen af Unionens landdistrikter. Det er derfor nødvendigt at forsøge at bremse den gradvise tilbagegang i landbrugsaktiviteter ved at bevare en stærk fælles landbrugspolitik med tilstrækkelige ressourcer til fortsat at kunne afbøde fænomenet med affolkning af landdistrikterne og fortsat at kunne opfylde forbrugernes forventninger for så vidt angår miljøhensyn, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. I lyset af de udfordringer, som Unionens producenter står over for i form af nye reguleringsmæssige krav og et højere ambitionsniveau på miljøområdet, og i en tid med ustabile priser og mere åbne grænser i Unionen for import fra tredjelande, bør den fælles landbrugspolitiks budget bibeholdes på mindst samme niveau som i perioden 2014-2020.

(1b)

Kommissionen bør med henblik på at adressere den fælles landbrugspolitiks globale dimension og betydning sikre sammenhæng og kontinuitet med Unionens øvrige eksterne politikker og instrumenter, navnlig inden for udviklingssamarbejde og handel. Unionens engagement med hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens kræver, at der tages hensyn til udviklingsmål og -principper, når der udformes politikker.

(2)

Det er nødvendigt at skærpe den fælles landbrugspolitiks indsats over for udfordringer og muligheder i takt med, at de opstår på såvel EU-plan, internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan samt på den enkelte bedrift, og det er derfor nødvendigt at strømline styringen af den fælles landbrugspolitik, forbedre opfyldelsen af EU's målsætninger og lette den administrative byrde betydeligt. Under en fælles landbrugspolitik baseret på performance (»gennemførelsesmodellen«) bør Unionen fastlægge de grundlæggende parametre, såsom den fælles landbrugspolitiks målsætninger og grundlæggende krav, mens medlemsstaterne bør påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og de aftalte mål nås. Øget nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov og skræddersy støtten med henblik på at maksimere bidraget til opfyldelse af Unionens målsætninger.

(2)

Det er nødvendigt at skærpe den fælles landbrugspolitiks indsats over for udfordringer og muligheder i takt med, at de opstår på såvel EU-plan, internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan samt på den enkelte bedrift, og det er derfor nødvendigt at strømline styringen af den fælles landbrugspolitik, forbedre opfyldelsen af Unionens målsætninger og lette den administrative byrde betydeligt , navnlig for de endelige støttemodtagere . Under en fælles landbrugspolitik baseret på performance (»gennemførelsesmodellen«) bør Unionen fastlægge de grundlæggende politiske parametre, såsom den fælles landbrugspolitiks målsætninger og grundlæggende krav, mens medlemsstaterne bør påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og de aftalte mål nås , samtidig med at sektorens politiske og finansielle sikkerhed sikres . Øget nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov og skræddersy støtten med henblik på at maksimere bidraget til opfyldelse af Unionens målsætninger. For at sikre, at en sådan nærhed ikke udgør en »renationalisering« af den fælles landbrugspolitik, bør denne forordning ikke desto mindre indeholde et stærkt sæt EU-regler, der er udformet med henblik på at undgå konkurrenceforvridning og sikre, at alle landbrugere i Unionen behandles på en ikke-diskriminerende måde på hele Unionens område.

(3)

Anvendelsen af definitioner, der fastsættes på EU-plan, har gjort det vanskeligt for medlemsstaterne at tage hensyn til specifikke behov på nationalt, regionalt og lokalt plan. Medlemsstaterne bør derfor gives fleksibilitet til at fastsætte visse definitioner i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (»strategiske planer«). Med henblik på at sikre lige vilkår er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse rammer på EU-plan, som vil udgøre de nødvendige vigtigste elementer, der skal inkluderes i disse definitioner (»rammedefinitioner«).

(3)

Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet til at fastsætte visse definitioner i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (»strategiske planer«). Med henblik på at sikre lige vilkår er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse rammer på EU-plan, som vil udgøre de nødvendige fælles elementer, der skal inkluderes i disse definitioner (»rammedefinitioner«).

(4)

Med henblik på at sikre, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser om hjemmemarkedsstøtte som fastsat i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug (»WTO-aftalen om landbrug«), og navnlig med henblik på at grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (»grundlæggende indkomststøtte«) og dertil relaterede interventionstyper fortsat indberettes som støtte under den »grønne boks«, som ikke har eller i højst har minimal konkurrenceforvridende virkning eller betydning for produktionen, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsaktivitet«, der både omfatter produktionen af landbrugsprodukter og bevarelsen af landbrugsarealer. Med henblik på tilpasning til lokale forhold bør medlemsstaterne fastsætte den faktiske definition af landbrugsaktivitet i deres strategiske planer.

(4)

Med henblik på at sikre, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser om hjemmemarkedsstøtte som fastsat i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug (»WTO-aftalen om landbrug«), og navnlig med henblik på at grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (»grundlæggende indkomststøtte«) og dertil relaterede interventionstyper fortsat indberettes som støtte under den »grønne boks«, som ikke har eller højst har minimal konkurrenceforvridende virkning eller betydning for produktionen, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsaktivitet«, der både omfatter produktionen af landbrugsprodukter og bevarelsen af landbrugsarealer. Med henblik på tilpasning til lokale forhold bør medlemsstaterne fastsætte en definition af landbrugsaktivitet i deres strategiske planer , som er i overensstemmelse med de fælles elementer i Unionens rammedefinition .

(5)

Med henblik på at bibeholde vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser, uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsareal«. De dertil relaterede rammedefinitioner af »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold. Rammedefinitionen af »agerjord« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af »permanente afgrøder« bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af »permanente græsarealer« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej.

(5)

Med henblik på at bibeholde fælles vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser og lige behandling af landbrugere i Unionen , uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsareal«. De dertil relaterede rammedefinitioner af »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold og traditionelle metoder . Rammedefinitionen af »agerjord« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af »permanente afgrøder« bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af »permanente græsarealer« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der udelukkende eller delvis kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej.

(5a)

Landbrugssektoren bør lægge sit fremtidsfokus på produktion af fødevarer af høj kvalitet, eftersom Unionens konkurrencemæssige fordele skal findes på dette område. Standarden i Unionen bør bevares og styrkes, hvor det er muligt, og der bør iværksættes foranstaltninger med henblik på yderligere at øge den langsigtede produktivitet og konkurrenceevne i fødevareproduktionssektoren og indføres nye teknologier og sikres en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne med henblik på at styrke Unionens rolle som førende i verden.

(8)

Hvad angår arealer, der anvendes til produktion af hamp, bør frø af bestemte hampesorter, der har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2  % , være omfattet af definitionen af støtteberettiget hektar, under henvisning til folkesundheden og sammenhængen med andre lovområder.

(8)

Hvad angår arealer, der anvendes til produktion af hamp, bør frø af bestemte hampesorter, der har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,3  % , være omfattet af definitionen af støtteberettiget hektar, under henvisning til folkesundheden og sammenhængen med andre lovområder.

(9)

Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes egentlige landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af »egentlig landbruger«, der omfatter de vigtigste elementer. Med udgangspunkt i denne rammedefinition fastsætter medlemsstaterne i deres strategiske planer, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på grundlag af betingelser såsom indkomstvurderinger, forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og/eller optagelse i registre. Den bør heller ikke resultere i udelukkelse af støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne.

(9)

Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes aktive landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af »aktiv landbruger«, der omfatter de fælles elementer. Støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, bør ikke udelukkes, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne. Denne rammedefinition bør under alle omstændigheder bidrage til at bevare modellen med familielandbrug i Unionen.

(9a)

Ligestilling mellem kvinder og mænd er et centralt princip i Unionen, og integreringen af kønsaspektet er et vigtigt redskab til at integrere dette princip i den fælles landbrugspolitik. Der bør derfor lægges særlig vægt på at fremme kvinders deltagelse i den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne. Størrelsen af de bedrifter, der drives af kvinder, har tendens til at være mindre, og det arbejde, der udføres af kvinder i landbruget som landbrugernes hustruer, er ikke altid anerkendt og synligt, hvilket påvirker deres økonomiske uafhængighed. Denne forordning bør bidrage til at sikre, at det arbejde, som kvinder udfører, bliver mere synligt, mere værdsat og taget i betragtning i forbindelse med de specifikke mål, der skal foreslås af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder og om ikkeforskelsbehandling bør være en integreret del af forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af interventioner under den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne skal endvidere styrke deres kapacitet i forbindelse med integrering af kønsaspektet og indsamling af kønsopdelte data.

(10)

Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem interventionstyper med direkte betalinger og interventionstyper til landdistriktsudvikling i relation til målsætningen om at gennemføre et generationsskifte bør der på EU-plan fastsættes en rammedefinition af »ung landbruger«, der omfatter de vigtigste elementer.

(10)

Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem interventionstyper med direkte betalinger og interventionstyper til landdistriktsudvikling i relation til målsætningen om at gennemføre et generationsskifte bør der på EU-plan fastsættes en rammedefinition af »ung landbruger«, der omfatter de fælles elementer.

(10a)

Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem interventionstyper med direkte betalinger og interventionstyper til landdistriktsudvikling i relation til målsætningen om fremme af virksomhedsudvikling i landdistrikter bør der på EU-plan fastsættes en rammedefinition af »ny landbruger«, der omfatter de fælles elementer.

(11)

Med henblik på at opfylde målsætningerne i den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og med henblik på at sikre, at Unionen på passende vis tager hånd om de nyeste udfordringer, bør der fastsættes en række overordnede målsætninger med afsæt i Kommissionens meddelelse »Fremtiden for fødevarer og landbrug«. Der bør desuden fastsættes en række specifikke målsætninger på EU-plan, som anvendes af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Det er nødvendigt i overensstemmelse med konsekvensanalysen at skabe balance på tværs af alle dimensionerne af bæredygtig udvikling, og derfor bør disse specifikke målsætninger omsætte de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik til mere konkrete prioriteter og samtidig tage højde for den relevante EU-lovgivning , navnlig klima-, energi- og miljølovgivningen .

(11)

Med henblik på at forfølge målsætningerne i den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og med henblik på at sikre, at Unionen på passende vis tager hånd om de nyeste udfordringer, bør der fastsættes en række overordnede målsætninger med afsæt i Kommissionens meddelelse »Fremtiden for fødevarer og landbrug«. Der bør desuden fastsættes en række specifikke målsætninger på EU-plan, som forfølges af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Det er nødvendigt i overensstemmelse med konsekvensanalysen at skabe balance på tværs af alle dimensionerne af bæredygtig udvikling, og derfor bør disse specifikke målsætninger omsætte de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik til mere konkrete prioriteter i økonomisk , miljømæssig og social henseende .

(13)

I henhold til den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik bør Unionen fastlægge målsætninger på EU-plan og fastsætte de interventionstyper og grundlæggende krav, der bør gælde for medlemsstaterne, mens medlemsstaterne bør have ansvaret for at omsætte disse rammer til støtteordninger, der gælder for støttemodtagerne. I den forbindelse bør medlemsstaterne agere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten og sikre, at retsgrundlaget for at yde støtte fra Unionen til støttemodtagere tager udgangspunkt i deres strategiske planer og overholder principperne og kravene i denne forordning og den [horisontale forordning].

(13)

I henhold til den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik bør Unionen fastlægge målsætninger på EU-plan og fastsætte de interventionstyper og fælles krav, der bør gælde for medlemsstaterne, mens medlemsstaterne bør have ansvaret for at omsætte disse rammer til støtteordninger, der gælder for støttemodtagerne. I den forbindelse bør medlemsstaterne agere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten og sikre, at retsgrundlaget for at yde støtte fra Unionen til støttemodtagere tager udgangspunkt i deres strategiske planer og overholder principperne og kravene i denne forordning og den [horisontale forordning].

(13a)

De tværgående principper, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder de i artikel 5 i TEU fastsatte nærheds- og proportionalitetsprincipper, bør iagttages i forbindelse med gennemførelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne og Kommissionen bør endvidere overholde forpligtelserne i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 deri, og de bør i overensstemmelse med EU-retten harmonisere tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at eliminere uligheder og fremme lighed mellem mænd og kvinder og kønsmainstreaming samt bekæmpe diskrimination baseret på køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) bør ikke støtte foranstaltninger, der bidrager til nogen form for opdeling, forskelsbehandling eller udelukkelse. Disse fondes målsætninger bør forfølges ud fra et perspektiv om bæredygtig udvikling og i overensstemmelse med målet, som blev fremmet i Aarhuskonventionen og af Unionen, om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten samt bekæmpelse af klimaændringer, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, under anvendelse af princippet om, at forureneren betaler.

(13b)

Gennemførelsesmodellen bør ikke føre til en situation, hvor der er 27 forskellige nationale landbrugspolitikker, hvilket vil udgøre en trussel for den fælles ånd i den fælles landbrugspolitik og skabe forvridninger. Den bør give medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet inden for en stærk fælles lovgivningsmæssig ramme.

(15)

Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen »Fremtiden for fødevarer og landbrug« kan markedseksponering, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier, bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende risikostyring. Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning.

(15)

Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen »Fremtiden for fødevarer og landbrug« kan markedseksponering, fravær af gensidighedsklausuler i handelsaftaler med tredjelande, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Ubalancerne i forsyningskæden, der først og fremmest er til skade for primærsektoren, som udgør dens »svageste led«, påvirker ligeledes producenternes indkomst negativt.  Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier og for forbedring af deres bedrifters bæredygtighed , bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende risikostyring. Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning.

(16)

Det er fremover en vigtig prioritet for Unionens landbrug og skovbrug at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Den fælles landbrugspolitiks struktur bør derfor afspejle større ambitioner for så vidt angår disse målsætninger. I henhold til gennemførelsesmodellen bør tiltag, der iværksættes med henblik på at bekæmpe miljøforringelser og klimaændringer, være resultatorienterede, og artikel 11 i TEUF bør i den forbindelses betragtes som en resultatforpligtelse.

(16)

Det er fremover en vigtig prioritet for Unionens landbrug , gartneri og skovbrug at understøtte og forbedre miljøbeskyttelsen , biodiversiteten og den genetiske mangfoldighed i landbrugssystemet samt klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Den fælles landbrugspolitiks struktur bør derfor afspejle større ambitioner for så vidt angår disse målsætninger , samtidig med at den øgede byrde og større krav til producenterne afspejles på passende vis . I henhold til gennemførelsesmodellen bør tiltag, der iværksættes med henblik på at bekæmpe miljøforringelser og klimaændringer, være resultatorienterede, og artikel 11 i TEUF bør i den forbindelses betragtes som en resultatforpligtelse.

(16a)

Kommissionen bør af hensyn til den socioøkonomiske bæredygtighed i landdistrikterne kontrollere, at medlemsstaterne i deres strategiske planer sikrer sammenhæng mellem anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU  (1a) og den langsigtede tilgang til anvendelsen af midlerne til udvikling af landdistrikterne.

(16b)

Landbruget kan være en vigtig drivkraft for vækst og fattigdomsbekæmpelse, men sektoren underpræsterer i mange lande, bl.a. fordi kvinder, der i høj grad bidrager til økonomien i landdistrikterne, udsættes for begrænsninger. Medlemsstaterne bør træffe effektive foranstaltninger for at støtte kvinders centrale rolle i udviklingen og bevarelsen af landdistrikterne.

(17)

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, madspild og dyrevelfærd. Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme produktion med særlige og nyttige karakteristika og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav.

(17)

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre , sunde og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, kvalitetsproduktion og kvalitetsdifferentiering, madspild og dyrevelfærd. Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme bæredygtig produktion med særlige og nyttige karakteristika , som f.eks. landbrugssystemer, der bidrager til bevarelse af høj natur- og landskabsværdi, og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav.

(17a)

I overensstemmelse med deres forpligtelser i 2030-dagsordenen og Parisaftalen og med konklusionerne fra De Forenede Nationers Landbrugspanel samt anbefalingerne fra De Forenede Nationers særlige rapportør om retten til fødevarer bør Unionen og medlemsstaterne omstille til et bæredygtigt europæisk fødevare- og landbrugssystem. Omstillingsvejen bør have fokus på at fremme diversificerede, bæredygtige og modstandsdygtige landbrugsmetoder, som bidrager til at beskytte og øge naturressourcerne, forstærke økosystemerne og deres evne til at tilpasse sig til og afbøde klimaændringer ved at tilpasse den animalske produktion til den økologiske bæreevne, mindske afhængigheden af ikkebæredygtige råvarer, herunder fossil energi, og gradvist forbedre biodiversiteten og jordbundskvaliteten.

(17b)

Selvom One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens (AMR) anser vacciner for at være en omkostningseffektiv folkesundhedsintervention med hensyn til at bekæmpe AMR, udgør de forholdsvis højere omkostninger forbundet med diagnosticering, antimikrobielle alternativer og vaccinationer sammenlignet med konventionelle antibiotika en hindring med hensyn til at øge vaccinationsraten blandt dyr.

(17c)

For at opfylde de miljømæssige målsætninger i den fælles landbrugspolitik, men også de samfundsmæssige krav med hensyn til øget fødevaresikkerhed, bør brugen af gødningsprodukter med meget lave niveauer af tungmetaller fremmes.

19a)

For at sikre landbrugernes og deres familiers velfærd og under hensyntagen til, at stress er en væsentlig årsag til ulykker i landbruget, bør medlemsstaterne sikre politikkens sociale bæredygtighed ved at holde den reguleringsmæssige og administrative byrde på et minimum, således at der kan skabes en sund balance mellem arbejds- og privatliv for landbrugerne, og at der sikres levedygtighed for landbruget i Unionen.

(21)

Idet der bygges videre på den foregående krydsoverensstemmelsesordning, der gennemføres frem til 2020, knytter den nye konditionalitetsordning fuld modtagelse af EU-landbrugsstøtte til støttemodtagerens overholdelse af grundlæggende standarder vedrørende miljø, klimaændringer, folkesundhed, dyresundhed, plantesundhed og dyrevelfærd. I strømlinet form omfatter de grundlæggende standarder en liste over lovgivningsbestemte forvaltningskrav (»LF«) og normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (»GLM-normer«). Disse grundlæggende standarder bør tage bedre højde for udfordringerne på miljø- og klimaområdet og for den fælles landbrugspolitiks nye miljøstruktur og dermed bidrage til mere ambitiøse miljø- og klimaforpligtelser, som Kommissionen omtalte i sine meddelelser om »Fremtiden for fødevarer og landbrug« og den flerårige finansielle ramme (»FFR«). Konditionalitet sigter mod at bidrage til udviklingen af bæredygtigt landbrug ved at gøre støttemodtagerne mere bevidste om nødvendigheden af at respektere disse grundlæggende standarder. Den sigter også mod at gøre den fælles landbrugspolitik mere forenelig med samfundets forventninger ved at skabe større sammenhæng mellem denne politik og målsætningerne for miljøet, folkesundheden, dyresundheden, plantesundheden og dyrevelfærden. Konditionalitet bør være en integreret del af den fælles landbrugspolitiks miljøstruktur som en del af grundscenariet for mere ambitiøse miljø- og klimaforpligtelser og bør i udstrakt omfang anvendes i hele Unionen. Medlemsstaterne bør sikre, at der, i tilfælde af at landbrugere ikke overholder disse krav, anvendes sanktioner, som står i et rimeligt forhold til den manglende overholdelse, er effektive og virker afskrækkende, i overensstemmelse med [den horisontale forordning].

(21)

Idet der bygges videre på den foregående krydsoverensstemmelsesordning, der gennemføres frem til 2020, knytter den nye konditionalitetsordning fuld modtagelse af EU-landbrugsstøtte til støttemodtagerens overholdelse af grundlæggende standarder vedrørende miljø, klimaændringer, folkesundhed, gældende arbejds- og ansættelsesvilkår, dyresundhed, plantesundhed og dyrevelfærd. I strømlinet form omfatter de grundlæggende standarder en liste over lovgivningsbestemte forvaltningskrav (»LF«) og normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (»GLM-normer«). Disse grundlæggende standarder bør tage bedre højde for udfordringerne på miljø- og klimaområdet og for den fælles landbrugspolitiks nye miljøstruktur og dermed bidrage til mere ambitiøse miljø- og klimaforpligtelser, som Kommissionen omtalte i sine meddelelser om »Fremtiden for fødevarer og landbrug« og den flerårige finansielle ramme (»FFR«). Det er desuden særlig vigtigt, at medlemsstaterne træffer relevante foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgivernes adgang til direkte betalinger forudsætter, at de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller arbejdsgivernes forpligtelser i henhold til alle relevante kollektive overenskomster og social- og arbejdsmarkedslovgivning på nationalt plan og på EU-plan overholdes, bl.a. med hensyn til kendskab til ansættelsesvilkår, løn, arbejdstid, sundhed og sikkerhed, bolig, ligestilling mellem kønnene, fri bevægelighed for arbejdstagere, ligebehandling, udstationering af arbejdstagere, betingelser for tredjelandsstatsborgeres ophold, vikararbejde, social beskyttelse og koordinering af sociale sikringsordninger mellem medlemsstaterne.

(22)

GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten. Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed , især hvad angår forvaltning af næringsstoffer . Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også i tillæg hertil fastlægge yderligere nationale standarder for hovedmålsætningerne i bilag III med henblik på at forbedre resultaterne af miljø- og klimaelementerne i GLM-normerne. Som en del af GLM-normerne og med henblik på at støtte bedrifternes agronomiske og miljømæssige performance udarbejdes der planer for forvaltningen af næringsstoffer med udgangspunkt i en database for bedriftsbæredygtighed, som medlemsstaterne stiller til rådighed for landbrugerne. Databasen skal kunne understøtte beslutninger på bedriften, som udgangspunkt som minimum i forbindelse med funktionaliteter relateret til forvaltning af næringsstoffer. Bred interoperabilitet og modularitet bør også sikre muligheden for at tilføje andre bedriftsapplikationer og elektronisk forvaltning. Med henblik på at sikre lige vilkår for landbrugere i hele Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med udformningen af denne database og i forbindelse med den nødvendige lagring og behandling af data.

(22)

GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten. Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed. Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, de forskellige produktioners agronomiske karakteristika, forskellene mellem enårige afgrøder, flerårige afgrøder og anden specialiseret produktion, arealanvendelse, vekseldrift, lokal og traditionel landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også fastlægge tilsvarende praksisser eller certificeringsordninger, der har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet svarende til eller bedre end indvirkningen fra en eller flere GLM-praksis.

(22a)

Det er for at tackle den aktuelle nedgang i biodiversiteten i hele Unionen vigtigt at sikre et minimumsniveau af ikkeproduktive områder og træk omfattet af konditionalitet og økoordninger i alle medlemsstater. I den forbindelse bør medlemsstaterne i deres strategiske planer sigte mod at tilvejebringe et område på mindst 10 % af de landskabselementer, der er til gavn for biodiversiteten. Disse bør bl.a. omfatte bræmmer, roterende eller ikke-roterende braklagte arealer, hække, ikkeproduktive træer, terrassemure og damme, som alle bidrager til at øge kulstofbinding, forhindre erosion og udtømning af jorden, filtrere luft og vand og støtte klimatilpasningen.

(23)

De lovgivningsbestemte forvaltningskrav skal gennemføres fuldt af medlemsstaterne, for at de kan få virkning på bedriftsniveau og sikre lige behandling af landbrugerne. Med henblik på at sikre konsekvens i bestemmelserne om konditionalitet for så vidt angår forbedring af politikkens bæredygtighed bør de lovgivningsbestemte forvaltningskrav indbefatte de hovedaspekter af EU-lovgivningen, der vedrører miljøet, folkesundheden, dyresundheden, plantesundheden og dyrevelfærd, for hvilke gennemførelse på nationalt plan medfører specifikke forpligtelser for den enkelte landbruger, herunder forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (12) eller Rådets direktiv 91/676/EØF (13). Med henblik på at følge op på Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (14), er de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (15), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (16) medtaget som lovgivningsbestemte forvaltningskrav i anvendelsesområdet for konditionalitet, og listen over GLM-normer tilpasses derefter.

(23)

De lovgivningsbestemte forvaltningskrav skal gennemføres fuldt af medlemsstaterne, for at de kan få virkning på bedriftsniveau og sikre lige behandling af landbrugerne. Med henblik på at sikre konsekvens i bestemmelserne om konditionalitet for så vidt angår forbedring af politikkens bæredygtighed bør de lovgivningsbestemte forvaltningskrav indbefatte de hovedaspekter af EU-lovgivningen, der vedrører miljøet, folkesundheden, dyresundheden, plantesundheden og dyrevelfærd, for hvilke gennemførelse på nationalt plan medfører specifikke forpligtelser for den enkelte landbruger, herunder forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (12) eller Rådets direktiv 91/676/EØF (13). Med henblik på at følge op på Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (14), er de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (15) (vandrammedirektivet) , og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (16) medtaget som lovgivningsbestemte forvaltningskrav i anvendelsesområdet for konditionalitet, og listen over GLM-normer tilpasses derefter.

(24)

Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne oprette bedriftsrådgivningstjenester, der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (»AKIS«), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation.

(24)

Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne stille bedriftsrådgivningstjenester af høj kvalitet til rådighed , der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (»AKIS«), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation. Alle EU-initiativer vedrørende rådgivningstjenester og innovationsnetværk skal så vidt muligt baseres på allerede eksisterende tjenester og netværk på medlemsstatsniveau.

(26)

Det bør fastsættes i EU-lovgivningen, at medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter krav for så vidt angår det minimumsareal, der berettiger til afkoblede direkte betalinger. Sådanne krav bør vedrøre behovet for at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde som følge af forvaltningen af talrige betalinger for mindre beløb og sikre, at støtten effektivt bidrager til opfyldelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, som afkoblede direkte betalinger bidrager til. Med henblik på at garantere alle egentlige landbrugere en minimumsindkomststøtte og med henblik på at overholde målsætningen i TEUF om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard bør der oprettes en interventionstype, der omfatter en årlig arealbaseret afkoblet betaling, den såkaldte grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (»grundlæggende indkomststøtte«). Med henblik på at målrette denne støtte bedre kan beløbene differentieres for grupper af områder, der har socioøkonomiske eller agronomiske forhold, der ligner hinanden. Med henblik på at undgå for stærke forstyrrende virkninger for landbrugernes indkomst kan medlemsstaterne vælge at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder. I så fald bør værdien af betalingsrettigheder før konvergens være proportionel med deres værdi som fastsat i henhold til grundbetalingsordningen, jf. forordning (EU) nr. 1307/2013, og der bør tages højde for betalinger for praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet. Medlemsstaten bør også søge at opnå yderligere konvergens med henblik på fortsat at bevæge sig længere og længere væk fra de historiske værdier .

(26)

Det bør fastsættes i EU-lovgivningen, at medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter krav for så vidt angår det minimumsareal, der berettiger til afkoblede direkte betalinger. Sådanne krav bør vedrøre behovet for at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde som følge af forvaltningen af talrige betalinger for mindre beløb og sikre, at støtten effektivt bidrager til opfyldelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, som afkoblede direkte betalinger bidrager til. Med henblik på at garantere alle aktive landbrugere en minimumsindkomststøtte og med henblik på at overholde målsætningen i TEUF om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard bør der oprettes en interventionstype, der omfatter en årlig arealbaseret afkoblet betaling, den såkaldte grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (»grundlæggende indkomststøtte«). Med henblik på at målrette denne støtte bedre kan beløbene differentieres for grupper af områder, der har socioøkonomiske , miljømæssige og/ eller agronomiske forhold, der ligner hinanden. Med henblik på at undgå for stærke forstyrrende virkninger for landbrugernes indkomst kan medlemsstaterne vælge at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder. I så fald bør værdien af betalingsrettigheder før konvergens være proportionel med deres værdi som fastsat i henhold til grundbetalingsordningen, jf. forordning (EU) nr. 1307/2013, og der bør tages højde for betalinger for praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet. Medlemsstaten bør også søge at opnå yderligere konvergens med henblik på at bevæge sig hen imod fuld konvergens senest i 2026 .

(26a)

Indkomststøtte gennem den fælles landbrugspolitik bidrager betydeligt til stabiliteten og bæredygtigheden for mange små bedrifter og familiebedrifter i hele Europa, og selv om der nu er større forventninger til landbrugerne, er indkomsten ikke blevet højere. Den fælles landbrugspolitiks samlede andel af EU-budgettet er faldende, samtidig med at markedskriser i sektoren og et faldende antal aktive landbrugere fortsat udgør en trussel mod sektorens overlevelse. Familiebedriftsmodellen bør beskyttes som et generelt mål for den fælles landbrugspolitik og gennem medlemsstaternes strategiske planer, så det anerkendes, hvor vigtig denne model er med hensyn til at bidrage til den sociale struktur i landdistrikterne og skabe gode levevilkår for mange indbyggere i landdistrikterne. Familiebedrifter bidrager til bæredygtig fødevareproduktion, bevarelse af naturressourcer, diversificering og sikring af fødevaresikkerheden. De første landbrugere, der rammes af det enorme pres fra globaliseringen, vil være på familiebedrifterne. En sådan situation vil helt klart betyde, at målene for den fælles landbrugspolitik ikke er blevet opfyldt, og vil gøre det vanskeligt at argumentere for fortsat støtte til den fælles landbrugspolitik i fremtiden. Derfor bør de strategiske planer indeholde specifikke målsætninger for beskyttelse af denne landbrugsmodel.

(28)

Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte andre direkte betalinger med et rundt beløb.

(28)

Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte direkte betalinger med et rundt beløb til små landbrugere. Med henblik på en yderligere mindskelse af den administrative byrde bør medlemsstaterne imidlertid gives beføjelse til fra begyndelsen automatisk at tilbyde bestemte landbrugere under en forenklet ordning mulighed for at trække sig ud af ordningen på et fastlagt tidspunkt. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have mulighed for at etablere en forenklet ordning for konditionalitetskontrol for små landbrugere, der deltager under den forenklede ordning .

(30a)

Det økologiske landbrug er under udvikling i mange medlemsstater og har vist sig at kunne levere offentlige goder, bevare økosystemtjenester og naturressourcer, mindske mængden af input, tiltrække især unge landbrugere og kvinder, skabe arbejdspladser, eksperimentere med nye forretningsmodeller, opfylde samfundets behov og genoplive landdistrikterne. Alligevel stiger efterspørgslen efter økologiske produkter hurtigere end produktionen. Medlemsstaterne bør sikre, at deres strategiske planer indeholder mål om at udvide andelen af landbrugsarealer, der dyrkes økologisk, for at opfylde den stigende efterspørgsel efter økologiske produkter og udvikle hele den økologiske forsyningskæde. Medlemsstaterne bør have mulighed for at finansiere økologisk omlægning og vedligeholdelse enten gennem foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne eller økoordninger, eller en kombination heraf, og bør sikre, at de tildelte midler svarer til den forventede vækst i den økologiske produktion.

(31)

Den fælles landbrugspolitik bør sikre, at medlemsstaterne øger miljøindsatsen, samtidig med at der tages hensyn til lokale behov og landbrugernes faktiske forhold. Medlemsstaterne bør i deres strategiske planer under interventionstyper med direkte betalinger fastsætte frivillige økoordninger for landbrugere, der koordineres fuldt ud med andre relevante interventioner. Medlemsstaterne bør beslutte at yde en sådan støtte som en betaling, der ydes enten som incitament og godtgørelse for levering af offentlige goder i form af praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet, eller som kompensation for indførelsen af sådan praksis. I begge tilfælde bør de sigte på at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance på miljø- og klimaområdet og bør derfor betragtes som tiltag, som går ud over de obligatoriske krav, der allerede er fastsat i konditionalitetsordningen. Medlemsstaterne kan beslutte at oprette økoordninger for praksisser såsom forbedret forvaltning af permanente græsningsarealer og landskabstræk samt økologisk landbrug. Disse ordninger kan også omfatte opstartsordninger, der kan bruges som betingelse for at påtage sig mere ambitiøse landdistriktsudviklingsforpligtelser.

(31)

Den fælles landbrugspolitik bør sikre, at medlemsstaterne øger miljøindsatsen, samtidig med at der tages hensyn til lokale behov og landbrugernes faktiske forhold. Medlemsstaterne bør i deres strategiske planer under interventionstyper med direkte betalinger på grundlag af en liste udarbejdet af Kommissionen over praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet , fastsætte frivillige økoordninger for landbrugere, der koordineres fuldt ud med andre relevante interventioner. Medlemsstaterne bør beslutte at yde en sådan støtte som en betaling, der ydes som incitament og godtgørelse for levering af offentlige goder i form af praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet, og de bør sigte på at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance på miljø- og klimaområdet og bør derfor betragtes som tiltag, som går ud over de obligatoriske krav, der allerede er fastsat i konditionalitetsordningen. Medlemsstaterne bør afsætte en vis procentdel af tildelingen til de direkte betalinger til økoordningerne. Medlemsstaterne kan beslutte at oprette økoordninger for at fremme miljøvenlige produktionsmodeller, navnlig ekstensiv husdyravl, og fremme enhver form for praksisser såsom forbedret forvaltning af permanente græsningsarealer og permanente landskabstræk og at oprette miljøcertificeringsordninger såsom økologisk landbrug , integreret produktion eller jordbundsbevarende landbrug . Disse ordninger kan også omfatte andre foranstaltninger end miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser til udvikling af landdistrikterne eller foranstaltninger af samme type som opstartsordninger, der kan bruges som betingelse for at påtage sig mere ambitiøse landdistriktsudviklingsforpligtelser.

(33)

Det bør sikres, at koblet indkomststøtte overholder Unionens internationale forpligtelser. Disse omfatter navnlig kravene i aftalememorandummet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af GATT  (17) , som dette finder anvendelse efter ændringer af EU's særskilte basisareal for olieafgrøder, jf. ændringen i sammensætningen af Den Europæiske Union. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om supplerende bestemmelser herom.

(35)

Sektorspecifikke interventionstyper er nødvendige for at bidrage til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrke synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. I overensstemmelse med gennemførelsesmodellen bør der på EU-plan fastsættes minimumskrav til indholdet af og målsætninger for sådanne sektorspecifikke interventionstyper med henblik på at sikre lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence. Medlemsstaterne bør begrunde indarbejdelsen af sådanne interventionstyper i deres strategiske planer og sikre overensstemmelse med andre interventioner på sektorniveau. De brede interventionstyper, der fastlægges på EU-plan, bør dække frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, sektoren for biavlsprodukter, sektoren for olivenolie og spiseoliven, humlesektoren og andre produkter, der skal fastsættes nærmere , og for hvilke udarbejdelsen af sektorprogrammer vurderes at kunne bidrage til opfyldelsen af nogle eller alle overordnede eller specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik som fastsat i denne forordning.

(35)

Sektorspecifikke interventionstyper er nødvendige for at bidrage til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrke synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. I overensstemmelse med gennemførelsesmodellen bør der på EU-plan fastsættes minimumskrav til indholdet af og målsætninger for sådanne sektorspecifikke interventionstyper med henblik på at sikre lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence. Medlemsstaterne bør begrunde indarbejdelsen af sådanne interventionstyper i deres strategiske planer og sikre overensstemmelse med andre interventioner på sektorniveau. De brede interventionstyper, der fastlægges på EU-plan, bør dække frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, sektoren for biavlsprodukter, sektoren for olivenolie og spiseoliven, humlesektoren og andre produkter, der er fastsat i artikel 39 , og for hvilke udarbejdelsen af sektorprogrammer vurderes at kunne bidrage til opfyldelsen af nogle eller alle overordnede eller specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik som fastsat i denne forordning.

(35a)

I betragtning af den forhøjede bevilling til biavlssektoren og i erkendelse af den vigtige rolle, sektoren udfylder i forbindelse med bevarelse af biodiversiteten og fødevareproduktionen, bør også loftet for Unionens medfinansiering øges, og nye støtteforanstaltninger bør tilføjes med henblik på at fremme udviklingen i sektoren.

(37)

Hvad angår landdistriktsudviklingsinterventioner bør principperne fastsættes på EU-plan, særlig for så vidt angår de grundlæggende krav om, at medlemsstaterne anvender udvælgelseskriterier. Medlemsstaterne bør imidlertid have vide skønsbeføjelser til at fastsætte specifikke betingelser i henhold til deres behov. Interventionstyper til landdistriktsudvikling omfatter betalinger for miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser, som medlemsstaterne skal støtte på deres område i henhold til deres specifikke nationale, regionale eller lokale behov. Medlemsstaterne yder betalinger til landbrugere og andre arealforvaltere, som på frivillig basis påtager sig at forvalte forpligtelser, der bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder vandkvalitet og -kvantitet, luftkvalitet, jord, biodiversitet og økosystemtjenesterne, inkl. frivillige Natura 2000 -forpligtelser og støtte til genetisk mangfoldighed. Støtte i form af betalinger for forvaltningsforpligtelser kan også ydes i form af lokalt styrede, integrerede eller samarbejdsbaserede tilgange og resultatorienterede interventioner.

(37)

Hvad angår landdistriktsudviklingsinterventioner bør principperne fastsættes på EU-plan, særlig for så vidt angår de grundlæggende krav om, at medlemsstaterne anvender udvælgelseskriterier. Medlemsstaterne bør imidlertid have vide skønsbeføjelser til at fastsætte specifikke betingelser i henhold til deres behov. Interventionstyper til landdistriktsudvikling omfatter betalinger for miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser, som medlemsstaterne skal støtte på deres område i henhold til deres specifikke nationale, regionale eller lokale behov. Medlemsstaterne yder betalinger til landbrugere , grupper af landbrugere og andre arealforvaltere, som på frivillig basis påtager sig at forvalte forpligtelser, der bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder vandkvalitet og -kvantitet, luftkvalitet, jord, biodiversitet og økosystemtjenesterne, inkl. frivillige forpligtelser for så vidt angår Natura 2000 og områder af høj natur- og landskabsværdi, og støtte til genetisk mangfoldighed. Støtte i form af betalinger for forvaltningsforpligtelser kan også ydes i form af lokalt styrede, integrerede , kollektive eller samarbejdsbaserede tilgange og resultatorienterede interventioner.

(37a)

Med henblik på at sikre modstandsdygtighed i Unionens økosystemer og fremme biodiversiteten bør medlemsstaterne have mulighed for at yde betalinger til miljømæssigt bæredygtige landbrugsmetoder, til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til beskyttelse og forbedring af de genetiske ressourcer, navnlig gennem traditionelle avlsmetoder.

(38)

Støtte til forvaltningsforpligtelser kan omfatte en økologisk præmie for bevarelse af og omlægning til økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom agroøkologi, jordbundsbevarende landbrug og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, dyrevelfærd, bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer. Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov. Denne type betalinger bør kun ydes til dækning af ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt årlig eller flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet.

(38)

Støtte til forvaltningsforpligtelser omfatter en økologisk præmie for omlægning til økologiske arealer og kan omfatte præmier for bevarelse af økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom landbrug af høj natur- og landskabsværdi, agroøkologi og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, beskyttelse af traditionelle landbrugslandskaber, dyrevelfærd og dyresundhed , bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer og biodiversitet . Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov , og de kan styrke de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der er specifikke for biavlssektoren og allerede findes i visse regioner i Unionen, og træffe yderligere foranstaltninger . Denne type betalinger bør kun ydes til dækning af ekstraomkostninger , finansielle incitamenter og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Medlemsstaterne bør også yde støttemodtagerne et økonomisk incitament. Forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt årlig eller flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet.

(39)

Skovbrugsforanstaltninger bør bidrage til gennemførelsen af Unionens skovbrugsstrategi og være baseret på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter, som bør bygge på de forpligtelser, der følger af forordningen om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug [LULUCF-forordningen] , samt de forpligtelser, der blev indgået på ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove. Interventionerne bør være baseret på skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter og kan omfatte udvikling af skovarealer og bæredygtig skovforvaltning, herunder skovrejsning samt etablering og regenerering af skovlandbrugssystemer, beskyttelse, genoprettelse og forbedring af skovressourcer under hensyntagen til eventuelle tilpasningsbehov, investeringer, der sikrer og øger bevarelsen af skov og modstandsdygtighed, eller i økosystemtjenester inden for skovbrug og klimatjenester, og foranstaltninger og investeringer til støtte for vedvarende energi og bioøkonomien.

(39)

Skovbrugsforanstaltninger bør bidrage til udvidelsen af brugen af skovlandbrugssystemer og gennemførelsen af Unionens skovbrugsstrategi og være baseret på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter, som bør bygge på de forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841  (1a), samt de forpligtelser, der blev indgået på ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove. Interventionerne bør være baseret på bæredygtige skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter , der giver effektiv kulstofbinding fra atmosfæren og samtidig øger biodiversiteten, og kan omfatte udvikling af skovarealer og bæredygtig skovforvaltning, herunder skovrejsning , brandforebyggelse samt etablering og regenerering af skovlandbrugssystemer, beskyttelse, genoprettelse og forbedring af skovressourcer under hensyntagen til eventuelle tilpasningsbehov, investeringer, der sikrer og øger bevarelsen af skov og modstandsdygtighed, eller i økosystemtjenester inden for skovbrug og klimatjenester, og foranstaltninger og investeringer til støtte for vedvarende energi og bioøkonomien.

(40)

Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen kan medlemsstaterne yde støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at kompensere støttemodtagere for ulemper forbundet med gennemførelsen af Natura 2000- og vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer.

(40)

Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen kan medlemsstaterne yde støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger , herunder bjergområder og øregionerne . Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at kompensere støttemodtagere for ulemper forbundet med gennemførelsen af Natura 2000 , der blev oprettet ved Rådets direktiv 92/43/EØF  (1a) , og af vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger , og at der samtidig i de strategiske planer sikres tilstrækkelig fleksibilitet til at skabe komplementaritet mellem forskellige interventioner . Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer.

(41)

Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, på bedriften som uden for bedriften . Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser. Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner.

(41)

Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, som har til formål at styrke bedriftens modstandsdygtighed . Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser. Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner.

(42)

I lyset af behovet for at skaffe de nødvendige investeringer til Unionens landbrugssektor og forbedre adgangen til finansielle instrumenter for særlige grupper, navnlig unge landbrugere og nye landbrugere med større risikoprofiler, bør det tilskyndes at anvende InvestEU-garantien samt kombinationer af tilskud og finansielle instrumenter. Eftersom brugen af finansielle instrumenter varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskelle knyttet til adgang til finansiering, udviklingen i banksektoren, tilstedeværelsen af risikokapital, kendskabet hertil i den offentlige forvaltning og blandt potentielle støttemodtagere bør medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætte passende mål, støttemodtagere og præferencebetingelser samt andre bestemmelser om støtteberettigelse.

(42)

I lyset af behovet for at skaffe de nødvendige investeringer til Unionens landbrugssektor og forbedre adgangen til finansielle instrumenter for særlige grupper, navnlig unge landbrugere og nye landbrugere med større risikoprofiler, bør det tilskyndes at anvende en kombination af tilskud og finansielle instrumenter. Eftersom brugen af finansielle instrumenter varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskelle knyttet til adgang til finansiering, udviklingen i banksektoren, tilstedeværelsen af risikokapital, kendskabet hertil i den offentlige forvaltning og blandt potentielle støttemodtagere bør medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætte passende mål, støttemodtagere og præferencebetingelser samt andre bestemmelser om støtteberettigelse.

(43)

Unge landbrugere og nye markedsaktører møder stadig store forhindringer, når det gælder adgang til jord, høje priser og kreditmuligheder. Deres forretning er i større grad truet af prisvolatilitet (både hvad angår input og produkter), og deres uddannelsesbehov med hensyn til iværksætterfærdigheder og risikostyring er højt. Det er derfor afgørende, at støtten til etablering af nye virksomheder og nye bedrifter videreføres. Medlemsstaterne bør hvad angår generationsskifte følge en strategisk tilgang og inden for rammerne af den specifikke målsætning for dette område fastlægge en række klare og sammenhængende interventionstyper. Med henblik herpå kan medlemsstaterne i deres strategiske planer fastlægge præferencebetingelser for finansielle instrumenter for unge landbrugere og nye landbrugere, og bør i deres strategiske planer medtage øremærkning af et beløb, der som minimum svarer til 2 % af de årlige rammebeløb for direkte betalinger. Maksimumsbeløbet for støtten til unge landbrugeres etablering og støtten til etablering af virksomheder i landdistrikterne bør forhøjes til 100 000  EUR og også være tilgængelig i form af eller i kombination med finansielle instrumenter.

(43)

Unge landbrugere og nye landbrugere møder stadig store forhindringer, når det gælder adgang til jord, høje priser og kreditmuligheder. Deres forretning er i større grad truet af prisvolatilitet (både hvad angår input og produkter), og deres uddannelsesbehov med hensyn til iværksætterfærdigheder og risikoforebyggelse og -styring er højt. Det er derfor afgørende, at støtten til etablering af nye virksomheder og nye bedrifter videreføres. Medlemsstaterne bør hvad angår generationsskifte følge en strategisk tilgang og inden for rammerne af den specifikke målsætning for dette område fastlægge en række klare og sammenhængende interventionstyper. Med henblik herpå kan medlemsstaterne i deres strategiske planer fastlægge præferencebetingelser for finansielle instrumenter for unge landbrugere og nye landbrugere, og bør i deres strategiske planer medtage øremærkning af et beløb, der som minimum svarer til 2 % af de årlige rammebeløb for direkte betalinger under første søjle . Maksimumsbeløbet for støtten til unge landbrugeres etablering og støtten til etablering af virksomheder i landdistrikterne bør forhøjes til 100 000  EUR og også være tilgængelig i form af eller i kombination med finansielle instrumenter.

(44)

Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde, der finansieres af ELFUL. Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab.

(44)

Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde, der finansieres af ELFUL. Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab. For at tilpasse risikostyringsværktøjerne til de udfordringer, som landbrugerne står over for, herunder klimaændringerne, bør værktøjerne under den fælles landbrugspolitik omfatte kompensation for landbrugernes udgifter og tab i forbindelse med foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme og planteskadegørere eller for økologiske landbrugeres tab som følge af en ekstern kontamination, som de ikke er ansvarlige for. Det bør imidlertid sikres, at de interventioner, der finansieres af ELFUL, er kompatible med nationale risikostyringssystemer.

(45)

Støtten skal således muliggøre oprettelse og gennemførelse af samarbejde mellem mindst to enheder med henblik på at nå den fælles landbrugspolitiks målsætninger. Støtten kan omfatte alle aspekter af et sådant samarbejde som f.eks. indførelsen af kvalitetsordninger, kollektive miljø- og klimaforanstaltninger, fremme af korte forsyningskæder og lokale markeder, pilotprojekter, projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af EIP om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug, lokale udviklingsprojekter, »intelligente landsbyer«, indkøbsforeninger og maskinfællesskaber, bedriftspartnerskaber, skovforvaltningsplaner, netværk og klynger, socialt landbrug, lokalsamfundsstøttet landbrug, aktioner inden for rammerne af Leaderprogrammet, og oprettelse af sammenslutninger af producentorganisationer og producentorganisationer og andre former for samarbejde, der anses for nødvendige for at nå den fælles landbrugspolitiks specifikke målsætninger.

(45)

Støtten skal således muliggøre oprettelse og gennemførelse af samarbejde mellem mindst to enheder med henblik på at nå den fælles landbrugspolitiks målsætninger. Støtten kan omfatte alle aspekter af et sådant samarbejde som f.eks. indførelsen , fremme og opretholdelsen af kvalitetsordninger og c ertificeringsomkostninger forbundet hermed , kollektive miljø- og klimaforanstaltninger, fremme af korte forsyningskæder og lokale markeder, pilotprojekter, projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af EIP om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug, lokale udviklingsprojekter, »intelligente landsbyer«, indkøbsforeninger og maskinfællesskaber, bedriftspartnerskaber, skovforvaltningsplaner , herunder skovlandbrug , netværk og klynger, socialt landbrug, lokalsamfundsstøttet landbrug, aktioner inden for rammerne af Leaderprogrammet, og oprettelse af sammenslutninger af producentorganisationer og producentorganisationer , herunder sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012  (1a) , og andre former for samarbejde, der anses for nødvendige for at nå den fælles landbrugspolitiks specifikke målsætninger. Det bør med henblik på at fremme generationsskifte overvejes at yde specifik støtte til landbrugere, der ønsker at ophøre med at drive landbrug, inden de når den lovbestemte pensionsalder, og som agter at overdrage bedriften til en yngre medlandbruger.

(47)

EGFL bør fortsat finansiere interventionstyper med direkte betalinger og sektorspecifikke interventionstyper, mens ELFUL fortsat bør finansiere interventionstyper til landdistriktsudvikling som omhandlet i denne forordning. Bestemmelserne om den finansielle forvaltning af den fælles landbrugspolitik bør fastsættes særskilt for de to fonde og for de aktiviteter, der modtager støtte fra hver af dem, under hensyntagen til at den nye gennemførelsesmodel giver medlemsstaterne mere fleksibilitet og mere indflydelse på, hvordan de skal opfylde deres målsætninger. Interventionstyperne i denne forordning bør dække perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

(47)

EGFL bør fortsat finansiere interventionstyper med direkte betalinger og sektorspecifikke interventionstyper, mens ELFUL fortsat bør finansiere interventionstyper til landdistriktsudvikling som omhandlet i denne forordning. Bestemmelserne om den finansielle forvaltning af den fælles landbrugspolitik bør fastsættes særskilt for de to fonde og for de aktiviteter, der modtager støtte fra hver af dem, under hensyntagen til at den nye gennemførelsesmodel giver medlemsstaterne mere fleksibilitet og mere indflydelse på, hvordan de skal opfylde deres målsætninger. Interventionstyperne i denne forordning bør dække perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2027.

(48)

Støtte til direkte betalinger i henhold til de strategiske planer bør ydes inden for rammerne af nationale tildelinger, der bør fastsættes i denne forordning. Disse nationale tildelinger bør afspejle en videreførelse af de ændringer, der sikrer, at tildelingerne til de medlemsstater, der har det laveste støtteniveau pr. hektar, gradvist forhøjes for at lukke 50 % af hullet op til 90 % af EU-gennemsnittet. Med henblik på at tage højde for nedsættelsen af betalinger og muligheden for at anvende det beløb, der resterer efter nedsættelsen, i medlemsstaten bør det være muligt, at den vejledende finansielle tildeling pr. år, der er fastsat i medlemsstatens strategiske plan, overstiger den nationale tildeling.

(48)

EGFL bør ikke yde støtte til aktiviteter, der vil skade miljøet, eller som ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålene og principperne for bæredygtig landbrugsforvaltning. Støtte til direkte betalinger i henhold til de strategiske planer bør ydes inden for rammerne af nationale tildelinger, der bør fastsættes i denne forordning. Disse nationale tildelinger bør afspejle en videreførelse af de ændringer, der sikrer, at tildelingerne til de medlemsstater, der har det laveste støtteniveau pr. hektar, gradvist forhøjes for at lukke 50 % af hullet op til 90 % af EU-gennemsnittet. Med henblik på at tage højde for nedsættelsen af betalinger og muligheden for at anvende det beløb, der resterer efter nedsættelsen, i medlemsstaten bør det være muligt, at den vejledende finansielle tildeling pr. år, der er fastsat i medlemsstatens strategiske plan, overstiger den nationale tildeling.

(49)

Med henblik på at lette forvaltningen af ELFUL-midler bør der fastsættes én bidragssats for støtte fra ELFUL for så vidt angår offentlige udgifter i medlemsstaterne. Med henblik på at tage hensyn til deres særlige betydning eller karakter bør der fastsættes specifikke bidrag i forhold til visse typer operationer. Med henblik på at afbøde de særlige problemer som følge af udviklingsniveauet, den afsides beliggenhed og ø-karakter bør der fastsættes en passende ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF og de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

(49)

Med henblik på at lette forvaltningen af ELFUL-midler bør der fastsættes én generel bidragssats for støtte fra ELFUL for så vidt angår offentlige udgifter i medlemsstaterne. Med henblik på at tage hensyn til deres særlige betydning eller karakter bør der fastsættes specifikke bidrag i forhold til visse typer operationer. Med henblik på at afbøde de særlige problemer som følge af udviklingsniveauet, den afsides beliggenhed og ø-karakter bør der for regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013  (1a) fastsættes en højere ELFUL-bidragssats .

(49a)

Der bør opstilles objektive kriterier for klassificering af regioner og områder på EU-plan med henblik på støtte fra ELFUL. Med henblik herpå bør udpegningen af regioner og områder på EU-niveau baseres på det fælles klassificeringssystem for regionerne, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003  (1a) . De seneste klassificeringer og data bør anvendes til at sikre tilstrækkelig støtte, navnlig til håndtering af tilbagestående regioner og interregionale forskelle inden for en medlemsstat.

(50)

ELFUL bør ikke yde støtte til investeringer, der er til skade for miljøet. Det er derfor nødvendigt i denne forordning at fastsætte en række bestemmelser om udelukkelse samt muligheder for yderligere at udvikle disse garantier i delegerede retsakter. Navnlig bør ELFUL ikke finansiere investeringer i  kunstvanding, som ikke bidrager til opfyldelsen eller bevarelsen af et vandområdes status som god, eller investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålsætningerne og principperne for bæredygtig skovforvaltning.

(50)

ELFUL bør primært yde støtte til investeringer, der skaber såvel økonomiske som miljømæssige fordele, og ikke til investeringer, der er til skade for miljøet , eller som ikke er i overensstemmelse med klima-, miljø-, dyrevelfærd- og biodiversitetsmålsætningerne. Investeringer, der skaber både økonomiske og miljømæssige fordele, bør fremhæves . Det er derfor nødvendigt i denne forordning at fastsætte en række mere specifikke bestemmelser om udelukkelse samt muligheder for yderligere at udvikle disse garantier i delegerede retsakter. Navnlig bør ELFUL ikke finansiere investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålsætningerne og principperne for bæredygtig skovforvaltning. Endvidere bør ELFUL ikke omfatte investeringer i kunstvanding, som ikke bidrager til at opnå eller bevare en god tilstand for de tilknyttede vandområder. Medlemsstaterne bør sikre, at myndighederne spiller en aktiv rolle med hensyn til økologi og håndtering af skovbrande i alle foranstaltninger i forbindelse med skovrejsning eller genplantning og lægger vægt på behovet for bløde foranstaltninger til forebyggelse og arealforvaltning.

(51a)

For at gøre Unionen uafhængig af import af vegetabilske proteiner sigter den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF  (1a) (direktivet om vedvarende energi) mod at fremme nyttiggørelsen af olieholdige biprodukter fra proteinafgrøder i biobrændstoffer.

(51b)

EGFL og ELFUL bør ikke yde støtte til landbrugere, hvis aktiviteter omfatter opdræt af tyre til tyrefægtning. En sådan finansiering er en klar overtrædelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

(52)

Med henblik på at understrege vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør den fælles landbrugspolitik bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25  % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætninger. Aktioner under den fælles landbrugspolitik forventes at bidrage med 40 % af den fælles landbrugspolitiks samlede finansieringsramme til klimamålsætninger. Relevante aktioner vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(52)

Med henblik på at understrege vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør den fælles landbrugspolitik bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag og til at udfase miljøskadelige tilskud i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at mindst 30  % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætninger. Aktioner under den fælles landbrugspolitik bør bidrage med mindst 40 % af den fælles landbrugspolitiks samlede finansieringsramme til klimamålsætninger. Relevante aktioner vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(54)

For at øge EU-merværdien, bevare et fungerende indre landbrugsmarked og forfølge ovennævnte overordnede og specifikke målsætninger bør medlemsstaterne ikke træffe afgørelser i relation til denne forordning hver for sig, men derimod inden for rammerne af en struktureret proces, der skal resultere i udarbejdelsen af de strategiske planer. De specifikke, EU-dækkende bestemmelser for den fælles landbrugspolitik, de primære interventionstyper, performancerammen og forvaltningsstrukturen bør fastsættes på EU-plan. En sådan opgavefordeling har til formål at sikre fuld overensstemmelse mellem de finansielle ressourcer og de opnåede resultater.

(55)

Med henblik på at sikre at de strategiske planer har en klar strategisk linje og med henblik på at fremme sammenhængen med andre EU-politikker, navnlig med allerede eksisterende langfristede nationale mål, der udspringer af EU-lovgivning som f.eks. de aftaler, der vedrører klimaændringer, skove, biodiversitet og vand, bør der kun foreligge én strategisk plan pr. medlemsstat.

(55)

Med henblik på at sikre at de strategiske planer har en klar strategisk linje og med henblik på at fremme sammenhængen med andre EU-politikker, navnlig med allerede eksisterende langfristede nationale mål, der udspringer af EU-lovgivning som f.eks. de aftaler, der vedrører klimaændringer, skove, biodiversitet og vand, bør der kun foreligge én strategisk plan pr. medlemsstat. Under behørig hensyntagen til den administrative struktur i medlemsstaterne bør den strategiske plan i givet fald omfatte regionalt bestemte interventioner til udvikling af landdistrikterne.

(55a)

Det er afgørende, at de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik har en klar, enkel og entydig ramme for at undgå overregulering af politikker på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

(55b)

Den nye gennemførelsesmodel bør ikke sætte spørgsmålstegn ved integriteten af det indre marked eller den fælles landbrugspolitiks historiske europæiske karakter, som fortsat bør forblive en egentlig fælles politik, der sikrer en EU-tilgang og lige vilkår.

(55c)

I henhold til artikel 208 i TEUF bør Unionen og medlemsstaterne sikre, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i alle interventioner under den fælles landbrugspolitik, og endvidere skal de respektere retten til fødevarer og udvikling. Medlemsstaterne bør også sikre, at de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i videst muligt omfang bidrager til en rettidig opfyldelse af målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og i Parisaftalen samt målene for den europæiske grønne pagt, Unionens miljø- og klimaforpligtelser og gældende lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien.

(56)

I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF. En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer.

(56)

I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål , der er realistiske for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de endelige støttemodtagere får vished, og samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF. En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer. Strategien for de strategiske planer bør — med henblik på at sikre, at medlemsstaternes fastsættelse af mål og udformningen af interventioner er passende og maksimerer bidraget til opfyldelsen af målsætninger for den fælles landbrugspolitik, samtidig med at politikkens fælles karakter sikres — bygge på en forudgående analyse af den lokale kontekst og en vurdering af behovene inden for rammerne af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik. Det er i det fortsatte arbejde med de strategiske planer nødvendigt at sikre inddragelsen af landbrugere og landbrugerorganisationer.

(57)

Med henblik på at sikre at medlemsstaternes fastsættelse af mål og udformningen af interventioner er passende og maksimerer bidraget til opfyldelsen af målsætninger for den fælles landbrugspolitik, bør strategien for de strategiske planer bygge på en forudgående analyse af den lokale kontekst og en vurdering af behovene inden for rammerne af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik.

(57)

Det er også vigtigt, at de strategiske planer på passende vis afspejler ændringer i medlemsstaternes forhold, strukturer (både interne og eksterne) og markedssituation, og at de derfor kan tilpasses med tiden for at afspejle dem.

(58)

De strategiske planer bør have til formål at sikre bedre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitiks mange forskellige værktøjer, idet de bør dække såvel interventionstyper med direkte betalinger som sektorspecifikke interventionstyper og interventionstyper til landdistriktsudvikling. De bør også sikre og dokumentere, at de valg, som medlemsstaterne træffer, er i overensstemmelse med og hensigtsmæssige i relation til Unionens prioriteter og målsætninger. De bør derfor omfatte en resultatorienteret interventionsstrategi, der er struktureret rundt om de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, herunder kvantificerede mål i forbindelse med disse målsætninger. Med henblik på at gøre det muligt at overvåge de strategiske planer på årsbasis bør disse mål være baseret på resultatindikatorer.

(58)

De strategiske planer bør have til formål at sikre bedre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitiks mange forskellige værktøjer, idet de bør dække såvel interventionstyper med direkte betalinger som sektorspecifikke interventionstyper og interventionstyper til landdistriktsudvikling. De bør også sikre og dokumentere, at de valg, som medlemsstaterne træffer, er i overensstemmelse med og hensigtsmæssige i relation til Unionens prioriteter og målsætninger. De bør derfor omfatte en resultatorienteret interventionsstrategi, der er struktureret rundt om de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, herunder kvantificerede mål i forbindelse med disse målsætninger. Med henblik på at gøre det muligt at overvåge de strategiske planer bør disse mål være baseret på resultatindikatorer.

(58a)

I den eksisterende videnbase er der væsentlige forskelle, hvad angår mængden og kvaliteten af de foreliggende oplysninger, som skal bruges til at overvåge de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6 i denne forordning. Med hensyn til nogle specifikke målsætninger, navnlig i forbindelse med overvågning af biodiversitet, er videnbasen i øjeblikket svag eller ikke tilpasset tilstrækkeligt til formålet med at skabe robuste virkningsindikatorer, som f.eks. for bestøvere og afgrødediversitet. Specifikke målsætninger og indikatorer, der er fastsat for Unionen som helhed i henholdsvis artikel 6 og i bilag I, bør baseres på en fælles eller sammenlignelig videnbase og fælles eller sammenlignelige metoder i alle medlemsstater. Kommissionen bør påvise områder, hvor der er videnkløfter, eller hvor videnbasen ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset med det formål at overvåge virkningen af den fælles landbrugspolitik. Den bør anvende Unionens budget til at skabe en fælles reaktion på videns- og overvågningsrelaterede hindringer i forbindelse med alle specifikke målsætninger og indikatorer i artikel 6. Den bør udarbejde en rapport om dette spørgsmål og offentliggøre resultaterne heraf.

(59)

Strategien bør også fremhæve komplementariteten mellem den fælles landbrugspolitiks værktøjer og andre EU-politikker. Navnlig bør de strategiske planer , hvor det er relevant, tage hensyn til miljø- og klimalovgivningen, og de nationale planer, der udspringer af denne lovgivning, beskrives som en del af analysen af den gældende situation (»SWOT-analyse«). Der bør udarbejdes en liste over lovgivning, som der specifikt bør henvises til i de strategiske planer.

(59)

Strategien bør også fremhæve komplementariteten mellem den fælles landbrugspolitiks værktøjer og andre EU-politikker , herunder samhørighed . Navnlig bør de strategiske planer tage hensyn til miljø- og klimalovgivningen , Unionens forpligtelser vedrørende udviklingsvenlig politikkohærens , og de nationale planer, der udspringer af denne lovgivning, beskrives som en del af analysen af den gældende situation (»SWOT-analyse«). Der bør udarbejdes en liste over lovgivning, som der specifikt bør henvises til i de strategiske planer.

(59a)

Da indkomststøtteordningen spiller en vigtig rolle for at sikre landbrugsbedrifternes økonomiske levedygtighed, er det hensigtsmæssigt at tage hensyn til de sociale indvirkninger, som den fælles landbrugspolitik har med hensyn til at skabe beskæftigelse i landdistrikterne. Derfor bør medlemsstaterne også i planlægningen af deres strategiske planer tage hensyn til den indvirkning på beskæftigelsen, som en virksomhed vil have i et bestemt område. Foranstaltninger og aktiviteter, der skaber flere beskæftigelsesmuligheder, bør prioriteres i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af de respektive politiske redskaber.

(60)

I betragtning af at medlemsstaterne bør have fleksibilitet hvad angår eventuel uddelegering af gennemførelsen af de strategiske planer på regionalt plan på grundlag af en national ramme og med henblik på at fremme koordinering mellem regionerne for så vidt angår nationale udfordringer, bør de strategiske planer omfatte en beskrivelse af samspillet mellem nationale og regionale interventioner.

(60)

I betragtning af at medlemsstaterne bør have fleksibilitet hvad angår eventuel uddelegering af udformningen og gennemførelsen af de strategiske planer på regionalt plan gennem interventionsprogrammer til udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med den nationale ramme og med henblik på at fremme koordinering mellem regionerne for så vidt angår nationale udfordringer, bør de strategiske planer omfatte en beskrivelse af samspillet mellem nationale og regionale interventioner.

(68a)

Vand er en altafgørende produktionsfaktor for landbruget. Det er derfor vigtigt, at vandet forvaltes korrekt, og at vandforbruget styres bedre. Derudover vil klimaændringerne få omfattende betydning for vandressourcerne med mere hyppige og voldsomme perioder med tørke, men også med perioder med megen nedbør. Opsamling af vand i efterårs- og vintermånederne er en fornuftig løsning. Desuden er overfladevand med til at skabe gunstige miljøer for en mangfoldig biodiversitet. Det er også med til at bevare muldjorden og opretholde en tilstrækkelig gennemstrømning i vandløbene, hvilket tilgodeser vandlevende organismer.

(69)

En forvaltningsmyndighed bør være ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af hver enkelt strategisk plan. Dens opgaver bør præciseres nærmere i denne forordning. Forvaltningsmyndigheden bør kunne uddelegere en del af sine opgaver, men forbliver ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning. I forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af de strategiske planer bør medlemsstaterne sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets [forordning (EU, Euratom) X] [den nye finansforordning] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X [den nye horisontale forordning].

(69)

En forvaltningsmyndighed bør være ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af hver enkelt strategisk plan. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at oprette regionale forvaltningsmyndigheder, hvis elementer vedrørende politikken for udvikling af landdistrikterne behandles på regionalt plan. Deres opgaver bør præciseres nærmere i denne forordning. Forvaltningsmyndighederne bør kunne uddelegere en del af sine opgaver, men forbliver ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning. I forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af de strategiske planer bør medlemsstaterne sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets [forordning (EU, Euratom) X] [den nye finansforordning] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X [den nye horisontale forordning].

(70)

I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bistås Kommissionen ved gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik af komitéer bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne. Med henblik på at forenkle systemet og strømline medlemsstaternes positioner nedsættes der kun én overvågningskomité til gennemførelsen af denne forordning, idet »Komitéen for Udvikling af Landdistrikterne« og »Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger«, der blev nedsat for programmeringsperioden 2014-2020, sammenlægges. Medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen af de strategiske planer deles mellem forvaltningsmyndigheden og denne overvågningskomité. Kommissionen bør også bistås af »Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik« i henhold til bestemmelserne i denne forordning.

(70)

I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bistås Kommissionen ved gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik af komitéer bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne. Med henblik på at forenkle systemet og strømline medlemsstaternes positioner nedsættes der kun én overvågningskomité til gennemførelsen af denne forordning, idet »Komitéen for Udvikling af Landdistrikterne« og »Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger«, der blev nedsat for programmeringsperioden 2014-2020, sammenlægges. Medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen af de strategiske planer deles mellem forvaltningsmyndigheden og denne overvågningskomité. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at oprette regionale overvågningsudvalg, hvis elementer vedrørende politikken for udvikling af landdistrikterne behandles på regionalt plan. Kommissionen bør også bistås af »Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik« i henhold til bestemmelserne i denne forordning.

(71)

ELFUL bør på Kommissionens initiativ yde støtte i form af teknisk bistand til aktioner vedrørende udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i [artikel 7 i HzR]. Der kan også på medlemsstaternes initiativ ydes teknisk bistand til udførelsen af de opgaver, der er nødvendige af hensyn til en effektiv forvaltning og gennemførelse af støtte i sammenhæng med de strategiske planer. Det er kun muligt at øge den tekniske bistand på medlemsstaternes initiativ for Malta.

(71)

ELFUL bør på Kommissionens initiativ yde støtte i form af teknisk bistand til aktioner vedrørende udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i [artikel 7 i HzR]. Der kan også på medlemsstaternes initiativ ydes teknisk bistand til udførelsen af de opgaver, der er nødvendige af hensyn til en effektiv forvaltning og gennemførelse af støtte i sammenhæng med de strategiske planer. Det er kun muligt at øge den tekniske bistand på medlemsstaternes initiativ for Luxembourg og Malta.

(74)

Den resultatorienterede tilgang, der udspringer af gennemførelsesmodellen, kræver en solid performanceramme, særligt fordi de strategiske planer vil bidrage til brede, overordnede målsætninger for andre politikker med delt forvaltning. En performancebaseret politik indebærer årlige og flerårige vurderinger på grundlag af udvalgte output-, resultat- og effektindikator som fastsat i performance-, overvågnings- og evalueringsrammen. Med henblik herpå bør der udvælges et begrænset og målrettet sæt indikatorer på en sådan måde, der så nøjagtigt som muligt afspejler, hvorvidt den støttede intervention bidrager til de fastsatte målsætninger. Resultat- og outputindikatorer vedrørende miljø- og klimamålsætninger kan omfatte interventioner, der er fastlagt i nationale miljø- og klimaplanlægningsinstrumenter, der udspringer af EU-lovgivning.

(74)

Den resultatorienterede tilgang, der udspringer af gennemførelsesmodellen, kræver en solid performanceramme, særligt fordi de strategiske planer vil bidrage til brede, overordnede målsætninger for andre politikker med delt forvaltning. En performancebaseret politik indebærer vurderinger på grundlag af udvalgte output-, resultat- og effektindikatorer som fastsat i performance-, overvågnings- og evalueringsrammen. Med henblik herpå bør der udvælges et begrænset og målrettet sæt indikatorer på en sådan måde, der så nøjagtigt som muligt afspejler, hvorvidt den støttede intervention bidrager til de fastsatte målsætninger. Resultat- og outputindikatorer vedrørende miljø- og klimamålsætninger , som f.eks. vandkvalitet og -kvantitet, bør omfatte interventioner, der er fastlagt i nationale miljø- og klimaplanlægningsinstrumenter, der udspringer af EU-lovgivning.

(75)

Som en del af performance-, overvågnings- og evalueringsrammen bør medlemsstaterne hvert år overvåge og rapportere til Kommissionen om de fremskridt, der er gjort. De oplysninger, som medlemsstaterne bør stille til rådighed, er det grundlag, på hvilket Kommissionen rapporterer om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for hele programmeringsperioden ved anvendelse af et sæt hovedindikatorer.

(75)

Som en del af performance-, overvågnings- og evalueringsrammen bør medlemsstaterne overvåge og rapportere om de fremskridt, der er gjort. De oplysninger, som medlemsstaterne bør stille til rådighed, er det grundlag, på hvilket Kommissionen rapporterer om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for hele programmeringsperioden ved anvendelse af et sæt hovedindikatorer.

(76)

Der bør indføres mekanismer, som træder i kraft med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser, såfremt gennemførelsen af de strategiske planer afviger væsentligt fra de fastsatte mål. Det bør således være muligt at anmode medlemsstaterne om at fremsende handlingsplaner i tilfælde af væsentlig og ubegrundet lav performance. Det bør kunne føre til suspension og i sidste ende nedsættelse af støtten fra Unionen, hvis de planlagte resultater ikke opnås. Derudover bør der fastsættes en samlet performancebonus som en del af en incitamentordning baseret på tildeling af en performancebonus med henblik på at tilskynde til god performance på miljø- og klimaområdet.

(76)

Der bør indføres mekanismer, som træder i kraft med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser, såfremt gennemførelsen af de strategiske planer afviger væsentligt fra de fastsatte mål. Det bør således være muligt at anmode medlemsstaterne om at fremsende handlingsplaner i tilfælde af væsentlig og ubegrundet lav performance. Det bør kunne føre til suspension og i sidste ende nedsættelse af støtten fra Unionen, hvis de planlagte resultater ikke opnås.

(78a)

Den i artikel 106 beskrevne vurdering bør foretages på grundlag af de kvantificerede mål for fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien.

(80a)

De handelsaftaler, der er indgået med tredjelande vedrørende landbrugssektoren, bør indeholde bestemmelser om ordninger og indeholde beskyttelsesklausuler for at sikre lige vilkår for landbrugere i og uden for Unionen og for at beskytte forbrugerne.

(81)

Personoplysninger, der indsamles med henblik på anvendelse af bestemmelserne i denne forordning, bør behandles på en måde, der er kompatibel med disse formål. De bør også gøres anonyme, kun behandles i sammenfattet form til overvågnings- og evalueringsformål og være beskyttet i overensstemmelse med om EU-retten om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( EF ) nr. 45 / 2001  (19) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (20). De registrerede bør informeres om en sådan behandling og om deres databeskyttelsesrettigheder.

(81)

Personoplysninger, der indsamles med henblik på anvendelse af bestemmelserne i denne forordning, bør behandles på en måde, der er kompatibel med disse formål. De bør også gøres anonyme, kun behandles i sammenfattet form til overvågnings- og evalueringsformål og være beskyttet i overensstemmelse med om EU-retten om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( EU ) 2018 / 1725  (19) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (20). De registrerede bør informeres om en sådan behandling og om deres databeskyttelsesrettigheder.

(83)

Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at beskytte landbrugernes rettigheder og garantere, at interventioner i forbindelse med direkte betalinger fungerer på en gnidningsløs, sammenhængende og effektiv måde, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår bestemmelser, der gør ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol, bestemmelser om god landbrugs- og miljømæssig stand og visse relaterede elementer hvad angår betingelser for støtteberettigelse og om anmeldelsens indhold og kravene til aktivering af betalingsrettigheder, yderligere bestemmelser om økoordningerne, foranstaltninger til at forhindre, at modtagere af koblet indkomststøtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor, herunder beslutningen om, at sådan støtte fortsat kan udbetales indtil 2027 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet sådan støtte, bestemmelser om og betingelser for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og bestemmelserne om ydelse af denne betaling.

(83)

Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at beskytte landbrugernes rettigheder og garantere, at interventioner i forbindelse med direkte betalinger fungerer på en gnidningsløs, sammenhængende og effektiv måde, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår bestemmelser, der gør ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol, bestemmelser om god landbrugs- og miljømæssig stand og visse relaterede elementer hvad angår betingelser for støtteberettigelse og opstilling af kriterier for fastlæggelse af tilsvarende foranstaltninger og passende krav til de nationale eller regionale certificeringsordninger, udarbejdelse af et katalog med eksempler på praksisser i landbruget, der er til gavn for klimaet, miljøet og landbrugsdyrs velfærd, foranstaltninger til at forhindre, at modtagere af koblet indkomststøtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor, herunder beslutningen om, at sådan støtte fortsat kan udbetales indtil 2027 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet sådan støtte, bestemmelser om og betingelser for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og bestemmelserne om ydelse af denne betaling.

(84)

Med henblik på at sikre at sektorspecifikke interventionstyper bidrager til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrker synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik, og med henblik på at lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår kriterier for godkendelse af brancheorganisationer og bestemmelser, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder kriterierne og forpligtelserne for producenter, bestemmelser, der sikrer, at sektorspecifikke interventionstyper fungerer efter hensigten, grundlaget for beregning af den finansielle støtte fra Unionen, herunder referenceperioderne og værdien af den afsatte produktion, og maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til tilbagekøb fra markedet, bestemmelserne om fastsættelse af et loft over udgifterne til genplantning af vindyrkningsarealer, og bestemmelserne om producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og for undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og bestemmelser om frivillig certificering af destillerier. Særligt med henblik på at sikre effektiv og lønsom anvendelse af Unionens midler til interventioner i forbindelse med biavl bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår yderligere krav vedrørende forpligtelsen til at meddele og fastlægge et minimumsbidrag fra Unionen til udgifterne til gennemførelse af disse interventionstyper.

(84)

Med henblik på at sikre at sektorspecifikke interventionstyper bidrager til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrker synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik, og med henblik på at sikre lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår kriterier for godkendelse af brancheorganisationer og bestemmelser, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder kriterierne og forpligtelserne for producenter, bestemmelser, der sikrer, at sektorspecifikke interventionstyper fungerer efter hensigten, grundlaget for beregning af den finansielle støtte fra Unionen, herunder referenceperioderne og værdien af den afsatte produktion, og maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til tilbagekøb fra markedet, bestemmelserne om fastsættelse af et loft over udgifterne til genplantning af vindyrkningsarealer, bestemmelserne om producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og for undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og bestemmelser om frivillig certificering af destillerier og bestemmelserne om performance-, overvågnings- og evalueringsrammen. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende midlertidige undtagelser fra konditionalitetsbestemmelser under meget ugunstige forhold som f.eks. katastrofale hændelser eller epidemier. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at fastlægge praksisser, der svarer til landbrugs- og miljøpraksis og nationale eller regionale miljøcertificeringsordninger . Særligt med henblik på at sikre effektiv og lønsom anvendelse af Unionens midler til interventioner i forbindelse med biavl bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår yderligere krav vedrørende forpligtelsen til at meddele og fastlægge et minimumsbidrag fra Unionen til udgifterne til gennemførelse af disse interventionstyper. Med henblik på udarbejdelsen af de strategiske planer bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med henblik på at opstille en adfærdskodeks for tilrettelæggelsen af et partnerskab mellem medlemsstaten og de kompetente regionale og lokale myndigheder såvel som andre partnere.

(85)

Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at garantere, at målsætningerne for interventioner til landdistriktsudvikling opfyldes, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår støtte til forvaltningsforpligtelser, investeringer og samarbejde .

(85)

Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at garantere, at målsætningerne for interventioner til landdistriktsudvikling opfyldes, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår supplering af minimumsstøttebeløbet og det maksimale støttebeløb for visse interventionstyper .

(86)

Med henblik på at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår medlemsstaternes tildeling til interventionstyper med direkte betalinger og bestemmelser om indholdet af de strategiske planer .

(86)

Med henblik på at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår medlemsstaternes tildeling til interventionstyper med direkte betalinger.

(87)

Med henblik på at sikre ens betingelser for gennemførelsen af og med henblik på at forhindre illoyal konkurrence eller diskrimination mellem landbrugere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelsen af referencearealer med henblik på støtte til olieafgrøder, bestemmelser om proceduren for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og om de dertil knyttede meddelelser, beregningen af nedsættelsen i tilfælde hvor det støtteberettigede bomuldsareal overstiger basisarealet, finansiel støtte fra Unionen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling, den årlige fordeling pr. medlemsstat af det samlede beløb, som Unionen kan yde i støtte til interventionstyper til landdistriktsudvikling, bestemmelser om præsentationen af elementerne i de strategiske planer, bestemmelserne om procedurer og frister for godkendelse af de strategiske planer og fremsættelsen og godkendelsen af anmodninger om ændring af de strategiske planer, de ens betingelser for anvendelsen af informations- og offentliggørelseskravene vedrørende de muligheder, der tilbydes i de strategiske planer, bestemmelserne om performance-, overvågnings- og evalueringsrammen, bestemmelserne om forelæggelsen af indholdet i den årlige performancerapport , bestemmelserne om de oplysninger, som medlemsstaterne skal indsende til brug for Kommissionens performancevurdering, bestemmelserne om databehovene og synergierne mellem potentielle datakilder samt ordninger til at sikre en sammenhængende tilgang til fastlæggelsen af tildelingen af performancebonus til medlemsstaterne . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22).

(87)

Med henblik på at sikre ens betingelser for gennemførelsen af og med henblik på at forhindre illoyal konkurrence eller diskrimination mellem landbrugere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelsen af referencearealer med henblik på støtte til olieafgrøder, bestemmelser om proceduren for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og om de dertil knyttede meddelelser, beregningen af nedsættelsen i tilfælde hvor det støtteberettigede bomuldsareal overstiger basisarealet, finansiel støtte fra Unionen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling, den årlige fordeling pr. medlemsstat af det samlede beløb, som Unionen kan yde i støtte til interventionstyper til landdistriktsudvikling, udarbejdelsen af en harmoniseret formular for de strategiske planer, bestemmelserne om procedurer og frister for godkendelse af de strategiske planer og fremsættelsen og godkendelsen af anmodninger om ændring af de strategiske planer, de ens betingelser for anvendelsen af informations- og offentliggørelseskravene vedrørende de muligheder, der tilbydes i de strategiske planer, bestemmelserne om forelæggelsen af indholdet i den årlige performancerapport. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22).

(92a)

Unionens øområder står over for særlige vanskeligheder i forbindelse med udøvelse af landbrugsaktiviteter og udvikling af landdistrikterne. Der bør udarbejdes en evaluering af virkningerne af den fælles landbrugspolitik i disse regioner, og det bør undersøges, om foranstaltningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 skal udvides til at omfatte alle øområder i Unionen.

(93)

Af hensyn til retssikkerheden og kontinuiteten bør den særlige bestemmelse for Kroatien vedrørende gradvis indførelse af direkte betalinger og supplerende nationale direkte betalinger inden for rammerne af indfasningsmekanismen fortsat gælde frem til den 1. januar 2021 ——

(93)

Af hensyn til retssikkerheden og kontinuiteten bør den særlige bestemmelse for Kroatien vedrørende gradvis indførelse af direkte betalinger og supplerende nationale direkte betalinger inden for rammerne af indfasningsmekanismen fortsat gælde . Kroatien vil i overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten være berettiget til et beløb i 2022, herunder en yderligere rammebevilling til den nationale reserve til mineryddet jord i Kroatien, og denne ret bør indgå i beregningen af den nationale ramme for 2022 ——

b)

interventionstyper og fælles krav til brug for medlemsstaternes bestræbelser på at nå disse målsætninger samt de dertil knyttede finansielle ordninger

b)

interventionstyper og fælles krav til brug for medlemsstaternes bestræbelser på at nå disse målsætninger ved at sikre lige konkurrencevilkår samt de dertil knyttede finansielle ordninger

c)

strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (»strategiske planer«) udarbejdet af medlemsstaterne, hvori der fastsættes målsætninger, defineres interventioner og tildeles økonomiske ressourcer i henhold til de fastsatte målsætninger og konstaterede behov

c)

strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (»strategiske planer«) udarbejdet af medlemsstaterne, i givet fald i samarbejde med deres regioner, hvori der fastsættes målsætninger, defineres interventioner og tildeles økonomiske ressourcer i henhold til de fastsatte målsætninger og konstaterede behov og i overensstemmelse med det indre marked

a)

»landbruger«: en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status en sådan sammenslutning og dens medlemmer gives i henhold til national ret, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) sammenholdt med artikel 349 og 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), og som udøver en landbrugsaktivitet som defineret af medlemsstaterne

a)

»landbruger«: en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status en sådan sammenslutning og dens medlemmer gives i henhold til national ret, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) sammenholdt med artikel 349 og 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), og som udøver en landbrugsaktivitet i overensstemmelse med godt landmandskab som defineret af medlemsstaterne

ba)

»offentlige goder«: varer eller tjenester, der ikke betales via markedet, og som medfører miljømæssige og samfundsmæssige resultater, der rækker ud over den miljømæssige og klimamæssige lovgivning og lovgivningen om dyrevelfærd

bb)

»europæiske offentlige goder«: offentlige varer eller tjenester, der kun kan leveres effektivt på EU-plan gennem intervention for at sikre koordinering mellem medlemsstaterne og lige konkurrencevilkår på markedet for landbrugsprodukter i Unionen. Europæiske offentlige goder omfatter navnlig bevarelse af vandressourcer, beskyttelse af biodiversitet, beskyttelse af jordens frugtbarhed, beskyttelse af bestøvere og dyrevelfærd

e)

»gensidig fond«: en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig selv, hvorved der ydes kompensation til de tilsluttede landbrugere for økonomiske tab

e)

»gensidig fond«: en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte sig mod risici og for at modtage kompensation i tilfælde af økonomiske tab eller fald i indkomst

i)

et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er udvalgt under de pågældende programmer

i)

et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er udvalgt under den pågældende strategiske plan

ii)

i forbindelse med finansielle instrumenter, et programbidrag til et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det finansielle instrument yder til slutmodtagere

ii)

i forbindelse med finansielle instrumenter, et bidrag fra en strategisk plan til et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det finansielle instrument yder til slutmodtagere

i)

et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer

i)

et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person, en fysisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer , der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer

ii)

i forbindelse med statsstøtteordninger, det organ , der modtager støtten

ii)

i forbindelse med statsstøtteordninger, den enhed , der modtager støtten

i)

»mål«: på forhånd aftalte værdier, der skal opnås i slutningen af perioden i forhold til de resultatindikatorer, der indgår i en bestemt målsætning

i)

»mål«: på forhånd aftalte værdier, der skal opnås inden udgangen af perioden for den strategiske plan i forhold til de resultatindikatorer, der indgår i en bestemt målsætning

j)

»delmål«: mellemliggende mål, der skal opnås på et givet tidspunkt i perioden for den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik i forhold til de indikatorer , der indgår i en bestemt målsætning.

j)

»delmål«: mellemliggende mål, der skal opnås af en medlemsstat på et givet tidspunkt i perioden for den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik for at sikre rettidige fremskridt i forhold til de resultatindikatorer , der indgår i en bestemt målsætning.

a)

»landbrugsaktivitet« defineres på en måde, så det omfatter både produktion af de landbrugsprodukter, der er omhandlet i bilag I til TEU og TEUF, herunder bomuld og lavskov med kort omdriftstid, og bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner

a)

»landbrugsaktivitet« defineres på en måde, så det omfatter både produktion af de landbrugsprodukter, der er omhandlet i bilag I til TEU og TEUF, herunder bomuld og lavskov med kort omdriftstid og dyrkning af vådområder , og bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner , herunder inden for skovlandbrug

b)

»landbrugsareal« defineres på en måde, så det omfatter både agerjord, permanente afgrøder og permanente græsarealer. Termerne »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« defineres nærmere af medlemsstaterne inden for følgende rammer:

b)

»landbrugsareal« defineres på en måde, så det omfatter både agerjord, permanente afgrøder og permanente græsarealer og skovlandbrugssystemer. Landskabstræk medtages som dele af landbrugsarealet . Termerne »agerjord«, »permanente afgrøder«, »permanente græsarealer« og »skovlandbrugssystemer« defineres nærmere af medlemsstaterne inden for følgende rammer:

i)

»agerjord« er arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, herunder arealer, der er omfattet af artikel 22, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (28), artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (29), artikel 28 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 65 i nærværende forordning

i)

»agerjord« er arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, og den kan omfatte en kombination af afgrøder og træer og/eller buske i skovlandbrugssystemer med enkeltstående træer, herunder arealer, der er omfattet af artikel 22, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (28), artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (29), artikel 28 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 65 i nærværende forordning;

ii)

»permanente afgrøder« er afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid

ii)

»permanente afgrøder« er afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler , også — når medlemsstaten fastsætter det — når disse står i plantebeholdere på folie, og lavskov med kort omdriftstid

iii)

»permanente græsarealer og permanente græsningsarealer« (sammen omtalt som »permanente græsarealer«) er arealer, som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer. Det kan omfatte andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der kan afgræsses eller bruges til produktion af dyrefoder

iii)

»permanente græsarealer og permanente græsningsarealer« (sammen omtalt som »permanente græsarealer«) er arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer , og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere samt som, hvor medlemsstaterne beslutter dette, ikke har været pløjet op i fem år eller længere; det kan omfatte andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der kan afgræsses, eller /og, hvor medlemsstaterne beslutter dette, andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der bruges til produktion af dyrefoder , forudsat at græs og andet grøntfoder fortsat er fremherskende.

iiia)

»skovlandbrugssystemer« er arealudnyttelsessystemer, hvor der dyrkes træer på det samme areal, hvor der også drives landbrug

iiib)

»midlertidige græsarealer« er græs eller grøntfoder, der dyrkes på agerjord (f.eks. i rotation) i mindre end fem på hinanden følgende år eller mere end fem år, hvis der pløjes eller omsås;

c)

for så vidt angår interventionstyper med direkte betalinger defineres »støtteberettiget hektar« på en måde, så det omfatter ethvert af bedriftens landbrugsarealer:

c)

for så vidt angår interventionstyper med direkte betalinger defineres »støtteberettiget hektar« på en måde, så det omfatter ethvert af bedriftens landbrugsarealer , herunder mobile eller stationære midlertidige tekniske anlæg, navnlig bedriftens egne markveje og vandtrug samt rundballer og vådlagte arealer til brug for paludikultur :

i)

som i løbet af det år, der anmodes om støtte for, anvendes til landbrugsaktivitet, eller som, hvis arealet også anvendes til ikkelandbrugsaktivitet, fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, eller som står til landbrugerens rådighed. Når det er behørigt begrundet under henvisning til miljøet, kan støtteberettigede hektarer også omfatte visse arealer, der kun anvendes til landbrugsaktivitet hvert andet år

i)

som i løbet af det år, der anmodes om støtte for, anvendes til landbrugsaktivitet, eller som, hvis arealet også anvendes til ikkelandbrugsaktivitet, fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, eller som står til landbrugerens rådighed. Når det er behørigt begrundet under henvisning til miljøet, biodiversiteten og klimaet, kan støtteberettigede hektarer også omfatte visse arealer, der kun anvendes til landbrugsaktivitet hvert tredje år

ia)

som, hvis medlemsstaterne beslutter dette, kan indeholde landskabstræk og elementer, herunder biotoper, såsom træer, buske, markkrat og vådområder, forudsat at de ikke dækker mere end en tredjedel af arealet af hver landbrugsparcel som defineret i artikel 63, stk. 4, i forordning (EU) …/… [horisontal forordning]

(ii)

som giver ret til betalinger i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2, eller i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning som fastsat i afsnit III i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som

(ii)

ethvert af bedriftens arealer, som giver ret til betalinger i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2, eller i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning som fastsat i afsnit III i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som

d)

»egentlig landbruger« defineres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke ydes støtte til personer, hvis landbrugsaktivitet kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed, eller hvis vigtigste forretningsaktivitet ikke er landbrugsaktivitet, uden at det dog udelukker landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter. Definitionen skal gøre det muligt at fastsætte , hvilke landbrugere , der ikke betragtes som egentlige landbrugere , på baggrund af betingelser såsom indkomstvurderinger , forbrug af arbejdskraft på bedriften , selskabsformål og/eller optagelse i registre

d)

» aktiv landbruger« defineres på en sådan måde, at det sikres, at støtten kun ydes til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, der mindst beskæftiger sig med et minimumsniveau af landbrugsaktivitet og leverer offentlige goder i overensstemmelse med den strategiske plans mål , uden at det dog udelukker landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter , navnlig deltidslandbrugere, delvis selvforsynende landbrugere og landbrug af høj natur- og landskabsværdi . Definitionen bevarer under alle omstændigheder Unionens model med familielandbrug, individuelt eller i grupper , uafhængigt af størrelsen, og kan om nødvendigt tage hensyn til de særlige forhold i regionerne , som er fastlagt i artikel 349 i TEUF. Definitionen sikrer , at der ikke ydes støtte til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, som driver lufthavne, jernbanevirksomhed, vandværker, ejendomsmæglerselskaber, permanente sports- og fritidsanlæg. Medlemsstaterne kan beslutte at tilføje andre tilsvarende ikkelandbrugsmæssige virksomheder eller aktiviteter til denne liste eller trække sådanne tilføjelser tilbage og kan udelukke personer eller virksomheder, der foretager omfattende forarbejdning af landbrugsprodukter, fra denne definition, med undtagelse af grupper af landbrugere, der er involveret i en sådan forarbejdning.

e)

»ung landbruger« defineres på en sådan måde, at definitionen omfatter:

e)

»ung landbruger« defineres på en sådan måde, at definitionen omfatter en aldersgrænse på 40 år og :

i)

en maksimumsalder, der ikke må overstige 40 år

iii)

passende uddannelseskrav og/eller krævede kvalifikationer.

iii)

passende uddannelse og/eller kvalifikationer.

ea)

»ny landbruger« defineres på en sådan måde, at definitionen omfatter:

a)

at fremme en intelligent , robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden

a)

at fremme en moderne, konkurrencedygtig , robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang sigt og samtidig sikre modellen med familielandbrug

b)

at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger

b)

at støtte og forbedre miljøbeskyttelsen , biodiversiteten og klimaindsatsen og indfri Unionens miljø- og klimamålsætninger

c)

at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne.

c)

at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne for at bidrage til skabelsen og opretholdelsen af beskæftigelse ved at sikre en bæredygtig indkomst for landbrugere, tilstræbe en rimelig levestandard for hele landbobefolkningen og bekæmpe affolkningen i landdistrikterne, med særlig fokus på de mindre beboede og mindre udviklede regioner og på en afbalanceret territorial udvikling .

a)

at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden

a)

at sikre en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og mangfoldighed i landbruget og samtidig tilvejebringe sikre fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser med det formål at vende faldet i antallet af landbrugere og sikre økonomisk bæredygtighed for landbrugsproduktionen i Unionen

b)

at øge konkurrenceevnen og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

b)

at styrke markedsorienteringen på lokale og nationale markeder og på markederne i Unionen og internationalt samt markedsstabiliseringen og risiko- og krisestyringen og at øge den langsigtede konkurrenceevne på landbrugsområdet, forarbejdnings- og afsætningskapaciteten for landbrugsprodukter , med større fokus på kvalitetsdifferentiering, forskning , innovation , teknologi , videnoverførsel og -udveksling og digitalisering samt fremme af landbrugernes adgang til dynamikken i den cirkulære økonomi

c)

at forbedre landbrugernes position i  værdikæden

c)

at forbedre landbrugernes forhandlingsposition i  værdikæderne ved at tilskynde til etablering af sammenslutninger, producentorganisationer og til kollektive forhandlinger samt fremme af korte forsyningskæder og forbedring af gennemsigtigheden på markedet

d)

at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi

d)

at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissionerne, herunder ved at forbedre kulstofdræn, kulstofbinding og -lagring i landbrugs- og fødevaresektoren samt integrere bæredygtig energi , samtidig med at der sikres fødevaresikkerhed, og bæredygtig forvaltning og beskyttelse af skovene i overensstemmelse med Parisaftalen

e)

at fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft

e)

at fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft og samtidig mindske afhængigheden af kemiske stoffer med det formål at nå de mål, som er fastsat i den relevante lovgivning, og belønne landbrugspraksisser og -systemer, der giver flere samtidige miljømæssige fordele, herunder bremsning af ørkendannelse

f)

at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber

f)

at forbedre økosystemtjenesterne og bidrage til at stoppe og vende faldet i biodiversitet, herunder ved at beskytte gavnlig flora, fauna og bestøverarter ved at støtte agrobiodiversitet, naturbeskyttelse og skovlandbrug, samt ved at bidrage til at opnå større modstandsdygtighed, genopbygge og bevare jordbund, vandområder, levesteder og landskaber og støtte landbrugssystemer af høj natur- og landskabsværdi

g)

at tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne

g)

at tiltrække og støtte unge landbrugere , nye landbrugere, og fremme kvinders deltagelse i landbrugssektoren, især i de mest affolkede områder samt områder med naturbetingede begrænsninger; at fremme uddannelse og erhvervelse af erfaringer i hele Unionen, bæredygtig virksomhedsudvikling og skabelse af job/jobskabelse i landdistrikterne

h)

at fremme beskæftigelse , vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne , herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug

h)

at fremme social og territorial samhørighed i landdistrikterne, herunder gennem jobskabelse , vækst og investeringer , social inklusion , bekæmpelse af fattigdom i landdistrikterne og gennem lokal udvikling , herunder lokale tjenester af høj kvalitet til landdistrikterne, med særlig fokus på områder med naturbetingede begrænsninger; at fremme anstændige leve- og arbejdsvilkår såvel som økonomiske vilkår; diversificering af aktiviteter og indtægter, herunder agroturisme, bæredygtig bioøkonomi, cirkulær økonomi, bæredygtig forvaltning og beskyttelse af skove, samtidig med at der sikres ligestilling mellem kønnene; at fremme lige muligheder i landdistrikterne gennem specifikke støtteforanstaltninger og anerkendelse af kvinders arbejde inden for landbrug, kunsthåndværk, turisme og lokale tjenesteydelser

i)

at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt til dyrevelfærd .

i)

at forbedre den måde, hvorpå landbruget i Unionen reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder sikre, nærende og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet , landbrug med lavt input, økologisk landbrug, reduktion af madspild , bekæmpe antimikrobiel resistens og forbedre dyresundhed og dyrevelfærd samt øge den sociale bevidsthed om vigtigheden af landbrugs- og landdistrikter og samtidig bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling .

b)

resultatindikatorer vedrørende de relevante specifikke målsætninger, som er brugt til fastlæggelsen af kvantificerede delmål og mål i forbindelse med de specifikke målsætninger i de strategiske planer og til vurdering af fremskridtene hen mod virkeliggørelse af målene. Indikatorerne vedrørende de specifikke miljø- og klimamålsætninger kan omfatte interventioner, som er en del af relevante nationale miljø- og klimaplanlægningsinstrumenter , der udspringer af EU-lovgivning opført i bilag XI

b)

resultatindikatorer vedrørende de relevante specifikke målsætninger, som er brugt til fastlæggelsen af kvantificerede delmål og mål i forbindelse med de specifikke målsætninger i de strategiske planer og til vurdering af fremskridtene hen mod virkeliggørelse af målene. Indikatorerne vedrørende de specifikke miljø- og klimamålsætninger kan omfatte interventioner, som bidrager til de forpligtelser , der udspringer af EU-lovgivning opført i bilag XI

c)

effektindikatorer vedrørende målsætningerne i artikel 5 og 6, stk. 1, som er brugt i forbindelse med de strategiske planer og den fælles landbrugspolitik.

c)

effektindikatorer vedrørende målsætningerne i artikel 5 og 6, stk. 1, som er brugt i forbindelse med de strategiske planer, under hensyntagen til eksterne faktorer uden for den fælles landbrugspolitik.

i)

bidrage til at udvikle et diversificeret og bæredygtigt landbrug og en holdbar agroøkologisk praksis i både Unionen og i partnerlande

ii)

bidrage til at opretholde den genetiske diversitet for frø, dyrkede planter, opdrættede dyr og husdyr og beslægtede vilde arter i Unionen og i partnerlande

iii)

fuldt ud integrere foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

a)

klima og miljø

a)

klima og miljø , herunder vand, luft, jord, biodiversitet og økosystemtjenester