EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.5.2019

COM(2019) 206 final

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig

BEGRUNDELSE

1.Baggrund for forslaget

Denne afgørelse vedrører anvendelsen af 293 551 794 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "Solidaritetsfonden") med henblik på at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig efter de naturkatastrofer, der fandt sted i disse medlemsstater i løbet af 2018. Afgørelsen om anvendelsen af disse midler ledsages af forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 3/2019 1 , hvori det foreslås at opføre de nødvendige forpligtelses- og betalingsbevillinger på det almindelige budget for 2019.

2.Oplysninger og betingelser

2.1Rumænien — oversvømmelser i den nordøstlige del af Rumænien i sommeren 2018

Fra midten af juni til starten af august 2018 blev den nordøstlige del af Rumænien ramt af gentagne kraftige regnskyl, som førte til omfattende oversvømmelser, der forårsagede væsentlig skade på infrastruktur, private hjem og tab i landbrugssektoren.

(1)Rumænien ansøgte den 7. september 2018 om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden, dvs. inden for fristen på 12 uger efter den første skade. Ansøgningen var begrænset til den nordøstlige del af Rumænien, der utvivlsomt blev allermest berørt af oversvømmelserne, og hvor den første skade blev konstateret den 16. juni. I deres ansøgning meddelte de rumænske myndigheder, at de snarest ville fremsende ajourførte oplysninger, idet skadevurderingen endnu ikke var fuldstændig, eftersom oversvømmelserne varede så længe.

(2)Der er tale om en naturkatastrofe.

(3)Ansøgningen blev forelagt på grundlag af kriterierne for en "regional naturkatastrofe" som defineret i artikel 2, stk. 3, i forordningen om Solidaritetsfonden. I den oprindelige ansøgning af 7. september vurderede de rumænske myndigheder det samlede direkte skadeomfang til 196,8 mio. EUR. Eftersom dette beløb kun repræsenterer 1,24 % af BNP i den pågældende nordøstlige region på NUTS 2-niveau opfyldte den oprindelige ansøgning ikke forordningens vigtigste betingelse for anvendelse af Solidaritetsfonden og ville derfor ikke have udløst et finansielt bidrag fra fonden.

(4)Den 9. oktober 2018 indsendte de rumænske myndigheder som tidligere meddelt en ændret ansøgning og det samlede direkte skadeomfang beløb sig nu til 327,7 mio. EUR. Dette beløb repræsenterer 2,07 % af det regionale BNP og overstiger dermed tærskelværdien på 1,5 % af det regionale BNP (som er på 238 mio. EUR i den nordøstlige region).

(5)Kommissionens behandling af Rumæniens ændrede ansøgning afslørede imidlertid fortsat en række uoverensstemmelser. Kommissionen anmodede derfor de rumænske myndigheder om en række præciseringer, der blev fremsendt den 14. december 2018.

(6)I deres ansøgning beskrev de rumænske myndigheder udførligt konsekvenserne af katastrofen. Gentagne bølger af kraftige regnskyl fra midten af juni til starten af august førte til oversvømmelser, der forårsagede skade på infrastrukturen, landbruget og private hjem i alle seks amter i den nordøstlige region, især Neamt, Bacău og Suceava. Diger og dæmninger på de indre vandveje, mere end 4 000 km veje og gader (statslige såvel som lokale), broer, vandoprensningssystemer og kloaksystemer, el- og gasforsyningsledninger, drikkevandsforsyningen og vandingsanlæg, 32 skoler og andre offentlige bygninger led skade.

(7)De rumænske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, til 294 mio. EUR, og fremlagde dem fordelt på type af tiltag. Den største andel (mere end 154 mio. EUR) vedrører omkostninger til sikring af beskyttende infrastruktur (floddiger), mens den næststørste andel (mere end 127 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af transportinfrastruktur.

(8)Rumænien har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.

(9)Ifølge de rumænske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de støtteberettigede omkostninger.

(10)Den berørte region hører under kategorien "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) 2014-2020. De rumænske myndigheder tilkendegav ikke i deres ansøgning over for Kommissionen, om de agtede at omfordele midler fra ESI-fondsprogrammerne til genopretningstiltag.

(11)Rumænien har ikke aktiveret EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

(12)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

2.2Italien — ekstreme vejrhændelser i efteråret 2018

I oktober og starten af november 2018 blev hovedparten af de italienske regioner fra alperegionerne i nord helt ned til Sicilien ramt af gentagne voldsomme og kraftige regnskyl og stærk vind, hvilket førte til oversvømmelser og jordskred og gjorde det pågældende efterår til det mest ødelæggende i nyere tid med et højt antal tilskadekomne og omfattende materielle skader.

(1)Italien ansøgte den 20. december 2018 om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden, dvs. inden for fristen på 12 uger efter den første skade den 2. oktober. Den 27. marts 2019 indsendte Italien på eget initiativ ajourførte oplysninger, der indeholdt højere vurderinger af skadeomfanget for tre af de berørte regioner.

(2)Der er tale om en naturkatastrofe.

(3)Ansøgningen blev forelagt på grundlag af kriterierne for en "større naturkatastrofe" som defineret i artikel 2, stk. 2, i forordningen om Solidaritetsfonden. De italienske myndigheder har vurderet det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 6,6 mia. EUR (ajourført beløb). Dette beløb svarer til mere end 192 % af tærskelværdien for Italien, som er på 3,4 mia. EUR.

(4)I deres ansøgning beskrev de italienske myndigheder udførligt karakteren og omfanget af de ødelæggelser, der blev forårsaget af de ekstreme vejrhændelser, der gjorde det pågældende efterår til det mest ødelæggende i nyere tid. 34 personer blev meldt dræbt og én savnet. Katastrofen berørte næsten alle de italienske regioner fra nord til syd, inkl. Friuli-Venezia Giulia, de autonome provinser Trento og Bolzano, Ligurien, Lombardiet, Toscana, Emilia-Romagna, Lazio, Campanien, Calabrien, Sicilien, Sardinien og frem for alt Veneto-regionen. Valle d'Aosta og Abruzzo meldte om knap så store skader.

(5)Katastrofen forårsagede især store skader på såvel statsejede, som regionale, provinsejede og kommunale veje som følge af jordskred og træer, der var faldet omkuld, hvilket betød, at en række isolerede bjerg- og kystområder blev afskåret fra omverdenen. De fleste regioner oplevede afbrudte flodnet, jordbevægelser, jordskred og oversvømmelser. Skoler og offentlige kontorer måtte lukke. Vindstød på op til 200 km/t medførte store tab i skovene (i omegnen af 8,5 mio. m3 tømmer), hvilket har haft store konsekvenser for den del af økonomien og turismen, der er afhængige heraf (lifter, hytter m.m. blev ødelagte). Alene i Veneto blev der forårsaget skader på ca. 130 Natura 2000-beskyttede områder svarende til 414 000 hektar land. Der blev meldt om oversvømmelser af både offentlige og private bygninger i hele regionen. Kloaksystemer og spildevandsanlæg blev blokeret. El- og gasnet blev afbrudt.

(6)Ifølge Kommissionens analyse kan vejrhændelserne i den periode, som ansøgningen omhandler, betragtes som én samlet hændelse ud fra et meteorologisk og hydrologisk synspunkt. Desuden virker det geografiske omfang og omfanget af de skader, som de italienske myndigheder anfører, troværdige, når de virkninger, der er indberettet af Copernicustjenestens hurtige kortlægning og databasen hos European Severe Storms Laboratory, tages i betragtning.

(7)De italienske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, til 1 700 mio. EUR, og fremlagde dem fordelt på type af tiltag. Den største andel af de støtteberettigede omkostninger (mere end 810 mio. EUR) vedrører udgifter til sikring af beskyttende infrastruktur. Den næststørste andel (478 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af infrastruktur.

(8)Italien har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.

(9)Ifølge de italienske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de støtteberettigede omkostninger.

(10)Tre af de berørte regioner hører under kategorien "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) 2014-2020 (Calabrien, Campanien og Sicilien), to hører under kategorien "overgangsregioner" (Abruzzo og Sardinien), mens de resterende ni regioner er "mere udviklede regioner". De italienske myndigheder tilkendegav ikke over for Kommissionen, om de agtede at omfordele midler fra ESI-fondsprogrammerne til genopretningstiltag.

(11)Italien anmodede ikke om aktivering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme. Der blev imidlertid sendt en note til Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) via det fælles varslings- og informationssystem (CECIS).

(12)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

2.3Østrig — ekstreme vejrhændelser i efteråret 2018

I slutningen af oktober 2018 påvirkede de meteorologiske fænomener i Italien også en række alpe-/sydlige regioner i Østrig, især Kärnten og Østtyrol.

(1)Østrig ansøgte den 14. januar 2019 om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden, dvs. inden for fristen på 12 uger efter den første skade den 28. oktober 2018. Den 20. februar 2019 indsendte Østrig på eget initiativ ajourførte oplysninger, der indeholdt en anelse højere vurderinger af skadeomfanget for de berørte regioner.

(2)Der er tale om en naturkatastrofe.

(3)De østrigske myndigheder har vurderet det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 326,2 mio. EUR. Dette beløb er væsentligt under tærskelværdien ved større katastrofer, der for Østrigs vedkommende er på 2,1 mia. EUR i 2018. Det er også under tærskelværdien for en såkaldt regional katastrofe, dvs. 1,5 % af det regionale BNP, vægtet i henhold til skadeandelen i de berørte regioner. Der er derfor hverken tale om en "større naturkatastrofe" eller en "regional naturkatastrofe" i henhold til bestemmelserne i forordningen om Solidaritetsfonden. Eftersom katastrofen imidlertid blev forårsaget af de samme meteorologiske betingelser, som forårsagede den større katastrofe i Italien, forelagde de østrigske myndigheder derfor ansøgningen i henhold til den såkaldte "nabolandsbestemmelse" i forordningens artikel 2, stk. 4, hvorved et støtteberettiget land, som er ramt af en katastrofe, der også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat, også kan få støtte fra Solidaritetsfonden.

(4)De østrigske myndigheder gav en udførlig beskrivelse af konsekvenserne af katastrofen. De største skader blev uden tvivl forårsaget i det sydligste Østrig, nærmere betegnet Kärnten, og i den tilstødende provins Østtyrol, der begge er alperegioner på grænsen til Italien. Et system til tidlig varsling af oversvømmelser, advarsler udsendt til befolkningen og civilberedskabets hurtige indsats forhindrede, at mennesker blev såret eller dræbt. En række beboede områder blev evakueret som led i forebyggende foranstaltninger. De alvorlige regnskyl og storm med vindhastigheder på op til 130 km/t førte imidlertid til oversvømmede bygninger, betydelige stormfaldsskader i skovene, jordskred, der afskar veje, og strømafbrydelser. Flere end 7 000 medlemmer af redningstjenesterne, heriblandt hærens, og fem helikoptere blev sat ind hen over adskillige dage.

(5)De østrigske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, til 214,5 mio. EUR, og fremlagde dem fordelt på type af tiltag. Den største andel af de støtteberettigede omkostninger (mere end 85 mio. EUR) vedrører omkostninger til sikring af beskyttende infrastruktur (floddiger). Den næststørste andel (72 mio. EUR) vedrører foranstaltninger til forhindring af jorderosion.

(6)Østrig har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.

(7)Ifølge de østrigske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de støtteberettigede omkostninger.

(8)De berørte regioner er "mere udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) 2014-2020. I deres ansøgning tilkendegav de østrigske myndigheder, at de agter at anvende midler fra det østrigske program for udvikling af landdistrikterne finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til genoprettelse af læskove.

(9)Østrig anmodede ikke om aktivering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

(10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

2.5Konklusion

Af ovenstående grunde opfylder de katastrofer, der er omhandlet i de af Rumænien, Italien og Østrig indsendte ansøgninger, forordningens betingelser for anvendelse af Solidaritetsfonden.

3.Finansiering med bevillinger fra Solidaritetsfonden for 2019

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 2 (herefter benævnt "FFR-forordningen"), særlig artikel 10, giver mulighed for at anvende Solidaritetsfonden inden for et årligt loft på 500 000 000 EUR (i 2011-priser). I punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 3 fastsættes betingelserne for anvendelse af Solidaritetsfonden.

Eftersom solidaritet var den helt afgørende begrundelse for at oprette Solidaritetsfonden, mener Kommissionen, at støtten bør være progressiv. Det betyder, at den del af skaderne, der ligger over tærskelværdien for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med "større naturkatastrofer" (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter hvad der er lavest), ifølge tidligere praksis bør medføre en højere støtteintensitet end skader op til tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af tildelingerne til større katastrofer, er 2,5 % for det samlede direkte skadeomfang under tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien. For regionale katastrofer og katastrofer, der godkendes i henhold til "nabolandsbestemmelsen", er satsen 2,5 %.

Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger til de støtteberettigede tiltag. Metoden for beregning af støtten fra Solidaritetsfonden blev fastsat i Solidaritetsfondens årsberetning for 2002-2003 og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet.

På grundlag af ansøgningerne fra Rumænien, Italien og Østrig er beregningen af det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden, baseret på det vurderede samlede direkte skadeomfang, opgjort som følger:

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i FFR-forordningen var der i begyndelsen af 2019 i alt 851 082 072 EUR til rådighed for anvendelse af Solidaritetsfonden, nemlig summen af bevillingerne for 2019 på 585 829 691 EUR plus den resterende bevilling for 2018 på 265 252 381 EUR, der var blevet fremført til 2019.

Det beløb, der kan anvendes på nuværende tidspunkt i 2019, er på 704 624 649 mio. EUR. Det svarer til det samlede beløb til rådighed for anvendelse af Solidaritetsfonden i begyndelsen af 2019 (851 082 072 EUR) minus et tilbageholdt beløb på 146 457 423 EUR i forbindelse med opfyldelsen af kravet om tilbageholdelse af 25 % af det årlige beløb for 2019 frem til den 1. oktober 2019 som fastsat i FFR-forordningens artikel 10, stk. 1.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 4 , særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 5 , særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.

(2)Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 6 .

(3)Den 7. september 2018 indsendte Rumænien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrhændelser, der forårsagede omfattende oversvømmelser.

(4)Den 20. december 2018 indsendte Italien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrhændelser.

(5)Den 14. januar 2019 indsendte Østrig en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrhændelser.

(6)Ansøgningerne fra Rumænien, Italien og Østrig opfylder betingelserne for at modtage et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(7)Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Rumænien, Italien og Østrig.

(8)Med henblik på at minimere den tid, det tager at mobilisere fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond:

a) et beløb på 8 192 300 EUR til Rumænien

b) et beløb på 277 204 595 EUR til Italien

c) et beløb på 8 154 899 EUR til Østrig.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder fra den … [the date of its adoption]**.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    COM(2019) 205 af 22.5.2019.

(2)    EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4)    EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(5)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(6)    Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).