EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 16.4.2019

JOIN(2019) 6 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Den Europæiske Union, Latinamerika og Caribien: En fælles indsats for en fælles fremtid

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
Den Europæiske Union, Latinamerika og Caribien: En fælles indsats for en fælles fremtid

"I det bredere Atlanterhavsområde vil Unionen udvide samarbejdet og opbygge stærkere partnerskaber med Latinamerika og Caribien baseret på fælles værdier og interesser".

– En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik" 1

1. Indledning

Forenet af historien og med mange fælles værdier som ledetråd har Den Europæiske Union (EU) og Latinamerika og Caribien (LAC) et succesrigt og langvarigt partnerskab. Siden 1999 har EU og LAC været forbundet gennem et strategisk partnerskab baseret på viljen til at respektere grundlæggende frihedsrettigheder og stræbe efter bæredygtig udvikling og et stærkt, regelbaseret internationalt system. I mere end tyve år har et sådant partnerskab været en platform for gensidigt fordelagtigt samarbejde, en drivkraft for forandring og et væksthus for nye idéer.

I de seneste årtier har EU og LAC opnået et hidtil uset integrationsniveau. Den Europæiske Union har undertegnet associeringsaftaler, frihandelsaftaler, politiske aftaler og samarbejdsaftaler med 27 af de 33 LAC-lande 2 . EU og LAC-landene er ofte på linje i FN-regi og har samarbejdet tæt om Parisaftalen 3 og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 4 . Tæt ved seks mio. mennesker fra EU- og LAC-lande bor og arbejder på den anden side af Atlanterhavet 5 , og mere af en tredjedel af de LAC-studerende, som læser i udlandet, gør det i EU.

Økonomierne er tæt forbundne. EU er LAC's tredjestørste handelspartner; den samlede varehandel er steget fra 185,5 mia. EUR i 2008 til 225,4 mia. EUR i 2018, og handelen med tjenesteydelser beløb sig til næsten 102 mia. EUR i 2017. EU er den førende investor i LAC, med udenlandske direkte investeringer på i alt 784,6 mia. EUR i 2017, mens LAC's udenlandske direkte investeringer i EU er i de seneste år steget betydeligt til 273 mia. EUR i 2017 6 .

EU har været LAC's største udviklingsssamarbejdspartner med 3,6 mia. EUR i støtte til bilaterale og regionale programmer i perioden 2014-2020 7 og mere end 1,2 mia. EUR i humanitær bistand til ofre for menneskeskabte kriser og naturkatastrofer i løbet af de sidste 20 år. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) investerer i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i LAC med fokus på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og har ydet lån på i alt 3,4 mia. EUR i perioden 2014-2018 8 .

I den sammenhæng foreslås det i denne meddelelse at styrke EU's politiske partnerskab med LAC og fastlægge en vision for et stærkere og moderniseret biregionalt partnerskab — i lyset af den globale og regionale situation, som er i stadig forandring. Meddelelsen har til formål at fastlægge den strategiske retning for EU's samarbejde med LAC i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, den europæiske konsensus om udvikling 9 , 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, meddelelsen "Handel for alle" og forhandlingsdirektiverne med henblik på en partnerskabsaftale mellem EU og Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet 10 .

Det nuværende geopolitiske miljø, som er i hastig udvikling, medfører nye udfordringer og muligheder for partnerskabet, hvilket taler for et mere effektivt regionalt og bilateralt samarbejde, et moderniseret partnerskab, der fokuserer på handel, investeringer og sektorsamarbejde. Disse globale ændringer i begge regioner kræver en ambitiøs og innovativ tilgang, som går ud over en traditionel donor-modtager-logik og er i overensstemmelse med ånden i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Kinas samhandel med LAC er steget fra 10 mia. USD i 2000 til 244 mia. USD i 2017. Kina konkurrerer med EU som Latinamerikas næststørste handelspartner og er generelt blevet en stadig mere betydningsfuld partner for regionen. USA's traditionelle rolle og indflydelse i regionen har også ændret sig i tidens løb.

Samtidig står LAC over for en ny dynamik, f.eks. behovet for at imødekomme kravene i en digital og integreret global økonomi, presset for at beskytte miljøet og fremme vækst, samtidig med at der sikres retfærdige sociale resultater, eller ønsket om at sikre, at den langsigtede tendens til demokratisk konsolidering og bæredygtig udvikling videreføres.

EU kan med sin model for regional økonomisk integration og konnektivitet være en vigtig partner for LAC i forbindelse med håndteringen af disse udfordringer. EU yder sin fulde diplomatiske, humanitære og økonomiske støtte til at løse de igangværende kriser i visse LAC-lande og vil fortsat fremme de demokratiske principper og respekten for menneskerettighederne i sine forbindelser med LAC. Mere bredt bør EU og LAC arbejde sammen om at bevare multilateralisme og en regelbaseret verdensorden og samtidig forene kræfterne for at opfylde ambitiøse dagsordener.

Dette partnerskab bør have fokus på fire gensidigt forstærkende prioriteter: velstand, demokrati, modstandsdygtighed og effektiv global styring. Inden for hver af disse prioriteter foreslås der i meddelelsen en række områder og konkrete initiativer, som kan fremme denne dagsorden og gennemføres ved hjælp af et mere strategisk og målrettet engagement i regionen fra EU's side.

2 Beskyttelse af vores fælles værdier og interesser

2.1 Partnerskab for velstand

Der kræves en fokuseret og målrettet indsats for at puste nyt liv i økonomierne og støtte væksten. EU bør fortsat gennemføre partnerskaber med LAC i deres bestræbelser på at tackle de vedvarende makroøkonomiske udfordringer i regionen, samtidig med at de forskellige økonomiske modeller diversificeres og moderniseres, så de er rustet til globaliseringen. For at opnå varige resultater kræves det også, at man går sammen om at reducere de socioøkonomiske uligheder, således at der skabes anstændige beskæftigelsesmuligheder og globaliseringen bliver en fordel for alle, og at der gennemføres en overgang til en grøn og cirkulær økonomi.

I overensstemmelse med disse principper bør EU øge sit samarbejde med LAC-partnerne om:

Fremme af handel og investeringer mellem og inden for regionerne. Som en prioritet bør EU samarbejde om at med henblik på at fuldføre forhandlinger, sikre hurtige ratifikationer og fuldt ud implementere de forskellige associeringsaftaler, handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger for at forbedre erhvervs- og investeringsmiljøet i regionen. De muligheder, der tilvejebringes med disse aftaler – mere effektive offentlige indkøb, bedre markedsadgang, innovation og konkurrenceevne, handel inden for regionen og integration i globale forsyningskæder – bør udnyttes. En effektiv og afbalanceret beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder forbedrer mulighederne for forskningssamarbejde og stimulerer konkurrenceevne og innovation. Samtidig bør handelsaftaler yderligere fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og god regeringsførelse: EU bør samarbejde med LAC for at styrke implementeringen af bestemmelser om sociale forhold, arbejdstagerrettigheder og miljøet i de gældende aftaler i overensstemmelse med deres fælles engagement i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, samtidig med at ansvarlig forvaltning af globale forsyningskæder fremmes.

For at skabe bedre rammer for fremskridtene med EU-LAC-dagsordenen for handel og investeringer bør EU og LAC i fællesskab fremme større gennemsigtighed, navnlig under forhandlinger om nye eller reviderede handelsaftaler, og samtidig fremme civilsamfundets deltagelse i gennemførelsen af aftaler.

Aftaler bør også være et instrument til fremme af lovgivningsmæssig konvergens vedrørende sundheds- og plantesundhedsmæssige spørgsmål for at lette udvekslingen af varer mellem LAC og EU og støtte anvendelsen af høje standarder for fødevaresikkerhed, dyresundhed og plantesundhed. I forbindelse med bekæmpelsen af antimikrobiel resistens (AMR) med en One Health-tilgang vil de igangværende aktiviteter støtte LAC i udviklingen og gennemførelsen af deres nationale One Health-AMR-handlingsplaner.

EU bør støtte integrationsindsatsen i LAC for at fremme handelen inden for regionen og lette investeringer, f.eks. Pacific Alliance, bl.a. ved at dele erfaringer om afskaffelse af ikketoldmæssige handelshindringer og fremme af lovgivningsmæssig konvergens og harmonisering. Arbejdet for at reformere ordningen for bilæggelse af tvister mellem investorer og staten i FN's Kommission for International Handelsret bør fortsættes med det formål at oprette en multilateral investeringsdomstol. EU er også indstillet på at overveje muligheden for aftaler om investeringsbeskyttelse med centrale partnere. EU bør tilskynde til ratificeringen og implementeringen af Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om handelslettelser som en drivkraft for den grænseoverskridende handel. EU bør også tilskynde partnerne til at tiltræde aftalen om offentlige udbud.

Fremme af omstillingen til en grøn økonomi. Regionerne bør vise vejen, når det gælder mere bæredygtig produktion og mere bæredygtigt forbrug. Samarbejde og udveksling af erfaringer om vedvarende energi, ressource- og energieffektivitet og den cirkulære økonomi er særligt lovende. EU's forskning, teknologi og ekspertise, bl.a. med hensyn til at udnytte privat finansiering af bæredygtig vækst 11 , kan medvirke til at låse op for LAC-landenes enorme potentiale for bæredygtig inden for vand-, vind-, sol- og havenergi samt geotermisk energi, som vil styrke energimodstandsdygtigheden og skabe arbejdspladser og erhvervsmuligheder. Samarbejdet om højhastigheds-IT kan bidrage til moderniseringen af energiindustrierne. I lyset af de caribiske øers særlige sårbarheder bør EU fremme den eksterne dimension af initiativet vedrørende ren energi til EU's øer 12 og støtte og udnytte investeringerne i vedvarende energi og energieffektivitet. Den Europæiske Investeringsbank kan bidrage til denne omstilling ved at stille langsigtet finansiering og relevant teknisk ekspertise til rådighed.

Fremme af den blå økonomi. Et tættere samarbejde om den blå økonomi og en bæredygtig anvendelse af havets ressourcer, bl.a. gennem etablering af beskyttede havområder i Antarktis, vil skabe gunstige betingelser for vækst, især i kyst- og øsamfund, og vil bidrage til klimatilpasning og -afbødning. Fælles standarder for og åben adgang til havdata er afgørende for at fremme blå økonomier og forbedre havforvaltningen.

Fremme af omstillingen til en cirkulær økonomi. Robuste og evidensbaserede miljøpolitikker og -standarder er centrale værktøjer for at skabe bæredygtig økonomisk vækst. Der bør lægges særlig vægt på plastik, affald i havet og bæredygtig håndtering af kemikalier og affald. Sikring af bæredygtig håndtering af naturressourcer kan sikre regionens velstand på lang sigt. Begge parter vil få fordel af en videreførelse af dialogen og samarbejdet om råvarer med henblik på at håndtere den voksende efterspørgsel efter disse varer på en bæredygtig måde. Den digitale "Mineral Development Platform", der blev lanceret i 2017, udgør fundamentet i dette samarbejde. De to regioner kan forene kræfterne for at fremme ansvarlige værdikæder i industrien med det formål at hjælpe virksomheder med at overholde standarder for ansvarlig forretningsskik, der bidrager til bæredygtig udvikling.

Fremme af bæredygtige og intelligente byer. Langt de fleste mennesker i de to regioner bor i byområder 13 , og derfor er det stadig vigtigt at fremme bæredygtige byer og lokale tiltag. EU og LAC kan få gavn af udveksling af den foreliggende forskning og erfaring inden for bæredygtig urbanisering, f.eks. naturbaserede løsninger, mobilitetsløsninger med lave emissioner eller genopretning af økosystemer i byer. Det vellykkede samarbejde mellem byer om bæredygtig byudvikling, f.eks. den globale borgmesterpagt, kan udvides.

Fremme af ordentlige arbejdsforhold og konkurrencedygtige og ansvarlige virksomheder. Fremme af ordentlige arbejdsforhold og respekt for arbejds- og miljøstandarder skal stadig prioriteres højt i samarbejdet, navnlig overholdelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner. Begge regioner har bidraget til vedtagelsen af internationale arbejdsstandarder, og de bør nu samarbejde om deres gennemførelse, herunder om foreningsfrihed og udryddelse af børnearbejde. EU's vellykkede erfaringer med dialog med arbejdsmarkedets parter bør deles gennem udvekslingen af bedste praksis. Omstillingen til den formelle økonomi er en vigtig udfordring i LAC, hvor den uformelle beskæftigelse tegner sig for mere end 40 % af den samlede beskæftigelse uden for landbruget 14 .

Et tættere samarbejde kan også medvirke til at øge produktiviteten blandt mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder. Konkrete tiltag i denne retning, som sikrer fordele for forbrugere og producenter på begge sider, omfatter fuld udnyttelse af bestemmelserne i associerings-, handels- og økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og LAC. Den fælles indsats for at fremme udbredelsen af internationalt aftalte standarder for virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik i regionen bør videreføres, herunder OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.

Samarbejdet på dette område vil tage udgangspunkt i de igangværende programmers resultater, støtte business intelligence, netværk af mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder i begge regioner. EU bør også tilskynde til samarbejde mellem mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder i LAC og Enterprise Europe-netværket. Virksomhedsklynger og -netværk i LAC kan drage fordel af den europæiske platform for klyngesamarbejde.

Investering i viden, innovation og menneskelig kapital. De to regioner bør udnytte mulighederne under Horisont 2020 og det foreslåede kommende Horisont Europa-program, som har til formål at fremme mobiliteten, uddannelsen og karriereudviklingen for forskere under Marie Skłodowska-Curie-foranstaltningerne, og videnskabelig ekspertise, således at der skabes fælles løsninger på globale udfordringer inden for rammerne af det fælles forskningsområde. EU kan i højere grad dele sine erfaringer med brobygning mellem forskning og den private sektor, hvor teknologi og idéer overføres fra forskerne til nystartede virksomheder og industrien, og med at fremme intelligent specialisering og innovation på regionalt plan.

EU er parat til at træffe fælles foranstaltninger for at udvikle den menneskelige kapital, der er nødvendig for at matche de krav, der følger af de hastigt udviklende teknologier, digitalisering og iværksætteri. De to regioner bør fortsat samarbejde om videregående uddannelse på basis af Erasmus+-programmet og fremme flere udvekslinger inden for videregående uddannelse og kapacitetsopbygning samt styrke den regionale dialog mellem den akademiske verden og politikere. De kan udvikle et tættere samarbejde om erhvervsuddannelse for at matche behovet for kompetencer i den globale økonomi i omskiftning, og de kan deltage i samarbejde, der bidrager til ordentlige arbejdsforhold, diversificering og konkurrencedygtighed i strategiske økonomiske sektorer.

Fremme af den digitale økonomi. Det digitale samarbejde bør spille en central rolle i forholdet, således at begge regioners økonomier kan udnytte fordelene ved nye teknologier, samtidig med at innovation og digitalisering fremmes.

Med udgangspunkt i en langsigtet vision for det digitale indre marked i LAC bør den lovgivningsmæssige tilpasning støttes, bl.a. vedrørende 5G, "tingenes internet", kunstig intelligens, standardisering af teknologier til den digitale omstilling, europæiske globale satellitnavigationssystemer og Copernicus og deres industrielle anvendelse, og der bør investeres i højhastighedsdatainfrastruktur. EU's digitale indre marked omfatter modeller, som kan være af interesse for LAC-regionen, bl.a. vedrørende datasikkerhed og elektronisk identifikation. Cybersikkerhed, e-forvaltning, e-handel, onlineplatforme, grænseoverskridende betalinger og internetforvaltning er andre områder, hvor samarbejdet er lovende. Det er desuden vigtigt at øge konvergensen mellem EU's og LAC's beskyttelse af personoplysninger som et middel til at lette datastrømmene og samarbejdet yderligere mellem de relevante myndigheder.

Et nyt undersøisk fiberkabel, der er etableret med støtte fra EU og private investorer, vil forbinde Latinamerika med Europa og tilvejebringe en hurtig bredbåndskonnektivitet, som vil sætte skub i udvekslingerne mellem erhvervsliv, forskere og uddannelsesinstitutioner i de to regioner. Mulighederne for at styrke konnektiviteten i Mellemamerika og den caribiske region bør undersøges.

Styrkelse af konnektiviteten gennem luftfart og andre transportformer. Forhandlinger om nye omfattende luftfartsaftaler vil ikke blot forbedre markedsadgangen, det vil også skabe nye forretningsmuligheder og sikre retfærdige og gennemsigtige markedsvilkår baseret på et klart regelsæt. Sådanne aftaler vil også skabe flere forbindelser og bedre priser for passagererne og kan fremme yderligere samarbejde på områder som luftfartssikkerhed, luftfartssikring, sociale spørgsmål og miljø. Mulighederne for samarbejde på andre transportområder, f.eks. jernbane- og søtransport, bæredygtige og intelligente urbane mobilitetssystemer, kan også undersøges.

Udnyttelse af rumteknologi. Rummet er et samarbejdsområde i udvikling med et stadig uudnyttet potentiale. I dag er de europæiske globale satellitnavigationssystemer — Galileo og EGNOS — i drift. Den tilknyttede værdikæde kan tilbyde den seneste ekspertise, knowhow og teknologi, som kan deles. Copernicus, EU's jordobservationsprogram, kan også hjælpe med at overvinde samfundsmæssige udfordringer, der strækker sig fra miljøbeskyttelse og klimaændringer til landbrugs- og byudvikling. På grundlag af gensidighed kan Copernicus-samarbejdsprogrammerne 15 , der giver gratis, fuldstændig og åben adgang til data, udnyttes til fulde.

2.2. Partnerskab for demokrati

Demokrati og menneskerettigheder er i centrum for partnerskabet mellem EU og LAC. EU vil fortsat forsvare og fremme de demokratiske principper og retsstatsprincippet i sine forbindelser med LAC. Partnerskabet mellem EU og LAC bør stå ved sine værdier og være et svar på borgernes ønske om mere effektiv god forvaltningspraksis. Det vil fortsat være en prioritet i EU's eksterne politik at fremme demokratiske politiske systemer, der søger at give deres borgere de ønskede resultater. Mangler inden for regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, ligestilling, korruption eller indskrænkningen af befolkningens deltagelse og civilsamfundet udgør en grundlæggende udfordring for udviklingsindsatsens effektivitet i et hvilket som helst samfund. De to regioner kan få fordel af at arbejde sammen hen imod stærkere demokratiske institutioner, bedre retsstatsforhold, større gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige institutioner og bedre beskyttelse af menneskerettighederne.

Med henblik herpå bør EU i sine forbindelser med LAC fokusere på:

Styrkelse af respekten for menneskerettighederne med særligt fokus på: ytrings- og foreningsfrihed, ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse, ikkeforskelsbehandling, herunder for minoriteter som f.eks. lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og intersexpersoner, oprindelige folk og handicappede børn og unge økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder rettigheder til jord, vand og kloakering og bolig samt arbejdstagerrettigheder retsvæsnets upartiskhed og retssystemernes effektivitet afskaffelse af tortur og dødsstraf. EU bør derfor fortsat samarbejde tæt med relevante organer i Organisationen af Amerikanske Stater og LAC-lande om at styrke de internationale menneskerettighedssystemer.

Styrkelse af civilsamfundet som en hjørnesten i alle demokratiske systemer og fjernelsen af begrænsninger for og trusler mod civilsamfundet, menneskerettigheder og miljøforkæmpere, journalister og fagforeningsfolk, bl.a. ved at fremme et retsligt og politisk miljø, der tillader dem at handle frit og sikkert, og udvide deres muligheder for meningsfuld deltagelse i beslutningstagningen, adgang til domstolsprøvelse og information.

Fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers position, herunder beskyttelse, udøvelse og fremme af kvinders politiske, sociale og økonomiske rettigheder, og integrering af ligestilling mellem kønnene i alle aspekter af EU-LAC-samarbejdet. Partnerskabet bør som en prioritet håndtere den alarmerende udbredelse af kønsbaseret vold, bl.a. med udgangspunkt i erfaringerne fra Spotlight-initiativet, der blev lanceret af EU og FN i 2018.

Sikring af troværdige, gennemsigtige og inklusive demokratiske institutioner og valgprocesser. EU bør fortsat mobilisere valgobservations- og -ekspertmissioner og vil efter anmodning støtte styrkelsen af partnernes valgsystemer i samarbejde med Organisationen af Amerikanske Stater. EU og LAC bør udvide samarbejdet og udvekslingen af erfaringer inden for alle disse områder, bl.a. om farerne ved misinformation.

Konsolidering af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Ekspertise og teknisk kapacitet kan stilles til rådighed for ajourføring og modernisering af lovgivningen og styrkelse af tilsynsmyndigheder. EU bør samarbejde med LAC-partnerne om at fremme ratificeringen og den effektive implementering af relevante internationale aftaler. EU og LAC deler bekymringerne med hensyn til korruption, og ambitiøse bestemmelser om gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption er en del af processen for modernisering af associeringsaftalerne med Chile og Mexico og af forhandlingerne med Mercosur.

Støtte til effektive offentlige institutioner ved at forene kræfterne for at gøre offentlige institutioner mere effektive, forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter, gennemføre skattereformer og sikre meritbaserede offentlige tjenester. Styrkelse af lokale myndigheder, modernisering af forvaltninger og forbedring af leveringen af tjenester bør prioriteres.

2.3. Partnerskab for modstandsdygtighed

Den sociale samhørighed sættes under konstant pres i en tid præget af globalisering, social ulighed, hurtig urbanisering, klimaændringer, miljøforringelse, tilbagevendende og mere og mere intensive katastrofer, migrationsstrømme og tvangsfordrivelser. Alle disse udfordringer giver særlige problemer for de mest sårbare LAC-lande og kan gøres til genstand for udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem de to regioner.

For at opretholde udviklingsoperationers fremskridt foreslår EU en mangefacetteret og skræddersyet tilgang til at sikre statens, samfundets og økosystemers modstandsdygtighed i forbindelserne mellem de to regioner. I overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling bør EU's samarbejde med LAC fokusere på:

dagsordenen for modstandsdygtighed over for klimaændringer, som har til formål at forvalte klimarisici, navnlig i de små udviklingsøstater i Caribien, og at fremme økosystembaserede tilgange, der støtter omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Det fremtidige samarbejde kan baseres på tilgangen i EUROCLIMA+-programmet 16 og EIB-finansiering til investeringsprojekter, som bidrager til klimaindsatsen og miljøbeskyttelse.

Det vil gavne begge regioner, hvis finansstrømmene bringes i overensstemmelse med udviklingen hen imod en lavemissionsøkonomi og klimamodstandsdygtig udvikling, f.eks. ved at etablere rammer for lavemissionsinvesteringer.

Samarbejdet om udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer er vigtigt. Konsolideringen af tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger i landbrugssektoren bør fortsat være central.

EU's civilbeskyttelsesmekanisme og katastrofeberedskabskoordineringscenter kan supplere LAC's nødhjælpsindsats og forebyggelse af katastroferisici, bl.a. ved at fremskynde implementeringen af Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030.

Miljø og biodiversitet. LAC har 40 % af verdens biodiversitet og syv af verdens 25 hotspots for biodiversitet 17 . Tab af biodiversitet, ikkebæredygtig udvinding og forvaltning af naturressourcer og forringelsen af jord, skovområder samt vand- og kystområder er kritiske miljømæssige udfordringer, som har en betydelig indvirkning på økosystemer og velfærden for sårbare grupper, herunder oprindelige folk og lokalsamfund. Den globale efterspørgsel efter varer øger presset på naturressourcer og fører til omfattende skovrydning og miljøforringelse, som påvirker befolkningernes eksistensgrundlag og udvikling. Partnerskabet bør fremme den bæredygtige forvaltning af naturressourcer i regionerne, herunder jord-, vand- og skovressourcer, bevaring af økosystemer og bæredygtige forsyningskæder i landbruget. Det bør fremme implementeringen af den kortsigtede handlingsplan for genopretning af økosystemer, der blev vedtaget inden for rammerne af konventionen om den biologiske mangfoldighed (1992), den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og biodiversitetsrammen for tiden efter 2020 samt andre internationale forpligtelser og gensidige miljøaftaler.

Bekæmpelse af ulighed. De vedvarende uligheder hæmmer den sociale samhørighed og medfører fortabelse af muligheder og økonomisk vækst, kriminalitet og vold og mindre tillid til institutioner, hvilket i sidste ende undergraver demokratiet og retsstatsprincippet. GINI-indekset i Latinamerika er faldet fra 0,543 i 2002 til 0,466 i 2017, men reduktionstakten er dog faldet i de seneste år 18 . I 2017 nåede antallet af mennesker, der lever i fattigdom, op på 184 mio. (30,2 % af befolkningen), og andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, fortsatte med at stige (62 mio. svarende til 10,2 % af befolkningen, den højeste procentdel siden 2008) 19 . I de kommende år bør det fælles tilsagn om social samhørighed udmønte sig i en tættere dialog med bl.a. udveksling af bedste praksis på dette område.

De to regioner bør styrke samarbejdet om retfærdige og effektive skattesystemer og social beskyttelse som vigtige instrumenter til at fremme inklusiv økonomisk vækst og afhjælpe ulighed. Dette skal tage udgangspunkt i det nye samarbejde om god skatteforvaltning, hvor der er et stærkt ønske om at bekæmpe skattesvig, -unddragelse og -undgåelse. Gennem programmer som f.eks. EuroSOCIAL kan de to regioner udveksle erfaringer om skattesystemer, omfordelingspolitikker og levering af sociale tjenester, bl.a. ved at bygge på innovative foranstaltninger i LAC om digitalisering af kontrollen med overholdelse af skattereglerne. Den biregionale dialog om social samhørighed bør aktiveres. De to regioner bør fortsætte samarbejdet for at sikre den fremtidige implementering af nye globale standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, retfærdig beskatning og minimumsstandarder mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud 20 .

Sikkerhed for borgerne og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. De to regioner bør styrke den biregionale dialog om borgernes sikkerhed og derigennem udveksle erfaringer og identificere muligheder for yderligere samarbejde, bl.a. om de humanitære følger af organiseret kriminalitet 21 . Dette kunne bygge på fælles seminarer mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) om borgernes sikkerhed og de positive bilaterale og regionale samarbejdsprogrammer vedrørende narkotika (f.eks. samarbejdsprogrammer om narkotikapolitikker — COPOLAD, kokainruteprogrammet) og tværnational organiseret kriminalitet (f.eks. EL PAcCTO). Som følge af udfordringens omfang bør der desuden etableres et praktisk samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder i de to regioner og mellem agenturer som f.eks. Europol, Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), det amerikanske politi (AMERIPOL) og Caricoms gennemførelsesagentur for kriminalitet og sikkerhed (IMPACS). Samarbejdet bør udvides til at omfatte drivkræfterne bag sådan kriminalitet, f.eks. fattigdom, social udstødelse og dårlig forvaltning af naturressourcer.

Migration og mobilitet. Befolkningerne støtter de stærke bånd mellem EU og LAC. Samtidig har begge regioner stået over for migrationsudfordringer, og de kan med fordel udveksle erfaringer og god praksis. Krisen i Venezuela har skabt den største befolkningsbevægelse i Latinamerikas seneste historie, idet mere end tre millioner venezuelanere nu opholder sig i udlandet 22 , hvilket øger de traditionelle migrationstendenser på kontinentet.

EU bør søge at uddybe dialogen og samarbejdet om migration og mobilitet mellem de to regioner, navnlig for at forhindre irregulær migration, menneskehandel, og øge tilbagesendelse og tilbagetagelse samt styrke grænseforvaltningen, dokumentsikkerheden, integrationen af migranter på arbejdsmarkedet og i samfundet og beskyttelsen af mennesker i nød. Det biregionale samarbejde bør baseret på parternes respektive ekspertise videreføres i relation til den multilaterale styring af migration og mobilitet, bl.a. inden for rammerne af De Forenede Nationer.

Det er afgørende at råde over solide institutioner for at sikre god politisk og økonomisk styring og overholdelse af retsstatsprincippet. Modstandsdygtighed kræver handling på flere niveauer – staten, samfundet og lokalsamfundet. De lokale myndigheder og civilsamfundet udgør ofte det grundlag, hvorpå modstandsdygtighed kan baseres og udvikles på lokalt plan. EU bør styrke den sektorpolitiske dialog med LAC-landene ved at trække på EU's bedste praksis inden for fremme af modstandsdygtighed.

Et kulturelt samarbejde kan hjælpe med at gøre den fælles kulturelle diversitet og rige kulturarv mellem EU og LAC til en ressource for menneskelig udvikling og økonomisk vækst. EU foreslår en mellemfolkelig kulturpolitisk tilgang rettet mod kulturelle aktører og fremme af partnerskaber, samproduktioner og udvekslinger omkring tre søjler: i) støtte til kultur som en drivkraft for social og økonomisk udvikling, ii) fremme af kulturel og interkulturel dialog om fredelige forbindelser mellem samfund og iii) styrkelse af samarbejdet om kulturarv. Dette vil også hjælpe med at udnytte fordelene ved de to regioners enorme potentiale inden for de kulturelle og kreative industrier, herunder design, digitale tjenester, mode, musik og audiovisuelle kunstarter.

2.4 Partnerskab for effektiv global styring

Det bør fortsat være et centralt mål for partnerskabet mellem EU og LAC at bevare, reformere og styrke en effektiv multilateralisme. Sammen tegner de to regioner sig for en tredjedel af medlemmerne af FN, et væsentligt antal af medlemmerne af G20 og to tredjedele af medlemmerne af OECD.

For at bidrage til effektiv global styring og yderligere forme og fremme den internationale dagsorden kan EU og LAC forene kræfterne på multilateralt plan med fokus på:

Styrkelse af det multilaterale system. EU og LAC bør fortsat støtte den indsats, som FN's generalsekretær yder for at gennemføre en omfattende reform af FN-systemet, herunder af Sikkerhedsrådet, og for at forny Generalforsamlingen og Det Økonomiske og Sociale Råd. Støtten til Den Internationale Straffedomstol bør fortsat prioriteres.

Uddybning af samarbejdet om fred og sikkerhed. EU's historie med overvindelse af mellemstatslige konflikter gør den til en naturlig partner for LAC med hensyn til at fremme en fredelig bilæggelse af tvister, og sammen kan de medvirke til at støtte mæglings- og forsoningsprocesser. EU bør fortsat være engageret i samarbejde med henblik på at gennemføre fredsaftalen i Colombia.

LAC-lande har også været blandt de første til at indgå rammeaftaler om deltagelse i operationer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (Chile og Colombia) og har bidraget til nogle af dem (Brasilien, Argentina og Den Dominikanske Republik).

Samarbejdet bør også styrkes på forskellige sikkerhedsrelaterede områder, herunder hybride trusler, cybersikkerhed, reform af sikkerhedssektoren, grænsesikkerhed, menneskehandel, organiseret kriminalitet og våbenhandel, kontrol med håndvåben og lette våben og bekæmpelse af radikalisering og terror. Der er behov for en yderligere indsats for at implementere slutdokumentet fra FN's Generalforsamlings ekstraordinære samling om verdens narkotikaproblem, der blev afholdt i 2016.

Med LAC-landenes beslutning om at blive et atomvåbenfrit område 23 er regionen blevet til en central partner i indsatsen for at fremme målene i traktaten om ikkespredning af kernevåben og ratificeringen og implementeringen af våbenhandelstraktaten.

Fremme af multilateral klima- og miljøforvaltning. Med udgangspunkt i EU's og LAC's ledende rolle i vedtagelsen af Parisaftalen i 2015 bør der ydes en kollektiv indsats for at sikre den effektive implementering af aftalen og den globale omstilling til ren energi. Regionerne bør mobilisere partnere til at afhjælpe biodiversitetskrisen, samarbejde hen imod mere effektiv implementering af multilaterale miljøaftaler, herunder Aichi-målene for biodiversitet, den strategiske plan for biodiversitet og en robust biodiversitetsramme for tiden efter 2020. Det fremtidige internationale samarbejde kan bygge videre på erfaringerne fra initiativer som f.eks. EU's globale klimaalliance 24  og EU's strategiske partnerskaber til implementeringen af Parisaftalen 25 .

Styrkelse af den internationale havforvaltning. Et tættere samarbejde om den effektive implementering af FN's havretskonvention (UNCLOS) og gennemførelsesaftalerne dertil vil skabe forudsætningerne for bæredygtig havforvaltning og blå økonomi. Det er vigtigt, at der samarbejdes om den igangværende udvikling af et internationalt retligt bindende instrument under havretskonventionen om bevaring og bæredygtig udnyttelse af den marine biodiversitet i områder, der strækker sig ud over den nationale jurisdiktion, og om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Der er behov for et styrket samarbejde i regionale og multilaterale organisationer vedrørende havene, bl.a. om fiskeri, og for at støtte udviklingen af videnskabelig viden og rådgivning.

Gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. EU og LAC spillede en central rolle i udformningen af dette multilaterale manifest for bæredygtig udvikling og bør også føre an i dets implementering. Som det er anført i Addis Abeba-handlingsplanen, skal alle tilgængelige gennemførelsesmidler, herunder offentlige og private interne investeringsstrømme, udnyttes fuldt ud for at nå målene for bæredygtig udvikling.

Reform af Verdenshandelsorganisationen: I forbindelse med de internationale protektionistiske tendenser bør den fælles indsats intensiveres for at opretholde det åbne, ikkediskriminerende og regelbaserede multilaterale handelssystem med et stærkt og velfungerende WTO i centrum, samtidig med at det tilstræbes at reformere organisationens funktioner med hensyn til fastsættelse af regler, overvågning og bilæggelse af tvister.

Styrkelse af den globale makroøkonomiske modstandsdygtighed. Det er nødvendigt at intensivere dialogen om den makroøkonomiske udvikling og relevante politiske strategier på globalt plan og i de to regioner for at sikre en stærk, bæredygtig, afbalanceret og inklusiv global vækst.

3. Fra vision til handling

For at gå fra vision til handling og effektivt gennemføre ovennævnte dagsorden er det nødvendigt, at EU og LAC fornyer deres former for engagement. I de kommende år vil EU med udgangspunkt i de prioriteter, der er anført i denne meddelelse, søge at nå frem til en mere strategisk tilgang med LAC-landene ved at opgradere den måde, hvorpå den engagerer sig i regionen politisk og via sin handel og investerings- og samarbejdsværktøjer.

3.1. Et mere strategisk politisk engagement

Principbaseret pragmatisme bør ligge til grund for EU's eksterne indsats over for LAC. En "one size fits all"-tilgang til partnerskabet passer ikke til de mange forskelligartede situationer, der gør sig gældende i LAC. Partnerlandene har forskellige politiske prioriteter, behov og aktiver. EU bør, samtidig med at det nuværende engagement opretholdes på multilateralt, biregionalt, subregionalt og bilateralt plan, arbejde for at uddybe forbindelserne til interesserede regionale grupper og lande, som er villige og i stand til at øge samarbejdet om fælles mål.

EU's politiske dialoger med forskellige LAC-lande og regionale grupper bør fortsat være toneangivende i forbindelserne mellem EU og LAC. Gennem disse dialoger udpeges fælles prioriteter og interesser samt nye samarbejdsmuligheder. De associeringsaftaler, der er indgået eller føres forhandlinger om med en række lande 26 , og aftalen om politisk dialog og samarbejde med Cuba, der blev undertegnet i 2016, etablerer politikdialoger på en lang række områder, med en hensigtsmæssig institutionel ramme for udvidelsen af samarbejdet om bilaterale og regionale spørgsmål.

Støtte til regional integration bør fortsat prioriteres i EU's forbindelser med LAC-lande, fordi den tilgængelige viden og erfaring viser, at integration inden for regionen skaber sikkerhedsmæssige, økonomiske og sociale gevinster. Dette omfatter tværregionale mekanismer som f.eks. CELAC og foranstaltninger baseret på en subregional indsats som f.eks. Stillehavsalliancen, Mercosur, det mellemamerikanske integrationssystem (SICA) og Det Caribiske Forum af AVS-stater (CARIFORUM)/Det Caribiske Fællesskab (CARICOM).

EU-LAC-partnerskabet bør blive mere fremtrædende på globalt plan og blive bedre til at beskytte og levere globale offentlige goder, bl.a. gennem fælles udtalelser i multilaterale fora. Gennemførelsen af uformelle høringer mellem EU- og LAC-landene inden vigtige internationale konferencer bør intensiveres. Det multilaterale samarbejde bør være et permanent punkt i dialogerne på alle planer med LAC-partnere.

Politisk engagement og fælles tilgange mellem de to regioner er også instrumenter til fremme af demokrati, fred og sikkerhed og til at afhjælpe kriser. Tilbage i 1980'erne gik Latinamerika og Europa sammen i Contadoragruppen for at fremme fred i Mellemamerika og lagde dermed grundlaget for Esquipulas-fredsaftalerne. Den internationale kontaktgruppe (ICG) vedrørende Venezuela er et andet eksempel på et initiativ, der samler medlemmer fra de to regioner med det formål at fremme politiske, demokratiske og fredelige løsninger på krisen i dette land, hvis konsekvenser kan mærkes langt ud over Venezuelas grænser: ICG er baseret på værdier, der er fælles for EU og LAC, og behovet for at opretholde demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne i regionen. Den er udtryk for den samarbejds- og regelbaserede tilgang, der er ledetråden for EU's udenrigspolitik: i samarbejde med regionale og internationale partnere søger gruppen at skabe forudsætningerne for en politisk løsning gennem frie og retfærdige valg og levering af bistand i overensstemmelse med de humanitære principper. EU er også parat til at deltage i en international indsats for at genopbygge landets institutioner og økonomi, når demokratiet er genoprettet. En fælles diplomatisk indsats baseret på multilaterale og inklusive rammer bør fremmes som et redskab i vores biregionale forbindelser til at afhjælpe kriser.

I bevidstheden om, at der i dag er forskellige internationale aktører i verden, der konkurrerer om indflydelse, økonomisk tilstedeværelse eller endda politiske og samfundsmæssige modeller, bør EU skille sig ud med sin værdibaserede politik og fremme et system med komplementaritet og gensidige fordele. En udelukkelsesbaseret vision af internationale forbindelser, hvor en parts gevinst er en andens tab, er skadelig for begge regioner; EU's forslag til LAC er baseret på åben regionalisme og win-win-løsninger.

EU bør ved hjælp af sine handelsaftaler også føre en ansvarlig handels- og investeringspolitik i sine forbindelser med LAC for at fremme EU's interesser og de internationale værdier, der ligger til grund for EU-LAC-partnerskabet; det vil medvirke til at fremme demokrati, velstand og modstandsdygtighed og til at forme en mere inklusiv og bæredygtig globalisering.

3.2 Samarbejde med stor virkning

For at omsætte de fælles mål til handling og hjælpe med at realisere EU-LAC-partnerskabets potentiale bør EU samarbejde med LAC-partnerne for at gennemføre denne foreslåede omfattende samarbejdsramme. Rammen bør omhandle de fire prioriterede områder, der er beskrevet ovenfor — velstand, demokrati, modstandsdygtighed og effektiv global styring — idet behovet for en målrettet indsats inden for de fælles interesseområder, hvor regionerne deltager som lige partnere, anerkendes.

Denne nye omfattende ramme bør være:

·skræddersyet under hensyntagen til de forskellige situationer, der gør sig gældende i regionerne

·dynamisk i forhold til politiske prioriteter, så den kan fremme fælles mål og EU-LAC-partnerskabets mål, som de fastsættes gennem politisk dialog på forskellige niveauer i EU-LAC-forbindelserne og gennem høringer med den private sektor og civilsamfundsgrupper

·omfattende, så de forskellige politikområder og instrumenter udnyttes til at imødekomme en stadig bredere dagsorden for partnerskabet og de stadig mere komplekse udfordringer

·sammenhængende for at sikre, at de forskellige politikker og instrumenter under EU's eksterne indsats i LAC bidrager til EU-LAC-partnerskabets bredere mål.

Samarbejde til støtte for gennemførelsen af den universelle 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og andre fælles internationale forpligtelser vil være et centralt element i den nye ramme med engagement fra lokale, nationale, regionale og globale kredse og fra civilsamfundets side. Et godt eksempel på et sådant engagement er de dialoger om bæredygtig udvikling, der er etableret inden for rammerne af de aftaler, der er indgået med flere lande.

Inden for rammerne af den europæiske konsensus om udvikling bør EU fortsat samarbejde med LAC-landene på forskellige udviklingsniveauer på en stadig mere diversificeret og skræddersyet måde, som er målrettet mod de lande, hvor behovet er størst, særligt de mindst udviklede lande og lande i skrøbelige situationer og i konflikt, hvor potentialet for at rejse finansiering er mindst.

I erkendelse af de resterende svagheder og strukturelle begrænsninger, som mange mellemindkomstlande oplever med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling, bør EU bestræbe sig på at udnytte de gensidige fordele ved samarbejde og fælles velstand. EU bør videreføre et målrettet udviklingssamarbejde, hvor det er relevant, og engagere sig yderligere i politisk dialog og udveksling af erfaringer og ekspertise inden for emner som fattigdomsbekæmpelse, regeringsførelse, flygtningekriser og andre fælles interesser.

Dialoger og samarbejdsinitiativer om offentlig politik og reform skal tage højde for partnerlandenes forskellighed, fremme gensidige interesser og identificere fælles prioriteter og udfordringer. EU anerkender også betydningen af samarbejdet mellem de mere udviklede udviklingslande i LAC og andre udviklingslande og deres indvirkning på globale almene goder og udfordringer. Da disse lande har brug for færre eller ingen bistand på fordelagtige vilkår, bør EU udvikle nye former for samarbejde med dem for at fremme den globale gennemførelse af 2030-dagsordenen.

For at støtte den nye samarbejdsramme bør EU til fulde og som supplement benytte alle sine instrumenter og programmer og samtidig introducere nye metoder til at fremme EU-LAC-partnerskabets mål. Særlig betydning bør tillægges:

·politikdialoger med henblik på at identificere og fremme EU's og LAC's gensidige forventninger om indenlandske reformer samt bilateralt, regionalt og multilateralt samarbejde

·deling af viden og ekspertise på områder af gensidig interesse, herunder offentlig politik, styrkelse af institutioner og tilsynssystemer

·fremme og udnyttelse af offentlig og privat finansiering med henblik på at tilvejebringe investeringer med højt økonomisk, miljømæssigt og socialt afkast, bl.a. gennem blandet finansiering og støtte til investeringer, og gennem struktureret dialog om forbedring af investeringsklimaet, med fokus på de lande, der har de største behov.

·trepartssamarbejde, som mobiliserer og øger samarbejdskapaciteten, bl.a. for at nå målene for bæredygtig udvikling.

Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner spiller en vigtig rolle i forbindelse med finansieringen af den bæredygtige udvikling i LAC på et tidspunkt, hvor den officielle udviklingsbistand sænkes.

Endelig vil EU-LAC-samarbejdet blive styrket gennem en forbedring af dets værktøjer takket være en forenklet struktur for de eksterne finansieringsinstrumenter og større fleksibilitet til at imødegå udfordringerne og maksimere mulighederne i det biregionale partnerskab.

3.3. Vores samfund i førersædet

EU bør fortsat fremme et tæt engagement med civilsamfundet, tænketanke, lokale regeringer, erhvervssektoren, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, kulturelle organisationer, den akademiske verden og unge. Dette engagement bør stadig ligge til grund for de politiske dialoger og politikdialogerne mellem EU og LAC, så de imødegår bekymringerne hos borgerne i begge regioner. Civilsamfundets kapacitet til at arbejde for at øge og fremme ansvarligheden og gennemsigtigheden i regeringens arbejde bør fortsat være et af målene for samarbejdet. EU-LAC-fonden spiller en vigtig rolle i denne forbindelse.

Den parlamentariske dimension er et afgørende element i det politiske engagement mellem EU og LAC. Europa-Parlamentet og andre parlamentariske organer bør fortsat spille en konstruktiv og aktiv rolle i det biregionale partnerskab.

EU bør fortsætte sit tætte samarbejde med regionale og biregionale organisationer som f.eks. FN's Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC), Organisationen af Amerikanske Stater, det iberoamerikanske generalsekretariat, Italo-Latin American Institute, Den Interamerikanske Udviklingsbank og Latinamerikas udviklingsbank.

4. På vej mod en fælles dagsorden

Denne meddelelse omhandler en række forslag, som kan styrke partnerskabet mellem Den Europæiske Union og LAC. Den afspejler EU's stærke interesse i at uddybe forholdet til lande og regionale grupper i LAC og forblive en stabil og pålidelig partner for regionen.

EU mener, at der som led i partnerskabet bør gøres en større indsats for at forsvare værdier og vitale interesser — velstand, demokrati, modstandsdygtighed og effektiv global styring — og sikres en bedre og mere målrettet udnyttelse af de forskellige dimensioner af EU-LAC-forbindelserne til dette formål. EU vil arbejde hen imod et mere strategisk politisk engagement og styrke indsatsen for at indgå partnerskaber med de lande eller regionale grupper, der er villige til at gøre mere for at fremme fælles mål. EU vil søge at fremme en regelbaseret og progressiv handels- og investeringspolitik, samtidig med at det samarbejder med LAC om at opretholde og reformere det stærke multilaterale handelssystem. Det vil samarbejde om foranstaltninger, der vil få store virkninger, inden for rammerne af de fælles prioriteter og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

Samtidig rækker EU-LAC-partnerskabet langt ud over regeringsniveauet. Båndene mellem befolkningerne i regionerne er i dag mere dynamiske end nogensinde før; det er borgerne, der bygger broer mellem regionerne, som forsker og skaber innovation, og som skaber nye arbejdspladser og stiller beslutningstagerne til ansvar. Der bør gøres mere for at hjælpe dem med at udnytte deres potentiale.

Dette bør føre til, at EU's foranstaltninger udadtil gøres mere samlede og sammenhængende i LAC, idet de samler styrkerne og ressourcerne. Gennemførelsen af denne meddelelse vil ske i tæt samarbejde med medlemsstaterne, hvis forskelligartede forbindelser til LAC-regionen styrker den unikke karakter af EU-LAC-partnerskabet. Fælles programmering og fælles initiativer, som kan gøre EU's indsats udadtil mere effektiv, bør undersøges, hvor det er muligt.

Dette er EU's vision for det fremtidige EU-LAC-partnerskab. Dialogen med LAC-partnerne vil gøre det muligt at forene kræfterne om en fælles fremtid.

Akronymer

(1)

Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa. En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik (2016).

(2)

Alle LAC-lande med undtagelse af Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Venezuela. De vigtigste af disse er associeringsaftalerne med Mexico, Chile og Mellemamerika, den økonomiske partnerskabsaftale med Det Caribiske Forum (CARIFORUM) og frihandelsaftalerne med Colombia, Peru og Ecuador.

(3)

Parisaftalen (2015).

(4)

Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2015).

(5)

FN, International Migration Report 2017.

(6)

Eurostat 2019. EU's investeringer i LAC overstiger EU's udenlandske direkte investeringer i Kina (176,1 mia. EUR, bortset fra Hongkong), Indien (76,7 mia. EUR) og Rusland (216,1 mia. EUR) til sammen.

(7)

Med fokus på kritiske områder som f.eks. sikkerhed og retsstatsprincippet, miljømæssig bæredygtighed og klimaændringer, landbrug, fødevare- og ernæringssikkerhed, inklusiv økonomisk vækst og jobskabelse, reform af forvaltningen af offentlige finanser, modernisering af den offentlige sektor og regional integration.

(8)

EIB's årlige rapporter findes på http://www.eib.org/en/infocentre/publications/all/index.htm .

(9)

 Den nye europæiske konsensus om udvikling: "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid" (EUT 2017/C 210/01).

(10)

Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik (COM(2015) 0497). Forhandlingsdirektiver med henblik på en partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og landene i Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den anden side (COUNCIL (2018) 8094/18/ADD1). Denne meddelelse bør også sammenholdes med de aftaler, der findes eller aktuelt forhandles mellem EU og de enkelte LAC-lande eller underregioner. Da de dækker næsten hele regionen, repræsenterer de et vigtigt middel til at gennemføre den vision, der er omhandlet her.

(11)

I overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst. "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst" (COM (2018) 97).

(12)

Med initiativet etableres der en langsigtet ramme for at hjælpe øerne med at generere deres egen bæredygtige energi til lave omkostninger.

(13)

I 2018 boede 81 % af befolkningen i LAC og 74 % af befolkningen i Europa i byområder. FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender (2018) Revision of World Urbanization Prospects.

(14)

Ifølge ILO udgjorde den uformelle beskæftigelse 46,8 % af den samlede beskæftigelse uden for landbruget i 2014. I 2012 udgjorde den uformelle økonomi 18,4 % i EU-27. Europa-Kommissionen og OECD (2017) Policy Brief on Informal Entrepreneurship.

(15)

Allerede undertegnet med Brasilien, Chile og Colombia.

(16)

EUROCLIMA+ er et program, der finansieres af EU, og som støtter implementeringen af Parisaftalen, http://euroclimaplus.org/ . 

(17)

Den Interamerikanske Udviklingsbank (2012) Leveraging opportunities for sustaining growth: IDB biodiversity platform for the Latin America and the Caribbean.

(18)

ECLAC (2018) Social Panorama of Latin America.

(19)

ECLAC, Social Panorama of Latin America 2018.

(20)

 Udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud henviser til strategier for skatteundgåelse, der udnytter huller og manglende overensstemmelse i skattereglerne til kunstigt at overføre overskud til lande med lave eller ingen skatter (OECD).

(21)

I overensstemmelse med erklæringen fra det andet møde mellem CELAC's og EU's udenrigsministre i juli 2018 og strategien for borgernes sikkerhed fra 2014.

(22)

UNHCR (2019)

(23)

Traktaten om forbud mod kernevåben (Tlatelolcotraktaten), der trådte i kraft i 1968.

(24)

EU's globale klimaalliance er et EU-initiativ, der har til formål at hjælpe verdens mest udsatte lande med at afbøde klimaændringerne, herunder små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande.

(25)

Dette program fremmer det europæiske klimapolitiske samarbejde med verdens største økonomier, særligt G20, navnlig ved at fremme implementeringen af nationalt bestemte bidrag.

(26)

Mexico, Chile, Mellemamerika, Mercosur.