Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Lokale og regionale myndigheder i permanent dialog med borgerne

(2020/C 440/09)

Ordfører: Declan McDONNELL (IE/EA), medlem af Galway City Council Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Europa i maj 2019: Forberedelser til en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union i en stadig mere usikker verden. Europa-Kommissionens bidrag til EU-27-ledernes uformelle møde i Sibiu (Rumænien) den 9. maj 2019 COM(2019) 218 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledning

1.

gentager betydningen af at have indsigt i og videreformidle borgernes og de lokale og regionale repræsentanters syn på og forventninger til EU, af at forankre EU-politikkerne lokalt for at gøre en forskel i borgernes liv samt af at opbygge Unionen nedefra, som skitseret i dets udtalelse Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders stemme for at genopbygge tilliden til Den Europæiske Union (1). Udvalget tror på, at tilliden til EU's demokratiske værdier skal genoprettes gennem græsrodsdeltagelse, der går videre end de aktuelle foranstaltninger;

2.

mener, at bottom-up-kommunikationskanaler og deltagelsesinstrumenter supplerer og styrker det repræsentative demokrati og fremmer aktiv nærhed ved at give borgerne større indflydelse ud over ved valg. Udvalget er af den opfattelse, at en åben, seriøs og relevant borgerdeltagelse forudsætter, at borgerne er med til at udforme beslutninger og hermed helt konkret deltager i beslutningsprocessen, og mener, at en udelukkende formel kommunikation er utilstrækkelig i denne sammenhæng. En reel deltagelse øger det repræsentative demokratis legitimitet og effektivitet ved 1) at øge kommunikationen for at undgå konflikt, 2) at give mulighed for opnåelse af konsensus og frem for alt 3) at styrke effekten af de afgørelser, der træffes, og forklare rationalet bag afgørelserne;

3.

er enigt i betragtningerne i Kommissionens bidrag til EU-27-ledernes uformelle møde i Sibiu (2), navnlig de grundige overvejelser om kommunikationsudfordringerne, herunder opsplitning og desinformation. Udvalget er bevidst om, at kommunikation er en forudsætning for, at borgerne kan træffe informerede valg og deltage fuldt ud i EU's demokrati;

4.

understreger, at de europæiske institutioner er nødt til at forpligte sig til at arbejde tættere sammen og samarbejde med borgerne for at øge forståelsen af den politiske beslutningsproces i EU, forbedre effektiviteten af denne beslutningsproces og undgå de hurtige løsninger, som populisme lægger op til, og som uundgåeligt underminerer et velfungerende demokrati;

5.

erklærer sig fast besluttet på at åbne kanaler for tovejskommunikation mellem de europæiske institutioner og de europæiske borgere, som sætter fokus på folks hverdagsproblemer og fremmer borgernes engagement i den europæiske beslutningsproces. Covid-19-pandemien har desuden vist, at der er behov for en kommunikationskanal, der kan forblive operationel på trods af og især under kriser;

6.

konstaterer, at covid-19-pandemien har fremmet anvendelsen af digitale medier og onlinekonferencesystemer, og er bevidst om de muligheder, som digitaliseringen giver for borgerdeltagelse i krisetider. I de seneste måneder er borgerdeltagelsen flyttet over til digitale fora og konferencer. Disse har hjulpet borgerne med at deltage i beslutningsprocesser på en hurtigere, bredere og mere inklusiv måde;

7.

glæder sig over den kommende konference om Europas fremtid og støtter Europa-Parlamentets opfordring fremsat i dets beslutning af 18. juni 2020 om, at konferencens mandat skal omfatte en forpligtelse til meningsfuld opfølgning og meningsfuld direkte inddragelse af borgerne, og dets holdning om, at »direkte inddragelse af borgere, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og valgte repræsentanter fortsat skal være en prioritet for konferencen«;

8.

understreger, at konferencen ikke blot bør være en engangsproces af en bestemt varighed, men en mulighed for at gentænke og ændre den måde, EU fungerer på og opfattes af borgerne på. Udvalget vil derfor gerne foreslå en mekanisme for permanent dialog med borgerne, som kunne testes under konferencen, men med sigte på at indføre en langsigtet strukturel mekanisme for borgerdeltagelse i EU's beslutningsproces, som ledes af de lokale og regionale myndigheder, som det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne, og som indeholder en klar feedbackmekanisme;

9.

gentager sin opfordring til Kommissionen, som udvalget gav udtryk for i sin Resolution med henblik på Kommissionens arbejdsprogram for 2021 (3), om at »samarbejde med RU om at udvikle en pilotmodel for en permanent og struktureret dialog med borgerne gennem lokale og regionale myndigheder, der muliggør en tovejsproces med kommunikation mellem borgere og EU-institutioner, som senere kan bruges til at forbedre EU's beslutningstagning på langt sigt«;

10.

understreger, at der skal sikres maksimal pluralisme i alle offentlige høringer i forbindelse med borgerdialogerne. Udvalget understreger endvidere, at dette betyder, at alle programmer, talerlister, paneler, publikationer og dokumenter mv. skal være afbalancerede og sikre, at der præsenteres et bredt udsnit af forskelligartede synspunkter, der afspejler det brede spektrum af holdninger i Europa, for at fremme en seriøs debat. Udvalget betoner, at udvælgelsen af deltagere til alle disse møder skal ske helt uafhængigt og uden politisk indblanding.

Lokale og regionale myndigheder som brobyggere mellem borgerne og EU's institutioner

11.

Det Europæiske Regionsudvalg deler bekymringen for, at de europæiske institutioner kan opfattes som fysisk og især kulturelt langt væk fra de europæiske borgeres dagligdag. Udvalget opfordrer de repræsentative institutioner som regionale og lokale myndigheder, navnlig dem, som endnu ikke deltager i mekanismer for inddragelse af borgerne, til at spille en aktiv rolle i etableringen af effektive og meningsfulde kanaler for kommunikation med borgerne med henblik på udformning og gennemførelse af efterspørgselsbaserede EU-politikker, men det skal gøres på en sådan måde, at det respekterer medborgernes tid og fører til resultater;

12.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder i hele EU til at spille en central rolle i at lære borgerne om EU og tilskynde dem til at spille en rolle i deltagelsesdemokratiet. Det er anerkendt, at man kun kan inddrage borgerne ved hjælp at innovative metoder og ved at informere borgerne fuldt ud om konsekvenserne af de politiske udviklinger og/eller afgørelser om finansiering til deres lokalområde. Der tilskyndes til anvendelse af digitale teknologier og sociale medier samt til at arbejde sammen med frivillige organisationer. Udvalget gør opmærksom på vellykkede rekrutteringsmetoder, herunder tilfældig udvælgelse af borgere enten pr. telefon, fra folkeregisteret eller gennem dør-til-dør-kontakt for således at nå ud til et langt bredere udsnit af befolkningen.

Netværket CitizEN — Borgerengagement i EU-netværket — et økosystem af borgerdeltagelse

13.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at der etableres et EU-dækkende netværk på basis af frivillig deltagelse, CitizEN, som skal fungere som en central ressource for strategier, metoder og instrumenter og varetage både direkte og indirekte kommunikation via eksisterende initiativer med borgere i hele EU om europæiske anliggender og deres betydning for folk;

14.

anerkender dog, at der findes mange samtale- og deltagelsesorienterede mekanismer i de fleste medlemslande og regioner, og foreslår derfor, at CitizEN-netværket gør sig bekendt med og bygger videre på den gode praksis, som allerede eksisterer. Netværket ville dermed lette den interregionale dialog og overensstemmelse mellem institutionerne for at sikre en sammenhængende tilgang, samtidig med at de forskellige tilgange i de forskellige politiske og sociale sammenhænge respekteres;

15.

opfordrer til, at netværket kommer til at omfatte medlemsorganisationer på regionalt (primært NUTS2, men også NUTS1 og NUTS3 afhængig af de nationale organisationer) og lokalt niveau, som allerede arbejder med borgerinddragelse, samt frivillige organisationer, og som er aktive på lokalt og regionalt plan, som dækker et bredt spektrum af interesser;

16.

forventer, at netværket vil have tre mål: 1) at styrke interaktionen mellem de europæiske institutioner og borgerne gennem direkte metoder til inddragelse på lokalt og regionalt niveau, 2) at give eksempler på metoder til inddragelse, der kan anvendes både formelt og uformelt, og 3) at fungere som et register over oplysninger og udveksling af bedste praksis vedrørende nationale, regionale og lokale deltagelsesinitiativer i hele EU;

17.

er villigt til at udarbejde et sæt fælles principper for netværket, som ikke er bindende, men som fungerer som retningslinjer for god praksis, med henblik på etablering af en fælles tilgang (samtidig med at de forskellige metoder anerkendes) og af et sæt minimumsstandarder for de deltagende organisationer;

18.

foreslår, at netværket organiseres med tematiske arbejdsgrupper, som består af medlemsorganisationer med udgangspunkt i en række overordnede temaer (såsom deltagerbaseret budgetlægning, digitalt medborgerskab og inklusivitet i borgerdeltagelsen) samt tematiske spørgsmål som klimaforandringerne, social samhørighed, miljø, sport, kunst og kultur, ungdom, uddannelse og organisationer i byerne og på landet;

19.

foreslår, at netværket fastlægger, koordinerer og anvender en fælles uddannelsesstrategi for borgerdeltagelse. De lokale og regionale myndigheder samt offentlige og private organer vil blive opfordret til at deltage i uddannelsesinitiativer for at give offentlige embedsmænd og lokale ledere mulighed for at indgå i fuld dialog med borgerne og bidrage til at fremme det store potentiale i borgerdeltagelse. Det vil også være vigtigt at gå i dialog med skoler og uddannelsesinstitutioner for at sikre, at aktivt europæisk medborgerskab indgår i læseplanerne i hele EU;

20.

er villigt til i samarbejde med de øvrige europæiske institutioner at gå forrest med hensyn til udformningen, gennemførelsen og forvaltningen af netværket og arbejde for at fremme en fælles arbejdsmetode og udviklingen af en værktøjskasse med deltagelsesinstrumenter (samrådsprocesser, borgerinitiativer, deltagerbaseret budgetlægning, offentlige crowdsourcingprocesser, mindre offentlige forsamlinger osv.), herunder en fælles digital platform, der kan bruges til at forvalte eksempler på bedste praksis, som indhentes fra forskellige medlemslande;

21.

anmoder om, at der stilles ressourcer til rådighed til driften af netværket i en begrænset periode, mens netværket søger permanent finansiering eller teknisk bistand fra EU's finansieringsprogrammer;

22.

forventer, at netværket vil fremme og øge synligheden af praksisser for borgerdeltagelse i de deltagende regioner, som til gengæld bør sikre en højere grad af aktiv deltagelse;

23.

foreslår, at netværket kunne hjælpe organisationer med at sikre, at der opbygges tillid blandt borgerne, så de modtager feedback om effekten af deres arbejde med at forme EU-politikkerne. Udvalget foreslår derfor, at RU kommer til at fungere som mellemled mellem netværket og dets medlemmer og EU-institutionerne og dermed som en tovejskanal;

24.

foreslår, at netværket lanceres under konferencen om Europas fremtid med henblik på at blive en stabil og permanent infrastruktur, som er i stand til at følge op på konferencens arbejde og sørge for, at borgerne fortsat er velinformerede og kan inddrages i konferencens overvågnings-, evaluerings- og vurderingsfase.

Et økosystem for borgerdeltagelse

25.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at alle netværkets medlemsorganisationer samt de lokale og regionale myndigheder bør gøre en indsats for at interagere med borgerne på en ikkeformel og uformelle måde ved hjælp af ikkekonventionelle fora (såsom sportsklubber) og praksisser for deltagelse. De bør udforme fremgangsmåder for deltagelse, der gør det muligt at møde borgerne, dér hvor de samles, i stedet for at bede dem om at komme til sig, og gøre det muligt at tilpasse uformel deltagelse til den formelle politiske beslutningstagning, og de bør udarbejde strategier, der sætter institutionerne i stand til at deltage inden for uformelle rammer, uden at de undermineres eller ændrer natur. Sådanne fremgangsmåder og strategier kan bidrage til en ny værktøjskasse for deltagelse, der spænder fra lydhørhed på de sociale medier til metoder til social innovation og levende laboratorier for demokratiske eksperimenter. Det er især vigtigt for borgere, som er underrepræsenteret i de demokratiske institutioner (etniske minoriteter, mennesker med handicap samt unge og ældre mennesker);

26.

forventer dermed, at dette økosystem for deltagelsesmetoder vil arbejde kontinuerligt for at supplere de europæiske demokratiske institutioners officielle institutionelle kommunikations- og repræsentationskanaler. Formålet er ikke at erstatte det repræsentative demokrati, men nærmere supplere det med instrumenter og midler til samtaledemokrati og i visse tilfælde direkte demokrati;

27.

understreger, at borgerne bevæger sig i retning af nye former for politisk engagement — teknopolitik — som er medført af digitale teknologier og åbne data. De giver mulighed for deltagelse i uformelle fora og uden for de normale formaliserede rammer. De politiske institutioner bør tage godt imod denne nye form for deltagelse for at tilskynde til et økosystem for deltagelse;

28.

mener, at brugen af onlineplatforme er helt afgørende for forvaltningen af de forskellige former for deltagelse, så deltagere fra hele EU uanset deres sociale baggrund får mulighed for at deltage i debatter, og så man sikrer sporbarhed af og ansvarlighed for forslag på en let og tilgængelig måde. Digitale teknologier bør supplere metoderne til personlig deltagelse og bør bruges til at opmuntre til deltagelse blandt borgere, som ikke føler sig repræsenteret af civilsamfundsorganisationer, eller borgere som normalt ikke deltager gennem de traditionelle deltagelsesinstrumenter;

29.

antager, at dette økosystem for deltagelse vil få klar støtte fra de offentlige myndigheder på alle niveauer, og at det vil være tilstrækkeligt fleksibelt til at fremme nye og innovative former for borgerdeltagelse og digitale teknologiske værktøjer, som muliggør flersprogethed i dialogen med borgerne;

30.

forventer tværnational solidaritet, hvor de mere avancerede regioner, hvad angår borgerdeltagelse, hjælper de mindre avancerede med at blive involverede i et europæisk økosystem ved at bidrage med viden og initiativ. Udvalget forventer ligeledes, at et EU-økosystem vil tage hensyn til medlemsstaternes, regionernes og byernes autonomi, samtidig med at det er så fleksibelt, at det kan tilpasses til de kulturelle, sociale og politiske behov og prioriteter.

Borgerdialoger under konferencen om Europas fremtid

31.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at der udarbejdes strategier for information, kommunikation og deltagelse mellem EU-institutionerne og borgerne under konferencen om Europas fremtid, som gennemføres via de relevante lokale og regionale repræsentative organer sammen med civilsamfundsorganisationer;

32.

opfordrer de lokale og regionale organisationer til at gennemføre deltagelsesorienterede processer under konferencen på deres respektive niveauer ved hjælp af en blanding af åbne samrådsprocesser. De forslag og resultater, som kommer ud af samrådsprocesserne, kan derefter sammenfattes og indgå i RU's bidrag til konferencen og hjælpe med at opbygge netværkets register over viden og erfaring inden for kommunikation med borgerne;

33.

slår til lyd for en tværnational borgerdeltagelse i konferenceprocessen, da debatten skal have en grænseoverskridende og paneuropæisk dimension. Dette kræver, at et forum af borgere fra alle EU-medlemsstater deltager tværnationalt med henblik på at løse fælles problemer.

En ny tilgang til politikudformning og beslutningstagning

34.

Det Europæiske Regionsudvalg er overbevist om, at åben forvaltning gennem forøgelse af borgerdeltagelsen og udnyttelse af borgernes potentiale inden for aktiv politikudformning er én af løsningerne på en krise for de demokratiske institutioner;

35.

mener, at gennemsigtighed og åbne data er afgørende for at sikre tillid. Myndighederne bør styrke forbindelsen mellem deltagelsespolitikker og strategier for gennemsigtighed og åbne data og arbejde hen imod åbenhed, hvad angår alle ressourcer og offentlige goder inden for beslutningstagning og politikudformning: data, information, metoder, uddannelsesressourcer og teknologiske platforme;

36.

forventer udarbejdelse af kriterier for åben forvaltning på EU-plan, som er hensigtsmæssige for alle andre forvaltningsniveauer;

37.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder er de eneste myndigheder, der har et indgående kendskab til borgernes behov og udfordringer på lokalt plan, og de er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker på lokalt og regionalt niveau. Der er derfor behov for EU-forordninger med krav til medlemsstaterne om ikke blot at høre og inddrage de lokale og regionale myndigheder i beslutningsprocessen vedrørende EU-lovgivning og national lovgivning, men også om at uddelegere forvaltningen af midler og finansielle instrumenter i tråd med nærhedsprincippet. Dette kan sikre, at afgørelser, der træffes tættere på borgerne, gør det lettere for borgerne at forstå EU. Dette vil således dette give mulighed for en ny tilgang til beslutningstagning og politikudformning, der er mere åben og deltagelsesorienteret, og som er anført af de lokale og regionale myndigheder i en mere permanent dialog med borgerne: kort sagt en ny fælles politisk og demokratisk kultur.

---

(1)  CoR 2018/C 461/02 (EUT C 461 af 21.12.2018, s 5).

(2)  COM(2019) 218 final.

(3)  RESOL-VII/007 (EUT C 324 af 1.10.2020, s 16).