Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018PC0499

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om   Det Europæiske Fiskerikontrolagentur  (Kodifikation)

COM/2018/499 final

Bruxelles, den 2.7.2018

COM(2018) 499 final

2018/0263(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om   Det Europæiske Fiskerikontrolagentur  (Kodifikation)


BEGRUNDELSE

1.I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle EUlovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som EUlovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt, dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis EUlovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2.Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen 1 derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette er et minimumskrav, og at tjenestegrenene skal bestræbe sig på at kodificere de tekster, de er ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at EUreglerne er klare og lette at forstå.

3.Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992) 2 , hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af den normale procedure for vedtagelse af Unionens retsakter.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4.Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EU-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik 3 . Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den 4 ; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer, der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5.Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på 24 officielle sprog af forordning (EF) nr. 768/2005 og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp af et edb-system. Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag II til den kodificerede forordning.

ê 768/2005 (tilpasset)

è1 2016/1626 Art. 1, nr. 1

2018/0263 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Ö om Õ è1 Det Europæiske Fiskerikontrolagentur ç (Kodifikation)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel Ö 43(2) Õ ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 5 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtning(er):

ê

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 6 er blevet ændret væsentligt flere gange 7 . Forordningen bør af klarheds- og rationaliserings¬hensyn kodificeres.

ê 768/2005 betragtning 1 (tilpasset)

(2)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 8  Ö kræver, at medlemsstaterne sikrer den Õ effektive kontrol, inspektion og håndhævelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og at samarbejde med hinanden og tredjelande herom.

ê 768/2005 betragtning 2 (tilpasset)

(3)For at opfylde disse forpligtelser må medlemsstaterne på deres landterritorium, i Ö EU-farvande Õ og i internationale farvande samordne deres kontrol og inspektion under hensyntagen til folkeretten og Ö Unionens Õ forpligtelser inden for regionale fiskeriorganisationer og i henhold til aftaler med tredjelande.

ê 768/2005 betragtning 3

(4)Ingen inspektionsordning kan være omkostningseffektiv uden inspektioner på landjorden. Af denne grund bør landterritoriet være omfattet af fælles ressourceanvendelsesplaner.

ê 768/2005 betragtning 4

(5)Samarbejdet bør via operativ koordinering af kontrollen og inspektionen bidrage til bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer samt sikre ensartede spilleregler for den del af fiskeindustrien, der er involveret i denne udnyttelse, og dermed reducere forvridning af konkurrencevilkårene.

ê 768/2005 betragtning 5

(6)Effektiv fiskerikontrol og -inspektion anses for at være af afgørende betydning i bekæmpelsen af ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri.

ê 768/2005 betragtning 6 (tilpasset)

(7)Uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013, er der Ö et Õ behov for et teknisk og administrativt Ö EU-organ Õ til at tilrettelægge samarbejdet og samordningen mellem medlemsstaterne af fiskerikontrollen og -inspektionen.

ê 1224/2009 betragtning 47 (tilpasset)

(8)Ö Det Europæiske Fiskerikontrolagenturs ("Agenturet") Õ mandat bør Ö kunne støtte Õ en ensartet gennemførelse af kontrolordningen under den fælles fiskeripolitik, sikrer organisering af operationelt samarbejde, sørge for bistand til medlemsstaterne og oprette en beredskabsenhed, hvis der konstateres en alvorlig risiko for den fælles fiskeripolitik. Det bør ligeledes selv Ö kunne Õ anskaffe det nødvendige udstyr til at gennemføre fælles ressourceanvendelsesplaner og samarbejde om gennemførelsen af Ö Unionens Õ integrerede havpolitik.

ê 768/2005 betragtning 9 (tilpasset)

(9)Agenturet bør især efter anmodning fra Kommissionen kunne bistå Ö Unionen Õ og medlemsstaterne i deres forbindelser med tredjelande og/eller regionale fiskeriorganisationer og samarbejde med deres myndigheder som led i Ö Unionens Õ internationale forpligtelser.

ê 768/2005 betragtning 10 (tilpasset)

(10)Der er endvidere behov for at arbejde hen imod en effektiv anvendelse af Ö Unionens Õ inspektionsprocedurer. Agenturet kan med tiden blive en referenceramme for videnskabelig og teknisk bistand til fiskerikontrol og -inspektion.

ê 768/2005 betragtning 11 (tilpasset)

(11)Med henblik på opfyldelse af den fælles fiskeripolitiks mål, der skal muliggøre en bæredygtig udnyttelse af levende akvatiske ressourcer som et led i en bæredygtig udvikling, vedtager Ö Unionen Õ foranstaltninger vedrørende bevarelse, forvaltning og Ö udnyttelsen Õ af levende akvatiske ressourcer.

ê 768/2005 betragtning 12 (tilpasset)

(12)For at sikre en korrekt håndhævelse af disse foranstaltninger må medlemsstaterne tage passende kontrol- og håndhævelsesmidler i brug. Med sigte på en mere effektiv kontrol og håndhævelse er det hensigtsmæssigt, at Kommissionen i overensstemmelse med proceduren Ö omhandlet Õ i artikel 47, stk. 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og i samråd med de berørte medlemsstater, vedtager særlige kontrol- og inspektionsprogrammer.

ê 768/2005 betragtning 13

(13)Agenturets koordinering af medlemsstaternes operative samarbejde bør foregå på grundlag af fælles planer for tilrettelæggelse af anvendelsen af de kontrol- og inspektionsressourcer, som de berørte medlemsstater har stillet til rådighed, med henblik på gennemførelsen af kontrolog inspektionsprogrammerne. Medlemsstaternes fiskerikontrol og -inspektion bør foretages efter fælles kriterier, prioriteter, referencepunkter og procedurer for kontrol og inspektion på grundlag af disse programmer.

ê 768/2005 betragtning 14

(14)Vedtagelsen af et kontrol- og inspektionsprogram forpligter medlemsstaterne til effektivt at yde de ressourcer, der er nødvendige for programmets gennemførelse. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne straks meddeler agenturet, med hvilke kontrol- og inspektionsressourcer de agter at gennemføre et sådant program. Der må ikke med de fælles ressourceanvendelsesplaner skabes yderligere forpligtelser med hensyn til kontrol, inspektion og håndhævelse eller i forbindelse med de ressourcer, der er nødvendige i denne sammenhæng.

ê 768/2005 betragtning 15

(15)Agenturet skal kun udarbejde en fælles ressourceanvendelsesplan, hvis det fremgår af arbejdsprogrammet.

ê 768/2005 betragtning 16

(16)Arbejdsprogrammet bør vedtages af bestyrelsen, der sørger for, at der er opnået tilstrækkelig enighed, herunder om overensstemmelse mellem agenturets opgaver i henhold til arbejdsprogrammet og agenturets disponible ressourcer på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

ê 768/2005 betragtning 17 (tilpasset)

(17)Den administrerende direktørs hovedopgave bør være i sine konsultationer med bestyrelsesmedlemmerne og medlemsstaterne at sørge for, at ambitionerne Ö beskrevet Õ i arbejdsprogrammet for det enkelte år modsvares af tilstrækkelige ressourcer, som medlemsstaterne har stillet til rådighed for agenturet til gennemførelse af arbejdsprogrammet.

ê 768/2005 betragtning 18 (tilpasset)

(18)Den administrerende direktør bør navnlig udarbejde detaljerede ressourceanvendelsesplaner under inddragelse af de ressourcer, som medlemsstaterne har meddelt, med henblik på gennemførelse af det enkelte kontrol- og inspektionsprogram og under overholdelse af reglerne og målene i det særlige kontrol- og inspektionsprogram, som den fælles ressourceanvendelsesplan er baseret på, samt andre relevante regler som f.eks. reglerne vedrørende Ö EU-inspektører Õ .

ê 768/2005 betragtning 19 (tilpasset)

(19)Det er i den forbindelse nødvendigt, at den administrerende direktør tilrettelægger arbejdet på en sådan måde, at medlemsstaterne får tilstrækkelig tid til at fremsætte kommentarer ud fra deres praktiske erfaring, samtidig med at agenturets arbejdsplan og tidsfristerne Ö der er fastsat Õ i denne forordning overholdes. Den administrerende direktør skal tage hensyn til de medlemsstaters interesser, der er berørt af fiskeriet i den enkelte plan. Det er med henblik på at sikre en effektiv og rettidig koordinering af den fælles kontrol og inspektion nødvendigt at fastlægge en procedure, der gør det muligt at vedtage planerne, når der ikke kan opnås enighed mellem de berørte medlemsstater.

ê 768/2005 betragtning 20 (tilpasset)

(20)Proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af fælles ressourceanvendelsesplaner uden for Ö EU-farvandene Õ skal svare til proceduren for Ö EU-farvandene Õ. Grundlaget for sådanne fælles ressourceanvendelsesplaner skal være et internationalt kontrol- og inspektionsprogram, der udmønter internationale forpligtelser vedrørende kontrol og inspektion, som er bindende for Ö Unionen Õ.

ê 768/2005 betragtning 21

(21)For så vidt angår gennemførelsen af fælles ressourceanvendelsesplaner bør de berørte medlemsstater forene og anvende de kontrol- og inspektionsressourcer, som de har afsat til disse planer. Agenturet bør vurdere, om de disponible kontrol- og inspektionsressourcer er tilstrækkelige, og, hvis det er relevant, underrette de pågældende medlemsstater og Kommissionen om, at ressourcerne ikke er tilstrækkelige til, at de opgaver, der skal gennemføres ifølge kontrol- og inspektionsprogrammet, kan udføres.

ê 768/2005 betragtning 22 (tilpasset)

(22)Selv om medlemsstaterne bør overholde deres forpligtelser med hensyn til inspektion og kontrol, navnlig i henhold til det særlige kontrol- og inspektionsprogram, der er vedtaget i medfør af forordning Ö (EU) Õ nr. 1380/2013, bør agenturet ikke have bemyndigelse til at pålægge yderligere forpligtelser via fælles ressourceanvendelsesplaner eller til at iværksætte straffeforanstaltninger over for medlemsstaterne.

ê 768/2005 betragtning 23

(23)Agenturet bør med regelmæssige mellemrum vurdere, om de fælles ressourceanvendelsesplaner er effektive.

ê 768/2005 betragtning 24 (tilpasset)

(24)Det er hensigtsmæssigt at åbne mulighed for at vedtage særlige gennemførelsesbestemmelser for vedtagelse og godkendelse af fælles ressourceanvendelse. Det kan være nyttigt at anvende denne mulighed, når agenturet har påbegyndt sit virke og den administrerende direktør mener, at sådanne bestemmelser bør fastsættes i Ö EU-retten Õ .

ê 768/2005 betragtning 25

(25)Agenturet kan, hvis det ønskes, indgå aftale om at stille kontrol- og inspektionsressourcer til rådighed, som skal anvendes af de berørte medlemsstater i fællesskab.

ê 768/2005 betragtning 26

(26)Med henblik på udførelsen af agenturets opgaver bør Kommissionen, medlemsstaterne og agenturet udveksle relevante informationer om kontrol og inspektion via et informationsnet.

ê 768/2005 betragtning 27 (tilpasset)

(27)Agenturets status og struktur bør stemme overens med den objektive karakter, som de resultater, det forventes at præstere, skal have, og sætte det i stand til at udøve sine funktioner i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen. Derfor bør agenturet være selvstændigt både retligt, finansielt og administrativt, samtidig med at det bevarer nære forbindelser til Ö EU-institutionerne Õ og medlemsstaterne. Med henblik herpå er det både nødvendigt og hensigtsmæssigt, at agenturet er et Ö EUorgan Õ, der har status som juridisk person, og som udøver de beføjelser, der tillægges det ved denne forordning.

ê 768/2005 betragtning 28 (tilpasset)

(28)Med hensyn til agenturets ansvar i kontraktforhold, som reguleres i henhold til den lovgivning, der gælder for aftaler indgået af agenturet, bør Ö Den Europæiske Unions Domstol Õ tillægges kompetence ved en voldgiftsbestemmelse i aftalen. Domstolen bør også have kompetence i tvister vedrørende skadeserstatning opstået i forbindelse med agenturets ansvar uden for kontraktforhold i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer.

ê 768/2005 betragtning 29

(29)Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, der skal være ansvarlig for, at agenturet fungerer korrekt og effektivt.

ê 768/2005 betragtning 30

(30)Der bør oprettes et rådgivende udvalg, der skal rådgive den administrerende direktør og sikre et tæt samarbejde mellem de berørte parter.

ê 768/2005 betragtning 31 (tilpasset)

(31)Da agenturet skal opfylde Ö Unionens Õ forpligtelser og efter anmodning fra Kommissionen samarbejde med tredjelande og regionale fiskeriorganisationer som led i Ö Unionens Õ internationale forpligtelser, bør bestyrelsens formand vælges blandt Kommissionens repræsentanter.

ê 768/2005 betragtning 32

(32)Ved fastsættelsen af bestyrelsens afstemningsregler bør der tages hensyn til medlemsstaternes og Kommissionens interesse i, at agenturet kommer til at fungere effektivt.

ê 768/2005 betragtning 33

(33)Det er hensigtsmæssigt, at en repræsentant for det rådgivende udvalg deltager i bestyrelsens drøftelser uden stemmeret.

ê 768/2005 betragtning 34

(34)Der bør fastsættes regler for udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør for agenturet og fastsættes bestemmelser for, hvordan vedkommende skal udøve sit hverv.

ê 768/2005 betragtning 35

(35)For at fremme åbenheden omkring agenturets funktion bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 9 gælde uindskrænket for agenturet.

ê 768/2005 betragtning 36

(36)For at beskytte fysiske personers privatliv bør Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 10 gælde for nærværende forordning.

ê 768/2005 betragtning 37 (tilpasset)

(37)For at sikre agenturet fuld selvstændighed og uafhængighed bør det råde over et selvstændigt budget, hvor indtægterne hidrører fra et Ö EU-bidrag Õ og fra betalinger for kontraktlige tjenesteydelser, som agenturet har leveret. Ö Unionens Õ budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Ö EU-bidraget Õ og enhver støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionsretten bør revidere regnskaberne.

ê 768/2005 betragtning 38

(38)For at bekæmpe svig, korruption og anden ulovlig virksomhed bør EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 11 , gælde uindskrænket for agenturet, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 12 .

ê 768/2005 betragtning 39

(39)De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, bør vedtages i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 13  —

ê 768/2005 (tilpasset)

è1 2016/1626 Art. 1, nr. 1

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

Denne forordning Ö foreskriver Õ et è1 Europæisk Fiskerikontrolagentur ç (i det følgende benævnt »agenturet«), der skal tilrettelægge den operative koordinering af medlemsstaternes fiskerikontrol og -inspektion og bistå dem med at samarbejde med henblik på at overholde bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik for derigennem at sikre disses effektive og ensartede anvendelse.

ê 768/2005

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)»kontrol og inspektion«: foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold navnlig til artikel 5, 11, 71, 91 og 117 og kapitel VII i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 14 for at kontrollere og inspicere fiskeriaktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, herunder overvågning ved hjælp af satellitbaserede overvågningssystemer og observatørordninger;

b)»kontrol- og inspektionsressourcer«: overvågningsfartøjer, fly og køretøjer og andet materiel samt inspektører, observatører og andre menneskelige ressourcer, som medlemsstaterne anvender til kontrol og inspektion;

c)»fælles ressourceanvendelsesplan«: en plan for operationelle ordninger for anvendelse af disponible kontrol- og inspektionsressourcer;

ê 768/2005 (tilpasset)

d)»internationalt kontrol- og inspektionsprogram«: et program, der opstiller målsætninger, fælles prioriteter og kontrol- og inspektionsprocedurer med henblik på at opfylde Ö Unionens Õ internationale forpligtelser i forbindelse med kontrol og inspektion;

e)»særligt kontrol- og inspektionsprogram«: et program, der opstiller mål, fælles prioriteter og kontrol- og inspektionsprocedurer, og som er udarbejdet i henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009;

f)»fiskeri«: aktiviteter, som fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, punkt 28 i forordning (EU) nr. 1380/2013;

g)»Ö EU-inspektører Õ«: inspektører, der er opført i den i artikel 79, i forordning (EF) nr. 1224/2009 omhandlede fortegnelse.

ê 768/2005

KAPITEL II

AGENTURETS KOMMISSORIUM OG OPGAVER

Artikel 3

Kommissorium

Agenturet skal:

ê 768/2005 (tilpasset)

a)koordinere medlemsstaternes kontrol og inspektion i forbindelse med Ö Unionens Õ kontrol- og inspektionsforpligtelser;

b)koordinere anvendelsen af de nationale kontrol- og inspektionsressourcer, som de berørte medlemsstater har slået sammen i henhold til denne forordning;

c)bistå medlemsstaterne med at indberette oplysninger om fiskeri og kontrol og inspektion til Kommissionen og tredjemand;

d)på sit kompetenceområde bistå medlemsstaterne med at udføre deres opgaver og opfylde deres forpligtelser i henhold til den fælles fiskeripolitik;

e)bistå medlemsstaterne og Kommissionen med at harmonisere anvendelsen af den fælles fiskeripolitik i hele Ö Unionen Õ;

f)bidrage til medlemsstaternes og Kommissionens forskning i og udvikling af kontrol- og inspektionsteknik;

g)bidrage til koordinering af inspektøruddannelse og erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne;

h)under iagttagelse af Ö Unionens Õ forskrifter koordinere operationerne til bekæmpelse af ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret (»IUU«) fiskeri;

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 1 (tilpasset)

i)bistå med en ensartet gennemførelse af kontrolordningen under den fælles fiskeripolitik, herunder især:

–Ö Tilrettelæggelsen af Õ den operative samordning af medlemsstaternes kontrolaktiviteter med henblik på gennemførelse af specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer, kontrolprogrammer vedrørende IUU fiskeri og internationale kontrol- og inspektionsprogrammer;

–foretage inspektioner i det omfang, det er nødvendigt for at udføre agenturets opgaver, i overensstemmelse med artikel 19;

ê 2016/1626 Art. 1, nr. 2

j)samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 15 , og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 16 , hver inden for dets mandat, for at støtte de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, jf. nærværende forordnings artikel 8, ved at tilbyde tjenester, information, udstyr og uddannelse samt koordinere operationer med flere formål.

ê 768/2005 (tilpasset)

Artikel 4

Opgaver i forbindelse med Ö Unionens Õ internationale kontrol- og inspektionsforpligtelser

1. Agenturet skal Ö på Kommissionens anmodning Õ:

a)bistå Ö Unionen Õ og medlemsstaterne i forhold til tredjelande og regionale fiskeriorganisationer, som Ö Unionen Õ er medlem af

b)samarbejde med regionale fiskeriorganisationers myndigheder for så vidt angår Ö Unionens Õ kontrol- og inspektionsforpligtelser inden for rammerne af de arbejdsaftaler, der er indgået med disse organisationer.

2. Agenturet kan Ö på Kommissionens anmodning Õ samarbejde med tredjelandes myndigheder i spørgsmål om kontrol og inspektion inden for rammerne af aftaler, der er indgået mellem Ö Unionen Õ og disse Ö tredjelande Õ .

3. Agenturet kan inden for sit kompetenceområde på medlemsstaternes vegne udføre opgaver i henhold til internationale fiskeriaftaler, som Ö Unionen Õ er part i.

Artikel 5

Opgaver i forbindelse med operativ koordinering

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 2, litra a)

1. Agenturets operative koordinering skal dække kontrol med alle aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik.

ê 768/2005

2. Agenturet udarbejder med henblik på den operative koordinering fælles ressourceanvendelsesplaner og tilrettelægger operativ koordinering af medlemsstaternes kontrol og inspektion i henhold til kapitel III.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 2, litra b)

3. Med henblik på at styrke den operative koordinering mellem medlemsstaterne kan agenturet udarbejde operative planer sammen med de berørte medlemsstater og koordinere gennemførelsen heraf.

ê 768/2005 (tilpasset)

Artikel 6

Kontraktlige tjenesteydelser til medlemsstaterne

Agenturet kan efter anmodning fra medlemsstaterne levere kontraktlige tjenesteydelser til dem i forbindelse med deres fiskerikontrol- og inspektionsforpligtelser i Ö EU-farvande Õ og/eller internationale farvande, herunder chartre, drive og bemande kontrol- og inspektionsplatforme og stille observatører til rådighed til udførelse af fælles opgaver, som de berørte medlemsstater er ansvarlige for.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 3 (tilpasset)

Artikel 7

Bistand til Kommissionen og medlemsstaterne

Agenturet bistår Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at sikre en ensartet og effektiv opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bekæmpelse af IUU-fiskeri, og i deres forbindelser med tredjelande. Agenturet skal navnlig:

a)udarbejde et grundlæggende uddannelsesprogram for instruktører i medlemsstaternes fiskeriinspektorater og tilbyde supplerende kurser og seminarer til sådanne embedsmænd og andet personale, som er involveret i kontrol- og inspektionsaktiviteterne

b)udarbejde et grundlæggende uddannelsesprogram for Ö EU-kontrollører Õ før deres første inspektion og sørge for regelmæssig ajourført efteruddannelse og seminarer til disse embedsmænd

c)efter anmodning fra medlemsstaterne foranstalte fælles indkøb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med medlemsstaternes kontrol- og inspektionsaktiviteter og Ö forberedelsen og koordinationen af Õ medlemsstaternes gennemførelse af fælles pilotprojekter

d)udarbejde fælles operationelle procedurer for fælles kontrol- og inspektionsaktiviteter, som to eller flere medlemsstater skal foretage

e)opstille kriterier for udveksling af kontrol- og inspektionsressourcer mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og tredjelande og for medlemsstaternes udlån af sådanne ressourcer

f)foretage risikoanalyse på grundlag af fiskeridata om fangster, landinger og fiskeriindsats samt risikoanalyse af urapporterede landinger, herunder bl.a. sammenligning af data om fangster og import med data om eksport og nationalt forbrug

g)efter anmodning fra Kommissionen eller medlemsstaterne udvikle fælles inspektionsmetoder og -procedurer

h)efter anmodning bistå medlemsstaterne med at opfylde deres Ö Unions Õ forpligtelser og internationale forpligtelser, herunder bekæmpelse af IUU-fiskeri, og forpligtelser i henhold til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

i)fremme og koordinere udviklingen af ensartede risikostyringsmetoder inden for sit kompetenceområde

j)koordinere og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og fælles standarder for udviklingen af prøvetagningsplaner i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009.

ê 2016/1626 Art. 1, nr. 3

Artikel 8

Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

1. Agenturet støtter i samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner på nationalt plan og EU-plan og, hvor det er relevant, på internationalt plan, ved at:

a)udveksle, samkøre og analysere oplysninger, der er tilgængelige i skibsmeldesystemer og andre informationssystemer, som disse agenturer er vært for eller har adgang til, i overensstemmelse med deres respektive retsgrundlag, og uden at dette berører medlemsstaternes ejendomsret til data

b)levere overvågnings- og kommunikationstjenester på grundlag af den nyeste teknologi, herunder rumbaseret og jordbaseret infrastruktur og sensorer på enhver form for platform

c)opbygge kapacitet ved at udarbejde retningslinjer og anbefalinger og ved at etablere bedste praksis samt gennem uddannelse og udveksling af personale

d)forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet om kystvagtfunktioner, herunder ved at analysere operative udfordringer og nye risici på det maritime område

e)dele kapacitet gennem planlægning og gennemførelse af operationer med flere formål og gennem deling af aktiver og andre disponible redskaber, i det omfang disse aktiviteter er koordineret af disse agenturer og godkendt af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.

2. De nærmere former for samarbejde om kystvagtfunktioner mellem agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed fastsættes i en samarbejdsordning i overensstemmelse med deres respektive mandater og de finansielle bestemmelser, der gælder for disse agenturer. En sådan ordning skal godkendes af bestyrelserne for agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

3. Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed en praktisk håndbog om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner til rådighed. Denne håndbog skal indeholde retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for udveksling af oplysninger. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en henstilling.

ê 768/2005

KAPITEL III

OPERATIV KOORDINERING

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 4 (tilpasset)

Artikel 9

Opfyldelse af Ö Unionens Õ forpligtelser i forbindelse med kontrol og inspektion

1. Agenturet samordner Ö på Kommissionen anmodning Õ medlemsstaternes kontrol og inspektion på grundlag af internationale kontrol- og inspektionsprogrammer ved at udarbejde fælles planer for ressourceanvendelse.

2. Agenturet kan købe, leje eller chartre det udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre de fælles ressourceanvendelsesplaner, der er omhandlet i stk. 1.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 5

Artikel 10

Gennemførelse af særlige kontrol- og inspektionsprogrammer

1. Agenturet koordinerer gennemførelsen af de særlige kontrol- og inspektionsprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009, ved hjælp af fælles ressourceanvendelsesplaner.

2. Agenturet kan købe, leje eller chartre det udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre de fælles ressourceanvendelsesplaner, der er omhandlet i stk. 1.

ê 768/2005 (tilpasset)

Artikel 11

Fælles ressourceanvendelsesplaner

For fælles planer for ressourceanvendelse gælder følgende:

a)Ö anvende Õ det relevante kontrol- og inspektionsprograms krav

b)implementere de kriterier, referencepunkter, prioriteter og fælles kontrolprocedurer, som Kommissionen har fastsat i kontrol- og inspektionsprogrammer

c)søge at tilpasse de eksisterende nationale kontrol- og inspektionsressourcer, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 12, stk. 2, til behovet samt tilrettelægge anvendelsen heraf

d)tilrettelægge anvendelsen af de menneskelige og materielle ressourcer for så vidt angår de perioder og områder, hvor de skal anvendes, herunder tilrettelægge arbejdet for holdene af Ö EU-inspektører Õ fra mere end en medlemsstat

e)tage hensyn til de berørte medlemsstaters eksisterende forpligtelser i forbindelse med andre fælles planer for ressourceanvendelse samt til eventuelle specifikke regionale eller lokale begrænsninger

f)Ö fastsætte Õ de omstændigheder, hvorunder en medlemsstats kontrol- og inspektionsressourcer må bevæge sig ind i farvand, som er under en anden medlemsstats overhøjhed og jurisdiktion.

Artikel 12

Meddelelse om kontrol- og inspektionsressourcer

1. Ö Hvert år inden den 15. oktober, skal medlemsstaterne meddele Õ agenturet, hvilke kontrol- og inspektionsressourcer de har til rådighed til kontrol og inspektion det følgende år.

2. Hver medlemsstat meddeler agenturet, med hvilke ressourcer det agter at gennemføre det internationale kontrol- og inspektionsprogram eller et særligt kontrol- og inspektionsprogram, det er berørt af, senest en måned efter at medlemsstaterne har fået meddelelse om en afgørelse om oprettelsen af et sådant program.

ê 768/2005

Artikel 13

Procedure for vedtagelse af fælles ressourceanvendelsesplaner

1. På grundlag af de i artikel 12, stk. 2, omhandlede meddelelser og inden tre måneder fra modtagelsen af sådanne meddelelser udarbejder agenturets administrerende direktør i samråd med de berørte medlemsstater et udkast til en fælles ressourceanvendelsesplan.

2. I udkastet til den fælles ressourceanvendelsesplan anføres de kontrol- og inspektionsressourcer, som vil kunne anvendes i forening til at gennemføre det kontrol- og inspektionsprogram, som planen vedrører, på grundlag af de berørte medlemsstaters interesse i det pågældende fiskeri.

En medlemsstats interesse i et fiskeri vurderes med udgangspunkt i følgende kriterier, hvis relative vægtning afhænger af den enkelte plans særlige karakteristika:

a)den relative udstrækning af de farvande, der hører under dens overhøjhed eller jurisdiktion, og som er omfattet af den fælles ressourceanvendelsesplan;

b)den mængde fisk, der i en given referenceperiode landes på dens område i forhold til de samlede landinger fra det fiskeri, som er omfattet af den fælles ressourceanvendelsesplan;

ê 768/2005 (tilpasset)

c)det relative antal Ö EU-fiskerfartøjer Õ , der fører dens flag (maskineffekt og bruttotonnage), og som er involveret i det fiskeri, som er omfattet af den fælles ressourceanvendelsesplan, i forhold til det samlede antal fartøjer, der er involveret i dette fiskeri;

ê 768/2005

d)dens kvotes relative størrelse, eller hvis der ikke er nogen kvote, dens fangst inden for dette fiskeri i en given referenceperiode.

3. Hvis det under udarbejdelsen af et udkast til en fælles ressourceanvendelsesplan bliver klart, at der ikke er tilstrækkelige kontrol- og inspektionsressourcer til rådighed til at opfylde kravene i det relevante kontrol- og inspektionsprogram, underretter den administrerende direktør straks de berørte medlemsstater og Kommissionen.

4. Den administrerende direktør meddeler de berørte medlemsstater og Kommissionen udkastet til den fælles ressourceanvendelsesplan. Hvis de berørte medlemsstater eller Kommissionen ikke inden femten arbejdsdage fra meddelelsen har gjort indvendinger, godkender den administrerende direktør planen.

5. Hvis en eller flere af de berørte medlemsstater eller Kommissionen har gjort indvendinger, overgiver den administrerende direktør sagen til Kommissionen. Kommissionen kan foretage de nødvendige justeringer af planen og vedtage den efter proceduren i artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

ê 768/2005 (tilpasset)

6. Agenturet tager de fælles ressourceanvendelsesplaner op til årlig revision i samråd med de berørte medlemsstater for at tage hensyn til eventuelle nye kontrol- og inspektionsprogrammer, som Ö de berørte medlemsstater Õ er med i, og eventuelle prioriteter, som Kommissionen har opstillet i kontrol- og inspektionsprogrammerne.

ê 768/2005

Artikel 14

Gennemførelse af fælles ressourceanvendelsesplaner

1. Der gennemføres fælles kontrol og inspektion på grundlag af fælles ressourceanvendelsesplaner.

2. Medlemsstaterne skal på grundlag af en fælles ressourceanvendelsesplan:

a)stille de kontrol- og inspektionsressourcer til rådighed, som er afset til den fælles ressourceanvendelsesplan;

b)udpege en national kontaktperson/koordinator med tilstrækkelige beføjelser til i tide at kunne efterkomme anmodninger fra agenturet, der har med gennemførelsen af den fælles ressourceanvendelsesplan at gøre, og underrette agenturet herom;

c)anvende de sammenlagte kontrol- og inspektionsressourcer i overensstemmelse med den fælles ressourceanvendelsesplan og de i stk. 4 omhandlede krav;

d)give agenturet onlineadgang til de informationer, der er nødvendige for gennemførelsen af den fælles ressourceanvendelsesplan;

e)samarbejde med agenturet om gennemførelsen af den fælles ressourceanvendelsesplan;

ê 768/2005 (tilpasset)

f)sørge for, at alle kontrol- og inspektionsressourcer, der er sat ind til gennemførelse af en fælles Ö EU-ressourceanvendelsesplan Õ, udfører deres opgaver i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks regler.

3. Med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser under en fælles ressourceanvendelsesplan, udarbejdet i henhold til artikel 13, er kommandoen over og kontrollen med de kontrol- og inspektionsressourcer, der er tildelt en fælles ressourceanvendelsesplan, de kompetente nationale myndigheders ansvar i henhold til national ret.

4. Den administrerende direktør kan opstille krav til gennemførelsen af en fælles ressourceanvendelsesplan, der er vedtaget i henhold til artikel 13. Sådanne krav må ikke gå ud over denne plans rammer.

Artikel 15

Vurdering af fælles ressourceanvendelsesplaner

Agenturet foretager en årlig vurdering af, hvor effektiv hver enkelt fælles ressourceanvendelsesplan er, samt, på grundlag af Ö den Õ foreliggende dokumentation, en analyse af, om der er risiko for, at fiskeriaktiviteterne ikke er i overensstemmelse med de gældende kontrolforanstaltninger. Sådanne vurderinger fremsendes straks til Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 16

Fiskeri, der ikke er omfattet af kontrol- og inspektionsprogrammer

To eller flere medlemsstater kan anmode agenturet om at koordinere anvendelsen af deres kontrol- og inspektionsressourcer i forbindelse med et fiskeri eller et område, der ikke er omfattet af et kontrol- og inspektionsprogram. Koordineringen finder sted i henhold til kontrol- og inspektionskriterier og prioriteter, som de berørte medlemsstater har aftalt.

Artikel 17

Informationsnet

1. Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes myndigheder udveksler relevante oplysninger om fælles kontrol og inspektion i Ö EU-farvande Õ og internationale farvande.

2. Medlemsstaternes myndigheder træffer i henhold til de relevante Ö EU-retsforskrifter Õ foranstaltninger til at sikre, at de oplysninger, de modtager i henhold til Ö stk. 1 i Õ denne artikel, behandles fortroligt, jf. artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelser

Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser til dette kapitel efter proceduren Ö omhandlet Õ i artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Disse bestemmelser kan især omhandle procedurerne for udarbejdelse og vedtagelse af udkast til fælles planer for ressourceanvendelse.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 6 (tilpasset)

KAPITEL IV

AGENTURETS BEFØJELSER

Artikel 19

Udpegelse af tjenestemænd i agenturet til Ö EU-kontrollører Õ

Embedsmænd i agenturet kan udpeges til Ö EU-kontrollører Õ i internationale farvande i overensstemmelse med artikel 79 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 6

Artikel 20

Agenturets foranstaltninger

Agenturet skal efter behov:

a)udgive manualer om harmoniserede inspektionsstandarder

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 6 (tilpasset)

b)udarbejde vejledningsmateriale, der afspejler god praksis i forbindelse med kontrol Ö af Õ den fælles fiskeripolitik, herunder undervisningsmateriale til embedsmænd, der beskæftiger sig med kontrol, og opdatere det regelmæssigt

c)sørge for den nødvendige tekniske og administrative bistand til Kommissionen, så den kan løse sine opgaver.

Artikel 21

Samarbejde

1. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med agenturet og yder det den nødvendige bistand, så det kan udføre sit arbejde.

2. Under behørig hensyntagen til de forskellige retssystemer i medlemsstaterne fremmer agenturet samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem dem og Kommissionen om udvikling af harmoniserede kontrolstandarder i overensstemmelse med Ö EUlovgivningen Õ og under inddragelse af god praksis i medlemsstaterne og vedtagne internationale standarder.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 6

Artikel 22

Beredskabsenhed

1. Hvis Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af mindst to medlemsstater afdækker en situation, der indebærer en direkte, indirekte eller potentiel alvorlig risiko for den fælles fiskeripolitik, og risikoen ikke kan forebygges, fjernes eller nedbringes ved eksisterende midler og heller ikke kan styres på betryggende måde, underrettes agenturet omgående.

2. Ved en sådan meddelelse fra Kommissionen eller på eget initiativ opretter agenturet omgående en beredskabsenhed og underretter Kommissionen derom.

Artikel 23

Beredskabsenhedens opgaver

1. Den af agenturet oprettede beredskabsenhed er ansvarlig for at indsamle og evaluere alle relevante oplysninger og for at finde ud af, hvordan risikoen for den fælles fiskeripolitik kan forebygges, fjernes eller nedbringes så effektivt og hurtigt som muligt.

2. Beredskabsenheden kan anmode om bistand fra alle offentlige myndigheder eller privatpersoner, hvis ekspertise anses for nødvendig for at håndtere nødsituationen effektivt.

3. Agenturet foretager den nødvendige koordinering for at sikre, at nødsituationen håndteres hensigtsmæssigt og rettidigt.

4. Beredskabsenheden holder efter behov offentligheden orienteret om risici og trufne foranstaltninger.

Artikel 24

Flerårigt arbejdsprogram

1. Agenturet fastsætter i sit flerårige arbejdsprogram overordnede mål, mandat, resultatindikatorer og prioriterede indsatsområder for hver af sine tiltag over en femårig periode. Programmet skal indeholde en præsentation af planen for personalepolitikken og et overslag over de budgetbevillinger, der skal stilles til rådighed for at nå målene for den femårige periode.

2. Det flerårige arbejdsprogram fremlægges i overensstemmelse med det aktivitetsbaserede forvaltningssystem og de aktivitetsbaserede metoder, som Kommissionen har udviklet. Det vedtages af bestyrelsen.

3. Det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra c), henviser til det flerårige arbejdsprogram. Tilføjelser, ændringer eller fjernelser i forhold til det foregående års arbejdsprogram skal klart fremgå, og det samme gælder fremskridt i forhold til de overordnede mål og prioriterede indsatsområder for det flerårige arbejdsprogram.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 6 (tilpasset)

Artikel 25

Samarbejde i maritime spørgsmål

Agenturet bidrager til at gennemføre EU's integrerede havpolitik og navnlig til at indgå administrative aftaler med andre organer i spørgsmål, der er omfattet af denne Ö forordnings anvendelsesområde Õ, efter godkendelse i bestyrelsen. Den administrerende direktør underretter tidligt i Ö forhandlingerne Õ Kommissionen og medlemsstaterne herom.

ê 1224/2009 Art. 120, nr. 6

Artikel 26

Detaljerede regler

Detaljerede regler for gennemførelse af dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Disse regler kan navnlig dække opstilling af planer for reaktion på en nødsituation, oprettelse af beredskabsenheden og de praktiske procedurer, der skal anvendes.

ê 768/2005 (tilpasset)

KAPITEL V

INTERN STRUKTUR OG FUNKTION

Artikel 27

Retlig status og hovedkontor

1. Agenturet er et Ö EU-organ Õ. Det har status som juridisk person.

2. Agenturet har i hver enkelt medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og Ö det kan Õ optræde som part i retssager.

3. Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

4. Agenturet får sæde i Vigo i Spanien.

Artikel 28

Personale

1. Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Ö Unionen Õ, som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 17 og de bestemmelser, som Ö Den Europæiske Unions Õ institutioner i fællesskab har vedtaget til gennemførelse af vedtægten og ansættelsesvilkårene, gælder for agenturets personale. Bestyrelsen fastsætter i samråd med Kommissionen de fornødne gennemførelsesbestemmelser.

ê 768/2005

2. Agenturet udøver over for sine ansatte de beføjelser, vedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger ansættelsesmyndigheden, jf. dog artikel 39.

3. Agenturets personale består af tjenestemænd, som midlertidigt udpeges eller udlånes af Kommissionen, og af øvrige ansatte, som agenturet efter behov ansætter til udførelse af sine opgaver.

Agenturet kan også beskæftige tjenestemænd, som medlemsstaterne har udlånt på midlertidig basis.

ê 768/2005 (tilpasset)

Artikel 29

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Ö Den Europæiske Unions Õ privilegier og immuniteter gælder for agenturet.

ê 768/2005

Artikel 30

Erstatningsansvar

1. Agenturets ansvar i kontraktforhold er undergivet den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende aftale.

ê 768/2005 (tilpasset)

2. Ö Den Europæiske Unions Domstol Õ har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til voldgiftsbestemmelser i de af agenturet indgåede aftaler.

ê 768/2005

3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der er forvoldt af agenturet selv eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv. Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i tvister vedrørende sådanne skadeserstatninger.

4. De ansattes personlige ansvar over for agenturet fastlægges i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 31

Sprog

1. Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 18 , gælder for agenturet.

2. De oversættelsestjenesteydelser, agenturets virksomhed kræver, leveres af Oversættelsescenteret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 32

Nedsættelse af bestyrelsen samt dennes beføjelser

1. Agenturet har en bestyrelse.

2. Bestyrelsen:

a)udnævner og afskediger den administrerende direktør i henhold til artikel 39;

b)vedtager hvert år senest den 30. april agenturets almindelige beretning for det foregående år og sender den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og medlemsstaterne. Beretningen skal offentliggøres;

c)vedtager hvert år senest den 31. oktober under hensyntagen til udtalelse fra Kommissionen og medlemsstaterne agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

ê 768/2005 (tilpasset)

Arbejdsprogrammet skal indeholde agenturets vigtigste mål. Agenturets forpligtelser i forbindelse med kontrol- og overvågningsprogrammer prioriteres højest i programmet. Det vedtages med forbehold af Ö Unionens Õ årlige budgetprocedure. Hvis Kommissionen inden 30 dage efter arbejdsprogrammets vedtagelse erklærer sig uenig i programmet, gennemgår bestyrelsen det på ny og vedtager det inden for en frist på to måneder, eventuelt med ændringer, ved andenbehandling;

d)vedtager agenturets endelige budget inden regnskabsårets begyndelse og justerer det om nødvendigt i overensstemmelse med Ö EU-bidraget Õ og agenturets øvrige indtægter;

ê 768/2005

e)udfører sine opgaver i forbindelse med agenturets budget i overensstemmelse med artikel 44, 45 og 47;

f)har disciplinærmyndighed over den administrerende direktør;

g)fastsætter sin forretningsorden, hvorefter der om nødvendigt kan nedsættes underudvalg under bestyrelsen;

h)vedtager de procedurer, der er nødvendige, for at agenturet kan udføre sine opgaver.

Artikel 33

Bestyrelsens sammensætning

1. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne og seks repræsentanter for Kommissionen. Hver enkelt medlemsstat har ret til at udpege et medlem. Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger en suppleant for hvert medlem, som skal repræsentere medlemmet i dettes fravær.

2. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring og ekspertise inden for fiskerikontrol og -inspektion.

3. Medlemmerne udpeges for en periode på fem år regnet fra udpegningsdatoen. Mandatet kan fornyes.

Artikel 34

Bestyrelsens formandskab

1. Bestyrelsen vælger en formand blandt Kommissionens repræsentanter. Bestyrelsen vælger en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden afløser formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2. Formandens og næstformandens mandatperiode er tre år og udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører. Den kan fornys én gang.

Artikel 35

Møder

1. Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden. Formanden fastlægger dagsordenen under hensyntagen til forslag fra bestyrelsens medlemmer og agenturets administrerende direktør.

2. Den administrerende direktør og en repræsentant, der udpeges af det rådgivende udvalg, deltager i forhandlingerne uden stemmeret.

3. Bestyrelsen afholder ordinært møde mindst en gang om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af de medlemsstater, der er repræsenteret i bestyrelsen.

4. Bestyrelsen kan, når det drejer sig om fortrolige spørgsmål eller interessekonflikter, beslutte at drøfte specifikke punkter på dagsordenen, uden at det af det rådgivende udvalg udpegede medlem er til stede. Nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse kan fastlægges i forretningsordenen.

5. Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dens møder som observatør.

6. Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

7. Bestyrelsens sekretariatsforretninger varetages af agenturet.

Artikel 36

Afstemning

1. Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal.

2. Hvert medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3. Forretningsordenen fastlægger de nærmere afstemningsregler, især betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt alle krav vedrørende beslutningsdygtighed.

Artikel 37

Interesseerklæring

Medlemmerne af bestyrelsen afgiver en interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der vil kunne anses for at berøre deres uafhængighed. Sådanne erklæringer afgives skriftligt hvert år, eller når en interessekonflikt vil kunne opstå i forbindelse med punkterne på dagsordenen. I sidstnævnte tilfælde har det pågældende medlem ikke stemmeret under disse dagsordenpunkter.

Artikel 38

Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser

1. Agenturet ledes af den administrerende direktør. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens respektive beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

2. Den administrerende direktør skal ved udførelsen af sine opgaver følge den fælles fiskeripolitiks principper.

3. Den administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:

a)Han udarbejder udkastet til arbejdsprogrammet og forelægger det for bestyrelsen efter at have hørt Kommissionen og medlemsstaterne. Han træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre arbejdsprogrammet inden for de grænser, der er fastsat i denne forordning, gennemførelsesbestemmelserne hertil og andre gældende retsforskrifter.

b)Han træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at agenturets organisation og funktionsmåde er i overensstemmelse med denne forordning, og vedtager i den forbindelse interne administrative instrukser og offentliggør bekendtgørelser.

c)Han træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder beslutninger om agenturets ansvar på grundlag af kapitel II og III samt om chartring og anvendelse af kontrol- og inspektionsressourcer og drift af et informationsnet.

d)Han skal efterkomme anmodninger fra Kommissionen og anmodninger om bistand fra en medlemsstat i henhold til artikel 6, 7 og 16.

e)Han indfører en effektiv overvågningsordning, således at agenturets resultater kan sammenholdes med de operationelle mål. På dette grundlag udarbejder den administrerende direktør hvert år et udkast til den almindelige beretning og forelægger det for bestyrelsen. Han indfører regelmæssig evaluering baseret på anerkendte faglige standarder.

f)Han udøver beføjelserne i artikel 28, stk. 2, over for de ansatte.

g)Han udarbejder overslag over agenturets indtægter og udgifter i overensstemmelse med artikel 44 og gennemfører budgettet i overensstemmelse med artikel 45.

4. Den administrerende direktør er ansvarlig over for bestyrelsen.

Artikel 39

Udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør

1. Den administrerende direktør udpeges af bestyrelsen på grundlag af merit og dokumenteret relevant erfaring på den fælles fiskeripolitiks område og inden for fiskerikontrol og -inspektion fra en liste med mindst to kandidater, som Kommissionen forelægger på grundlag af en udvælgelsesprocedure efter opslag af stillingen i Den Europæiske Unions Tidende og andetsteds i form af indkaldelse af interessetilkendegivelser.

2. Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør. Bestyrelsen behandler dette punkt efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

3. Bestyrelsen træffer afgørelse i medfør af stk. 1 og 2 med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.

4. Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Perioden kan efter forslag fra Kommissionen forlænges én gang med yderligere fem år og godkendes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsens medlemmer.

Artikel 40

Det rådgivende udvalg

1. Det rådgivende udvalg sammensættes af de i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1380/2013 omhandlede repræsentanter fra de rådgivende råd, idet hvert enkelt rådgivende råd udpeger én repræsentant til udvalget. En repræsentant kan afløses af sin suppleant, der udpeges samtidig.

2. Medlemmer af det rådgivende udvalg kan ikke være medlem af bestyrelsen.

Det rådgivende udvalg udpeger ét af sine medlemmer til at deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

3. Det rådgivende udvalg rådgiver på den administrerende direktørs anmodning denne om udførelsen af dennes hverv i henhold til denne forordning.

4. Den administrerende direktør er formand for det rådgivende udvalg. Formanden indkalder til møde i udvalget mindst én gang om året.

5. Agenturet yder det rådgivende udvalg den nødvendige praktiske bistand og varetager sekretariatsforretningerne i forbindelse med udvalgets møder.

6. Bestyrelsesmedlemmerne kan deltage i det rådgivende udvalgs møder.

Artikel 41

Åbenhed og kommunikation

1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2. Bestyrelsen træffer senest seks måneder efter sit første møde praktiske foranstaltninger til at gennemføre forordning (EF) nr. 1049/2001.

3. Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikation inden for sit ansvarsområde. Det sikrer navnlig, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om agenturets arbejde.

4. Bestyrelsen fastsætter de nødvendige interne regler for gennemførelse af stk. 3.

ê 768/2005 (tilpasset)

5. Klager over afgørelser truffet af agenturet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan indbringes for ombudsmanden eller Domstolen i henhold til traktaten Ö om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Õ artikel Ö 228 Õ og Ö 263 Õ.

6. Oplysninger, der indsamles af Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med denne forordning, er omfattet af forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 42

Tavshedspligt

1. Bestyrelsens medlemmer, den administrerende direktør og agenturets ansatte har, selv efter at deres hverv er ophørt, tavshedspligt i henhold til artikel Ö 339 TEUF Õ.

ê 768/2005

2. Bestyrelsen fastsætter interne regler for den praktiske gennemførelse af reglerne om tavshedspligt, jf. stk. 1.

Artikel 43

Adgang til oplysninger

1. Kommissionen har ubegrænset adgang til alle agenturets oplysninger. Agenturet skal på Kommissionens forlangende udlevere alle oplysninger og vurderinger af sådanne oplysninger i den af Kommissionen ønskede form.

ê 768/2005 (tilpasset)

2. Medlemsstater, som berøres af en af agenturets operationer, har adgang til de oplysninger, som agenturet indsamler i forbindelse med sådanne, dog med forbehold af de betingelser, som måtte blive opstillet efter proceduren Ö omhandlet Õ i artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

KAPITEL VI

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 44

Budget

1. Agenturets indtægter udgøres af:

a)et tilskud fra Ö Unionen Õ , der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektion »Kommissionen«)

ê 768/2005

b)gebyrer for tjenesteydelser, som agenturet har leveret til medlemsstaterne i henhold til artikel 6

c)gebyrer for publikationer, uddannelse og/eller andre tjenesteydelser, som agenturet har leveret.

2. Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift.

3. Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen sammen med et udkast til stillingsfortegnelse.

4. Indtægter og udgifter skal balancere.

5. Hvert år udarbejder bestyrelsen på grundlag af et udkast til overslag over indtægter og udgifter et overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.

ê 768/2005 (tilpasset)

6. Bestyrelsen sender senest den 31. marts Kommissionen Ö dette Õ overslag Ö , som omhandlet i stk. 5 Õ , der skal indbefatte et udkast til stillingsfortegnelse tillige med det foreløbige arbejdsprogram.

7. Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (budgetmyndigheden) sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8. På grundlag af overslaget anfører Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de beløb, som den finder påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, og forelægger det for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel Ö 314 TEUF Õ.

ê 768/2005

9. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne i form af tilskud til agenturet. Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

10. Budgettet vedtages af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

11. Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følgevirkninger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

12. Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den bestyrelsen denne senest seks uger efter underretningen om projektet.

Artikel 45

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1. Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2. Senest den 1. marts efter hvert afsluttet regnskabsår sender agenturets regnskabsfører det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 147 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 19 (finansforordningen).

3. Senest den 31. marts efter hvert afsluttet regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør i medfør af artikel 148 i finansforordningen på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen til udtalelse.

5. Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab.

6. Senest den 1. juli det efterfølgende år sender den administrerende direktør det endelige årsregnskab og bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7. Det endelige årsregnskab offentliggøres.

8. Agenturet opretter en intern revisionsfunktion; revision skal ske under iagttagelse af de relevante internationale standarder.

9. Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

10. Den administrerende direktør forelægger på Europa-Parlamentets anmodning dette alle oplysninger, der måtte være nødvendige for, at dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår kan forløbe gnidningsløst, jf. artikel 165, stk. 3, i finansforordningen.

11. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet inden den 30. april i det andet derpå følgende år agenturets administrerende direktør decharge for gennemførelsen af det pågældende års budget.

Artikel 46

Bekæmpelse af svig

1. For at bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige handlinger gælder forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 uindskrænket for agenturet.

2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og fastlægger omgående de relevante bestemmelser, som skal gælde for alle agenturets medarbejdere.

3. I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos dem, der modtager midler fra agenturet, og dem, der fordeler midlerne.

ê 768/2005 (tilpasset)

Artikel 47

Finansielle bestemmelser

Bestyrelsen vedtager efter at have fået Kommissionens godkendelse og efter udtalelse fra Revisionsretten agenturets finansielle bestemmelser. De må kun afvige fra Kommissionens, Ö delegerede forordning (EU) nr. Õ 1271/2013 20 såfremt dette er nødvendigt som følge af agenturets særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

ê 768/2005

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 48

Evaluering

1. Senest fem år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig ekstern evaluering af denne forordnings gennemførelse. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for agenturet, som dette finder relevante for evalueringen.

2. Ved hver evaluering vurderes det, hvilken virkning denne forordning har haft, om agenturet og dets arbejdsmetoder har været nyttige, relevante og effektive, og i hvilket omfang det har været med til at skabe et højt niveau for efterlevelse af den fælles fiskeripolitiks regler. Bestyrelsen præciserer opgaven nærmere efter aftale med Kommissionen og efter høring af de berørte parter.

3. Evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen med henblik på ændringer af denne forordning, agenturet og dets arbejdsform. Kommissionen sender resultaterne af evalueringen og henstillingerne til Europa-Parlamentet og Rådet, og de offentliggøres.

ê 

Artikel 49

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 768/2005 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

ê 768/2005

Artikel 50

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)    KOM(87) 868 PV.
(2)    Se bilag 3 til del A i konklusionerne.
(3)    Opført i lovgivningsprogrammet for 2017.
(4)    Se bilag I til dette forslag.
(5)    EUT C […] af […], s. […].
(6)    Rådets forordning (EF) Nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EUfiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).
(7)    Se bilag I.
(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i EuropaParlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne ogorganerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) Nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(12)    EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(14)    Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EUkontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).
(17)    Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).
(18)    Rådets forordning nr. 1/58 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58).
(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 298 af 26.10.2012, s. 1).
(20)    Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).
Top

Bruxelles, den2.7.2018

COM(2018) 499 final

BILAG

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (Kodifikation)


é

BILAG I

Ophævet forordning med oversigt over efterfølgende ændringer

Rådets forordning (EF) nr. 768/2005
(EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1)

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
(EUT L 343 af 22.11.2009, s. 1)

Kun Artikel 120

Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2016/1626

(EUT L 251 af 16.9.2016, s. 80)

_____________

BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 768/2005

Nærværende forordning

Artikel 1 - 7

Artikel 1 - 7

Artikel 7a

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 17a

Artikel 19

Artikel 17b

Artikel 17c

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 17d

Artikel 22

Artikel 17e

Artikel 23

Artikel 17f

Artikel 24

Artikel 17g

Artikel 25

Artikel 17h

Artikel 26

Artikel 18

Artikel 27

Artikel 19

Artikel 28

Artikel 20

Artikel 29

Artikel 21

Artikel 30

Artikel 22

Artikel 31

Artikel 23

Artikel 32

Artikel 24

Artikel 33

Artikel 25

Artikel 34

Artikel 26

Artikel 35

Artikel 27

Artikel 36

Artikel 28

Artikel 37

Artikel 29

Artikel 38

Artikel 30

Artikel 39

Artikel 31

Artikel 40

Artikel 32

Artikel 41

Artikel 33

Artikel 42

Artikel 34

Artikel 43

Artikel 35

Artikel 44

Artikel 36

Artikel 45

Artikel 37

Artikel 46

Artikel 38

Artikel 47

Artikel 39

Artikel 48

Artikel 40

-

Artikel 41

-

-

Artikel 49

Artikel 42

Artikel 50

-

Bilag I

-

Bilag II

__________________

Top