Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018IP0528

    Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om blockchain: en fremadskuende handelspolitik (2018/2085(INI))

    EUT C 388 af 13.11.2020, p. 141–149 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.11.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 388/141


    P8_TA(2018)0528

    Blockchain: en fremadskuende handelspolitik

    Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 om blockchain: en fremadskuende handelspolitik (2018/2085(INI))

    (2020/C 388/15)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

    der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser,

    der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) informationsteknologioverenskomst,

    der henviser til WTO's arbejdsprogram vedrørende e-handel,

    der henviser til WTO's aftale om handelslettelser,

    der henviser til Verdenstoldorganisationens reviderede Kyoto-konvention,

    der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer (1),

    der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering (2),

    der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om udvikling af en digital handelsstrategi (3),

    der henviser til sin beslutning af 16. maj 2017 om evaluering af de eksterne aspekter af toldmyndighedernes resultater og forvaltning som redskab til at forenkle handel og bekæmpe ulovlig handel (4),

    der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder (5),

    der henviser til den fælles erklæring om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse i anledning af WTO's ministerkonference i Buenos Aires i december 2017 (6),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (7),

    der henviser til Kommissionens forslag om horisontale bestemmelser for grænseoverskridende datastrømme og beskyttelse af personoplysninger (i handels- og investeringsaftaler),

    der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle: En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

    der henviser til rapport fra 2016 fra den ledende videnskabelige rådgiver hos Det Forenede Kongeriges statslige organ med titlen »Distributed Ledger Technology: beyond blockchain« (8),

    der henviser til hvidbog fra 2018 fra De Forenede Nationers center for lettelse af samhandel og e-handel (UN/CEFACT) om tekniske anvendelser af blockchain,

    der henviser til erklæring af 10. april 2018 fra 21 EU-medlemsstater og Norge om at indgå et europæisk blockchainpartnerskab (9), hvorefter yderligere fem medlemsstater blev medlemmer af partnerskabet, således at der nu er 27 signatarstater,

    der henviser til Kommissionens lancering af EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi den 1. februar 2018 (10),

    der henviser til Rådets konklusioner af 19. oktober 2017 (11),

    der henviser til forretningsordenens artikel 52,

    der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0407/2018),

    A.

    der henviser til, at blockchain i denne betænkning, medmindre andet er angivet, vil blive betragtet som en privat distributed ledger-teknologi (DLT) med adgangsrestriktioner bestående af en database indeholdende sekventielle blokke af data, der tilføjes med netværksoperatørers konsensus;

    B.

    der henviser til, at forskellige casestudies og industrier vil have forskellig nytte af en blanding af private/offentlige blockchains med/uden adgangsrestriktioner;

    C.

    der henviser til, at hver blok i en blockchain indeholder et hash, der bekræfter data fra tidligere blokke og sætter særskilte parter i stand til at foretage transaktioner med øget tillid og ansvarlighed, eftersom data, der er lagret på en ledger, ikke er nemme at forfalske;

    D.

    der henviser til, at open source-blockchainteknologi er fundamentet for stigningen i antallet af blockchains med adgangsrestriktioner på verdensplan og derved bidrager til at hæve niveauet for deltagertillid til et givet erhvervsrelateret net;

    E.

    der henviser til, at blockchain kan gøre det muligt for visse administratorer klart at definere deltagernes roller, ansvarsområder, adgangsniveauer og valideringsrettigheder;

    F.

    der henviser til, at global handel er baseret på en forsyningskædesektor med en skønnet omsætning på 16 billioner EUR, hvor de høje transaktionsomkostninger og et byrdefuldt papirarbejde resulterer i komplekse processer og systemer, der giver mulighed for fejl;

    G.

    der henviser til, at der er iværksat pilotinitiativer med et lovende potentiale til at nedbringe transportomkostninger, gøre industrien mere miljøvenlig og forbedre de økonomiske resultater;

    H.

    der henviser til, at der er mindst 202 blockchaininitiativer i den offentlige sektor i 45 lande rundt om i verden, og at navnlig økonomier i Asien/Stillehavsområdet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Mellemøsten investerer i blockchainteknologier til handel;

    I.

    der henviser til, at blockchain kan styrke og forbedre EU's handelspolitikker, som f.eks. frihandelsaftaler (FTA'er), aftaler om gensidig anerkendelse (MRA'er), især for autoriserede økonomiske operatører, beslutninger om et tilstrækkeligt dataniveau og handelsbeskyttelsesforanstaltninger;

    J.

    der henviser til, at blockchain har et stort potentiale til at forbedre gennemsigtigheden og sporbarheden i hele forsyningskæden, hæve niveauet for deltagertillid til et givet net, strømline toldkontrollen og regelefterlevelsen, nedbringe transaktionsomkostningerne, styrke dataenes uforanderlighed og sikkerhed og fungere som et redskab til bekæmpelse af korruption; der henviser til, at de potentielle fordele ledsages af flere udfordringer om bl.a. cybersikkerhed;

    K.

    der henviser til, at blockchain kan skabe en ramme for gennemsigtighed i en forsyningskæde, mindske korruption, afsløre skatteunddragelse, gøre det muligt at spore ulovlige betalinger og bekæmpe handelsbaseret hvidvask; der henviser til, at der er risici forbundet med anvendelsen af blockchainapplikationer uden adgangsrestriktioner til kriminelle aktiviteter såsom skatteunddragelse, skatteundgåelse og handelsbaseret hvidvask; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal overvåge og behandle disse spørgsmål hurtigst muligt;

    L.

    der henviser til, at blockchain stadig er under udvikling inden for international handel, hvilket nødvendiggør en innovationsvenlig, fremmende og ansporende ramme, der skaber retssikkerhed og samtidig fremmer beskyttelsen af forbrugerne, investorerne og miljøet, øger teknologiens sociale værdi, mindsker den digitale kløft og forbedrer borgernes digitale færdigheder;

    M.

    der henviser til, at blockchainteknologi kan give alle parter inden for handel, både offentlige og private, permanent adgang i realtid til en uforanderlig, tidsstemplet database med dokumenter vedrørende transaktioner og dermed bidrage til at opbygge tillid, undgå problemer med at overholde reglerne og bekæmpe anvendelsen af forfalskede varer eller falske dokumenter;

    N.

    der henviser til, at visse regioner i EU allerede er begyndt at udvikle denne teknologi gennem specifikke projekter og programmer, som er baseret på deres egne karakteristika, og oprette netværk til udbredelse af bedste praksis;

    EU's handelspolitik

    1.

    erkender, at EU's FTA'er på trods af tidligere handelssuccesser har et stort uudnyttet potentiale og endnu ikke er blevet fuldt udnyttet, eftersom det i gennemsnit kun er 67 % af EU's eksportører og 90 % af EU's importører, som gør brug af præferencetoldsatserne i både EU og dets partnerlande eller -regioner, og støtter analyser af tekniske løsninger, som kan øge FTA'ers udnyttelse og eksport; bemærker, at eksportørerne kunne uploade alle deres dokumenter til en applikation i offentligt regi, som understøttes af blockchain, og påvise, at de opfylder vilkårene for FTA'ens præferenceordning, som f.eks. kvalificering til præferentielle oprindelsesregler, sundheds- og plantesundhedsregler (SPS) og regler for handel og bæredygtig udvikling; mener, at blockchain kan forbedre bestemmelserne om kumulation i FTA'er;

    2.

    mener, at procedurerne for opnåelse af certificering for både præferentielle og ikke-præferentielle oprindelsesregler er dyre og besværlige for virksomhederne; mener, at blockchain i tilfælde af præferenceregler kan bidrage til at fastslå en vares økonomiske nationalitet; mener endvidere, at blockchain med hensyn til ikke-præferencereglerne kan bistå Unionens forholdsmæssige anvendelse af defensive handelsinstrumenter ved at skabe gennemsigtighed i herkomsten af varer, der kommer ind på det europæiske marked, og skabe et overblik over importtilgangen for at sikre mere fair konkurrencevilkår for virksomheder;

    3.

    understreger, at blockchain har potentiale til at støtte dagsordenen for handel og en bæredygtig udvikling ved at skabe tillid til herkomsten af råstoffer og varer, gennemsigtige fremstillingsprocesser og forsyningskæder og deres overholdelse af internationale regler inden for arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige rettigheder, især med tanke på relevansen for konfliktmineraler, ulovlig handel med kulturgenstande, eksportkontrol og korruption; understreger, at blockchain kan bidrage til virksomhedernes bæredygtighed og fremme ansvarlig forretningsskik;

    4.

    mener, at de autoriserede økonomiske operatørers aftaler om gensidig anerkendelse sætter virksomhederne i stand til at diversificere deres forsyningskæder gennem kortere tid og færre omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende told; bemærker, at der er gennemførelsesproblemer, der skal løses; mener, at blockchain frembyder potentiale til at mindske den usikkerhed, der er forbundet med gennemførelsen af de autoriserede økonomiske operatørers aftaler om gensidig anerkendelse, gennem en gnidningsløs udveksling af data;

    Eksterne aspekter af told- og handelslettelser

    5.

    glæder sig i høj grad over aftalen om handelslettelser; betragter aftalen om handelslettelser som et grundlag for, at WTO-medlemmerne kan udforske yderligere veje til lettelse af samhandelen, herunder gennem blockchain; glæder sig over EU's bestræbelser på at vedligeholde og styrke WTO og EU's engagement i et regelbaseret handelssystem for at sikre lige vilkår og håndhæve globale handelsregler;

    6.

    mener, at blockchain kan sætte toldmyndighederne i stand til automatisk at opnå de fornødne oplysninger til brug for en tolddeklarering, mindske behovet for manuel kontrol og papirdokumentation og sikre en korrekt ajourføring af status og karakteristika for de varer, der kommer ind i EU, for alle relevante parter samtidig og herved forbedre mulighederne for track-and-trace og gennemsigtighed;

    7.

    mener, at digitalisering vil betyde, at udvekslingen af oplysninger bliver mere effektiv og gennemsigtig; mener, at blockchain kan give producenter, laboratorier, logistikvirksomheder, lovgivere og forbrugere adgang til og mulighed for at dele alle nødvendige oplysninger om eksempelvis herkomst, afprøvning, certificering og licensudstedelse; bemærker, at blockchain også kan bidrage til en passende udstedelse af e-certifikater; mener, at digitalisering og anvendelse af applikationer i forsyningskæden både er en forudsætning for og et supplement til, at blockchain kan blive fuldt funktionel; bemærker, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår digitalisering;

    8.

    mener, at indførelsen af blockchainteknologier i hele forsyningskæden kan øge den globale handels effektivitet, tempo og omfang ved at begrænse omkostningerne forbundet med internationale transaktioner og bistå virksomhederne med at finde nye handelspartnere og kan føre til en øget forbrugerbeskyttelse og forbrugertillid til digital handel;

    9.

    understreger, at blockchain kan anvendes på forskellige måder, navnlig på følgende vis:

    a.

    en større vished, både hvad angår varernes herkomst og intellektuelle ejendomsrettigheder, hvorved risikoen for, at ulovlige varer, herunder forfalskninger, kommer ind i forsyningskæden, mindskes

    b.

    præcise oplysninger til myndighederne om, hvornår en vare er blevet beskadiget/ændret i forbindelse med en forsyningskæde

    c.

    forbedret gennemsigtighed og sporbarhed ved at gøre det muligt for alle deltagere at registrere deres transaktioner og dele disse oplysninger i nettet

    d.

    fremme af forbrugerbeskyttelse og -tillid ved at give forbrugerne detaljerede oplysninger om varer og bidrage til virksomhedernes bæredygtighedsarbejde

    e.

    nedbringelse af omkostningerne ved forsyningskædeforvaltning ved at fjerne behovet for mellemmænd og de hermed forbundne omkostninger sammen med de fysiske krav til at udarbejde, transportere og behandle papirdokumentation

    f.

    bedre anvendelse af korrekte told- og momsbetalinger og opkrævning af indtægter inden for handelspolitikken og

    g.

    reducering af varers samlede transittid ved at automatisere opgaver, der typisk udføres ved hjælp af manuelle midler; bemærker de hermed forbundne fordele, navnlig for så vidt angår »just-in-time«-forsyningskæder, både for at reducere logistikindustriens omkostninger og CO2-aftryk;

    10.

    bemærker, at kriminelle kan manipulere med den lovlige handel med henblik på at skjule deres ulovlige aktiviteter, som f.eks. handelsbaseret hvidvask, ved at foretage indgreb i den nødvendige dokumentation med falske rapporter, såsom overvurdering eller undervurdering af den pågældende vare; mener, at blockchain kan give toldmyndighederne og andre myndigheder mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger rettidigt, hurtigt og samordnet med henblik på at afsløre ulovlige pengestrømme;

    Datastrømme på tværs af grænserne og databeskyttelse

    11.

    anerkender datastrømme på tværs af grænserne som en integrerende funktion for international handel med varer og tjenesteydelser og design af blockchainarkitekturen;

    12.

    fremhæver blockchains muligheder for at validere transaktioner i en international forsyningskæde gennem fastlæggelse af niveauer for deltagernes adgangs- og valideringsprocedurer;

    13.

    konstaterer forbindelsen mellem blockchain og datastrømme for handel på tværs af grænserne; bemærker, at et privat inter-ledger-netværk med adgangsrestriktioner kan skabe tillid mellem platforme gennem integrering af data fra flere kilder; anerkender betydningen af datastrømme på tværs af grænserne for vækst og beskæftigelse; fremhæver sondringen mellem personoplysninger og ikkepersonoplysninger inden for blockchain;

    14.

    erkender den udfordring, som forholdet mellem blockchain og gennemførelsen af persondataforordningen rejser; fremhæver, at gennemførelsen af blockchain bør være i overensstemmelse med al eksisterende og fremtidig EU-lovgivning om databeskyttelse og regler for beskyttelse af privatlivets fred; understreger, at blockchainteknologi kan tilvejebringe løsninger til bestemmelserne om »databeskyttelse gennem design« i gennemførelsen af persondataforordningen på grundlag af deres fælles principper til beskyttelse af sikrede og selvstyrede data; fremhæver, at persondataforordningen har en begrænset indvirkning på handelstransaktioner, eftersom private blockchains med adgangsrestriktioner ikke indeholder personoplysninger; erkender imidlertid, at der er behov for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og myndighedstilsyn; understreger, at persondataforordningen kun finder anvendelse, hvis der er tale om personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på dette spørgsmål;

    15.

    erkender behovet for, at blockchains skal udformes i overensstemmelse med retten til at blive glemt, og bemærker, at bekræftede brugere af blockchain og blockchainapplikationer til enhver tid bør have adgang til alle data vedrørende transaktioner, som de er involveret i, i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder;

    16.

    gentager sin opfordring til at indføre bestemmelser, der gør det muligt for det digitale økosystem at fungere fuldt ud og fremmer grænseoverskridende datastrømme i frihandelsaftaler; bemærker i den forbindelse, at beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ikke fremmer den fri udveksling af andre data end personoplysninger; opfordrer derfor Kommissionen til at forhandle bindende tilsagn, som kan håndhæves, om dataoverførsler i frihandelsaftaler, herunder af andre oplysninger end personoplysninger;

    17.

    understreger, at blockchain udgør et nyt paradigme for datalagring og -forvaltning, som kan decentralisere forskellige former for menneskelig interaktion, markeder, banksektoren og den internationale handel; understreger, at fremkomsten af blockchain både giver muligheder og udfordringer med hensyn til databeskyttelse, gennemsigtighed og økonomisk kriminalitet, eftersom dataene er uforanderlige, når de er blevet indlæst og delt med alle de deltagende parter, hvilket samtidig også sikrer systemets sikkerhed og integritet; anmoder om, at der gøres alt, hvad der er muligt, herunder på nationalt plan, for at sikre, at teknologien ikke kan forfalskes, og at den er uforanderlig, og for at sikre, at den grundlæggende ret til databeskyttelse ikke bringes i fare;

    18.

    anerkender, at betænkningen anerkender udfordringen i forholdet mellem blockchain-teknologier og gennemførelsen af EU's databeskyttelsesramme, dvs. databeskyttelsesforordningen, og minder om, at dette forhold som følge heraf kan afsløre en konflikt mellem beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på den ene side og fremme af innovation; foreslår, at det er nødvendigt at sikre, at blockchain er i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelsesramme og fuldt ud overholder de principper, der er fastsat i EU-retten, navnlig i forbindelse med behandling af personoplysninger som en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 8, stk. 1, i EU's charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i TEUF;

    19.

    understreger endvidere, at blockchains, til dels som følge af ovennævnte sammenstød, på ingen måde automatisk støtter datasuveræniteten og derfor skal være specifikt udformet til at gøre dette, da de også kan udgøre en risiko for databeskyttelsen;

    20.

    understreger, at blockchain-teknologien, hvis den er udformet korrekt, bør være i overensstemmelse med princippet om »databeskyttelse gennem design«, som har til formål at give de registrerede større kontrol med deres data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen; understreger desuden, at personoplysninger i en blockchain normalt ikke er anonyme, hvilket derved gør dem til personoplysninger som omhandlet i databeskyttelsesforordningen; fastholder, at blockchains bør være fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder når de anvendes til behandling af personoplysninger; anbefaler i denne forbindelse, at blockchains og applikationer bør integrere mekanismer, der sikrer, at data kan være helt anonyme, således at det garanteres, at de kun lagrer data, der ikke vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person;

    21.

    understreger, at fremtidige blockchain-applikationer bør indføre mekanismer, der beskytter personoplysninger og privatlivets fred for brugerne og sikrer, at dataene kan være helt anonyme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere forskning, navnlig akademisk forskning, inden for nye blockchain-teknologier, som er forenelige med databeskyttelsesforordningen og er baseret på princippet om databeskyttelse gennem design, som f.eks. zk-SNARK (zero-knowledge succinct non-interactive arguments of knowledge);

    22.

    mener, at blockchain-teknologi for at undgå en krænkelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger ikke bør anvendes til behandling af personoplysninger, før brugerorganisationen er i stand til at sikre overholdelse af databeskyttelsesforordningen og navnlig sikre, at retten til berigtigelse og sletning af oplysninger overholdes;

    23.

    fremhæver, at brugere af blockchain både kan være registeransvarlige for de personoplysninger, som de uploader til en ledger, og registerførere ved at lagre den fulde kopi af denne ledger på deres egen computer;

    24.

    bemærker, at i de tilfælde, hvor blockchain indeholder personoplysninger, vil visse blockchain-teknologiers uforanderlige karakter sandsynligvis være uforenelig med den »ret til sletning«, der er fastsat i artikel 17 i databeskyttelsesforordningen;

    25.

    bemærker med bekymring, at i de tilfælde, hvor blockchain indeholder personoplysninger, er spredningen af kopier af data i en blockchain sandsynligvis uforenelig med princippet om dataminimering som fastsat i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen;

    26.

    opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at udstede retningslinjer og henstillinger med henblik på at sikre, at blockchain-teknologi er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

    27.

    bemærker med bekymring, at der mangler oplysninger om de alvorlige konsekvenser af anvendelsen af blockchain-teknologi, navnlig på områder som bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme; mener, at enhver anvendelse af blockchain-teknologier bør foregribes ved at afgrænse, hvad der vil blive lagret på og uden for kæden, og at personoplysninger skal lagres uden for kæden;

    Små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

    28.

    mener, at innovation og fremme af blockchain kan skabe økonomiske muligheder for SMV'ers internationalisering og mulighed for at klare de omkostninger, der er forbundet med eksport, ved at gøre det lettere at interagere med forbrugere, toldmyndigheder, internationale og nationale tilsynsmyndigheder og andre virksomheder, der deltager i forsyningskæden; tilføjer, at blockchaininfrastruktur kan bidrage til hurtigt og billigere at markedsføre produkter og tjenester;

    29.

    fremhæver de fordele, blockchain kunne bibringe SMV'erne ved at muliggøre peer-to-peer-kommunikation, -samarbejdsværktøjer og -betalinger og dermed lette forretningsaktiviteterne og mindske risikoen for udeblivelse af betaling og de retlige og proceduremæssige omkostninger i forbindelse med kontraktopfyldelse ved hjælp af intelligente kontrakter; anerkender behovet for at sikre, at udviklingen af blockchain inden for international handel inkluderer SMV'er; fremhæver, at intelligente kontrakter på nuværende tidspunkt muligvis ikke er tilstrækkeligt modne til at blive anset for at være retligt bindende i en hvilken som helst sektorspecifik forordning, og at der er behov for en yderligere vurdering af risici;

    30.

    anerkender de muligheder, herunder for SMV'er, der opstår som følge af indførelsen af blockchain-teknologi som led i EU's handelspolitik, hvilket bl.a. kunne medføre lavere transaktionsomkostninger og større effektivitet; anerkender endvidere, at blockchain-teknologi har potentiale til at øge tilliden til det nuværende handelssystem ved at give en uforanderlig registrering over transaktioner; anerkender imidlertid, at anvendelsen af denne teknologi i sager, der falder uden for EU's handelspolitik, kan udgøre en risiko for hvidvask af penge og lette finansieringen af organiseret kriminalitet;

    Interoperabilitet, skalerbarhed og samspillet med relaterede teknologier

    31.

    er opmærksom på udfordringerne med hensyn til skalerbarhed ved gennemførelsen af blockchainsystemer i forbindelse med udvidelsen af de internationale handelsnetværk;

    32.

    bemærker udbredelsen af praksis, hvor forskellige blockchains forankrer data vedrørende en transaktion i separate private og offentlige ledgers; noterer sig, at der er et stigende behov for at udvikle standarder for global interoperabilitet til integrering af transaktioner på tværs af blockchains i forbindelse med en vares bevægelser i en forsyningskæde for at fremme interoperabiliteten mellem systemer, herunder ældre driftssystemer; opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med ISO og andre relevante standardiseringsorganer;

    33.

    mener, at de mulige vekselvirkninger mellem blockchainteknologier og andre former for international handel er mulige; understreger behovet for at analysere muligheder og udfordringer med tilknytning til udviklingen i blockchainteknologier; opfordrer til yderligere forskning i deres anvendelighed på den digitale omstilling og automatisering af den internationale handel samt den offentlige sektor, navnlig under programmet for et digitalt Europa;

    Konklusioner

    34.

    anmoder Kommissionen om at følge udviklingen på blockchainområdet, især de igangværende pilotprojekter/initiativer i den internationale forsyningskæde og eksterne aspekter af told og lovgivningsmæssige processer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et horisontalt strategidokument, som inddrager Kommissionens relevante generaldirektorater, om indførelse af blockchainteknologier inden for handel og styring af forsyningskæden samt inden for intellektuel ejendom og navnlig i forbindelse med bekæmpelse af forfalskninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere de retlige og forvaltningsmæssige aspekter af blockchain og om, hvorvidt blockchain tilbyder bedre løsninger på eksisterende og fremspirende teknologier, der kan håndtere de aktuelle udfordringer i EU's handelspolitik; anmoder Kommissionen om at følge udviklingen på blockchainområdet, især de igangværende pilotprojekter/initiativer i den internationale forsyningskæde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et strategidokument om indførelse af blockchainteknologier inden for handel og styring af forsyningskæden; mener, at målet skal være at tiltrække forskellige blockchainaktører for projekter/initiativer i den internationale forsyningskæde og udvikle fælles projekter, der bl.a. medtager de forskellige partneres identitet, herkomst og datalagring;

    35.

    anmoder Kommissionen om at udvikle et sæt vejledende principper for anvendelse af blockchain inden for international handel for at give industrien og kunder og lovgivningsmæssige myndigheder en tilstrækkelig grad af sikkerhed, der ansporer til brug af blockchain, samtidig med at innovation fremmes; understreger, at lovgivning om teknologien på grundlag af applikationerne vil begrænse innovationen og oprettelsen af nye applikationer; understreger betydningen for EU, og navnlig for den europæiske industri, af at udvise lederskab og ejerskab inden for blockchainteknologi og sikre lige vilkår for den globale konkurrence og inden for udvikling og lovgivningsmæssige rammer; understreger betydningen af dialog og udveksling af praksis samt opbygning af kompetence og digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at iværksætte og føre tilsyn med pilotprojekter, der anvender blockchainteknologi i den internationale handel, med henblik på at afprøve dens fordele;

    36.

    tilskynder Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne hen imod en forenkling og en styrkelse af informationsstrømmen med henblik på handelslettelse ved blandt andre foranstaltninger at indføre egnede informations- og kommunikationsteknologier;

    37.

    anmoder Kommissionen om at nedsætte en rådgivende gruppe inden for GD for Handel om blockchain og udvikle en konceptnote for private pilotprojekter med tilladelser vedrørende ende-til-ende-anvendelse af blockchain i forsyningskæden, der involverer toldmyndigheder og andre grænseoverskridende myndigheder, og tager intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelse af forfalskninger i betragtning; anerkender, at blockchainteknologien fortsat befinder sig på et tidligt udviklingstrin, men at der alligevel er behov for en branchestrategi for en effektiv gennemførelse af blockchain;

    38.

    opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan blockchain kan støtte handel og bæredygtig udvikling; minder om Parlamentets holdning om, at foranstaltninger, der støtter en EU-strategi for digital handel, bør være fuldt ud i overensstemmelse med og bidrage til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), herunder SDG5 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status; Minder om Parlamentets holdning til betydningen af at fremme kvinders deltagelse i STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og af at mindske kønsforskellene i adgangen til og anvendelsen af nye teknologier;

    39.

    opfordrer Kommissionen til at gennemføre politikundersøgelser af, hvordan blockchain kan modernisere Unionens handelsbeskyttelsespolitikker med henblik på at styrke deres legitimitet og håndhævelse;

    40.

    anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er optimalt at have en blockchainarkitektur, der holder private data uden for kæden;

    41.

    opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan handelsfremme og sikkerhed kan øges ved hjælp af blockchain-teknologi, herunder begrebet »autoriserede økonomiske operatører«;

    42.

    tilskynder Kommissionen til at samarbejde med og bidrage til internationale organisationers arbejde og indgå i nuværende projekter om udarbejdelsen af et sæt standarder og principper til understøttelse af en regulering, der tager sigte på at lette brugen af blockchain;

    43.

    opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at spille en ledende rolle i processen med standardisering og sikkerhed ved blockchain og til at samarbejde med internationale partnere og alle relevante interessenter og industrier om at udvikle blockchainstandarder, herunder terminologi, udvikling og anvendelse af teknologien inden for handel og forsyningskædeforvaltning; understreger, at cybersikkerhed er kritisk for blockchainapplikationer, herunder inden for international handel; opfordrer Kommissionen til at undersøge sikkerhedsproblemer, vurdere teknologiske risici såsom kvantumcomputere og træffe foranstaltninger til at imødegå disse udfordringer;

    44.

    anmoder Kommissionen om at arbejde samen med relevante interessenter på gennemgang og udvikling af en ramme for håndtering af udfordringerne i forbindelse med interoperabilitet og kompatibilitet mellem blockchainsystemer;

    45.

    glæder sig over lanceringen af »EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi« og tilskynder det til at undersøge applikationer, der skal lette den internationale handel; anmoder hermed Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide det mandat, som EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi har, og inddrage relevante lokale og globale interessenter for at tage fat på kommende udfordringer og fremme støtten fra beslutningstagerne;

    46.

    opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for vurderingen og videreudviklingen af blockchain-teknologier, herunder i specifikke sektorer såsom dem, der er omfattet af EU's handelspolitik, og til at danne en rådgivende gruppe om blockchains, som bør omfatte eksperter i bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse, databeskyttelse og organiseret kriminalitet;

    47.

    minder Kommissionen om, at EU har mulighed for at blive en førende aktør inden for blockchainteknologi og international handel og at den bør være en indflydelsesrig aktør i udformningen af dens globale udvikling sammen med internationale partnere;

    o

    o o

    48.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

    (1)  EUT C 76 af 28.2.2018, s. 76.

    (2)  EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.

    (3)  EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.

    (4)  EUT C 307 af 30.8.2018, s. 44.

    (5)  EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.

    (6)  https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc11_e/genderdeclarationmc11_e.pdf

    (7)  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

    (8)  https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/ attachment_data/file/492972/gs-16-1-distributed-ledger-technology.pdf

    (9)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/european-countries-join-blockchain-partnership

    (10)  http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-521_en.htm

    (11)  http://www.consilium.europa.eu/media/21620/19-euco-final-conclusions-en.pdf


    Top