EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.1.2019

COM(2018) 848 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Om revision og ajourføring af Den Europæiske Unions anden gennemførelsesplan i overensstemmelse med artikel 8, stk 4, i forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte

{SWD(2018) 495 final}

1.Indledning

Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte 1 (i det følgende benævnt "POP") blev vedtaget i maj 2001 inden for rammerne af De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP). Den Europæiske Union og dens medlemsstater 2 er parter i konventionen 3 , og konventionens bestemmelser blev gennemført i EU-lovgivningen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 4 (POP-forordningen).

I artikel 7 i Stockholmkonventionen pålægges hver part:

a) at udvikle og tilstræbe at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til konventionen

b) at sende sin gennemførelsesplan til partskonferencen inden to år efter datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part og

c) regelmæssigt at revidere og i nødvendigt omfang ajourføre gennemførelsesplanen på en måde, som beskrives nærmere i en beslutning, der træffes af partskonferencen.

Den første europæiske gennemførelsesplan med titlen "Fællesskabets gennemførelsesplan" blev udarbejdet i 2007 (SEK(2007) 341) 5 . Denne plan blev senere ajourført med "Unionens gennemførelsesplan" i 2014 (COM(2014) 306 final). Det har været nødvendigt at revidere og ajourføre den anden gennemførelsesplan for at 1) medtage en række nye persistente organiske miljøgifte i Stockholmkonventionen og 2) afspejle de tekniske og lovgivningsmæssige fremskridt, der er gjort på området.

Denne nye plan har været genstand for en høring af medlemsstaternes kompetente myndigheder, industrien, en række miljøorganisationer og offentligheden.

Den vil blive forelagt Stockholmkonventionens sekretariat i overensstemmelse med Unionens forpligtelser som part.

2.Persistente organiske miljøgifte (POP)

POP er kemiske stoffer, som forbliver længe i miljøet, bioakkumuleres og indebærer en risiko for at forvolde særdeles skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet. Disse forurenende stoffer transporteres på tværs af internationale grænser langt fra kilden og ophobes endda i regioner, hvor de aldrig er blevet fremstillet eller anvendt. POP udgør en trussel mod miljøet og mod menneskers sundhed over hele verden, og Arktis, Østersøområdet og Alperne er nogle af EU's POP-dræn. En international indsats menes at være nødvendig for at mindske og helt eliminere fremstillingen, brugen og udledningen af disse stoffer. De stoffer, der er omhandlet i de internationale retlige instrumenter på området for POP, er opført i tabel 1.

3.Internationale aftaler vedrørende POP

3.1.FN/ECE-protokollen om POP 6

Protokollen om POP ("POP-protokollen") i FN/ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande blev vedtaget den 24. juni 1998 i Århus, Danmark. Protokollen omfatter i øjeblikket en liste med 16 stoffer, nemlig 11 pesticider, to industrikemikalier og tre utilsigtede biprodukter. Det endelige mål er at bringe alle udledninger, emissioner og tab af POP til ophør.

Protokollen forbyder fremstilling og anvendelse af de opførte kemikalier, enten umiddelbart eller på et senere tidspunkt, og omfatter bestemmelser om håndtering af affald, som består af eller indeholder disse kemikalier. Den forpligter parterne til at reducere deres emissioner af dioxiner, furaner, polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og HCB, og der fastsættes specifikke emissionsgrænseværdier for forbrænding af kommuneaffald, farligt affald og medicinsk affald.

3.2.Stockholmkonventionen

Stockholmkonventionen om POP blev vedtaget i 2001 og trådte i kraft i 2004. Den fremmer en global indsats, hvor der foreløbig fokuseres på en klynge bestående af tolv POP-stoffer, idet det overordnede mål er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod POP, og parterne forpligtes til at træffe foranstaltninger for at fjerne eller mindske udledningen af POP i miljøet. Der henvises specifikt til forsigtighedsprincippet, sådan som det kommer til udtryk i princip 15 i Rioerklæringen fra 1992 om miljø og udvikling. Dette princip gennemføres ved konventionens artikel 8, som fastsætter bestemmelserne om medtagelse af yderligere kemikalier i Stockholmkonventionen.

Bilag A til Stockholmkonventionen omfatter i dag 22 kemikalier, for hvilke der gælder et forbud mod fremstilling og anvendelse, medmindre der findes generelle eller særlige undtagelser. Derudover fastsættes der i bilag B til Stockholmkonventionen omfattende begrænsninger for fremstilling og anvendelse af DDT – et pesticid, som stadig anvendes i mange udviklingslande. Der gælder desuden undtagelser og bestemmelser om acceptable anvendelsesformer for PFOS, salte heraf og PFOSF.

De generelle undtagelser åbner mulighed for laboratorieforskning, anvendelse som referencestandard og utilsigtede sporforureninger i produkter og artikler. Artikler, der indeholder POP, som er fremstillet eller allerede blev anvendt før datoen for den pågældende forpligtelses ikrafttræden, er også omfattet af en undtagelse, forudsat at parterne forelægger Stockholmkonventionens sekretariat oplysninger om anvendelsesformerne og en national plan for håndtering af affald, der indeholder disse artikler.

Udslip af de utilsigtet fremstillede biprodukter, der er opført i bilag C (dioxiner, furaner, PCB, PeCB, HCB og fra og med december 2016 også PCN) skal løbende minimeres, og det overordnede mål er at undgå dem helt, hvis det er realistisk. I henhold til bilag C skal parterne fremme og – i overensstemmelse med deres handlingsplaner – kræve anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for nye kilder i de vigtigste kildekategorier i del II og III i bilag C til Stockholmkonventionen.

Stockholmkonventionen indeholder desuden bestemmelser om identifikation og forsvarlig håndtering af lagre, der indeholder eller består af POP. Affald, der indeholder, består af eller er forurenet med POP, skal bortskaffes på en sådan måde, at POP-indholdet destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for POP. Hvis dette ikke er den miljømæssigt foretrukne mulighed, eller hvis POP-indholdet er lavt, skal affaldet bortskaffes på en anden miljømæssigt forsvarlig måde. Bortskaffelsesoperationer, der kan føre til nyttiggørelse eller genbrug af POP, er udtrykkeligt forbudt. Med hensyn til overførsel af affald skal der tages hensyn til relevante internationale regler, standarder og retningslinjer såsom Baselkonventionen fra 1989 om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.

Tabel 1    Oversigt over internationalt regulerede POP De nye POP under Stockholmkonventionen (siden 2009) er fremhævet med gråt

*    Lindan, alfa- og beta-hexachlorocyclohexan samt chlordecon og hexabromobiphenyl er nye POP i Stockholmkonventionen, men er allerede omfattet af POP-protokollen og EU's POP-forordning.

4.Formålet med Unionens gennemførelsesplan for POP

Stockholmkonventionen pålægger alle parter en forpligtelse til at udarbejde og bestræbe sig på at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til Stockholmkonventionen. For Unionens vedkommende er denne forpligtelse udtrykt i artikel 8 i forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte. I 2007 udarbejdede EU derfor en gennemførelsesplan for POP, som også omfatter stofferne i FN/ECE-protokollen om POP 8 .

Det overordnede formål med gennemførelsesplanen er ikke blot at opfylde en række retlige forpligtelser, men også at gøre status over de trufne foranstaltninger og fastlægge en strategi og en handlingsplan for yderligere EU-foranstaltninger vedrørende POP, der er omfattet af Stockholmkonventionen og/eller i FN/ECE-protokollen om POP.

Sigtet med Unionens gennemførelsesplan er således at:

·gennemgå de nuværende foranstaltninger på EU-plan med relation til POP

·vurdere, hvor effektive og tilstrækkelige de er med hensyn til at overholde forpligtelserne i Stockholmkonventionen

·udpege eventuelle behov for yderligere foranstaltninger på EU-plan

·udarbejde en plan for gennemførelse af disse yderligere foranstaltninger

·udpege og styrke forbindelserne og de mulige synergier mellem politikken til håndtering af POP, andre miljøpolitikker og andre politikområder og

·øge bevidstheden om POP og foranstaltningerne til at føre kontrol med dem.

5.Resumé af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene

I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fastlægges Unionens tredje gennemførelsesplan som foreskrevet i Stockholmkonventionen. Ved revisionen og ajourføringen af den anden gennemførelsesplan behandles spørgsmålet om at medtage nye persistente organiske miljøgifte i Stockholmkonventionen og de tekniske og lovgivningsmæssige fremskridt, der er gjort på området.

I indledningen gives der et overblik over den internationale lovgivningsramme, som POP-forordningen er omfattet af, herunder også et resumé af FN/ECE-protokollen om POP og Stockholmkonventionen.

I kapitel 2 præsenteres status quo vedrørende EU's opfyldelse af sine forpligtelser som part i ovennævnte internationale lovgivningsramme. Det beskriver den relevante gældende EU-lovgivning og de finansielle instrumenter, der understøtter gennemførelsen.

EU har vedtaget og er i færd med at gennemføre en række lovgivningsforanstaltninger vedrørende POP, idet der tages hensyn til både målene i Stockholmkonventionen og FN/ECE-protokollen om POP. Den vigtigste retsakt er forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte, som trådte i kraft den 20. maj 2004. POP-forordningen er blevet ændret flere gange for at medtage nye stoffer og fastsætte koncentrationsgrænser i affald.

Anden kemikalielovgivning supplerer POP-forordningen for så vidt angår gennemførelse af forpligtelserne i Stockholmkonventionen og POP-protokollen. Denne lovgivning sikrer, at eksportforbuddet vedrørende POP gennemføres, at den tilladte import og eksport foregår i overensstemmelse med bestemmelserne i Stockholmkonventionen, at POP indsamles og destrueres uigenkaldeligt, og at det forhindres, at kemikalier, som udviser egenskaber, der er karakteristiske for POP, fremstilles eller markedsføres.

Overvågningen af, om POP forekommer i fødevarer og foder og i miljøet, foretages på grundlag af forskellige retsakter og inden for rammerne af en række programmer. Det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) letter offentlighedens adgang til miljøoplysninger. I registret, som omfatter 91 forurenende stoffer og 65 økonomiske aktiviteter, er der fastsat grænseværdier for en række forurenende stoffer, herunder POP.

Formålet med informationsplatformen for kemikalieovervågningsdata (IPCheM) er at lette adgangen til overvågningsdata om bl.a. POP. Her samles overvågningsdatasæt i form af "moduler", som gøres offentligt tilgængelige. IPCheM er en værdifuld ressource, som gør det hurtigt og nemt for forskere at foretage krydsreferencer blandt forskellige datasæt.

På EU-plan findes der en række finansielle instrumenter, som yder støtte til gennemførelse af Stockholmkonventionen i Unionen og på internationalt plan og til forskning inden for områder af relevans for POP. Derudover yder Unionen støtte til en række internationale instrumenter, bl.a. til konventionens sekretariat.

I kapitel 3 foretages der en samlet vurdering af POP i EU, bl.a. med hensyn til fremstilling, anvendelse og markedsføring af dem og med hensyn til de nuværende lagre og forureningen af affaldsstrømmen. Dette kapitel er hovedsageligt baseret på rapporter og gennemførelsesplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet.

I kapitel 4 findes en indgående analyse af hver enkelt forpligtelse i Stockholmkonventionen, som har en indvirkning på EU's håndtering af POP. I forlængelse af denne analyse identificerer Kommissionen 25 tekniske foranstaltninger til forbedring af gennemførelsen af EU's forpligtelser under Stockholmkonventionen.

I kapitel 3 og 4 dokumenteres det, at brugen af stofferne i Stockholmkonventionen og POP-protokollen, som blev reguleret af POP-forordningen på EU-plan frem til 2008 (de gamle POP), gradvist er blevet udfaset i EU. De resterende gamle POP er kun blevet anvendt i artikler, som blev fremstillet og markedsført, før POP-forordningen trådte i kraft, og som standarder til forskningsformål. Begge disse resterende anvendelsesformer er omfattet af generelle undtagelser, som indrømmes i Stockholmkonventionen og POP-forordningen.

De nye POP-stoffer, der er opført i Stockholmkonventionen eller POP-protokollen mellem 2009 og 2015, er efterfølgende blevet tilføjet i POP-forordningen. Disse stoffer var allerede underlagt forbud eller strenge begrænsninger i EU, før de blev opført, og i kraft af de nye ændringer af POP-forordningen er visse begrænsninger mere vidtgående end tidligere med det mål at overholde de nye internationale forpligtelser.

Affald, der indeholder POP (f.eks. forældede pesticider eller forurenet udstyr), er blevet importeret til en række EU-medlemsstater med henblik på bortskaffelse. Det blev importeret fra EU-lande og tredjelande, som mangler den fornødne teknologi til at sikre korrekt bortskaffelse af denne slags affald. Denne import har fundet sted i overensstemmelse med Stockholmkonventionen og bidrager til den samlede nedbringelse af POP i EU og på verdensplan.

Der har næsten ikke været nogen eksport af POP uden for EU. Kun nogle få kg lindan er blevet eksporteret fra en medlemsstat på baggrund af undtagelsen vedrørende standarder til forskningsformål.

I nogle få medlemsstater var der stadig lagre af forældede pesticider, der indeholder POP-stoffer, og som det nu er strengt forbudt at fremstille, anvende og markedsføre i henhold til POP-forordningen. Disse lagre på under 50 000 ton anslås at indeholde mellem 2 000 og 9 000 ton POP.

Forpligtelsen i Stockholmkonventionen til at afskaffe brugen af polychlorbiphenyler (PCB) i udstyr senest i 2025 afspejles til dels i Rådets direktiv 96/59/EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT), hvori medlemsstaterne pålægges at udarbejde registre over udstyr med et PCB-indhold på mere end 5 dm3, og sikre, at det udstyr i registrene, som indeholder PCB, dekontamineres eller bortskaffes senest den 31. december 2010. I overensstemmelse med direktiv 96/59/EF har alle medlemsstaterne udarbejdet oversigter over udstyr, der indeholder PCB, og handlingsplaner for indsamling og bortskaffelse af det.

En undersøgelse og en evaluering, som blev foretaget i henholdsvis 2011 og 2014, viste, at der var opnået gode fremskridt med hensyn til at udpege udstyr, der indeholder PCB, og bortskaffe PCB-affald i EU, idet nogle medlemsstater var tæt på at opfylde 2010-målet. De fleste medlemsstater havde dog ikke nået målet for dekontaminering eller bortskaffelse af væsker og udstyr, der er forurenet med PCB, senest den 31. december 2010, og der blev fortsat arbejdet på at udpege, fjerne og bortskaffe PCB-forurenede væsker efter 2010.

De polybromerede diphenylethere (PBDE) tetraBDE, pentaBDE, hexaBDE og heptaBDE blev i EU fremstillet og anvendt som flammehæmmere indtil sidst i 1990'erne og blev derefter fortsat anvendt i visse artikler i en periode, navnlig i plast til brug i elektrisk og elektronisk udstyr. Selv om fremstillingen og anvendelsen er blevet udfaset som følge af reguleringsmæssige foranstaltninger, og fordi de er blevet erstattet af decaBDE, udgør deres tilstedeværelse i affald fra elektrisk og elektronisk udstyr stadig en udfordring i EU.

Der er tegn på, at kun få anlæg i fuld målestok til genanvendelse af elektronisk affald adskiller plast, der indeholder PBDE, som foreskrevet i EU-lovgivningen. Derfor hersker der en vis tvivl om, hvorvidt kapaciteten på EU's genanvendelsesanlæg til adskillelse af plast, der indeholder PBDE, fra andet plast, i dag er tilstrækkelig veludviklede til at adskille en stor del af den plastaffaldsstrøm, der indeholder PBDE. En række data antyder, at strømmen af plast, der udvindes af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, og som indeholder PBDE, i dag ikke styres ordentligt i forbindelse med genanvendelsesoperationer i EU.

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af perfluoroctansulfonsyre og salte heraf samt perfluoroctansulfonylfluorid (PFOS) reguleres af POP-forordningen. De fleste anvendelsesformer er forbudt, men der indrømmes en række undtagelser i POP-forordningen. Der er dog tale om væsentlig færre end i Stockholmkonventionen, da der findes alternativer til mange af disse anvendelsesformer. Undtagelserne revideres løbende, og de anvendes mindre og mindre hyppigt med tiden.

Hexabromcyclododecan er en bromeret flammehæmmer, som i vid udstrækning er blevet anvendt i isoleringsmateriale af ekspanderbart polystyren (EPS) og ekstruderet polystyren (XPS), som er blevet brugt til tag- og hulmursisolering overalt i EU. Ved medtagelsen af dette kemikalie i POP-forordningen i 2016 er der nedlagt et forbud mod alle anvendelsesformer, idet der dog gælder en tidsbegrænset undtagelse for så vidt angår anvendelse i artikler lavet af ekspanderet polystyren.

Mængden af utilsigtede emissioner af pentachlorbenzen i miljøet (primært luften og i mindre grad jorden), som hovedsageligt skyldes energiproduktion baseret på kul (ca. 83 %) og husholdningers afbrænding af fast brændsel, træ og blandet affald (8 %), viste sig at være faldet. I datasættet for E-PRTR melder kun et begrænset antal anlæg i EU om udledning af pentachlorbenzen i luften i perioden 2007-2012, og der blev ikke rapporteret om nogen emissioner for 2013.

Kapitel 5 og 6 indeholder yderligere oplysninger om gennemførelsen af andre forpligtelser end dem, der direkte vedrører de opførte kemikalier. Her dokumenteres det, at udveksling af oplysninger om tekniske spørgsmål blandt medlemsstaterne og med tredjelande stadig udgør en udfordring, og at der kræves forbedringer for at understøtte konventionens mål bedre. Der er desuden behov for forbedringer med hensyn til de oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen offentliggør, hvis bevidstheden om POP skal øges.

EU og medlemsstaterne yder betydelig teknisk og økonomisk støtte, som skal fremme udviklingslandenes gennemførelse af konventionen ved brug af forskellige instrumenter.

6.Generelle konklusioner

De retlige foranstaltninger, som Den Europæiske Union træffer vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af POP og med hensyn til håndtering af affald, der består af eller indeholder POP, er tilstrækkelig omfattende til at opfylde forpligtelserne i konventionen og POP-protokollen.

Der er opnået store fremskridt i retning af at fjerne POP helt. Fremstilling og anvendelse af alle POP-stoffer er forbudt, dog med en række mindre undtagelser. En vigtig udfordring for EU består i at fjerne POP fra affaldscyklussen og de resterende lagre, da disse stadig udgør en væsentlig emissionskilde.

På baggrund af forpligtelserne i Stockholmkonventionen og i betragtning af situationen i EU skitseres der i gennemførelsesplanen 30 foranstaltninger, som er nødvendige for at leve op til forpligtelserne. Otte foranstaltninger er nye og vedrører navnlig de nyligt opførte kemikalier. Ni foranstaltninger er løbende aktioner, mens 13 allerede indgik i den foregående gennemførelsesplan og stadig er i gang, da de endnu ikke er gennemført.

Udledning af POP som følge af utilsigtet fremstilling er fortsat et af de vigtigste problemer, der skal løses i EU. Flere foranstaltninger vedrører således specifikt udformning af modsvarende foranstaltninger, der har til formål at opnå en yderligere nedbringelse af POP-emissionerne. Forebyggelse af utilsigtede POP gennem udvikling af processer og teknologier, der forhindrer, at de dannes, bør hovedsageligt sikres inden for industriproduktionen, men også omfatte husholdningerne, såsom diffuse forbrændingskilder. Der er stadig behov for yderligere forskning og teknologisk udvikling.

Alle medlemsstaterne har udarbejdet handlingsplaner for indsamling og bortskaffelse af deres lagre af udstyr, der indeholder polychloreret biphenyl (PCB). Oplysninger om den nuværende mængde udstyr, der indeholder PCB, og PCB-affald i EU viser, at der stadig er en stor mængde i brug. Den mængde PCB, der indgik i åben anvendelse, kendes ikke, og det samme gælder mængden af produkter, der indeholder PCB, og som stadig anvendes eller kan blive udledt i naturen. Der er behov for en yderligere indsats for at opfylde målene i Stockholmkonventionen om udfasning af brugen af PCB senest i 2025.

Der fremstilles i dag kun begrænsede mængder af perfluoroctansulfonsyre og salte heraf samt perfluoroktansulfonylfluorid (PFOS) i EU. Metalbeklædningsindustrien er den vigtigste resterende kilde til udledning af PFOS til det tilsigtede formål. Der er allerede fundet alternativer til denne anvendelse, som skal gennemføres for at udfase brugen af PFOS helt.

Udpegelse og forvaltning af områder, der er forurenet med affald i form af hexachlorocyclohexan (HCH) er en udfordring for Unionen. En nylig vurdering har vist, at mængden af deponeret HCH-affald i EU kan udgøre helt op til mellem 1,8 og 3 mio. ton. Sytten medlemsstater har påpeget forurenet jord som et problem i forbindelse med deres nationale gennemførelsesplaner, og der kræves yderligere foranstaltninger for at afhjælpe problemet. Der kan blive behov for en samordnet strategi for udpegelse af forurenede områder og miljømæssigt forsvarlig genopretning af dem.

Rapportering fra medlemsstaterne til Kommissionen er en forudsætning for, at EU kan udpege yderligere foranstaltninger til gennemførelse af Stockholmkonventionen for at opfylde målene og fremlægge formålstjenlige rapporter for konventionen. Flere medlemsstater har dog ikke levet op til deres rapporteringsforpligtelser og er nødt til at gøre det bedre.

Hvad angår overvågning, må det siges, at der mangler viden om den kemiske belastning til trods for, at medlemsstaternes myndigheder og flere forskningsorganisationer og EU-organer i kraft af EU-lovgivningen, nationale og internationale initiativer og videnskabelig nysgerrighed gør en meget stor indsats for at overvåge en lang række kemikalier i forskellige matricer (vand, luft, biota, jord, mælk fra mennesker osv.). Dette skyldes, at de kemiske data, der frembringes ved overvågningen, ikke indsamles, håndteres og vurderes på en sammenhængende og tilgængelig måde. For at afhjælpe denne mangel er der på EU-plan oprettet en informationsplatform for data om kemisk overvågning, og det sikres, at der fremover er en koordineret og integreret tilgang til indsamling, opbevaring, formidling og vurdering af data.

Den Europæiske Union bør udvikle mekanismer, der sikrer bedre koordinering mellem Kommissionens bilaterale støtteprogrammer og medlemsstaternes programmer på området for POP for at sikre, at de tilgængelige ressourcer bruges mere effektivt. Med henblik på at øge bevidstheden og vise den støtte, som ydes gennem EU's finansielle instrumenter, der er relevante for POP-relaterede foranstaltninger, kunne der fremlægges konkrete oplysninger på Kommissionens websted vedrørende POP.

(1)     http://www.pops.int/documents/convtext/convtext_en.pdf .

(2)    Én  EU-medlemsstat, nemlig Italien, har endnu ikke ratificeret konventionen.

(3)    Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).

(5)       http://ec.europa.eu/environment/pops/pdf/sec_2007_341.pdf.  

(6)      FN/ECE's (De Forenede Nationer – Den Økonomiske Kommission for Europa) protokol om persistente organiske miljøgifte under 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande http://www.unece.org/env/lrtap/pops_h1.htm.

(7)      Dette CAS-nr. omfatter isomerblandingen af alfa-, beta-, gamma-, delta- og epsilon-HCH.

(8)      SEK(2007) 341.