EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.6.2018

COM(2018) 396 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

2017 årsberetning om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder

{SWD(2018) 304 final}

Den Europæiske Union er en "union baseret på værdier" i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og understreget af Europa-Kommissionens formand Juncker i sin tale om Unionens tilstand af 13. september 2017 1 . Tre søjler forankrer Den Europæiske Union: grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") skal guide alle EU's tiltag. Det indeholder et moderne sæt grundlæggende rettigheder, som EU-institutioner og medlemsstater er juridisk bundet af, når de gennemfører EU-lovgivningen.

Grundlæggende rettigheder gælder for alle. Overholdelsen af disse er nøglen til at sikre, at EU er et sted, hvor folk kan trives, nyde deres frihed og leve deres liv uden forskelsbehandling.

Denne rapport påviser relevansen af de strukturer og værktøjer, der er iværksat til at fremme en kultur med grundlæggende rettigheder i EU i 2017 og sikre, at chartret er en realitet i folks liv. Proklamationen af ​​den europæiske søjle for sociale rettigheder i november 2017 2 var et yderligere skridt i retning af mere ligestilling og mindre udelukkelse.

Men de grundlæggende rettigheder blev også udfordret i EU i 2017. Domstolenes uafhængighed, som er et nøgleelement i retsstatsprincippet og en forudsætning for effektiv håndhævelse og nydelse af grundlæggende rettigheder, var i fare. Dette førte til, at Kommissionen for første gang foreslog Rådet at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union 3 . Desuden blev der stillet spørgsmålstegn ved arbejdet i civilsamfundsorganisationer, der var aktive inden for grundlæggende rettigheder, og dette blev gjort mere vanskeligt. Kvindernes rettigheder var også under angreb som omtalt under det årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder i 2017 4 .

Det har aldrig været vigtigere at fremhæve, at overholdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder ikke er en valgmulighed, men en forpligtelse for EU-institutionerne og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af ​​EU-lovgivningen.

Fremme af sociale rettigheder og rimelighed i EU

På grundlag af rettighederne i henhold til chartret blev den europæiske søjle for sociale rettigheder 5 underskrevet og bekendtgjort i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Søjlen omfatter 20 centrale principper og rettigheder til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Den "sociale resultattavle" 6 overvåger gennemførelsen af søjlen og bidrager til det europæiske semester, EU's årlige cyklus for samordning af den økonomiske politik.

Det er EU's medlemsstater, der skal opnå resultater vedrørende søjlen, samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. EU-institutionerne hjælper med at fastsætte rammen. F.eks. fremsatte Kommissionen i 2017 et forslag til et direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union 7 . Dette vil supplere eksisterende forpligtelser og skabe nye minimumsstandarder for at give alle arbejdstagere, herunder dem i usikre beskæftigelsesforhold, mere forudsigelighed og klarhed med hensyn til deres arbejdsvilkår (chartrets artikel 31).

Desuden vedtog Kommissionen den 26. april 2017 et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner 8 . Det omfatter lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal sikre en bedre balance i arbejdslivet for mænd og kvinder med omsorgsansvar og ligestilling for så vidt angår orlov og fleksible arbejdsordninger. Det omfatter også politiske foranstaltninger til støtte af medlemsstater med hensyn til at tilbyde tilgængelige, formelle plejeydelser af høj kvalitet til overkommelige priser og afhjælpe økonomiske ulemper for kvinder (chartrets artikel 21, 23, 24, 25, 26 og 33).

I samme ombæring vedtog Kommissionen den 11. november 2017 en handlingsplan til bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel 9 . Den fokuserer på anliggender såsom: forbedring af anvendelsen af princippet om lige løn bekæmpelse af segregering højere værdsætning af kvinders færdigheder, indsats og ansvar afdækning af uligheder og stereotyper, og øget bevidsthed om det kønsbestemte løngab og opbygning af stærkere partnerskaber til at håndtere det.

Retningslinjerne for medlemsstaters beskæftigelsespolitikker 10 blev også revideret for at være i tråd med søjlen. Beskæftigelsesretningslinjerne udgør fælles prioriteter og mål for de beskæftigelses- og socialpolitikker, som Kommissionen har foreslået, og som er vedtaget af nationale regeringer og af Rådet. De er grundlaget for de landespecifikke bedømmelser og henstillinger under det europæiske semester. Revisionen fokuserede på søjleprincipperne vedrørende mindsteindkomst, tilstrækkelig arbejdsløshedsydelse og aktiv støtte til beskæftigelse.

I 2017 fortsatte socialpolitikken med at være et centralt fokusområde for det europæiske semester. Fremme af sociale rettigheder er en vigtig del af de strukturreformer, der har til formål at fremme social retfærdighed og ligestilling. I 2017 overvågede Kommissionen nøje medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre og øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og bekæmpe forskelsbehandling af dårligt stillede grupper såsom romaer, bekæmpe segregering på skolerne og fremme inkluderende uddannelsesreformer. Dette viste, at visse medlemsstater stadig står over for udfordringer med at inkludere romabørn i en inkluderende, almindelig uddannelse af høj kvalitet og integrere unge romaer på arbejdsmarkedet. Kommissionen foreslog i særdeleshed, at Rådet tager fat på landespecifikke henstillinger på dette område for Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Kommissionen overvågede også Tjekkiets arbejde på dette område nøje.

Desuden foreslog Kommissionen at tage fat på de landespecifikke henstillinger til Irland om forbedring af børnepasning og social infrastruktur, herunder socialt boligbyggeri, og til Spanien om forbedring af familiehjælp og kvalitetsbørnepasning.

I april 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse om beskyttelse af migrantbørn 11 , der regulerer EU's tiltag på dette område og giver anbefalinger til medlemsstaterne for at sikre, at børn under indvandring beskyttes bedre. Som opfølgning vedtog Rådet konklusioner den 8. juni 2017 12 . Meddelelsen omhandler hurtigere identifikation og øjeblikkelig beskyttelse af børn, hurtigere opsporing af familie og statusbestemmelse, gennemførelse af proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, herunder effektivt værgemål for uledsagede børn, passende modtagelse af børn og effektiv integration. Værgemål er en vigtig proceduremæssig beskyttelse af børns interesser og velbefindende. Kommissionen tog skridt hen imod at oprette et europæisk netværk for værgemål til at styrke samarbejdet mellem relevante nationale myndigheder og udveksle gode praksisser i forbindelse med værgemål.

Den 4. december 2017 vedtog Kommissionen også en meddelelse om opfølgningen af ​​EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 13 , idet der sikres en grundlæggende rettighedsbaseret, kønsspecifik og tilgang, der er særligt tilpasset børns behov.

Fremme af demokrati og grundlæggende rettigheder gennem en sund offentlig debat og et levende civilsamfund

I 2017 lancerede Kommissionen et initiativ om falske nyheder og spredning af misinformation online som præsident Juncker har bekendtgjort 14 . Dette initiativ, som også følger op på Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017, 15 sigter mod at finde hensigtsmæssige måder til at begrænse indflydelsen af udbredelsen af usandt indhold og fremme en sund offentlig debat. Kommissionen nedsatte en ekspertgruppe på højt plan og indledte omfattende høringer 16 . I oktober 2017 behandlede Rådet disse spørgsmål i sin tredje årlige dialog om retsstatsprincippet, der fokuserede på mediepluralisme og retsstatsprincippet i den digitale tidsalder 17 .

Det blev særligt vanskeligt i 2017 for menneskerettighedsforkæmpere, herunder civilsamfundsorganisationer, som er aktive inden for grundlæggende rettigheder og demokrati, at udføre deres arbejde 18 . Deres rolle er nøglen til at gøre grundlæggende rettigheder og værdier til en realitet for alle, og de bør være i stand til at udføre deres arbejde i et sikkert og støttende miljø. For at støtte rettighedsforkæmpere yderligere vedtog Europa-Parlamentet i december 2017 som en del af EU's budget for 2018 en forberedende foranstaltning vedrørende en "EU-fond for finansiel støtte til at føre retssager vedrørende krænkelser af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder".

Fremme af et EU uden racisme, forskelsbehandling og vold

Den anden undersøgelse med titlen "EU Minorities and Discrimination Survey" (EU-MIDIS II), der blev offentliggjort af EU's agentur for grundlæggende rettigheder i december 2017, viste fortsat intolerance, vold og had i hele EU 19 . Disse bekymringer var i centrum under arbejdet i gruppen på højt plan vedrørende bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance i 2017 20 .

Samarbejdet med it-virksomheder, nationale myndigheder og civilsamfundsorganisationer blev styrket for at sikre, at online ulovlig hadefuld tale hurtigt identificeres og fjernes. Overvågningen af gennemførelsen af ​​adfærdskodeksen til bekæmpelse af ulovlige hadefulde tale online viste, at it-virksomheder havde gjort bemærkelsesværdige fremskridt på dette område 21 . Den 28. september 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet 22 for at gennemføre bedre praksis, der forhindrer, sporer, fjerner og deaktiverer adgang til ulovligt indhold. Samtidig introducerede den sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at lovligt indhold fjernes, sikre gennemsigtighed og beskytte ytringsfriheden 23 .

Gruppen på højt plan udarbejdede også vejledende principper for hadforbrydelse for retshåndhævende og strafferetlige myndigheder 24 og for adgang til domstolene, beskyttelse og støtte til ofre for hadforbrydelse 25 . Den videreudviklede vejledning om forbedring af registreringen af hadforbrydelser hos retshåndhævende myndigheder, 26 som nu testes i flere medlemsstater.

I maj 2017 mødtes muslimske og jødiske organisationer til en fælles dag for handling mod antisemitisme og had mod muslimer og forskelsbehandling og tog fat på specifikke udfordringer såsom sikkerhedsbehov for jødiske samfund og stereotypificering af muslimer i medierne 27 . Resultaterne vedrørende muslimer, der blev offentliggjort af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder den 21. september 28 , og dens oversigt over antisemitisme i 2017 viste, at der er bekymringende og presserende problemer, der skal håndteres 29 .

Den 30. august 2017 offentliggjorde 30 Kommissionen en midtvejsrevision af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020. Revisionen viser, hvordan europæiske retlige, politiske og finansielle instrumenter 31 er blevet mobiliseret for at bekæmpe forskelsbehandling og fremme inklusion af romaer. Der er tegn på fremskridt inden for uddannelse, selv om der stadig findes segregering, og i nogle tilfælde er der endda mere end før. Antallet af unge romaer, der ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller oplæring, øges også. I 2017 indledte Kommissionen en tilbundsgående evaluering og offentlig høring vedrørende denne ramme for at tilføre overvejelser om politiske muligheder efter 2020.

I 2017 fortsatte Kommissionen med at gennemføre tiltage på listen til fremme af LGBTI-ligestilling 32 . Gennem programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab støttede den projekter, der øger opmærksomheden omkring og bekæmper forskelsbehandlingen og intolerancen vedrørende LGBTI-personer.

Fremme af adgang til domstolene og effektive retsmidler

Fremme af adgang til domstolene og retten til effektiv rettergang i henhold til artikel 47 i chartret er en forudsætning for en effektiv nydelse af alle rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, herunder chartret. Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-lovgivningen 33 .

Efter vedtagelsen af meddelelsen om EU-lovgivning: Bedre resultater gennem bedre anvendelse 34 i 2017, hvor Kommissionen hjalp medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre håndhævelsen af EU-lovgivningen til fordel for enkeltpersoner og virksomheder. Den organiserede dialoger på højt plan og udveksling af bedste praksis med nationale myndigheder og domstole. Den har også arbejdet med det europæiske netværk af ombudsmænd og hjulpet medlemsstaterne med at øge opmærksomheden omkring borgernes rettigheder i henhold til EU-lovgivningen og om de problemløsende værktøjer, der er tilgængelige på nationalt og EU-plan.

Forbedring af kvaliteten, uafhængigheden og effektiviteten i de nationale retssystemer var også en hovedprioritet inden for rammerne af det europæiske semester, hvor Kommissionen rettede landespecifikke henstillinger til fem medlemsstater for at hjælpe dem med at forbedre deres strafferetlige systemer 35 . Kommissionen så også på sager, hvor national ret ikke giver effektive retsmidler til at overtræde EU-lovgivningen eller forhindrer de nationale retssystemer i at sikre, at EU-lovgivningen anvendes effektivt i overensstemmelse med retsstatsprincippet og chartrets artikel 47.

På miljøområdet vedtog Kommissionen den 28. april 2017 en meddelelse om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet 36  som præciserer, hvordan enkeltpersoner og sammenslutninger kan udfordre offentlige myndigheders beslutninger, handlinger og udeladelser i forbindelse med EU's miljølovgivning ved de nationale domstole. Meddelelsen hjælper borgerne med at beslutte, om de skal lægge sag an ved de nationale domstole eller ej. Den rådgiver nationale domstole om Den Europæiske Unions Domstols sager, som de bør tage hensyn til, når de står over for spørgsmål vedrørende adgang til domstolene.

2.2. Sikring af respekten for grundlæggende rettigheder

EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer skal overholde chartret i alle deres tiltag. Eventuelle sager vedrørende manglende overholdelse kan indbringes for EU-Domstolen. Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud i alle sine lovgivningsmæssige og politiske forslag.

Den 12. december 2017 vedtog Kommissionen forslag til en ramme for interoperabilitet mellem EU's informationssystemer 37  for at lukke informationshuller og bedre beskytte EU-borgere. Målet er at forbedre produktiviteten og effektiviteten af værktøjer til informationsudveksling på tværs af EU ved at muliggøre et bedre samarbejde for dem. Autoriserede brugere (såsom politibetjente, migrationsembedsmænd og grænsevagter) vil få hurtigere, problemfri og mere systematisk adgang til de oplysninger, de har brug for til at udføre deres arbejde i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Kommissionens samlede evaluering af instrumenterne vil omfatte en undersøgelse af deres indvirkning på grundlæggende rettigheder.

I marts 2017 tog Kommissionens evalueringsrapport 38 om anvendelsen af ​​EU's regler om bekæmpelse af smugling af migranter 39 fat i bekymringer om kriminalisering af tiltag foretaget af civilsamfundsorganisationer eller personer, der yder humanitær bistand til illegale migranter. Denne rapport afspejler en række interessenters synspunkter og anerkender, at EU-reglernes frivillige karakter, der gør det muligt for medlemsstaterne ikke at kriminalisere lettelsen af illegal adgang, når den udføres af humanitære årsager, kan medføre manglende klarhed og retssikkerhed. Kommissionen er i øjeblikket i dialog med relevante interessenter om gennemførelsen af ​​dette specifikke aspekt af den retlige ramme.

Efter vedtagelsen af direktivet om bekæmpelse af terrorisme 40 i marts 2017 er Kommissionen gået i dialog med civilsamfundet for bedre at forstå bekymringerne vedrørende indvirkningerne af foranstaltningerne til bekæmpelse af terror på grundlæggende rettigheder. Den hjælper medlemsstaterne med at omsætte og gennemføre det nye direktiv korrekt, herunder for så vidt angår grundlæggende rettigheder. Disse udvekslinger vil bidrage til Kommissionens vurdering af direktivet, herunder dens indvirkning på grundlæggende rettigheder og friheder (navnlig ikke-forskelsbehandling, retsstatsprincippet og beskyttelses- og bistandsniveauet til ofre for terrorisme) 41 .

For at nyde deres grundlæggende rettigheder fuldt ud skal folk vide, hvad disse er, og hvem de skal henvende sig til i tilfælde af overtrædelser. Som opfølgning på Kommissionens charterrapport for 2016 vedtog Rådet konklusioner den 12. oktober 2017, 42 , hvori den understregede behovet for at øge bevidstheden omkring chartret og digitale værktøjer som f.eks. e-justice. Kommissionen forbedrede e-justiceportalen i 2017 43 . Den vil indeholde et afsnit om grundlæggende rettigheder med brugervenlige tjeklister og vejledning om chartret og dets anvendelsesområde.

Kommissionen fortsatte også med at støtte uddannelse af juridiske fagfolk vedrørende anvendelsen af ​​chartret under programmet for retlige anliggender 44 .

2.4 Domstolens kontrol med EU-institutionerne

I sin udtalelse 1/15 om udkast til aftale mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel af personoplysninger af passagerer fra Den Europæiske Union til Canada, som blev vedtaget den 26. juli 2017, konstaterede EU-Domstolen, at flere bestemmelser i den foreslåede aftale var uforenelige med retten til respekt for privatlivet (artikel 7) og beskyttelse af personoplysninger (artikel 8). Retten har udtrykt bekymring med hensyn til proportionaliteten, klarheden og præcisionen af ​​reglerne i aftalen og manglen på begrundelse for overførslen, behandlingen og opbevaringen af følsomme data. Kommissionen vurderer omhyggeligt den mest hensigtsmæssige måde at håndtere de bekymringer, som Retten har anerkendt for at sikre EU-borgernes sikkerhed i fuld respekt for grundlæggende rettigheder, navnlig retten til databeskyttelse 45 .

I sagen Aisha Muammer Mohamed El-Qaddafi mod Rådet 46 har Retten annulleret Rådets afgørelse 47 og forordning 48 for så vidt som den fastholdt navnet på Muammer Mohamed El-Qaddafi på listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Libyen 49 . Foranstaltningerne vedrørende forbuddet mod indrejse og transit på libysk territorium, og forudsat at fonde og finansielle aktiver, der ejes eller kontrolleres af de anførte personer, skal fryses. Retten fastslog, at det ikke var muligt at konkludere ud fra udtalelsen for begrundelsen af foranstaltningerne, hvorfor de oprindelige begrundelser for at have sagsøgerens navn på listen forblev relevante trods udviklingen i situationen i Libyen. Den fandt derfor, at Rådet tilsidesatte sin forpligtelse til at fastslå de faktiske og specifikke grunde til at opretholde sådanne restriktive foranstaltninger – en følge af respekten for sagsøgerens ret til forsvar, hvilket også udspringer af artikel 41, 47 og 48, stk. 2, i chartret.

3.1 Udvikling af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet

I 2017 udstedte Kommissionen en begrundet udtalelse om Ungarns anvendelse af ​​EU's asyl- og migrationslov fortolket i lyset af flere charterbestemmelser, herunder retten til asyl, retten til frihed og sikkerhed og retten til et effektivt retsmiddel 50 .

Den henviste også til EU-Domstolens tre sager, der satte spørgsmålstegn ved overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i henhold til chartret. Den første vedrørte foreneligheden af indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelser overfor udenlandsk finansierede civilsamfundsorganisationer med retten til foreningsfrihed, retten til respekt for privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger, sammenholdt med traktatforpligtelser for fri bevægelighed af kapital 51 . Den anden sag berørte retten til akademisk frihed, retten til uddannelse og friheden til at drive virksomhed i forhold til regler, som har indflydelse på friheden på højere uddannelsesinstitutioner til at yde tjenester og etablere sig overalt i EU og til EU's retlige forpligtelser under international handelsret 52 . Den tredje sag vedrørte foreneligheden af ​​nationale regelsæt, der bestemmer forlængelsen af mandater for dommere fra de almindelige domstole med princippet om retlig uafhængighed, navnlig med forpligtelsen for medlemsstaterne til at yde tilstrækkelige retsmidler til at sikre en effektiv retlig beskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten i henhold til artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med retten til et effektivt retsmiddel og en retfærdig rettergang i henhold til chartrets artikel 47.

Chartret gælder kun for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivning. Traktatbrudssager i henhold til chartret kan derfor kun udløses, når der er etableret en tilstrækkelig tilknytning til EU-retten. Medlemsstaterne er dog også forpligtet til at respektere de værdier, som EU er baseret på, når de handler uden for gennemførelsen af EU-retten. Navnlig respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. Hvad angår situationen i Polen udstedte Kommissionen i 2016 og 2017 fire henstillinger i henhold til sin retlige ramme 53 vedrørende flere love, der begrænser retsvæsenets uafhængighed og magtfordelingen i Polen og påvirker hele det polske strafferetlige system, navnlig forfatningsdomstolen, højesteret, almindelige domstole og det nationale råd for retsvæsenet. I december 2017 konkluderede Kommissionen, at der er en klar risiko for alvorlig overtrædelse af retsstatsprincippet i Polen, og det foreslog Rådet at vedtage en beslutning i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union. 54 Samtidig vedtog Kommissionen en fjerde henstilling i henhold til sin retlige ramme, hvori den opfordrede de polske myndigheder til at løse de problemer, der blev fastlagt inden for tre måneder. Kommissionen besluttede også at henvise Polen til EU-Domstolen for overtrædelser af EU-lovgivningen i forbindelse med lov om de almindelige domstoles organisation.

3.2 Domstolens vejledning til medlemsstaterne

I sagerne Achbita 55  og Bougnaoui 56 præciserede EU-Domstolen fortolkningen af ​​bestemmelserne i henhold til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet (2000/78/EF) i lyset af den balance, der skal opnås mellem religions- eller trosfriheden (artikel 10), friheden til at drive virksomhed (artikel 16) og princippet om ikke-forskelsbehandling (artikel 21). Begge sager vedrørte forbuddet mod at bære islamisk tørklæde på den private arbejdsplads. I Achbita-sagen fastslog Domstolen, at en intern politik vedrørende synlig brug af politiske, filosofiske eller religiøse tegn bør vurderes under hensyntagen til arbejdsgiverens frihed til at drive virksomhed. Følgelig kan politik med politisk, filosofisk og religiøs neutralitet udgøre et legitimt mål, der berettiger forskellige behandlinger, hvis midlerne til at nå målet er passende og nødvendige i overensstemmelse med relevant retspraksis af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 57 . I Bougnaoui-sagen præciserede Retten i fraværet af en sådan politik endvidere, at en arbejdsgivers vilje til at tage hensyn til en kundes ønske om ikke længere at modtage tjenester fra en medarbejder, der bærer et islamisk tørklæde, ikke skal betragtes som et ægte og afgørende erhvervskrav, som vil kunne udelukke forskelsbehandling i henhold til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet.

3.3. National retspraksis, hvor chartret citeres

4. Fokusafsnit: årligt kollokvium 2017 om grundlæggende rettigheder "Women’s rights under attack"

Det årlige kollokvium er et unikt rum for dialog mellem politiske beslutningstagere og civilsamfundet med det formål at styrke samarbejdet og engagementet til beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder i EU. Det tredje årlige kollokvium, som blev afholdt den 20.-21. november 2017, udforskede emnet: "kvinders rettigheder i turbulente tider" 66 .

Deltagerne drøftede risikoen for normalisering af kvindehad i samfundet og dens indvirkning på kvinders grundlæggende rettigheder på alle livets områder. De understregede, at selv om trusler mod kvinders rettigheder og ligestilling i kønsaspektet har været meget synlige i offentlige diskurser for nylig, har der også modsvar (f.eks. kvindedemonstrationer og #metoo-bevægelsen online). Græsrodsaktørernes rolle i forsvar af kvinders rettigheder og mænds rolle i bevægelsen for kvinders rettigheder blev også understreget.

Et andet område til drøftelse var de vigtigste forhindringer for ligestilling mellem mænd og kvinder i styrkelsen af den økonomiske position og politisk deltagelse. Deltagerne fremhævede, at kønsstereotyper skal håndteres fra en tidlig alder for effektivt at tage fat på kvinders underrepræsentation på jobmarkedet, i beslutningstagning og inden for politik. Nationale og europæiske politiske partier blev bedt om at forpligte sig til konsekvent at inkludere kvinder på partilister, for eksempel gennem større gennemsigtighed i valg af kandidater og kvinders partimøder. Deltagerne opfordrede også til at indføre større løngennemsigtighed og håndtere horisontal og vertikal arbejdsmarkedssegregering.

Deltagerne overvejede også "voldskulturen" i samfundet og forbindelserne mellem vold mod kvinder og andre former for vold, herunder i forbindelse med populistiske og ekstremistiske bevægelser. De understregede behovet for at flytte frygten og skammen fra ofrene for kønsbaseret vold til gerningsmændene og at skabe en kulturel forandring, så vold og chikane ville blive betragtet som uacceptabelt.

EU's tiltrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen 67 blev betragtet som et stærkt signal. Der arbejdes nu for at sikre hurtig ratificering af EU. Ved udgangen af ​​2017 havde alle EU-medlemsstater underskrevet Istanbul-konventionen, og 17 medlemsstater 68 ratificeret den.

Gennem sessionerne understregede deltagerne, at forskellige grunde til forskelsbehandling (såsom køn, race, migrationsstatus og handicap) overlapper hinanden, hvilket bør tages i betragtning af beslutningstagerne. Debatten blev understøttet af oplysninger fra resultaterne af en særlig Eurobarometer-undersøgelse om ligestilling mellem mænd og kvinder 69 .

Kollokvium-konklusionerne blev offentliggjort den 8. marts 2018 70 . Kommissionen har forpligtet sig til en række tiltag, der strækker sig fra at sætte kvinders rettigheder og ligestilling på dagsordenen på højeste politiske niveau, f.eks. under hvert møde i Kommissionens projektgruppe om bæredygtig udvikling til finansiering af græsrodsprojekter under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab.

I år, hvor 70-året for FN's verdenserklæring om menneskerettigheder markeres, vil Kommissionen fortsætte bestræbelserne på at beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder. Man har besluttet, herunder i forbindelse med den fremtidige finansielle ramme for Unionen, at støtte de fælles værdier yderligere.

Dens kollokvium om grundlæggende rettigheder i 2018 vil være koncentreret om "demokrati", en mulighed for at bekræfte en af ​​EU's nøgleværdier op til de europæiske valg. En bred deltagelse og repræsentation, pålidelige og gennemsigtige oplysninger, herunder i den digitale verden, og et frit og levende civilsamfund er de vigtigste bestanddele i inkluderende og sunde demokratiske samfund. Disse spørgsmål vil være kernen i kollokvium-drøftelserne.

(1)

Kan findes på: http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-17-3165_da.htm .

(2)

Kan findes på: https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights_da .

(3)

COM(2017) 835 final, som kan ses på: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-5367_en.htm .

(4)

Se denne rapports fokusafsnit.

(5)

Kan findes på: https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights_da . Datakilder kan findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/web/european-pillar-of-social-rights.

(6)

Kan findes på: https://composite-indicators.jrc.ec.europa.eu/social-scoreboard/ .

(7)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union, COM(2017)0797 final.

(8)

Meddelelse fra Kommissionen, et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner, COM(2017)252 final.

(9)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=607452.

(10)

Forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker COM(2017)677 final.

(11)

COM(2017)211 final.

(12)

Kan findes på: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10085-2017-INIT/da/pdf .

(13)

COM(2017)728 kan findes på: https://ec.europa.eu/home-affairs/news/trafficking-human-beings-commission-adopts-new-communication-and-commits-new-set-priorities_en .

(14)

Talen om Unionens tilstand 2017 kan findes på: http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-17-3165_da.htm .

(15)

Kan findes på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2017-0272+0+DOC+XML+V0//DA .

(16)

Den 25. april 2018 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse "Tackling online disinformation: a European Approach" (henvisning endnu ikke tilgængelig).

(17)

Kan findes på: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12671-2017-INIT/en/pdf.

(18)

Rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder kan findes her: http://fra.europa.eu/en/publication/2018/challenges-facing-civil-society-orgs-human-rights-eu ; Udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg kan findes her: http://www.european-net.org/2017/11/eesc-adopts-opinion-financing-civil-society-organisations/ ; Rapporten fra Europarådet kan findes her: https://rm.coe.int/...on...impact-of-current-national-legislation-policies.../168073e81e .

(19)

Kan findes på: http://fra.europa.eu/en/publication/2017/eumidis-ii-main-results .

(20)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?&item_id=51025 .

(21)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/newsroom/just/document.cfm?doc_id=49286 ; just/item-detail.cfm?item_id=71674

just/item-detail.cfm?item_id=71674 . Fremskridt blev bekræftet i den tredje overvågning, der blev offentliggjort den 19. januar http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=612086 .

(22)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet – Større ansvar for onlineplatforme COM(2017)555 final.

(23)

Den 1. marts 2018 blev meddelelsen fulgt op med en henstilling om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet, C(2018)1177 final.

(24)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/newsroom/document.cfm?doc_id=43050 .

(25)

Kan findes på: http://http//ec.europa.eu/newsroom/just/document.cfm?doc_id=48874 .

(26)

Kan findes på: http://fra.europa.eu/en/news/2017/improving-recording-hate-crime-law-enforcement-authorities .

(27)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=50144 .

(28)

Kan findes på: http://fra.europa.eu/en/publication/2017/eumidis-ii-muslims-selected-findings .

(29)

Kan findes på: http://fra.europa.eu/en/publication/2017/antisemitism-overview-2006-2016 . Agenturet vil i 2018 offentliggøre sin anden undersøgelse af erfaringer med forskelsbehandling og hadforbrydelse mod jøder.

(30)

Oplysninger fra Roma-pilotprojektet i 2011 og EU-MIDIS II-undersøgelsen foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som bidrog til denne opgave.

(31)

Direktivet om racelighed, europæisk semester, europæiske struktur- og investeringsfonde.

(32)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=615032 .

(33)

Artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.

(34)

Meddelelse fra Kommissionen EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse (2017/C 18/02).

(35)

Kroatien, Italien, Cypern, Slovakiet og Portugal. Se: https://ec.europa.eu/info/publications/2017-european-semester-country-specific-recommendations-commission-recommendations_en .

(36)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/environment/aarhus/pdf/notice_accesstojustice.pdf .

(37)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) og om ændring af Rådets afgørelse 2004/512/EF, forordning (EF) nr. 767/2008, Rådets afgørelse 2008/633/RIA, forordning (EU) 2016/399 og forordning (EU) 2017/2226, COM(2017)793 final, kan findes her: https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/what-we-do/policies/european-agenda-security/20171212_proposal_regulation_on_establishing_framework_for_interoperability_between_eu_information_systems_borders_and_visa_en.pdf og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration), COM(2017) 794 final, kan findes her: https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2017/DA/COM-2017-794-F1-DA-MAIN-PART-1.PDF .

(38)

Kan findes på: https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10102/2017/EN/SWD-2017-120-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF .

(39)

Rådets direktiv 2002/90/EF om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold ("direktivet" EFT L 328 af 5.12.2002. s. 17), og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold ("rammeafgørelsen" EUT L 328 af 5.12.2002, s. 1).

(40)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA.

(41)

Rapport skal forelægges for Parlamentet og Rådet inden 2021.

(42)

Kan findes på: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12913-2017-INIT/da/pdf .

(43)

Kan findes på: https://beta.e-justice.europa.eu/?action=home&plang=da .

(44)

Årligt arbejdsprogram 2017 er tilgængeligt her: http://ec.europa.eu/justice/grants1/programmes-2014-2020/files/awp_2017/2017_justice_work_programme_annex_en.pdf .

(45)

Kan findes på: http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-17-2105_en.htm .

(46)

T-681/14.

(47)

2014/380/FUSP af 23. juni 2014 ændring af beslutning 2011/137/FUSP.

(48)

Nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011.

(49)

Bilag I og III til Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 Bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011.

(50)

Kan findes på: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-5023_en.htm .

(51)

Kan findes på: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-5003_en.htm .

(52)

Kan findes på: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-5004_en.htm .

(53)

I 2014 indførte Kommissionen en ramme, der havde til formål at håndtere situationer med nye systemiske trusler mod retsstatsprincippet, som ikke kan afhjælpes effektivt på nationalt plan eller med eksisterende instrumenter (navnlig traktatbrudssager) på EU-niveau. Meddelelsen med titlen "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet", COM(2014) 158 final.

(54)

Kan findes på: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-5367_en.htm.

(55)

C-157/15.

(56)

C-188/15.

(57)

Domstolen henviste navnlig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 15. januar 2013 i sagen 48420/10, 36516/10, 51671/10 o.a., Eweida o.a. mod Det forenede Kongerige.

(58)

C-42/17.

(59)

Se dom i sag C105/14, Taricco.

(60)

C-403/16.

(61)

Årsrapport 2017 for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der offentliggøres i maj 2018.

(62)

Finland, den øverste forvaltningsdomstol, sag 3872/2017, 15. august 2017.

(63)

Tyskland, Oberverwaltungsgericht ("forvaltningsoverret") Nordrhein-Westfalen, sag 13 B 238/17, 22. juni 2017.

(64)

Kroatien, forfatningsdomstol, sag U-III-1095/2014, 21. september 2017.

(65)

Bulgarien, forfatningsdomstol, sag 6/2016, 31. januar 2017.

(66)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=115277 .

(67)

Kan findes på: https://www.coe.int/fr/web/conventions/full-list/-/conventions/rms/090000168008482e .

(68)

BE, DK, DE, EE, ES, FR, IT, CY, MT, NL, AT, PL, PT, RO, SI, FI, SE.

(69)

Kan findes på: http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/SPECIAL/surveyKy/2154 .

(70)

Kan findes på:  http://ec.europa.eu/newsroom/just/document.cfm?doc_id=50219 .