EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.5.2018

COM(2018) 321 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer

Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

{SWD(2018) 171 final}

1.ET NYT MODERNE BUDGET FOR EN UNION MED 27 MEDLEMSSTATER

Hvert syvende år fastlægger Den Europæiske Union sit fremtidige langsigtede budget — den flerårige finansielle ramme. Det næste budget af denne art, der starter den 1. januar 2021, vil være det første budget for EU-27.

Det er et afgørende øjeblik for vores Union. Det er en mulighed for medlemsstaterne og EU-institutionerne til at samles om en klar vision for Europas fremtid. Det er en lejlighed til utvetydigt at vise, at Unionen er klar til at omsætte sine løfter til den handling, der er nødvendig for at realisere vores fælles vision. Et moderne, fokuseret EU-budget vil hjælpe med fortsat at realisere den positive dagsorden, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker fremlagde for Europa-Parlamentet i sin tale om Unionens tilstand den 14. september 2016 1 , og som lederne af de 27 medlemsstater vedtog i Bratislava den 16. september 2016 og i Romerklæringen af 25. marts 2017. Et moderne, fokuseret EU-budget vil hjælpe med at skabe en Union, der er stor i store spørgsmål og mindre i mindre spørgsmål som aftalt i Rom.

Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme kommer på et tidspunkt med ny dynamik for Unionen, men også med store udfordringer. Unionen handlede resolut i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise for at lægge et solidt fundament for bæredygtig genopretning. Økonomien er nu i vækst og skaber beskæftigelse. Unionen har i stigende grad fokus på at skabe resultater, som fungerer effektivt og retfærdigt dér, hvor det virkelig gør en forskel for borgernes dagligdag. Og det gælder borgere i alle Unionens medlemsstater. Kommissionsformand Jean-Claude Junckers opfordring til at overvinde splittelsen og skabe en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union 2 bør derfor også afspejles i udformningen af det nye budget.

De valg, der træffes i de kommende måneder, vil forme Unionen i mange årtier frem. Der er meget på spil. Teknologiske og demografiske forandringer ændrer vores økonomier og samfund. Klimaændringer og ressourceknaphed tvinger os til at se grundigt på, hvordan vi kan sikre, at vores levevis er bæredygtig. Arbejdsløsheden, navnlig blandt de unge, er fortsat høj mange steder i Europa. Nye sikkerhedstrusler kræver nye tiltag. Flygtningekrisen, som skyldes krig og terror i Europas nabolande, har vist behovet for at styrke vores kapacitet til at håndtere migrationspres og se på de underliggende årsager. Den geopolitiske ustabilitet vokser, og de værdier og demokratiske principper, som vores Union bygger på, sættes på prøve.

De forslag, som Kommissionen fremsætter i dag for den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027, vil bidrage til både at udnytte mulighederne og imødegå udfordringerne. De er resultatet af en åben og inklusiv debat. Kommissionen har i sin meddelelse af 14. februar 2018 fastsat muligheder for EU's fremtidige budget 3 . Kommissionen har lyttet nøje til Europa-Parlamentet 4 , medlemsstaterne, de nationale parlamenter, modtagerne af EU-finansiering og andre interessenter. Tidligere på året affødte åbne offentlige høringer mere end 11 000 svar.

Kommissionen foreslår et nyt, moderne og langsigtet budget, som er gearet til de politiske prioriteter i en Union med 27 medlemsstater. Det foreslåede budget kombinerer nye instrumenter med moderniserede programmer med henblik på effektiv gennemførelse af Unionens prioriteter og håndtering af nye udfordringer. Forslagene viser også, hvordan finansieringen af budgettet kan forenkles og reformeres for at skabe en stærkere forbindelse med de politiske prioriteter. Forslagene er udformet, så de får en særlig indflydelse på opbygningen af et velstående, sikkert og sammenhængende Europa. De fokuserer på områder, hvor Unionen er bedst i stand til at skabe resultater.

Kommissionen foreslår for hvert område det finansieringsniveau, der er nødvendigt for at leve op til vores fælles ambitioner. Lovgivningsforslagene om de individuelle fremtidige finansieringsprogrammer vil følge i de kommende uger.

Forslagene er ligeledes en realistisk og afbalanceret reaktion på de budgetmæssige følger af Det Forenede Kongeriges udtrædelse. Udtrædelsen af denne vigtige bidragyder til EU-budgettet vil få finansielle konsekvenser, og den fremtidige finansielle ramme skal tage højde herfor. Det vil kræve yderligere bidrag fra medlemsstaterne på en retfærdig og afbalanceret måde, hvis vi skal bevare det støtteniveau, som svarer til vores ambitioner på de prioriterede områder. Vi må heller ikke sky nogen anstrengelse for at gøre EU-budgettet mere effektivt. Kommissionen foreslår besparelser på nogle af de store udgiftsområder samt reformer på tværs af budgettet for at gøre det mere strømlinet og få mere ud af hver enkelt euro.

Europa er midt i den største debat om sin fremtid i årtier. Den startede med Kommissionens hvidbog om Europas fremtid, der blev offentliggjort den 1. marts 2017 5 , og vil kulminere ved det uformelle møde mellem lederne i den rumænske by Sibiu den 9. maj 2019. Her skal lederne af de 27 medlemstater samt Europa-Parlamentet — blot få uger før europæerne går til valgurnerne — gå i brechen for det Europa, de ønsker, og give Unionen de fornødne værktøjer til at skabe resultater. Afgørende fremskridt vedrørende fremtidens langsigtede budget vil her sende et stærkt signal om, at vi er fast besluttede på at bevæge os fremad sammen.

2019 vil blive en ny start for vores Union med 27 medlemsstater. Det skal vi være klar til. Der er ikke megen tid til at udarbejde en ny ramme og sikre, at de nye programmer er klar til at skabe resultater for EU's borgere og virksomheder fra dag ét. Det nye EU-budget vil være et enklere, mere fleksibelt og mere fokuseret budget. Et budget, som bygger på principperne om velstand, bæredygtighed 6 , solidaritet og sikkerhed. Et budget for en Europæisk Union, der beskytter, styrker og forsvarer. Et budget, som samler og ikke skaber splid. Et budget, som er rimeligt for alle medlemsstater. Et budget for Europas fremtid. Arbejdet starter nu.

2.MODERNISERING AF EU-BUDGETTET

EU-budgettet har længe været en vigtig kilde til vækstfremmende investeringer for hele Europa. Selv i krisetider har det gjort det muligt for Unionen at støtte vækst og jobskabelse og fremme langsigtet innovation og økonomiske reformer. Oprettelsen af den europæiske fond for strategiske investeringer ("Juncker-fonden") er et godt eksempel på, hvordan EU-budgettet på et kritisk tidspunkt var i stand til at give Europas økonomiske genopretning et hårdt tiltrængt skub. EU-budgettet har ligeledes spillet en afgørende rolle for vores reaktion på mange alvorlige udfordringer — fra enorme migrationsstrømme til sikkerhedstrusler og klimaforandringer.

De seneste erfaringer har dog også blotlagt visse svagheder i den eksisterende ramme. Visse forbedringer til trods er EU-budgettet stadig for usmidigt. Mangel på fleksibilitet har forhindret Europa i at reagere hurtigt og effektivt nok i en verden i hastig forandring. Komplekse og forskelligartede finansieringsregler gør det sværere at få adgang til EU-finansiering og afleder opmærksomheden fra det, der virkelig tæller, nemlig at opnå konkrete resultater. Finansieringen er spredt over for mange programmer og instrumenter, både inden og uden for budgettet. Der kan gøres mere for at modernisere og forenkle de to største udgiftsblokke i budgettet — den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken. Mange af de nye prioriteter for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer, har brug for nye, skræddersyede instrumenter for at omsætte ambitionerne til virkelighed.

Hovedbudskabet i Kommissionens omfattende høringer er blevet klart og tydeligt modtaget. Et mere forenet, stærkere og mere demokratisk Europa har brug for et nyt, moderne budget. Og der er brug for nytænkning i, hvordan budgettet kan skabe resultater for mennesker i hele Unionen. Kommissionens grundige udgiftsanalyse 7 har hjulpet med at præcisere, hvad der har fungeret godt førhen, og hvad der skal bibeholdes i det næste budget. Men den har også afsløret, hvor der er brug for en reform for at frigøre EU-budgettets fulde potentiale. Kommissionen foreslår på baggrund af denne vurdering en moderne ramme og et sæt nye reformerede programmer, som tager udgangspunkt i følgende principper:

·Et stærkere fokus på europæisk merværdi. EU-budgettet er beskedent sammenlignet med den europæiske økonomis og de nationale budgetters størrelse. Derfor er det altafgørende, at der investeres i områder, hvor Unionen kan tilbyde en reel europæisk merværdi i forhold til offentlige udgifter på nationalt niveau. Ved at samle ressourcerne kan vi skabe resultater, som medlemsstaterne ikke kan nå på egen hånd 8 . Af eksempler kan nævnes avancerede forskningsprojekter, som samler de bedste forskere i Europa, eller styrkelse af unge mennesker og mindre virksomheder, så de drager fuld fordel af mulighederne ved det indre marked og den digitale økonomi. Et andet eksempel på, at samling af ressourcer hjælper os med at gøre mere, er fremme af vigtige strategiske investeringer. Disse investeringer er nøglen til Europas fremtidige velstand og dets førerposition med hensyn til målene for bæredygtig udvikling. Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om at gøre Unionen i stand til at forsvare og beskytte sine borgere i en verden præget af hastige forandringer, hvor mange af de mest presserende problemer har grænseoverskridende karakter.

·Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget. Kommissionen foreslår en mere sammenhængende, fokuseret og gennemsigtig ramme. Budgettets struktur vil være klarere og tættere forbundet med prioriteterne. Kommissionen foreslår at reducere antallet af programmer med mere end en tredjedel ved f.eks. at samle fragmenterede finanseringskilder i nye integrerede programmer og ensrette brugen af finansielle instrumenter radikalt. 

·Mindre bureaukrati for modtagerne. Kommissionen foreslår, at reglerne gøres mere sammenhængende på grundlag af et fælles regelsæt 9 . Dette vil drastisk reducere den administrative byrde for modtagerne og forvaltningsmyndighederne. Det vil fremme deltagelsen i EU-programmerne og sætte skub i gennemførelsen. Det vil også gøre det lettere for de forskellige programmer og instrumenter at arbejde sammen om at øge EU-budgettets virkning. Kommissionen vil derudover foreslå en forenkling og ensretning af statsstøttereglerne for at gøre det lettere at knytte instrumenter under EU-budgettet til national finansiering.

·Et mere fleksibelt og smidigt budget. I et ustabilt geopolitisk miljø er Europa nødt til at kunne reagere hurtigt og effektivt på uforudsete behov. Kommissionen foreslår at bygge videre på eksisterende mekanismer for at gøre budgettet mere smidigt. Det omfatter øget fleksibilitet inden for og mellem programmerne, stærkere krisestyringsredskaber og oprettelsen af en ny "EU-reserve", der kan bruges til at reagere på uforudsete begivenheder og nødsituationer på områder som sikkerhed og migration.

·Et budget, der leverer resultater. EU-budgettet kan kun betragtes som en succes, hvis det leverer håndgribelige resultater. Kommissionen foreslår at skærpe fokus på resultaterne i alle programmer, heriblandt ved at sætte klarere mål og fokusere på et mindre antal resultatindikatorer for højere kvalitet. Det vil gøre det lettere at overvåge og måle resultaterne — og foretage ændringer, hvis det er nødvendigt.

Udformningen af fremtidens programmer er første skridt. Hvorvidt programmerne fungerer i praksis er den egentlige lakmusprøve. Effektiv gennemførelse af næste generation af programmer har derfor høj prioritet. Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale myndigheder og alle andre, der er involveret i forvaltning af EU-budgettet, bærer det fælles ansvar herfor.

Det er også afgørende at styrke relationen mellem EU-finansiering og respekten for retsstatsprincippet. EU er et samfund baseret på retsstatsprincippet, hvilket også betyder, at uafhængige domstole på nationalt plan og EU-plan har ansvaret for at holde øje med, at vores fælles aftalte regler og bestemmelser overholdes og gennemføres i alle medlemsstater. Respekten for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Kommissionen foreslår derfor en ny mekanisme, der beskytter EU-budgettet mod finansielle risici i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet.

3.ET BUDGET FOR EUROPAS PRIORITETER

Det fremtidige langsigtede budget vil være et budget for Unionens prioriteter. Kommissionens forslag vil bringe EU-budgettets struktur og programmer fuldt i overensstemmelse med Unionens positive dagsorden for perioden efter 2020 som aftalt i Bratislava og Rom. Den fremtidige flerårige finansielle rammes nye udformning vil gøre det mere gennemskueligt, hvad EU-budgettet går til, og hvordan budgettets forskellige dele bidrager hertil. Den vil ligeledes give den nødvendige fleksibilitet til at imødekomme nye behov.

Programmerne vil blive udformet under de primære tematiske udgiftsprioriteter. Disse vil svare til udgiftsområderne i den formelle budgetstruktur. Inden for hver prioritet vil programmerne blive grupperet i politikklynger, hvilket vil blive afspejlet i det årlige budgets afsnit. Dette vil gøre det mere klart, hvordan de bidrager til de politiske mål.

I praksis udgør budgettets formelle struktur kun én side af sagen. Mange af Unionens prioriteter er komplekse og mangesidede. Det vil ikke være muligt at tage hånd om alle aspekter under ét program. Med Kommissionens forslag vil investeringer fra adskillige programmer blive kombineret for at tage fat på tværgående prioriteter såsom den digitale økonomi, bæredygtighed, sikkerhed, migration, menneskelig kapital og kompetencer samt støtte til små virksomheder og innovation. Kommissionen foreslår at forenkle disse interaktioner under den kommende ramme, hvilket vil betyde en meget mere sammenhængende håndtering af Europas udfordringer. De følgende afsnit omhandler de vigtigste reformer og programmer for hver udgiftsprioritet.

Mere detaljerede oplysninger om de enkelte programmers målsætninger, udformning og europæiske merværdi fremgår af bilaget til denne meddelelse.

Den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027:
Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer

Europas fremtidige velstand afhænger af de investeringsbeslutninger, vi træffer i dag. EU-budgettet har længe været en vigtig kilde til investeringer i hele Europa. Øgede investeringer nu og her på områder som forskning, strategisk infrastruktur, digital omlægning og det indre marked vil være afgørende for at skabe fremtidig vækst og tackle fælles udfordringer såsom dekarbonisering og demografiske forandringer.

Det nye europæiske forskningsprogram Horisont Europa vil hjælpe europæerne med fortsat at stå i spidsen inden for global forskning og innovation. Som fremhævet i rapporten fra Gruppen på Højt Plan under ledelse af Pascal Lamy 11 vil investeringer i forskning gøre det muligt for Unionen at konkurrere med andre udviklede økonomier og vækstøkonomier, sikre en fremtid med velstand for sine borgere og bevare sin unikke sociale model. Baseret på succesen med Horisont 2020 vil det nye program fortsat fremme topkvalitet inden for forskning og skærpe fokus på innovation, f.eks. gennem udvikling af prototyper, immaterielle aktiver og overførsel af viden og teknologi. Et nyt europæisk innovationsråd vil fungere som one-stop shop for banebrydende innovatorer med stort potentiale med det formål at placere Europa blandt frontløberne inden for markedsskabende innovation.

På grundlag af succesen med den europæiske fond for strategiske investeringer, der udløser private investeringer i hele Europa, foreslår Kommissionen at etablere en ny, fuldt ud integreret investeringsfond — InvestEU. En relativt lille mængde offentlige ressourcer kan således bruges til at mobilisere betydelige private ressourcer til hårdt tiltrængte investeringer. Med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen som den primære gennemførelsespartner og andre partnere som eksempelvis nationale erhvervsfremmende banker, der bidrager til at skabe resultater, vil InvestEU være det sted, hvor alle centralt forvaltede finansielle instrumenter i EU er forankret i en samlet strømlinet struktur. Den nye tilgang vil mindske overlapninger, forenkle adgangen til finansiering og reducere administrationsbyrderne. Med et bidrag fra EU-budgettet på 15,2 mia. EUR 12 forventes InvestEU at mobilisere mere end 650 mia. EUR i yderligere investeringer i hele Europa.

Grænseoverskridende infrastruktur er det indre markeds rygrad, idet den sørger for, at varer, tjenester, virksomheder og borgere kan bevæge sit frit på tværs af grænserne. Via den reformerede Connecting Europe-facilitet vil Unionen fortsætte med at investere i transeuropæisk transport, digitale net og energinet. Det kommende program vil udnytte synergierne mellem transport, digital infrastruktur og energiinfrastruktur, f.eks. ved at udvikle infrastruktur for alternative brændstoffer eller bæredygtige og intelligente net, der understøtter det digitale indre marked og energiunionen. Med afsæt i den nuværende programmeringsperiodes succesfulde tilgang vil en del af bevillingen til Samhørighedsfonden (11,3 mia. EUR) blive overført til Connecting Europe-faciliteten til transportprojekter med stor europæisk merværdi.

For at lukke det eksisterende digitale investeringshul foreslår Kommissionen at iværksætte det nye program for det digitale Europa, som skal forme og støtte den digitale omstilling af Europas samfund og økonomi. Teknologiske forandringer og digitalisering ændrer vores industrier, samfund, job og karrierer såvel som vores uddannelses- og velfærdssystemer. Ved at støtte strategiske projekter på fremtrædende områder som kunstig intelligens, supercomputere, cybersikkerhed og industriel digitalisering og investere i digitale færdigheder vil det nye program bidrage til at fuldføre det digitale indre marked, som er en af Unionens centrale prioriteter. Kommissionen foreslår en kombineret forøgelse på 64 % inden for forskning, innovation og digitale investeringer under direkte forvaltning i den næste finansielle ramme. Disse investeringer vil blive suppleret med forskning, innovation og digitale projekter støttet af de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Investeringer i fremtiden

I mia. EUR, løbende priser

Bemærkning: Sammenlignet med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for EU-27 (skøn)

Kilde: Europa-Kommissionen

Et fuldt integreret rumprogram vil samle alle vores aktiviteter på dette højstrategiske område. Dette vil give en sammenhængende ramme for fremtidige investeringer, øge synligheden og øge fleksibiliteten. Ved at øge effektiviteten vil det i sidste ende bidrage til at udrulle nye rumdrevne tjenester til gavn for alle EU-borgere. EU-budgettet vil ligeledes fortsætte med at finansiere Europas bidrag til udviklingen af den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER), som er et projekt, der skal skabe en solid kilde til sikker og miljøvenlig energi for fremtiden.

Kommissionen foreslår også et nyt målrettet program, der skal støtte et velfungerende indre marked, der er Europas største aktiv, når det drejer sig om at generere vækst på globaliserede markeder, og bidrage til udviklingen af en kapitalmarkedsunion. Med udgangspunkt i succesen med det eksisterende program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) foreslår Kommissionen at øge den støtte, der ydes til små virksomheder — vores økonomis drivkraft — så de kan vokse og ekspandere på tværs af grænserne. Det nye program vil hjælpe virksomheder og forbrugere med bedre at udnytte det indre markeds potentiale ved at tilvejebringe informationsværktøjer, udvikle standarder og støtte samarbejdet mellem administrationerne.

Kommissionen foreslår at forny og styrke toldprogrammet med henblik på at fremme yderligere digitalisering og modernisering af toldunionen, der fejrer sit 50 års jubilæum i år. Sideløbende vil Fiscalisprogrammet understøtte det uddybede samarbejde mellem skattemyndighederne, herunder den fælles indsats for at bekæmpe skattesvig og -unddragelse.

De økonomiske og sociale forhold i Europa bliver bedre, og beskæftigelsen er høj mange steder i Unionen. Den økonomiske krises efterdønninger kan dog stadig mærkes i visse dele af Europa. Nogle regioner er sakket yderligere bagud, hvilket delvist skyldes virkningerne af globaliseringen og den digitale omstilling. Der er fortsat betydelige forskelle i Unionen, og samfundene står over for en række nye udfordringer. EU-budgettet spiller en afgørende rolle, idet det bidrager til bæredygtig vækst og social samhørighed, fremme af fælles værdier og en følelse af at høre til i EU.

Kommissionen foreslår at modernisere og styrke samhørighedspolitikken 13 . Ved at samarbejde med andre programmer vil fondene også fremover yde afgørende støtte til Europas medlemsstater og regioner. Målet er at skabe konvergens, hjælpe med at udligne de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem medlemsstaterne og på tværs af Europa samt medvirke til at skabe resultater inden for de politiske prioriteter som aftalt i Bratislava og Rom.

Samhørighedspolitikken vil spille en stadigt større rolle med hensyn til at støtte den løbende økonomiske reformproces i medlemsstaterne. Kommissionen foreslår at styrke forbindelsen mellem EU-budgettet og det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, som tager højde for de særlige regionale forhold. Kommissionen vil foreslå målrettede investeringsrelaterede retningslinjer sideløbende med de landespecifikke henstillinger både forud for programmeringsprocessen og midtvejs for at opstille en klar køreplan for investeringer i reformer, som er nøglen til en fremtid med velstand.

De økonomiske og sociale forhold er meget forskellige regionerne imellem. Hvor der mange steder har været opadgående konvergens, har tendensen de senere år været modsat i visse regioner, selv i relativt velstående lande. Denne udvikling bør afspejles i samhørighedspolitikken, så ingen region bliver ladt i stikken. Det relative bruttonationalprodukt pr. indbygger vil også fremover være det vigtigste kriterium for tildeling af midler, eftersom samhørighedspolitikkens vigtigste mål er og bliver at hjælpe de medlemsstater og regioner, der halter økonomisk eller strukturelt bagefter, så de kan indhente resten af EU, men der vil desuden blive taget hensyn til andre faktorer som arbejdsløshed (især ungdomsarbejdsløshed), klimaforandringer og modtagelse/integration af migranter. Kommissionen foreslår ligeledes at øge de nationale medfinansieringssatser for bedre at afspejle den aktuelle økonomiske virkelighed. Det vil have den fordel, at det øger ejerskabet på nationalt niveau, opretholder større investeringer og forbedrer deres kvalitet. Der vil blive taget behørigt hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi og sparsomt befolkede områder.

Den nye retlige ramme vil ligeledes skabe effektiv sammenhæng med andre EU-programmer. Medlemsstaterne vil f.eks. være i stand til at overføre nogle af de tildelte midler til InvestEU-fonden, så de får adgang til den garanti, som EU-budgettet giver. De vil ligeledes kunne finansiere projektet med kvalitetsmærket "Seal of Excellence", der i deres regioner er udvalgt under Horisont Europa-programmet som internationalt fremragende projekter. Dette vil bidrage til at sikre, at investeringer i infrastruktur er ordentligt koordineret med andre EU-investeringer på afgørende områder som forskning og innovation, digitale netværk, dekarbonisering, sociale infrastrukturer og færdigheder.

Som Kommissionen meddelte i december 2017 14 kan det fremtidige EU-budget ikke adskilles fra målet om at skabe en mere stabil og effektiv økonomisk og monetær Union, der kan gavne Unionen som helhed. Alle EU's medlemsstater er i henhold til traktaterne del af Den Økonomiske og Monetære Union, hvilket også gælder medlemsstater med en dispensation eller fravalgsklausul, og derfor er alle også en del af det europæiske semester. Euroen er ifølge EU's traktater hele Unionens valuta, og økonomisk konvergens og stabilitet er målsætninger, der gælder for Unionen som helhed. Derfor skal værktøjer, som skal styrke den økonomiske og monetære union, være en del af Unionens overordnede finansielle struktur og ikke adskilt herfra.

EU-budgettet spiller ligeledes en afgørende rolle, når det drejer sig om at indfri de løfter, som stats- og regeringscheferne afgav ved det sociale topmøde i Göteborg i november 2017. Det indebærer en styrkelse af Unionens sociale dimension, herunder fuldstændig gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Inden for samhørighedspolitikken vil den styrkede og omstrukturerede Europæiske Socialfond beløbe sig til 100 mia. EUR i løbet af perioden, hvilket svarer til omkring 27 % af samhørighedsudgifterne. Den vil yde målrettet støtte til ungdomsbeskæftigelse, opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse. For at maksimere virkningen af finansieringen på området foreslår Kommissionen at samle ressourcerne fra Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, programmet for beskæftigelse og social innovation og sundhedsprogrammet i ét vidtfavnende instrument.

Kommissionen foreslår at anlægge et skarpere ungdomsfokus i den næste flerårige finansielle ramme. Det vil ske ved mere end at fordoble størrelsen på Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps. Erasmus+-programmet, som er en af Unionens mest synlige succeshistorier, vil fortsat give de unge uddannelses- og mobilitetsmuligheder. Fokus vil være på inklusion og på at nå ud til unge fra ugunstigt stillede miljøer. Det vil gøre det muligt for flere unge at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde. Et mere virkningsfuldt Erasmus+-program vil nå en størrelse på 30 mia. EUR i perioden og også omfatte 700 mio. EUR til Interrail-billetter til unge. Kommissionen foreslår også at oprette et samlet europæisk solidaritetskorps, der integrerer det eksisterende program for EU-bistandsfrivillige. Det vil give europæerne mulighed for at deltage i humanitære aktiviteter med mennesker i nød både i og uden for Europa.

Kommissionen foreslår en ny Fond for retfærdighed, Rettigheder og Værdier, herunder programmet for rettigheder og værdier og justitsprogrammet. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid, er det vigtigere end nogensinde at dyrke, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier, som har omfattende og direkte virkninger på det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i Europa, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Det er en vigtig opgave for det fremtidige EU-budget at skabe muligheder for engagement og demokratisk deltagelse i det politiske liv og civilsamfundet. Som en del af den nye fond vil justitsprogrammet fortsat støtte udviklingen af et integreret europæisk retsområde og grænseoverskridende samarbejde.

Kultur er og skal være en central del af det europæiske projekt. Kulturel og sproglig diversitet såvel som vores kulturarv er kendetegnende for vores kontinent og vores europæiske identitet. Gennem programmet Et Kreativt Europa ønsker Kommissionen i det næste budget at lægge stor vægt på støtte til kulturen og den audiovisuelle sektor, bl.a. via en stærk MEDIA-streng med forstærket finansiering, der skal støtte Europas kreative og audiovisuelle industri.

EU's krisestyringsinstrumenter har i de senere år vist deres værd. Uden for EU-budgettet foreslår Kommissionen at bevare og styrke Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som støtter medlemsstaterne i genoprettelsen efter alvorlige naturkatastrofer, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som tilbyder engangshjælp til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde i forbindelse med uventede og omfattende fyringsrunder grundet de negative virkninger af udviklingen inden for globale handel og økonomiske forstyrrelser.

Bæredygtighed er den røde tråd, der går igennem Unionens arbejde på mange forskellige områder. Dette er både en nødvendighed og et valg. EU's budget er — via moderniserede politikker inden for landbrug og det maritime område, målrettet finansiering for klimaindsatsen og miljøbeskyttelse, indarbejdning af klimaet i alle aspekter af budgettet og øget integration af miljømålsætningerne — drivkraft for bæredygtighed.

Kommissionen foreslår en reformeret og moderniseret fælles landbrugspolitik. Det vil gøre det muligt at bevare et fuldt ud integreret indre marked for landbrugsvarer i EU. Det vil også sørge for adgang til sikre, nærende fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser. Den reformerede politik vil lægge større vægt på miljøet og klimaet. Den vil støtte omstillingen til en fuldt ud bæredygtig landbrugssektor og udviklingen af levende landdistrikter.

Den reformerede politik vil med et budget på 365 mia. EUR 15 fortsat bygge på to søjler: direkte betalinger til landbrugerne og midler til udvikling af landdistrikterne. Med hensyn til sidstnævnte foreslår Kommissionen at øge de nationale medfinansieringssatser. Forvaltningen vil blive delt mellem EU og medlemsstaterne. Kommissionen foreslår at indføre en ny gennemførelsesmodel, hvor der foretages et skift fra den nuværende politik baseret på overholdelse af bestemmelserne til en mere resultatorienteret politik, der fokuserer på realiseringen af de fælles målsætninger på EU-plan, men med mere fleksibilitet på nationalt plan.

Direkte betalinger til landbrugerne vil fortsat være en vigtig del af politikken, men de vil blive strømlinet og mere målrettede. En mere afbalanceret fordeling vil blive fremmet, og der vil blive indført et obligatorisk loft over modtagne beløb eller degressive betalinger på bedriftsplan. Det betyder, at støtten vil blive omfordelt til små og mellemstore bedrifter, og muligvis til udvikling af landdistrikterne. Niveauet for de direkte betalinger pr. hektar på tværs af medlemsstaterne vil fortsat nærme sig EU-gennemsnittet.

Den nye politik vil kræve, at ambitionsniveauet på miljø- og klimaområdet højnes ved at skærpe betingelserne for direkte betalinger i overensstemmelse med miljøpolitikkerne, øremærke en betydelig del af støtten til udviklingen af landdistrikter til tiltag, som gavner klimaet og miljøet, og indføre frivillige økoordninger i budgettet for direkte betalinger inden for en resultatbaseret og strategisk ramme.

Med henblik på at imødegå kriser, som skyldes uforudsigelige udviklinger på de internationale markeder eller specifikke chok i landbrugssektoren som følge af handlinger foretaget af tredjelande, vil der blive oprettet en ny krisereserve. 

EU-budgettet vil gennem den Europæiske Hav- og Fiskerifond fortsat støtte et bæredygtigt fiskeri i EU og de kystsamfund, som er afhængige af det. Fremme af den blå økonomi inden for fiskeri og akvakultur, turisme, ren havenergi eller blå bioteknologi skaber ægte EU-merværdi ved at tilskynde regeringerne, industrien og andre berørte parter til at udvikle fælles tilgange til at drive væksten, som samtidig beskytter havmiljøet.

Kommissionen foreslår at fortsætte og styrke det veletablerede program for miljø- og klimaindsatsen, LIFE, som ligeledes vil støtte tiltag til at fremme energieffektivitet og miljøvenlig energi. Med henblik på at supplere målrettede naturbevarelsestiltag styrker Kommissionen tilmed synergierne med samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik for at finansiere investeringer i natur og biodiversitet.

Mere generelt foreslår Kommissionen — i overensstemmelse med Parisaftalen og forpligtelsen til at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling — at hæve ambitionsniveauet for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med et mål om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene.

Udfordringerne med at forvalte flygtningestrømmene og migrationen bekræfter, at der er brug for handling på EU-plan. EU's budget spillede en vigtig rolle i finansieringen af den bredspektrede fælles indsats over for migrationskrisen. Kommissionen foreslår at øge støtten for at styrke vores ydre grænser, forbedre asylsystemet i Unionen og forbedre forvaltningen og den langsigtede integration af migranter.

Effektiv beskyttelse af vores ydre grænser er en forudsætning for et sikkert område, hvor personer og varer kan bevæge sig frit inden for Unionen. Det omfatter korrekt forvaltning af person- og varestrømme og sikring af toldunionens integritet. En ny Fond for Integreret Grænseforvaltning vil yde afgørende og øget støtte til medlemsstaterne i det delte ansvar for at sikre Unionens fælles ydre grænser. Fonden vil dække grænseforvaltning samt visum- og toldkontroludstyr. Den vil bidrage til ækvivalens i gennemførelsen af toldkontrol ved de ydre grænser ved at sætte ind mod de nuværende skævheder mellem medlemsstaterne, som skyldes geografiske forskelle og uligheder i tilgængelig kapacitet og ressourcer. Dette vil ikke alene styrke toldkontrollen, men også fremme lovlig handel og dermed bidrage til en sikker og velfungerende toldunion.

Migration vil fortsat være en langvarig udfordring for Unionen grundet en stadigt mere indbyrdes forbundet verden og den demografiske dynamik og ustabilitet i Europas naboområder. Det er klart, at denne udfordring kan håndteres bedre af medlemsstaterne med finansiel og teknisk støtte fra EU. EU-budgettet spiller derfor en afgørende rolle med hensyn til håndtering af asylansøgere og migranter, eftersøgnings- og redningskapaciteten for at redde dem, der prøver at nå frem til Europa, forvaltningen af effektive tilbagesendelser og andre foranstaltninger, som kræver en koordineret indsats, der ligger ud over de enkelte medlemsstaters evne.

Kommissionen foreslår at styrke Asyl- og Migrationsfonden for at støtte de nationale myndigheders arbejde med at modtage asylansøgere og migranter i perioden umiddelbart efter deres ankomst til EU såvel som at udvikle en fælles asyl- og migrationspolitik og sikre effektive tilbagesendelser. Samhørighedspolitikken vil yde støtte til at fremme langsigtet integration efter den indledende modtagelsesfase. Instrumenterne under udenrigspolitikken vil tage fat om de underliggende årsager til migration og fremme samarbejdet med tredjelande om migrationsforvaltning og sikkerhed og således bidrage til gennemførelsen af partnerskabsrammen om migration.

Disse bestræbelser skal suppleres af et stærkt og fuldt operationelt Europæisk Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (FRONTEX), som udgør kernen i et fuldt integreret EU-grænseforvaltningssystem. Kommissionen foreslår at etablere et stående korps, der ved udgangen af den finansielle periode skal bestå af ca. 10 000 grænsevagter. Den vil endvidere yde finansiel støtte og uddannelse til understøttelse af udvidelsen af den nationale grænsevagtkomponent i medlemsstaterne. Dette vil også gøre det muligt at øge den operationelle kapacitet og styrke de eksisterende værktøjer og udviklingen af informationssystemer i EU vedrørende grænser, migrationsforvaltning og sikkerhed.

Samlet set vil EU-budgettet til forvaltning af de ydre grænser, migrant- og flygtningestrømme blive øget betydeligt og nå op på i alt næsten 33 mia. EUR sammenlignet med 12,4 mia. EUR for perioden 2014-2020.

Et stærkt fokus på migration og beskyttelse af vores ydre grænser

I mia. EUR, løbende priser

Bemærkning: Sammenlignet med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for EU-27 (skøn)

Kilde: Europa-Kommissionen

Sikkerhedstruslerne i Europa er intensiveret og diversificeret i de senere år. De har vist sig i form af terrorangreb, nye typer af organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. Sikkerhed har en indbygget grænseoverskridende dimension, og det er derfor nødvendigt med et stærkt og koordineret svar fra EU's side. Ud over udfordringerne for den interne sikkerhed står Europa over for komplekse eksterne trusler, som ingen stat kan imødegå på egen hånd. For at kunne beskytte borgerne er der i Europa behov for radikale ændringer med henblik på forbedring af den strategiske uafhængighed og etablering af veludformede og strømlinede instrumenter i relation til forsvar.

Kommissionen foreslår at styrke Fonden for Intern Sikkerhed for at udvikle netværk og fælles systemer til effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder og for at forbedre EU's muligheder for at imødegå disse sikkerhedstrusler. Hertil kommer en styrkelse af cybersikkerheden i alle relevante programmer med fokus på digital teknologi, infrastruktur og netværk samt forskning og innovation foruden et målrettet forsvar mod cyberkriminalitet, særlig gennem programmet for det digitale Europa og Horisont Europa.

Kommissionen foreslår også en styrkelse af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Dette vil øge dets mulighed for at støtte for de nationale myndigheders arbejde og være udtryk for en reaktion fra EU på sikkerhedstruslerne.

EU vil fortsætte med at yde nøje målrettet finansiel støtte til dekommissioneringen og sikkerheden af nukleare aktiviteter i nogle medlemsstater (Litauen, Bulgarien og Slovakiet) samt i forbindelse med egne nukleare anlæg. Over EU's budget vil der endvidere blive ydet varig støtte til arbejdstagernes og offentlighedens sundhed, forebyggelse af miljøskader og nuklear sikkerhed og sikring.

På forsvarsområdet vil EU være nødt til at tage et større ansvar for beskyttelsen af sine interesser, sine værdier og den europæiske levevis som supplement til NATO's arbejde. EU kan ikke erstatte medlemsstaternes indsats på forsvarsområdet, men tilskynde til og understøtte deres samarbejde om udviklingen af den forsvarskapacitet, der kræves for at kunne tage hånd om fælles udfordringer på sikkerhedsområdet. Kommissionen foreslår en styrkelse af Den Europæiske Forsvarsfond, som tager sigte på at fremme konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i forsvarsindustrien i hele Unionen ved at støtte samarbejdstiltag på hvert trin af den industrielle proces, med start i forskningsfasen. Dette vil gøre det muligt at undgå dobbeltarbejde, give mulighed for stordriftsfordele og i sidste ende betyde en mere effektiv udnyttelse af skatteydernes penge. Kommissionen foreslår desuden, at EU gennem Connecting Europe-faciliteten styrker sin strategiske transportinfrastrukturer for at gøre den egnet til militær mobilitet.

Udviklingen i de senere år har vist, at EU skal være i stand til at indsætte operativ bistand hurtigt for at håndtere uventede begivenheder samt natur- og menneskeskabte katastrofer. Derfor foreslår Kommissionen en forøgelse af kriseindsatsmidlerne. Dette opnås gennem en styrket civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU) og en udvidet nødhjælpsreserve, så der i nødsituationer i og uden for Unionen kan skaffes finansiering ud over de grænser, der er fastsat i den finansielle ramme. Kommissionen foreslår også at bibeholde ikke-tildelte reserver i forbindelse med visse programmer, såsom Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, med henblik på anvendelse i tilfælde af kriser og nødsituationer.

En radikal ændring for sikkerhed og forsvar

I mia. EUR, løbende priser

Bemærkning: Sammenlignet med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for EU-27 (skøn)

Kilde: Europa-Kommissionen

Udfordringerne for EU's optræden udadtil, herunder dem, der fremgår af den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, den reviderede europæiske naboskabspolitik og den nye europæiske konsensus om udvikling, kræver en betydelig modernisering af den eksterne dimension af budgettet for at øge dens effektivitet og synlighed. Der er endvidere behov for en tættere koordinering mellem eksterne og interne politikker med henblik på at gennemføre målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer samt rammen for partnerskaber med tredjelande om migration.

Kommissionen foreslår derfor en større omstrukturering af EU's udenrigspolitiske instrumenter for at øge sammenhængen mellem disse, udnytte stordriftsfordele og synergier mellem programmer og forenkle procedurerne. Dette vil gøre Unionen bedre rustet til at forfølge sine mål og planlægge sine interesser, politikker og værdier globalt.

Den foreslåede nye arkitektur for EU's udenrigspolitiske instrumenter afspejler behovet for at fokusere på strategiske prioriteter såvel geografisk — EU's naboområder, Afrika og Vestbalkan samt lande, som er skrøbelige og har størst behov — som tematisk — sikkerhed, migration og klimaændringer og menneskerettigheder.

Kommissionen foreslår at samle de fleste af sine nuværende instrumenter i et bredt instrument for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde med verdensomspændende dækning. Den finansielle arkitektur vil blive forenklet yderligere gennem integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond, som er EU's hidtil vigtigste instrument for ydelse af bistand til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt oversøiske lande og territorier 16 .

Det brede instrument vil have øremærkede tildelinger for de enkelte geografiske regioner, herunder naboområderne og Afrika. Det vil samtidig være mere fleksibelt med hensyn til anvendelse og tilbyde en bredere vifte af mulige foranstaltninger og dermed i højere grad bidrage til EU's prioriteter. Dette vil også indbefatte en "stødpude til nye udfordringer og prioriteter" for at give mulighed for en fleksibel reaktion på eksisterende eller nye presserende prioriteter, navnlig på områderne stabilitet og migration.

En ny ekstern investeringsarkitektur, som bygger på planen for europæiske eksterne investeringer og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som indgår heri, vil muliggøre "crowding in" af yderligere midler fra andre kilder og den private sektor. Dette vil bidrage til at afhjælpe udviklingsproblemer, i og med at tilskud suppleres med budgetgarantier, andre markedsbaserede instrumenter, teknisk bistand, "blanding" og muligvis kapitalandele i finansieringsinstitutioner for udvikling, hvilket vil muliggøre yderligere fremskridt med EU's mål og politikker. Desuden vil makrofinansiel bistand bidrage til afhjælpningen af økonomiske kriser.

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand yder støtte til kandidatlande og potentielle kandidatlande på deres vej mod opfyldelse af tiltrædelseskriterierne. Det bidrager til opnåelsen af de mere generelle europæiske målsætninger om at sikre stabilitet, sikkerhed og velstand i EU's umiddelbare naboområder. Det vil desuden danne en ramme om strategien over for Vestbalkan og afspejle udviklingen i forbindelserne med Tyrkiet.

EU vil sammen med sine internationale partnere og medlemsstaterne fortsat spille en ledende rolle inden for humanitær bistand. Kommissionen foreslår et styrket instrument for humanitær bistand, som skal sikre behovsbaseret ydelse af EU-bistand til at redde og bevare menneskeliv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og beskytte integriteten og værdigheden for befolkninger, der rammes af naturkatastrofer eller menneskeskabte kriser.

Europa som en stærk global aktør

I mia. EUR, løbende priser

Bemærkning: Sammenlignet med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for EU-27, inklusive Den Europæiske Udviklingsfond (skøn)

Kilde: Europa-Kommissionen

EU skal også bidrage til forebyggelse af kriser, genetablering af fred og lov og orden samt stabilisering af alle de lande eller regioner i verden, som oplever konflikter eller uro. I henhold til traktaterne kan EU's budget ikke dække alle EU's indsatsområder inden for ekstern sikkerhed og forsvar. Dette har reduceret virkningen, effektiviteten og holdbarheden af EU's overordnede indsats. For at afhjælpe dette vil Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med støtte fra Kommissionen foreslå en særskilt finansieringsmekanisme uden for budgettet, den europæiske fredsfacilitet. Denne facilitet skal lukke det nuværende hul i EU's mulighed for at udføre missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og yde militær og forsvarsmæssig bistand til relevante tredjelande samt internationale og regionale organisationer. Faciliteten vil gøre det muligt for EU at gøre mere og reagere hurtigere for at forebygge konflikter, fremme menneskers sikkerhed, afhjælpe ustabilitet og fremme en mere sikker verden.

EU's offentlige forvaltning er lille sammenlignet med nationale og også mange regionale og lokale forvaltninger. Alligevel spiller den en afgørende rolle ved at medvirke til gennemførelsen af EU's prioriteter, politikker og programmer til fælles gavn for EU's indbyggere.

I de senere år har EU's forvaltning undergået en gennemgribende reform. Som led i aftalen om den nuværende flerårige finansielle ramme blev der i december 2013 gennemført en reform af personalevedtægten, der indebar en omfattende effektivisering 17 . Desuden gik EU's institutioner i gang med en personalereduktion på 5 %. Kommissionen har gennemført denne forpligtelse fuldt ud, og andre institutioner, organer og agenturer gennemfører også denne nedsættelse, hvilket fører til et fald i den relative andel af Kommissionens personale i alle europæiske organer. Revisionsretten har for nylig konkluderet, at reduktionen i det store og hele er gennemført i alle institutioner og organer.

Det skal bemærkes, at disse reformer blev gennemført på et tidspunkt, hvor EU's personale var nødsaget til at intensivere arbejdet, påtage sig nye opgaver inden for nye prioriterede områder og håndtere uforudsete udfordringer såsom migrations- og flygtningekrisen.

Den europæiske offentlige forvaltning bør tilstræbe at fungere så effektivt som muligt. Kommissionen bestræber sig til stadighed på at få mest muligt ud af synergier og effektivitetsgevinster. Det er imidlertid nødvendigt, at forvaltningen råder over tilstrækkelige ressourcer til at opfylde sine vigtige opgaver. Behovet for at investere i informationsteknologi og opgradering af bygninger vil ikke forsvinde i fremtiden. Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil medføre en begrænset omlægning af visse opgaver inden for forvaltningen, men det vil ikke ændre omfanget af aktiviteter — og nogle nye prioriterede områder vil blive intensiveret. Også oversættelse og tolkning på engelsk vil forblive uændret.

Loftet for EU's administrationsudgifter i 2020 udgør 6,7 % af den samlede flerårige finansielle ramme. Dette omfatter administrationsudgifterne i alle EU's institutioner samt pensioner og betalinger til Europaskolerne. Efter den betydelige indsats i den nuværende periode, navnlig fra Kommissionens side, vil en yderligere reduktion rejse tvivl om EU's institutioner og effektiviteten af politikgennemførelsen. En stærk Europæisk Union, som medlemsstaterne har betroet en række ekstraopgaver, har behov for et effektivt og smidigt embedsværk, som kan tiltrække dygtige medarbejdere fra alle medlemsstater, som kan arbejde til gavn for alle europæere. Kommissionen foreslår derfor, at administrationsudgifterne fastholdes på deres nuværende niveau 18 .

4.OVERENSSTEMMELSE MELLEM PRIORITETER OG RESSOURCER

For at kunne omsætte de politiske prioriteter, der er aftalt på EU-plan i resultater på stedet, må veludformede programmer være udstyret med tilstrækkelige midler til at gøre en forskel. Som det fremgik af Kommissionens bidrag til det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne i februar 19 , kan afgørelser om finansieringsniveauet for det fremtidige langsigtede budget ikke adskilles fra EU's ambitioner på hvert af de prioriterede områder.

Kommissionens forslag er baseret på en grundig vurdering af, hvilke midler der er nødvendige for at nå EU's mål på en effektiv måde, og af udgifternes effektivitet og merværdi på de enkelte områder. I kraft af veludformede programmer, en effektiv gennemførelse og en intelligent kombination med andre finansieringskilder kan selv et beskedent EU-budget have en væsentlig effekt. Der er dog grænser for, hvor langt det er muligt at nå ad denne vej, og hvis vi i Europa skal gøre fælles fremskridt med en positiv dagsorden, kræves der et budget, der matcher.

Den største udfordring for det fremtidige EU-budget vil bestå i at yde en passende støtte til nye og eksisterende prioriteter, samtidig med at bortfaldet af nationale bidrag som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU afhjælpes. Kommissionen foreslår en afbalanceret tilgang. Nye prioriteter bør hovedsagelig finansieres af nye indtægter. Det underskud, der opstår som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden bør delvis modsvares af nye midler og delvis ved besparelser og omfordelinger fra eksisterende programmer.

For at EU's budget kan yde et meningsfuldt bidrag inden for mange af de nye prioriterede områder, og navnlig når der skabes nye instrumenter, vil det nuværende finansieringsniveau skulle øges. Investeringer her og nu i områder som forskning og innovation, unge og den digitale økonomi vil betyde et stort udbytte for de kommende generationer. Derfor foreslår Kommissionen væsentlige forøgelser inden for prioriterede områder.

Nye og styrkede prioriteter i et EU bestående af 27 medlemsstater

Bemærkning: Sammenlignet med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for EU-27, inklusive Den Europæiske Udviklingsfond (skøn)

Kilde: Europa-Kommissionen

Samtidig har Kommissionen foretaget en kritisk undersøgelse af, hvor der kan opnås besparelser, uden at merværdien af EU-programmerne undermineres. Som led i disse bestræbelser foreslår Kommissionen, at tildelingerne til den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken reduceres moderat for at afspejle den nye situation og frigøre midler til andre aktiviteter. En modernisering af disse politikker vil betyde, at de tilhørende centrale mål fortsat kan opfyldes, samtidig med at politikkerne bidrager til nye prioriteter. F.eks. vil samhørighedspolitikken skulle spille en stadig vigtigere rolle med hensyn til at støtte strukturreformer og integrationen af migranter.

Resultatet af disse ændringer bliver en anden sammensætning af budgettet og et øget fokus på de områder, hvor den europæiske merværdi er størst.

Udviklingen i hovedpolitikområder i EU-budgettet

Kilde: Europa-Kommissionen

Gennem en kombination af supplerende bidrag og besparelser foreslår Kommissionen overordnet set en flerårig finansiel ramme på 1 279 mia. EUR i forpligtelser for perioden 2021-2027, hvilket svarer til 1,114 % af EU-27's bruttonationalindkomst. Det svarer til størrelsen af den nuværende finansielle ramme i faste priser, inklusive Den Europæiske Udviklingsfond 20 .

EU-budgettet i procent af bruttonationalindkomsten (BNI) 

Disse forpligtelser svarer til 1 246 mia. EUR i betalinger eller 1,08 % af EU-27's bruttonationalindkomst til at gennemføre de nuværende og fremtidige udgiftsprogrammer indtil 2027. For at sikre overholdelsen af det gældende loft for egne indtægter, navnlig i de to første år af den næste flerårige finansielle ramme, foreslår Kommissionen en nedsættelse af forfinansieringssatsen for samhørighedspolitikken og programmerne for udvikling af landdistrikterne.

Den foreslåede finansielle ramme løber over syv år, fra 2021 til 2027, med en midtvejsgennemgang i 2023. Kommissionen anerkender værdien af gradvist at synkronisere varigheden af den finansielle ramme med de europæiske institutioners femårige politiske cyklus. Overgang til en femårig cyklus i 2021 ville dog ikke give en optimal tilpasning 21 . Den foreslåede syvårige cyklus vil give den Kommission, der tiltræder efter valget til Europa-Parlamentet i 2024, mulighed for at fremlægge en ny ramme med en varighed på fem år med start i 2028, hvis den ønsker det.

De seneste erfaringer har vist, at fleksibilitet inden for rammen er af afgørende betydning. De mange udfordringer, som EU har stået over for i de senere år har strakt den nuværende fleksibilitet til det yderste. EU's budget skal være tilstrækkelig fleksibelt til, at Unionen kan reagere hurtigt og effektivt, hvis uforudsete behov opstår. Kommissionen foreslår derfor en modernisering af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt oprettelsen af en ny "EU-reserve".

·Fleksibilitet inden for og mellem programmer. Kommissionen vil foreslå indbyggede reserver for at skabe fleksibilitet inden for programmer. Desuden foreslås det, at det beløb, der kan overføres fra et program til et andet inden for samme udgiftsområde øges fra 10 % til 15 %. Kommissionen foreslår også, at der gives mulighed for at "blande" forskellige former for finansiel støtte, at skifte mellem forskellige forvaltningsmåder, at "omprogrammere" finansiering midtvejs samt at revidere bestemte nationale tildelinger for at sikre tilpasningen til udviklingen i perioden. Dette vil øge fleksibiliteten endnu mere, samtidig med at retfærdigheden i systemet bevares.

·Fleksibilitet mellem udgiftsområder og år. Ud over at sikre tilstrækkelige uudnyttede margener foreslår Kommissionen at udnytte den samlede margen for betalinger, der blev indført med den gældende ramme, fuldt ud. Kommissionen foreslår at udvide størrelsen og omfanget af den samlede margen for forpligtelser for at oprette en "EU-reserve". Dette finansieres ved hjælp af de margener, der er tilbage under lofterne for forpligtelser for det foregående regnskabsår, og de midler, der er forpligtet på EU-budgettet, men i sidste ende ikke er udnyttet til gennemførelsen af programmer. Reserven er et effektivt nyt redskab til at tackle uforudsete begivenheder og reagere på nødsituationer inden for bl.a. sikkerhed og migration. Den vil desuden medvirke til at imødegå de økonomiske og sociale konsekvenser af handelsforstyrrelser, når andre tilgængelige instrumenter har været taget i brug.

·"Særlige instrumenter". Kommissionen har foretaget en gennemgang af omfanget af særlige instrumenter såsom nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Disse instrumenter giver mulighed for, at yderligere finansielle midler kan opføres på EU-budgettet ud over de lofter, der er fastsat for den finansielle ramme. Kommissionen foreslår, at omfanget af instrumenterne udvides, hvor det er relevant, ved eksempelvis at give mulighed for at aktivere nødhjælpsreserven ved nødsituationer inden for EU. Kommissionen foreslår endvidere at strømline procedurerne for mobilisering af disse instrumenter og at øge størrelsen af fleksibilitetsinstrumentet til 1 mia. EUR (i 2018-priser 22 ) årligt.

5.ET MODERNE SYSTEM TIL FINANSIERING AF EU'S BUDGET

Budgettets udgifts- og indtægtsside er to sider af samme sag. For begges vedkommende er der behov for modernisering for at maksimere EU-budgettets bidrag til EU's politiske prioriteter. I overensstemmelse med henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende "EU's fremtidige finansiering" under forsæde af Mario Monti 23 foreslår Kommissionen at modernisere og forenkle den nuværende ordning for egne indtægter og diversificere indtægtskilderne.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ophører den nuværende budgetrabat. Det samme gælder de rabatter på Det Forenede Kongeriges rabat, som nogle medlemsstater har opnået. Rabatten i form af reducerede bidragssatser for de merværdiafgiftsbaserede egne indtægter og de faste reduktioner af de BNI-baserede bidrag ophører automatisk med udgangen af 2020.

Dette er en anledning til at forenkle og reformere ordningen og i højere grad bringe den i samklang med EU's politikker og prioriteter. Kommissionen foreslår at fjerne alle korrektioner på indtægtssiden som led i en retfærdig og afbalanceret budgetpakke. De opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne tilbageholder fra de traditionelle egne indtægter, vil blive reduceret fra 20 % til det oprindelige niveau på 10 % for bedre at afpasse den finansielle støtte til udstyr, personale og oplysninger med de faktiske omkostninger og behov. Virkningen af disse foranstaltninger med hensyn til byrden ved toldkontrol vil blive nøje overvåget 24 . 

Fjernelsen af alle rabatter og reduktionen af opkrævningsomkostningerne for told vil øge retfærdigheden af den flerårige finansielle ramme. Fjernelsen af rabatterne vil imidlertid betyde væsentlige bidragsforhøjelser for visse medlemsstater i den næste flerårige finansielle ramme i forhold til deres nuværende situation.

For at undgå en væsentlig og pludselig stigning i disse medlemsstaters bidrag fra 2021 foreslås de nuværende rabatter udfaset over tid. Til dette formål omdannes alle korrektioner på budgettets indtægtsside til gennemsigtige faste betalinger pr. medlemsstat. Disse faste betalinger bør gradvist aftrappes over fem år, indtil de nationale bidrag (i procent af bruttonationalindkomsten) når et rimeligt niveau sammenlignet med andre medlemsstater, som ikke drager fordel af en rabat.

Som led i moderniseringen af ordningen for egne indtægter og ud over de traditionelle toldafgifter og BNI-baserede bidrag til EU's budget foreslår Kommissionen at forenkle den nuværende merværdiafgiftsbaserede ordning for egne indtægter og alene basere det på leverancer til normalsats — samtidig med at foreneligheden med Kommissionens nylige forslag om et endeligt merværdiafgiftssystem i EU sikres. Kommissionen foreslår tillige en stærkere forbindelse mellem finansieringen af budgettet og EU's politikker ved at indføre en vifte af nye egne indtægter. Denne vifte består af en andel af indtægterne fra:

·Emissionshandelssystemet: EU's emissionshandelssystem er et nøgleværktøj i forbindelse med EU's foranstaltninger til omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissionerne og har en direkte sammenhæng med det indre markeds funktion. Kommissionen foreslår at lade 20 % af indtægterne fra emissionshandelssystemet gå til EU's budget, samtidig med at de korrektionsmekanismer, der allerede er indbygget i systemet, beskyttes.

·Det relancerede fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, som skal indfases, når den nødvendige lovgivning er vedtaget. Dette vil knytte finansieringen af EU's budget direkte sammen med de fordele, som selskaber, der opererer på det indre marked, nyder.

·Et nationalt bidrag, som beregnes på grundlag af mængden af plastemballageaffald, der ikke genanvendes. Dette vil give medlemsstaterne en tilskyndelse til at reducere emballageaffald og fremme EU's overgang til en cirkulær økonomi gennem implementering af EU-strategien for plast.

På grundlag af Kommissionens forslag skønnes de nye egne indtægter at bidrage med i gennemsnit 22 mia. EUR årligt svarende til ca. 12 % af EU's samlede budgetindtægter. De nye egne indtægter vil bidrage til finansieringen af de nye prioriteter i budgettet. Dette vil endvidere muliggøre en tilsvarende nedsættelse af de nationale bidrag baseret på bruttonationalindkomsten.

De foreslåede reformer af ordningen for egne indtægter handler om at ændre den måde, hvorpå budgettet finansieres, ikke om dets samlede størrelse. Diversificeringen af kilderne til budgetindtægter vil øge robustheden af EU's budget. Dette vil sammen med den gradvise ændring af budgettets sammensætning — fra nationalt allokerede programmer til nye prioriteter — medvirke til at øge opmærksomheden om EU-merværdi og til at sikre, at begge sider af budgettet bidrager til EU's politiske prioriteter.

Det være nødvendigt at følge integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget op med en forøgelse af de lofter, det er fastsat i afgørelsen om egne indtægter. Det er nødvendigt med en tilstrækkelig stor margen mellem betalingsloftet og loftet for egne indtægter for at sikre, at EU — uanset omstændighederne — er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser, selv i økonomiske nedgangstider. Kommissionen foreslår at forhøje lofterne for egne indtægter til betalinger og forpligtelser til henholdsvis 1,29 % og 1,35 % af bruttonationalindkomsten for EU-27.

6.KONKLUSION — EN FRISK START FOR EU-27

Kommissionens forslag vedrørende den fremtidige flerårige finansielle ramme er begyndelsen på en proces, som vil afgøre, om EU er i stand til at gennemføre den positive dagsorden, der blev vedtaget i Bratislava og Rom. Den endelige afgørelse skal træffes i enstemmighed af Rådet og godkendes af Europa-Parlamentet.

En afbalanceret aftale om et moderne EU-budget vil vise et samlet og styrket EU, som er rede til at gøre fælles fremskridt.

Forslagene er baseret på en oprigtig vurdering af de midler, som EU har behov for for at gennemføre de fælles ambitioner. De udgør en retfærdig og afbalanceret tilgang til udfordringerne med at støtte politiske prioriteter og afhjælpe følgerne af det Forenede Kongeriges udtræden af EU. De viser, hvordan EU kan give hver eneste euro i et reformeret, enklere og mere fleksibelt budget ud til gavn for alle medlemsstater og alle europæere.

Kommissionen vil på dette grundlag fremsætte detaljerede forslag til de fremtidige finansielle programmer mellem den 29. maj og den 12. juni. Det vil derefter være op til Europa-Parlamentet og Rådet at følge op.

Forhandlingerne om den nuværende flerårige finansielle ramme varede for længe. Det betød, at lanceringen af centrale finansielle programmer blev forsinket. Dette gav mere end blot administrativt besvær. Det indebar, at projekter, som kunne have bidraget til den økonomiske genopretning, blev udsat, og at vitale finansieringskilder var længere tid om at nå dem, som havde behov herfor.

Vi skylder derfor alle borgere i Europa at gå til de kommende forhandlinger om det langsigtede EU-budget med det klare mål at nå til enighed før valget til Europa-Parlamentet og stats- og regeringschefernes topmøde i Sibiu den 9. maj 2019.

Kommissionen vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at der kan nås en hurtig aftale. Vi fremlægger i dag en retfærdig og afbalanceret pakke, som i tilfælde af enighed vil give EU-27 et budget, som skaber effektive resultater for alle. Et positivt budget for en positiv dagsorden. Et moderne budget moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer. Et budget, som vil gøre EU godt rustet til fremtiden.

(1)

     Tale om Unionens tilstand 2016: "Hen imod et bedre Europa — et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer sine borgere, værdier og interesser".

(2)

     Tale om Unionens tilstand 2017: "Vind i sejlene".

(3)

     COM(2018) 98.

(4)

     Europa-Parlamentets beslutninger af 14. marts 2018 om "Den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 (2017/2052(INI)" og "Reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (2017/2053(INI)".

(5)

     COM(2017) 2025.

(6)

     Kommissionen vil ved årets udgang vedtage et oplæg om "vejen til et bæredygtigt Europa inden 2030, om opfølgningen på FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder Parisaftalen om klimaændringer" for at undersøge, hvordan man kan integrere målene for bæredygtig udvikling yderligere i EU's beslutningstagning.

(7)

     Se det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2018) 171.

(8)

     Se også SWD(2018) 171, s. 7.

(9)

     I overensstemmelse med anbefalingerne fra Højniveaugruppen af Uafhængige Eksperter til at Overvåge Forenkling til Gavn for de Europæiske Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Revisionsret, Regionsudvalget og Europa-Parlamentet.

(10)

     Ved omvendt kvalificeret flertalsafstemning vil Kommissionens forslag blive betragtet som vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at afvise Kommissionens forslag.

(11)

     Se rapporten fra Den Uafhængige Gruppe på Højt Plan om Maksimering af Virkningen af EU's Forsknings- og Innovationsprogrammer "Investing in the European future we want".

(12)

     Medmindre andet er oplyst, er beløbene i denne meddelelse angivet i løbende priser. Tal udtrykt i løbende priser omfatter inflationens virkning. De er beregnet ved hjælp af en årlig indeksregulering på 2 %.

(13)

     Samhørighedspolitikken gennemføres via tre primære fonde, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

(14)

     COM(2017) 822.

(15)

     Der vil derfor blive afsat et beløb på 10 mia. EUR under Horisont Europa til støtte af forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug, landdistriktsudvikling og bioøkonomi.

(16)

     Kommissionens forslag om integrering af Den Europæiske Udviklingsfond er blandt de elementer, som kræver en forøgelse af loftet over egne indtægter. Det er desuden væsentligt, at reglerne om instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde indeholder fleksibilitetsbestemmelser, som svarer til dem, der gælder for Den Europæiske Udviklingsfond i sin nuværende form.

(17)

     Reformerne indebar bl.a. et toårigt lønstop ledsaget af en forøgelse af arbejdstiden til 40 timer om ugen uden nogen kompensation, skabelse af en mere moderat lønskala for sekretærer og kontormedarbejdere og afkortning af den årlige ferie. Reformen påvirkede desuden i væsentlig grad pensionsrettighederne gennem en reduktion af slutlønnen, en højere pensionsalder og en nedsættelse af pensionsbidragssatsen.

(18)

     Kommissionen vil inden for rammerne af midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme i 2023 overveje muligheden for at oprette en kapitalbaseret pensionsfond for EU-ansatte.

(19)

     COM(2018) 98.

(20)

     Den Europæiske Udviklingsfond svarer til omkring 0,03 % af EU-27's bruttonationalindkomst.

(21)

     Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020, punkt 23.

(22)

     1,127 mia. EUR i løbende priser.

(23)

     Se rapporten med titlen "Future financing of the EU", der blev fremlagt i januar 2017 af Gruppen på Højt Plan oprettet i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen med Mario Monti som formand.

(24)

     Medlemsstater med særlige udfordringer med hensyn til toldkontrol vil kunne drage fordel af et styrket program for told. Desuden vil Fonden for Integreret Grænseforvaltning, særlig med den nye komponent, der vedrører toldkontroludstyr, hjælpe de nationale toldmyndigheder med at skaffe udstyr. Endelig vil støtteprogrammet for strukturreformer yde bistand inden for forbedring af toldmyndighedernes administrative kapacitet.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.5.2018

COM(2018) 321 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer

Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

{SWD(2018) 171 final}

Horisont Europa er EU's flagskibsprogram til fordel for forskning og innovation.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Forskning og innovation er en meget vigtig del af et vidensbaseret samfund, og et område, hvor en stærk europæisk dimension kan tiltrække yderligere midler på nationalt plan uden tegn på substitution. Forskning- og innovationsprojekter, som får EU-finansiering, skaber typisk en højere grad af samarbejde på europæisk eller internationalt niveau. De er ofte både så store, så omfattende og så komplekse, at de ikke ville blive til noget, hvis de kun blev finansieret nationalt: 83 % af EU's forsknings- og innovationsprojekter, som anses for at være af "topkvalitet", ville ikke blive til noget uden EU-støtte. I en verden med større og større teknologisk konkurrence går vi hurtigt i retning af et lavemissionssamfund, hvor digitale teknologier i stigende grad integreres i den fysiske og biologiske verden. På den baggrund ville manglende investering i forskning og innovation på EU-plan føre til et fald i vores globale konkurrencedygtighed. Det ville få både økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. De specifikke fordele ved EU-investeringer på området forskning og innovation er følgende:

·Offentlige og private ressourcer og viden samles, hvorved der opnås større virkning og kritisk masse til at tackle globale udfordringer og få en førerposition i EU og på verdensmarkederne.

·EU's konkurrenceevne fremmes ved oprettelsen af tværnationale og multidisciplinære net, værdikæder og markeder med positiv vidensdeling og teknologioverførsel i hele EU med henblik på at forberede og lette udbredelsen af nye produkter og tjenester.

·Den videnskabeligE ekspertise øges gennem EU-omspændende konkurrence og samarbejde.

·Støtten til banebrydende/markedsskabende innovationer øges med respekt for redelige konkurrencevilkår.

·EU bliver et endnu mere attraktivt sted for uddannelse, forskning, innovation og erhvervsliv.

·Der opnås en positiv strukturerende virkning på nationale forsknings- og innovationsøkosystemer og paneuropæiske forskningsinfrastrukturer.

·EU's mål støttes og styrkes, og de politiske prioriterede opgaver løses effektivt.

2.MÅLSÆTNINGER

Horisont Europa fokuserer på videnskab og innovation med det formål:

·at styrke EU's videnskabelige og teknologiske grundlag.

·at fremme EU's konkurrenceevne og innovative resultater.

·at gennemføre EU's strategiske prioriteter og tackle globale udfordringer.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet er opdelt i tre søjler:

1) Åben videnskab — Med udgangspunkt i de gode resultater, der er opnået takket være Det Europæiske Forskningsråd, Marie Sklodowska-Curie-foranstaltninger og forskningsinfrastrukturer, giver søjlen flere ressourcer til projekter med større virkning. Projekterne vælges ved en bottom-up-tilgang, fastlægges og drives af forskere og netværk og evalueres alene ud fra kriteriet om topkvalitet. Målet er at pleje innovation og iværksætterånden i uddannelsen i hele EU for at få de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at gøre EU mere konkurrencedygtigt globalt.

2) Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne — Denne søjle bygger på klynger, der skal udnytte europæiske styrker og aktiver og omsætte dem til nyttige innovationer ved brug af digital teknologi og centrale støtteteknologier sammen med en ny tilgang til opgaven. Derved sikres det også, at forsknings- og innovationsaktiviteter støtter EU's politiske prioriteter inden for områder såsom opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, sundhed, fødevarer og naturressourcer, modstandsdygtighed og sikkerhed, klima, energi og mobilitet for at sikre et kulstoffattigt og klimarobust samfund med cirkulær økonomi, en industriel konkurrenceevne og for at tackle andre samfundsmæssige udfordringer. Industrielt lederskab vil spille en vigtig rolle i denne søjle og i programmet generelt.

3) Åben innovation — Denne nye søjle skal være en one-stop shop for opfindere med stort potentiale og skal sikre EU en førerposition inden for markedsskabende innovation gennem en "bottom-up"-tilgang. Den skal sikre udvikling af fremtidens banebrydende teknologier og tiltrække innovative virksomheder med potentiale til at udvikle sig på europæisk/internationalt plan. Den vil tilbyde hurtige og fleksible tilskud og markedsbaserede instrumenter med private investorer, samtidig med at det sikres, at støtte tæt på markedsaktiviteter ikke forvrider konkurrencen mellem opfindere unødigt. Disse mål vil søges opfyldt gennem oprettelsen af et Europæisk Innovationsråd.

Andre foranstaltninger skal fremme støtte til det europæiske innovationsøkosystem, bl.a. gennem samfinansierede partnerskabsinitiativer og øget brug af indkøb af innovationsløsninger. Ved at opfordre regeringer og offentlige forvaltninger til at benytte innovative teknologier og udbrede de europæiske forsknings- og innovationsresultater kan fordelene ved innovation komme EU-borgere og virksomheder bedst muligt til gode.

Det Fælles Forskningscenter vil som led i programmet sørge for, at EU's politiske beslutningstagere har videnskabelig dokumentation og teknisk støtte gennem hele den politiske proces. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi vil støtte alle tre søjler og vil specifikt tackle globale udfordringer, primært gennem sit videns- og innovationsfællesskab, som integrerer erhvervsliv, forskning, videregående uddannelse og iværksætteri.

Programmet vil tilstræbe at forenkle reglerne for støttemodtagerne yderligere. De vigtigste operationelle elementer omfatter:

·En yderligere forenkling af det aktuelle system for godtgørelse af faktiske omkostninger, herunder den forenklede finansieringsmodel og princippet om en finansieringssats pr. projekt. For at mindske den administrative byrde vil der endvidere blive set på muligheden for i højere grad at benytte faste beløb ved finansieringen af projekter, forudsat at aktiviteterne gennemføres, og andre former for forenklet finansiering, som muliggøres af den nye finansforordning.

·For at øge fleksibiliteten vil der med det kommende program blive mulighed for at omfordele midlerne mellem og inden for søjlerne, således at der hurtigt kan reageres på nye politiske spørgsmål eller udfordringer.

·Det er tanken, at proceduren for indgivelse af forslag og evaluering skal forbedres. Evalueringskriterierne og evalueringsprocessen samt inddragelsen af uafhængige eksperter vil understøtte programmets kvalitet og virkning.

·Instrumenterne og finansieringsordningerne i EU's forsknings- og innovationsmiljø vil blive strømlinede og koordinerede, hvilket fører til bedre forsknings- og innovationsaktiviteter. Partnerskaberne vil blive forbedret ved at bygge på resultaterne fra fællesforetagenderne og knyttet til specifikke opgaver. Navnlig vil de specifikke støtteordninger for innovation blive strømlinede under det nyligt oprettede Europæiske Innovationsråd. Det vil også blive gjort lettere at kombinere Horisont Europa-tilskud og finansielle instrumenter under InvestEU-fonden og andre relevante EU-finansieringsprogrammer.

·Det er også muligt at udvide brugen af nye forvaltningsmetoder yderligere, herunder ved delegation til agenturer og et sæt forenklede partnerskaber.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Mulighederne for komplementaritet og synergi med andre EU-finansieringsprogrammer vil blive udnyttet fuldt ud. Til det formål vil den de europæiske struktur- og investeringsfonde fortsat spille en vigtig rolle i EU's finansiering til forskning og innovation gennem øget fokus på innovation. Man vil udvide muligheden for at benytte ordningen med "kvalitetsstempel", der gør det muligt at få projekter, som har fået en positiv bedømmelse ud fra kriterierne i Horisont Europa, finansieret på regionalt niveau under de europæiske struktur- og investeringsfonde.

De politiske mål, som søges opfyldt af andre programmer, vil i mange tilfælde blive understøttet af forskning og innovation under Horisont Europa – programmer såsom programmet for det digitale Europa vil drage fordel af gennembrud inden for forskning og innovation, og langsigtede fremskridt på områder som cybersikkerhed og kunstig intelligens er stærkt afhængige af banebrydende forskning. Det samme gælder inden for landbrug og fiskeri, sundhed, transport, energi og mange andre sektorer. Fonde såsom Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning vil begge drage fordel af resultaterne inden for forskning og innovation og fremme brugen af forskningsprodukter. Gennem InvestEU vil det blive muligt at overføre resultater fra Horisont Europa til markedet gennem specifikke komponenter for forskning og innovation og at støtte innovative SMV'er. Det vil også blive sikret, at der er komplementaritet og synergier med forskning under Den Europæiske Forsvarsfond og med rumprogrammet, således at resultaterne af disse programmer fremmer innovation generelt.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

*    Denne bevilling omfatter 3,5 mia. EUR, der er tildelt under InvestEU-fonden, og 10 mia. EUR til støtte til forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikter og bioøkonomi.

Der ydes finansiering til nuklear forskning og uddannelse i EU over Euratoms program for forskning og uddannelse.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Den største europæiske merværdi ved Euratoms program er frembringelsen af højere kvalitet og større ekspertise og tværfaglighed inden for fissions- og fusionsforskning, end der kan opnås i de enkelte medlemsstater. Nuklear teknologi og teknologi vedrørende ioniserende stråling spiller fortsat en vigtig rolle i EU-borgernes liv, hvad enten der er tale om energi og forsyningssikkerhed, brugen af stråling inden for medicin og industri eller håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. Sikker brug af disse teknologier er altafgørende, og forskningsprojekterne bidrager til at fastholde de højeste krav til sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol på området. I Euratoms program fokuseres der også på udviklingen af fusionsenergi, en potentielt uudtømmelig og klimavenlig energikilde.

En EU-omspændende tilgang til nuklear sikkerhed er også vigtig, fordi en nuklear ulykke kunne have konsekvenser for lande i hele Europa og uden for Europa. Euratoms program gør det også muligt at foretage en bredere koordinering af uddannelsestiltag i hele Europa, at benytte forskningsinfrastrukturer og at samarbejde internationalt. Det er især nyttigt for de mindre medlemsstater, som kan udnytte de stordriftsfordele, der følger af at samle alle europæiske ressourcer. Programmet sikrer gennem Det Fælles Forskningscenter vigtig uafhængig videnskabelig rådgivning til støtte for gennemførelsen af europæisk politik inden for nuklear sikkerhed, håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse. Det Fælles Forskningscenter tilbyder med sine uafhængige infrastrukturer også unikke tjenester inden for nuklear sikkerhed og sikring og spiller en helt central rolle i Euratoms nukleare sikkerhedskontrolsystem. Inddragelsen af europæisk industri i fusionsforskning fremmer innovation, f.eks. udviklingen af højteknologiske spinoff-produkter i andre sektorer såsom medicinalbranchen og flyindustrien.

2.MÅLSÆTNINGER

Målene med Euratoms program for forskning og uddannelse er at gå videre med og støtte forskning i alle aspekter af nuklear sikkerhed og sikring, og derved mindske risici forbundet med stråling, støtte beredskabsplaner og beredskabet i tilfælde af ulykker, der involverer stråling, og håndtere brugt brændsel og radioaktivt affald. Programmet sigter også mod at understøtte udviklingen af fusionsenergi med henblik på dens potentielt store mulighed for at bidrage til at dekarbonisere energimikset.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Under Euratoms program ydes der forskningstilskud gennem indkaldelser af konkurrencedygtige forslag (indirekte aktioner) og finansiering til forskning, der foretages af Kommissionens Fælles Forskningscenter (direkte aktioner). Programmet gennemføres ved hjælp af instrumenterne og reglerne i rammeprogrammet for forskning og innovation. Programmet vil blive forenklet yderligere, idet der vil blive foreslået en fælles liste over mål for direkte og indirekte aktioner.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Euratoms program supplerer og skaber synergi med Horisont Europa på områder som sundhed (medicinsk anvendelse af ioniserende stråling), sikkerhed, energi og uddannelse. Euratoms fusionsforskningsprogram vil blive gennemført, således at der sikres fuld komplementaritet og koordinering med foranstaltninger vedrørende den internationale termonukleare forsøgsreaktor. Som led i Euratoms program vil tilpasningen af nationale programmer inden for fusion, strålingsbeskyttelse og håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald fortsætte via gennemførelsen af europæiske fælles programmer. Der forventes desuden synergier med programmerne for dekommissionering af nukleare anlæg inden for områder som teknologisk udvikling og test, uddannelse og udveksling af bedste praksis.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

*    Denne bevilling omfatter 3,5 mia. EUR, der er tildelt under InvestEU-fonden, og 10 mia. EUR til støtte til forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikter og bioøkonomi.

ITER, den internationale termonukleare forsøgsreaktor, er det første langsigtede projekt, der går ud på at bygge og drive en reaktor for at teste muligheden for at benytte fusion som en energikilde.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Fusion er potentielt en uudtømmelig, klimavenlig energikilde, der ikke producerer drivhusgasser eller langvarig radioaktivitet. I en situation, hvor det står højt på dagsordenen at dekarbonisere økonomien og tackle de globale klimaændringer, giver fusion nogle muligheder, der ikke kan ses bort fra.

Hverken industrien eller et enkelt land ville kunne gennemføre et sådant projekt alene. Derfor undertegnede det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) i 2006 en international traktat — ITER-aftalen — med seks partnere (USA, Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien). Euratom bidrager til ca. 45 % af anlægsomkostningerne. Frankrig, som er værtsland, finansierer 20 % af Euratoms bidrag, og de resterende 80 % finansieres over EU's budget. En indsats på EU-plan sikrer stordriftsfordele, mindre fragmentering og en kritisk masse af ressourcer og ekspertise.

Det er et langsigtet mål at opnå og udnytte fusion, men projektet har allerede givet betydelige fordele til EU's industri og forskning i indkøbs- og anlægsfasen. Over 300 virksomheder — herunder små virksomheder — fra 20 medlemsstater og Schweiz og ca. 60 forskningsorganisationer deltager i epokegørende forskning og innovation for at skaffe komponenter, hvilket giver dem en chance for at udvikle spinoff-produkter i andre sektorer (energi, medicin, luftfart og hightech).

2.MÅLSÆTNINGER

I overensstemmelse med Euratoms internationale forpligtelser støtter programmet opførelsen af reaktoren på lokaliteten i Cadarache (Frankrig), således at der kan indledes eksperimenter med hydrogenplasma senest i 2025, og grunden kan lægges til, at elproduktionsfasen er helt på plads i 2035. Disse milepæle er nødvendige for at gøre fusion til en mulig bæredygtig energikilde.

Programmet bidrager ikke alene til at opnå en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Det fremmer også jobskabelsen og væksten ved at give den europæiske hightechindustri og små virksomheder en enestående mulighed for innovation og udvikling af produkter i tilknytning til fusion. Endelig sikrer den rettidige levering af EU-komponenter og den aktive deltagelse i styringen, at EU fastholder sin ledende rolle i projektet.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet vil fortsat blive gennemført på EU's vegne af fællesforetagenet Fusion for Energy. EU vil fastholde et udgiftsloft i forordningen om den flerårige finansielle ramme og sikre, at udbetalingen af midlerne bygger på performance og konkrete resultater. I den forbindelse betød den radikale revision af projektstyringen i 2015 og en ajourføring af referencescenariet i 2016, at projektplaner og -omkostninger frem til dets afslutning blev mere pålidelige.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Som et af de største forsøgsprojekter nogensinde bidrager ITER til at placere EU forrest på den globale forsknings- og innovationsscene. Den skaber store ressourcer og stor knowhow, hvilket har en positiv afsmittende virkning på det europæiske erhvervslivs grundforskningssamfund. Der er fuld synergi med Euratoms program, som støtter udviklingen af banebrydende forskning inden for nuklear fusion. Det er led i den overordnede fusionskøreplan, som er udarbejdet af det europæiske samfund for fusionsvidenskab. Programmet vil desuden konsolidere EU's position om en troværdig international leder, der opfylder sine internationale forpligtelser og fortsætter sine bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

InvestEU-fonden er EU's nye investeringsinstrument. Den stiller en EU-garanti med det formål at fremme offentlig og privat finansiering i form af lån, garantier, egenkapital eller andre markedsbaserede instrumenter til strategiske investeringer til støtte for EU's interne politikker. Den bygger på den vellykkede gennemførelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre finansielle instrumenter under den aktuelle periode 2014-2020.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

EU's langsigtede mål med hensyn til bæredygtighed, konkurrencedygtighed og inklusiv vækst kræver betydelige investeringer i nye mobilitetsmodeller, vedvarende energi, energieffektivitet, forskning og innovation, digitalisering, uddannelse og færdigheder, sociale infrastrukturer, cirkulær økonomi, naturkapital, klimaindsats eller oprettelse af små virksomheder og vækst. Der er brug for en ekstra indsats for at tackle vedvarende markedssvigt, som er forårsaget af investorers aversion mod risici, den offentlige sektors begrænsede kapacitet og strukturel ineffektivitet i investeringsmiljøet. Medlemsstaterne kan ikke altid afhjælpe disse investeringsmangler alene.

Tilskud alene kan ikke afhjælpe de betydelige investeringsmangler. Brugen af finansielle instrumenter, som har en løftestangseffekt og er tættere på markedet, supplerer tilskud i EU-budgettets værktøjskasse effektivt. En indsats på EU-plan giver stordriftsfordele i brugen af innovative finansielle instrumenter, idet de private investeringer katalyseres ud i hele EU, og der gøres bedst mulig brug af de europæiske institutioner og deres ekspertise heri.

En EU-indsats giver også adgang til en diversificeret portefølje af europæiske projekter, og gør det muligt at udvikle innovative finansieringsløsninger, som kan anvendes i større målestok eller anvendes i alle medlemsstater. Multiplikatoreffekten og den konkrete virkning bliver således langt større, end hvad der kunne opnås, hvis der var tale om et initiativ i en enkelt medlemsstat, især ved store investeringsprogrammer. En EU-indsats giver også fleksibilitet til at støtte formidlere og endelige støttemodtagere de steder, hvor behovet er størst, hvilket ofte er i byområder, som ikke nødvendigvis nyder godt af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Endelig giver det også mulighed for at gøre noget ved de investeringsbehov, der er knyttet til EU-omspændende politikmål, ved at supplere den indsats, der gøres for at fremme strukturreformer og bedre regulering for derved at afhjælpe de resterende investeringsmangler i perioden efter 2020.

2.MÅLSÆTNINGER

InvestEU-fonden har til formål at tilvejebringe investeringer i EU for at støtte politiske prioriteter og bidrage til integrationen af de europæiske kapitalmarkeder og til styrkelsen af det indre marked. Den er rettet mod investeringer, som fremmer bæredygtig infrastruktur, forskning og innovation, digital omstilling, adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder, uddannelse, færdigheder, social infrastruktur og udviklingen og konsolideringen af de markedsstrukturer, der ligger til grund for mikrokreditter og den sociale økonomi. Digital investering bliver en central tværgående prioritet for alle komponenter under InvestEU. Derudover ydes der fra InvestEU-fonden rådgivning og ledsageforanstaltninger med henblik på at fremme oprettelsen og videreudviklingen af projekter.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

InvestEU-programmet vil omfatte InvestEU-fonden, InvestEU-bistand og InvestEU-portalen.

InvestEU-fonden vil samle alle finansielle instrumenter, som forvaltes centralt, i ét fleksibelt, garantiinstrument, der dækker forskellige politikområder på EU-plan 1 , hvilket giver væsentlige stordriftsfordele — idet der opnås mere med mindre — og tiltrækker private investorer. Med udgangspunkt i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer skal InvestEU-fonden afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringer ved at yde en EU-garanti til Kommissionens strategiske gennemførelsespartner, EIB-gruppen samt andre partnere såsom nationale erhvervsfremmende banker og institutioner eller internationale finansieringsinstitutioner (f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling). For at sikre det bedst mulige finansieringsmiks for strategiske projekter i EU vil InvestEU-fonden give mulighed for en simpel kombination med tilskud fra EU-budgettet og med de europæiske struktur- og investeringsfonde (på frivilligt grundlag).

Med udgangspunkt i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning vil InvestEU-bistand være ét enkelt kontaktpunkt, hvor projektinitiativtagere kan søge projektudviklingsbistand, der omfatter hele projektforløbet. Med udgangspunkt i et solidt partnernetværk vil InvestEU-bistand hjælpe med at få sat projekter i gang og gøre dem investeringsmodne. InvestEU-portalen vil samle investorer og projektinitiativtagere, idet der vil blive taget udgangspunkt i Den Europæiske Investeringsprojektportal.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

InvestEU-fonden vil som et instrument til gennemførelse af EU-politikker fremme investering i fuld synergi med de tilsvarende EU-politikker og EU-programmer såsom Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa, programmet for det digitale Europa eller programmet for det indre marked. Den vil sikre komplementaritet med investeringer, der foretages under de europæiske struktur- og investeringsfonde og EU-støtte, der ydes via relevante udgiftsprogrammer i form af tilskud. Endvidere vil programmet give mulighed for at blande finansielle instrumenter med tilskud fra andre programmer, især ved projekter, som ikke genererer tilstrækkelige indtægter.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

*    Denne bevilling omfatter 1 mia. EUR i form af forventede tilbageførsler af de aktuelle finansielle instrumenter.

Connecting Europe-faciliteten støtter investeringer i grænseoverskridende infrastrukturer i transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Garantien for, at varer, kapital, tjenester og arbejdskraft kan bevæge sig frit fra en medlemsstat til en anden, er kernen i det indre marked. Der findes dog stadig kløfter mellem medlemsstater og regioner, som splitter EU og forhindrer det indre markeds rette virkemåde. Dette kan f.eks. skyldes topografien eller mangel på interoperable standarder. For at komme denne opsplitning til livs og sikre et fuldt ud fungerende indre marked, fastslås det i artikel 170 i traktaten om Den Europæiske Union, at EU skal udvikle transeuropæiske net på transport-, telekommunikations-, og energiinfrastrukturområdet. Derudover bør EU's energipolitik af miljøhensyn fremme sammenkoblingen af energinet og grænseoverskridende integration af vedvarende energi. Dette stemmer også overens med behovet for at klare udfordringerne i forbindelse med dekarbonisering og digitaliseringen af den europæiske økonomi.

Faciliteten skal fremme investering i de transeuropæiske net. De grænseoverskridende net og samarbejdet på tværs af grænser har ikke alene stor betydning for det indre markeds rette virkemåde, men også for gennemførelsen af energiunionen og det digitale indre marked og udviklingen af bæredygtige transportformer. Interoperable grænseoverskridende net er nøglen til at mindske den aktuelle opsplitning. Uden EU's indgriben har private operatører og nationale myndigheder ikke tilstrækkeligt incitament til at investere i grænseoverskridende infrastrukturprojekter. Faciliteten giver også mulighed for at anvende teknologier, der er udviklet på EU-plan, især gennem EU's rammeprogrammer for forskning og innovation, idet de fremmer markedsudbredelsen og sikrer, at de transeuropæiske net benytter det mest avancerede udstyr, der er til rådighed.

2.MÅLSÆTNINGER

Connecting Europe-faciliteten støtter investeringer og samarbejde med henblik på at udvikle infrastruktur i transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor og forbinder EU og dets regioner. Den er desuden afstemt efter de politiske mål om dekarbonisering og digitalisering af den europæiske økonomi, og omfatter tre dele:

·På transportområdet er målet at færdiggøre begge lag af det europæiske net for alle transportformer: den grundlæggede del (dvs. det centrale net) i 2030 og den mere omfattende del (dvs. hele nettet) i 2050. Faciliteten fremmer også udrulningen af europæiske trafikstyringssystemer til lufttransport og jernbanetransport og bidrager til EU's overgang til forbundet, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet. Den bidrager til dekarbonisering af transporten, f.eks. ved at skabe et europæisk net af opladningsinfrastruktur, og til alternative brændstoffer eller prioriteringen af miljøvenlige transportformer.

·På energiområdet er der fokus på at afslutte højtprioriterede dele af energinettet, som er vigtige for det indre marked. Faciliteten skal også bidrage til at få etableret intelligente og digitaliserede energinet, således at sammenkoblingsmålene opfyldes og forsyningssikkerheden bliver større. Det vil også være vigtigt at fremme medlemsstaternes samarbejde om at integrere grænseoverskridende projekter om vedvarende energi.

·Hvad angår digitalisering øger faciliteten de fordele, som borgerne og erhvervslivet kan få af det digitale indre marked. Udbredelsen af digitale net med meget høj kapacitet støtter alle innovative digitale tjenester, herunder forbundet mobilitet. Derudover bidrager den til at sikre, at alle de vigtigste samfundsøkonomiske drivkræfter såsom skoler, hospitaler, transportknudepunkter, centrale udbydere af offentlige tjenester og digitalintensive virksomheder har adgang til fremtidsorienterede bredbåndsforbindelser i 2025.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Connecting Europe-faciliteten vil blive forvaltet centralt af Kommissionen med støtte fra Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk. Dette organ har opnået fortræffelige resultater med at optimere brugen af faciliteten og har stort kendskab til projektopfølgning. Ved at uddelegere alle facilitetens tre sektorer til ét organ kan der opnås stordriftsfordele og synergier mellem transport, energi og digitale områder.

Tilskud vil fortsat være den foretrukne måde, hvorpå man vil afhjælpe de mangler, som infrastrukturprojekter lider under. Der vil blive slået til lyd for større brug af forenklede former for tilskud.

Der vil også blive anvendt tilskud til at blande med finansielle instrumenter, især fra InvestEU-fonden, eller med finansiering fra offentlige eller private finansielle institutioner, for at øge investeringsstøtten. Programmet vil ikke få sine egne finansielle instrumenter, da de vil komme fra InvestEU-fonden for at undgå de overlapninger, der har været i den aktuelle periode, samt for at strømline EU's samling af finansielle instrumenter.

Faciliteten vil udnytte synergierne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor fuldt ud. Der er især behov for at sætte fokus specifikt på innovative infrastrukturløsninger (såsom intelligente net, energilagring, e-mobilitet, opladningsinfrastruktur og alternative brændsler), hvis pakken om ren energi til alle og pakken om ren mobilitet skal gennemføres. Både reglerne for og gennemførelsen af det kommende program skal derfor være fleksible nok til at kunne støtte foranstaltninger, der indvirker på forskellige områder, f.eks. alternative brændsler og e-mobilitet for alle transportformer (som både berører energi- og transportområdet), automatiserede køretøjer og fartøjer (transportområdet og det digitale område), inkorporering af digitale teknologier (især tingenes internet) i energinet, etablering af energiens internet (som berører energi- og transportområdet og det digitale område) og integration af vedvarende energi ved en grænseoverskridende grøn infrastruktur (energiområdet og det digitale område).

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Udover de synergier, der er inden for programmet, vil faciliteten interagere bedre med andre EU-programmer. Det arbejde, der via faciliteten udføres på den fysiske forbindelsesinfrastruktur i hele EU, supplerer f.eks. udviklingen af digitale tjenester under programmet for det digitale Europa.

Programmet og de europæiske struktur- og investeringsfonde komplementerer også hinanden med hensyn til investering i infrastruktur. I transportsektoren vil faciliteten f.eks. fokusere på den del, der vedrører det transeuropæiske net, især de grænseoverskridende korridorer, mens Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden vil prioritere transportprojekter med et nationalt, regionalt og urbant fokus. På energiområdet fokuserer faciliteten ligeledes på infrastruktur, bl.a. projekter, der er relevante for integrationen af vedvarende energi, med grænseoverskridende betydning, mens de europæiske struktur- og investeringsfonde benyttes til lokale projekter vedrørende intelligente net og vedvarende energi. Den digitale del fokuserer på projekter med stor grænseoverskridende og tværfaglig virkning og på at maksimere de private investeringers virkning. Faciliteten vil derudover handle om at gøre det mere attraktivt at samle midler fra nationale budgetter i projekter af fælles interesse i den digitale sektor.

Programmet kan støtte udbredelsen af innovative teknologier, der er udviklet som led i Horisont Europa, mens sidstnævnte støtter teknologiudvikling i tidligere led.

Med udgangspunkt i de positive erfaringer, der er gjort i den aktuelle periode, vil der blive stillet et bidrag fra Samhørighedsfonden til rådighed til transportdelen, som vil være under direkte forvaltning. Derudover vil der desuden blive stillet finansiering fra klyngen "forsvar" til rådighed til transportdelen for at sikre, at transportinfrastruktur af strategisk betydning passer til behovet for militær mobilitet.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Programmet for det digitale Europa er et nyt program, der handler om offentlige tjenesters og erhvervslivets digitale omstilling, og som skal fremme banebrydende investeringer i højtydende databehandling og data, kunstig intelligens, cybersikkerhed og avancerede digitale færdigheder samt udbredt brug af digitale teknologier i alle europæiske økonomiske sektorer. Det bygger på eksisterende tiltag såsom interoperabilitetsløsninger til europæiske offentlige administrationer, virksomheder og borgere samt test inden for cybersikkerhed og højtydende databehandling

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Digitalisering er i sagens natur et fænomen, der går på tværs af grænser og sektorer. En indsats på EU-plan kan gøre det digitale indre marked til en realitet, hvor digitaliseringspolitikker koordineres på tværs af EU, hvor digitale offentlige ydelser og infrastrukturer, som anvendes af medlemsstaterne, ikke længere er opsplittede, og hvor digital teknologi er udbredt i lige høj grad, således at de store forskelle mellem europæiske og nationale programmer for digitalisering mindskes, og man undgår en kløft på det digitale område. En EU-indsats vil også betyde samfinansiering og give stordriftsfordele grundet fælles indkøb af supercomputere og besparelser i form af fælles afholdelse af vedligeholdelsesudgifter.

En stor digital kapacitet er altafgørende for at klare den globale konkurrence og for at analysere den kritiske masse af big data til innovationer inden for kunstig intelligens. Europas internationale konkurrenceevne begrænses af den lave digitaliseringsgrad i de små og mellemstore virksomheder, og det er et problem, der kræver bedre adgang til finansiering, teknologi og færdigheder. Der er fokus på digital kapacitet og større færdigheder, som er meget vigtige for at klare den globale konkurrence, de sociale udfordringer og for at sikre, at alle borgere og virksomheder får gavn af den digitale omstilling.

Programmet vil støtte en række ambitiøse projekter, der vil gøre størst mulig brug af den digitale kapacitet og de seneste digitale teknologier på områder af offentlighedens interesse såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse, og sikre, at der findes indbyrdes kompatible løsninger i EU.

Cybersikkerhed er en forudsætning for at skabe tillid til digitale produkter og tjenester og et emne, der skal behandles på EU-plan, i betragtning af hvor hurtigt og hvor meget cyberangreb spreder sig. Investeringer på EU-plan vil give den offentlige og den private sektor en mere sikker infrastruktur og værktøjer og ekspertise til at tackle årsagerne til angrebene og deres udbredelse og midlerne til at spore og forebygge angreb. Investeringerne er altafgørende for at kunne beskytte borgerne, statsmagten og erhvervslivet i hele EU.

2.MÅLSÆTNINGER

Europas digitale omstilling og internationale konkurrenceevne skal forstærkes ved at:

·Styrke kapaciteten inden for områder som højtydende databehandling, cybersikkerhed, kunstig intelligens og digitale færdigheder.

·Øge udbredelsen og optimal brug af digitale teknologier i den offentlige og den private sektor, hvor der er markedssvigt (f.eks. for små og mellemstore virksomheder).

·Afstemme politikkerne på europæisk, nationalt og regionalt plan og samle private og industrielle ressourcer med henblik på at øge investeringerne og skabe større synergi.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet vil blive forvaltet centralt af Kommissionen og blive bygget op omkring fem søjler, der er indbyrdes afhængige og styrker hinanden.

1)Højtydende databehandling og databehandlingsinfrastrukturer vil blive indkøbt i fællesskab for at skabe et integreret europæisk økosystem af supercomputere (herunder hardware, software, og applikationer), der især anvendes på områder af offentlig interesse.

2)Cybersikkerhedskapaciteten vil blive styrket såvel i den offentlige forvaltning som i erhvervslivet ved i) indkøb af avancerede løsninger, udstyr, værktøj og data ii) styrket adgang til test- og certificeringsfaciliteter og iii) tilvejebringelse af teknisk bistand og ekspertise.

3)Der vil blive etableret åbne platforme og "fælles dataområder" til kunstig intelligens, som vil blive stillet til rådighed i stor udstrækning i hele EU i digitale innovationsknudepunkter, som giver små virksomheder og lokale innovatorer adgang til testfaciliteter og viden.

4)Søjlen for avancerede digitale færdigheder vil give studerende og teknologieksperter muligheden for at få uddannelse i avancerede digitale teknologier (dataanalyse, robotteknologi, kunstig intelligens, blockchain, cybersikkerhed, højtydende databehandling, kvanteteknologi osv.), specialkurser og praktikophold i virksomheder, der anvender avancerede teknologier.

5)Store digitale udbredelsesprojekter vil bidrage til, at områder af bred offentlig interesse omstilles til den digitale tidsalder. De vil afstemme medlemsstaternes og EU's investeringer, således at det sikres, at der er let adgang til de løsninger, der opnås, og at disse er indbyrdes kompatible, og at tiltag og tjenester, der er opnået under tidligere programmer, videreføres. Der vil også blive ydet støtte til, at små og mellemstore virksomheder kan komme i gang med den digitale omstilling, især inden for områder som kunstig intelligens.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Ud over at fremme det digitale indre marked vil programmet for det digitale Europa også bidrage til, at den digitale kapacitet opbygges, og at den nødvendige udbredelse sikres ved hjælp af en række andre EU-programmer. Inden for mange områder, såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse vil programmet bidrage til EU's bestræbelser på at fremme effektive og moderne offentlige tjenester. Støtte til en dynamisk økonomisk sektor vil også styrke programmer med fokus på vækst og industripolitikken. Opbygningen af et sikkert miljø for digitale tjenester vil være til gavn for alle digitale tiltag, og særligt i forbindelse med cybersikkerhed vil programmet supplere tiltag under Fonden for Intern Sikkerhed.

Programmet vil til gengæld nyde godt af forsknings- og innovationsgennembrud under Horisont Europa-programmet og vil gradvis indarbejde dem i områder af offentlighedens interesse og bidrage til deres kommercielle anvendelse. Connecting Europe-faciliteten vil støtte den fysiske forbindelsesinfrastruktur, der er nødvendig for de tjenester, der ydes som led i programmet for det digitale Europa. Digitale innovationsknudepunkter for små og mellemstore virksomheder og lokale innovatorer og den koordinerede digitalisering af regionale offentlige forvaltninger vil øge interoperabiliteten og skabe synergi med nationale/regionale programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde. Der vil være åbne indkaldelser af støtteansøgninger for at skabe digitale innovationsknudepunkter i alle europæiske regioner med henblik på at tilvejebringe testfaciliteter til kunstig intelligens og ekspertise, således at de små virksomheders digitale omstilling bliver lettere.

Specifikke synergier med andre innovationsinstrumenter såsom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling vil også blive fremhævet. Ordningen for avancerede digitale muligheder supplerer målene for Den Europæiske Socialfond+ og Eramus+ ved at mindske kløften mellem udbud af og efterspørgsel efter eksperter i nye digitale teknologier.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Det nye program for det indre marked fremmer et velfungerende indre marked ved at sikre, at der er et samarbejde mellem myndighederne, og at der udbydes tjenester til borgerne og virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder. Det støtter også indførelsen af standarder på EU-plan og fastsættelsen af regler på områder som adgang til markeder og finansiering, forbrugerbeskyttelse, fødevaresikkerhed, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, konkurrence, statistikker, regnskabsaflæggelse og revision. Programmet samler vellykkede tiltag såsom COSME, programmet for små og mellemstore virksomheder og statistikprogrammet. Det vil blive suppleret af værktøjer til forvaltning af det indre marked og tjenester såsom Dit Europa-portalen, Dit Europa — Råd & Vink, informationssystemet for det indre marked og SOLVIT, som er et netværk, der bidrager til at finde praktiske løsninger på problemer vedrørende det indre marked.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Det indre marked er hjørnestenen i EU. Det er fortsat et af de områder, som borgere og virksomheder sætter størst pris på og har de største forventninger til. Støtte på EU-plan er uundværligt, hvis det skal sikres, at det indre marked fungerer effektivt. Det betyder, at det indre marked skal forvaltes korrekt, og at reglerne herfor skal være af høj kvalitet og relevante. Det indebærer også at sikre, at borgere og virksomheder har de rette værktøjer til at forstå det og høste fordelene.

Et velfungerende indre marked forudsætter oplyste borgere, bevidste forbrugere, virksomheder og navnlig små virksomheder, som tegner sig for to tredjedele af jobbene i Europa. I betragtning af den konstant stigende aktivitet på tværs af grænserne, den hurtige teknologiske udvikling, de nye produkter, tjenester og praksisser, der hele tiden opstår, forbrugernes stigende forventninger og flere og flere grænseoverskridende offentlige udfordringer, kræves der en løbende og koordineret indsats på EU-plan for at tackle en dobbelt udfordring. Den første er at tackle en vedvarende opsplitning af det indre marked gennem øget samarbejde, forebyggelsesmekanismer, håndhævelse og rådgivning og oplysning om rettigheder og muligheder. Den anden er at tilpasse EU-regler og EU-standarder og håndhævelsen heraf til de stigende og stadig mere komplekse udfordringer. Disse udfordringer er navnlig knyttet til den samlede konsekvens af klare tendenser: digitalisering og globalisering af handel samt øget konkurrencepres fra tredjelande.

Beskyttelse mod grænseoverskridende trusler mod fødevaresikkerheden kan kun være effektiv, hvis den koordineres på EU-plan. På disse områder øges EU-merværdien takket være ensartede standarder og forbrugerbeskyttelse i hele EU.

Små virksomheder i hele EU har også fælles problemer, som ikke rammer større virksomheder, og som forhindrer dem i at høste fordelene ved det indre marked. Hvis sådanne forhindringer skal overvindes, er der brug for EU-støtte.

2.MÅLSÆTNINGER

Et velfungerende og fremadskuende indre marked forudsætter en indsats, som bevidstgør forbrugerne og sætter virksomhederne og de offentlige forvaltninger i stand til at udnytte fordelene ved integrationen og åbningen af markeder. Det vil sætte dem i stand til bedre at repræsentere og forsvare deres interesser.

Der vil blive set på virksomhedernes, navnlig de små og mellemstore virksomheders, specifikke behov på forskellige stadier af deres udvikling, således at de bedre kan gribe de muligheder, det indre marked giver, bl.a. ved at få adgang til de hurtigt voksende markeder uden for EU og globale værdikæder.

Programmet vil styrke det forskriftsmæssige og administrative samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det vil fremme medlemsstaternes operationelle håndhævelseskapacitet til at skabe større konvergens/integration og tillid og sikre en mere effektiv forebyggelse af forhindringer og en bedre beskyttelse af borgere.

Det vil sikre effektive regler og standarder af høj kvalitet. Det vil give aktører med ansvar for håndhævelsen af lovgivningen om det indre marked et velunderbygget grundlag og de rette værktøjer til at tackle nye og i stigende grad grænseoverskridende udfordringer. Programmet vil sikre samarbejde med internationale partnere med henblik på en tilnærmelse af internationale standarder og fremme af EU's politiske interesser.

Det vil fremme en høj grad af dyresundhed og -velfærd og plantesundhed og derved beskytte forbrugerne og miljøet, bl.a. ved kriseberedskab og kriserespons og effektiv officiel kontrol som drivkræfter for vækst, beskæftigelse og sikkerhed, hvilket bidrager til, at det indre marked fungerer godt og at EU's konkurrenceevne forbedres.

Programmet betyder, at der vil blive udarbejdet og formidlet europæiske statistikker af høj kvalitet, hvilket er af afgørende betydning for beslutningstagningen på alle politikområder samt for målingen af resultaterne og virkningerne af EU-initiativer.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Formålet med at integrere de forskellige instrumenter vedrørende det indre marked, der forvaltes centralt af Kommissionen, i ét program er at mindske overlapninger, øge synergien og fremme kommunikation og netværksarbejde med de forskellige interesserede parter. En sådan konsolidering af aktiviteter giver mere værdi for pengene og er mere omkostningseffektiv.

Der vil blive ydet lånegarantier til små og mellemstore virksomheder via de relevante komponenter i InvestEU-fonden. Der vil i stigende grad blive anvendt forenklede omkostningsmodeller (faste takster, faste beløb og enhedsomkostninger) for at gøre det enklere for støttemodtagerne og forvaltningerne. Der vil blive slået til lyd for i højere grad at bruge e-udbud og e-tilskud ved direkte forvaltning og outsource den direkte forvaltning af midler til forvaltningsorganer. Med det kommende program bliver det tilladt at flytte midler mellem og inden for de forskellige søjler.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Der vil blive sikret en koordinering med de samarbejdsaktiviteter, der får støtte fra henholdsvis Fiscalis-programmet og toldprogrammet, som udgør centrale elementer i bestræbelserne på at styrke EU's indre marked. Programmet for det digitale Europa vil sikre den digitale interoperabilitet og de digitale infrastrukturer, som en række EU-programmer, herunder programmet for det indre marked, har brug for. Interventioner, der har til formål at fremme arbejdskraftens og unges mobilitet under den Europæiske Socialfond+ og Erasmus+ vil fungere som katalysator for personers fri bevægelighed, som er en af de centrale friheder i det indre marked. På samme må vil de grænseoverskridende og tværnationale aktiviteter, der sigter mod økonomisk samarbejde under de europæiske struktur- og investeringsfonde, også støtte det indre marked konkret. Programmet vil desuden anspore små virksomheder til at udnytte banebrydende innovation og andre løsninger, der udvikles som led i EU's flagsskibsprogrammer såsom Horisont Europa og rumprogrammet. Det kommende program for det indre marked vil ved at støtte foranstaltninger vedrørende selskabsret, aftaleret, bekæmpelse af hvidvask af penge og forbrugerpolitik skabe synergi med Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og bidrage til oprettelsen af et europæisk retsområde ved at sikre lige adgang til retlig prøvelse for borgere og virksomheder og den fornødne uddannelse af dommerstanden for at sikre, at erhvervsretten og forbrugerretten overholdes.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

*    Denne bevilling omfatter 2 mia. EUR, der er tildelt under InvestEU-fonden.

Bemærkning: Regnestykket går ikke op på grund af afrunding.

EU-programmet for bekæmpelse af svig støtter medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge og bekæmpe svig, der skader EU's finansielle interesser.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Både medlemsstaterne og EU har et ansvar for at beskytte EU's finansielle interesser. EU tolererer ikke svig og skal beskytte sit budget, især i tider med knappe ressourcer. På udgiftssiden udsættes budgettet for risikoen for svig og uregelmæssigheder. På indtægtssiden er to vigtige input i EU-budgettet også særligt udsatte for risikoen for svig: told og merværdiafgift (moms), som opkræves af medlemsstaterne. I en toldunion, hvor varer bevæger sig frit mellem medlemsstaterne, skal de nationale efterforskningstjenester være i stand til at arbejde sammen og koordinere deres undersøgelser og udveksle oplysninger.

Programmets paneuropæiske karakter fremmer samarbejde og udveksling på tværs af grænser. Udover at sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer end nationale/regionale interventioner på samme område kan, gør programmet det også muligt at sikre en bedre planlægning og overvågning.

2.MÅLSÆTNINGER

Via EU-programmet for bekæmpelse af svig ydes det tekniske udstyr og den uddannelse, som muliggør (fælles) operationer og undersøgelser med henblik på bekæmpelse af svig. Programmet bidrager desuden til nye elektroniske strukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til at bekæmpe svig effektivt i tæt samarbejde med EU-institutioner og EU-organer, såsom Den Europæiske Anklagemyndighed.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

EU-programmet for bekæmpelse af svig vil finansiere en række aktiviteter, der skal støtte bekæmpelsen af svig, primært gennem tilskud og indkøb. Det vil navnlig fokusere på indkøb af teknisk udstyr, konferencer, uddannelsesaktiviteter og udveksling af bedste praksis blandt støttemodtagerne (primært nationale myndigheder). Programmet finansierer også en række fælles informationssystemer og databaser til fremme af gensidig bistand og toldsamarbejde som led i bekæmpelsen af svig, bl.a. ved at sikre udvekslingen af toldoplysninger mellem medlemsstaterne, EU og tredjelande. Programmet vil også yde finansiering til medlemsstaternes indberetning af uregelmæssigheder.

EU-programmet for bekæmpelse af svig vil slå den finansiering, der i dag ydes fra to initiativer, sammen: Hercule III-programmet, som skal fremme bekæmpelsen af svig, korruption og uregelmæssigheder, og AFIS-systemet (Anti Fraud Information System), som fremmer gensidig bistand især i toldanliggender. Programmet vil fortsat finansiere systemet til indberetning af uregelmæssigheder, som i øjeblikket hører under AFIS-systemet.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

EU-programmet for bekæmpelse af svig vil supplere de eksisterende politiske værktøjer til bekæmpelse af svig og tage højde for nye tendenser og udfordringer i forbindelse med beskyttelsen af EU's finansielle interesser, navnlig direktivet om beskyttelse af finansielle interesser, som medlemsstaterne skal gennemføre i national lovgivning inden juli 2019. Det vil også skabe store synergier med Den Europæiske Anklagemyndighed, som vil indlede undersøgelser og retsforfølgning af svig mod EU-budgettet ved udgangen af 2020. Med programmet bliver det muligt at undgå overlapninger, skabe effektivitetsgevinster og større fleksibilitet til at reagere på nye prioriterede undersøgelser.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Fiscalis er EU's samarbejdsprogram, der gør det muligt for nationale skattemyndigheder at tilvejebringe og udveksle oplysninger og ekspertise.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Fiscalis bidrager til, at afgiftssystemerne fungerer godt i EU, ved at støtte samarbejdet mellem medlemsstaternes skattemyndigheder og tilbyde omkostningseffektive og interoperable IT-løsninger, som medlemsstaterne ellers ville skulle udvikle hver især.

Programmet giver europæisk merværdi gennem bidraget til bekæmpelse af svig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, hvorved det skaber større skattemæssig retfærdighed og gennemsigtighed og fremmer det indre marked og konkurrenceevnen. Dette kan kun opnås ved en fælles indsats på EU-plan og medlemsstatsplan.

2.MÅLSÆTNINGER

Fiscalis handler primært om at indføre effektive mekanismer, herunder IT-værktøjer, til at forbedre skatteforvaltningen og det administrative samarbejde, og det skal navnlig give de nationale skattemyndigheder mere effektive midler til at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse på, samtidig med at det skal gøres lettere at efterleve skattereglerne. Overordnet set bidrager programmet til, at skattesystemerne i EU fungerer korrekt, dvs.:

·Det bidrager til at forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

·Det bidrager til at forhindre unødigt tunge administrative byrder for borgere og virksomheder (herunder små og mellemstore virksomheder) i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.

·Det støtter bestræbelserne på at realisere det indre markeds fulde potentiale og fremme EU's konkurrencedygtighed.

·Det fremmer og støtter en fælles EU-tilgang i internationale fora.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

I betragtning af programmets karakter og dets fokus på skattemyndighederne som støttemodtagere vil Fiscalis fortsat blive gennemført ved direkte forvaltning. Det vil muliggøre en målrettet og hensigtsmæssig tildeling af midler og kan samtidig hurtigt tilpasses til nye prioriteter og behov.

Der vil blive opnået en yderligere forenkling i forbindelse med dets gennemførelse, idet der i højere grad blive gjort brug af faste beløb og enhedsomkostninger i forbindelse med tilskud. Udbudskontrakter vil også være en af programmets gennemførelsesmekanismer.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Fiscalis skaber synergi med andre programmer såsom Toldprogrammet, især hvad angår elektroniske systemer, programforvaltning og fælles aktioner, og med programmet for det digitale Europa. Det komplementerer også det nye strukturreformprogram, som omfatter bistand til skattemyndigheder.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Toldprogrammet støtter samarbejdet mellem toldmyndigheder og beskytter derved EU's og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser. Det styrker det indre markeds integritet.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Told henhører under EU's enekompetence med en høj grad af harmoniseret EU-lovgivning. Det er imidlertid medlemsstaterne, der står for gennemførelsen. Et godt samarbejde er derfor meget vigtigt for større operationel integration, som vil sætte toldmyndigheder i forskellige medlemsstater til at handle, som som var de én enkelt myndighed. Det vil også bidrage til at sikre korrekt opkrævning af told (15 % af EU-budgettet, dvs. 20 mia. EUR i 2016), moms ved import og punktafgifter. Da aktiviteterne på toldområdet er af grænseoverskridende karakter, kan de ikke gennemføres effektivt af de enkelte medlemsstater alene.

Toldprogrammet giver et EU-regelsæt for samarbejdet mellem nationale toldmyndigheder, herunder i forbindelse med IT. Toldsamarbejdet bygger på et meget sikkert, specielt kommunikationsnet og mange forskellige forbundne og interoperable transeuropæiske elektroniske systemer, der anvendes af de nationale toldmyndigheder, bl.a. til udveksling af oplysninger med erhvervsdrivende. Denne måde at tilrettelægge det på er langt mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat selv skulle etablere bilaterale eller multilaterale samarbejdsrammer.

2.MÅLSÆTNINGER

Formålet med programmet er at hjælpe toldmyndighederne med at beskytte deres og EU's finansielle og økonomiske interesser. Programmet skaber bedre administrative rammer for internationale handelsdrivende, herunder ved en digitalisering af samspillet mellem handel og told. Derudover styrker programmet sikkerheden og beskyttelsen af borgerne og fremmer en modernisering af toldområdet. Det spiller en central rolle for at optimere den måde, toldunionen fungerer på i ethvert aspekt, og er dermed med til at gøre EU til en mere attraktiv og troværdig handelspartner i en globaliseret verden.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmets målsætninger vil blive opfyldt via direkte forvaltede udbud og tilskud til udviklingen af interoperable transeuropæiske elektroniske systemer og fælles aktioner. Det vil blive tilstræbt at forenkle gennemførelsen yderligere ved at gøre størst muligt brug af faste beløb og enhedsomkostninger i forbindelse med tilskud. Godtgørelse af sagkyndig bistand vil også være en af programmets gennemførelsesmekanismer.

Dataudvekslingen mellem toldmyndigheder, som bygger på princippet om kun at skulle indgive oplysninger én gang, vil forenkle arbejdet på toldområdet yderligere. Derudover vil den nye generation af sikker netinfrastruktur give bedre dataudveksling og mere sikre tjenester.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Programmet er nøje knyttet til programmerne Fiscalis og Pericles og EU-programmet for bekæmpelse af svig, hvad angår aktiviteter, gennemførelsesmekanisme og støttemodtagere. Det vil også skabe synergi med programmet for det digitale Europa, hvis der udvikles generiske løsninger til den elektroniske systems arkitektur og infrastruktur, hvilket giver mulighed for yderligere strømlining og stordriftsfordele mellem systemerne. Der er allerede et samarbejde i gang mellem programmerne, bl.a. om udvikling af visse dele af det elektroniske system. Der er også forbindelser til Fonden for Integreret Grænseforvaltning, især med den del, der vedrører toldkontroludstyr, som vil hjælpe de nationale toldmyndigheder med at skaffe udstyr, og Fonden for Intern Sikkerhed. Hvad angår bistand til at forbedre toldmyndighedernes kapacitet er der også komplementaritet med instrumentet for teknisk bistand.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Rumprogrammet finansierer etableringen og ibrugtagningen af europæiske ruminfrastrukturer og tilhørende tjenester.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Ruminfrastrukturerne støtter tjenester, der er blevet uundværlige i europæernes dagligdag, når de f.eks. anvender mobiltelefoner, kører eller finder frem til et sted via et navigationssystem, flyver eller sejler på havet. De bidrager også til at sikre beskyttelse af personer (f.eks. gennem bedre konsekvensvurdering og bereskabsstyring i tilfælde af naturkatastrofer), miljøet og centrale økonomiske systemer (kraftværker, banktransaktioner og sikker kommunikation). I takt med at der opstår nye rumteknologier og innovative tjenester, er det blevet vigtigere hele tiden at have topmoderne ruminfrastrukturer.

Der er ingen medlemsstat, der selv har den finansielle og tekniske kapacitet at finansiere satellitnet og drive rumprogrammer. Det ville også være spild af ressourcer og føre til unødig opsplitning, hvis hver medlemsstat udviklede sine egne løfteraketter, satellitter eller reguleringsmæssige standarder. Rumsektoren er af strategisk betydning, og EU skal sikre sig en førerposition og forblive en global aktør. Ifølge traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde skal EU udarbejde en europæisk rumpolitik, der kan understøttes af et europæisk rumprogram.

2.MÅLSÆTNINGER

Rumprogrammet sikrer, at EU udnytter rummets økonomiske og sociale potentiale fuldt ud:

·Det sikrer bevarelse af de eksisterende ruminfrastrukturer og tjenester og udviklingen af nye. EU har tre flagskibe: Copernicus, som er et ledende jordobservationsprogram, Galileo, som er EU's eget globale satellitnavigationssystem, og EGNOS, som er et signalforstærkende system til navigationstjenester til brugere i luften, til søs og på land. Hvis der fortsat skal tilvejebringes data og innovative tjenester, skal der sendes nye satellitter op, og infrastrukturerne på jorden skal holdes ved lige og moderniseres.

·Det fremmer en innovativ europæisk rumsektor, der kan konkurrere globalt. Programmet fremmer industriens konkurrenceevne, internationaliseringen og udviklingen af færdigheder i alle dele af rumsektorens industrielle værdikæde, lige fra en stærk satellitfremstillingsindustri til en dynamisk servicesektor, samt sikring af EU's strategiske uafhængighed i rummet. Samtidig fremmer det overførsel af teknologi og gensidig idéudveksling med sektorer uden for rumsektoren.

·Det styrker EU's mulighed for en garanteret adgang til rummet og rumtjenester. Rumkapaciteter er så strategiske, at EU skal gøre sig mindre afhængig af eksterne aktører, når satellitterne skal bygges, opsendes og styres; det skal bevare sin handle- og beslutningsfrihed. Rumprogrammet støtter derfor innovative EU-bestræbelser på at forblive konkurrencedygtig i løfteraketsektoren og rumsektoren generelt, og det sikrer en bedre beskyttelse og sporing af satellitter i rummet (rumovervågning og kendskab til situationen i rummet) og en sikker satellitkommunikation for EU og de nationale offentlige myndigheder.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Rumprogrammet vil primært blive gennemført ved udbud. Visse aktiviteter vil blive uddelegeret til agenturer og internationale organer, navnlig til Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) og den Europæiske Rumorganisation. Der vil også blive anvendt andre gennemførelsesmekanismer såsom offentlig-private partnerskaber og offentlige partnerskaber, hvis det er hensigtsmæssigt.

Med det kommende program vil alle rumrelaterede aktiviteter blive samlet i én forordning. Dette vil skabe større kohærens, synlighed og budgetmæssig fleksibilitet. Formålet med denne rationalisering er at opnå effektivitetsgevinster, som i sidste ende tjener udbredelsen af nye rumrelaterede tjenester.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Rumprogrammet vil understøtte adskillige EU-politikker. Det vil forbedre overvågningen af naturressourcer, klimaændringer og migrationsruter. Det vil fremme udbredelsen af intelligente og bæredygtige transportløsninger og præcisionsdyrkning. Det bidrage til at gøre EU mere sikkert. Programmet vil skabe forretningsmuligheder og dermed fremme beskæftigelsen, væksten og investeringerne i EU. I forlængelse af Parisaftalen om klimaændringer vil EU med en uafhængig kapacitet til at overvåge og kontrollere den globale CO2-udledning kunne indtage en førerposition på verdensplan i bekæmpelsen af klimaændringer og udviklingen af grøn og bæredygtig energi. Det vil blive sikret, at der er synergi og komplementaritet med Horisont Europa, især for forskning og innovation med relation til rummet. Endelig vil rumprogrammet bidrage til sikkerheds- og forsvarspolitiske prioriteter, i betragtning af at rummets muligheder i sagens natur har "dobbelt anvendelse" (dvs. at de kan tjene både civile og militære kunder).

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden støtter den Europæiske Unions økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. De bidrager til at mindske de uligheder, der stadig findes mellem de forskellige regioner og lande i Europa. Navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrager til strukturelle justeringer og økonomisk omstilling, mens Samhørighedsfonden fokuserer på investeringer i miljøet og transportinfrastrukturen. Sammen med Den Europæiske Socialfond er de grundlaget for finansieringen af EU's samhørighedspolitik.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Der er betydelige økonomiske og sociale uligheder mellem EU's regioner, hvilket forhindrer en harmonisk udvikling af EU. Ifølge artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen stræbe efter at mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. Samhørighedspolitikken er både et udtryk for solidaritet blandt europæerne og EU's primære investeringspolitik. Ved at fremme den økonomiske konvergens for de mindst udviklede regioner gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden styrkes det indre marked, og der skabes muligheder for arbejdstagere, forbrugere og virksomheder i hele EU. I Europa, hvor der er en ret ulige fordeling mellem landene af mere og mindre udviklede regioner, er det nødvendigt, at den politik, der skal mindske sådanne forskelle, tilrettelægges på et højere niveau end det nationale.

Samhørighedspolitikken støtter medlemsstaternes økonomiske tilpasning. Den spiller også en vigtig rolle for begrænsningen af økonomiske og finansielle chok ved at stabilisere de offentlige investeringer i tider med finanspolitisk konsolidering.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden støtter udvikling ved at medfinansiere investeringer i forskning og innovation; klimaændringer og miljø; erhvervsstøtte til små virksomheder; tjenester af almen økonomisk interesse; telekommunikation, energi og transportinfrastruktur; sundhed, uddannelse, kultur og social infrastruktur; bæredygtig byudvikling og intelligente landsbyer. Det er dokumenteret, at kun en lille del af disse investeringer ville finde sted uden disse to fonde selv i mere udviklede medlemsstater og regioner. Derudover ville de ikke drage fordel af den ramme, der er fastlagt for fondene, herunder flerårig programmering, partnerskabsprincippet og udarbejdelsen af strategier for intelligent specialisering.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling yder også støtte til en vigtig del af europæisk merværdi — INTERREG-programmerne, som støtter grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde i hele Europa og sætter medlemsstaterne i stand til at arbejde sammen på tværs af grænser for at løse fælles problemer.

I mere end 20 år har den Europæiske Fond for Regionaludvikling også ydet særlig hjælp til grænseoverskridende programmer til fordel for fred og forsoning i Nordirland og Irlands grænseområde. Kommissionen agter at foreslå, at disse programmer videreføres på grundlag af deres aktuelle forvaltningsstrukturer.

2.MÅLSÆTNINGER

I løbet af perioden 2021-2027 vil den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden hjælpe medlemsstaterne med at mindske deres økonomiske, sociale og territoriale uligheder takket være interventioner, der fokuserer på fem mål:

·Et mere intelligent Europa: fremme af konkurrenceevnen, den digitale omstilling, iværksætterånden og innovation (herunder inklusiv vækst og sociale virksomheder) og forbedring af erhvervsmiljøet som led i en industriel tilpasning til udfordringerne ved globalisering, cirkulær økonomi og klimaændringer.

·Et grønnere og kulstoffrit Europa: ren og fair energiomstilling for at øge energieffektiviteten, støtte overgangen til lavemissionsøkonomi, fremme den vedvarende energi, støtte en innovativ brug af lavemissionsteknologier, støtte grønne og blå investeringer, herunder i forbindelse med bæredygtig forvaltning af naturressourcer, den cirkulære økonomi og tilpasninger til og modvirkning af klimaændringer.

·Et mere forbundet Europa: mobilitet, energi og regional IKT-konnektivitet for at udvikle regionale net og systemer med henblik på at fremme bæredygtig transport, intelligente elnet og digitale net med meget høj kapacitet for at forbedre den regionale, lokale og grænseoverskridende konnektivitet, herunder sikkerheden.

·Et mere socialt Europa: gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, især livslang læring, uddannelse og uddannelsesinfrastruktur samt sundhed, kultur og social infrastruktur.

·Et Europa tættere på borgerne: bæredygtig og integreret udvikling gennem initiativer, der fremmer væksten og den samfundsøkonomiske udvikling i by-, land- og kystområder.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Fondene anvendes i partnerskab med medlemsstaterne og deres regioner ved delt forvaltning. Partnerskaberne involverer en stor mobilisering af nationale, regionale, og lokale interessenter samt civilsamfundet. Derved sikres ejerskab af mål og resultater, og Europa bliver mere vedkommende for borgerne. De bidrager også til at styrke nationale, regionale og lokale forvaltninger.

En forenklet og mere effektiv tilgang til gennemførelsen vil spille en central rolle i de foreslåede nye forordninger med følgende ændringer fra 2021:

·En mindre administrativ byrde takket være synergier og tilpasning af gennemførelsesreglerne for alle fonde, større gensidig tillid til revisioner og mulighed for at videreføre de eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer.

·Differentieret gennemførelse via lettere forvaltnings- og kontrolsystemer for programmer med gode resultater.

·Fleksibilitet i form af en midtvejsrevision for at tilpasse prioriteterne i de foregående programmeringsår, i det omfang det er nødvendigt, således at der kan tages hånd om nye prioriteter, og for at gøre status over efterlevelsen af den investeringsrelaterede vejledning, der udstedt sammen med de landespecifikke henstillinger, og over resultaterne.

·Øget brug af finansielle instrumenter, herunder ved en frivillig deltagelse i den nye InvestEU-fond.

·Fokus på resultater snarere end på omkostninger.

Øget medfinansiering fra medlemsstaterne vil også bidrage til at styrke ejerskabet på lokalt plan samt politikkens virkning.

Dette vil føre til en mere stabil og forudsigelig betalingsprofil gennem hele perioden. I betragtning af de betydelige forpligtelser, der stadig skal udbetales fra perioden 2014-2020, vil forfinansieringsgraden blive lavere. Genindførelsen af n+2-reglen vil også medføre bedre økonomisk forvaltning og en hurtigere start på programmeringsperioden.

For at maksimere virkningen af samhørighedspolitikken skal de fysiske investeringer ledsages af bløde foranstaltninger, herunder opkvalificering af arbejdsstyrken. Programmerne kan til det formål kombinere støtte fra Den Europæiske Socialfond+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

Det relative bruttonationalprodukt pr. indbygger vil også fremover være det vigtigste kriterium for tildeling af midler, men der vil desuden blive taget hensyn til andre faktorer som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelsen/integrationen af migranter.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Der vil være fælles regler for alle fonde med delt forvaltning (forordningen om fælles bestemmelser), dvs. følgende fonde: Den Europæiske for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning. Reglerne vil derved blive ensrettet, hvilket skaber større sammenhæng og flere synergier mellem fondene.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden vil have større forbindelse til det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik, hvilket også vil styrke deres regionale dimension. Den detaljerede analyse af medlemsstaternes udfordringer, der foretages som led i det europæiske semester, vil danne udgangspunktet for programmeringen af midler ved starten af og midtvejs i den kommende periode. Den vil være retningsgivende for planlægningen af midlerne på kort, mellemlang og lang sigt samt for overvågningen heraf. Der vil fortsat blive anvendt et system, der bygger på forhåndsbetingelser og makroøkonomisk konditionalitet. I forbindelse med det europæiske semester vil Kommissionen og medlemsstaterne (især gennem de nationale reformprogrammer) sikre koordineringen og komplementariteten af midlerne fra fondene for samhørighedspolitikken og det nye reformstøtteprogram hvad angår strukturreformer.

Samhørighedspolitikken vil i stigende grad fokusere på innovation. Der vil også blive større komplementaritet med Eramus+ og Horisont Europa ved en tilpasning af de gældende regler, en styrkelse af ordningerne med "kvalitetsstempel" og en særlig forhåndsbetingelse. Videreudviklingen af strategien for intelligent specialisering vil fortsætte.

De Transeuropæiske transportnetprojekter vil fortsat blive finansieret via Samhørighedsfonden både ved delt forvaltning og direkte forvaltning under Connecting Europe-faciliteten. Der vil til dette formål blive overført 11 mia. EUR fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten.

Der vil blive skabt synergier med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen, især via strategiske integrerede LIFE-projekter, med henblik på at optimere anvendelsen af midler, der støtter miljøinvesteringer.

Hvad angår migrationsrelaterede udfordringer vil alle samhørighedspolitiske midler gå til langsigtede behov i forbindelse med integration, mens Asyl- og Migrationsfonden vil fokusere på mere kortsigtede behov.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Bemærkning: Regnestykket går ikke op på grund af afrunding.

Programmet har til formål at fremme genforeningen af Cypern ved at fremme den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

EU er i en enestående position til at yde politisk og økonomisk støtte til øens genforening. Ved Cyperns tiltrædelse i 2004 erklærede EU, at det var fast besluttet på at "bringe isoleringen af det tyrkisk-cypriotiske samfund til ophør og lette Cyperns genforening ved at støtte den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund". Derfor yder EU sideløbende med støtten til forhandlingerne om en samlet løsning af Cypernspørgsmålet støtte via et EU-bistandsprogram til det tyrkisk-cypriotiske samfund.

2.MÅLSÆTNINGER

Programmet skal lette Cyperns genforening ved at støtte den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund med særlig vægt på den økonomiske integration af øen, bedre kontakt mellem de to samfund og med EU og forberedelse til overtagelse af gældende EU-ret. Der er fem specifikke mål med programmet: a) udvikling og genopbygning af infrastruktur, b) fremme af den sociale og økonomiske udvikling, c) fremme af forsoning, tillidsskabende foranstaltninger og støtte til civilsamfundet, d) tilnærmelse af det tyrkisk-cypriotiske samfund til EU og e) forberedelse af det tyrkisk-cypriotiske samfund, således at gældende EU-ret kan indføres og gennemføres, når der er fundet en samlet løsning på Cypernspørgsmålet.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Dette program gennemføres direkte af Europa-Kommissionen. Nogle projekter gennemføres ved indirekte forvaltning af internationale organisationer eller medlemsstaternes organer.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

I betragtning af det tyrkisk-cypriotiske samfunds særlige situation er dette et selvstændigt EU-program uden tilknytning til andre instrumenter, selv om det naturligvis så vidt muligt koordineres med andre donorer.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Reformstøtteprogrammet har til formål at støtte gennemførelsen af strukturreformer i medlemsstaterne. Det er afgørende at fortsætte gennemførelsen af strukturreformer for at modernisere de europæiske økonomier, øge modstandskraften og skabe større konvergens inden for Europas økonomiske og monetære union.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Reformstøtteprogrammet skal skabe større samhørighed, styrke modstandskraften, øge konkurrenceevnen og produktiviteten og understøtte jobskabelse, investeringer og vækst. Det forstærker dermed de socioøkonomiske strukturer i EU og fremmer den økonomiske og sociale konvergens mellem medlemsstaterne. For at opnå dette ydes der gennem programmet både teknisk og finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af disse reformer.

Gennemførelsen af nationale strukturreformer forbliver under medlemsstaternes kompetence, men kriseårene har vist, at reformindsatsen i én medlemsstat har betydning for de øvrige medlemsstater på grund af de stærke indbyrdes forbindelser mellem medlemsstaternes økonomier, navnlig dem med fælles valuta, og den kan derfor ikke betragtes som et rent nationalt anliggende. Samordningen af den økonomiske politik er blevet styrket på EU-plan inden for rammerne af det europæiske semester, bl.a. for at sætte mere fokus på prioriteterne for euroområdet, men de landespecifikke henstillinger er indtil videre gennemført i meget forskelligt omfang i de enkelte medlemsstater. Med dette program ydes der ekstra støtte til gennemførelsen af reformer som led i det europæiske semester. Det vil således bidrage til medlemsstaternes økonomiske og sociale resultater og modstandskraft. Det vil derfor ikke alene have virkning på det rent nationale niveau, men vil også have positive afsmittende virkninger for Unionen som helhed.

Programmet vil hjælpe med at løfte nationale strukturelle reformudfordringer. Det vil også gøre det muligt at udnytte stordriftsfordele og udveksle god praksis mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne står ofte over for de samme udfordringer og praktiske hindringer i forbindelse med gennemførelsen af reformer. Programmet vil give mulighed for at etablere et EU-dækkende ekspertisenetværk, som alle medlemsstaterne kan udnytte. Det vil fremme gensidig tillid og et dybere samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Programmet sikrer komplementaritet og synergier med andre EU-programmer og ‑politikker på såvel regionalt og nationalt niveau som i Unionen og resten af verden ved navnlig at komplementere de politiske retningslinjer, der udstikkes inden for rammerne af det europæiske semester.

2.MÅLSÆTNINGER

Programmet sigter mod at fremme og støtte gennemførelsen af strukturreformer i medlemsstaterne. Formålet er at modernisere de europæiske økonomier, øge modstandskraften og skabe større konvergens inden for Europas økonomiske og monetære union ved at give konkurrenceevnen og produktiviteten et løft og understøtte jobskabelse, investeringer og vækst. Det er især vigtigt at sikre robuste økonomiske og sociale strukturer i de lande, der har den fælles valuta, og i de medlemsstater, der er på vej til at tilslutte sig euroen for at sikre en smidig overgang til og deltagelse i euroen.

Programmet søger at støtte en bred vifte af reformer, og navnlig dem der udpeges som led i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik. Det vil især hjælpe med at tackle de udfordringer, der nævnes i de landespecifikke henstillinger. Det fokuserer på de reformer, som kan bidrage mest til at øge robustheden af medlemsstaternes økonomier og have positive afsmittende virkninger på andre medlemsstater. Det omfatter bl.a. reformer på produkt- og arbejdsmarkederne, skattereformer, udvikling af kapitalmarkederne, reformer til at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet og reformer af den offentlige forvaltning.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet består af tre særskilte og indbyrdes komplementære instrumenter:

·Gennem instrumentet til gennemførelse af reformer ydes der finansiel støtte til medlemsstater, så de kan gennemføre de strukturreformer, der er udpeget som led i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik. Det vil være underlagt direkte forvaltning. Det vil yde et finansielt bidrag til en medlemsstat, når den gennemfører de reformtilsagn, der er aftalt med Kommissionen. Medlemsstaterne vælger selv, hvilke reformer de vil gennemføre med udgangspunkt i de udfordringer, der peges på i forbindelse med det europæiske semester. Sådanne reformer er især vigtige i de medlemsstater, der er berørt af uforholdsmæssigt store ubalancer. Medlemsstaterne vil præsentere et detaljeret sæt foranstaltninger, delmål for gennemførelsen og en tidsplan for afslutningen af reformerne, som maksimalt må vare tre år. Efter at have drøftet disse med medlemsstaten vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, hvori den fastsætter de reformtilsagn (inklusive delmål, målsætninger og tidsplan), som medlemsstaten skal gennemføre, og det finansielle bidrag, der vil blive ydet. Medlemsstaterne vil skulle rapportere om fremskridt i deres nationale reformprogrammer, der fremlægges som led i det europæiske semester.

·Konvergensfaciliteten vil yde særlig finansiel og teknisk bistand til medlemsstater, som ønsker at deltage i euroen, og som påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist. Den skal understøtte gennemførelsen af reformer, som tager særligt sigte på at forberede landet på en vellykket deltagelse i euroen. Anmodninger om teknisk bistand under dette instrument vil være underlagt de samme regler, der gælder for instrumentet for teknisk bistand. De reformtilsagn, som medlemsstaterne foreslår med henblik på at modtage finansiel bistand under konvergensfaciliteten, vil være underlagt de samme regler, der gælder for instrumentet til gennemførelse af reformer. De bevillinger, der afsættes til konvergensfaciliteten, vil overgå til instrumentet til gennemførelse af reformer, hvis en medlemsstat, der kan komme i betragtning, ved udgangen af 2023 ikke har taget de nødvendige skridt til at modtage bistand fra konvergensfaciliteten.

·Instrumentet for teknisk bistand vil afløse det nuværende støtteprogram for strukturreformer med henblik på at yde skræddersyet teknisk bistand til medlemsstater, der anmoder herom til gennemførelsen af institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer. Formålet med instrumentet er at yde praktisk støtte gennem hele reformprocessen og/eller på fastlagte stadier eller faser heri. Støtten ydes direkte gennem Kommissionens interne ekspertise eller sammen med andre formidlere af teknisk bistand. Afhængigt af projektet kunne det f.eks. være sagkyndige i de nationale forvaltninger, internationale organisationer, private virksomheder og konsulentbureauer eller eksperter fra den private sektor. Støtten til medlemsstaterne ydes på koordineret vis på tværs af politikområder, og der vil blive fulgt en integreret tilgang på tværs af alle sektorer, dog stadig ud fra medlemsstatens eget perspektiv.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Programmet vil effektivt komplementere den styrkede forbindelse mellem samhørighedspolitikken og det europæiske semester. Sammen de andre nye instrumenter, bl.a. den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, vil programmet indgå i en helhedsstrategi for et moderne rammeværk i EU til støtte for en stabil europæisk økonomisk og monetær union.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion vil hjælpe med at afbøde virkningerne af asymmetriske chok og afværge risikoen for, at disse smitter af på andre medlemsstater.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Skabelsen af en dybere økonomisk og monetær union er en fælles prioritet. Det kræver en målrettet indsats fra medlemsstaternes side, men kan også hjælpes på vej med passende støtte fra EU's budgetinstrumenter og instrumenter til politisk samordning.

EU-budgettet har altid arbejdet for at øge den sociale og økonomiske konvergens. I de senere år er udlånsmulighederne på EU-niveau også blevet styrket for at håndtere de ekstreme omstændigheder. EU-budgettet har imidlertid indtil videre kun haft begrænsede, men dog særdeles nyttige, beføjelser til at yde makroøkonomisk krisehjælp, f.eks. gennem den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og betalingsbalanceinstrumentet, mens anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for medlemsstater i vanskeligheder i sig selv har haft en stabiliserende virkning.

Hver medlemsstat er forskellig, og økonomiernes størrelse og struktur har stor betydning for sandsynligheden for at blive ramt af chok. Krisen fremhævede imidlertid de begrænsede midler, som de individuelle medlemsstater har til rådighed til at absorbere effekten af store asymmetriske chok, idet nogle i sidste ende mistede adgang til markederne og dermed mulighederne for at finansiere sig selv. I adskillige tilfælde førte dette til en langvarig recession og negative afsmittende virkninger i andre medlemsstater. Dette skyldes den stærke indbyrdes afhængighed i euroområdet og, i mindre grad, i EU. Et nyt instrument til at forhindre sådanne afsmittende virkninger i euroområdet vil derfor medføre klare fordele og merværdi for EU som helhed.

De nærmere enkeltheder ved denne europæiske investeringsstabiliseringsfunktion indebærer et klart fokus på eurolandene, men det bør også være muligt for andre lande at deltage. Det nye instrument komplementerer den stabiliserende rolle, som de nationale budgetter spiller i tilfælde af store asymmetriske chok. I betragtning af deres betydning for økonomien vil de nationale budgetter fortsat fungere som medlemsstaternes primære instrument til at tilpasse sig ændrede økonomiske forhold. Derfor skal medlemsstaterne fortsætte med at opbygge og opretholde passende budgetmæssige stødpuder, navnlig i opgangstider, som fastsat i stabilitets- og vækstpagten, og forvalte deres økonomiske politik med henblik på at undgå makroøkonomiske ubalancer. I tilfælde af økonomisk afmatning vil medlemsstaterne først anvende deres automatiske stabilisatorer og diskretionære finanspolitik i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion bør alene anvendes i det tilfælde, at disse stødpuder og stabilisatorer ikke er tilstrækkelige, f.eks. ved store asymmetriske chok.

2.MÅLSÆTNINGER

Formålet med den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion er at tilvejebringe ressourcer til medlemsstater, som rammes af chok. Det kunne have følger for gælden eller underskuddet i den berørte medlemsstat.

Den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion vil adskille sig fra, men komplementere de eksisterende instrumenter, der findes inden for rammerne af EU's offentlige finanser. Adgang til den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion vil være underlagt strenge kriterier, som bør bidrage til en forsvarlig finanspolitik og økonomisk politik og begrænse moralsk hasard.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion vil hjælpe med at støtte og fastholde investeringsniveauet i medlemsstaterne. Investeringer er ofte det første, der spares væk, når de nationale budgetter kommer under pres, skønt dette har skadelig virkning for produktiviteten og væksten på længere sigt.

Den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion vil kombinere back-to-back-lån på favorable vilkår på op til 30 mia. EUR over EU-budgettet med en tilskudskomponent til at dække renteomkostninger. Der vil med tiden skulle udvikles to yderligere komponenter i form at en mulig rolle til den europæiske stabilitetsmekanisme eller en fremtidig europæisk monetær fond samt en frivillig forsikringsmekanisme, som skal oprettes af medlemsstaterne. Tilskudskomponenten i den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion vil blive finansieret med bidrag fra eurolandene svarende til en andel af deres monetære indtægter (møntningsgevinsten). Medlemsstater uden for euroområdet, som ønsker at deltage i den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, vil bidrage til finansieringen heraf efter fordelingsnøglen for deres kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank.

Adgang til den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion er underlagt særlige kriterier, og der vil gælde en særlig udløsningsmekanisme. Kun de medlemsstater, som har overholdt EU's regler for økonomisk og finanspolitisk overvågning i perioden forud for det store asymmetriske chok, kan komme i betragtning. Det vil forhindre moralsk hasard og skabe et yderligere incitament til at føre en forsvarlig finans- og strukturpolitik. Funktionen udløses automatisk og hurtigt på basis af foruddefinerede parametre.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion adskiller sig fra og komplementerer de eksisterende instrumenter, der findes inden for rammerne af EU's offentlige finanser. Den slår bro mellem de eksisterende instrumenter finansieret over EU-budgettet til fordel for jobs, vækst og investeringer, på den ene side, og den finansielle støtte inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme eller den fremtidige europæiske monetære fond i ekstreme tilfælde, på den anden side.

Sammen med de andre nye instrumenter, bl.a. reformstøtteprogrammet, vil stabiliseringsfunktionen indgå i en helhedsstrategi for et moderne rammeværk i EU til støtte for en stabil økonomisk og monetær union.

5.VEJLEDENDE ÅRLIGT BELØB

*    Rentetilskuddet finansieres med eksterne formålsbestemte indtægter fra eurolandenes bidrag svarende til en andel af deres monetære indtægter (møntningsgevinsten).

Pericles er EU's program til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og svig i forbindelse hermed i og uden for EU.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

For at sikre en velfungerende økonomisk og monetær union er det afgørende at beskytte euroen, og dette skal pr. definition foregå på EU-plan. Beskyttelsen af Europas fælles valuta som et offentligt gode har en klart transnational dimension, og det rækker derfor ud over de enkelte medlemsstaters interesser og ansvar. Eftersom euroen cirkulerer på tværs af grænserne og i lyset af den internationale organiserede kriminalitet inden for euro-falskmøntneri, skal de nationale regelsæt suppleres for at sikre et ensartet internationalt samarbejde og imødegå nye transnationale trusler. Programmet fremmer det transnationale og grænseoverskridende samarbejde inden for EU såvel som internationalt og sikrer således en global beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Det fokuserer især på at bekæmpe specifikke nye trusler fra f.eks. det dybe/mørke net samt på forbindelserne med bestemte eksterne partnere gennem f.eks. kontakt til instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri eller støtte til aktiviteter til beskyttelse af euroen i lande, hvor eurofalskmøntneri er et udbredt fænomen. Forskning inden for innovative sikkerhedsfeatures for andengenerationseuromønter falder også ind under det transnationale område.

2.MÅLSÆTNINGER

Pericles bygger på tre søjler — forebyggelse, kontrol og samarbejde — og sigter mod at styrke kapacitetsopbygning og fremme udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af eurosedler og -mønter mod falskmøntneri i EU og resten af verden.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Muligheden for at indsende ansøgninger og anden relevant dokumentation online vil forenkle gennemførelsen. Gennemførelsesmekanismerne vil forblive stabile, da midlerne går til at yde tilskud til kompetente nationale myndigheder (politi, centralbanker, retsvæsen og pengeudstedende organer), som ønsker at deltage i forskellige gennemførelsesaktioner, samt til finansiering af foranstaltninger, der gennemføres direkte af Kommissionen.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Pericles' særlige transnationale og tværfaglige tilgang og programmets fokus på kapacitetsopbygning komplementeres af Fonden for Intern Sikkerhed, hvis formål er at forebygge og bekæmpe kriminalitet, navnlig inden for forebyggelse og bekæmpelse af falskmøntneri i forbindelse med terrorisme, organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og miljøkriminalitet. Der er også synergier med den tekniske bistand og informationsudveksling, som støtter aktiviteter relateret til euro-forfalskning i kandidatlande. Endelig komplementerer programmet andre foranstaltninger inden for Den Økonomiske og Monetære Union, navnlig konvergensfaciliteten, der henvender sig til nye medlemmer af euroområdet.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Den Europæiske Socialfond+ er EU's vigtigste instrument til investering i menneskelig kapital med henblik på at sikre en bæredygtig økonomisk udvikling. Den hjælper folk med at finde bedre arbejde gennem opkvalificering og omskoling, sikrer mere retfærdige jobmuligheder for alle EU-borgere og øger den sociale inklusion. Således bidrager den til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling 2030.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

EU's finansiering til udvikling af menneskelig kapital bygger på de traktatfæstede mål om adgang til beskæftigelse, uddannelser af høj kvalitet og social samhørighed og er et konkret eksempel på EU's merværdi. Siden dens oprettelse i 1957 har Den Europæiske Socialfond investeret i mennesker og således arbejdet for bedre kvalifikationer til flere borgere, lighed, social retfærdighed og social fremgang gennem aktioner, hvor den har vist, at EU kan styrke borgernes stilling og beskytte dem. Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret på det sociale topmøde i Göteborg i november 2017, genkaldte netop dette behov for at sætte mennesket i centrum og videreudvikle Unionens sociale dimension. Den fremhævede de fælles principper om lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion.

EU-finansieringen fungerer som katalysator for nationale foranstaltninger til at imødegå alvorlige beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer. Den Europæiske Socialfond tilfører også merværdi gennem en udvidet støtte til bestemte grupper (f.eks. unge og de dårligst stillede), samtidig med at den støtter innovation, forsøgsordninger, transnationalt samarbejde, kapacitetsopbygning og udveksling af god praksis. Erfaringerne har vist, at hver spenderet euro på EU-niveau til fordel for investeringer i beskæftigelse og sociale forhold genererer, hvad der svarer til mere end tre euro i det endelige resultat (øget beskæftigelsesfrekvens, forebyggelse af skolefrafald og mindre fattigdom). Under krisen bidrog fonden især til at opretholde niveauet for offentlige investeringer i en situation, hvor medlemsstaterne var nødsaget til at konsolidere deres budgetter.

Den seneste økonomiske og sociale krise understregede behovet for yderligere at styrke den økonomiske og sociale modstandskraft og den opadgående sociale konvergens, idet globaliseringen, den demografiske udvikling, nye teknologier og produktionsmønstre ændrer den måde, vi lever og arbejder på. Fonden kan yde vigtig støtte til at løse disse udfordringer, bl.a. gennem ledsagende finansiering, som forøger virkningerne af de reformer, der gennemføres som led i det europæiske semester. Uden støtte fra fonden ville nogle vigtige foranstaltninger til at afbøde krisens følger og styrke økonomiens og markedsinstitutionernes modstandskraft ikke være blevet truffet.

2.MÅLSÆTNINGER

Den Europæiske Socialfond+ støtter gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den løser problemet med den nuværende fragmentering af finansieringsinstrumenter på det socialpolitiske område og samler alle midlerne og ansvarsområderne under den nuværende Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, programmet for beskæftigelse og social innovation og sundhedsprogrammet under ét enkelt, strømlinet, vidtfavnende og mere fleksibelt instrument med fokus på følgende EU-prioriteter:

·Fremme af reformer til at øge den økonomiske og sociale modstandskraft og opadgående social konvergens og sundhedssystemernes og -politikkernes tilgængelighed, modstandskraft og effektivitet, navnlig ved hjælp af en bedre strømlining og ensretning af programmeringen med de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester.

·Investering i uddannelse og færdigheder (især grundlæggende digitale færdigheder) med henblik på at tilpasse sig nuværende og fremtidige behov i økonomien, fremme beskæftigelse gennem aktive interventioner, der giver mulighed for at (re)integrere unge og langtidsledige på arbejdsmarkedet og sætte ind mod nye sundhedsrisici som følge af nye arbejdsformer.

·Der vil også være særlig opmærksomhed på migranternes stilling og deres integration på arbejdsmarkedet.

·Fremme af social inklusion og sikring af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og ulighed.

·Støtte til arbejdskraftens mobilitet og social innovation gennem EU-dækkende partnerskaber.

·Udligning af ulighederne i adgangen til offentlige sundhedsydelser og sundhedspleje af høj kvalitet mellem medlemsstaterne, beskyttelse af borgerne mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler ved at forhindre og bekæmpe sundhedskriser, styrke sundhedssystemerne med fokus på deres digitale omstilling, støtte EU-lovgivning på sundhedsområdet.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

En af de centrale egenskaber ved Den Europæiske Socialfond+ vil være en mere enkel og effektiv anvendelse ud fra tre målsætninger: at lette den administrative byrde, sikre den nødvendige fleksibilitet til at reagere på uforudsete sociale udfordringer og fokusere på resultater frem for omkostninger. Fonden vil primært være under delt forvaltning, men i mindre udstrækning også under direkte forvaltning. Foranstaltningerne vil udmønte sig i en hurtigere programopstart, hvilket vil føre til en mere stabil og forudsigelig betalingsprofil gennem hele perioden.

Den administrative byrde vil blive lettet, idet der anvendes ét enkelt regelsæt, som ensretter gennemførelsesbestemmelserne for de europæiske struktur- og investeringsfonde, der vil være færre overlapninger mellem målgrupper og -aktioner og øget gensidig tillid til revisioner, og der vil blive skabt en forenklet programmeringsramme samt incitamenter til at videreføre de eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer.

Den Europæiske Socialfond+ vil blive gjort mere fleksibel, så den bedre kan reagere på uforudsete sociale udfordringer og muligheder. Finansieringsprocedurerne ved ændringer af programmeringsvalg vil blive forenklet, idet der indføres bestemmelser om fondens finansielle forvaltning, som vil give mulighed for at standardisere omkostningerne og således bidrage til en endnu større tilgængelighed og fleksibilitet for de lokale modtagere

EU-finansieringens fokus vil desuden blive målrettet konkrete resultater. En generel anvendelse af "den forenklede standardomkostningsmodel" vil lette adgangen til EU-midler, nedbringe kontrolomkostningerne og rette fokus for programforvaltningen på output og resultater. Nye bestemmelser om, at betalingerne vil blive foretaget på basis af opnåede resultater og opfyldelsen af betingelser, vil hjælpe med at forbedre anvendelsen af fonden. Øget medfinansiering fra medlemsstaterne vil også bidrage til at styrke ejerskabet til politikken på lokalt plan samt virkningerne heraf.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Der vil være fælles regler for alle fonde med delt forvaltning (forordningen om fælles bestemmelser), dvs. følgende fonde: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning. Reglerne vil således blive ensrettet, hvilket skaber større sammenhæng og flere synergier mellem fondene.

Den Europæiske Socialfond+ vil få større tilknytning til det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik, som tager hensyn til særlige regionale forhold. Den detaljerede analyse af medlemsstaternes udfordringer, der foretages som led i det europæiske semester, vil danne udgangspunktet for programmeringen af midler ved starten af og midtvejs i den kommende periode. Den vil være retningsgivende for planlægningen af midler på kort, mellemlang og lang sigt samt overvågningen heraf. Der vil fortsat blive anvendt et system, der bygger på forhåndsbetingelser og makroøkonomisk konditionalitet. Kommissionen og medlemsstaterne (især gennem de nationale reformprogrammer) vil i forbindelse med det europæiske semester sikre koordineringen af midlerne og deres komplementaritet med samhørighedspolitikken og det nye reformstøtteprogram hvad angår strukturreformer.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil supplere de strukturelle interventioner, som Den Europæiske Socialfond+ står for på mellemlang og lang sigt, ved at støtte arbejdstagere, som rammes af de negative følger af globaliseringen, herunder ændrede handelsmønstre som følge af beslutninger i tredjelande.

Hvad angår andre instrumenter vil den øgede komplementaritet give mulighed for at integrere støtten gennem hele kæden af politikker, bl.a. vil der være større mulighed for at opskalere transnationale projekter under Erasmus+ i en national kontekst gennem støtte fra Den Europæiske Socialfond+, især til dårligt stillede unge, eller for at foretage fælles indkaldelser af konkurrerende forslag med henblik på at integrere innovative projektresultater fra EU-programmer i nationale politikker såsom programmerne for færdigheder og kompetencer, der udvikles under Horisont Europa. Der vil blive skabt synergier med Programmet for et Digitalt Europa på området for udvikling af færdigheder. Samtidig vil Den Europæiske Socialfond+ sammen med Asyl- og Migrationsfonden yde støtte til langsigtet integration af tredjelandsstatsborgere, inklusive til at dække behov forbundet med integrationen af omfordelte tredjelandsstatsborgere.

På det finansieringstekniske plan vil InvestEU-fonden spille en betydelig komplementerende rolle, især ved at lette adgang til finansiering gennem komponenten "sociale investeringer og færdigheder".

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Erasmus+ udstyrer personer, især unge, med ny viden og nye færdigheder gennem studier, praktikophold, lærlingeuddannelser, udvekslingsophold for unge, undervisning, ungdomsarbejde og sportsaktiviteter i hele Europa og resten af verden. Det hjælper lande i Europa med at modernisere og forbedre deres uddannelsessystemer såvel som deres politikker vedrørende unge og sport.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Programmet er bygget op omkring tre fokusområder: mobilitet, samarbejde og støtte til politikudvikling. Erasmus+ giver personer øgede muligheder for et uddannelsesophold udlandet. Det skaber desuden netværks- og samarbejdsmuligheder og bidrager til kapacitetsopbyggende aktiviteter inden for Unionen og med tredjelande. Det omfatter gensidig læring og udveksling af god praksis. Det understøtter innovation i systemer og organisationer og skaber konkrete resultater for de deltagende personer og institutioner.

Aktiviteternes omfang og transnationale karakter kræver en indsats på EU-plan. Erasmus+ sikrer, at alle medlemsstaterne har gavn af den mobilitet og udveksling af god praksis, der følger med programmet, og sørger samtidig for en optimal udbredelse af resultaterne heraf. EU's indsats på stedet hjælper med at etablere de manglende forbindelser, forhindre fragmentering og til at realisere potentialet for et Europa uden indre grænser og øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af uddannelsessystemerne i hele Unionen. Andre ordninger på nationalt plan, som finansierer lignende tiltag, er langt mindre i både volumen og dækningsområde og har derfor ikke kapacitet til at erstatte Erasmus+.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af de tre institutioner på det sociale topmøde i Göteborg i november 2017, genkaldte behovet for at sætte mennesket i centrum og videreudvikle Unionens sociale dimension. Den fremhævede de fælles principper om lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. Hvis folk skal kunne klare sig på det konkurrenceprægede jobmarked, foregribe de samfundsmæssige udfordringer og være med til at skabe robuste økonomier, er de nødt til at besidde den viden og de færdigheder og kompetencer, der er behov for i en verden i hurtig forandring.

Erasmus+ vil støtte erhvervelsen af viden og færdigheder, der kan bruges på den lange bane, samt kompetenceudvikling og opbygning af nye alliancer med relevante interessenter. Erasmus+ vil blive et mere inklusivt program, så det når ud til flere — navnlig mindre organisationer eller græsrodsorganisationer. Det vil give flere unge, herunder skoleelever, mulighed for at rejse til et andet land med henblik på uddannelse og vil bl.a. søge at nå ud til unge fra mere ugunstigt stillede miljøer. Det er vigtigt at skabe større bevidsthed om EU-relevante spørgsmål, og en øget samfundsdeltagelse vil hjælpe med at få bugt med den manglende forståelse for EU, og hvordan det fungerer. Samtidig vil mobiliteten og samarbejdet på europæisk og internationalt plan blive øget og udvidet.

2.MÅLSÆTNINGER

Programmets overordnede mål er at støtte gennemførelsen af EU's politiske målsætninger inden for uddannelse, unge og sport, og derved bidrage til bæredygtig vækst og social samhørighed, samt at fremme EU's fælles værdier og skabe et stærkere tilhørsforhold til EU.

Hvad angår uddannelse giver det sig udslag i oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde i 2025, hvor læring, uddannelse og forskning ikke begrænses af landegrænser, gennemførelsen af relevante EU-politikker på området, særligt den nye dagsorden for færdigheder i Europa, og opfølgning på Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse.

Programmet vil støtte og gennemføre aktioner i overensstemmelse med de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og således fremme læringsmobilitet, kapacitetsopbygning i ungdomssektoren, foranstaltninger til at styrke de unges indflydelse og bistå medlemsstaterne i udviklingen af deres nationale ordninger for unge.

Det vil bidrage til at udvikle den europæiske dimension inden for sport og til at skabe en europæisk identitet ved at give mulighed for rejseoplevelser med Interrail-billetter til unge.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Med udgangspunkt i den hidtidige vellykkede gennemførelse af programmet vil det kommende Erasmus+ bevare sin nuværende grundlæggende udformning som et integreret program, der bygger på princippet om livslang læring. Foranstaltningerne under programmet vil dække flere områder såsom videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, skoleuddannelse, voksenuddannelse, unge og sport.

Budgettet for Erasmus+ vil primært blive gennemført af nationale agenturer, der er etableret i hvert af Erasmus+-landene, samt i mindre grad af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og Kommissionen.

Erasmus+ vil lette den administrative byrde for alle ved at forenkle procedurerne og processerne, optimere de elektroniske værktøjer og gøre dem mere interoperable og brugervenlige, mindske indberetnings- og oplysningskravene og sikre mere generaliserede standarder for gennemførelsen af programmer på tværs af de nationale agenturer. Denne forenkling og strømlining af gennemførelsen vil facilitere adgangen til Erasmus+. Gennemførelsesmekanismerne og reglerne for den internationale komponent af Erasmus+ vil også blive væsentligt forenklede og strømlinede.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Programmet komplementerer foranstaltninger på nationalt og lokalt plan og giver mulighed for ægte transnational struktureret mobilitet, samarbejde og politisk støtte.

Den betydelige komplementaritet mellem Erasmus+ og andre EU-instrumenter, navnlig Den Europæiske Socialfond+ og Horisont Europa, vil blive styrket. Derudover vil det europæiske solidaritetskorps gøre det lettere at få de unge til at engagere sig i solidaritetsaktiviteter i samspil med Erasmus+, da begge programmer vil blive gennemført med støtte fra Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og de nationale agenturer.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Det europæiske solidaritetskorps tager sigte på at få unge til at engagere sig i solidaritetsaktiviteter i og uden for Europa og til at udnytte disse muligheder til at styrke deres færdigheder, kompetencer og beskæftigelsesegnethed med henblik på at løse konkrete samfundsmæssige udfordringer.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Solidaritet er helt central for Den Europæiske Union og en af dens kerneværdier.

Siden december 2016 har det europæiske solidaritetskorps samlet alle relaterede foranstaltninger under eksisterende programmer og givet unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter. Initiativet EU-bistandsfrivillige har siden 2014 givet EU-borgerne en enestående mulighed for at deltage i humanitære aktioner i tredjelande.

Der ligger betydelige fordele i at fremme solidaritetsaktiviteter på EU-plan. Dette blev atter bekræftet i midtvejsevalueringerne af Erasmus+, som indtil videre har givet de største muligheder for at deltage i frivilligt arbejde inden for rammerne af solidaritetskorpset, samt af EU-bistandsfrivilligeinitiativet. På grund af manglen på økonomiske ressourcer på området ville de projekter, der modtager EU-midler, navnlig til aktiviteter fordelt på flere lande, aldrig være blevet til noget, hvis de alene havde skullet bero på nationale midler. Viljen til at engagere sig overstiger de forhåndenværende muligheder: Kun 8 % af de unge er taget til udlandet for at udføre frivilligt arbejde, og 76 % af dem, der ikke har gjort det, begrunder dette med manglende muligheder. Generelt ønsker mere end fire ud af ti unge europæere at arbejde, studere eller uddanne sig i et andet EU-land.

Indtil videre har mere end 53 000 unge udvist interesse for solidaritetsaktiviteter ved at registrere sig på portalen for det europæiske solidaritetskorps. Uden det europæiske solidaritetskorps og initiativet EU-bistandsfrivillige ville et vigtigt potentiale for solidaritetsaktiviteter gå tabt, hvilket ville have skadelige følger for velfærden, udsatte samfundsgrupper, udviklingen af unge og af samfundet som helhed. Det europæiske solidaritetskorps vil give mulighed for at samle eksisterende ressourcer og viden med henblik på at opnå en kritisk masse af løbende finansiering til at håndtere udfordringer i hele EU gennem solidaritetsaktiviteter. For at man kan få godkendt et ophold inden for landegrænserne, skal projektet have en tilstrækkelig EU-dimension, dvs. fremme en EU-politik (migration, miljø el.lign.).

Det europæiske solidaritetskorps supplerer eksisterende offentlige og private politikker og komplementerer eksisterende nationale ordninger. Denne komplementaritet sikres gennem programmets mål om at imødekomme uopfyldte samfundsmæssige behov.

2.MÅLSÆTNINGER

Det europæiske solidaritetskorps tager sigte på at øge de unges og diverse organisationers deltagelse i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet. Det bidrager til at styrke samhørigheden og solidaritetsfølelsen i Europa og resten af verden og hjælper med at støtte lokalsamfund og løse samfundsudfordringerne. Det europæiske solidaritetskorps bygger videre på det eksisterende europæiske solidaritetskorps og initiativet EU-bistandsfrivillige og har til formål at:

·Imødekomme vigtige uopfyldte samfundsmæssige behov inden for en bred vifte af områder, f.eks. udviklingsbistand og humanitær bistand, uddannelse, sundhed, social integration, hjælp til levering af fødevarer, opførelse af indkvarteringssteder, modtagelse, støtte til og integration af migranter og flygtninge, miljøbeskyttelse og forebyggelse af naturkatastrofer, og det vil således bidrage til opfyldelsen af EU's mål på disse politikområder.

·Styrke de unges stilling gennem deres deltagelse i europæiske solidaritetsaktiviteter. Det giver de unge mulighed for at udbygge deres menneskelige og sociale færdigheder og således udvikle sig til selvstændige og handlekraftige individer. Samtidig udvikler de en europæisk identitet og interkulturelle kompetencer, som er afgørende i perioder med vedvarende høj ungdomsarbejdsløshed i nogle dele af Europa og en stigende risiko for varig social udstødelse blandt visse udsatte grupper.

·Styrke præmisserne for deltagelse i solidaritetsaktiviteter og skabe et større støttegrundlag for organisationer rundt om i Europa. Det er også med til at opbygge rummelige og åbne fællesskaber, hvilket bidrager til at gøre samfundet mere robust som helhed.

Ved at integrere EU-bistandsfrivilligeinitiativet i programmet får unge europæere en unik mulighed for at udvise solidaritet med personer i nød rundt om i verden og for at bidrage til humanitære aktioner eller udviklingsaktioner i tredjelande. Det giver også organisationer mulighed for at modtage teknisk bistand og sikre kapacitetsopbygning inden for katastroferisikostyring, ‑beredeskab og ‑indsats.

Det europæiske solidaritetskorps vil desuden bidrage til øget solidaritet mellem generationerne og sætte de unge deltagere i forbindelse med andre generationer inden for projekter, som skaber positive synergier og tilvejebringer gensidig læring. Dets platform og deltagernetværk vil blive udbygget med henblik på at skabe et større fællesskab mellem personer, der er engageret i solidaritetsaktiviteter.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Det europæiske solidaritetskorps vil støtte udsendelsen af deltagere i akkrediterede organisationer, som beskæftiger sig med solidaritetsprojekter. Det gennemføres på basis af den velfungerende model, der er etableret for Erasmus+. Programforvaltningsopgaverne er klart opdelt mellem Kommissionen, de nationale agenturer inden for rammerne af Erasmus+ og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.

Det nye europæiske solidaritetskorps vil på det humanitære område dække alle lande verden over. For alle øvrige muligheder for deltagelse i frivilligt arbejde vil det potentielt dække alle de lande, der i dag deltager i Erasmus+. Det vil dog kun være muligt at få tilbudt praktikophold og jobmuligheder i EU-medlemsstaterne.

Det europæiske solidaritetskorps vil garantere:

·En helhedsorienteret tilgang til solidaritet inden for rammerne af ét enkelt EU-instrument, som vil dække aktiviteter såvel inden for som uden for EU's grænser, inklusive den humanitære dimension.

·Ét enkelt kontaktpunkt (et såkaldt one-stop-shop), hvor unge med interesse i solidaritet kan henvende sig og få klar og enkel adgang til ordningen.

·Et øget antal frivillige, praktikanter og almindelige medarbejdere gennem ét enkelt instrument.

·En forenkling af reglerne for de nuværende ordninger og indførelsen af én enkelt gennemførelsesprocedure.

·En nedbringelse af omkostningerne takket være stordrifts- og skalafordele (forsikring, uddannelse, kommunikation, onlineplatform, osv.).

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Det europæiske solidaritetskorps vil give mulighed for, at der oprettes et enkelt knudepunkt for solidaritetsaktiviteter både inden for og uden for EU. Det europæiske solidaritetskorps vil skabe nære forbindelser og synergier med de nationale rammeværk og ordninger, f.eks. samfundsnyttigt arbejde. Der vil blive sikret nær komplementaritet og synergier med ungdomsaktiviteter under det nye Erasmus+ og aktiviteter under Den Europæiske Socialfond+, som tager sigte på at fremme beskæftigelsen blandt unge. Synergierne med LIFE, EU-programmet for miljø- og klimaindsatsen, vil også blive udnyttet i form af navnlig komplementære aktioner under strategisk integrerede projekter.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier er et nyt EU-instrument bestående af to finansieringsprogrammer: Programmet for rettigheder og værdier, som støtter lighed og rettigheder, og justitsprogrammet, som skal fremme udviklingen af et EU-område med retfærdighed.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Fremme, styrkelse og beskyttelse af EU-værdier og -rettigheder samt dets retsvæsen er med til at give EU en reel og håndgribelig plads i folks dagligdag. Ved at fremme og beskytte lighed og rettigheder i hele EU, anspore borgerne til at deltage i det politiske og civile liv og støtte politikker til fremme af lighed og antidiskrimination og bekæmpelse af vold bidrager fonden til at styrke det europæiske demokrati, lige samfund og civile institutioner.

Fremme af EU's værdier betyder også, at der værnes om dem, og at der skabes et miljø, hvor der er respekt for retsstaten og retsvæsenets uafhængighed, og hvor der er en stor gensidig anerkendelse og tillid mellem medlemsstaterne. Det er selve kernen i et europæisk retssamfund. Takket være initiativer finansieret med EU-midler kan de tilbageværende flaskehalse, som står i vejen for det retslige samarbejde inden for civil- og strafferetlige spørgsmål, og den manglende gennemførelse af EU-retten håndteres effektivt.

De to programmer inden for rammerne af Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier vil desuden forstærke og støtte den centrale rolle, som ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer spiller med hensyn til at fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's fælles værdier samt til at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder under EU-retten.

2.MÅLSÆTNINGER

Den overordnede målsætning for Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier er at støtte åbne, demokratiske og rummelige samfund. Dens formål er at styrke borgernes stilling ved at beskytte og fremme rettigheder og værdier ved at udvikle et EU-område med retfærdighed.

Dette sikres gennem følgende målsætninger:

·Styrke borgernes stilling ved at fremme og beskytte rettigheder, værdier og lighed og ved at skabe muligheder for at engagere sig og deltage aktivt.

·Bidrage til at videreudvikle et Europa med retfærdighed, som bygger på retsstatsprincippet, gensidig anerkendelse og tillid, navnlig ved at forbedre adgangen til domstolsprøvelse ved at fremme det retslige samarbejde inden for civil- og strafferetlige spørgsmål og de nationale retssystemers effektivitet.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Det nye instrument kombinerer programmer i mindre skala med beslægtede målsætninger og modtagere med henblik på at forbedre såvel effektiviteten og nyttevirkningen af EU's indsats. Dets udformning sikrer synergier mellem de eksisterende programmer, samtidig med at der er mulighed for at tage hensyn til politiske særtræk. På basis af de erfaringer, der er gjort med den tidligere generation af programmer, vil anvendelsen af instrumentet blive mere strømlinet for at øge omkostningseffektiviteten og lette den administrative byrde ved f.eks. at nedbringe antallet af underliggende finansielle transaktioner.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier har politiske synergivirkninger med programmet for det indre marked, da det yder støtte til at styrke forbrugernes stilling og bestyrke de håndhævende myndigheders arbejde på forbrugerområdet. Gennem finansiering af aktiviteter inden for selskabsret, aftaleret og bekæmpelse af hvidvask af penge vil programmet for det indre marked bidrage direkte til gennemførelsen af EU's politik på det retslige område. Der vil blive skabt stærke synergier inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond+, idet den har en stærk og direkte indvirkning på mennesker — herunder dem, der er aller dårligst stillet, og som der diskrimineres mod — og har stor betydning, når det kommer til at fremme lighed og lige muligheder, EU's værdier og respekten for de grundlæggende rettigheder. Programmet for et digitalt Europa vil hjælpe med at sikre de nationale retssystemers digitale omstilling, bidrage til udviklingen af "retsteknologi" i virksomheder i EU og sørge for grænseoverskridende sammenkobling og interoperabilitet. Ved at fremme disse værdier og rettigheder inden for EU fremmes de også på globalt plan bl.a. gennem forbindelserne til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. I den forbindelse kan der også opstå synergier med EU's foranstaltninger over for tredjelande på det multilaterale plan.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Et kreativt Europa er EU-programmet til støtte for europæisk kultur, og herunder især foranstaltninger i medieverdenen.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Fremme, styrkelse og beskyttelse af EU's kulturelle mangfoldighed, kulturarv og kreativitet er med til at give EU ægte og håndgribelig plads i folks dagligdag. Kultur spiller derfor en væsentlig rolle i håndteringen af de samfundsmæssige og økonomiske udfordringer. Kultur er desuden en vigtig drivkraft for innovation, økonomisk vækst og jobskabelse.

Støtte af kulturel mangfoldighed fremmer den kunstneriske og kreative frihed og øger bevidstheden om en fælles europæisk identitet. For at fremme kulturelle værdier skal de kulturelle og kreative sektorer være konkurrencedygtige og dynamiske, især den audiovisuelle branche, så der nås ud til borgerne i hele Europa, navnlig set i lyset af det stadig mere integrerede digitale indre marked.

EU-investeringer i kultur er afgørende for at fremme samfund præget af mangfoldighed og rummelighed, og de understøtter andre politiske tiltag på EU-plan gennem overlapninger. Der vil blive skabt en betydeligt større merværdi ved at fokusere på områder, der komplementerer de nationale og regionale midler og har en grænseoverskridende dimension, ved at afhjælpe markedssvigt og bidrage til udviklingen af stordriftsfordele og en kritisk masse.

Mobiliteten blandt personer i de kulturelle og kreative sektorer, støtte til nye talenter og promovering af kunstnere og deres værker på internationalt plan styrker Den Europæiske Unions grænseoverskridende kulturelle performance og dens forbindelser på verdensscenen. Foranstaltninger til at inddrage publikum og øge deltagelsen i kulturlivet og til at støtte kunstneriske udtryk styrker Europas kreative og innovative potentiale, som rækker ud over de nationale grænser. Det er afgørende at opskalere og konsolidere Europas audiovisuelle branche, navnlig gennem en øget skabelse, udbredelse og promovering af konkurrencedygtigt europæisk filmindhold med mange forskellige kulturelle udtryk.

Med hensyn til den audiovisuelle branche vil foranstaltninger under MEDIA-strengen øge konkurrenceevnen i Europas kreative og audiovisuelle branche ved at støtte skabelsen af europæiske værker, som kan konkurrere med store ikke-europæiske produktioner, nye teknologier for innovativ historiefortælling (f.eks. virtual reality), marketings-, promoverings- og distributionsstrategier samt ved at gennemføre direktivet om audiovisuelle medietjenester.

2.MÅLSÆTNINGER

Det overordnede mål med Et kreativt Europa er at støtte åbne, rummelige, og kreative samfund og at styrke konkurrenceevnen i de kreative og kulturelle sektorer til fordel for vækst og jobskabelse. Programmet tager sigte på at:

·Værne om, udvikle og fremme den europæiske kulturelle mangfoldighed og Europas kulturarv.

·Støtte skabelsen og udbredelsen af europæiske værker af høj kvalitet og med forskellige kulturelle udtryk, som spredes til et stort publikum på tværs af grænserne.

·Støtte kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation.

·Styrke den grænseoverskridende dimension i de kulturelle og kreative sektorer.

·Øge konkurrenceevnen og innovationsevnen i Europas kreative og audiovisuelle brancher.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet vil fortsat primært blive forvaltet af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. På basis af de erfaringer, der er gjort med den tidligere generation af programmer, vil anvendelsen af instrumentet blive mere strømlinet for at øge omkostningseffektiviteten og lette den administrative byrde ved f.eks. at nedbringe antallet af underliggende finansielle transaktioner. De lokale afdelinger under programmet Et kreativt Europa vil sikre mere strømlinet og målrettet kommunikation, udbredelse og feedback om resultaterne.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Et kreativt Europa har stærke synergier med programmet for det indre marked, eftersom fremme af kultur og medier bidrager direkte til gennemførelsen af strategien for det indre marked. Synergierne med Erasmus+ vil blive styrket ved mere systematisk at integrere behovene blandt de kulturelle uddannelsesinstitutioner i eksisterende og fremtidige foranstaltninger. Programmet for et digitalt Europa vil understøtte den digitale omstilling på kulturarvsområdet (f.eks. Europeana) og således bidrage til gennemførelsen af #Digital4Culture-strategien. For at tiltrække private investeringer vil små og mellemstore virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer have adgang til egenkapital- og gældsfinansiering via InvestEU-fonden. Inden for rammerne af Horisont Europa vil klyngen "inklusive, robuste og sikre samfund" støtte forsknings- og innovationsaktiviteter inden for mediekonvergens og kultur.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Den fælles landbrugspolitik er en af Unionens helt centrale politikker og sigter mod at øge landbrugsproduktiviteten, sikre landbrugere en rimelig levestandard, stabilisere markederne og øge konkurrenceevnen. En moderne fælles landbrugspolitik vil skulle støtte omstillingen til en fuldt ud bæredygtig landbrugssektor og udviklingen af dynamiske landdistrikter og samtidig sørge for sikre fødevarer af høj kvalitet til mere end 500 millioner forbrugere.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Europa har brug for en intelligent, robust, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor for at sikre produktionen af sikre, nærende og varierede fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser til fordel for borgerne og en solid samfundsøkonomisk struktur i landdistrikterne. En moderniseret fælles landbrugspolitik skal øge sin europæiske merværdi ved at øge ambitionerne på miljø- og klimaområdet og ved at leve op til borgernes forventninger til deres sundhed såvel som til miljøet og klimaet. De centrale udfordringer for EU's landbrug og landdistrikter er af global og grænseoverskridende karakter og kræver derfor en fælles politik på EU-niveau. Disse udfordringer løses ved at:

·Sikre et indre marked og lige konkurrencevilkår gennem en fælles indkomstsikring og ved at forhindre potentielle konkurrenceforvridninger.

·Opbygge den nødvendige robusthed i EU's landbrugssektor til at udnytte mulighederne ved globaliseringen.

·Imødegå de største udfordringer for bæredygtigheden såsom klimaændringer og biodiversitet samt jord-, vand- og luftkvaliteten.

En moderniseret politik vil give mulighed for at bevare et fuldt integreret indre marked for landbrugsvarer i EU og samtidig lægge større vægt på bæredygtig produktion med et højere ambitionsniveau hvad angår miljøet og klimaet. Forskellene i udviklingen af landbrugssektoren vil blive mindsket, og kriseberedeskabet vil blive øget.

2.MÅLSÆTNINGER

Den fælles landbrugspolitik efter 2020 fokuserer på målsætninger inden for alle de te dimensioner af bæredygtigt landbrug i EU:

·At fremme en intelligent og modstandsdygtig landbrugssektor.

·At styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af EU's miljø- og klimamålsætninger.

·At styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne.

Den vil også i fremtiden skulle imødekomme samfundets forventninger til bæredygtig produktion af fødevarer, navnlig når det drejer sig om fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet samt miljø- og dyrevelfærdsstandarder. Politikken vil afspejle den øgede vægt på rådgivning, videnoverførsel og samarbejde.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Politikken vil fortsat primært blive gennemført under delt forvaltning mellem EU og medlemsstaterne. Den vil blive finansieret af to fonde, Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Der indføres en ny gennemførelsesmodel ved at samle operationerne under ét enkelt programmeringsinstrument, den strategiske plan for den fælles landbrugspolitik. Med udgangspunkt i et sæt fælles mål på EU-plan og under fuld hensyntagen til EU's internationale forpligtelser vil medlemsstaterne have større råderum til selv at fastlægge deres behov og interventionsordninger, forudsat at de bidrager til at opfylde EU-specifikke målsætninger. Disse EU-specifikke målsætninger vil blive ensrettet efter målsætningerne for andre EU-politikker såsom miljø- og klimapolitikken.

De strategiske planer for den fælles landbrugspolitik vil blive godkendt af Kommissionen, hvis de stemmer overens med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af EU's målsætninger og mål. Denne nye model udgør et skift fra den nuværende politik baseret på overholdelse af bestemmelserne til en mere resultatorienteret politik, der fokuserer på realiseringen af de fælles målsætninger på EU-plan. Det vil give medlemsstaterne et tilstrækkeligt råderum til at tage hensyn til specifikke behov på nationalt eller regionalt plan. Der vil blive anvendt et sæt indikatorer til at evaluere politikkens resultater på lang sigt, mens nogle fælles output- og resultatindikatorer vil give mulighed for at overvåge gennemførelsen. Den nye gennemførelsesmodel indebærer en omfattende forenkling af reglerne for landbrugerne og myndighederne.

·Direkte betalinger forbliver en vigtig del af politikken, men de vil blive reduceret en anelse og gjort mere målrettede. Den grundlæggende indkomststøtte ved hjælp af direkte betalinger, især afkoblede betalinger, vil indgå i de interventioner, som er omfattet af den strategiske plan, der udarbejdes af medlemsstaterne.

·Medlemsstaterne vil have mulighed for at flytte en del af deres tildelte direkte betalinger over til udvikling af landdistrikterne og omvendt.

·I dag modtager 20 % af landbrugerne 80 % af de direkte betalinger, hvilket er tegn på et system, hvor betalingerne er knyttet til jord, som er koncentreret hos et mindretal af landbrugerne.

·Der bør arbejdes på at indføre et mere afbalanceret system ved at indføre obligatoriske lofter på bedriftsniveau (eksklusive arbejdsomkostninger) eller degressive betalinger, som aftager efter bedriftens størrelse. Besparelserne vil fortsat indgå i de rammebeløb, der er tildelt de medlemsstater, besparelserne stammer fra, med henblik på at blive omfordelt til udvikling af landdistrikterne eller til mellemstore og mindre landbrugsbedrifter.

·Niveauet for de direkte betalinger pr. hektar i de enkelte medlemsstater vil også fortsat tilnærme sig (ekstern konvergens). For alle medlemsstater, som modtager direkte betalinger svarende til under 90 % af gennemsnittet for EU-27, vil forskellen mellem det aktuelle niveau og de 90 % af EU-gennemsnittet for direkte betalinger blive nedbragt med 50 %. Denne konvergens vil blive finansieret af alle medlemsstaterne.

·De nuværende foranstaltninger til at sikre en grøn omstilling vil blive erstattet ved at integrere den nuværende krydsoverensstemmelse, grønne direkte betalinger og frivillige foranstaltninger for miljøvenligt landbrug og klimaforanstaltninger i en mere målrettet, ambitiøs, men stadig fleksibel tilgang med henblik på at løfte de miljø- og klimamæssige ambitioner for den fælles landbrugspolitik.

·De strategiske planer vil skulle indeholde støtte til risikostyringsværktøjer, herunder redskaber til indkomststabilisering. Der vil blive oprettet en ny krisereserve under Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Adgang hertil vil være betinget af, at der indføres en national strategi for passende risikostyringsværktøjer (f.eks. diverse forsikringsinstrumenter).

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Moderniseringen af den fælles landbrugspolitik vil hjælpe med at skabe flere synergieffekter og skabe større sammenhæng med andre EU-politikker, navnlig inden for miljø- og klimapolitikken, regional udvikling og forskning og udvikling. Den øgede politiske sammenhæng vil medføre forenklinger for såvel myndighederne som landbrugerne. Et øget miljømæssigt ambitionsniveau kan ikke virkeliggøres uden en solid støtte til viden, innovation og teknologi. De positive synergier med Horisont Europa vil fortsat blive sikret og skabt gennem klyngen "fødevarer og naturressourcer", som tager sigte på at gøre landbrugs- og fødevaresystemerne helt sikre, bæredygtige, robuste, cirkulære, varierede og innovative. Det er afgørende for moderniseringen af EU's landbrugssektor og dens overgang til en bæredygtig fremtid, at der rettes et større fokus på udvikling og anvendelse af videnskabelig viden. Derfor bør der afsættes et beløb på 10 mia. EUR under Horisont Europa til støtte af forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug, landdistriktsudvikling og bioøkonomi. Der vil også blive skabt synergier med LIFE-programmet, EU's program for miljø- og klimaindsatsen, med henblik på at optimere anvendelsen af midler til støtte for miljøinvesteringer. Det vil ligeledes være muligt at foretage operationelle vurderinger af landbrugsmiljøets tilstand og politikkernes virkning ved at skabe tætte synergier med rumprogrammet.

Der vil være en forenklet ramme med EU-målsætninger og grundlæggende bestemmelser, som så vidt muligt vil være fælles med de andre europæiske struktur- og investeringsfonde.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond er EU's specifikke program til støtte for et bæredygtigt fiskeri i EU og de kystsamfund, som er afhængige af det.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Det marine økosystem spænder globalt, og EU er derfor nødt til at handle på internalt plan for at beskytte, bevare og sikre en bæredygtig udnyttelse af havene og deres ressourcer. EU kan yde en langt mere virkningsfuld og effektiv indsats end de enkelte medlemsstater alene. Uden en koordineret indsats på EU-plan vil havets biologiske ressourcer hurtigt blive udtømt, hvilket vil have direkte følger for forsyningen af fiskevarer og ødelægge det marine økosystem. Fonden støtter beskyttelse af den marine biodiversitet og det marine økosystem og bidrager til at fremme investeringer, jobs og vækst, samt innovation gennem forskning og udvikling og til at opfylde energi- og klimamålene.

EU-flådens overkapacitet og overfiskning er stadig et problem blandt mange fartøjskategorier og på tværs af havområder. Fiskeriet oplever stadig strukturelle problemer, navnlig i de transnationale havområder og kystlinjer langs flere medlemsstater, som ikke kan håndteres tilstrækkeligt gennem individuelle foranstaltninger. Den integrerede havpolitik udgør en sammenhængende tilgang til maritime spørgsmål, da den sikrer nøje koordination og et nært samarbejde på tværs af sektorer.

Fremme på EU-plan af den blå økonomi inden for fiskeri og akvakultur, turisme, havenergi og blå bioteknologi og i kystsamfundene skaber en ægte EU-merværdi ved at tilskynde regeringerne, industrien og andre berørte parter til at udvikle fælles tilgange til at drive væksten, som samtidig beskytter havmiljøet.

2.MÅLSÆTNINGER

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond vil fokusere på tre målsætninger:

·At tage vare på de sunde have og skabe en bæredygtig fiskeri- og akvakultursektor ved at nedbringe fiskeriets følger for havmiljøet og samtidig øge sektorens konkurrenceevne og tiltrækningskraft.

·At fremme den blå økonomi, navnlig ved at fremme bæredygtige og velstående kystsamfund gennem investeringer, færdigheder, viden og markedsudvikling.

·At styrke den internationale havforvaltning og øge sikkerheden i havområderne, navnlig de områder der ikke er dækket af internationale fiskeriaftaler.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet gennemføres ved hjælp af både delt og direkte forvaltning. Tilskud og finansielle instrumenter vil være de vigtigste finansieringsredskaber. Under den delte forvaltning vil medlemsstaterne spille den vigtigste rolle med hensyn til at yde direkte støtte til modtagerne. Den direkte forvaltning vil blive brugt til at fremme udviklingen af innovative politiske tiltag, som har direkte indvirkning på aktiviteterne under havpolitikken og den internationale havforvaltning og maritime sikkerhed.

Fonden vil have det samme retsgrundlag som de europæiske struktur- og investeringsfonde. Der vil imidlertid blive vedtaget en sektorspecifik forordning og et begrænset sæt gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Der vil i stigende grad blive anvendt forenklede omkostningsmodeller (faste takster, faste beløb og enhedsomkostninger) for at lette den administrative byrde. Medlemsstaterne vil desuden have større fleksibilitet til at skræddersy deres foranstaltninger ud fra målsætninger, der er fastsat på EU-niveau. Der vil også blive slået til lyd for i højere grad at benytte e-udbud og e-tilskud ved direkte forvaltning og outsource den direkte forvaltning af midler til forvaltningsorganer.

For at øge fleksibiliteten vil der være større mulighed for at kombinere midlerne i de forskellige europæiske struktur- og investeringsfonde samt midler under henholdsvis delt og direkte forvaltning. Samtidig vil langt flere finansielle instrumenter (lån, garantier) være tilgængelige, og der vil som standard blive ydet tilbagebetalingspligtig støtte, såsom tilbagebetalingspligtige tilskud på programniveau, ved al støtte, der ydes med henblik på at udvikle og øge rentabiliteten for virksomheder i fiskerisektoren. Endelig vil medlemsstaterne have større råderum til at reagere på uforudsete omstændigheder og ændrede udgiftsprioriteter.

Fonden vil også bevæge sig i retning af en mere resultatorienteret støttemodel, som bygger på en forud fastlagt liste over detaljerede foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge blandt. Bedre informationssystemer, som bygger på integrerede datarammer, vil øge politikkens gennemslagskraft.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Synergieffekterne inden for rammerne af den marine og blå økonomi vil navnlig blive udnyttet ved hjælp af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling gennem investeringer i sektorer for blå vækst og havområdestrategier, Den Europæiske Socialfond+ gennem videreuddannelse af fiskere med henblik på erhvervelse af nye færdigheder og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne gennem støtte til akvakultur. Samspillet og synergierne med Horisont Europa inden for havforskning og innovation vil f.eks. blive opnået gennem støtte til små og mellemstore virksomheder til markedsudbredelse og ‑introduktion af innovative løsninger for blå vækst eller gennem støtte til en tematisk investeringsplatform for forskning og innovation i den blå økonomi. Synergierne med LIFE, EU-programmet for miljø- og klimaindsatsen, vil også blive udnyttet til støtteforanstaltninger med henblik på at forbedre havmiljøet i form af navnlig komplementære aktioner under strategisk integrerede projekter. InvestEU-fonden vil spille en vigtig rolle med hensyn til finansielle instrumenter til markedsrelaterede foranstaltninger, især ved at støtte en tematisk investeringsplatform for forskning og innovation i den blå økonomi.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Internationale fiskeriaftaler giver EU's fiskerflåde adgang til tredjelandsfarvande og kræver finansiering af obligatoriske årlige bidrag som følge af EU-medlemskab af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

EU er en af de ledende aktører inden for hav- og fiskeripolitik i verden. Unionen fremmer bæredygtig forvaltning af internationale fiskebestande og beskytter EU's økonomiske og sociale interesser. Inden for EU er udviklingen af bæredygtigt fiskeri underlagt Unionens enekompetence, eftersom fiskeriets grænseoverskridende karakter kræver en indsats på EU-plan. Dette er endnu mere relevant på internationalt plan, uanset om det drejer sig om at forhandle fiskeriaftaler eller om deltagelse i regionale fiskeriorganisationer.

EU har også påtaget sig en ledende rolle i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling om at "bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis" og ønsker derfor at forme den internationale havforvaltning — herunder i forbindelse med ressourceforvaltning og bekæmpelse af ulovligt fiskeri — gennem sine internationale fiskeriaftaler.

Over en fjerdedel af de fisk, der fanges af europæiske fiskerfartøjer, fanges uden for EU's farvande. EU drager således fordel af fiskeriaftalerne, når det kommer til bæredygtig forsyning af fødevarer, udvikling af sine fiskerisektorer, kystsamfundenes afhængighed heraf og skabelse af en bæredygtig blå økonomi. Samtidig er der også indirekte fordele ved at støtte tredjelande, f.eks. når det kommer til at tackle migration og den samfundsøkonomiske udvikling i lokalsamfund. Inden for rammerne af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri yder EU teknisk og finansiel bistand til fastsættelsen af retlige, miljømæssige, økonomiske og sociale forvaltningsrammer for EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande. EU forvalter desuden fælles bestande sammen med Norge, Island og Færøerne. Disse aftaler har stor betydning for udviklingen af stærkere forbindelser til tredjelande og for promoveringen af Den Europæiske Union på den globale scene.

EU er kontraherende part i FN's havretskonvention og FN-aftalen om fiskebestande. Unionen skal samarbejde med andre fiskerinationer og være medlem af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for at kunne fiske på det åbne hav. Som enerepræsentant for alle EU's fiskeriinteresser er den et fremtrædende medlem i disse organisationer og har langt større gennemslagskraft og autoritet til effektivt at forsvare sine interesser end de enkelte medlemsstater.

2.MÅLSÆTNINGER

Programmet for internationale fiskeriaftaler tager i EU's og dets partneres gensidige interesse sigte på at:

·Sikre EU-flåden adgang til farvande under tredjelandes jurisdiktion.

·Tilvejebringe finansiering til at øge kapacitetsopbygningen i kyststaterne med henblik på at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og styrke overvågningen af, kontrollen og tilsynet med fiskeriaktiviteter i deres farvande for især at dæmme op for ulovligt, ureguleret og uanmeldt fiskeri.

·Udvikle og støtte de nødvendige videnskabelige institutioner og forskningsinstitutioner.

·Øge gennemsigtigheden og fremme lige konkurrencevilkår for alle de flåder, der er aktive i de berørte farvande.

·Styrke og fremme forvaltningen af havene i regionale fiskeriorganer.

Medlemskabet af regionale organisationer er ikke alene et retligt krav for at fiske i internationale farvande, det sætter også EU i stand til i videst muligt omfang at fremme principperne i den fælles fiskeripolitik uden for EU's farvande med henblik på at sikre virksomhederne i EU lige konkurrencevilkår. Som medlem af disse organisationer har EU pligt til at deltage i finansieringen af disse regionale organisationers aktiviteter gennem obligatoriske bidrag.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet forvaltes direkte af Europa-Kommissionen gennem finansielle bidrag.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Synergierne med den fælles fiskeripolitik er afgørende for en vellykket gennemførelse af fiskeriaftalerne.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

LIFE er EU's program for miljø- og klimaindsatsen. Det fokuserer på udvikling og gennemførelse af innovative måder at løse miljø- og klimaudfordringerne på, og det bidrager således til udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af politiske tiltag.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Miljøproblemer, herunder klimaændringer, er kendetegnet ved at række ud over politiske, retlige og menneskeskabte grænser og kan ikke løses tilfredsstillende af medlemsstaterne på egen hånd. Der er behov for indgreb på EU-plan i form af et specifikt instrument for miljø- og klimaindsatsen, som omfatter energieffektivitet og små vedvarende energikilder, for effektivt at løse sådanne problemer, forhindre manglende koordinering og supplere integrationen af miljø- og klimaindsatsen på tværs af EU-budgettet med målrettede foranstaltninger.

De fleste miljøaktiver er offentlige goder, som er ulige fordelt i EU. Pligten til at bevare dem kræver en ensartet anvendelse af principperne om ansvarsdeling og solidaritet. Det er afgørende at sikre en ensartet anvendelse i hele EU af miljø- og klimalovgivningen og ‑politikken samt at sørge for en platform på EU-niveau til udveksling af bedste praksis og knowhow. Ved at facilitere omstillingen til ren energi bidrages der til såvel miljø- som klimamålene, idet der skabes en bedre luftkvalitet både indendørs og udendørs, en cirkulær økonomi og øget ressourceeffektivitet. Det medfører en betydelig merværdi, idet det fremmer en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi i Unionen. Støtte til energieffektivitet er desuden en af de mest omkostningseffektive metoder til at skabe en kulstoffri økonomi.

2.MÅLSÆTNINGER

Programmet skal bidrage til:

·Omstillingen til en cirkulær, ressource- og energieffektiv, kulstoffattig og klimarobust økonomi.

·Beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten.

·Naturbevarelse og til at standse og vende tabet af biodiversitet.

Programmet vil desuden sørge for kapacitetsopbygning, stimulere investeringer og støtte gennemførelsen af politiske tiltag på de områder, der skaber de største udfordringer for en omstilling til ren energi.

Programmets målsætninger vil søges opfyldt gennem enten direkte interventioner eller ved at integrere disse målsætninger i andre politikker og give mulighed for en koordineret anvendelse af midler, der er til rådighed under EU's øvrige finansielle programmer.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet er opdelt på to overordnede indsatsområder:

·Miljø: Natur og Biodiversitet og Cirkulær Økonomi og Livskvalitet.

·Klima: Modvirkning og Tilpasning og Omstilling til Ren Energi.

Den del af LIFE-programmet, der vedrører tilskud og offentlige udbud, vil fortsat være underlagt direkte forvaltning af Kommissionen med støtte fra et forvaltningsorgan.

Programmet vil blive forenklet, især når det kommer til de procedurer, der gælder for ansøgere/støttemodtagere. Derudover vil det indeholde større strategisk fleksibilitet og metoder til at opnå en mere afbalanceret geografisk dækning.

De finansielle instrumenter for miljø- og klimaindsatsen vil blive gennemført inden for rammerne af InvestEU-fonden, navnlig under komponenten "bæredygtig infrastruktur".

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

LIFE-programmet passer ind under EU's eksisterende prioriteter vedrørende miljø, klima, energi og beslægtede politikker. Det komplementerer andre EU-finansieringsprogrammer. Der vil navnlig blive skabt synergier med InvestEU-fonden, især komponenten "bæredygtig infrastruktur", Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond+, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. For at skabe det størst mulige resultat vil muligheden for at benytte ordningen med "kvalitetsstempel" blive udvidet, så projekter, som har fået en positiv bedømmelse under LIFE-programmet, kan modtage finansiering på regionalt niveau fra de europæiske struktur- og investeringsfonde.

LIFE skal støtte demonstreringsmetoder og former for bedste praksis, som kan anvendes og opskaleres til større programmer. Strategisk integrerede LIFE-projekter vil tiltrække andre europæiske, nationale, regionale og private midler til gennemførelsen af centrale miljø- og klimaplaner (f.eks. vandområdeplaner, planer for ren luft osv.). Integrationen af støtteforanstaltninger for omstillingen til ren energi vil styrke programmets overordnede sammenhæng og synergier med gennemførelsen af de politiske tiltag på EU-plan inden for miljø, klima og ren energi, som støttes af projekterne.

Alle foranstaltninger under LIFE vil være forenelige med EU's langsigtede miljø- og klimamålsætninger.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Asyl- og Migrationsfonden bidrager til en effektiv forvaltning af migrationsstrømme. Den støtter aktiviteter og foranstaltninger vedrørende asyl, lovlig migration og integration samt irregulær migration og tilbagesendelse.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Migrationskrisen i 2015 viste, at medlemsstaterne ikke kan løse udfordringerne ved migration på egen hånd. Gennem tiltag på EU-plan var det muligt at levere en omfattende og hurtig indsats for at støtte kapaciteten i medlemsstaterne og komme med en politisk løsning inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration. Heri redegøres der for de tiltag, der er nødvendige for at redde liv, sikre Unionens ydre grænser, støtte en stærk fælles asylpolitik, fjerne incitamenterne til irregulær migration og fremme en ny politik for lovlig migration. Der er sket fremgang på alle disse indsatsområder. Den løbende gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet, partnerskabsrammen og de fælles aktioner på den centrale Middelhavsrute har i væsentlig grad mindsket antallet af irregulære migranter, der er kommet til EU. Samtidig er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til forvaltningen af EU's ydre grænser takket være oprettelsen af hotspots og en betydelig forstærkning af Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

Udfordringerne på området for migration, asyl og ydre grænser er af transnational karakter og kan ikke i tilstrækkelig grad løftes af medlemsstaterne på egen hånd, og alle medlemsstaterne har gavn af den indsats, som medlemsstaterne i frontlinjen yder med støtte fra EU-budgettet. Skønt antallet af tredjelandsstatsborgere, der i dag ankommer på irregulær vis til EU, gradvist er faldende, vil migration forblive en udfordring i de kommende år. Afskaffelsen af den indre grænsekontrol kræver desuden fælles foranstaltninger for at sikre en effektiv kontrol og overvågning af Unionens ydre grænser samt en fælles asyl- og migrationspolitik.

Det er udtrykkelig fastsat i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at de fælles politikker vedrørende asyl og migration og de ydre grænser er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne. EU-midlerne giver konkret mulighed for at omsætte dette princip til praksis.

Migration er en strukturel udfordring. EU har behov for stabile og egnede redskaber til at handle. Fremme af solidaritet og ansvarsdeling gennem genbosættelse og omfordeling, forøgelse af mulighederne for at rejse lovligt ind i EU for personer med behov for international beskyttelse, modtagelse, integration og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og gennemførelse af et fælles europæisk asylsystem vil alle have finansielle omkostninger.

EU's reaktion på krisen har trukket hårdt på EU-budgettet for at sikre, at udfordringerne kunne imødegås hurtigt og effektivt. Det er en klar manifestation af, hvordan EU støtter medlemsstaterne. De midler, der oprindeligt var øremærket til sikkerhed og migration under den nuværende flerårige finansielle ramme, måtte fordobles for at kunne dække det store behov. Hvis der skæres ned på EU's nuværende finansielle interventioner eller de helt afbrydes, vil det have store, endda kritiske konsekvenser for gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration.

EU vil fortsat stå over for udfordringer på migrationsområdet, og det er tydeligt, at disse hverken kan håndteres af medlemsstaterne på egen hånd eller uden den finansielle og tekniske bistand fra EU. Programmet skaber især EU-merværdi ved at støtte håndteringen af store mængder nyankomne migranter og flygtninge, eftersøgnings- og redningskapaciteten for at redde dem, der prøver at nå frem til Europa, forvaltningen af tilbagesendelser og andre foranstaltninger, som kræver en koordineret indsats på EU-plan, og som ligger ud over medlemsstaternes evne.

2.MÅLSÆTNINGER

Asyl- og Migrationsfondens største målsætning vil være at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømme. Fonden skal nærmere bestemt bidrage til at:

·Styrke og udvikle det fælles europæiske asylsystem, herunder foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning og kapacitetsopbygning.

·Sørge for en endnu mere effektiv og retfærdig tilbagesendelsespolitik og bidrage til bekæmpelsen af irregulær migration med fokus på effektive nationale procedurer og strukturer, bæredygtige tilbagesendelsesordninger og en effektiv tilbagetagelse i tredjelande.

·Fremme solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne, navnlig i forhold til de lande, der er mest berørt af migrations- og asylstrømme, herunder gennem praktisk samarbejde.

·Støtte lovlig migration til Europa og bidrage til en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere i den tidlige integrationsfase.

·Støtte den ydre dimension af EU's migrations- og asylpolitik i fuld overensstemmelse og synergi med EU's foranstaltninger over for tredjelande.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Fonden bør primært anvendes ved hjælp af delt forvaltning, da det vil sikre lige vilkår, forhindre uoverensstemmelser mellem behov og konkurrence om midlerne. Det vil sikre forudsigelighed i finansieringen og give mulighed for langsigtet planlægning, samtidig med at det vil garantere de fornødne udgifter til hver medlemsstat og sikre muligheden for at gennemføre Unionens prioriteter i hele EU. Den delte forvaltning vil blive suppleret med direkte — og i begrænset omfang indirekte — forvaltning og gennemførelse gennem Unionens transnationale foranstaltninger og krisebistand og vil således komplementere nationale programmer i medlemsstaterne, som har betydelige finansieringsbehov. Den tematiske facilitet vil kanalisere midler til støtte for foruddefinerede prioriteter videre gennem EU-aktioner, krisebistand og supplerende betalinger til nationale programmer.

EU's agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Asylstøttekontor, spiller en central operationel, koordinerende og rådgivende rolle i gennemførelsen af EU's prioriteter på asyl- og migrationsområdet. De har deres egne budgetter til at varetage deres opgaver uafhængigt af fonden.

Fleksibilitet vil være et centralt element under det nye asyl- og migrationsinstrument, da det er umuligt at forudsige, hvilke udfordringer der vil opstå på migrationsområdet, og da geopolitiske udviklinger kan have direkte følger for migrationsstrømme. Det er afgørende at sørge for fleksibilitet i tildelingerne til medlemsstaterne. En del af midlerne vil blive tildelt med det samme, mens der efterfølgende vil blive tildelt et betragteligt rammebeløb til specifikke prioriteter, så anvendelsen af midler kan afspejle ændrede forhold eller nødsituationer.

Overvågnings- og evalueringsrammen vil blive forbedret for at tilskynde til en hurtig gennemførelse af nationale programmer og for at sikre, at evalueringerne kan give effektive input til eventuelle kommende revisioner af politiske indgreb. Forbedringen af indikatorer og styrkelsen af partnerskabsprincippet i forvaltningen af fonden vil bidrage til en robust overvågning og evaluering.

Harmonisering og forenkling: Det nye instrument vil drage fordel af den nye forordning om delt forvaltning, hvori reglerne forenkles og harmoniseres generelt.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Der vil blive skabt synergier med Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Fonden for Intern Sikkerhed samt: i) med samhørighedspolitikken hvad angår integration af tredjelandsstatsborgere på mellemlang og lang sigt, herunder integration i forbindelse med overførsler, og ii) med det nye instrument for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde, som bør have et solidt fokus på migration, herunder den ikkefordelte del til nye udfordringer.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027*

*    Se også bevillingen til Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som beløber sig til 9 318 mio. EUR.

Fonden for Integreret Grænseforvaltning skal garantere en bedre og mere integreret forvaltning af EU's ydre grænser, bedre grænsesikkerhed i Unionen og forsyningskædens integritet og samtidig værne om den fri bevægelighed af personer og varer og sikre, at der ikke skabes hindringer for den legitime handel.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Fonden for Integreret Grænseforvaltning vil spille en afgørende rolle i forvaltningen af de ydre grænser, bl.a. ved at yde uundværlig støtte til medlemsstaterne med henblik på at sikre Unionens ydre grænser som en klar tilkendegivelse af det delte ansvar for at værne om vores fælles grænser og ved at hjælpe medlemsstaterne med at anskaffe passende udstyr til at foretage toldkontrol.

Instrumentet vil bidrage til yderligere at udvikle den fælles visumpolitik og til medlemsstaternes gennemførelse af en europæisk integreret grænseforvaltning og således hjælpe med at bekæmpe irregulær migration og facilitere lovlig rejseaktivitet. Finansieringen bør fortsat hjælpe medlemsstaterne med at opbygge og udvide deres kapacitet på området og styrke samarbejdet, herunder med de berørte EU-agenturer.

Toldmyndighederne har siden indførelsen af toldunionen påtaget sig mere og mere ansvar, som går langt ud over den simple overvågning og facilitering af EU-samhandelen og nu også dækker sikkerhedsområdet. Fonden vil være med til at sikre større ensretning i gennemførelsen af toldkontrol ved de ydre grænser ved at sætte ind mod de nuværende skævheder mellem medlemsstaterne, som skyldes geografiske forskelle og uligheder i tilgængelig kapacitet og ressourcer. Dette vil ikke alene styrke toldkontrollen, men også facilitere lovlig handel og dermed bidrage til en sikker og velfungerende toldunion.

Grænsepolitikken er i sagens natur af transnational karakter. En given trussel mod en medlemsstat påvirker EU som helhed, hvilket bekræfter behovet for tiltag på EU-plan. De udfordringer, som Unionen har været konfronteret med vedrørende migration og terrorisme i de seneste år, kunne ikke have været håndteret af de enkelte medlemsstater på egen hånd eller uden den finansielle og tekniske bistand fra EU. Derudover kræver det en indsats på EU-plan at sikre, at alle toldmyndigheder råder over de fornødne værktøjer til at udfylde deres funktioner ved EU's grænser, hvilket nedbringer de sikkerhedsmæssige og finansielle risici og forhindrer "toldshopping", som kan have følger for hele Unionen.

2.MÅLSÆTNINGER

Fonden for Integreret Grænseforvaltning vil indeholde to komponenter, der vil bidrage til:

Grænseforvaltning og visum (personer):

·Fremme en ensartet gennemførelse, videreudvikling og modernisering af den fælles politik for visa til kortvarigt ophold, herunder digitaliseringen af visumbehandlingen.

·Udvikle flere forskellige former konsulært samarbejde.

·Styrke grænsekontrollen ved at øge medlemsstaternes kapacitet, bl.a. ved at facilitere lovlig grænsepassage og, hvor det er relevant, forhindre og afsløre terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet såsom smugling af migranter og menneskehandel, og støtte medlemsstater, der er konfronteret med et aktuelt eller potentielt uforholdsmæssigt stor migrationspres ved EU's ydre grænser.

·Støtte udviklingen, forvaltningen og vedligeholdelsen af informationssystemer, herunder interoperabilitet.

·Styrke samarbejdet mellem agenturer på nationalt niveau blandt de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for grænsekontrol eller andre opgaver, der varetages ved grænserne.

·Gennemføre risikoanalyser og identificere trusler, som kan påvirke sikkerheden ved de ydre grænser eller skade deres virkemåde.

·Sikre en ensartet anvendelse af Schengenreglerne om de ydre grænser.

·Yderligere udvikle den europæiske grænse- og kystvagt og bidrage til udveksling eller udstationering af grænsevagter og andre relevante eksperter mellem medlemsstaterne eller mellem en medlemsstat og et tredjeland.

Udstyr til gennemførelse af toldkontrol (varer):

·Udløse toldunionens fulde potentiale ved at værne om dens finansielle interesser, forhindre ulovlig handel og svig ved hjælp af ensartet og velfungerende toldkontrol ved EU's grænser.

·Fremme deling af kontroludstyr (f.eks. røntgenscannere, automatisk nummerpladegenkendelse osv.) mellem alle berørte retshåndhævende myndigheder.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Komponenten vedrørende grænsekontrol og visum vil blive gennemført under delt forvaltning ved hjælp af flerårige programmer i medlemsstaterne, mens der vil blive kanaliseret en rammebevilling gennem direkte eller — i begrænset omfang — indirekte forvaltning og gennemførelse via EU-foranstaltninger. Fonden vil ved hjælp af krisebistand imødegå uforudsete omstændigheder og vil supplere programmer i de medlemsstater, som har betydelige finansieringsbehov. En tematisk facilitet vil tilføre midler til foruddefinerede prioriteter gennem EU-aktioner, krisebistand og supplerende betalinger til medlemsstaternes programmer. Den delte forvaltning vil sikre lige vilkår og mindske de negative følger af konkurrence om midlerne, den vil sikre forudsigelig finansiering og give mulighed for langsigtet planlægning, samtidig med at den vil garantere de nødvendige udgifter i alle medlemsstaterne og sikre muligheden for at gennemføre Unionens prioriteter i hele EU. Med hensyn til komponenten vedrørende udstyr til toldkontrol, vil den blive gennemført under direkte forvaltning. 

En række agenturer støtter EU's arbejde inden for grænse- og visumpolitikken, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Europol (Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde) og eu-LISA (det europæiske agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed). De har deres egne budgetter til at varetage deres opgaver uafhængigt af fonden.

Fonden bør samtidig medføre øget fleksibilitet for at give mulighed for at reagere på uforudsete begivenheder, hvilket ikke er usædvanligt på området for grænseforvaltning. Hvad angår grænseforvaltning og visumpolitik vil en del af midlerne blive tildelt med det samme, mens der efterfølgende og periodevis vil blive tildelt et betragteligt rammebeløb til specifikke prioriteter for at imødegå ændrede forhold eller nødsituationer. Fonden vil være underlagt de lempeligere og enklere regler, der gælder for andre fonde under delt forvaltning. Det vil give mulighed for at gå i retning af ét enkelt regelsæt, som følger proportionalitetsprincippet, og som passer til alle EU-fonde under delt forvaltning.

Overvågnings- og evalueringsrammen bør forbedres for at tilskynde til en hurtig gennemførelse af nationale programmer og for at sikre, at evalueringerne kan give effektive input til eventuelle kommende revisioner af politiske indgreb. Forbedringen af indikatorer, styrkelsen af partnerskabsprincippet i forvaltningen af fonde og gennemførelsen af en midtvejsevaluering med hensyn til anvendelsen af den resultatorienterede belønning (gælder ikke for udstyr til toldkontrol) vil bidrage til en robust overvågning og evaluering.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Hvad angår komponenten vedrørende grænsekontrol og visum vil der være synergier mellem de nye instrumenter for integreret grænseforvaltning og Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt med andre instrumenter, navnlig fonde og programmer inden for maritim sikkerhed og overvågning, sikkerhedsforskning, infrastruktursikkerhed, samhørighedspolitik og instrumenterne til støtte af grænseforvaltningens eksterne dimension. Hvad særligt angår udstyr til toldkontrol vil der blive skabt synergier med toldprogrammerne. Effektive koordineringsmekanismer er afgørende for at opfylde de politiske mål så effektivt som muligt og udnytte stordriftsfordele. Det vil sikre komplementaritet og klarhed mellem alle instrumenternes indsatsområder, herunder klarhed for støttemodtagerne.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027*

*    Se også bevillingen til Asyl- og Migrationsfonden, som beløber sig til 10 415 mio. EUR.

Fonden for Intern Sikkerhed bidrager til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen ved at imødegå terrorisme og radikalisering, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Sikkerhedstruslerne i Europa har i de senere år taget til og er diversificeret. Terrorangreb, nye former for organiseret kriminalitet og stadig tiltagende cyberkriminalitet går på tværs af landegrænser, hvilket gør det nødvendigt for Unionen at reagere beslutsomt. Med EU-foranstaltninger er der skabt en omfattende og hurtig reaktion på disse udfordringer, og den overordnede politiske reaktion blev formuleret inden for rammerne af dagsordenen om sikkerhed i 2015. Sikkerhed vil forblive et presserende problem for Unionen i de kommende år, og Europas borgere forventer, at deres Union og nationale regeringer tilvejebringer sikkerhed i en usikker verden i hastig forandring.

De udfordringer, som Unionen står overfor, navnlig den internationale terrorisme, kan ikke håndteres af medlemsstaterne hver for sig og uden EU's finansielle og tekniske støtte. I en tid, hvor terrorisme og anden alvorlig kriminalitet opererer på tværs af landegrænser, bærer både Den Europæiske Union og dens medlemsstater et ansvar over for deres borgere for at tilvejebringe et sikkert område, hvor enkeltpersoner beskyttes, under fuld overholdelse af EU's grundlæggende rettigheder. I den forbindelse peger traktaterne på behovet for at sikre et højt sikkerhedsniveau, herunder ved hjælp af forebyggende foranstaltninger og koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og de øvrige kompetente myndigheder. Dette må tilvejebringes på EU-niveau.

EU-støtten giver den nationale finansiering en mærkbar merværdi, idet den fremmer samarbejde og informationsudveksling mellem medlemstaternes retshåndhævende personale og andre relevante myndigheder, bl.a. ved at skabe grundlaget for de forskellige sikkerhedssystemers interoperabilitet, øge EU-informationssystemernes effektivitet og virkningsfuldhed, lette fælles operationelle indsatser, og tilvejebringer støtte til uddannelse, etablering af væsentlige sikkerhedsrelevante faciliteter og indkøb af den nødvendige tekniske udrustning. Eksempelvis bidrog krisebistanden umiddelbart efter terrorangrebet i Paris i 2015 til at iværksætte en digital løsning med henblik på at behandle store mængder overvågningsdata, hvilket styrkede Unionens beredskab over for mulige fremtidige trusler.

2.MÅLSÆTNINGER

Fonden for Intern Sikkerhed har følgende specifikke sigte:

·Informationsudvekslingen styrkes mellem retshåndhævende myndigheder og andre myndigheder i EU, herunder med Europol og andre relevante EU-organer, tredjelande og internationale organisationer, i relation til forebyggelse, afsløring og efterforskning af alvorlig og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension.

·Grænseoverskridende fælles operationer styrkes mellem retshåndhævende myndigheder og andre kompetente myndigheder i EU, herunder med sikkerhedsrelevante EU-agenturer og andre EU-organer, tredjelande og internationale organisationer, i relation til forebyggelse, afsløring og efterforskning af alvorlig og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension.

·Kollektive reaktioner på sikkerhedstrusler sikres ved at øge kapaciteter og styrke EU-beredskabet og -modstandskraften, herunder ved at øge samarbejdet mellem offentlige myndigheder, civile aktører og private partnere fra alle EU-medlemsstater og tredjelande, bl.a. Unionens agenturer og internationale organisationer.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Fonden for Intern Sikkerhed forvaltes primært ved delt forvaltning via flerårige programmer, der gennemføres af medlemsstaterne, samt ved direkte – eller i et begrænset omfang også – indirekte forvaltning. Krisebistand kan supplere medlemsstaternes programmer, ved at der hurtigt kan reageres på en nødsituation. Den delte forvaltning letter finansieringens forudsigelighed og langtidsplanlægning, og den garanterer en tildeling til alle medlemsstater, samtidig med at evnen til at gennemføre fælles prioriteter i hele Unionen bevares. For i højere grad at orientere midlerne mod EU-prioriterer suppleres den delte forvaltning af en tematisk facilitet, der vil være til rådighed til at kanalisere midler til støtte for foranstaltninger, der støtter forud fastsatte prioriteter gennem direkte og indirekte forvaltning via Unionens foranstaltninger, krisebistand og supplerende betalinger til medlemsstaternes programmer.

Adskillige decentraliserede agenturer såsom Europol (EU's Agentur for Retshåndhævelsesamarbejde) og CEPOL (Agenturet for Uddannelse inden for Retshåndhævelse) spiller en central operationel, koordinerende og rådgivende rolle i gennemførelsen af EU-prioriteterne og -målsætningerne på sikkerhedsområdet. De varetager deres opgaver med egne budgetter uafhængigt af fonden.

På grundlag af erfaringerne fra det nuværende program forenkles reglerne for støttemodtagere yderligere i den kommende fond. De centrale operationelle elementer omfatter følgende:

·Styrket fleksibilitet for at reagere på en uforudset udvikling – et fællestræk ved sikkerhedsområdet. En del af finansieringen tildeles på forhånd, samtidig med at en betragtelig bevilling vil blive tildelt efterfølgende til specifikke prioriteter, hvilket åbner mulighed for regelmæssigt at reagere på ændrede omstændigheder eller nødsituationer (via den tematiske facilitet).

·En yderligere forenkling, idet fonden vil drage fordel af den nye forordning om delt forvaltning, hvori reglerne forenkles og harmoniseres generelt.

·Yderligere forbedringer af overvågnings- og evalueringsrammen for at tilskynde til rettidigt at gennemføre programmerne og for at sikre, at evalueringer kan give effektive input til eventuelle kommende revisioner af politiske interventioner. Forbedringen af indikatorer, styrkelsen af partnerskabsprincippet i forvaltningen af fonden og en midtvejsevaluering vil bidrage til en robust overvågning og evaluering.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Sikkerhed er et tværgående emne, og den nye Fond for Intern Sikkerhed kan ikke tilvejebringe en effektiv EU-reaktion uden andre finansieringsinstrumenter, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde og eksterne instrumenter. Der skabes synergier mellem Fonden for Intern Sikkerhed og andre relaterede instrumenter navnlig på følgende punkter: grænseforvaltning og toldkontroludstyr, sikkerhed for infrastruktur og i det offentlige rum, cybersikkerhed (cybersikkerhed er et centralt tema i programmet for det digitale Europa, hvor fonden fokuserer på cyberkriminalitet), forebyggelse af radikalisering og den eksterne dimension af sikkerhed. Effektive koordineringsmekanismer er afgørende for at opfylde politiske målsætninger så effektivt som muligt og udnytte stordriftsfordele, da dette vil fremme komplementaritet mellem og klarhed over alle instrumenters interventionsområder, herunder vished for støttemodtagerne. 

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Programmet yder støtte til Litauen til sikker nedlukning af kernereaktorer af første generation.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Som en betingelse for landets tiltrædelse af Den Europæiske Union påtog Litauen sig at indstille driften af og efterfølgende nedlukke to sovjetkonstruerede kernereaktorer af første generation, for hvilke en opgradering til vestlige sikkerhedsstandarder blev anset for urentabel. EU forpligtede sig i samme forbindelse i artikel 3, i protokol nr. 4 til tiltrædelsesakten af 2003, til at yde økonomisk støtte til dekommissioneringen.

Pt. skrider dekommissioneringen frem, og den forventes afsluttet i 2038. Det er i Unionens interesse fortsat at yde strengt målrettet finansiel støtte og bidrage til at sikre det højeste sikkerhedsniveau for operationen. Med programmet ydes en betydelig og varig støtte til arbejdstagernes og befolkningens sundhed, forebyggelse af miljøskader og sikring af reelle fremskridt med hensyn til nuklear sikkerhed og sikring.

Programmet har et stort potentiale til at blive et benchmark i EU for sikker håndtering af teknologiske problemer i forbindelse med dekommissionering af nukleare anlæg, f.eks. dekommissionering af grafitmodererede reaktorer.

2.MÅLSÆTNINGER

Programmet tilsigter fortsat at yde målrettet bistand til Litauen som led i forvaltningen af udfordringer i relation til radioaktiv sikkerhed i forbindelse med dekommissioneringen af Ignalina-kernekraftværket.

Programmet tilsigter ligeledes at formidle viden til alle medlemsstater om dekommissioneringsprocessen.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Programmet forvaltes indirekte via et nationalt agentur i medlemsstaten. Når dekommissioneringen af disse reaktorer fastholdes i et specifikt udgiftsprogram, indebærer dette, at gennemførelsen fortsætter problemfrit via det etablerede gennemførelsesorgan. En større national samfinansiering af programmet vil være påkrævet i den nye programmeringsperiode i overensstemmelse med Revisionsrettens særberetning nr. 22/2016 – EU's programmer for bistand til nuklear nedlukning i Litauen, Bulgarien og Slovakiet: Der er sket visse fremskridt siden 2011, men der ligger kritiske udfordringer forude.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Synergierne med samhørighedspolitikken vil blive styrket i den kommende programmeringsperiode. Med politikken åbnes der navnlig mulighed for at støtte udviklingen af den pågældende region ved at skabe arbejdspladser og fremme bæredygtig vækst og innovation. Tilsvarende vil der blive set nærmere på synergier med Horisont Europa på områder såsom udvikling og afprøvning af teknologier samt træning og uddannelse.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Formålet er støtte til Bulgarien og Slovakiet med henblik på en sikker dekommissionering af kernereaktorer af første generation og uafhængigt heraf at finansiere processen til dekommissionering og endelig bortskaffelse af affald fra Kommissionens egne nukleare anlæg.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Som en betingelse for deres tiltrædelse af Den Europæiske Union påtog Bulgarien og Slovakiet sig at indstille driften af og efterfølgende nedlukke seks sovjetkonstruerede kernereaktorer af første generation, for hvilke en opgradering til vestlige sikkerhedsstandarder blev anset for urentabel. EU forpligtede sig i samme forbindelse inden for rammerne af Euratom-traktatens artikel 203 til at yde økonomisk støtte til dekommissioneringen. Dekommissioneringen skrider frem, og den forventes afsluttet i 2025 for Bohunice i Slovakiet og 2030 for Kozloduy i Bulgarien. Det er i Unionens interesse fortsat at yde finansiel støtte til dekommissioneringen og bidrage til at sikre det højeste sikkerhedsniveau for operationen. Der vil blive ydet en betydelig og varig støtte til arbejdstagernes og befolkningens sundhed, forebyggelse af miljøskader og sikring af reelle fremskridt med hensyn til nuklear sikkerhed og sikring.

Uafhængigt heraf er Kommissionen som ejer af nukleare anlæg forpligtet til at forvalte sin nukleare arv. Dekommissioneringsprocessen blev påbegyndt i 1999 med "programmet for nedlukning og affaldshåndtering".

Disse foranstaltninger har potentiale til at blive et benchmark i EU for sikker håndtering af teknologiske problemer i forbindelse med dekommissionering af nukleare anlæg og formidling af viden til andre medlemsstater.

2.MÅLSÆTNINGER

Sigtet er fortsat at bistå Bulgarien og Slovakiet med at håndtere udfordringer i relation til radioaktiv sikkerhed i forbindelse med dekommissioneringprocessen. Derudover vil dekommissioneringen af Kommissionens (Det Fælles Forskningscenters) anlæg bidrage til at udforske og udvikle mulighederne for en påtænkt overdragelse af dekommissionerings- og affaldshåndteringsansvaret til JRC's værtslande. Initiativet tilsigter ligeledes at formidle viden til medlemsstater med dekommissioneringsprogrammer.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Forvaltningen af programmet for Bulgarien og Slovakiet er overdraget (indirekte forvaltningsmetode) til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og et nationalt agentur i Slovakiet. Når dekommissioneringen af disse reaktorer fastholdes i et specifikt udgiftsprogram, indebærer dette, at gennemførelsen fortsætter problemfrit via de etablerede gennemførelsesorganer.

Dekommissioneringen af Kommissionens anlæg forvaltes direkte af Det Fælles Forskningscenter.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Integrationen af dekommissioneringsaktiviteterne i Bulgarien og Slovakiet og af Kommissionens dekommissioneringsaktiviteter vil skabe synergier og supplerende intern knowhow for Kommissionen med henblik på at udforske og udvikle muligheder for den påtænkte overdragelse af dekommissionerings- og affaldshåndteringsansvaret til Det Fælles Forskningscenters værtslande. Synergierne med samhørighedspolitikken vil blive styrket i den kommende programmeringsperiode. Med politikken åbnes der navnlig mulighed for at støtte udviklingen af den pågældende region ved at skabe arbejdspladser og fremme bæredygtig vækst og innovation. Tilsvarende bør der ses nærmere på synergier med Horisont Europa på områder såsom udvikling og afprøvning af teknologier samt træning og uddannelse.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Den nye Europæiske Forsvarsfond vil tilskynde til kooperative projekter til udvikling af forsvarskapacitet og supplere de nationale investeringer på forsvarsområdet.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

For at garantere sikkerheden er vi i den aktuelle situation nødt til at beskæftige os med trusler, der rækker ud over landegrænserne. Intet enkelt land kan håndtere disse trusler alene. Europa vil være nødt til at tage større ansvar for beskyttelsen af sine interesser, værdier og den europæiske levevis i komplementaritet og i samarbejde med NATO. Bestræbelser på at opfylde EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet (som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i 2016) vil bidrage til at nå dette mål. For at være rustet til fremtidens trusler og beskytte sine borgere er Europa nødt til at styrke sin strategiske autonomi. Dette kræver udvikling af vigtige teknologier på kritiske områder samt strategisk kapacitet med henblik på at sikre en teknologisk førerposition. EU-borgernes forventninger kan kun opfyldes ved at samarbejde på alle niveauer. Ved at fremme samarbejdet kan Den Europæiske Union bidrage til at maksimere resultaterne og kvaliteten af medlemsstaternes forsvarsinvesteringer. Den Europæiske Forsvarsfond vil skabe merværdi for EU ved at bidrage til udviklingen af fælles forskning og kapacitet på forsvarsområdet med henblik på at effektivisere udnyttelsen af de offentlige midler og udvikle Unionens operationelle autonomi.

Unionen kan ikke træde i stedet for medlemsstaternes indsats på forsvarsområdet, men den kan – inden for rammerne af traktaterne – supplere og skabe løftestangseffekter for deres samarbejde om at udvikle de forsvarsrelaterede produkter og teknologier, der er nødvendige for at tackle fælles udfordringer på sikkerhedsområdet. Dette vil mindske overlapning og sikre en mere lønsom anvendelse af borgernes skattekroner. Det manglende samarbejde mellem EU's medlemsstater inden for forsvar og sikkerhed vurderes at koste 25-100 mia. EUR hvert år. Mere end 80 % af alle offentlige indkøb og mere end 90 % af al forskning og teknologi gennemføres på nationalt plan. Medlemsstaternes investeringsniveau mht. udvikling og indkøb af fremtidig kapacitet er utilstrækkeligt og sakker bagud i forhold til andre landes investeringer. Der er også stor variation i niveauet for de forskellige medlemsstaters forsvarsudgifter. Dertil kommer, at udgifterne til forsvarsmateriel stiger hurtigere end de nationale forsvarsbudgetter. Fragmenteringen er fortsat udtalt med eksempelvis 178 forskellige våbensystemer i Europa sammenlignet med 30 i USA. Den lave grad af koordinering mht. planlægningen af det nationale forsvar fører til en ineffektiv udnyttelse af borgernes skattekroner og unødvendig overlapning. Derudover påvirker det manglende samarbejde, fragmenteringen og den systematiske overlapning af ressourcer deployeringsevnen og hæmmer EU's evne til at handle og beskytte.

Fordelene ved et øget samarbejde på forsvarsområdet omfatter følgende:

·De nationale forsvarsudgifters lønsomhed øges, ved at der skabes mere valuta for pengene.

·Overlapninger mellem forsvarssystemer mindskes.

·Forsvarsmateriellets interoperabilitet forbedres, hvilket åbner mulighed for fælles forsvarsoperationer.

·Fragmentering minimeres, og konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri øges.

2.MÅLSÆTNINGER

Den Europæiske Forsvarsfond er et instrument til udvikling af forsvarskapacitet med henblik på at fremme EU's strategiske autonomi. Det tilsigter at iværksætte samarbejdsprogrammer, som ikke vil virkeliggøres uden Unionens medvirken, og tilvejebringe de nødvendige incitamenter for at fremme samarbejdet på hvert trin af den industrielle proces, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter. Den Europæiske Forsvarsfond har følgende målsætninger:

a)Konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i forsvarsindustrien i hele Unionen fremmes ved at støtte samarbejdstiltag på hvert trin af den industrielle proces, navnlig fra forskningsfasen til udviklingsfasen.

b)Samarbejdet mellem virksomheder på tværs af landegrænser, også små og mellemstore virksomheder, i hele Unionen støttes og optimeres med henblik på forskning i og udvikling af teknologier eller produkter i tråd med de prioriteter for forsvarskapacitet, som medlemsstaterne når til enighed om i EU inden for rammerne af kapacitetsudviklingsplanen, idet der også tages hensyn til den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar.

c)Samarbejdsprojekter støttes i den samlede forsknings- og udviklingscyklus, der er målrettet forsvarsrelaterede produkter og teknologier.

Der vil blive lagt særlig vægt på at fremme samarbejdsorienterede projekter med en betydelig deltagelse af små og mellemstore virksomheder på tværs af landegrænserne. Derved sikres det, at fonden er åben for støttemodtagere fra alle medlemsstater uanset deres størrelse og geografiske placering i Unionen.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Den Europæiske Forsvarsfond er udformet og struktureret ud fra de erfaringer, som er høstet med den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og forslaget til en forordning om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.

En kohærent Europæisk Forsvarsfond, der omfatter forsknings- og udviklingsaktiviteter, åbner mulighed for en integreret og gensidigt forstærkende støtte, dvs. at man undgår risikoen for, at resultaterne af forskningen går tabt, fordi der ikke vedvarende ydes støtte til at udvikle og afprøve teknologien yderligere. Dette vil styrke udbredelsen af produkter og teknologier, som støttes med EU-midler. Desuden vil en integreret fond muliggøre nye former for støtte, hvor det er relevant, bl.a. gennem prækommercielle offentlige indkøb. Derigennem indkredses de mest fordelagtige løsninger, markedet kan levere, med henblik på at løfte Europas forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsbehov.

Støtteintensiteten varierer afhængigt af udviklingsfasen. Finansieringssatser for forskning på forsvarsområdet vil normalt overstige finansieringssatser for udvikling af prototyper. Dette baner vejen for egnede incitamenter til støtte for lanceringen af samarbejdsprojekter, samtidig med at der tages hensyn til den vigtige rolle, som medlemsstaternes finansiering spiller på dette område. I reglerne for deltagelse i Den Europæiske Forsvarsfond vil der blive taget hensyn til forsvarssektorens særlige forhold, navnlig hvad angår behovet for stringent informationssikkerhed, forvaltning af deraf følgende intellektuelle ejendomsrettigheder osv.

Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre en tilstrækkelig deltagelse af små virksomheder gennem forhøjede finansieringssatser for at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i samarbejdsprojekter på tværs af landegrænserne.

Kommissionen vil gennemføre programmet med direkte forvaltning for at maksimere dets effektivitet og virkning. Medlemsstaterne vil blive nært inddraget i forsvarsprogrammets gennemførelse.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Komplementaritet og synergier med Horisont Europa vil blive sikret, således at resultaterne fra den forsvarsrelaterede forskning også kommer den civile forskning til gavn og omvendt. Dette vil medvirke til at undgå eventuelle unødvendige overlapninger.

Den Europæiske Forsvarsfond vil blive samordnet med Kommissionens og den højtstående repræsentants øvrige aktiviteter på forsvarsområdet. Dette vil omfatte foranstaltninger, hvormed der sikres passende synergier i forbindelse med Kommissionens arbejde med den finansielle værktøjskasse, som sigter mod yderligere at fremme fælles udvikling og anskaffelse af forsvarskapacitet gennem standardisering af EU's og nationale finansieringsmekanismer fra sammenlægning af nationalt ejede aktiver til fælles ejerskab. Disse synergier vil omfatte passende bistand til medlemsstaterne i forbindelse med iværksættelse af fælles forsknings- og udviklingsprojekter.

Der sørges for tætte forbindelser mellem Den Europæiske Forsvarsfond og projekter, der gennemføres inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO). Når spørgsmålet om støtteberettigelse er afklaret, vil en "PESCO-bonus" i form af en forhøjet finansieringssats blive tildelt til projektudvikling inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde. Et forudgående samråd med Kommissionen er nødvendigt, for at den kan bidrage til at vurdere, om projekter vedrørende det permanente strukturerede samarbejde kan komme i betragtning til støtte fra fonden.

Fonden vil tage hensyn til EU's kapacitetsudviklingsplan og Det Europæiske Forsvarsagenturs samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af prioriteter og afdækning af nye samarbejdsmuligheder. Gennemførelsen vil ske under hensyntagen til Den Nordatlantiske Traktats Organisations og andre partneres relevante aktiviteter.

Fonden supplerer også forsvarsaktiviteter, som gennemføres med Den Europæiske Fredsfacilitet – et instrument, der ikke hører under EU-budgettet og foreslås uden for den flerårige finansielle ramme.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Unionens civilbeskyttelsesmekanisme rescEU støtter EU-medlemsstaterne i at forebygge, forberede sig på og reagere på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, navnlig gennem hurtig, velkoordineret og gensidig bistand.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

EU er i de senere år blevet ramt af en række katastrofer, som har medført tab af menneskeliv og andre ødelæggende virkninger for borgere, virksomheder, samfund og miljøet. 304 personer blev dræbt ved naturkatastrofer alene i 2017. I 2016 blev der registreret skader for næsten 10 mia. EUR i Europa. Sådanne katastrofer er blevet så komplekse, at de kan overstige de enkelte landes reaktionskapacitet og deres kapacitet til at yde gensidig bistand.

Heri ligger den europæiske merværdi af Unionens civilbeskyttelsesmekanisme og navnlig det nye initiativ – rescEU. Det giver EU-medlemsstaterne og de øvrige deltagende stater (Island, Norge, Serbien, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet) mulighed for at samle deres civilbeskyttelseskapacitet og ekspertise med henblik på at reagere hurtigere og beskytte befolkningen mere effektivt i tilfælde af katastrofer.

Ud over den nationale kapacitet, som medlemsstaterne tilbyder, råder Unionen over en særlig reservekapacitet såsom brandslukning fra luften, højkapacitetspumper til oversvømmelser, eftersøgnings- og redningskapacitet samt medicinske nødhjælpshold. Denne rescEU-kapacitet vil blive indsat, når behovet overstiger den nationale kapacitet, og gensidig bistand mellem medlemsstaterne er utilstrækkelig til at sikre en effektiv reaktion. Etableringen af en bagstopperkapacitet på EU-niveau åbner mulighed for større stordriftsfordele. Medlemsstaterne skal være forberedt på "normale" risici for katastrofesituationer inden for deres respektive områder, men kan anmode om bistand fra andre medlemsstater og i sidste instans rescEU-kapacitet ved ekstreme og uforudsigelige situationer eller katastrofer, som kræver sjælden og kostbar kapacitet.

2.MÅLSÆTNINGER

Unionens civilbeskyttelsesmekanisme står til rådighed for medlemsstaterne og tredjelande, når en katastrofe rammer. Den tilbyder samarbejde og koordinering mellem EU og medlemsstaterne med henblik på beredskab og reaktion i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Med dette overordnede mål for øje fokuserer rescEU på tre hovedmål:

·EU's kollektive kapacitet til at reagere på katastrofer styrkes. rescEU udgør en dedikeret reserve af civilbeskyttelseskapacitet, som drives af dels EU dels gennem den europæiske civilbeskyttelsespulje – en frivillig pulje af aktiver, som medlemsstaterne har givet forhåndstilsagn om at ville stille til rådighed for EU-operationer.

·Den forbedrer forebyggelsen af og beredskabet til at reagere på katastrofer på såvel nationalt niveau som EU-niveau med en effektiv vurdering af de risici, som medlemsstaterne står over for, hvilket afføder både rådgivning og henstillinger om investeringer, når det er nødvendigt.

·Den letter en hurtig, effektiv og koordineret reaktion over for katastrofer, hvori Kommissionens beredskabskoordineringscenter spiller en central rolle. Den døgnbemandede koordineringscentral overvåger anmodninger om bistand fra de deltagende stater og alarmerer alle andre deltagere herom.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

En stor indsats er gjort for at holde de administrative procedurer på et minimum og derigennem mindske den administrative byrde og forsinkelser i forbindelse med indsættelsen af assistance. Af hensyn til den administrative forenkling opfordres der til at gøre brug af enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, når det er muligt, og enhver aktivering af mekanismen vil være tidsmæssigt begrænset for at fremskynde indsættelsen af assistance.

Der gælder navnlig følgende:

·De forskellige medfinansieringssatser, der findes i den nuværende mekanisme, strømlines til 75 % for alle aktiviteter i relation til den europæiske civilbeskyttelsespulje. Disse aktiviteter omfatter navnlig driften af den kapacitet, der anvendes i deltagerlandene, opgradering af kapacitet fra rent national til international brug (som det er tilfældet nu) og reparation heraf. Dette rækker langt ud over transportomkostninger, som det er tilfældet i den nuværende mekanisme, og øger i høj grad støtten til medlemsstaternes katastrofeberedskab og reaktion på katastrofer.

·Den nye tilgang, som Kommissionen har foreslået, tilsigter fuldt ud at dække de omkostninger, der er forbundet med rescEU-kapacitetens disponibilitet og deployeringsevne.

·Derudover vil Unionens styrkede civilbeskyttelsesmekanisme støtte aktiviteterne i Unionens netværk om viden inden for civilbeskyttelse – der er sammensat af relevante aktører og institutioner – inden for uddannelse, øvelser og formidling af viden.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Katastroferisikostyring integreres i stigende grad i andre EU-politikker og -programmer. Eksempelvis er forebyggelse og håndtering af katastrofer et vigtigt emne for de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (med henblik på finansiel støtte til nødhjælps- og genopretningstiltag, der kræves efter alvorlige naturkatastrofer). Med rescEU skabes der yderligere synergi mellem civilbeskyttelsesområdet og andre relaterede områder som f.eks. regionalpolitik, landdistriktspolitikker og miljøpolitikker, som også har stor betydning for håndteringen af katastroferisici. rescEU vil kun dække ekstraordinære situationer, som ikke imødegås med nødfinansiering fra andre programmer, hvilket bl.a. udelukker markedsrelaterede kriser i landbrugssektoren.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde er det program, der sætter EU i stand til at gøre sine interesser, politikker og værdier gældende ud over sine grænser. Det støtter EU's partnere i deres politiske og økonomiske omstilling i retning af bæredygtig udvikling, stabilisering, konsolidering af demokratiet, fattigdomsbekæmpelse og, for så vidt angår naboskabspolitikken, gradvis økonomisk integration i Unionens indre marked og tilpasning til EU's regler og standarder for nabolande, som har valgt denne kurs.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

I vor tid har den voksende indbyrdes sammenhæng mellem lande og regioner skabt mange nye muligheder. Samtidig står visse dele af verden over for voksende udfordringer og ustabilitet – dette gælder både vore nabolande og lande længere væk – med resulterende grænseoverskridende virkninger og en direkte påvirkning af Unionen. De senere år har været præget af regionale konflikter, terrorisme, migrationspres, ikke-bæredygtig udnyttelse af ressourcer og øget protektionisme. Medlemsstaterne vil hver for sig ikke være i stand til at reagere effektivt på denne globale dynamik, men sammen kan Unionen og medlemsstaterne tage fat på udfordringerne og mulighederne i en verden i hastig forandring og spille en central rolle i at høste fordelene ved globalisering, udbrede EU's værdier og tilbyde borgerne sikkerhed og stabilitet. Programmerne for EU's optræden udadtil og andre EU-værktøjer er en uundværlig del heraf.

Artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union afspejler de principper og mål, der styrer Unionens optræden udadtil, herunder demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

Desuden fastsættes det i artikel 8, at Unionen udvikler særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.

Merværdien af Unionens indsats på området optræden udadtil hidrører fra:

·Unionens kernekompetencer og ekspertiseområder (f.eks. udviklingssamarbejde, krisestyring, konfliktforebyggelse, menneskerettigheder, demokrati, miljøbeskyttelse, handel, offentligt diplomati og opbygning af modstandskraft).

·Unionens værdier og troværdighed som en fredsaktør og forkæmper for demokratiet og menneskerettighederne og dens førende rolle inden for bekæmpelse af klimaforandringer og miljøbeskyttelse.

·Unionens karakter af en overnational enhed, dens kritiske masse på verdensarenaen, og dens indflydelse og rolle som løftestang for reformer, som udspringer af dens politiske og økonomiske vægt og erfaring som en global aktør.

·Unionens geografiske og geopolitiske dækningsområde (der navnlig bygger på netværket af EU-delegationer og lokalafdelinger for humanitær bistand verden over) og samarbejdets omfang.

·Udstrækningen, kohærensen og sammensætningen af instrumenter og den brede vifte af værktøjer, som Unionen har til rådighed til den praktiske gennemførelse.

Med sin ledende rolle på området humanitær bistand og udviklingssamarbejde befinder EU sig i en enestående position til at gøre sine værdier gældende, fremme målene for bæredygtig udvikling overalt i verden og imødegå globale udfordringer, herunder migration, konflikter, ustabilitet, sikkerhed, fattigdom, ulighed, klimaforandringer, miljøforringelse og energisikkerhed. Med det nye eksterne finansieringsinstrument tilvejebringes en sammenhængende ramme for og midler til eksterne aktioner, som ligger uden for individuelle medlemsstaters rækkevidde.

2.MÅLSÆTNINGER

Målsætningerne for instrumentet hidrører dels fra retningslinjer for EU's eksterne politikker – som fastlagt i f.eks. EU's globale strategi "Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa", EU-tilsagn i relation til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, "Den nye europæiske konsensus om udvikling – vores verden, vores værdighed, vores fremtid" og revisionen af den europæiske naboskabspolitik – og dels fra den tværgående flerårige finansielle rammes målsætninger om fleksibilitet, kohærens og synergieffekter, forenkling og fokus på resultater. EU's strategiske mål afspejles – både geografisk og tematisk – gennem øremærkning.

EU må have redskaber til rådighed, der gør det muligt at gennemføre foranstaltninger med henblik på at opfylde målene for Unionens optræden udadtil, navnlig hvad angår foranstaltninger med følgende generelle målsætninger om:

·At støtte demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettigheder og folkerettens principper.

·At bidrage til sikkerhed og bevare fred, støtte forebyggelsen af og en effektiv reaktion på kriser og konflikter og støtte stabilisering og modstandskraft.

·At fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen.

·At støtte de særlige forbindelser med nabolande med henblik på at skabe et område med fælles velstand, socioøkonomisk udvikling og godt naboskab.

·At imødegå irregulær migration og bekæmpe dennes grundlæggende årsager, samtidig med at der skabes betingelser for en bedre tilrettelæggelse af lovlig migration og en velstyret mobilitet.

·At støtte alle aspekter af EU-diplomatiet, fremme den internationale dimension af EU-interne politikker og støtte handelspolitikken og det økonomiske samarbejde.

·At styrke partnerskaber, fremme politisk dialog og kollektive reaktioner på globale udfordringer, bl.a. i relation til miljø og klimaforandringer.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

For at skabe større sammenhæng, stordriftsfordele, synergier og enklere procedurer foreslår Kommissionen en strategisk forenkling af de finansielle instrumenter i relation til EU's optræden udadtil for perioden 2021-2027, herunder at integrere Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet med henblik på yderligere at forbedre effektiviteten og virkningsfuldheden.

Adskillige instrumenter og bestemmelser i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 vil blive strømlinet og integreret i instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde med verdensomspændende dækning: Den Europæiske Udviklingsfond, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, Det Europæiske Naboskabsinstrument, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, partnerskabsinstrumentet, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område og den fælles gennemførelsesforordning. Instrumentet til førtiltrædelsesbistand vil tillige med humanitær bistand, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samarbejde med de oversøiske lande og territorier, herunder Grønland, fortsat være selvstændige instrumenter på grund af deres særlige karakter eller andet retsgrundlag.

Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde vil også strømline den nuværende arkitektur for de finansielle garantier i forbindelse med EU's optræden udadtil, som også omfatter Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling som en grundpille i den europæiske eksterne investeringsplan, hensættelser til makrofinansiel bistand, det eksterne lånemandat, Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, investeringsfaciliteten for Afrika, Vestindien og Stillehavet, og som vil tilvejebringe en eventuel kapitaltilførsel til europæiske eller internationale udviklingsbanker eller finansieringsinstitutioner, der vil opfylde EU's målsætninger på området optræden udadtil.

Integrationen af Den Europæiske Udviklingsfond i den flerårige finansielle ramme vil medføre en forøgelse af det samlede udgiftsloft, samtidig med at de eksisterende fleksibilitetsmuligheder bevares. Den fælles gennemførelsesforordning, der fandt anvendelse for seks finansieringsinstrumenter i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, er integreret i det nye Instrument for Naboskab, Udvikling og Internationalt Samarbejde. Disse bestemmelser finder fortsat anvendelse på instrumentet til førtiltrædelsesbistand.

Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde vil få fire hovedkomponenter; det vil omfatte samarbejde med tredjelande gennem geografiske og tematiske tilgange og bevare fleksibilitet mht. reaktionsevne og handlemuligheder i overensstemmelse med Unionens prioriteter (navnlig vedrørende naboskab, Afrika og menneskerettigheder samt stabilitet og migration).

Kernen i instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde består af den geografiske søjle, hvori udpegede geografiske områder suppleres af en tematisk søjle og krisereaktionssøjlen.

·Den geografiske søjle ("samarbejde med partnere") vil kunne dække programmeret samarbejde med naboskabslande og øvrige tredjelande (undtagen dem, der er omfattet af instrumentet til førtiltrædelsesbistand og samarbejdsprogrammet med de oversøiske lande og territorier, herunder Grønland). Den vil bestå af flere geografiske bevillinger med mindstebeløb, der er individuelt øremærket, herunder en særligt fremtrædende komponent for naboskabsområdet med yderligere specifikke kendetegn såsom støtte fokuseret på reguleringsmæssig tilnærmelse, incitamentbaserede forhold og samarbejde på tværs af landegrænser. Øremærkning af midler til de geografiske programmer vil afspejle EU's strategiske prioriteter i anerkendelse af EU's væsentligste strategiske mål, navnlig i naboskabsområdet og Afrika. Denne søjle vil også omfatte den eksterne dimension af Erasmus+.

·Den tematiske søjle ("opfyldelsen af fælles mål") vil støtte foranstaltninger inden for problemområder, som ikke kan inddrages i geografiske bevillinger, fordi de er af global karakter og/eller politiske flagskibsinitiativer, f.eks. vedrørende menneskerettigheder og demokrati, civilsamfundsorganisationer, fred og stabilitet, migration, andre temaer knyttet til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på globalt plan, herunder økonomisk diplomati og handel.

·Krisereaktionssøjlen (med globalt anvendelsesområde), som omfatter en reaktionskapacitet, der hurtigt kan indsættes med henblik på krisestyring og konfliktforebyggelse, opbygning af modstandskraft, herunder sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling, samt kortfristede udenrigspolitiske reaktioner, vil dække hele anvendelsesområdet på globalt plan (politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk). Denne søjle vil navnlig efterfølge Den Europæiske Udviklingsfonds chokabsorptionsmekanisme, artikel 3 i instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, herunder delområdet kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling, og elementer af partnerskabsinstrumentet. Med denne søjles regler og procedurer sikres det, at søjlens kendetegn (hurtighed, fleksibilitet og god tilpasningsevne) bevares.

Derudover vil instrumentet omfatte en stødpude til nye udfordringer og prioriteter, der muliggør en fleksibel reaktion på eksisterende eller nye presserende prioriteter. En vigtig målsætning for denne stødpude vil være at tage fat på migrationspresset, men der levnes fleksibilitet til, at den også kan tage højde for uforudsete begivenheder, behovet for stabilitet og nye internationale initiativer og prioriteter. Dette ikke-tildelte beløb vil blive mobiliseret ud fra kriterier, som fastlægges i forordningen.

Vigtige tværgående prioriteter såsom miljø og klimaindsats og ligestillingsspørgsmål vil blive integreret i instrumentet. Migration er en prioritet, som vil blive kortlagt og behandlet i hele instrumentet og i de forskellige søjler, herunder vil der blive trukket på ikketildelte midler.

De nuværende fleksibilitetsmuligheder i Den Europæiske Udviklingsfond integreres i instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde, og dette gælder navnlig muligheden for at overføre beløb, som der ikke er disponeret over, og muligheden for at genbruge de frigjorte beløb.

Hvad angår gennemførelsesmetoder vil alle former for støtte blive inddraget i forordningen, og den forvaltes med direkte eller indirekte forvaltningsmetoder – afhængig af det specifikke program, der gennemføres, og det pågældende land eller den pågældende region. I overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i den europæiske konsensus om udvikling, vil de mest gunstige former for bistand, navnlig tilskud, blive målrettet de områder, hvor behovet er størst, især de mindst udviklede lande (uanset deres geografiske beliggenhed) og lande i skrøbelige situationer og konfliktsituationer. Samarbejdet med mere udviklede udviklingslande vil primært fokusere på innovative former for engagement grundet det mindre udtalte behov for gunstigere former for bistand. De særlige kendetegn ved det europæiske naboskabsinstrument, navnlig hvad angår "mere for mere"-tilgangen og differentieringen vil blive opretholdt. Den eksterne del af Erasmus+ vil fortsat være et vigtigt redskab for EU's optræden udadtil og en søjle i en række af prioriteter, der forfølges med partnerlande med henblik på at styrke uddannelsessystemerne, bekæmpe arbejdsløshed og forebygge radikalisering. Gennemførelsesmekanismen og reglerne for den eksterne del af Erasmus+ vil blive væsentligt forenklet.

Forordningen vil også støtte EU's nye eksterne investeringsarkitektur, som giver mulighed for bedre at opfylde politiske målsætninger i EU's optræden udadtil, og samtidig gør det muligt at tiltrække yderligere midler fra den private sektor til at imødegå udviklingsproblemer. Hensættelser i form af finansielle garantier afsættes med henblik på at fremme investeringer i partnerlande med særlig vægt på Afrika, naboskabsområdet og eventuelt de vestlige Balkanlande. Der vil også blive sat særlig fokus på de lande, der oplever skrøbelighed og konflikt, og på andre regioner med kritiske behov for infrastrukturer og netforbindelser. Blandingsoperationer og budgetgarantierne vil blive finansieret over den geografiske søjle. Den foreslåede værktøjskasse omfatter muligheden for en EU-budgetgaranti og/eller kapitaltilførsel til europæiske eller internationale udviklingsbanker eller finansieringsinstitutioner, forudsat at de opfylder visse betingelser vedrørende merværdi, risikovillighed og styres af EU's politiske målsætninger.

Hensættelserne med henblik på makrofinansiel bistand vil også være omfattet af instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde, men de specifikke operationer aktiveres fortsat på grundlag af særskilte ad hoc-afgørelser efter behov.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Inden for den flerårige finansielle rammes klynger af EU's eksterne aktioner og førtiltrædelsesstøtte vil der være udtalt komplementaritet mellem de forskellige instrumenter og synergier med de relevante interne politikker og interne politikinstrumenter på områder såsom migration, sikkerhed og klima. Komplementariteten sikres ligeledes mellem de instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, og den foreslåede europæiske fredsfacilitet (der etableres uden for den flerårige finansielle ramme), for at sikre en stærk og kohærent EU-indsats.

Med færre instrumenter i den eksterne politik mindskes de kunstige grænser, der fandtes i det foregående sæt af geografiske og tematiske instrumenter. Derved kan det sikres, at EU har det rette policymix i hvert land/hver region uden risiko for overlapning og/eller usammenhængende tilgange. Derved vil programmets forvaltningsprocedurer ligeledes blive rationaliseret, og på den måde øges effektiviteten og gennemsigtigheden.

Interaktion og komplementaritet med humanitær bistand vil finde sted via geografiske programmer og den søjle, der vedrører modstandskraft, samt sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling, for at sikre en helstøbt videreførelse af aktiviteter.

Unionens reviderede civilbeskyttelsesmekanisme rescEU omfatter også foranstaltninger uden for EU og vil tilvejebringe komplementaritet på områderne forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med naturkatastrofer.

Samtidig med, at overlapninger og huller undgås, vil der blive sikret synergier og samarbejde mellem sikkerhedsaktiviteter inden for instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik tillige med den kommende europæiske fredsfacilitet.

Trods det, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand indeholder andre målsætninger end de resterende instrumenter for optræden udadtil, forfølger det komplementære målsætninger til støtte for menneskerettigheder og grundlæggende værdier samt sikkerhedsmæssig støtte. Synergier vil også forekomme i instrumentet til finansiering af globale foranstaltningers tematiske komponenter.

Samarbejdet med de oversøiske lande og territorier, herunder Grønland, vil afføde synergier, da det vil være nært forbundet med de foranstaltninger, der gennemføres som led i den geografiske og tematiske komponent under instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde i de tilfælde, hvor den foranstaltning, der skal gennemføres, har global, tværregional eller regional karakter.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

EU's program for humanitær bistand yder nødhjælp og livreddende bistand til befolkninger, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer, især de mest sårbare.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

EU er anerkendt som en førende aktør inden for humanitær bistand – både med hensyn til dets evne til at yde en hurtig og fleksibel bistand i en bred vifte af krisesituationer og i kraft af dets indflydelse på udformningen af den globale dagsorden for humanitære politikker. På grund af dets finansielle vægt (EU og medlemsstaterne er samlet set verdens største donor af humanitær bistand) og det globale omfang af dets humanitære foranstaltninger kan EU også tilskynde andre donorer af humanitær bistand til at gennemføre effektive og principfaste strategier for humanitær bistand. Den humanitære bistands centrale, komparative fordel skyldes, at den ofte er det eneste EU-instrument, med hvilket der kan gribes ind i akutte konflikter/krisesituationer. Den humanitære bistand har takket være sin fleksibilitet også gjort en betydelig forskel i praksis i mange af de lande, der påvirkes af den globale flygtninge- og migrationskrise.

I en situation med utilstrækkelige midler til at imødegå det stadigt voksende globale behov er EU også i stand til at udfylde hullerne i den globale humanitære bistand ved at tage fat på behovene i vanskeligt tilgængelige områder og ved ikke blot at reagere på de største og mest synlige humanitære kriser, men også på glemte kriser (som ikke får, eller får utilstrækkelig, international bistand, politisk opmærksomhed og medieomtale). Endvidere betragter medlemsstaterne ofte EU som en donor, der kan yde bistand i kriser, hvor de ikke er i stand til at gribe ind på nationalt niveau.

Medlemsstaterne drager også fordel af EU's "humanitære diplomati", som resulterer i en mere effektiv tilvejebringelse af humanitær bistand. Et andet vigtigt aspekt af EU's merværdi for medlemsstaterne er den solide operationelle viden og tekniske ekspertise i EU's enestående netværk af humanitære lokalkontorer, som er spredt over næsten 40 lande.

2.MÅLSÆTNINGER

I overensstemmelse med forordningen om humanitær bistand, som fortsat er gældende, går EU's humanitære bistand direkte til mennesker, der er ramt af katastrofer eller konflikter, uanset deres race, etniske oprindelse, religion, køn, alder, nationalitet eller politiske overbevisning, og den må ikke baseres på eller betinges af politiske overvejelser. EU handler på grundlag af de internationale humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. De vigtigste målsætninger er:

·At sikre behovsbaseret ydelse af EU-bistand til at redde og bevare menneskeliv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og beskytte integriteten og værdigheden for befolkninger, der rammes af naturkatastrofer eller menneskeskabte kriser, herunder langvarige kriser.

·At opbygge modstandskraft og genopretningskapacitet i sårbare eller katastroferamte samfund i komplementaritet med EU's øvrige instrumenter.

Disse målsætninger bidrager til opfyldelsen af de overordnede mål, principper og foranstaltninger for Unionens optræden udadtil som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Kommissionen gennemfører EU's humanitære bistandsforanstaltninger gennem mere end 200 partnerorganisationer, herunder De Forenede Nationers organer, andre internationale organisationer, herunder Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelsen, og ikke-statslige organisationer. Kommissionen har etableret et permanent netværk af internationale og lokale eksperter på det humanitære område, som arbejder i kriseområder kloden rundt. EU har spillet en ledende rolle i udviklingen af nye politiske tilgange og innovative finansieringsmetoder (f.eks. kontantbaseret bistand).

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Selv om EU's indsats med hensyn til rescEU primært tjener EU-interne foranstaltninger, danner den også et supplement til humanitær bistand uden for EU i kraft af realtidskontrol via beredskabskoordineringscentret og ved sætte ind med øjeblikkelig støtte i nødsituationer i tredjelande med eksperthold og redningsudstyr fra medlemsstaterne og andre deltagende lande. Desuden drager den fordel af yderligere fleksibilitet fra nødhjælpsreserven, et særligt instrument, hvormed der kan reageres på nødsituationer og katastrofer i og uden for Unionen i tilfælde, hvor finansiering via dedikerede programmer viser sig at være utilstrækkelig.

I mange krisesituationer lægges der i høj grad vægt på komplementaritet mellem humanitær bistand og udviklingsbistand med henblik på at sikre en gnidningsløs overgang fra nødhjælp til bæredygtig udvikling støttet af instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde.

EU's instrument for humanitær bistand har potentiale til at give medlemsstaternes finansiering løftestangseffekt ved at bruge eksterne formålsbestemte indtægter. Dette kan bidrage til at øge komplementariteten med nationale ressourcer.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik giver EU mulighed for at tale med én stemme i spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den bidrager til at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed. Den er et af de vigtigste instrumenter, der anvendes til at gennemføre den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik og understreger EU's rolle som en global aktør. Instrumenter for optræden udadtil bør tjene EU's målsætninger og udbrede og formidle EU's værdier i hele verden.

Ved traktaten om Den Europæiske Union (afsnit V: Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) blev dette politikområde styrket med oprettelsen af stillingen som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bidrager til at beskytte Unionens værdier, principper og interesser. Artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union afspejler de principper og mål, der styrer Unionens optræden udadtil, herunder demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter evnen til at fungere som en ekstern aktør på vegne og sideløbende med medlemsstaterne. Ved at muliggøre en fælles indsats tilfører EU merværdi ud over de enkelte medlemsstaters aktiviteter, idet der opnås en kritisk masse i relation til indsatsen over for globale udfordringer. Da EU indtager en upartisk rolle i forbindelse med dettes optræden udadtil på vegne af og sammen med medlemsstaterne, nyder fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske foranstaltninger øget troværdighed og tillid i de lande, hvori de opererer. Den Europæiske Unions demografiske og økonomiske vægt og evne til at foretage fælles udenrigspolitiske beslutninger styrker dens handlekraft.

Skønt de enkelte medlemsstaters aktiviteter tydeligvis bidrager til at nå målsætningerne for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, opnår EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik en kritisk masse, når der skal reageres på globale udfordringer. Fælles ejerskab på EU's side kombineret med en global aktørs indflydelse og rolle som løftestang for reformer tillige med en stærk politisk signaleffekt tilvejebragt af en solid EU-mekanisme understøtter partnerlandenes sikkerheds- og stabilitetsbehov.

Med sin førerposition på området humanitær bistand og udviklingssamarbejde befinder EU sig i en enestående position til at gøre sine værdier gældende og reagere på globale udfordringer, herunder konflikter, ustabilitet og sikkerhedstrusler eller trusler mod den globale sikkerhed. I synergi med andre instrumenter for optræden udadtil bidrager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til en sammenhængende ramme for og de finansielle midler til eksterne aktioner, som ligger uden for individuelle medlemsstaters finansieringsevne.

2.MÅLSÆTNINGER

I betragtning af de politiske prioriteter og globale udfordringer vil den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik forblive en bærende søjle i den globale strategi (eller dens efterfølger) efter 2020 til støtte for tre strategiske prioriteter: 1) reaktion på eksterne konflikter og kriser, 2) kapacitetsopbygning hos partnere og 3) beskyttelse af Unionen og dens borgere. For at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være effektiv, er EU nødt til at være rede til at reagere hurtigt og beslutsomt som opfølgning på nye trusler mod sine strategiske interesser.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

De samlede virkninger og resultater af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har langt større værdi end summen af dennes individuelle tiltag. Navnlig inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks missioner rækker anvendelsesområdet og rækkevidden af de aftalte foranstaltninger videre, end hvad en enkelt medlemsstat kan udrette. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks missioner drager særlig nytte af EU's multinationale karakter både med hensyn til image – EU's troværdighed som en fredsaktør – og adgangen til en større pulje af menneskelige ressourcer og ekspertise, herunder fra interesserede tredjelande, der deltager i EU-ledede foranstaltninger. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks foranstaltninger har helt konkret bidraget til gennemførelsen af politikker ved at: 1) tilvejebringe kapacitetsopbygning, støtte og rådgivning gennem den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks civile og militære uddannelsesmissioner, 2) fremme fred og stabilitet samt fremme og styrke EU's værdier i kraft af særlige repræsentanter og 3) fremme multilaterale reaktioner mod sikkerhedstrusler, herunder bekæmpe spredning af masseødelæggelsesvåben og ulovlig spredning af og ulovlig handel med konventionelle våben.

Desuden tilvejebringer EU gennem sine fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske operationer finansieringsmidler til Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi og driften af Kosovos specialistkammer. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan også anvendes til foranstaltninger på grundlag af artikel 28 i traktaten om Den Europæiske Union.

Behovet for hurtig og beslutsom reaktion indebærer, at mange fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske foranstaltninger ikke kan planlægges på forhånd, og budgettet må nødvendigvis rumme en tilstrækkelig margen hvert år for at muliggøre en hurtig reaktion i krisesituationer.

Budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik forvaltes og gennemføres af Kommissionens Tjeneste for Udenrigspolitiske Instrumenter.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Inden for den flerårige finansielle rammes klynger af EU's eksterne aktioner og førtiltrædelsesstøtte sikres en udtalt komplementaritet mellem de forskellige instrumenter. Interaktion og synergier vil også blive tilstræbt mellem de instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, navnlig instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, humanitær bistand, den reviderede Unionens civilbeskyttelsesmekanisme – rescEU, og den foreslåede europæiske fredsfacilitet (der etableres uden for den flerårige finansielle ramme), for at sikre en stærk og kohærent indsats i forbindelse med EU's optræden udadtil.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Programmet har til formål at støtte og styrke de økonomiske, politiske og kulturelle forbindelser mellem Den Europæiske Union og de 13 oversøiske lande og territorier, der er knyttet til Danmark, Frankrig og Nederlandene. De nærmere regler for programmet vil tage hensyn til de særlige behov og udfordringer i de oversøiske lande og territorier generelt samt Grønlands særlige situation.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

De oversøiske lande og territorier, der rækker fra polerne til troperne, er associeret med EU. De spiller en vigtig rolle som EU's forposter i de områder, hvori de befinder sig, men udgør dog ikke en del af EU's område eller af EU's indre marked.

Associeringen af de oversøiske lande og territorier har til formål at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Unionen som helhed.

Støtten til de oversøiske lande og territorier gør dem mindre afhængige af EU og deres medlemsstater og fremmer samarbejdet mellem dem indbyrdes og med deres regionale, europæiske og internationale partnere. Den åbner mulighed for at udbrede og formidle EU's værdier, kultur, lovgivning og økonomiske partnerskaber i hele verden.

2.MÅLSÆTNINGER

Målsætningen med støtten til de oversøiske lande og territorier er at bevare de tætte, varige forbindelser mellem partnerne, støtte deres bæredygtige udvikling og styrke deres konkurrenceevne og økonomiske modstandskraft.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Støtten til oversøiske lande og territorier, bortset fra Grønland, blev tidligere ydet via Den Europæiske Udviklingsfond. Programmerne gennemføres pt. direkte af Europa-Kommissionen primært i form af direkte budgetstøtte, men i visse tilfælde også med tilskud.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Samarbejdet med de oversøiske lande og territorier er nært forbundet med og koordineret med Danmarks, Frankrigs og Nederlandenes nationale støttepolitikker. Derudover vil der blive set nærmere på synergierne med særskilte europæiske udviklingsprogrammer for regionerne i EU's yderste periferi og instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde. 

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand yder støtte til kandidatlande og potentielle kandidatlande på deres vej mod opfyldelse af tiltrædelseskriterierne. Det hænger sammen med strategien over for det vestlige Balkan og afspejler udviklingen i forbindelserne med Tyrkiet.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Støtte til udvidelsen af EU er i sagens natur en opgave, som bedst gennemføres på EU-niveau. Tildeling af førtiltrædelsesbistand med ét fælles instrument på grundlag af et fælles sæt af kriterier er mere effektivt end at yde bistand fra mange kilder – herunder medlemsstaternes nationale budgetter – efter forskellige procedurer og prioriteter. Desuden gør EU's politiske indflydelse og rolle som løftestang det muligt at engagere sig med nationale myndigheder med større gennemslagskraft og retssikkerhed, end det er tilfældet for de enkelte medlemsstater. Instrumentet supplerer Unionens udvidelsespolitik ved at støtte politiske og økonomiske reformer, herunder hvad angår EU's værdier og respekten for retsstatsprincippet og velfungerende institutioner til sikring af forsvarlig økonomisk forvaltning i kandidatlande og potentielle kandidatlande, og det bruges proaktivt til at fremskynde forhandlingerne med de støttemodtagende regeringer om opfyldelse af Københavnskriterierne tillige med konditionaliteten i stabiliserings- og associeringsaftalerne.

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand bidrager til de overordnede europæiske målsætninger om at sikre stabilitet, sikkerhed og velstand i umiddelbar nærhed af Unionen. Nærhed mellem medlemsstaterne og støttemodtagerne og det tilsvarende behov for koordinering sikrer også, at støtte, der ydes til støttemodtagerne, kan hjælpe EU med at nå sine egne målsætninger med hensyn til en bæredygtig økonomisk vækst, migration, sikkerhed, energiforsyning, transport, miljø og klimaforandringer.

2.MÅLSÆTNINGER

Instrumentet for førtiltrædelsesbistand har til formål at støtte kandidatlandenes og potentielle kandidatlandes bestræbelser på at vedtage og gennemføre de politiske, institutionelle, retlige, administrative, sociale og økonomiske reformer, som disse modtagere skal gennemføre for at overholde Unionens værdier og gradvis tilpasse sig Unionens regler, standarder, politikker og praksis med henblik på EU-medlemskab.

Instrumentet vil blive udformet omkring følgende centrale prioriteter: retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og migration – dette vil omfatte en styrkelse af samarbejdet på sikkerhedsområdet, bekæmpelse af radikalisering og organiseret kriminalitet, såvel som støtte til en integreret migrationspolitik, herunder grænseforvaltning, EU-politikker og gældende EU-ret socioøkonomisk udvikling investeringer i vækst, forsoning, gode naboforbindelser samt regionalt og grænseoverskridende samarbejde. Disse målsætninger ligger i forlængelse af de målsætninger, der blev forfulgt i det foregående program.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Kontinuiteten i forhold til 2014-2020-instrumentet vil blive sikret. Det udtalte resultatbaserede aspekt bevares, men forenkles for at lette overvågningen og rapporteringen og for at tilvejebringe et reelt incitament til modtagerne. En hurtig og fleksibel mobilisering af midlerne er lige så vigtig som de finansielle midler, der er nødvendige for at forberede fremtidige tiltrædelser, når det er hensigtsmæssigt, herunder at sikre en gradvis og gnidningsløs overgang fra førtiltrædelsen til medlemskabet med henblik på at øge den absorptionskapacitet, som skal være til rådighed.

Alle de mulige gennemførelsesmetoder vil blive inddraget i forordningen (tilskud, indkøb, priser, bidrag til EU's trustfonde, budgetstøtte, finansielle instrumenter og budgetgarantier). De vil blive gennemført ved hjælp af direkte, indirekte og delt forvaltning afhængigt af programmets type og partnerlandet.

Med hensyn til strukturen af investeringer vil de finansielle instrumenter, der i øjeblikket gennemføres i regionen, blive opretholdt i betragtning af de hidtil opnåede gode resultater.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

I programmet tilstræbes komplementaritet med et fuldt spektrum af EU-programmer, herunder de interne politiske programmer (synergier med sikkerheds-, migrations- og energipolitikker) og instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde, med investeringskomponenten, samt støtte til den eksterne dimension af Erasmus+. Modtagerlandene vil fortsat drage fordel af tematiske programmer, og dette gælder navnlig med hensyn til menneskerettigheder. Der vil fortsat være synergi med samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik i bestræbelserne på at forberede modtagerlandene på at kunne absorbere og forvalte Unionens fremtidige finansiering.

Sammenhængen må bevares mellem InvestEU-fonden, det nye investeringsredskab for EU's interne politikker, og instrumentet til førtiltrædelsesbistand, således at førtiltrædelseslandenes potentielle adgang til den nye fond sikres. Den nødvendige forøgelse med henblik på investeringsbehov bliver primært tilvejebragt af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling+, som vil blive integreret i instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde. Dette vil muliggøre solide stordriftsfordele, herunder muligheden for en opgradering af operationerne i det vestlige Balkan efter behov.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Nødhjælpsreserven er et instrument, hvormed der tilvejebringes supplerende midler til en række sektorspecifikke programmer, når der opstår en krise, både inden for og uden for EU.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Der stilles stadig større krav til EU-budgettets reaktionsevne på grund af ustabile geopolitiske og nationale rammebetingelser, som giver anledning til ikke-programmerbare udgiftsbehov. Skønt en række programmer, der dækker omkostninger både inden for og uden for EU, indeholder særlige hensættelser med henblik på at dække nødforanstaltninger, kan de disponible midler hurtigt opbruges, og en budgetforstærkning bliver nødvendig – til tider med kort varsel. Eksempelvis var de disponible ressourcer til nødhjælp i Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed utilstrækkelige til at opfylde alle krav fra medlemsstaterne i lyset af migrations- og sikkerhedskriserne, der begyndte i 2015. Tilsvarende viste fødevare- og foderprogrammet sig at være helt utilstrækkeligt til at opfylde behovet i medlemsstater, der blev ramt af fugleinfluenzakrisen i 2016 og 2017. Derfor måtte midler fra andre programmer omfordeles, og forskellige fleksibilitetsmekanismer måtte mobiliseres for at fylde hullerne.

Store katastrofer, uanset om de er naturlige eller menneskeskabte, kan overstige individuelle medlemsstaters kapacitet og har et klart tværnationalt aspekt. Sådanne katastrofer optræder stadig mere hyppigt og med større intensitet på grund af klimaforandringer eller nye risici, og de får stadig større økonomiske, miljømæssige og sociale følger. Dette stiller øgede krav til EU-budgettets reaktionsevne i overensstemmelse med følgende principper:

·En smidig retlig ramme, der giver EU-budgettet mulighed for at intervenere i en bred vifte af krisesituationer – selv på områder, der traditionelt ikke anses for højrisikoområder. Relevante udgiftsprogrammer bør forsynes med tilstrækkelige hensættelser til reaktionsforanstaltninger, der udløser EU-foranstaltninger, så snart en nødsituation indtræffer.

·Tilstrækkelig finansiering står til rådighed ved behov; større kriser kan ikke forudsiges, og en budgetreserve, hvorfra der kan trækkes på yderligere ressourcer med kort varsel, er afgørende.

2.MÅLSÆTNINGER

Blandt de særlige instrumenter, som kan mobiliseres ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme, er nødhjælpsreserven udformet specifikt med henblik på at tilvejebringe en budgetforstærkning i krisesituationer. Den udgør et foreløbigt årligt beløb ud over de lofter, der kan lægges til specifikke programmers budget med få ugers varsel til dækning af uforudsete begivenheder.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Muligheden for at anvende nødhjælpsreserven udvides til operationer inden for EU, og dermed gøres der brug af de eksisterende procedurer, og budgettildelingen optimeres. Derved tilvejebringes en fælles mekanisme med henblik på finansielt at styrke EU's reaktion på alle former for kriser (naturkatastrofer, miljøkriser, humanitære katastrofer, sundhedsepidemier osv.) og i alle geografiske områder.

For at undgå konkurrence om midlerne og sikre en retfærdig tilgang til akutte behov vil et midlertidigt loft på 50 % gælde for både den interne og den eksterne dimension for de første 9 måneder af året. Ydermere forbliver 25 % af det årlige loft til rådighed for det sidste kvartal af året for at sikre, at der fortsat er midler til rådighed også til nye opgaver op mod årsskiftet.

Nødhjælpsreservens mobiliseringsprocedure fungerer gnidningsløst og er afprøvet, og dens vigtigste karakteristika vil blive opretholdt:

·Reserven vil som et særligt instrument, der er udformet til at imødegå uforudsete begivenheder og finansieringsbehov, blive mobiliseret ud over lofterne for den flerårige finansielle ramme.

·Reserven opføres på budgettet som en hensættelse. Europa-Parlamentet og Rådet mobiliserer den i fællesskab via en overførsel i henhold til finansforordningen.

·Uudnyttede beløb kan overføres til det følgende år med henblik på at maksimere reservens kapacitet.

For at maksimere EU-budgettets reaktionskapacitet vil reglerne for at udnytte reserven være ens for alle programmer og budgetposter, for hvilke den står til rådighed. Dette indebærer eksempelvis, at der ikke foretages øremærkning eller fastsættes prioriteret anvendelse til interne snarere end eksterne kriser eller til individuelle politikområder.

I ekstraordinære år, hvor det fulde årlige beløb til reserven er udtømt, kan yderligere behov stadig dækkes via andre fleksibilitetsmekanismer (f.eks. fleksibilitetsinstrumentet og margenen til uforudsete udgifter), dog med en mere omstændelig mobiliseringsprocedure (dvs. ændringsbudget).

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Med nødhjælpsreserven imødegås ekstraordinære situationer, som ikke kan tackles af nødfinansieringsmulighederne inden for de specifikke programmer. Reserven har f.eks. ikke til formål at afbøde konsekvenserne af markedsrelaterede kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen.

Det andet særlige krisereaktionsinstrument er EU's Solidaritetsfond. Dennes årlige maksimumsbeløb er også begrænset, men fonden har en helt anden karakter end reserven. Støtte til en medlemsstat fra Solidaritetsfonden er et udtryk for EU's solidaritet med medlemsstatens indsats for at håndtere konsekvenserne af en større naturkatastrofe. Den tildeles i form af et tilskud til godtgørelse af visse udgifter, som medlemsstaten må afholde til genopretning og genopbygning efter en katastrofe, uden at konkrete aktiviteter forvaltes på EU-niveau, og udgiftsprogrammer medvirker ikke.

5.FORESLÅET MAKSIMALT ÅRLIGT BELØB

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond er et solidaritetsinstrument, hvormed der efter anmodning fra en medlemsstat eller et land, der er i tiltrædelsesforhandlinger med EU, sættes ind over for alvorlige naturkatastrofer og gives udtryk for europæisk solidaritet med katastroferamte regioner ved at mindske omkostningerne ved nationale indgreb.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

Solidaritet mellem medlemsstaterne er et af Unionens grundlæggende principper, og EU's Solidaritetsfond er et tydeligt eksempel på dette princip. Der er stor opmærksomhed om fonden blandt borgerne. Da naturkatastrofer må forventes at optræde mere hyppigt og med større intensitet på grund af klimaforandringer, vil dette særlige instrument uden for den flerårige finansielle ramme også bidrage til at afbøde klimaforandringernes negative virkninger.

Fonden supplerer i kraft af sin målrettede virkning indsatsen i de flerårige programmer, som fokuserer på investeringsprioriteter på mellemlang sigt, og den kan også bidrage til at overvinde den kompleksitet, der kan følge af behovet for interregional koordinering, hvis en katastrofe berører flere regioner.

2.MÅLSÆTNINGER

EU's Solidaritetsfond yder finansielle bidrag til dækning af omkostningerne til nødhjælps- og genopretningstiltag, der afholdes af støtteberettigede staters offentlige budgetter. Den intervenerer med godtgørelser i form af budgetstøtte med henblik på at genoprette vigtig infrastruktur, bistå befolkningen ved at tilvejebringe midlertidig indkvartering og finansiere redningstjenester, sikre forebyggende infrastrukturer og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven samt bidrage til oprydningen af katastroferamte områder, herunder naturområder.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Fondens gennemførelsesmekanisme er enkel og resultatorienteret i lyset af interventionernes art. Den fleksibilitet, der åbner mulighed for at fremføre uudnyttede beløb fra det foregående år, vil blive bevaret, samtidig med at der tages højde for højere forskudsbetalinger.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Revisionen i 2014 styrkede forbindelsen til politikker vedrørende katastroferisikobegrænsning og gav medlemsstaterne et incitament til at intensivere de europæiske struktur- og investeringsfondes investeringer i forebyggelse, tilpasning til klimaforandringer og opbygning af modstandskraft over for katastrofer.

Da EU's Solidaritetsfond først intervenerer ex-post, udgør den et supplement til rescEU og andre værktøjer, der omgående griber ind i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.

5.FORESLÅET MAKSIMALT ÅRLIGT BELØB

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er et solidaritets- og nødhjælpsinstrument, som yder ekstraordinær bistand til arbejdstagere i forbindelse med et betydeligt antal uventede afskedigelser forårsaget af uventede negative virkninger af den økonomiske omstilling.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

I tillæg til national modstandskraft (arbejdsløshedsforanstaltninger og sociale foranstaltninger) og strukturelle interventioner fra Den Europæiske Socialfond styrker foranstaltningerne i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ikke alene antallet og mangfoldigheden af tilbudte tjenester, men også deres intensitet.

Som følge af denne målrettede påvirkning skaber fonden et supplement til EU-finansierede flerårige programmers intervention, hvormed der fokuseres på prioriteter på mellemlang sigt, og den kan også bidrage til at lette koordineringen mellem tjenester på nationalt/regionalt niveau, idet masseafskedigelserne kan nødvendiggøre kombinerede foranstaltninger.

Endelig bidrager Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen også til den direkte gennemførelse af nogle principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder såsom uddannelse og livslang læring eller aktiv beskæftigelsesstøtte.

2.MÅLSÆTNINGER

Fra 2021 vil Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen støtte arbejdstagere, der berøres af en bredere vifte af ændringer, som fører til massive afskedigelser i stor skala (globalisering, kriser, teknologiske forandringer osv.).

Til dette formål tilsigtes det med foranstaltningerne at: i) yde skræddersyet støtte for at lette reintegrationen på arbejdsmarkedet, ii) fokusere mere på tilegnelsen af digitale færdigheder og iii) støtte mobilitet, når der er relevant.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Mobiliseringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil blive forbedret på to punkter for i højere grad at afspejle de særlige træk ved et nødinstrument: i) et bredere anvendelsesområde for interventioner, hvor udvidede interventionskriterier (f.eks. teknologiske forandringer) vil blive taget i betragtning, og ii) forenklede procedurer, f.eks. en mindre byrdefuld ansøgningsproces, og tilvejebringelse af teknisk bistand med henblik på at lette adgangen til finansiering.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Medfinansieringssatser vil blive tilpasset satserne i samhørighedspolitikken.

5.FORESLÅET MAKSIMALT ÅRLIGT BELØB

Den europæiske fredsfacilitet har til formål at finansiere de fælles udgifter til militære operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, bidrage til finansieringen af militære fredsstøttende operationer ledet af andre internationale aktører og yde støtte til tredjelandes væbnede styrker for at forebygge konflikter, opbygge fred og styrke den internationale sikkerhed.

1.EUROPÆISK MERVÆRDI

EU anerkendes som en troværdig global aktør. Dette giver EU en konkurrencemæssig fordel med hensyn til konfliktforebyggelse og fredsbevarelse. EU's interventioner på disse områder kan antage forskellige former – fra at yde støtte til fredsbevarende operationer, der udføres af tredjelande eller internationale organisationer (f.eks. inden for rammerne af den afrikanske fredsfacilitet), og direkte støtte til partnernes kapacitet til at sende tropper til operationer underlagt den fælles udenrigs- og forsvarspolitik. EU's evne til at bidrage til at forebygge kriser, genoprette fred eller den offentlige orden eller stabilisere lande eller regioner, der står over for konflikter eller uro, har afgørende betydning. Den tjener ikke kun til at beskytte EU og dets borgere, men også til at stabilisere lande, skabe grundlag for udvikling og forebygge massiv fordrivelse af mennesker.

EU har deltaget i eller bidraget til fredsbevarende operationer bl.a. med deployering af EU-militærstyrker en række forskellige steder, bl.a. i Afrika, Mellemøsten og det vestlige Balkan. Disse operationer har dokumenteret merværdien af en europæisk dimension, som giver de deltagende medlemsstater mulighed for at samle ressourcerne, dele omkostningerne og udvise et ægte europæisk engagement i praksis. I de seneste år er antallet af sikkerheds- og stabilitetsrelaterede udfordringer i og uden for vores naboskabsområde vokset – i lighed med behovet for fredsbevarelse.

Dette stiller krav om en øget indsats fra EU's side for at reagere på eksterne konflikter og kriser med fredsbevarelse og konfliktløsning. Dette opnås mere virkningsfuldt og effektivt på EU-niveau. Meget få medlemsstater har tilstrækkelige ressourcer til at støtte eller gennemføre effektive militære operationer på egen hånd, og de medlemsstater, som påtager sig denne rolle, bør ikke forventes at bære de samlede omkostninger for operationer, der er til gavn for EU som helhed. Solidaritet mellem medlemsstaterne og sammenlægning af ressourcer har derfor afgørende betydning. Derudover kan EU-niveauets deltagelse lette samarbejdet med internationale og regionale organisationer og lande verden over gennem sit netværk af EU-delegationer. Det er de færreste medlemsstater, som råder over en sådan kontaktflade.

2.MÅLSÆTNINGER

Formålet med faciliteten er at give EU mulighed for at gøre mere og reagere hurtigere for at forebygge konflikter, fremme menneskers sikkerhed, afhjælpe ustabilitet og fremme en sikrere verden, også ved hjælp af militære og forsvarsmæssige midler om nødvendigt.

Traktaten om Den Europæiske Union åbner ikke mulighed for, at fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske foranstaltninger, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, kan finansieres over EU-budgettet. Hovedformålet med faciliteten vil derfor være at videreføre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktiviteter med indvirkning på militær- og/eller forsvarsområdet, som ikke kan finansieres over EU-budgettet. Medmindre Rådet træffer en anden afgørelse, skal foranstaltninger inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan finansieres over EU-budgettet, fortsat finansieres over EU-budgettet. Gennemførelsen af faciliteten vil kræve fuld sammenhæng og kohærens med EU-budgettet, som skal sikres på alle facilitetens funktionsniveauer.

Faciliteten udgør et nyt, selvstændigt instrument uden for budgettet. Den vil kombinere støtte, som i henhold til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er delvis omfattet af fredsfaciliteten for Afrika (finansieret over Den Europæiske Udviklingsfond uden for budgettet) og Athenamekanismen. Militære operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik finansieres uden for EU-budgettet og primært af de deltagende medlemsstater, men en begrænset procentdel af de fælles udgifter finansieres via Athenamekanismen.

Disse eksisterende finansieringsmekanismer har en klar merværdi, men har indtil videre kun delvist levet op til partnernes forventninger og behovet for at sikre EU's eksterne stabilitet i lyset af hidtil usete eksterne udfordringer. Faciliteten tilstræber derfor at:

1. Øge finansieringen af militære operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som bør gøres mere fleksibel og virkningsfuld.

2. Udvide anvendelsesområdet for EU's støtte til fredsstøttende militære operationer ledet af tredjelande og internationale organisationer på verdensplan og opbygge den militære kapacitet i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at forebygge konflikter, skabe fred og styrke den internationale sikkerhed.

3. Lette finansieringen af andre operationelle foranstaltninger inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, i det omfang Rådet træffer afgørelse herom.

Faciliteten vil blive oprettet ved en rådsafgørelse inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Da instrumentet henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil den højtstående repræsentant varetage dets gennemførelse. Kommissionens Tjeneste for Udenrigspolitiske Instrumenter vil bistå den højtstående repræsentant med hensyn til den finansielle gennemførelse af faciliteten i henhold til finansforordningen.

3.GENNEMFØRELSE OG FORENKLING

Faciliteten vil blive finansieret med årlige bidrag fra medlemsstaterne efter en fordelingsnøgle baseret på bruttonationalindkomsten. Den vil forbedre fleksibiliteten og reaktionsevnen over for kriser, idet der trækkes på erfaringerne fra eksisterende instrumenter og mekanismer. Den vil sikre, at EU-støtten er permanent tilgængelig, og samtidig åbne mulighed for hurtigt at reagere på kriser og andre hastende anmodninger. Den vil ligeledes lette tilvejebringelsen af integrerede pakker med militær uddannelse, som tilvejebringes via EU's militære uddannelsesmissioner, samt militært udstyr og støtte. Den europæiske fredsfacilitet er udformet på en virkningsfuld og fleksibel måde, således at der tages hensyn til dens aktiviteters forskelligartede karakter. Partnernes vigtige roller vil komme klart til udtryk.

4.KOMPLEMENTARITET OG SYNERGIER MED ANDRE POLITIKKER / TILPASNING AF EU-RESSOURCER TIL NATIONALE OG REGIONALE RESSOURCER

Principperne om sammenhæng og komplementaritet vil blive styrende for faciliteten, og der sikres fuld sammenhæng og synergi med relevante instrumenter for optræden udadtil og foranstaltninger inden for rammerne af EU-budgettet, især den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling og andre former for sikkerhedsrelateret bistand samt tiltag i forbindelse med målene for sikkerhed og fred i EU's naboskabs- og udviklingspolitik. Fleksibiliteten og reaktionsevnen vil sikre, at støtten står til rådighed rettidigt og er målrettet eksterne militære behov efter aftale. Det sikres ligeledes, at finansieringskilder og -strukturer forenkles og rationaliseres. Faciliteten underlægges en stærk politisk styring for at sikre dens virkningsfuldhed og sammenhæng med EU's overordnede tilgang til den eksterne politik.

Faciliteten afspejler behovet for at lade EU's rolle på forsvarsområdet komme til udtryk, men adskiller sig klart fra Den Europæiske Forsvarsfond, som tilsigter at supplere og forstærke nationale investeringer i forsvarsrelateret forskning og industriel udvikling. Ikke desto mindre har Den Europæiske Forsvarsfond potentiale til at øge tempoet betydeligt mht. virkeliggørelsen af EU's strategiske autonomi og den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, hvilket indirekte gør det muligt for EU at yde mere effektiv støtte til militære fredsbevarende operationer i udlandet.

5.FORSLAG TIL BUDGETTILDELING I PERIODEN 2021-2027

Den europæiske fredsfacilitet er et instrument, som ligger "uden for budgettet".

(1)

     Jf. dog de relevante generaldirektoraters ansvar.