EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.1.2018

COM(2018) 24 final

2018/0008(NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om nøglekompetencer for livslang læring

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2018) 14 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Uddannelse er en del af løsningen med hensyn til at få flere mennesker i anstændigt arbejde, opfylde økonomiens behov for færdigheder bedre og styrke Europas modstandsdygtighed. I lyset af de hurtige teknologiske fremskridt og de ændringer af jobprofiler og krav, der er forbundet hermed, er det vigtigt, at livslang læring er baseret på et stærkt samarbejde og på synergier mellem erhvervslivet og uddannelses- og læringsmiljøer. Samtidig er det vigtigt, at uddannelsessystemerne tilpasser sig denne virkelighed. Navnlig synes det ikke længere at være tilstrækkeligt at udstyre unge med et fast sæt af færdigheder eller viden; de har behov for at udvikle modstandsdygtighed, et bredt sæt af kompetencer samt evnen til at tilpasse sig forandring 2 . Behovet for og værdien af et livslangt læringsperspektiv, hvor folk tilegner sig nye og mere relevante kompetencer gennem hele livet, er således mere indlysende end nogensinde.

Vores samfund og økonomier er dybt afhængige af højtuddannede og kompetente mennesker. Færdigheder som for eksempel kreativitet, kritisk tænkning, initiativtagning og problemløsning spiller en vigtig rolle med hensyn til at håndtere kompleksitet og forandring i dagens samfund. Det anerkendes i "Oplæg om styring af globaliseringen", at et samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt, har behov for mere fleksible uddannelsesmodeller, og der lægges i "Oplæg om Europas sociale dimension" vægt på vigtigheden af, at folk har det rette sæt af færdigheder og kompetencer, hvis levestandarden i Europa skal opretholdes 4 . Sammen med økonomisk og social ulighed medfører klimaændringerne og de begrænsede økologiske ressourcer, at det er nødvendigt at medtænke bæredygtig udvikling i al menneskelig aktivitet.  5  

Som det klart fremgår af Kommissionens meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur 6 , vil et europæisk uddannelsesområde lette samarbejde og mobilitet for både lærende, uddannelsespersonale og uddannelsesinstitutioner. Visionen om det europæiske samarbejdsområde er baseret på medlemsstaternes fælles interesse i at udnytte det fulde potentiale af uddannelse og kultur som en drivkraft til job, social retfærdighed, aktivt medborgerskab og europæisk identitet i al dens mangfoldighed. Den er et svar på den øgede mobilitet på de europæiske arbejdsmarkeder, behovet for øget investering i sprogindlæring og udvikling af digitale kompetencer samt kompetencer inden for iværksætteri og STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik). I sin opfølgning i december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd blandt andet til, at det bliver undersøgt, hvilke foranstaltninger der kan anvendes til at adressere færdighedsudfordringerne med hensyn til digitalisering, cybersikkerhed, mediekendskab og kunstig intelligens samt behovet for en tilgang til uddannelse, der på én gang er inklusiv, baseret på et livslangt læringsperspektiv og innovationsdrevet 7 .

I stærk kontrast til disse krav viser de seneste data fra OECD's PISA-undersøgelse, at hver femte elev i Den Europæiske Union (EU) har utilstrækkelige færdigheder inden for læsning, matematik eller naturfag 8 . Foruroligende nok er tendensen med hensyn til dårlige resultater for EU som helhed blevet forværret mellem 2012 og 2015. I de lande, der indgik i OECD's undersøgelse af voksnes færdigheder (PIAAC) fra 2012, har mellem 4,9 % og 27,7 % af den voksne befolkning kun læse- og skrivefærdigheder på laveste niveau, og mellem 8,1 % og 31,7 % har kun regnefærdigheder på laveste niveau.  9  

Hertil kommer, at 44 % af EU's befolkning har ringe eller ingen (19 %) digitale færdigheder 10 , på trods af at hastigheden af den teknologiske og digitale forandring har stor indflydelse på vores økonomier og samfund. Den hastige digitale omstilling af økonomien betyder, at der i næsten alle job nu kræves digitale færdigheder i et vist omfang, ligesom sådanne færdigheder også er nødvendige for at deltage i samfundet som helhed. Digitale færdigheder er nu lige så vigtige som læse-, skrive- og regnefærdigheder, og Europa har derfor behov for digitalt kompetente mennesker, der ikke kun er i stand til at anvende, men også spille en innovativ rolle og føre an i anvendelsen af de pågældende teknologier.

Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er retten til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet 11 . Det ikke at have de nødvendige kompetencer til vellykket deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet øger risikoen for arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse. Manglen på kompetencer lægger hindringer i vejen for inklusiv og bæredygtig vækst, men også for erhvervslivets konkurrencedygtighed og evne til innovation. Som forskning på området viser, går forbedring af grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder samt digitale kompetencer hånd i hånd med udvikling af en lang række nøglekompetencer, og forbedring af disse færdigheder er navnlig nært forbundet med personlig udvikling samt udvikling af læringsmæssige kompetencer og medborgerkompetencer 12 .

I 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring 13 . Det blev heri henstillet til medlemsstaterne, at de udvikler nøglekompetencer til alle som led i deres strategier for livslang læring. I bilaget hertil, "Europæisk referenceramme for nøglekompetencer", beskrives de kompetencer, som enhver har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. Medlemsstaterne blev anmodet om at anvende referencerammen for at sikre, at deres grundlæggende uddannelsessystemer giver alle unge mulighed for at udvikle nøglekompetencer i et omfang, der ruster dem til voksenlivet, og at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer gennem hele livet.

Siden 2006 er der sket en hurtig udvikling af de måder, hvorpå uddannelse og læring finder sted: Øget anvendelse af teknologi, forbedret fjernundervisning og øget ikke-formel læring via anvendelse af mobile digitale apparater har indflydelse på mulighederne for at tilegne sig kompetencer. Erfaringer fra det seneste årti har vist, at der er behov for, at uddannelses- og læringsmiljøer udnytter disse nye muligheder bedre med henblik på aktivt at støtte udviklingen af kompetencer gennem hele livet. Der er behov for at styrke læringserfaringerne for alle lærende og på tværs af fagområder ved at øge samarbejdet mellem formelle og ikke-formelle uddannelses- og læringsmiljøer. Dette kan opnås via fremme af tværfaglig læring, problembaseret læring, praktikophold og arbejdsbaseret læring.

Formålet med den foreslåede henstilling er at forbedre udviklingen af nøglekompetencer for alle gennem hele livet og fremme foranstaltninger, der er nødvendige for at nå dette mål. I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at ruste folk bedre til arbejdsmarkeder under forandring og til aktivt medborgerskab i stadig mere forskelligartede, mobile, digitale og globale samfund samt til at udvikle læring i alle faser af livet. De opfordres navnlig til at investere i basale færdigheder, kompetencer inden for iværksætteri, digitale kompetencer og sproglige kompetencer for at sætte alle i stand til at deltage aktivt i samfundet og økonomien. De opfordres også til at investere i STEM-kompetencer med henblik på at fremme naturvidenskabelig forståelse og gøre det mere attraktivt at forfølge en karriere inden for STEM. Den foreslåede henstilling erstatter henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2006 14 . Formålet med henstillingen er at:

·støtte gennemførelsen af det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor der lægges vægt på, at "(a)lle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet", samt af det fjerde princip, hvor der lægges vægt på retten "til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed", herunder retten "til at modtage støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling."

·støtte udviklingen af et europæisk uddannelsesområde ved at skabe enighed om de nøglekompetencer, som alle lærende har brug for, ved at støtte mobiliteten for lærende og uddannelsespersonale og ved navnlig at støtte udviklingen af sproglige kompetencer med henblik på at lette mobiliteten og samarbejdet i Europa

·støtte udviklingen af kompetencer inden for iværksætteri med henblik på at udvikle essentielle færdigheder og holdninger, herunder kreativitet, initiativtagning, teamwork, risikoforståelse og ansvarsbevidsthed

·adressere skiftende krav til kompetencer, herunder grundlæggende færdigheder, digitale kompetencer, kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og lægge vægt på foranstaltninger, der kan støtte udvikling af kompetencer på disse områder

·understrege vigtigheden af aktivt medborgerskab, fælles værdier og grundlæggende rettigheder

·indarbejde resultaterne af De Forenede Nationers (FN's) tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling og udnytte fremdriften fra FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4 — Uddannelse 2030

·yde bistand til medlemsstaterne samt uddannelses- og læringsmiljøer og uddannelsespersonale, således at de bliver bedre til at støtte udviklingen af kompetencer, ved at fastsætte god praksis for støtte af udviklingen af nøglekompetencer

·bidrage til udformningen af den fremtidige strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ved at fremme en fælles forståelse af nøglekompetencer

·støtte anvendelsen af EU-finansieringskilder som for eksempel Erasmus+, de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020.

Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene giver yderligere dokumentation for tidligere erfaringer med gennemførelsen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006, leverer en analyse, der støtter den nye henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, og giver eksempler på igangværende politikker og projekter, der støtter udviklingen af kompetencer i et livslangt læringsperspektiv.

Baggrund

Nøglekompetencer er de kompetencer, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. De består af "viden, færdigheder og holdninger" og rækker ud over ren (akademisk) "viden".

I den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 (i det følgende benævnt "referencerammen") blev der indkredset otte nøglekompetencer:

·Kommunikativ kompetence i modersmålet

·Kommunikativ kompetence i fremmedsprog

·Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence

·Digital kompetence

·Læringskompetence

·Sociale kompetencer og medborgerkompetencer

·Initiativ og iværksætterånd og

·Kulturel bevidsthed og udtryksevne.

Siden referencerammen blev vedtaget, er den og dens underliggende idé blevet anvendt af medlemsstater og interesserede parter, og et flertal af medlemsstaterne har gennemført reformer i forbindelse hermed. Der er stor variation i disse reformer, og det har taget tid for medlemsstaterne at tage definitionen af nøglekompetencer til sig. Størstedelen af reformerne er sket inden for skoleuddannelse og erhvervsuddannelse. Der er konstateret fremskridt med hensyn til nøglekompetencer, der er nært forbundet med traditionelle "fag" i skolen, som for eksempel kommunikativ kompetence på modersmålet og på fremmedsprog samt matematisk kompetence, snarere end med hensyn til kompetencer, der går på tværs af traditionelle "fag", som for eksempel det "at lære at lære", iværksætterkompetence, social kompetence og medborgerkompetence 15 .

Uddannelses- og læringsmiljøerne står over for en række udfordringer med hensyn til anvendelse af kompetenceorienterede tilgange til undervisning og læring. Skal en lærende bevæge sig fra en forholdsvis statisk opfattelse af pensum til en dynamisk definition af den viden og de færdigheder og holdninger, som vedkommende skal udvikle i løbet af læringsprocessen, er der behov for et paradigmeskifte inden for uddannelse og læring, der har indflydelse på tilrettelæggelsen og vurderingen heraf.

Hertil kommer, at behov for kompetencer ikke er statiske; de ændrer sig gennem hele livet. De kompetencer, der tilegnes i skolen, skal udvikles for fortsat at være brugbare gennem hele livet, og opdatering af kompetencer og tilegnelse af nye kompetencer som svar på skiftende behov er en livslang proces. Enhver skal derfor have mulighed for at udvikle sine kompetencer gennem hele livet.

Denne henstilling indeholder ikke blot en opdateret europæisk referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring, men beskriver også god praksis for støtte af udviklingen af kompetenceorienterede tilgange til uddannelse, herunder ikke-formel læring, og dét i et livslangt læringsperspektiv.

•Sammenhæng med de gældende regler på området

Der er i Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) fastsat klare prioriteter med hensyn til udvikling af "relevant viden og relevante kvalifikationer og kompetencer af høj kvalitet udviklet i løbet af livslange læringsforløb, der fokuserer på læringsresultaterne med henblik på beskæftigelsesegnethed, innovation, aktivt medborgerskab og trivsel" 16 .

Der opfordres i Kommissionens meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur 17 til investering i mennesker og deres uddannelse og til at det sikres, at uddannelsessystemerne hjælper alle lærende til at tilegne sig den viden og de færdigheder og kompetencer, der anses for at være essentielle i dagens verden. Der skabes også en stærk forbindelse mellem en fælles forståelse af de kompetencer, som alle har brug for, og oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde.

Revisionen af Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 blev bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa og har til formål at udvikle en fælles og opdateret forståelse af nøglekompetencer, at medvirke til, at de indføres i uddannelsesprogrammerne, og at støtte bedre udvikling og vurdering heraf 18 .

I initiativet "Investering i Europas unge", der blev vedtaget den 7. december 2016 19 , og de efterfølgende meddelelser om skoleudvikling og fremragende undervisning 20 samt modernisering af videregående uddannelse 21 fra maj 2017 understregede Kommissionen yderligere behovet for at investere i kompetenceudvikling og yderligere ambitioner på dette område.

I "Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne", der blev vedtaget i december 2016, henstilles der til, at voksne med et lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer, afhængigt af deres individuelle behov, får mulighed for at tilegne sig et minimumsniveau af læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer og/eller tilegne sig et bredere sæt af færdigheder, viden og kompetencer på grundlag af Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006.

I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring 22 blev medlemsstaterne opfordret til senest i 2018, i overensstemmelse med nationale omstændigheder og særlige forhold, og som de anser for passende, at have indført ordninger for validering af ikke-formel og uformel læring, der sætter den enkelte i stand til at få valideret viden, færdigheder og kompetencer, som er opnået gennem ikke-formel og uformel læring, og til at få anerkendt disse kvalifikationer helt eller eventuelt delvist.

Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring 23 leverer en fælles referenceramme med henblik på at hjælpe den enkelte og organisationer til at sammenligne forskellige kvalifikationssystemer og kvalifikationsniveauer heri.

Europass-rammen 24 hjælper folk til at kommunikere bedre og beskrive deres kompetencer og kvalifikationer.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

I forslaget til Rådets henstilling om fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen 27 lægges der navnlig vægt på medborgerkompetencer, jf. bilaget til samme henstilling. Der beskrives en række foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe med støtte fra Unionen.

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for digital uddannelse 28 beskrives det, hvorledes uddannelsessystemer kan gøre bedre brug af innovation og digital teknologi samt støtte udviklingen af relevante digitale kompetencer, der er nødvendige for at leve og arbejde i en tid med hurtig digital forandring. Handlingsplanen for digital uddannelse har specifikt fokus på grunduddannelsessystemer og omfatter skoler, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Initiativet er i overensstemmelse med artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det fremgår af artikel 165, at Unionen skal bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for indholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne. Ifølge artikel 166 skal Unionen iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.

Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvorledes de gennemfører denne henstilling i overensstemmelse med deres nationale forhold.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Merværdien ved denne henstilling på EU-plan er Unionens evne til at:

·udarbejde en fælles referenceramme for de nøglekompetencer, som der er behov for

·fremme en fælles forståelse for livslang læring

·gøre det lettere at dele deling, viden og god praksis

·støtte initiativer på EU-plan med henblik på udvikling af kompetencer

·støtte udarbejdelsen af kompetencerammer, der vil kunne hjælpe til at definere udbytte af læring og danne grundlag for vurderings- og valideringspraksisser

·støtte evalueringen af udviklingen af kompetencer og overvåge fremskridt på EU-plan.

•Proportionalitet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

Begyndende med "Education, Training and Youth Forum" i oktober 2016 er der blevet afholdt en række særlige konsultationsmøder og ekspertseminarer. Revisionen af henstillingen om nøglekompetencer fra 2006 blev også i vidt omfang drøftet med medlemsstaternes repræsentanter under den højtstående ET 2020-gruppes møder, møderne for generaldirektørerne for skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse samt mødet for rådgivningsudvalget for erhvervsuddannelse, Kulturudvalget og rådgivningsudvalget for ungdomspasset.

Der blev afholdt en offentlig onlinehøring fra den 22. februar til den 19. maj 2017, og denne høring resulterede i næsten 500 svar og 69 positionspapirer. Bidragene er udtryk for god dækning af uddannelsesministerier og ikke-statslige interesserede parter. Høringsprocessen blev afsluttet med en konference i Bruxelles den 14. juni 2017 29 .

Resultaterne af høringen bekræfter relevansen af den europæiske referenceramme for nøglekompetencer. Respondenterne bekræftede, at der er behov for ændringer for at sikre, at den afspejler det seneste årtis politiske, sociale, økonomiske, økologiske og teknologiske udvikling.

De vigtigste resultater af den offentlige onlinehøring er, at:

·et flertal af respondenterne værdsætter referencerammen som et relevant redskab til

·uddannelse og læring (77 %)

·et flertal af respondenterne mener, at der er behov for at indføre mindre ændringer i referencerammen (65 %)

·respondenterne understreger behovet for yderligere at støtte anvendelse af referencerammen samt

·kompetenceorienteret uddannelse og læring i Europa.

Onlinehøringen, positionspapirerne og konsultationsmøderne/konferencerne understregede behovet for at:

·adressere efterspørgslen efter læse- og skrivekompetencer samt sproglige og kommunikative kompetencer i dagens flersprogede og kulturelt forskelligartede samfund

·adressere de hurtigt skiftende digitale og teknologiske omgivelser ved at opdatere definitionen af digitale kompetencer Der bør i en sådan opdatering gøres brug af de erfaringer, der er opnået med hensyn til udvikling og støtte af anvendelsen af den nu meget brugte digitale kompetenceramme 30

·yderligere forbedre udviklingen af kompetencer inden for matematik, naturvidenskab og teknologi

·fremhæve vigtigheden af personlige og interpersonlige færdigheder (sommetider omtalt som "livsfærdigheder", "sociale og følelsesmæssige færdigheder" eller "bløde færdigheder"), da de hjælper den enkelte til at håndtere usikkerhed og forandring. Det foreslås at styrke færdigheder som for eksempel kritisk tænkning, teamwork, interkulturelle færdigheder og problemløsning yderligere i referencerammen

·lægge vægt på bæredygtighed i henstillingen som følge af FN's tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling (2005-2014) og i lyset af de globale mål for bæredygtig udvikling, herunder på uddannelsesområdet, for 2030

·fremhæve medborgerkompetencer og vigtigheden af medborgerskab, fælles værdier og menneskerettigheder. Det er af stadig større vigtighed at sætte den enkelte i stand til at handle som ansvarlige, aktive mennesker, der kan bidrage til fredelige, tolerante, inklusive og sikre samfund. I den forbindelse foreslås det endvidere at styrke mediekendskab og interkulturelle færdigheder

·fremhæve kreativitet samt evnen til at planlægge og forvalte processer samt håndtere risiko som en del af den informerede beslutningstagning, der er et afgørende aspekt af iværksætterkompetence. Der var et ønske om at bringe den opdaterede definition i overensstemmelse med EntreComp-rammen 31

·tage hensyn til en bred vifte af samtidige kulturelle udtryksformer og desuden lægge vægt på mulighederne for udvikling af ens egen kulturelle identitet. Der bør lægges vægt på fordomsfrie holdninger til andre kulturer og til kulturelle forskelle.

Høringen bekræftede, at der i anvendelsen af referencerammen har været fokus på formel læring på primær- og sekundærtrinnet. Der er derfor behov for at skabe en tættere forbindelse til andre former for uddannelse, som for eksempel dagtilbud, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse og ikke-formel læring.

Endelig blev det — for yderligere at støtte anvendelsen af referencerammen — foreslået at styrke vejledningen og støtten til uddannelsespersonalet og at undersøge, hvorledes der kan støttes op om tilgange til vurdering, både som en del af uddannelses- og læringsprocesserne og som styring af uddannelse.

•Indhentning og brug af ekspertise

Forslaget er baseret på en lang række rapporter og undersøgelser om virkningen af henstillingen om nøglekompetencer fra 2006, reformer i medlemsstaterne i forbindelse hermed og relevante EU-finansierede projekter. I den fælles situationsrapport fra Rådet og Europa-Kommissionen fra 2010 blev der kigget på medlemsstaternes første erfaringer med at skifte til kompetenceorienterede uddannelsesprogrammer 32 . Resultaterne af KeyCoNet 33 , et europæisk politiknetværk for udvikling af nøglekompetencer i skoleuddannelse, samt Eurydicerapporten fra 2012 34 giver et godt overblik over anvendelsen af referencerammen i skoleuddannelse. Cedefoprapporterne 35 giver indsigt i, i hvilket omfang referencerammen spiller en rolle med hensyn til erhvervsuddannelse.

Der blev også indsamlet dokumentation via undersøgelser iværksat med henblik på revisionen, herunder en gennemgang af litteraturen om anvendelsen af den europæiske referenceramme og en sammenlignende analyse af internationale og nationale kompetencerammer 36 .

Med hensyn til specifikke kompetencer var arbejdet baseret på undersøgelser af og rapporter om disse områder, som for eksempel nylige rapporter om tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder og sprog 37 , undervisning i naturvidenskab 38 , undervisning i sociale og følelsesmæssige kompetencer 39 , undervisning i medborgerskab 40 , undervisning i iværksætteri 41 samt undervisning i medborgerskabskompetencer 42 og kulturel bevidsthed/kulturelle udtryksformer 43 .

I revisionen blev der også taget hensyn til rapporter og undersøgelser fra OECD, Unesco og Europarådet, der er involveret i definitionen af kompetencerammer på uddannelses- og læringsområdet 44 . En anden relevant kilde til oplysninger var Det Fælles Forskningscenters (JRC's) arbejde, navnlig med hensyn til digitale kompetencer og iværksætterkompetencer 45 .

•Konsekvensanalyse

I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget skete på baggrund af tidligere undersøgelser, høringer af medlemsstaterne og den offentlige høring.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette initiativ kræver ikke yderligere midler fra EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de specifikke bestemmelser i forslaget

Bestemmelser vedrørende medlemsstaterne

Medlemsstaterne opfordres til at styrke udviklingen af nøglekompetencer for alle lærende, navnlig lærende fra ugunstigt stillede miljøer. De opfordres til at øge indsatsen for at hæve niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder (læse-, skrive og regnefærdigheder samt grundlæggende digitale færdigheder), digitale kompetencer og iværksætterkompetencer, STEM-kompetencer samt sproglige kompetencer. Medlemsstaterne anmodes, hvor det er nødvendigt, om at styrke deres støtte til kompetenceorienterede tilgange til undervisning og læring i alle uddannelses- og læringsmiljøer.

I tillæg til en opdateret europæisk referenceramme for nøglekompetencer foreslås der forskellige former for god praksis med hensyn til at støtte personale i alle uddannelses- og læringsmiljøer i at tilrettelægge kompetenceorienteret læring og med hensyn til yderligere udvikling af vurderingen af nøglekompetencer. For at støtte udviklingen af nøglekompetencer er der behov for at skabe og anvende en række supplerende tilgange til og sammenhænge for læring. Medlemsstaterne tilskyndes til at støtte yderligere udvikling heraf.

I henstillingen lægges der også vægt på behovet for at støtte FN's mål for bæredygtig udvikling ved at strømline dem i uddannelse og ikke-formel læring.

Medlemsstaterne opfordres til at aflægge rapport om erfaringer og fremskridt med hensyn til bestemmelserne om nøglekompetencer.

Bestemmelser vedrørende Kommissionen

Kommissionen foreslår at udarbejde yderligere supplerende vejledningsmateriale om kompetenceorienterede tilgange til uddannelse og læring og at støtte initiativer med henblik på at udvikle og fremme uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling i forbindelse med FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4 om inklusiv og bæredygtig uddannelse af høj kvalitet og muligheder for livslang læring for alle 46 .

Kommissionen foreslår at udvikle en resultattavle for at overvåge udviklingen af nøglekompetencer og oplyse om de foranstaltninger, der gennemføres for at støtte udviklingen af kompetencer. Den har til hensigt at udarbejde et forslag til fremtidige europæiske benchmarks for kompetenceudvikling i forbindelse med den næste cyklus i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet.

2018/0008 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om nøglekompetencer for livslang læring

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Under det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder 47 er det fastsat, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet. Det er også fastsat, at alle har ret "til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, til uddannelse og efteruddannelse, til fortsat uddannelse og til støtte til jobsøgning". Udvikling af kompetencer er et af målene med det europæiske uddannelsesområde og er et middel til at "udnytte det fulde potentiale af uddannelse og kultur som drivkraft til job, social retfærdig og aktivt medborgerskab og samtidig et middel til at opleve europæisk identitet i al dens mangfoldighed" 48 .

(2)Folk har behov for det rette sæt af færdigheder og kompetencer, hvis den nuværende levestandard, den høje beskæftigelsesrate og den sociale sammenhængskraft skal opretholdes i morgendagens samfund og arbejdsunivers 49 . Det at støtte mennesker i hele Europa i at opnå de færdigheder og kompetencer, de har brug for med henblik på personlig udfoldelse, beskæftigelsesegnethed og social inklusion, hjælper til at styrke Europas modstandsdygtighed i en tid med hurtige og gennemgribende forandringer.

(3)I 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union en henstilling om nøglekompetencer for livslang læring. I denne henstilling blev medlemsstaterne anmodet om "at udvikle nøglekompetencer til alle som led i deres strategier for livslang læring, herunder deres strategier for at udrydde analfabetisme, og gøre brug af bilagets "Nøglekompetencer for livslang læring — en europæisk referenceramme 50 ". Henstillingen har siden vedtagelsen været et vigtigt referencedokument med hensyn til udvikling af kompetenceorienteret uddannelse og læring.

(4)Kompetencekravene har ændret sig frem til i dag, da der nu er flere job, der er automatiserede, da teknologier spiller en stadig større rolle på alle arbejds- og livsområder, og da iværksætterkompetencer, sociale kompetencer og medborgerkompetencer bliver stadig vigtigere med hensyn til at sikre modstandsdygtighed og evnen til at tilpasse sig forandring.

(5)Samtidig viser internationale undersøgelser som for eksempel PISA 51 og PIAAC 52 , at der er en konstant stor andel af teenagere og voksne med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder. I 2015 havde hver femte elev alvorlige vanskeligheder med hensyn til at udvikle tilstrækkelige færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab 53 . I nogle lande har op til en tredjedel af den voksne befolkning kun læse-, skrive og regnefærdigheder på laveste niveau 54 . 44 % af Unionens befolkning har ringe eller ingen (19 %) digitale færdigheder 55 .

(6)Det er derfor mere relevant end nogensinde at investere i grundlæggende færdigheder. Uddannelse af høj kvalitet, herunder eksterne skoleaktiviteter, og en bred tilgang til kompetenceudvikling forbedrer niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder 56 . I et samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt, er der desuden behov for at udforske nye veje til læring 57 . Digitale teknologier har indflydelse på uddannelse og læring, fordi de skaber mere fleksible læringsmiljøer, der er tilpasset behovene i et meget mobilt samfund 58 .

(7)Revisionen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 blev bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa, i anerkendelse af at investering i færdigheder og kompetencer og i en fælles og opdateret forståelse af nøglekompetencer er et første skridt hen imod uddannelse og ikke-formel læring i Europa 59 .

(8)Som et svar på de samfundsmæssige og økonomiske ændringer, som en afspejling af drøftelserne om fremtidens arbejdsliv og i overensstemmelse med den offentlige høring om revisionen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 er der behov for at revidere både henstillingen og den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring samt opdatere dem med særligt fokus på fremme af iværksætterkultur.

(9)Udviklingen af nøglekompetencer, valideringen heraf og gennemførelsen af kompetenceorienteret uddannelse og læring bør støttes ved at fastsætte god praksis med hensyn til at støtte uddannelsespersonalet i deres opgaver og forbedre deres uddannelse, opdatere vurderings- og valideringsmetoder og værktøjer og indføre nye, innovative former for uddannelse og læring 60 . På baggrund af erfaringerne fra det seneste årti er formålet med denne henstilling at tage fat på de udfordringer, der er forbundet med at gennemføre kompetenceorienteret uddannelse og læring.

(10)Støtte af valideringen af kompetencer vil sætte den enkelte i stand til at få valideret sine kompetencer og få anerkendt disse kvalifikationer helt eller eventuelt delvist 61 . Valideringen kan bygge videre på nuværende ordninger for validering af ikke-formel og uformel læring samt på den europæiske referenceramme for kvalifikationer 62 , der leverer en fælles referenceramme for sammenligning af kvalifikationer og viser, hvilke kompetencer der kræves for at få dem. Endvidere spiller vurdering en vigtig rolle for strukturering af læringsprocesser og for vejledning, da vurdering hjælper folk til at forbedre deres kompetencer, og dét også med hensyn til skiftende krav på arbejdsmarkedet 63 .

(11)Definitionen af det sæt af nøglekompetencer, der er nødvendigt for personlig udfoldelse, beskæftigelsesegnethed og social inklusion, er ikke kun formet af samfundsmæssige og økonomiske udviklinger, men også af forskellige initiativer i Europa i løbet af det seneste årti. Der har været særlig opmærksomhed om forbedring af grundlæggende færdigheder, investering i sprogundervisning, forbedring af digitale kompetencer og iværksætterkompetencer, relevansen af fælles værdier for måden, hvorpå vores samfund fungerer, og motivation af unge til at forfølge karrierer inden for naturvidenskab. Disse udviklinger bør være afspejlet i referencerammen.

(12)Under mål 4.7 for bæredygtig udvikling understreges behovet for at "sikre, at alle elever tilegner sig den viden og de kompetencer, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling" 64 . Dette mål er afspejlet i revisionen af referencerammen.

(13)Sprogundervisningen, der bliver stadig vigtigere for moderne samfund og for interkulturel forståelse og samarbejde, drager fordel af den fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR) 65 . Denne ramme hjælper til at identificere de vigtigste elementer i den pågældende kompetence og støtter læringsprocessen. Den giver også grundlag for at definere sproglige kompetencer generelt og er afspejlet i opdateringen af referencerammen.

(14)Udviklingen af den digitale kompetenceramme 66 og kompetencerammen for iværksætteri har vist sig at være værdifuld 67 med hensyn til at støtte udviklingen af kompetencer. Tilsvarende tilbyder Europarådets kompetenceramme for demokratisk kultur 68 et omfattende sæt af værdier, færdigheder og holdninger med henblik på passende deltagelse i demokratiske samfund. Der er taget behørigt hensyn til alle disse rammer i opdateringen af referencerammen.

(15)Med henblik på at motivere unge til at forfølge karrierer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) er der — gennem anvendelse af problembaseret læring og inddragelse af en lang række samfundsaktører og virksomheder — iværksat initiativer i hele Europa for at skabe tættere forbindelser mellem undervisning i naturvidenskab og undervisning i humanistiske fag og andre fag 69 . Mens definitionen af de pågældende kompetencer ikke har ændret sig meget i årenes løb, bliver det stadig mere relevant at støtte udviklingen af STEM-kompetencer, hvilket bør være afspejlet i denne henstilling.

(16)Vigtigheden og relevansen af ikke-formel læring er indlysende, når man tænker på de erfaringer, man kan gøre sig via ungdomsarbejde, frivilligt arbejde og græsrodssport. Ikke-formel læring spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte udviklingen af essentielle interpersonelle, kommunikative og kognitive færdigheder som for eksempel kritisk tænkning, analytiske færdigheder, kreativitet, problemløsning og modstandsdygtighed, der letter unges overgang til voksenliv, aktivt medborgerskab og arbejdsliv 70 . Bedre samarbejde mellem forskellige læringsmiljøer hjælper til at fremme en lang række tilgange til og sammenhænge for læring 71 .

(17)Ved at adressere udviklingen af nøglekompetencer i et livslangt læringsperspektiv kan der sikres støtte på alle niveauer af uddannelse og læring: Det drejer sig om udvikling af dagtilbud af høj kvalitet 72 , yderligere forbedring af skoleuddannelse og sikring af fremragende undervisning 73 , levering af opkvalificeringsforløb til voksne med ringe færdigheder 74 samt yderligere udvikling af erhvervsmæssige grund- og videreuddannelser 75 og modernisering af videregående uddannelser 76 .

(18)Denne henstilling bør omfatte en lang række uddannelses- og læringsmiljøer, både formelle og ikke-formelle, i et livslangt læringsperspektiv. Der bør i henstillingen stræbes mod at skabe en fælles forståelse af kompetencer, der kan støtte overgange og samarbejde mellem de forskellige læringsmiljøer. Henstillingen indeholder god praksis, der kan adressere behovene hos uddannelsespersonale, herunder lærere, undervisere, pædagoger, ledere af uddannelsesinstitutioner, medarbejdere med ansvar for at uddanne kolleger, forskere og undervisere på universitetet, ungdomsarbejdere og undervisere på voksenuddannelser samt arbejdsgivere og interesserede parter på arbejdsmarkedet. Henstillingen adresserer også institutioner og organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der vejleder og støtter folk i at forbedre deres kompetencer fra en tidlig alder og gennem hele livet.

(19)Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Medlemsstaterne bør:

1.støtte retten til inklusiv uddannelse af høj kvalitet og til livslang læring og sikre, at alle har mulighed for at udvikle nøglekompetencer, ved at anvende bilagets "Nøglekompetencer for livslang læring — en europæisk referenceramme" fuldt ud og

1.1.styrke udviklingen af nøglekompetencer fra en tidlig alder og for alle mennesker som del af nationale strategier for livslang læring

1.2.støtte unge og voksne, der er ugunstigt stillet, eller som har særlige behov, i at realisere deres potentiale.

2.støtte udviklingen af nøglekompetencer med særlig opmærksomhed på:

2.1.at hæve niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder (læse- og skrivefærdigheder, regnefærdigheder og grundlæggende digitale færdigheder) som grundlag for yderligere læring og deltagelse i samfundet

2.2.at fremme tilegnelse af kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og træffe foranstaltninger til at motivere flere unge til at forfølge STEM-karrierer

2.3.øge og forbedre niveauet for digitale kompetencer på alle uddannelsesniveauer og hos alle befolkningsgrupper

2.4.fremme iværksætterkompetencer, kreativitet og sans for initiativ, navnlig blandt unge, og blandt andet ved at øge mulighederne for, at unge lærende kan gøre sig mindst én erfaring inden for iværksætteri på primær- eller sekundærtrinnet

2.5.øge niveauet af sproglige kompetencer og støtte lærende i at lære forskellige sprog, der er relevante for deres arbejds- og livssituation

3.gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer ved at anvende god praksis med henblik på at støtte udviklingen af nøglekompetencer som beskrevet i bilaget, navnlig ved at:

3.1.fremme forskellige tilgange til og sammenhænge for læring, herunder passende anvendelse af digitale teknologier, i uddannelses- og læringsmiljøer

3.2.yde støtte til uddannelsespersonale med hensyn til at tilrettelægge kompetenceorienteret læring i uddannelses- og læringsmiljøer

3.3.støtte og yderligere udvikle vurderingen og valideringen af nøglekompetencer

3.4.styrke samarbejdet mellem uddannelses- og læringsmiljøer på alle niveauer og på forskellige områder for at forbedre kontinuiteten i den lærendes udvikling af kompetencer og udviklingen af innovative tilgange til læring

3.5.styrke værktøjer, ressourcer og vejledning i uddannelses-, beskæftigelses- og læringsmiljøer for at støtte folk i forvaltningen af deres livslange læringsforløb

4.strømline ambitionerne i FN's mål for bæredygtig udvikling i uddannelse og læring

5.aflægge rapport om erfaringer og fremskridt med hensyn til fremme af nøglekompetencer i alle uddannelsessektorer, herunder ikke-formel læring

OG BIFALDER HERVED, AT KOMMISSIONEN:

6.støtter gennemførelsen af henstillingen og anvendelsen af den europæiske referenceramme ved at lette gensidig læring blandt medlemsstaterne og ved, i samarbejde med medlemsstaterne, at udvikle referencemateriale og værktøjer som for eksempel:

6.1.rammer for specifikke kompetencer, der gør det lettere at udvikle og vurdere kompetencer 77

6.2.evidensbaseret vejledende materiale om nye former for læring og understøttende tilgange

6.3.støtteværktøjer for undervisningspersonale og andre interesserede parter, som for eksempel masselæringskurser online (MOOC'er), selvevalueringsværktøjer 78 , netværk, herunder eTwinning, og den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE)

6.4.tilgange til vurdering og validering af nøglekompetencer som opfølgning på tidligere arbejde i forbindelse med strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) 79

7.støtter initiativer til yderligere udvikling og fremme af uddannelse til bæredygtig udvikling i forbindelse med FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4 om inklusiv og bæredygtig uddannelse af høj kvalitet og muligheder for livslang læring for alle 80

8.overvejer muligheden for at udvikle en resultattavle om gennemførelse af kompetenceorienteret uddannelse og læring og om kompetenceudvikling i Unionen.

Denne henstilling erstatter Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Europa-Kommissionen (2017), Hvidbog om Europas fremtid, https://ec.europa.eu/commission/white-paper-future-europe-reflections-and-scenarios-eu27_da .

(2)    Hvidbog om Europas fremtid, se fodnote 1.

(3)    Romerklæringen af 25. marts 2017, http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/25-rome-declaration/ .

(4)    Europa-Kommissionen (2017), Oplæg om styring af globaliseringen, https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-harnessing-globalisation_da .

(5)    EPSC Strategic Notes (13/2016) The Future of Work; Rådets konklusioner om uddannelse til bæredygtige udvikling fra november 2010, https://ec.europa.eu/epsc/file/strategic-note-13-future-work_en .

(6)    Kommissionens meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 ( COM(2017) 673 final ).

(7)    Konklusioner fra møde i Det Europæiske Råd den 14. december 2017, EUCO 19/17

(8)    OECD (2016), Resultaterne af PISA-undersøgelsen 2015, https://www.oecd.org/pisa/pisa-2015-results-in-focus.pdf . Europa-Kommissionen (2016), PISA 2015: EU-resultater og indledende konklusioner på Europas uddannelsespolitik,  https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/pisa-2015-eu-policy-note_en.pdf . 

(9)    Europa-Kommissionen (2016), Uddannelsesovervågningsrapport, s. 81, http://ec.europa.eu/education/sites/education/files/monitor2016_en.pdf . 

(10)    Europa-Kommissionen (2017), Den digitale resultattavle 2017, https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-scoreboard . 

(11)    Meddelelse fra Kommissionen om etablering af en europæisk søjle for sociale rettigheder ( COM(2017) 250 final ).

(12)    OECD (2015), Skills for Social Progress: The Power of Social and Emotional Education, http://www.oecd.org/edu/skills-for-social-progress-9789264226159-en.htm . 

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring 2006/962/EF ).

(14)    (2006/962/EF), se fodnote 13.

(15)    Europa-Kommissionen (2017), Gennemgang af litteraturen om reformer i forbindelse med europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring fra 2006, https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/key-competences-consultation-2017-strategy_en.pdf . 

(16)    Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ( EUT 2015/C 417/04 ).

(17)    COM(2017) 673 final, se fodnote 6.

(18)    Meddelelse fra Kommissionen om en ny dagsorden for færdigheder i Europa ( COM(2016) 381 final .

(19)    Meddelelse fra Kommissionen om investering i Europas unge (COM(2016) 940 final), Meddelelse fra Kommissionen om forbedret og moderniseret uddannelse ( COM(2016)941 final ).

(20)    Meddelelse fra Kommissionen om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet COM(2017) 248 final .

(21)    Meddelelse fra Kommissionen om en ny dagsorden for færdigheder i Europa ( COM(2017) 247 final .

(22)    Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring ( EUT/C 398/01 ).

(23)    Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring ( EUT/C 189/15 ).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) ( 2004/2241/EF ).

(25)    COM(2017) 673 final, se fodnote 6.

(26)    COM(2017) 250 final, se fodnote 11.

(27)    COM(2018) 23 final

(28)    COM(2018) 22 final

(29)    Europa-Kommissionen (2017), Rapport om resultaterne af høringen af interesserede parter, https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/2017-key-competences-consultation-review_en.pdf . 

(30)    Europa-Kommissionen (2014), Den digitale kompetenceramme, https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomp/digital-competence-framework .

(31)    Europa-Kommissionen (2017), Kompetencerammen for iværksætteri, https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/entrecomp-entrepreneurship-competence-framework .

(32)    Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" ( 2010/C 117/01 ).

(33)    Udvikling af nøglekompetencer i Europa. Initiativkatalog, http://keyconet.eun.org .

(34)    Europa-Kommissionen (2012), Udvikling af nøglekompetencer i skolen i Europa: Politiske udfordringer og muligheder, https://www.ddooss.org/informes/School_in_Europe.pdf . 

(35)    Cedefop (2015), Stronger VET for better lives, http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/3067 , Cedefop (2016), Key competences in vocational education and training, http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/country-reports/key-competences-in-vet .

(36)    Europa-Kommissionen (2017), Gennemgang af litteraturen om reformer i forbindelse med europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring fra 2006. Europa-Kommissionen (2017), Støtte af høringen af interesserede parter i forbindelse med revisionen af nøglekompetencer, rapport nr. 1: Sammenlignende analyse af nationale og internationale kompetencerammer.

(37)    Europa-Kommissionen (2017), Nytænkning af sprog og sproglig mangfoldighed i skolen, https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/rethinking-language-report_en.pdf .

(38)    Europa-Kommissionen (2015), Undervisning i naturvidenskab for ansvarligt medborgerskab, http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/KI-NA-26-893-EN-N.pdf , Europa-Kommissionen (2011), Undervisning i naturvidenskab i Europa: Nationale politikker, nationale praksisser og national forskning, http://ec.europa.eu/research/science-society/document_library/pdf_06/report-rocard-on-science-education_en.pdf .

(39)    Cefai C., Bartolo P.A., Cavioni V., Downes, P.(2017), Integrating Social and Emotional Education (SEE) in the School Curriculum across the EU, NESET II report, Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, endnu ikke udgivet

(40)    Europa-Kommissionen (2017), Undervisning i medborgerskab i skolen i Europa, https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/news/20171106-citizenship-education-school-europe-2017_en . 

(41)    Europa-Kommissionen (2016), Undervisning i iværksætteri i skolen i Europa, https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/eurydice/images/4/45/195EN.pdf . 

(42)    IEA (2017), International Civic and Citizenship Study (ICCS), endnu ikke udgivet JRC (2011) Civic Competence Composite Indicator (CCCI-2): Measuring Young People's Civic Competence across Europe based on the IEA International Citizenship and Civic Education study, http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC68398/lbna25182enn.pdf . 

(43)    Europa-Kommissionen (2016), Håndbog i kulturel bevidsthed og kulturelle udtryksformer, https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/6066c082-e68a-11e5-8a50-01aa75ed71a1 . 

(44)    UNESCO Global Citizenship Education, https://en.unesco.org/gced ; Europarådets "Reference Framework of Competences for Democratic Culture", OECD Education 2030 , https://www.coe.int/en/web/education/competences-for-democratic-culture .

(45)    Den digitale kompetenceramme, kompetencerammen for iværksætteri, se fodnote 30 og 31.

(46)    FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4, https://sustainabledevelopment.un.org/sdg4 . 

(47)    COM(2017) 250 final, se fodnote 11.

(48)    COM(2017) 673 final, se fodnote 6.

(49)    Europa-Kommissionen (2017), Kommissionens oplæg om Europas sociale dimension, https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-social-dimension-europe_da . 

(50)    (2006/962/EF), se fodnote 13.

(51)    OECD's program for international elevevaluering, http://www.oecd.org/pisa/ . 

(52)    OECD's program for international vurdering af voksnes kompetencer, http://www.oecd.org/skills/piaac/ . 

(53)    OECD (2016), Resultaterne af PISA-undersøgelsen 2015, se fodnote 8.

(54)    Europa-Kommissionen (2016), Uddannelsesovervågningsrapport 2016, se fodnote 9.

(55)    Europa-Kommissionen digitale resultattavle 2017.

(56)    OECD (2016), Resultaterne af PISA-undersøgelsen 2015, se fodnote 8.

(57)    Europa-Kommissionen (2017), Oplæg om styring af globaliseringen, se fodnote 4.

(58)    Meddelelse fra Kommissionen "Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater ( COM(2012) 669 final ).

(59)

   COM(2016) 381 final, se fodnote 18.

(60)    Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (2010/C 117/01), se fodnote 32 Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) ( 2015/C 417/04 ).

(61)    EUT/C 398/01, se fodnote 22.

(62)    EUT/C 189/15, se fodnote 23.

(63)    Rådets resolution af 28. maj 2004 om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning, http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/ en/educ/104236.pdf Rådets resolution af 21. november 2008 om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring.

(64)    FN-resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling ( http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E ).

(65)    Den fælles europæiske referenceramme for sprog: Læring, undervisning, vurdering (CEFR) https://www.coe.int/en/web/common-european-framework-reference-languages . 

(66)    Den digitale kompetenceramme, se fodnote 30.

(67)    Kompetencerammen for iværksætteri, se fodnote 31.

(68)

   Competences for democratic culture — Living together as equals in culturally diverse democratic societies (2016), https://rm.coe.int/16806ccc07 .

(69)    Europa-Kommissionen (2014), Undervisning i naturvidenskab for ansvarligt medborgerskab, se fodnote 38.

(70)    Rådets konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet (22. maj 2017), http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9547-2017-INIT/en/pdf .

(71)    Rådets konklusioner om styrkelse af det tværsektorielle politiksamarbejde med henblik på effektivt at imødegå de socioøkonomiske udfordringer, som unge står over for (27. maj 2015) ( 2015/C 172/03 ).

(72)    Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence (27. maj 2015) ( 2015/C 172/05 ).

(73)    COM(2017) 248 final, se fodnote 20.

(74)    Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye    muligheder for voksne, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016H1224(01)&from=DA .

(75)     EUT 2015/C 417/04 , bilag II.

(76)    COM(2017) 247 final, se fodnote 21.

(77)    På grundlag af de erfaringer, der er gjort, og den ekspertise, der er udviklet gennem skabelsen af den fælles europæiske referenceramme for sprog, den digitale kompetenceramme og kompetencerammen for iværksætteri.

(78)    Som for eksempel den digitale kompetenceramme, se fodnote 30.

(79)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Vurdering af nøglekompetencer inden for grund-    og erhvervsuddannelse: Politiske retningslinjer, SWD (2012) 371.

(80)    FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4, se fodnote 44.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den17.1.2018

COM(2018) 24 final

BILAG

til

forslag til Rådets henstilling

om nøglekompetencer for livslang læring

{SWD(2018) 14 final}

BILAG
Nøglekompetencer for livslang læring
— en europæisk referenceramme

Baggrund og formål

Alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet.

Alle har ret til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Dette omfatter retten til at modtage støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling.

Disse principper er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

I en hurtigt skiftende og tæt forbundet verden vil hvert enkelt individ få brug for en lang række færdigheder og kompetencer og for at udvikle dem kontinuerligt gennem hele livet. Nøglekompetencerne som defineret i referencerammen skal danne grundlag for at opnå mere lige og mere demokratiske samfund. De er et svar på behovet for inklusiv og bæredygtig vækst, social sammenhængskraft og yderligere udvikling af den demokratiske kultur.

Hovedformålene med referencerammen er at:

a) identificere og definere de nøglekompetencer, der er nødvendige for beskæftigelsesegnethed, personlig udfoldelse, aktivt medborgerskab og social inklusion

b) levere et europæisk referenceværktøj til brug for politikere, udbydere af uddannelse, uddannelsespersonale, arbejdsgivere og de lærende selv

c) støtte indsatsen på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at fremme udvikling af kompetencer i et livslangt læringsperspektiv.

Nøglekompetencer

Med henblik på denne henstilling defineres kompetencer som en kombination af viden, færdigheder og holdninger, hvor:

a) viden består af fakta og tal, begreber, idéer og teorier, der allerede er fastsat, og som støtter forståelsen af et bestemt område eller emne

b) færdigheder defineres som evnen og kapaciteten til at gennemføre processer og anvende den eksisterende viden til at opnå resultater

c) holdninger er udtryk for indstillinger og tankesæt, der får én til at handle i forhold til eller reagere på idéer, personer og situationer.

Nøglekompetencer er de kompetencer, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelsesegnethed, social inklusion og aktivt medborgerskab. De udvikles i et livslangt læringsperspektiv, fra tidlig barndom og gennem hele voksenlivet, og gennem formel, ikke-formel og uformel læring.

Nøglekompetencerne betragtes som lige vigtige, fordi de alle kan bidrage til et vellykket liv i samfundet. Kompetencer kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og i en lang række kombinationer. De overlapper og griber ind i hinanden, og aspekter, der er essentielle på ét område, understøtter kompetencer på et andet område. Færdigheder som for eksempel kritisk tænkning, problemløsning, teamwork, kommunikations- og forhandlingsfærdigheder, analytiske færdigheder, kreativitet og interkulturelle færdigheder er indlejret i nøglekompetencerne.

·Referencerammen omfatter otte nøglekompetencer:

·Læse- og skrivekompetence

·Sproglig kompetence

·Matematisk kompetence og kompetence inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed

·Digital kompetence

·Personlig, social og læringsmæssig kompetence

·Medborgerkompetence

·Iværksætterkompetence

·Kompetence inden for kulturel bevidsthed og udtryksevne.

1.Læse- og skrivekompetence

Læse- og skrivekompetence er evnen til at identificere, forstå, udtrykke, skabe og fortolke begreber, følelser, faktiske forhold og meninger både mundtligt og skriftligt ved at anvende visuelt, lydligt og digitalt materiale på tværs af discipliner og sammenhænge. Den indebærer evnen til at kommunikere og interagere effektivt med andre på en hensigtsmæssig og kreativ måde.

Udvikling af læse- og skrivekompetence danner grundlag for yderligere læring og yderligere sproglig interaktion. Afhængigt af sammenhængen kan læse- og skrivekompetence udvikles på modersmålet, på det sprog, der anvendes i skolen, og/eller på det officielle sprog i et land eller en region.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

Læse- og skrivekompetence indebærer viden om læsning og skrivning og en grundlæggende forståelse af skriftlig information. Læse- og skrivekompetence forudsætter, at den enkelte har viden om ordforråd, funktionel grammatik og sprogets funktioner. Den omfatter et kendskab til de vigtigste former for verbal interaktion, en række litterære og ikke-litterære teksttyper samt de vigtigste kendetegn ved forskellige stilarter og sproglige registre.

Den enkelte bør have færdigheder til at kunne kommunikere både mundtligt og skriftligt i forskellige situationer og til at iagttage sin egen kommunikation og tilpasse den til de krav, som den givne situation stiller. Denne kompetence omfatter også evnen til at skelne mellem og anvende forskellige kilder, til at søge efter, indsamle og bearbejde oplysninger, til at bruge hjælpemidler og til at formulere og udtrykke mundtlige og skriftlige argumenter på en overbevisende måde i forhold til situationen.

En positiv holdning til læse- og skrivekompetence kræver åbenhed over for kritisk og konstruktiv dialog, forståelse af æstetiske kvaliteter og interesse for at interagere med andre. Dette indebærer bevidsthed om sprogets virkning på andre og et behov for at forstå og anvende sproget på en positiv og socialt ansvarlig måde.

2.Sproglig kompetence

Ved denne kompetence forstås evnen til at anvende forskellige sprog til at kommunikere på en passende og effektiv måde. Den har de vigtigste færdigheder til fælles med læse- og skrivekompetence: Den er baseret på evnen til at forstå, udtrykke og fortolke begreber, tanker, følelser, faktiske forhold og meninger mundtligt og skriftligt (lytte, tale, læse og skrive) i et passende antal samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge alt efter ønsker eller behov. Den kan omfatte vedligeholdelse og yderligere udvikling af kompetence på modersmålet, hvis det er relevant.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

Denne kompetence kræver viden om ordforråd og funktionel grammatik på forskellige sprog samt kendskab til de vigtigste former for verbal interaktion og sproglige registre. Viden om samfundets sædvaner og det kulturelle aspekt ved sproget og sprogets variation er vigtig.

Til de essentielle færdigheder for denne kompetence hører evnen til at forstå talt sprog, indlede, føre og afslutte en samtale og læse, forstå og udfærdige tekster med forskellig grad af beherskelse, afhængigt af sproget og af den enkeltes behov. Den enkelte bør være i stand til at anvende hjælpemidler korrekt og til at lære sprog formelt, ikke-formelt og uformelt gennem hele livet.

En positiv holdning omfatter en forståelse af kulturel mangfoldighed og en interesse for og nysgerrighed over for forskellige sprog og interkulturel kommunikation. Den omfatter også respekt for hvert enkelt menneskes sproglige profil, herunder respekt for modersmålet hos personer, der hører til minoriteter, og/eller som har migrantbaggrund.

3.Matematisk kompetence og kompetence inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed

A. Matematisk kompetence er evnen til at udvikle og anvende matematisk tankegang med henblik på at løse problemer i dagligdagen. Idet der bygges på god regnefærdighed, ligger vægten på processen og aktiviteten og på viden. Matematisk kompetence kræver — i forskellig grad — evne og vilje til at anvende matematiske tankegange (logisk og rumlig tænkning) og udtryksformer (formler, modeller, figurer, diagrammer/kurver).

B. Naturvidenskabelig kompetence er evnen og viljen til at anvende den viden og de metoder, der bruges til at forklare naturen, til at stille spørgsmål og drage konklusioner på grundlag af erfaringer. Kompetence inden for teknologi og ingeniørvirksomhed er anvendelsen af denne viden og disse metoder til at finde svar på menneskets ønsker eller behov. Kompetence inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed kræver forståelse af de forandringer, der opstår som følge af menneskets aktiviteter, samt ansvarsbevidsthed som borger.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

A. Matematisk kompetence kræver grundlæggende viden om tal, måleenheder og strukturer, grundlæggende operationer og grundlæggende matematiske udtryksformer og forståelse af matematiske begreber og bevidsthed om de spørgsmål, matematikken kan levere svar på.

Den enkelte bør have færdigheder til at anvende matematiske grundprincipper og processer i hverdagssituationer i hjemmet og på arbejdsmarkedet (f.eks. økonomiske færdigheder) og til at forstå og vurdere argumentationskæder. Den enkelte bør være i stand til at ræsonnere matematisk, forstå matematiske beviser og bruge matematikkens sprog og til at anvende passende hjælpemidler, herunder statistiske data og grafer.

En positiv holdning til matematik er baseret på respekt for sandheden og vilje til at søge årsager og vurdere gyldigheden.

B. Inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed omfatter de essentielle kompetencer viden om naturens grundprincipper, de videnskabelige grundbegreber, teorier, principper og metoder, teknologi og teknologiske produkter og processer samt forståelse af den virkning, som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og menneskelig aktivitet generelt har på det naturlige miljø. Disse kompetencer bør sætte den enkelte i stand til bedre at forstå fremskridt, begrænsninger og risici ved videnskabelige teorier, anvendelser og teknologier i samfundet i almindelighed (med hensyn til beslutningstagning, værdier, etik, kultur osv.).

Færdighederne omfatter forståelse af naturvidenskab som en proces til undersøgelse af naturen ved hjælp af kontrollerede forsøg, evnen til at anvende og betjene teknologiske redskaber og maskiner samt anvende videnskabelige data til at nå et mål eller til at træffe en afgørelse eller drage en konklusion på et underbygget grundlag, samt at man er rede til at se bort fra egne overbevisninger, hvis de går imod nye forsøgsresultater. Den enkelte bør også være i stand til at genkende de væsentlige kendetegn ved en videnskabelig undersøgelse og til at fremstille konklusionerne og de argumenter, der ligger til grund.

Denne kompetence forudsætter en holdning præget af kritisk forståelse og nysgerrighed samt en optagethed af etiske spørgsmål og af både sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed, navnlig med hensyn til videnskabelige og teknologiske fremskridt i forhold til individet selv, familien, samfundet og globale spørgsmål.

4.Digital kompetence

Digital kompetence omfatter sikker, kritisk og ansvarlig brug af digitale teknologier til læring, arbejde og deltagelse i samfundet, samt at man beskæftiger sig med disse teknologier. Den omfatter IT-færdigheder og digital kunnen, kommunikation og samarbejde, digital indholdsproduktion (herunder programmering), sikkerhed (herunder digital tryghed og kompetencer i forbindelse med cybersikkerhed) og problemløsning.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

Den enkelte bør forstå, hvordan digitale teknologier kan understøtte kreativitet og innovation, og være klar over de muligheder, begrænsninger, virkninger og risici, der er forbundet hermed. De bør forstå de generelle principper, mekanismer og logikker, der ligger til grund for digitale teknologier i udvikling og have kendskab til den grundlæggende funktion og anvendelsen af forskellige apparater, software og netværk. Den enkelte bør have en kritisk tilgang til gyldigheden, pålideligheden og virkningen af oplysninger og data, der gøres tilgængelige ved hjælp af digitale midler, og være klar over de juridiske og etiske principper, der gør sig gældende, når man beskæftiger sig med digitale teknologier.

Den enkelte bør være i stand til at anvende digitale teknologier til at understøtte sit aktive medborgerskab og sin sociale inklusion, sit samarbejde med andre og sin kreativitet med henblik på at opnå personlige, sociale eller forretningsmæssige mål. Færdighederne omfatter evnen til at anvende, tilgå, sortere i, evaluere, skabe, programmere og dele digitalt indhold. Den enkelte bør være i stand til at forvalte og beskytte oplysninger, indhold, data og digitale identiteter samt genkende og beskæftige sig effektivt med software, anordninger, kunstig intelligens eller robotter.

Det at beskæftige sig med digitale teknologier og digitalt indhold kræver en reflekterende og kritisk, men også nysgerrig, åben og fremadskuende holdning til deres udvikling. Det kræver også, at man anvender de pågældende værktøjer på en etisk forsvarlig, sikker og ansvarsbevidst måde.

5.Personlig, social og læringsmæssig kompetence

Personlig, social og læringsmæssig kompetence er evnen til at reflektere over sig selv, forvalte tid og oplysninger effektivt, arbejde sammen med andre på en konstruktiv måde, forblive modstandsdygtig og forvalte ens egen læring og arbejdsliv. Den omfatter evnen til at håndtere usikkerhed og kompleksitet, til "at lære at lære", til at understøtte ens eget fysiske og følelsesmæssige velbefindende og til at føle empati og håndtere konflikter.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

For vellykkede interpersonelle og sociale relationer er det vigtigt at forstå de bredt accepterede adfærdsmønstre og regler for kommunikation i forskellige samfund og miljøer. Personlig, social og læringsmæssig kompetence kræver også viden om elementerne i en sund psyke, en sund krop og en sund livsstil. Den omfatter kendskab til ens egne foretrukne læringsstrategier, kendskab til ens egne behov for kompetenceudvikling og til forskellige måder, hvorpå man kan udvikle kompetencer og søge efter de uddannelses- og erhvervsmuligheder, der er tilgængelige, samt den vejledning og støtte, man kan få.

Færdighederne omfatter evnen til at identificere ens egne kapaciteter, fokusere, håndtere kompleksitet, reflektere kritisk og træffe beslutninger. Den omfatter evnen til at lære og arbejde både sammen med andre og selvstændigt og til at planlægge og være vedholdende i sin læringsproces, evaluere og dele den, søge støtte, når det er relevant, og forvalte sit arbejdsliv og sin sociale interaktion effektivt. Den enkelte bør være modstandsdygtig og i stand til at håndtere usikkerhed og stress. De bør være i stand til at kommunikere konstruktivt i forskellige miljøer, samarbejde i hold og forhandle. Dette indebærer, at man udviser tolerance og udtrykker og forstår forskellige synspunkter, og er i stand til at skabe tillid og føle empati.

Kompetencen er baseret på en positiv holdning til ens personlige, sociale og fysiske velbefindende og til livslang læring. Den er holdningsmæssigt baseret på samarbejde, gennemslagskraft og integritet. Dette indebærer respekt for andre, og at man er rede til både at overvinde fordomme og gå på kompromis. Den enkelte bør være rede til at identificere og fastsætte mål, motivere sig selv og udvikle modstandsdygtighed og tiltro til sig selv for på vedvarende og vellykket vis at kunne lære gennem hele livet. En holdning rettet mod problemløsning fremmer både læreprocessen og den enkeltes evne til at overvinde forhindringer og håndtere forandring. Den indebærer et ønske om at bruge tidligere læring og livserfaringer samt nysgerrighed efter at finde læremuligheder og udvikle sig i forskellige livssammenhænge.

6.Medborgerkompetence

Medborgerkompetence er evnen til at handle som ansvarlige borgere og deltage fuldt ud i samfundslivet og det sociale liv på grundlag af en forståelse af sociale, økonomiske og politiske begreber og strukturer samt af globale udviklinger og bæredygtighed.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

Medborgerkompetence er baseret på viden om grundlæggende begreber vedrørende enkeltpersoner, grupper, erhvervsorganisationer, samfund, økonomi og kultur. Dette indebærer en forståelse af de fælles europæiske værdier, som de kommer til udtryk i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Kompetencen omfatter viden om nutidige begivenheder samt en kritisk forståelse af de vigtigste udviklinger i den nationale historie, den europæiske historie og verdenshistorien. Den omfatter desuden bevidsthed om mål, værdier og politikker i sociale og politiske bevægelser og om bæredygtige systemer, navnlig klimaændringer og demografiske ændringer på globalt plan og de underliggende årsager hertil. Kendskab til europæisk integration samt bevidsthed om mangfoldighed og kulturelle identiteter i Europa og verden spiller en afgørende rolle. Dette omfatter en forståelse af de europæiske samfunds flerkulturelle og socioøkonomiske dimensioner og af samspillet mellem den nationale kulturelle identitet og den europæiske identitet.

Færdigheder forbundet med medborgerkompetence er blandt andet evnen til at indgå i et effektivt samspil med andre i fællesskabets eller offentlighedens interesse, herunder for så vidt angår bæredygtig udvikling af samfundet. Dette indebærer kritisk tænkning og konstruktiv deltagelse i fællesskabsaktiviteter samt i beslutningstagning på alle niveauer, fra lokalt og nationalt til europæisk og internationalt plan. Det indebærer også evnen til at tilgå, udvise en kritisk forståelse af og interagere med både traditionelle og nye former for medier.

Det at have respekt for menneskerettighederne som grundlaget for demokrati er afgørende for en ansvarlig og konstruktiv holdning. Konstruktiv deltagelse indebærer viljen til at deltage i demokratisk beslutningstagning på alle niveauer og i aktiviteter i samfundslivet. Dette indebærer, at man støtter op om kulturel mangfoldighed, ligestilling mellem kønnene og social sammenhængskraft, og at man er rede til at respektere andres privatliv og tage ansvar for miljøet. Interesse for politiske og socioøkonomiske udviklinger og interkulturel kommunikation er nødvendig for, at man både kan overvinde fordomme og gå på kompromis, hvor det er nødvendigt, og sikre social retfærdighed og rimelighed.

7.Iværksætterkompetence

Ved iværksætterkompetence forstås evnen til at handle i forhold til muligheder og idéer og til at omskabe dem til værdier for andre. Kompetencen er baseret på kreativitet, kritisk tænkning og problemløsning, initiativtagning og vedholdenhed samt evnen til at arbejde sammen med andre med henblik på at forvalte projekter, der er af kulturel, social og forretningsmæssig værdi.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

Iværksætterkompetence kræver, at man er bevidst om, at der er forskellige sammenhænge og muligheder for at føre idéer ud i livet i forbindelse med personlige, sociale og professionelle aktiviteter, og en forståelse af, hvordan disse sammenhænge og muligheder opstår. Den enkelte bør have kendskab til og forstå tilgange til planlægning og forvaltning af projekter, hvilket omfatter forståelse af både processer og ressourcer. De bør have en forståelse af økonomi og af de sociale og økonomiske muligheder og udfordringer, som en arbejdsgiver, en organisation eller et samfund står over for. De bør være bevidst om etiske principper og om deres egne styrker og svagheder.

Færdigheder forbundet med iværksætterkompetence er baseret på kreativitet, herunder forestilllingsevne, strategisk tænkning og problemløsning, samt kritisk og konstruktiv refleksion med hensyn til kreative processer og innovation. De omfatter evnen til at arbejde både individuelt og sammen med andre i hold, til at mobilisere ressourcer (mennesker og ting) og til at opretholde aktivitet. Dette indebærer evnen til at træffe finansielle beslutninger i forbindelse med omkostninger og værdi. Evnen til at kommunikere effektivt og forhandle med andre og til at håndtere usikkerhed, tvetydighed og risiko som en del af det at træffe informerede beslutninger spiller en afgørende rolle.

En iværksætterholdning er kendetegnet ved initiativ og handling, og ved, at man er proaktiv og fremadskuende og udviser mod og vedholdenhed med hensyn til at opnå mål. Den indebærer et ønske om at motivere andre og værdsætte deres idéer, at man føler empati og tager sig af mennesker, samt at man påtager sig ansvar og vælger etiske tilgange i processen.

8.Kompetence inden for kulturel bevidsthed og udtryksevne

Kompetence inden for kulturel bevidsthed og udtryksevne indebærer en forståelse af og en respekt for, hvordan idéer og betydning udtrykkes kreativt og formidles i forskellige kulturer og gennem en lang række kunstarter og andre kulturelle former. Den indebærer, at man beskæftiger sig med at forstå, udvikle og udtrykke ens egne idéer og sin plads eller rolle i samfundet på forskellige måder og i forskellige sammenhænge.

Viden, færdigheder og holdninger, der er essentielle og forbundet med denne kompetence

Denne kompetence kræver viden om lokale, nationale, europæiske og globale kulturer og udtryksformer, herunder deres sprog, kulturarv og traditioner, samt om kulturelle produkter og en forståelse af, hvordan disse udtryksformer kan gribe ind i hinanden og i idéerne hos en person. Den indebærer en forståelse af de forskellige måder, hvorpå idéer kan formidles mellem skabende kunstner, deltager og publikum for så vidt angår skrevne, trykte og digitale tekster, teater, film, dans, spil, kunst og design, musik, ritualer og arkitektur samt hybridformer. Den kræver en forståelse af ens egen udvikling af identitet i en verden af kulturel mangfoldighed, og af, hvordan kunst og andre kulturelle former kan være et redskab til både at anskue og forme verden.

Færdighederne omfatter evnen til at udtrykke og fortolke billedlige og abstrakte idéer, oplevelser og følelser med empati samt evnen til at gøre dette inden for en lang række kunstarter og andre kulturelle former. Færdighederne omfatter også evnen til at identificere og realisere muligheder af personlig, social eller kommerciel værdi gennem kunstarterne og andre kulturelle former samt evnen til at beskæftige sig med kreative processer, både individuelt og sammen med andre.

Det er vigtigt at have en fordomsfri holdning til og respekt for mangfoldigheden af kulturelle udtryksformer samt en etisk forsvarlig og ansvarsbevidst tilgang til intellektuelt og kulturelt ejerskab. En positiv holdning omfatter også en nysgerrighed over for verden, en åbenhed med hensyn til at forestille sig nye muligheder og en vilje til at deltage i kulturelle oplevelser.

9.Støtte af udviklingen af nøglekompetencer

Nøglekompetencer er en dynamisk kombination af den viden og de færdigheder og holdninger, som en lærende har behov for at udvikle gennem hele livet, fra en tidlig alder og frem. Inklusiv uddannelse af høj kvalitet samt livslang læring giver alle mulighed for at udvikle nøglekompetencer, og derfor kan kompetenceorienterede tilgange anvendes i alle uddannelses- og læringsmiljøer gennem hele livet.

Der er med hensyn til støtte af kompetenceorienteret uddannelse og læring i et livslangt læringsperspektiv blevet identificeret tre udfordringer: anvendelsen af forskellige tilgange til og sammenhænge for læring, støtte til lærere og andet uddannelsespersonale og vurdering og validering af kompetenceudvikling. Der kan med henblik på at tackle disse udfordringer udpeges visse former for god praksis.

a.Forskellige tilgange til og sammenhænge for læring

a)Tværfaglig læring, partnerskaber mellem forskellige uddannelsesniveauer, uddannelses- og læringsaktører, herunder fra arbejdsmarkedet, samt begreber som for eksempel tilgange for "hele skolen" med fokus på kollaborativ undervisning og læring samt det, at de lærende deltager aktivt i undervisningen og beslutningstagningen, vil kunne styrke læringen. Samarbejde på tværs af sektorer, for eksempel mellem uddannelsesinstitutioner og eksterne aktører fra erhvervslivet, kunstens verden, sportens verden, ungdomsfællesskaber og højere uddannelses- eller forskningsinstitutioner, vil kunne være nøglen til effektiv kompetenceudvikling.

b)Tilegnelsen af grundlæggende færdigheder samt den bredere udvikling af kompetencer vil kunne fremmes ved systematisk at supplere akademisk læring med social og følelsesmæssig læring, kunst og sport. Styrkelse af personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer fra en tidlig alder vil kunne danne grundlag for udviklingen af grundlæggende færdigheder.

c)Læringsmetoder som for eksempel problembaseret læring, projektbaseret læring, blandet læring og kunst- og spilbaseret læring vil kunne øge motivationen til og engagementet i læring. Tilsvarende vil eksperimenterende læring, arbejdsbaseret læring og videnskabelige metoder fra naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) kunne fremme udviklingen af en lang række kompetencer.

d)Lærende, uddannelsespersonale og udbydere af uddannelse vil kunne tilskyndes til at anvende digitale teknologier for at forbedre læringen og for at støtte udviklingen af digitale kompetencer. For eksempel ved at deltage i EU-initiativer som for eksempel "EU's programmeringsuge" 1 . Anvendelsen af selvevalueringsværktøjer, som for eksempel Selfie-værktøjet 2 , vil kunne øge den digitale kapacitet hos uddannelses- og læringsudbydere.

e)Specifikke muligheder for at få erfaring inden for iværksætteri, som for eksempel minivirksomheder, praktikophold i virksomheder eller besøg af iværksættere på uddannelsesinstitutioner, vil navnlig kunne være til gavn for unge, men også for voksne og lærere. Unge vil kunne få mulighed for at gøre sig mindst én erfaring inden for iværksætteri på primær- og sekundærtrinnet. Partnerskaber mellem skoler og erhvervsliv samt platforme på lokale plan, navnlig i landområder, vil kunne spille en vigtig rolle med hensyn til at formidle uddannelse i iværksætteri. Passende uddannelse af og støtte til lærere og ledere vil kunne være afgørende med hensyn til at skabe bæredygtigt fremskridt og lederskab.

f)Sproglige kompetencer vil kunne udvikles gennem et tæt samarbejde med uddannelses- og læringsmiljøer i udlandet, gennem mobilitet for uddannelsespersonale og lærende eller gennem anvendelse af eTwinning, EPALE og/eller lignende onlineportaler.

g)Unge og voksne, der er dårligt stillet, enten på grund af deres socioøkonomiske baggrund eller deres migrantbaggrund, eller som har særlige uddannelsesmæssige behov, vil kunne få passende støtte i inklusive miljøer for at udfolde deres uddannelsesmæssige potentiale. Sådan støtte vil kunne bestå af sproglig støtte, støtte til skolearbejdet eller følelsesmæssig støtte, peercoaching, eksterne skoleaktiviteter, erhvervsvejledning eller materiel støtte.

h)Samarbejdet mellem uddannelses- og læringsmiljøer på alle niveauer og på forskellige områder vil kunne være nøglen til at forbedre kontinuiteten i den lærendes udvikling af kompetencer og til at udvikle innovative tilgange til læring.

i)Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og ikke-uddannelsesmæssige partnere i lokalsamfundet og arbejdsgivere i kombination med formel og ikke-formel læring støtter udviklingen af kompetencer og kan lette overgangen fra uddannelse til arbejde.

b.Støtte til uddannelsespersonale

a)Indarbejdelse af kompetenceorienterede tilgange til uddannelse og læring i grunduddannelsen og i det videre erhvervsmæssige forløb vil kunne hjælpe uddannelsespersonale til at ændre undervisning og læring i deres miljøer og til at blive kompetente til at anvende tilgangene.

b)Uddannelsespersonale vil kunne få støtte til at udvikle kompetenceorienterede tilgange i deres specifikke sammenhænge gennem udveksling af personale og peerlæring, der giver mulighed for fleksibilitet og autonomi i tilrettelæggelsen af læring, og gennem netværk, samarbejde og praksisfællesskaber.

c)Uddannelsespersonale vil kunne få hjælp til at skabe innovative praksisser, til at deltage i forskning og til på passende vis at gøre brug af nye teknologier til kompetenceorienterede tilgange til undervisning og læring.

d)Uddannelsespersonale vil kunne få vejledning og adgang til ekspertisecentre, og passende værktøjer og materialer kan forbedre undervisnings- og læringsmetoder og praksis.

c.Vurdering og validering af kompetenceudvikling

a)Beskrivelser af nøglekompetencer vil kunne omsættes til rammer for læringsresultater, der vil kunne suppleres med egnede værktøjer til diagnostisk og formativ evaluering, summativ evaluering og validering på relevante niveauer 3 .

b)Digitale teknologier vil navnlig kunne bidrage til at indfange de mange dimensioner af læringsprogression, herunder inden for iværksætteri.

c)Der vil kunne udvikles forskellige tilgange til vurdering af nøglekompetencer i ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer, herunder hos arbejdsgivere, vejledere og arbejdsmarkedsparter. Disse bør være tilgængelige for alle, og navnlig for personer med ringe færdigheder, for at støtte deres læringsprogression.

d)Valideringen af læringsresultater, der er opnået gennem ikke-formel og uformel læring, vil kunne udvides og gøres mere solid i overensstemmelse med Rådets henstilling om validering af tidligere ikke-formel og uformel læring, herunder forskellige valideringsprocesser og anvendelsen af værktøjer som for eksempel Europass og ungdomspasset.

(1)    EU's programmeringsuge, http://codeweek.eu/.

(2)    Selvevalueringsværktøjet vedrørende digital kapacitet (Selfie) ( https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomporg/selfie-tool ) eller    HEInnovate, https://heinnovate.eu/ .

(3)    Bl.a. den fælles europæiske referenceramme for sprog, den digitale kompetenceramme, kompetencerammen for iværksætteri samt PISA's kompetencebeskrivelser giver supplerende materiale til vurdering af kompetencer.