Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om a) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

(COM(2018) 239 final — 2018/0113 (COD))

og om b) forslag til et direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger

(COM(2018) 241 final — 2018/0114 (COD))

(2019/C 62/04)

Ordfører:	Dimitris DIMITRIADIS
Medordfører:	Norbert KLUGE

Anmodning om udtalelse	a) Europa-Parlamentet, 28.5.2018 a) Rådet, 30.5.2018 b) Europa-Parlamentet, 28.5.2018 b) Rådet, 29.5.2018
Retsgrundlag	a) Artikel 50, stk. 1, og artikel 50, stk. 2, litra b), c), f) og g), i TEUF b) Artikel 50, stk. 1 og 2, i TEUF
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	190/2/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens forslag, som udgør en helhedsorienteret tilgang og sigter på at balancere og beskytte alle interessenters legitime interesser og behov, det være sig både små og mellemstore virksomheder, minoritetsaktionærer, kreditorer og medarbejdere.

1.2.

Målet om et indre marked uden indre grænser for selskaber skal samtidig bringes i overensstemmelse med andre mål for europæisk integration såsom social beskyttelse forankret i artikel 3, stk. 3, i TEU, artikel 9 og 151 i TEUF og den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU er af den opfattelse, at det nylige lovforslag om selskabers mobilitet udgør en god lejlighed til at indlede en debat om kravene til og effektiviteten af europæisk selskabsret i den digitale tidsalder. I den forbindelse bør der tages hensyn til alle interessenter, herunder medarbejdere og samfundet som helhed. Dette vil sikre den ønskede udvikling i retning af at skabe bæredygtige virksomheder, der kan udgøre en konkurrencefordel for EU.

1.3.

EØSU støtter de forslag, som forbedrer de små og mellemstore virksomheders internationale konkurrenceevne, nedbringer omkostningerne, harmoniserer og forenkler processerne for registrering, indberetning af selskabsomlægninger og omdannelser. Udvalget er af den opfattelse, at det vil være nyttigt, hvis Kommissionen vejleder medlemsstaterne om gennemførelsen af direktiverne.

1.4.

EØSU er imod smuthuller, der gør det muligt for skuffeselskaber at misbruge lovgivningen til svig, skatteunddragelse, hvidvask af penge, forringelse af arbejdsstandarder og den sociale beskyttelse samt en stigende grad af illoyal konkurrence. Udvalget opfordrer indtrængende de involverede myndigheder til at afsløre og straffe svigagtig adfærd. EØSU støtter en begrænsning af, hvor et selskab kan vælges registreret, til den medlemsstat, hvortil selskabet reelt er knyttet.

1.5.

EØSU går ind for gennemsigtighed, sikkerhed og retssikkerhed. Udvalget understreger betydningen af effektiv identitetsverificering, som bør være obligatorisk i forbindelse med stiftelsen af selskaber og under alle omstændigheder bør finde sted forud for registreringen. Medlemsstaterne bør overholde EU's standarder på området fuldt ud eller anvende lignende standarder med henblik på effektiv identitetsverificering og pålidelige oplysninger, der fuldt ud lever op til standarderne for fastlæggelse af det egentlige ejerskab.

1.6.

EØSU mener, at indgivelsen af scannede kopier af enten pas, identitetskort eller fuldmagt ikke bør accepteres og vil underminere retssikkerheden. Fuldmagtsformularer bør være offentlige dokumenter og bør kontrolleres behørigt, før oplysningerne registreres. Juridiske personer, som er registreret i de nationale registre, bør anvende onlineværktøjer til registrering og indberetning, når de repræsenteres af deres juridiske repræsentant, som er en fysisk person og ikke et holdingselskab.

1.7.

EØSU bifalder engangsprincippet, så små og mellemstore virksomheder undgår registrering i flere omgange og flere forskellige offentliggørelser, samtidig med at nationale registre sikrer pålideligheden og troværdigheden af dokumenter og oplysninger, de offentliggør.

1.8.

EØSU understreger betydningen af omkostningsfaktoren for mikrovirksomheder og SMV'er, eftersom disse hverken har kapacitet eller de nødvendige redskaber til at navigere i det digitale samfund. Nem registrering og grænseoverskridende mobilitet vil gøre det nemmere for virksomhederne at udnytte det digitale indre marked fuldt ud og lette deres administrative byrder. EØSU støtter initiativet om, at dokumenter og oplysninger, der fås fra selskabsregistre, bør ligestilles med »bekræftede kopier«. De faktiske administrationsomkostninger, der skal betales til handelsregistret, bør imidlertid være gennemsigtige og rimelige, og de bør ikke påvirke tilgængeligheden.

1.9.

EØSU mener, at der bør være gratis og nem adgang på tværs af grænserne til virksomhedsregistre for at få bekræftet selskabsoplysninger, f.eks. med henblik på udelukkelse af selskabets direktører, med henblik på at gøre det muligt at kontrollere selskabsoplysninger og for at reducere grænseoverskridende svig.

1.10.

EØSU påskønner, at Kommissionens forslag udtrykkeligt anerkender den rolle, som notaren i mange medlemsstater spiller i forbindelse med at garantere retssikkerheden, yde juridisk rådgivning og forebygge svig og misbrug i et stadigt mere digitaliseret økonomisk miljø. EØSU mener i denne henseende, at forebyggelsen af svig og misbrug ikke hæmmer økonomiske aktiviteter, men snarere er en forudsætning for et retfærdigt og gennemsigtigt indre marked i EU, hvor mikrovirksomheder har lige muligheder, og hvor de i et miljø med ens spilleregler kan konkurrere om kunderne ved at udbyde de bedste produkter og tjenesteydelser til fordel for alle markedsdeltagere.

1.11.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at fremme selskabernes grænseoverskridende mobilitet, som fastlægger klare betingelser gennem afledte retsakter. Det skal imidlertid, som det fremgår af Domstolens retspraksis, gøres klart, at den omstændighed, at et selskabs formål er at drage fordel af en mere favorabel lovgivning, ikke i sig selv udgør misbrug af etableringsfriheden. Mobilitet for selskaberne vil fremme beskæftigelsen i hele EU. Imidlertid bør de negative konsekvenser af en omdannelse, spaltning eller fusion for de lokale og regionale arbejdsmarkeder tages med i betragtning.

1.12.

EØSU tilskynder Kommissionen til at være opmærksom på forskellene mellem direktivet om grænseoverskridende fusioner 2005/56/EF og de foreslåede procedurer for grænseoverskridende omdannelser og spaltninger med henblik på eventuelle konsekvenser for deres effektivitet og attraktivitet.

1.13.

EØSU mener, at den nye procedure for flytning af selskabers hjemsted (grænseoverskridende omdannelse) vil give retssikkerhed gennem den forudgående kontrol i oprindelsesmedlemsstaten og i bestemmelsesmedlemsstaten, hvor sidstnævnte kun bør vurdere, om kriterierne for et omdannet selskabs tilknytning til dets nationale retsorden er overholdt. Udvalget mener også, at en generel klausul mod misbrug af etableringsfriheden ville være nyttig.

1.14.

EØSU støtter Kommissionens forslag, som tager hensyn til den omstændighed, at omdannelser, fusioner og spaltninger kan anvendes svigagtigt. Det er dog stadig uklart, hvad et »kunstigt arrangement« er. EØSU foreslår derfor, at der med henblik på at belyse udtrykket »kunstigt arrangement«, fastlægges kriterier eller indikatorer, som identificerer svigagtige praksisser eller uberettigede skattefordele, som er til hinder for retssikkerhed, loyal konkurrence og social beskyttelse.

1.15.

EØSU bifalder fritagelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder fra en evaluering ved en uafhængig sagkyndig, eftersom omkostningen ved udarbejdelse af en rapport af denne art ville overbebyrde dem. Udvalget mener, at denne form for rapport kun bør kræves af store virksomheder, der ønsker at indgå i grænseoverskridende omdannelser, spaltninger eller fusioner.

1.16.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at beskytte arbejdstageres eksisterende medbestemmelsesret. EØSU så imidlertid gerne, at de europæiske samarbejdsudvalg kom til at spille en større rolle i forbindelse med omdannelsen af store selskaber i overensstemmelse med direktiv 2009/38/EF.

1.17.

EØSU bifalder indførelsen af harmoniserede regler for beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer, hvilket ikke var indeholdt i direktiv 2005/56/EF.

1.18.

EØSU understreger behovet for, at alle digitale værktøjer og processer, der skal bidrage til at føre disse forslag ud i livet, gøres fuldt tilgængelige, især for personer med synshandicap.

2.   Kommissionens forslag

2.1.

Kommissionen har fremlagt et omfattende sæt af foranstaltninger (1) , (2) vedrørende rimelige, gunstige og moderne selskabsregler i EU.

2.2.

EU's gældende selskabsret (3) indeholder visse digitaliseringselementer såsom medlemsstaternes forpligtelse til at stille oplysninger til rådighed online om selskaber med begrænset ansvar. Disse krav er imidlertid begrænsede og upræcise, hvilket fører til en meget uensartet gennemførelse på nationalt niveau.

2.3.

Forslaget (4) stiler imod at levere flere digitale løsninger til selskaberne i det indre marked og skabe mere lige muligheder for selskaber i EU og samtidig sikre, at medlemsstaterne har den fornødne fleksibilitet til at tilpasse de nationale systemer og bevare deres juridiske traditioner. De digitale løsninger bør muliggøre og fremme brugen af digitale værktøjer og processer i selskabsretten uden afbrydelser og give medlemsstaterne mulighed for at overføre deres eksisterende systemer for forudgående kontrol til den digitale tidsalder.

2.4.

Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre et velfungerende indre marked i hele EU's område i alle faser af et selskabs livscyklus, når det er i kontakt med myndighederne vedrørende selskabs- og filialregistrering samt indberetning af oplysninger.

2.5.

Etableringsfriheden spiller en vigtig rolle i udviklingen af det indre marked, da den gør det muligt for selskaber at udøve økonomisk virksomhed i andre medlemsstater på et stabilt grundlag. I praksis er det stadig svært for selskaberne at udøve etableringsfriheden, navnlig for SMV'er, som det anerkendes i 2015-strategien for det indre marked (5). Den manglende retssikkerhed og de delvist utilstrækkelige eller manglende regler for visse af selskabernes grænseoverskridende transaktioner betyder imidlertid, at der ikke er nogen klar ramme til at sikre effektiv beskyttelse af disse interessenter.

2.6.

En grænseoverskridende omdannelse er en effektiv løsning for selskaber, som ønsker at flytte til en anden medlemsstat uden at miste deres status som juridisk person eller skulle genforhandle deres forretningskontrakter. Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) har fastslået, at etableringsfriheden som forankret i artikel 49 i TEUF omfatter retten for selskaber, der er etableret i en medlemsstat, til at flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat gennem en grænseoverskridende omdannelse uden at miste deres status som juridisk person (6). I sin nylige Polbud (7)-dom bekræftede Domstolen selskabers ret til at foretage grænseoverskridende omdannelser på grundlag af etableringsfriheden.

2.7.

I tråd med Domstolens afgørelser (8) er hovedformålet med de harmoniserede regler for grænseoverskridende omdannelser (9) dobbelt: — at gøre det muligt for virksomheder, især mikrovirksomheder og små virksomheder, at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse på en velordnet, virkningsfuld og effektiv måde — at beskytte de mest berørte interessenter såsom arbejdstagere, kreditorer og aktionærer på en passende og forholdsmæssig måde.

2.8.

I forslaget fastsættes der også harmoniserede regler for beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Selskabet vil skulle redegøre for den påtænkte beskyttelse af kreditorer og aktionærer i planen for den grænseoverskridende omdannelse. Reglerne er også et supplement til nylige initiativer, der skal skærpe bestemmelserne om udstationering og forstærke kampen mod skatteunddragelse og svig, og til Kommissionens forslag om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (10) kodificerer eksisterende direktiver om den europæiske selskabsret. Direktivet trådte i kraft den 20. juli 2017, og inden der var gået et år, præsenterede Kommissionen nye forslag til modernisering af EU's selskabsret.

3.2.

EØSU bifalder disse initiativer fra Kommissionen og den fælles aftale mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne om, at digitaliseringen skal fortsætte for at indfri målene i 2015-strategien for et digitalt indre marked (11) og handlingsplanen fra 2016 for digital forvaltning (12).

3.3.

Kommissionens forslag til ændring af direktiv (EU) 2017/1132 tager de nødvendige skridt, der skal stille EU's selskaber lige med selskaber i andre industrialiserede stater med en stærk digital tradition, som f.eks. USA, Canada og Australien. Selskaberne har brug for at kunne agere i et miljø med retssikkerhed og pålidelig forvaltning — et miljø, som er tilpasset mødet med de nye økonomiske og sociale udfordringer i en globaliseret og digital verden, hvor der samtidig forfølges andre legitime offentlige interesser som f.eks. beskyttelsen af medarbejdere, kreditorer og minoritetsaktionærer, og hvor myndighederne har alle de nødvendige instrumenter til bekæmpelse af svig og misbrug, som f.eks. muligheden for at overføre skatteoplysninger inden for rammerne af det administrative samarbejde (13), og til at sikre, at dokumenter og oplysninger, som er indeholdt i offentlige registre, er pålidelige og troværdige.

3.4.

Der bør dog foretages visse ændringer for at lette den administrative byrde og de administrative omkostninger ved gennemførelsen af de foreslåede initiativer for mikrovirksomheder og for små og mellemstore virksomheder.

3.5.   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret — COM(2018) 239 final

3.5.1.

EØSU bifalder dette lovforslag (14), der skal sikre, at EU's indre marked er velfungerende i alle faser af et selskabs livscyklus, når den pågældende virksomhed er i kontakt med myndighederne vedrørende selskabs- og filialregistrering samt indberetning af oplysninger.

3.5.2.

EØSU mener, at digitaliseringen af selskabsretten er et instrument, der giver redelige, gennemsigtige og effektive processer. Den er ikke målet i sig selv, men skal tjene erhvervslivets interesser, navnlig når det gælder mikrovirksomheder. Derfor bør lovforslaget om brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret indføre førnævnte centrale elementer, der hører til en moderne EU-selskabsret i den digitale tidsalder, nemlig retssikkerhed og forebyggelse af misbrug, pålidelige oplysninger, der fuldt ud lever op til standarderne for fastlæggelse af det egentlige ejerskab, forebyggende kontroller og gennemsigtige selskabskonstruktioner gennem pålidelige virksomhedsregistre. Kun på disse betingelser kan digitaliseringens fulde potentiale udnyttes og mikrovirksomhederne få gavn af, at der med hensyn til digitaliseringen er lige konkurrencevilkår, hvilket skal skabe vækst og jobs i EU.

3.5.3.

EØSU påskønner, at Kommissionen anerkender eksistensen af forhindringer, som skaber unødvendige administrative byrder og omkostninger for iværksættere med ønske om at etablere en ny virksomhed eller udvide deres virksomhed ved at registrere deres filialer, og bifalder forslaget om at fjerne disse hindringer. Følgende hindringer skal fjernes: a) Onlineregistrering af virksomhed eller filial er tilladt, forbudt eller krævet i medlemsstaternes nationale lovgivning, hvilket giver et meget broget billede, og gør det komplekst for SMV'erne (15). b) Offentliggørelse flere steder af virksomhedens data og indgivelse af filialregnskaber til det nationale lovtidende i mange medlemsstater, når der er en filial i staten. c) Forskelligartede betingelser for hvornår tredjeparter (investorer, borgere, andre virksomheder) får adgang til virksomhedsoplysningerne i de nationale registre (hvilke oplysninger fås gratis, og hvilke skal der betales for).

3.5.4.

EØSU mener, det er meget vigtigt at fremme digitaliseringen, eftersom a) registreringsprocesser med onlinemidler generelt er billigere, hurtigere og mere effektive end ansøgninger, der præsenteres personligt og på papir (16). b) Initiativet er fuldt ud sammenhængende med og bygger på eksisterende digitale elementer i EU's selskabsret, navnlig på registersammenkoblingssystemet (BRIS), der er baseret på retlige forpligtelser fastsat i direktiv 2012/17/EU (17) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/884 (18). c) Forslaget vil supplere Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af en fælles digital portal, som omfatter den generelle registrering af forretningsaktivitet ved hjælp af onlinemidler, med undtagelse af stiftelse af selskaber med begrænset ansvar. Forslaget udgør med hensyn til den fælles digitale portal (19) en lex specialis.

3.5.5.

Bekymringer over svig eller misbrug, især med hensyn til skuffeselskaber, bør af forskellige årsager ikke stå i vejen for at støtte forslaget. Det overlades til medlemsstaterne at håndtere bekymringerne gennem regulering af betingelserne, hvorunder selskaber oprettes, herunder obligatorisk retlig, notariel og/eller administrativ kontrol af selskabets vedtægter (20). Den Europæiske Union har allerede vedtaget en række foranstaltninger til imødegåelse af selskabsskatteunddragelse med mægleres pligt til at oplyse om skatteplanlægningsordninger, overførsel af skatteoplysninger inden for rammerne af det administrative samarbejde (21), samt den obligatoriske anerkendelse af EU-borgeres elektroniske identifikationsmidler, som er i overensstemmelse med eIDAS, og som er udstedt i andre medlemsstater.

3.5.6.

EØSU støtter, som en ultimativ sikkerhedsmekanisme mod svig, bestemmelsen om, at medlemsstaterne kan kræve af relevante personer, at de møder personligt frem for en kompetent myndighed, men kun i tilfælde, som er rimeligt begrundet i hensynet til væsentlige samfundsinteresser. EØSU mener ikke, at denne digitale procedure bør anvendes af holdingselskaber, eller hvor en repræsentant har en fuldmagt, som vil kunne skjule den egentlige interessepart, og advarer mod »identitetstyveri«.

3.5.7.

EØSU påskønner, at Kommissionens forslag udtrykkeligt anerkender den rolle, som notaren i mange medlemsstater spiller i forbindelse med at garantere retssikkerheden, yde juridisk rådgivning og forebygge svig og misbrug i et stadigt mere digitaliseret økonomisk miljø. EØSU mener i denne henseende, at forebyggelsen af svig og misbrug ikke hæmmer økonomiske aktiviteter, men snarere er en forudsætning for et retfærdigt og gennemsigtigt indre marked i EU, hvor mikrovirksomheder har lige muligheder, og hvor de i et miljø med ens spilleregler kan konkurrere om kunderne ved at udbyde de bedste produkter og tjenesteydelser til fordel for alle markedsdeltagere.

For at garantere retssikkerheden og undgå svig bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre forebyggende kontrol ved kompetente myndigheder og/eller notarer i hele livscyklussen for virksomheder, herunder når der anvendes skabeloner, forudsat at hele proceduren kan gennemføres online. Onlineindgivelse af dokumenter og den automatiske udveksling af uddrag fra virksomhedsregistre berører ikke kravene i henhold til national lovgivning i registreringsstaten hvad angår form og nøjagtighed af de indgivne dokumenter.

3.5.8.

EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om på basis af engangsprincippet at fremme digitaliseringen i selskabsretten, hvilket skal fungere på basis af gensidig tillid mellem medlemsstaterne, der stadig anvender deres nationale krav i forbindelse med oprettelse af selskaber.

3.6.   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger — COM(2018) 241 final

3.6.1.

Forslaget har til formål at fastsætte klare regler og tilpasse selskabsretten til selskabernes grænseoverskridende mobilitet i EU. Forslaget rammer en følsom balance imellem, på den ene side, specifikke regler og procedurer om selskabsoperationer på tværs af grænserne med henblik på udnyttelse af potentialet i det indre marked og, på den anden side, beskyttelse mod misbrug af alle de interessenter, der berøres af selskabets virke, nemlig medarbejdere, kreditorer og minoritetsaktionærer.

3.6.2.

EØSU støtter grænseoverskridende omdannelser (22) inden for EU, og Kommissionsforslagets integration af Domstolens dom fra 2017 i Polbud-sagen (23). I Polbud-dommen fastslog Domstolen, at en national bestemmelse om, at likvidation er en forudsætning for grænseoverskridende flytning af et selskab, er en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning og dermed uforenelig med etableringsfriheden. Et statsligt krav om en generel forpligtelse til at gennemføre en likvidationsprocedure er ensbetydende med at indføre en generel formodning om misbrug — en sådan lovgivning er derfor ude af proportioner. Flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, hvor der ikke sker nogen ændring i placeringen af det reelle hjemsted, falder inden for bestemmelserne om etableringsfriheden og er beskyttet af EU-lovgivningen. Derfor har Domstolen på ny bekræftet selskabers ret til kun at flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted — uden at det reelle hjemsted flyttes — fra en medlemsstat til en anden, selvom selskabet driver sin hovedaktivitet, ja endog hele aktiviteten, i den første medlemsstat. Polbuds hensigt om at drage fordel af en mere fordelagtig lovgivning udgør ikke i sig selv misbrug af etableringsfriheden.

3.6.3.

EØSU støtter i princippet oprettelsen af en procedure, der skal gøre den form for omdannelser mulige, og fastlæggelsen af de væsentlige betingelser i den henseende for at sætte en stopper for den manglende retssikkerhed hidrørende fra de mange forskelligartede nationale regler, som indvirker negativt på selskaber, interessenter og medlemsstater. De nationale love, hvor de forefindes, er ofte uforenelige eller vanskelige at kombinere. Desuden er grænseoverskridende omdannelser ikke tilladt i over halvdelen af medlemsstaterne. SMV'er er særlig hårdt ramt, da de ofte mangler ressourcer til at foretage grænseoverskridende procedurer, der kræver dyre og komplicerede alternative metoder.

3.6.4.

Proceduren begynder hos den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, som i løbet af en måned udsteder en attest forud for omdannelsen, eller, hvor det drejer sig om koncerner, vil myndigheden skride til en dybtgående undersøgelse i yderligere en måned. Proceduren er gennemført, når bestemmelsesmedlemsstaten i lyset af alle relevante data og oplysninger registrerer det omdannede selskab, såfremt selskabet opfylder den pågældende medlemsstats lovgivning om registrering og beskyttelse af arbejdstagere. Kommunikation mellem de kompetente myndigheder skal ske via registersammenkoblingssystemet (BRIS — Business Registers Interconnection System). Med hensyn til arbejdstagernes deltagelse er det et anliggende, der tilgodeses gennem deres ret til at blive informeret og hørt i rimelig tid af selskabet. Beskyttelsen af arbejdstagerne kan også blive bekræftet af myndigheden i bestemmelsesmedlemsstaten. De europæiske samarbejdsudvalg spiller en vigtig rolle.

3.6.5.

EØSU vil gerne udtrykke forbehold over for, hvorvidt en langstrakt og omkostningstung procedure opfylder kriterierne med hensyn til udøvelse af friheden til etablering i en anden medlemsstat og er forenelig med Domstolens afgørelse i sag C-106/16, Polbud. Det er vigtigt at understrege, at Domstolen fortolkede artikel 54 i traktaten om EU' funktionsmåde og anvendte det generelle princip om proportionalitet. Således er et selskabs ret til grænseoverskridende omdannelse afledt af selve traktaten, og medlemsstaterne (og EU-institutionerne) bør være påpasselige med ikke at krænke denne ret. Derfor støtter EØSU proceduren for flytning af et selskabs sæde (grænseoverskridende omdannelse) i oprindelsesmedlemsstaten, men anbefaler, at proceduren i bestemmelsesmedlemsstaten (artikel 86p) begrænses til en forudgående kontrol af, om kriterierne for et omdannet selskabs tilknytning til dets nationale retsorden er overholdt (24). Der bør imidlertid være en generel klausul mod et selskabs misbrug af etableringsfriheden. På den måde vil den nye procedure ikke pålægge unødige byrder, der ligger ud over de erklærede mål, og den vil samtidig give bestemmelsesmedlemsstaten beføjelser til at kontrollere for misbrug, selv efter omdannelsen.

3.6.6.

Desuden er der behov for en afklaring af begrebet »kunstige arrangementer«, som selskaber i en medlemsstat kan indgå for at opnå uberettigede skattefordele. Det er et begreb, som overvejende er udarbejdet af EU-Domstolen og er indeholdt i betragtningerne og i artikel 86c, stk. 3. Det er et centralt begreb, som kan gøre det muligt eller umuligt for et selskab frit at etablere sig i en anden medlemsstat. Der bør fastsættes tydelige kriterier eller indikatorer, således at ægte økonomiske aktiviteter baseret på sunde økonomiske beslutninger ikke lægges hindringer i vejen, jf. Domstolens afgørelse i Polbud-sagen.

3.6.7.

Grænseoverskridende fusioner (25): Forslaget bygger på de positive erfaringer med direktiv 2005/56/EF (26) om grænseoverskridende fusioner. Det nævnte direktiv behandler kun selskaber med begrænset ansvar, og forslaget omtaler manglerne i direktivet. Forslaget indfører derfor harmoniserede materielle regler om beskyttelse af kreditorer og aktionærer, mens direktiv 2005/56/EF kun indeholdt procedureregler, f.eks. vedrørende forpligtelsen til at informere aktionærerne, og overlod den konkrete beskyttelse til medlemsstaterne. Forslaget henstiller nu til, at fusionsplaner specificerer: — Mekanismer til beskyttelse af kreditorer: Forslaget indfører den antagelse, at kreditorerne ikke lider tab, hvis de betales af en garant eller af det fusionerede selskab, eller hvis en uafhængig sagkyndig har vurderet deres situation og ikke konstateret noget tab. — Retten til udtrædelse for aktionærer, der ikke har stemt eller ikke har stemmeret, og retten til at modtage passende kompensation, samt deres ret til at anfægte det foreslåede aktieombytningsforhold ved nationale domstole.

3.6.8.

EØSU støtter også andre elementer i Kommissionens forslag: a) Harmoniserede regler om informering af arbejdstagerne på en konkret og forståelig måde om konsekvenserne af grænseoverskridende fusioner, mens direktiv 2005/56/EF kun indeholdt bestemmelser om medarbejderdeltagelse i bestyrelsen, og om at arbejdstagernes situation skal omtales i bestyrelsens beretning. b) Harmoniserede regler om en hasteprocedure for mindre komplekse fusioner eller afkald på udarbejdelse af en beretning ved en uafhængig sagkyndig efter aftale mellem alle aktionærer eller under en fusion mellem et moderselskab og et datterselskab. c) Sammenkobling af virksomhedsregistre med henblik på udveksling af oplysninger — brug af digitale værktøjer.

3.6.9.

Grænseoverskridende spaltninger (27): Disse er underlagt forskelligartede eller uforenelige nationale regler i kun 13 medlemsstater uden nogen EU-harmonisering på trods af deres betydning for væksten. For at forhindre misbrug og beskytte interessenter må der i EU indføres en retlig ramme for selskaber med begrænset ansvar, af samme slags som for grænseoverskridende omdannelser. Der bør indføres en totrins-procedure. I første fase udarbejdes der forslag til spaltningsbetingelserne sammen med to fuldt forklarede rapporter om konsekvenserne ved spaltningen for kreditorer og medarbejdere. Desuden er det for mellemstore og store virksomheder nødvendigt at få udarbejdet en rapport ved en uafhængig sagkyndig. Dette er kun første trin, og EØSU mener, at forslaget også bør omfatte grænseoverskridende spaltninger ved overtagelse af aktiver/passiver fra et eksisterende selskab/eksisterende selskaber, og ikke kun tilfælde, hvor der stiftes nye selskaber.

3.6.10.

Som det er nu, er der stor forskel på medlemsstaternes regler, og nogle gange pålægges virksomhederne unødige administrative procedurer. Kommissionen må imødegå dette ved hjælp af det nye forslag, så virksomheder ikke afskrækkes fra at forfølge nye muligheder. Selvom EØSU støtter de nye regler og procedurer, bør disse dog granskes meget nøje, så de ikke giver anledning til yderligere administrative byrder og omkostninger, der ligger uden for målet om at beskytte medarbejdere, kreditorer og aktionærer.

3.6.11.

EØSU bifalder fritagelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder, som indeholdt i forslagets artikel 86 g, fra en undersøgelse ved en uafhængig sagkyndig, eftersom omkostningen ved udarbejdelse af en rapport af denne art ville overbebyrde mikrovirksomheder og SMV'er.

3.6.12.

EØSU ønsker at understrege uafhængige sagkyndiges rolle med hensyn til afsløring af svig i store selskaber gennem indsamling og undersøgelse af selskabets dokumenter i en skriftlig rapport under forudsætning af at visse betingelser er opfyldt, herunder en effektiv intern kontrolstruktur og operationelle standardprocedurer til forebyggelse og begrænsning af eventuelle interessekonflikter samt sikring af, at rapporter om interessenter er uvildige.

3.6.13.

EØSU støtter i høj grad Kommissionens forslag, som for første gang fastlægger proceduren for grænseoverskridende omdannelser og supplerer de allerede eksisterende procedurer for grænseoverskridende fusioner og spaltninger ved at udvide beskyttelsen af interessenterne. Imidlertid kan de heraf følgende forskelle mellem på den ene side procedurerne for grænseoverskridende fusioner og på den anden side procedurerne for grænseoverskridende omdannelser og spaltninger påvirke attraktiviteten af sidstnævnte. EØSU foreslår, at Kommissionen analyserer disse virkninger.

3.6.14.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at beskytte arbejdstageres eksisterende medbestemmelsesret. EØSU mener, at der i det selskab, som er resultatet af den grænseoverskridende omdannelse, fortsat bør gælde mindst det samme niveau for alle de elementer af medarbejderdeltagelse, som er indeholdt i oprindelsesmedlemsstatens lovgivning, på linje med de procedurer og standardregler, som er indeholdt i direktiv 2001/86/EF (28).

3.6.15.

EØSU understreger den væsentlige rolle, der spilles af de europæiske samarbejdsråd i store virksomheder, som skal omdannes, og henstiller til, at de inddrages yderligere, jf. direktiv 2009/38/EF (29).

3.7.

Helt generelt understreger EØSU behovet for, at alle digitale værktøjer og processer, der skal bidrage til at føre disse forslag ud i livet, er fuldt tilgængelige for handicappede og især for personer med synshandicap.

---

(1)  COM(2018) 239 final.

(2)  COM(2018) 241 final.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(4)  COM(2018) 239 final.

(5)  COM(2015) 550 final.

(6)  Cartesio, sag C-210/06, EU:C:2008:723, præmis 109-112, VALE, C-378/10, EU:C:2012:440, præmis 32.

(7)  Polbud — Wykonawstwo, sag C-106/16, ECLI:EU:C:2017:804.

(8)  Se fodnote 6 og 7.

(9)  COM(2018) 241 final.

(10)  EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46.

(11)  COM(2015) 192 final.

(12)  COM(2016) 179 final.

(13)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(14)  COM(2018) 239 final.

(15)  COM(2018) 241 final, s. 3.

(16)  COM(2018) 241 final, s. 5.

(17)  EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.

(18)  EUT L 144 af 10.6.2015, s. 1.

(19)  COM(2017) 256 final.

(20)  Artikel 10 i det kodificerede direktiv (EU) 2017/1132 om selskabsret.

(21)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(22)  En operation, hvor et selskab, som er stiftet og registreret i overensstemmelse med lovgivningen i én medlemsstat, omdannes til et andet selskab, som stiftes og registreres i overensstemmelse med en anden medlemsstats lovgivning og bibeholder sin status som juridisk person uden at skulle afvikles eller likvideres.

(23)  Sag C-106/16. ECLI:EU:C:2017:804. Polbud er et selskab, der var oprettet og beliggende i Polen, hvor man, uden at ændre selskabets reelle hjemsted, besluttede at flytte virksomhedens vedtægtsmæssige hjemsted til Luxembourg. Det blev indført i det polske handelsregister, at der var indledt en likvidationsprocedure, og der blev udpeget en likvidator. I 2013 blev Polbuds vedtægtsmæssige hjemsted flyttet til Luxembourg. Polbud blev til selskabet »Consoil Geotechnik Sàrl« under Luxembourgs lovgivning. Endvidere indgav Polbud en ansøgning til det polske registreringsorgan om at blive fjernet fra det polske handelsregister. Registreringsorganet afviste ansøgningen om at blive fjernet. Polbud anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse. Polens højesteret, hvortil sagen var blevet anket, spørger først EU-Domstolen, hvorvidt bestemmelserne om etableringsfriheden finder anvendelse på flytninger, hvor det kun er det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, der er stiftet i henhold til én medlemsstats lovgivning, som flyttes til en anden medlemsstats territorium, hvor selskabet omdannes til et selskab under den pågældende medlemsstats lovgivning, når der ikke sker ændringer af selskabets reelle hjemsted. Se også https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2017-10/cp170112en.pdf.

(24)  Domstolens domme i sag C-378/10, Vale Epitesi, EU:C:2012:440, pkt. 31, og Polbud-sagen C-106/16, ECLI:EU:C:2017:804, pkt. 33, 35, 44.

(25)  En operation, hvorved to eller flere selskaber fra to eller flere medlemsstater flytter deres aktiver og passiver til et eksisterende (overtagende) eller et nyt selskab.

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. Dette er nu en del af kodifikationsdirektivet fra 2017.

(27)  En operation, hvorved et selskab spalter og flytter alle eller nogle af sine aktiver og passiver til (et) eksisterende eller nyt/nye selskab/selskaber i en anden medlemsstat.

(28)  Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning) (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).