EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den12.12.2017
COM(2017) 763 final
BILAG
til henstilling med henblik på
Rådets afgørelse
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
BILAG
Indhold
1.AFTALENS ART OG ANVENDELSESOMRÅDE
2.GRUNDLAG
3.AFTALE MELLEM EU OG AFRIKA
4.AFTALE MELLEM EU OG VESTINDIEN
5.AFTALE MELLEM EU OG STILLEHAVSOMRÅDET
6.DIVERSIFICERET SAMARBEJDE43
7.INSTITUTIONEL RAMME45
8.AFSLUTTENDE BESTEMMELSER47
1.AFTALENS ART OG ANVENDELSESOMRÅDE
Formålet med forhandlingerne er at indgå et styrket partnerskab mellem Den Europæiske Union (EU) og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Målet er at nå frem til en ny aftale, der består af et fælles grundlag og tre regionale aftaler. I det fælles grundlag, som gælder for alle medlemmerne af partnerskabet, opstilles de generelle mål, principper og prioriteter, og det skal åbne op for et øget samarbejde på internationalt plan. Der skal være fokus på de regionale aftaler og fastsættelsen af regionsspecifikke prioriteter for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet under hensyntagen til den øgede regionale dynamik og den øgede betydning af regionale organisationer. Partnerskabet skal i forskellig grad være åbent for inddragelse eller tiltrædelse af andre lande, som deler de samme værdier og bidrager til at opfylde målene.
Den nye aftale er tænkt som er omfattende politisk partnerskab, der skaber rammerne for forbindelserne mellem parterne og gensidigt fordelagtige resultater på områder af fælles interesse. Formålet med aftalen skal derfor for det første være at opbygge fredelige og modstandsdygtige stater og samfund, maksimere fordelene ved en godt forvaltet migration og sikre fuld overholdelse af internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske principper. For det andet skal aftalen sigte mod at fremme bæredygtig udvikling på grundlag af gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer, fremme investeringer og skabe anstændigt arbejde til alle. For det tredje skal den fremme fælles holdninger på den globale scene og styrke multilateralisme og en regelbaseret verdensorden.
De regionale aftaler er protokoller til aftalen og en overordnet retlig ramme for forbindelserne. Protokollen gør det samtidig muligt at foretage en fleksibel tilpasning til skiftende omstændigheder gennem anvendelse af en forenklet procedure ved revision af de tre regionale aftaler.
Aftalen skal indeholde en tilpasset institutionel arkitektur for at sikre forenkling af og en større sammenhæng med de eksisterende rammer og for at gøre det muligt at træffe beslutninger og foranstaltninger hurtigere og mere effektivt. Det skal endvidere fastslås i aftalen, at parterne vil forfølge en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter ved at styrke civilsamfundets og den private sektors rolle.
2.GRUNDLAG
DEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Afsnit I: Mål
Det skal fastslås i aftalen, at parternes fælles mål er:
at skabe et politisk partnerskab med fokus på opbygning af fredelige, stabile, velforvaltede, velstående og modstandsdygtige stater og samfund
·at gøre hurtigere fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling, navnlig for udryddelse af fattigdom under hensyntagen til de forskellige landes forskellige behov og prioriteter
·at opbygge effektive alliancer på den internationale scene med henblik på at fremme en global indsats.
Parterne vil mere specifikt træffe konkrete foranstaltninger til at:
·værne om menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder, demokrati, retsstaten og god regeringsførelse
·anspore til bæredygtig og inklusiv vækst og anstændigt arbejde til alle
·beskytte miljøet, bekæmpe klimaændringer og fremme bæredygtig energi
·fremme fred, sikkerhed og retfærdighed
·omdanne mobilitet og migration til muligheder og tackle udfordringer sammen
·fremme menneskelig udvikling og værdighed.
Afsnit II Principper
Det skal fastslås i aftalen, at målene for partnerskabet, der bygger på bindende retsregler, forfølges på grundlag af principperne om lighed, ikkeforskelsbehandling, solidaritet og gensidig respekt.
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at styrke den regelmæssige politiske dialog på alle niveauer og på en måde, der bidrager mest til opfyldelsen af partnerskabets mål.
I aftalen skal parterne forpligte sig til at støtte et stærkt og effektivt multilateralt system og samarbejde i multilaterale fora og internationale organisationer om spørgsmål af fælles og global interesse.
Det skal bekræftes i aftalen, at partnerskabets mål forfølges gennem en integreret strategi, som omfatter politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige elementer.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne træffer beslutninger og foranstaltninger på det mest hensigtsmæssige niveau i overensstemmelse med principperne om komplementaritet og nærhed. Der kan samarbejdes formelt og på ad hoc-basis i regionale fora for at opfylde partnerskabets mål mere effektivt og virkningsfuldt.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne fremmer en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter ved aktiv inddragelse af en lang række forskellige aktører i dialog- og samarbejdsprocesser.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne sikrer, at alle nødvendige foranstaltninger træffes for at gennemføre aftalens bestemmelser.
Afsnit III Politisk dialog
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at videreudvikle og styrke den politiske dialog vedrørende alle områder og mål, der er fastlagt i aftalen.
Formålet med dialogen skal være at i) fremme den gensidige forståelse af de enkelte parters holdninger og interesser og ii) bidrage til virkeliggørelsen af aftalens mål ved at lette og fremme et effektivt samarbejde om alle spørgsmål af fælles interesse på nationalt og regionalt niveau og ved at muliggøre regelmæssig koordinering af internationale og globale spørgsmål af fælles interesse. Dialogen kan ligeledes have til formål at fremme nye initiativer, der forfølger fælles mål og fælles vedtagne prioriteter og dagsordener, herunder gennem etablering af nye samarbejdsformer og -formater.
Dialogen skal føres regelmæssigt og være fleksibel og målrettet. Den skal føres under den mest relevante form og på det mest hensigtsmæssige niveau, herunder på nationalt, regionalt eller kontinentalt niveau eller for hele AVS. Alle fora skal udnyttes fuldt ud, herunder internationale møder.
Afsnit IV Udviklingsvenlig politikkohærens
Det skal anerkendes i aftalen, at virkeliggørelsen af de integrerede og indbyrdes forbundne mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling forudsætter en gunstig politisk ramme på forskellige niveauer og proaktive tilgange, der skaber synergier mellem forskellige politikker. Parterne vil i denne forbindelse gøre en indsats for at opnå politikkohærens og således sikre, at deres politikker bidrager til en bæredygtig udvikling, både i deres egen lande og internationalt.
I aftalen skal parterne individuelt og kollektivt forpligte sig til at maksimere eventuelle fordele ved og minimere eventuelle negative virkninger for den anden part af deres politikker. Hver part skal ligeledes forpligte sig til at underrette og, hvor det er relevant, høre den anden part inden for rammerne af det etablerede institutionelle format om initiativer og foranstaltninger, som kan have betydelige afsmittende virkninger for den anden part.
DEL 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, retsstaten og god regeringsførelse
Aftalen skal indeholde bestemmelser om, at parterne bekræfter deres forpligtelse til at fremme, beskytte og respektere de universelle værdier demokrati, menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og retsstaten, respekten for menneskelig værdighed og principperne om ikkeforskelsbehandling, lighed og solidaritet. Parterne vil fremme disse værdier under fuld overholdelse af principperne i FN's charter og folkeretten.
Aftalen skal sikre, at respekten for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, de demokratiske principper og retsstaten er ledende for parternes interne og eksterne politik og udgør væsentlige elementer i aftalen. God regeringsførelse skal være ledende for parternes interne og eksterne politikker og udgøre et grundlæggende element i aftalen. Det skal ligeledes anerkendes i aftalen, at manglende gennemførelse og opfyldelse af de væsentlige og grundlæggende elementer er en stor udfordring for en bæredygtig udvikling.
Aftalen skal fremme rettighedsbaserede politikker, der omfatter alle menneskerettigheder og sikrer lige muligheder for alle, uanset etnisk oprindelse, køn, alder, handicap, religion, tro, seksuel orientering og kønsidentitet, migrationsstatus eller andre faktorer. Den skal ligeledes omfatte et tilsagn om at bekæmpe racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance.
Aftalen skal anerkende betydningen af pluralistiske samfund, og parterne skal derfor afgive tilsagn om at fremme inklusive politiske processer og ansvarlige og gennemsigtige institutioner og støtte en deltagelsesbaseret beslutningstagning og offentlig adgang til information. Den skal indeholde et tilsagn om at fremme ytringsfriheden og mediernes uafhængighed som en del af fundamentet under demokratiet og fremme, bevare og udvide spillerummet for civilsamfundets engagement.
Aftalen skal indeholde bestemmelser om adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen og juridisk bistand til alle borgere og virksomheder.
Aftalen skal indeholde bestemmelser om støtte til initiativer med sigte på at bekæmpe korruption, skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af offentlige midler og leveringen af offentlige tjenester, forbedre skatteopkrævningen, tackle skatteunddragelse og skatteundgåelse og opfylde internationale standarder for skatteforvaltning. I denne henseende bør der være særlig fokus på en korrekt anvendelse af EU's finansielle bistand til tredjelande.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at parterne skal samarbejde om at udvikle et pålideligt og effektivt statistisk system med henblik på at tilvejebringe de nødvendige statistikker til støtte for og overvågning af reformprocesser og bidrage til en bæredygtig udvikling.
Afsnit II Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Det skal fastslås i aftalen, at inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Det skal ligeledes anerkendes, at fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle er afgørende for velstand.
Aftalen skal ligeledes fastslå, at parterne arbejder sammen om at skabe de nødvendige betingelser for øgede investeringer, øget handel og udvikling af den private sektor i alle sektorer, herunder landbrug, industri og servicesektoren.
Økonomisk dialog
Aftalen skal indeholde bestemmelser om økonomisk dialog for at fremme den økonomiske reformproces ved at øge forståelsen af de grundlæggende elementer i parternes respektive økonomier. Parterne vil udveksle oplysninger og synspunkter om makroøkonomiske politikker og strukturreformer og fælles analyser af økonomiske spørgsmål af fælles interesse, herunder f.eks. finans- og pengepolitiske rammer og instrumenter til gennemførelse heraf.
Aftalen skal ligeledes indeholde bestemmelser om samarbejde om udvikling og gennemførelse af systemer, der sikrer en sund forvaltning af de offentlige finanser, og som er forenelige med de grundlæggende principper om effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.
Investeringer og udvikling af den private sektor
Det skal anerkendes i aftalen, at det er et afgørende mål for partnerskabet at fremme mulighederne for borgerne og virksomhederne i EU og AVS-landene væsentligt og således skabe velstand med flere og bedre job til alle.
Parterne vil samarbejde om at skabe gunstige økonomiske vilkår med det formål at øge niveauet af bæredygtige og ansvarlige investeringer væsentligt til gensidig fordel. Parterne vil under hensyntagen til EU's og medlemsstaternes beføjelser fremme udviklingen af et attraktivt og stabilt klima for tovejsinvesteringer ved at fremme stabile, gennemsigtige og åbne regler for investorerne og indkredse ordninger, som kan lette investeringsstrømmene, navnlig gennem bedre vilkår for investeringer, overførsel af kapital, teknologi og udveksling af information om investeringsmuligheder.
Parterne vil styrke deres samarbejde for at forbedre den finansielle integration og adgangen til finansiering gennem anvendelse af en bred vifte af finansielle tjenester og innovative finansieringsinstrumenter og -mekanismer, herunder ved at støtte udviklingen af sikre, velkontrollerede og åbne finanssystemer med henblik på øget kreditgivning til den private sektor.
Parterne vil anerkende, at passende infrastruktur, herunder transport, energi, vand, digital konnektivitet, og forskning og innovation er afgørende faktorer til fremme af bæredygtig økonomisk vækst. De vil ligeledes øge samarbejdet om teknisk uddannelse og erhvervsuddannelse og knytte den bedre til det lokale arbejdsmarked og behovene for færdigheder.
Parterne vil bekræfte, at de grundlæggende arbejdsstandarder skal overholdes og fremmes i den private sektors aktiviteter og investeringsaktiviteter. De vil bekræfte princippet om foreningsfrihed og deres tilsagn om at fremme og effektivt gennemføre internationalt anerkendte arbejdsstandarder og sociale standarder som aftalt inden for rammerne af ILO og andre relevante fora. De vil ligeledes forpligte sig til at skabe flere og bedre job, der bidrager til økonomisk og social myndiggørelse af unge og af de fattigste og mest sårbare grupper, især kvinder og piger.
Parterne vil sikre udbredelsen og overholdelsen af principperne om virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik, herunder deres finanspolitiske og miljømæssige ansvar, gennemsigtighed og ansvarlighed, i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper.
Handelssamarbejde
Parterne vil anerkende betydningen af handel og investeringer for de overordnede forbindelser mellem AVS-landene og EU samt for udviklingen af AVS-staternes økonomier. De vil fremme handel og investeringer mellem parterne, hvilket vil styrke deres integration i verdensøkonomien.
Parterne vil bekræfte deres tilsagn om at overholde deres forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og fremme WTO's målsætninger.
Parterne vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne drage nytte af de stabile og forudsigelige rammer, der udgøres af de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) – herunder muligheden for udvidelse og uddybning af aftaler, hvor det er relevant, i overensstemmelse med rendezvousklausulen og efter aftale med de respektive parter – og af andre præferencehandelsordninger.
Parterne vil bekræfte, at respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, samt god regeringsførelse udgør de væsentlige og grundlæggende elementer i ØPA'erne.
Parterne vil fremme inddragelse af civilsamfundet og den private sektor, navnlig SMV'er, i dialoger om handel og handelsanliggender samt i gennemførelsen af ØPA'erne.
Parterne vil føre dialog på relevante niveauer (alle AVS-lande, regionalt og nationalt niveau) og samarbejde i internationale fora om handelsanliggender. De vil fastlægge en hensigtsmæssig institutionel ramme for en sådan dialog.
Parterne vil bekræfte deres tilsagn om at integrere bæredygtig udvikling, herunder dens sociale og miljømæssige dimensioner, i alle gensidige handelsforbindelser og forbedre samarbejdet og dialogen på disse områder.
Parterne vil bekræfte deres respektive forpligtelser i henhold til internationale instrumenter på området for handel med tjenesteydelser og styrke dialogen og samarbejdet på relevante niveauer på dette område. De vil endvidere bekræfte deres tilsagn på bestemte områder såsom søtransport og informations- og kommunikationsteknologi, hvis det er relevant.
Parterne vil ligeledes bekræfte deres respektive forpligtelser i henhold til internationale aftaler og andre instrumenter på handelsrelaterede områder såsom intellektuel ejendomsrettighed, afskaffelse af ikketoldmæssige hindringer, effektive og forsvarlige konkurrencepolitikker, herunder gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, told- og handelslettelser, harmonisering af lovgivningen, standardisering og certificering og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og styrke samarbejdet og dialogen på relevante niveauer på disse områder.
Afsnit III Miljø og klimaændringer
Det skal anerkendes i aftalen, at miljøforringelse og klimaændringer udgør en alvorlig trussel mod opnåelsen af bæredygtig udvikling, der indebærer en høj risiko for nuværende og kommende generationers liv og livskvalitet og bringer fred og stabilitet og økonomisk vækst i fare.
Parterne vil forpligte sig til at arbejde sammen om at gøre hurtigere fremskridt hen imod virkeliggørelsen af de relaterede mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer. De vil forpligte sig til at styrke samarbejdet og opbygge effektive alliancer i internationale fora om relevante spørgsmål, navnlig klimaændringer, bæredygtig energi, havforvaltning og biodiversitet. De vil ligeledes integrere målene for miljømæssig bæredygtighed og klimaændringer i alle politikker, planer og investeringer og styrke samarbejdet med de lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og den private sektor.
Parterne vil anerkende, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning, herunder reduktion af katastroferisici, er afgørende for at styre og mindske de negative virkninger af klimaændringerne. De vil i denne forbindelse afgive ambitiøse, kvantificerbare og rimelige modvirkningstilsagn på baggrund af de forskellige nationale forhold og skiftende økonomiske realiteter og kapaciteter. De vil ligeledes integrere tilpasningsplaner i nationale processer og udveksle erfaringer for at opnå en klimaresistent, bæredygtig udvikling.
Parterne vil støtte bevarelse og bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer, herunder jord og vand, fremme af cirkulære tilgange og bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og bevarelse og bæredygtig forvaltning af biodiversitet og økosystemer, herunder skovbrug, og bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og træ. De vil fremme beskyttelsen og genopretningen af marine økosystemer og bevarelsen og en bæredygtig forvaltning af havressourcer og bæredygtigt fiskeri for at opnå sunde og produktive have.
Parterne vil intensivere samarbejdet under hensyntagen til:
·små øudviklingsstaters sårbarhed, særlig truslen fra klimaændringer
·eksponeringen af lande for de voksende problemer med tørke, vandmangel, jordforringelse og ørkendannelse
·sammenhængen mellem strategier for og aktiviteter relatereret til reduktion af katastroferisici og tilpasning til klimaændringer og deres tætte sammenhæng med modstandsdygtighed, modvirkning af klimaændringer, økosystemtjenester og fødevaresikkerhed og sammenhængen med forflytning, migration og sikkerhed.
Afsnit IV Fred, sikkerhed og retfærdighed
Det skal anerkendes i aftalen, at fremme af fred, stabilitet og sikkerhed, herunder menneskers sikkerhed og modstandsdygtighed, er en vigtig forudsætning for bæredygtig udvikling og velstand. Det skal bekræftes, at fred og sikkerhed er en forudsætning for bæredygtig udvikling, og at inklusiv udvikling er en forudsætning for fred og sikkerhed.
Parterne vil anvende en integreret tilgang til konflikter og kriser, herunder til forebyggelse, løsning og mægling, med inddragelse af civile og militære kapaciteter og samspillet mellem dem. De vil handle i tæt samarbejde med kontinentale og regionale organisationer og FN De vil fremme inklusive og deltagelsesbaserede mekanismer og strukturer for dialog og konsensusskabelse med inddragelse af lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer.
Parterne vil samarbejde om at forbedre forvaltningen af naturressourcer, herunder i udvindingsindustrien, til gavn for samfundet som helhed og for at forhindre, at ulovlig udnyttelse af og handel med disse ressourcer bidrager til at fremkalde og opretholde konflikter.
Parterne vil forpligte sig til at styrke den fælles indsats for at forebygge og bekæmpe international terrorisme og voldelig ekstremisme under fuld overholdelse af retsstatsprincippet, folkeretten, menneskerettighedslove, flygtningeretten og den humanitære folkeret.
Parterne vil gøre en mere målrettet indsats for at bekæmpe alle former for organiseret kriminalitet og ulovlig handel, herunder med mennesker, narkotika og farlige stoffer.
Parterne vil forpligte sig til at samarbejde om at forhindre, at deres finanssystemer benyttes til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption) og til finansiering af terrorisme.
Parterne vil forpligte sig til at bekæmpe straffrihed på alle niveauer, navnlig for de alvorligste forbrydelser af international betydning. De vil i denne forbindelse bekræfte, at de er fast besluttet på at tage skridt til at gennemføre Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og relevante tilknyttede instrumenter, og anerkende komplementariteten i rollefordelingen mellem de nationale strafferetlige domstole og Den Internationale Straffedomstol med hensyn til at opnå retfærdighed og forsoning.
Parterne vil bekræfte deres tilsagn om at samarbejde og at bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser. Parterne vil anerkende, at dette er et væsentligt element i aftalen.
Parterne vil styrke kampen mod ulovlig fremstilling, overførsel, udbredelse, overdreven ophobning og ukontrolleret spredning af personellandminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber samt håndvåben og lette våben. Parterne vil ligeledes anerkende betydningen af nationale systemer til kontrol af våbenoverførsel i overensstemmelse med internationale aftaler.
Parterne vil forpligte sig til at beskytte kritisk infrastruktur, mindske kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici, uanset om de har kriminel oprindelse eller er opstået efter ulykker eller naturkatastrofer, og styrke søfartssikkerheden og den civile luftfartssikkerhed, herunder gennem bekæmpelse af pirateri og væbnede røverier til søs.
Parterne vil forpligte sig til at styrke samarbejdet om at fremme cybersikkerhed, forebygge og bekæmpe højteknologisk kriminalitet, cyberkriminalitet og elektronisk kriminalitet og forbedre netværkssikkerheden gennem udveksling af oplysninger og praktiske erfaringer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og internationale menneskerettighedsforpligtelser.
Parterne vil samarbejde om at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale instrumenter og standarder, herunder gennem udveksling af oplysninger og ekspertise.
Afsnit V Migration og mobilitet
Det skal anerkendes i aftalen, at en korrekt forvaltet migration og mobilitet kan have en positiv indvirkning på bæredygtig udvikling. Aftalen skal ligeledes anerkende den øgede betydning af syd-syd-migration og klimabetinget migration og mobilitet samt tvangsfordrivelser.
Aftalen skal styrke parternes tilsagn om at forbedre samarbejdet med henblik på at maksimere de fordele, en godt forvaltet migration og mobilitet kan indebære – f.eks. gennem pengeoverførsler, øgede investeringer og overførsel af viden, teknologi, færdigheder og produktionskapacitet til migranter, deres familier og samfund i oprindelses- og destinationslande – og minimere dens negative virkninger på udviklingen, f.eks. hjerneflugt og andre sociale omkostninger. Der kan træffes yderligere foranstaltninger for at give medlemmerne af diaspora-og migrantorganisationer mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen i deres oprindelseslande.
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold på deres område, om at vedtage en effektiv integrationspolitik, der sigter mod at give sådanne statsborgere rettigheder og pligter, der svarer til deres egne borgeres rettigheder og pligter, og om at udvikle foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling.
Aftalen skal styrke parternes tilsagn om at samarbejde om at forebygge og bekæmpe ulovlig migration, idet det erkendes, at ulovlig migration har en negativ indvirkning på oprindelses-, transit- og bestemmelseslande og øger risikoen for, at migranter udsættes for menneskerettighedskrænkelser og bliver ofre for menneskehandel og misbrug.
Aftalen skal bekræfte den enkelte parts retlige forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på den anden parts område, uden betingelser og til at sikre en smidig og effektiv opfyldelse af denne forpligtelse. Aftalen skal således indeholde konkrete bestemmelser om, hvordan denne forpligtelse skal opfyldes i praksis.
Aftalen skal forpligte parterne til at sikre, at den enkeltes rettigheder og værdighed respekteres i forbindelse med enhver procedure, der indledes med henblik på tilbagesendelse af ulovlige indvandrere til deres hjemland. Parterne vil styrke samarbejdet for at fremme en bæredygtig reintegration af ulovlige migranter i overensstemmelse med principperne om partnerskab og fælles ansvar.
Aftalen skal bekræfte parterne tilsagn om at intensivere deres bestræbelser på at forebygge og bekæmpe menneskehandel og smugling af migranter ved at fremme og støtte en integreret grænseforvaltning, foretage fælles finansielle efterforskninger og samarbejde i straffesager.
Aftalen skal forpligte parterne til at styrke beskyttelsen af flygtninge og andre fordrevne personer uanset deres status i overensstemmelse med folkeretten, støtte deres integration i værtslande og styrke kapaciteten i første asylland, transit- og bestemmelsesland. Der skal lægges særlig vægt på sårbare migranter og deres specifikke behov.
Aftalen skal anerkende betydningen af at anvende en samlet, sammenhængende og afbalanceret tilgang på disse mange og indbyrdes forbundne prioriterede områder under fuld hensyntagen til humanitære og menneskeretlige forpligtelser. Parterne vil søge at maksimere fordelene ved migration og mobilitet og opnå den nødvendige løftestangseffekt ved brug af alle relevante politikker, instrumenter og redskaber for at sikre, at parterne opfylder deres gensidige forpligtelser og får gavn af migration og mobilitet.
Afsnit VI Menneskelig udvikling og værdighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at arbejde sammen om at virkeliggøre målene om udryddelse af fattigdom i alle dens former, tackle uligheder og fremme social samhørighed med særlig vægt på de mest sårbare og ugunstigt stillede befolkningsgrupper, således at det sikres, at alle mennesker udnytter deres potentiale i værdighed og i et sundt miljø, og at ingen lades i stikken.
Parterne vil i denne forbindelse intensivere deres bestræbelser på at gøre hurtigere fremskridt hen imod virkeliggørelsen af de relaterede mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Der skal lægges særlig vægt på de lande, som har det største behov, navnlig de mindst udviklede lande og konfliktramte og skrøbelige lande.
Parterne vil forpligte sig til at samarbejde om at minimere de udfordringer, der er forbundet med befolkningstilvækst, og høste fordelene ved en demografisk dividende, idet det anerkendes, at befolkningstilvækst og demografiske ændringer kan have en væsentlig indvirkning på de udviklingsmæssige gevinster og økonomiske fremskridt.
Lige adgang til sociale ydelser
Aftalen skal fremme inklusiv og lige adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, herunder teknisk og faglig uddannelse, således at det sikres, at alle får den viden og de færdigheder, de har brug for, således at de kan leve i værdighed og bidrage til samfundsvelfærden.
Aftalen skal gøre det muligt at anvende en tilgang baseret på lighed og sundhed i alle politikker for at tackle uligheder i adgangen til sundhedspleje og indføre universel sundhedsdækning i alle lande, opbygge stærke og effektive sundhedssystemer og samarbejde om spørgsmål af fælles interesse, navnlig om forebyggelse og bekæmpelse af overførbare og ikkeoverførbare sygdomme.
Aftalen skal fremme bedre adgang til rent vand til alle, herunder gennem bæredygtige og integrerede vandforvaltningssystemer og passende boliger til overkommelige priser til alle ved hjælp af målrettede programmer for boligbyggeri og bedre byudviklingsplaner.
Social beskyttelse
Det skal anerkendes i aftalen, at socialbeskyttelsespolitikker bidrager til at forandre et samfund ved at fremme lige vilkår, social inklusion og inklusiv økonomisk vækst.
Parterne vil i denne forbindelse forpligte sig til at udforme beskæftigelsespolitikker til fremme af anstændigt arbejde til alle og indføre offentlige omfordelingspolitikker og nationale inklusive socialbeskyttelsespolitikker og -programmer, herunder social mindstebeskyttelse, for at sikre en bred og retfærdig fordeling af vækstens goder, og at fattigdom udryddes inden 2030.
Ligestilling mellem kønnene
Det skal bekræftes i aftalen, at ligestilling mellem kvinder og mænd og piger og drenge er afgørende for en bæredygtig udvikling, og at den har en multiplikatoreffekt i forhold til at udrydde fattigdom, opnå en bæredygtig befolkningsvækst, øge velstanden og sætte skub i udviklingen af demokratiske samfund baseret på menneskerettigheder, social retfærdighed og bæredygtighed.
Parterne vil fremme beskyttelsen og overholdelsen af kvinders og pigers rettigheder og deres myndiggørelse, herunder i spørgsmål vedrørende deres seksuelle og reproduktive sundhed, og samarbejde om at afskaffe alle former for seksuel og kønsbaseret forskelsbehandling og vold.
Parterne vil sikre, at kønsperspektivet systematisk integreres i alle politikker som et vigtigt bidrag til en vellykket gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling.
Modstandsdygtighed
Aftalen skal indeholde bestemmelser, der styrker modstandsdygtigheden, især blandt sårbare befolkningsgrupper, over for voldsomme miljømæssige og økonomiske påvirkninger, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, konflikter og globale sundhedstrusler, herunder antimikrobiel resistens. Parterne vil systematisk integrere risikovurdering og modstandsdygtighed i deres indsats for at sikre, at borgere, samfund, institutioner og lande får bedre muligheder for at forberede sig på, modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig over stress og chok uden at ødelægge de langsigtede udviklingsperspektiver.
Kulturel og gensidig forståelse
Aftalen skal forpligte parterne til at fremme interkulturel dialog og kulturelt samarbejde med behørig respekt for deres forskelligartethed og i anerkendelse af universelle værdier med henblik på at øge den gensidige forståelse mellem befolkningerne og deres viden om deres respektive kulturer og forebygge voldelig radikalisering.
DEL 3 INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Det skal bekræftes i aftalen, at parterne er fast besluttet på at skabe en verdensorden baseret på folkeretten og med multilateralisme som dens vigtigste princip og FN i centrum med henblik på at forankre fred og retfærdighed, velstand, bæredygtig udvikling og varig beskyttelse af globale fælles værdier.
Parterne skal i denne forbindelse reformere og styrke de multilaterale institutioner med henblik på at øge deres effektivitet, ansvarlighed og repræsentativitet. Aftalen skal ligeledes fremme og støtte retsstatsprincippet og retfærdighed på internationalt plan, og sikre, at alle parter tager de nødvendige skridt til ratificering og gennemførelse af vigtige internationale traktater og konventioner i national ret.
Aftalen skal i væsentlig grad styrke parternes tilsagn om at forene deres kræfter på områder, hvor partnerskabet kan give en betydelig merværdi med hensyn til at fremme en global indsats. Parterne vil løbende søge at finde fælles fodslag både på det politiske og det operationelle plan på en række strategiske områder for at fremme en rettidig og koordineret indsats, herunder i forbindelse med afstemninger i relevante internationale fora og initiativer. Det vil især være relevant i forbindelse med ministermøder, og de vil anvende eller etablere passende koordineringsmekanismer, som styrker deres samarbejde i FN, Verdenshandelsorganisationen og, hvor det er muligt, andre internationale institutioner.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne aktivt kan søge et tæt samarbejde med og indgå strategiske alliancer med tredjelande og/eller grupperinger, som deler deres værdier og interesser, med henblik på at fremme deres diplomatiske indflydelse på den internationale scene.
3.AFTALE MELLEM EU OG AFRIKA
Del 1 GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at partnerskabet mellem EU og Afrika er baseret på de generelle mål, principper og tilsagn, der er fastlagt i den generelle del af denne aftale, og på de specifikke mål og tilsagn, der er fastlagt i denne protokol.
Aftalen skal uddybe de eksisterende forbindelser mellem Den Europæiske Union og Afrika og skabe et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der gør det muligt at opfylde 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de enkelte parters vigtige interesser.
Parterne vil mere specifikt træffe konkrete foranstaltninger til at:
·opbygge fredelige og robuste samfund og adressere den demografiske dynamik og mobilitetsdynamikken for at opfylde nuværende og fremtidige europæiske og afrikanske generationers legitime ambitioner
·bekæmpe klimaændringer og sikre retfærdig adgang til og bæredygtig forvaltning af naturressourcer med henblik på at frigøre uudnyttede økonomiske muligheder, bevare biodiversiteten og forhindre enhver ulovlig anvendelse, herunder til opretholdelse af konflikter.
·opnå ligestilling mellem kønnene, støtte de unge i deres ønsker og bekæmpe enhver form for diskrimination og marginalisering, som kan bidrage til at fremme voldelig ekstremisme
·styrke offentlige og private investeringer og skabe anstændigt arbejde til alle
·bekæmpe uligheder og fremme social beskyttelse med henblik på at udrydde fattigdom og bekæmpe de negative virkninger af langvarige humanitære kriser.
Aftalen skal erstatte og opgradere den fælles Afrika-EU-strategi (JAES). Den skal ligeledes henvise til vigtige dokumenter for begge parter, navnlig Afrikas "Agenda 2063", den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske konsensus om udvikling.
Aftalen skal forpligte parterne til at gennemføre aftalen mellem EU og Afrika ved hjælp af en række handlingsplaner på nationalt, regionalt og kontinentalt plan. Med aftalen skal der indføres et system til overvågning af fremskridt gennem dialog på alle niveauer baseret på klare indikatorer og målbare resultater, således at det sikres, at gennemførelsen forløber planmæssigt.
Aftalen skal anerkende de særlige forbindelser mellem regionerne i EU's yderste periferi og de oversøiske lande og territorier og mange afrikanske lande.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne kan gennemgå protokollen regelmæssigt, og når det er hensigtsmæssigt, med henblik på at tilpasse den til skiftende omstændigheder.
Del 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Fred og sikkerhed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at fremme fred gennem dybere sikkerhedspartnerskaber på nationalt, regionalt og kontinentalt plan for at opnå stabilitet og velstand i Afrika og afbøde eventuelle negative afsmittende virkninger for Europa.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om fred og sikkerhed
·intensivere samarbejdet, koordineringen og dialogen – lige fra forebyggelse og tidlig varsling til varig fred – gennem krisestyring og stabilisering
·fokusere på de vigtigste faktorer, der kan skabe ustabilitet, herunder adgang til jord og naturressourcer, grænsestridigheder, fødevare- og vandsikkerhed og tvangsfordrivelser
·sikre, at krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, herunder rekruttering af børnesoldater og kønsbaseret vold, ikke forbliver ustraffet
·sikre, at den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA) bliver fuldt operationel ved at sikre, at medlemmerne af AU og REC'erne gør en større indsats for at sikre den finansielle bæredygtighed af alle bestræbelserne på at skabe fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent, og ved at sikre, at EU's instrumenter er bedre egnet til at støtte de nødvendige operationelle aktiviteter og dermed forbundne kapacitetsopbygningsbehov
Om terrorisme og organiseret kriminalitet
·bekæmpe terrorisme i alle dens former, tackle de faktorer, der kan skabe et miljø, som kan fremme radikalisering og rekruttering
·bekæmpe organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel (f.eks. med mennesker, våben, narkotika, farlige stoffer, vilde dyr og planter, kulturgoder)
·forbedre søfartssikkerheden, herunder bekæmpe pirateri og væbnede røverier til søs.
Afsnit II Menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse
Aftalen skal forstærke parternes tilsagn om at fremme og styrke demokratiet, fremme og beskytte menneskerettighederne og sikre en ansvarlig, gennemsigtig og inklusiv regeringsførelse, hvor borgere og civilsamfundsgrupper har tilstrækkelig frihed til at give udtryk for deres ønsker om udformningen af politikker.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati
·sikre, at det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse gennemføres fuldt ud
·fuldt ud anvende princippet om ikkeforskelsbehandling på grundlag af etnisk oprindelse, køn, alder, handicap, religion eller tro og seksuel orientering med særlig fokus på ophævelse af diskriminerende lovgivning
·fremme dialog og samarbejde om afskaffelse af dødsstraf og bekæmpe alle former for tortur og mishandling
·sikre troværdige, gennemsigtige og inklusive valg, der afholdes i overensstemmelse med valgcyklusser og forfatningsmæssige bestemmelser
·støtte valgte nationale parlamenters lovgivnings-, budget- og tilsynsbeføjelser
·fremme pluralistiske samfund og bevare og udvide spillerummet for civilsamfundsinstitutionernes engagement i fortalervirksomhed og politikudformning
Om retsstatsprincippet, retfærdighed og god regeringsførelse
·opbygge inklusive, ansvarlige og gennemsigtige offentlige institutioner, herunder øget brug af e-forvaltningsløsninger
·bekæmpe korruption og indføre lovgivning med henblik på at begrænse ulovlige finansielle strømme, svindel og organiseret kriminalitet
·samarbejde om at forhindre brug af finanssystemer, institutioner og udpegede ikkefinansielle virksomheder og erhverv til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption) og til finansiering af terrorisme i overensstemmelse med internationale standarder
·sikre en bæredygtig forvaltning af indtægter fra naturressourcer og vedtage reformer med henblik på at sikre retfærdige, rimelige og bæredygtige skattepolitikker
·fremme adgangen til domstolsprøvelse og navnlig retsvæsenets uafhængighed for at sikre retfærdig og rettidig retsforfølgning
·bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning med særlig fokus på øget gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence i overensstemmelse med relevante internationale standarder og rammer.
Afsnit III Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Aftalen skal styrke parternes økonomiske og handelsmæssige forbindelser, forbedre den makroøkonomiske og finansielle stabilitet, fremme investerings- og forretningsmuligheder – herunder gennem EU's eksterne investeringsplan – og støtte overgangen til fuld beskæftigelse af høj kvalitet og respektere og beskytte grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljømæssig bæredygtighed. Den skal styrke udviklingen af den private sektor i alle sektorer, herunder landbrug, industri og servicesektoren.
Hovedvektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Aftalen skal indeholde bestemmelser til imødegåelse af alvorlige flaskehalsproblemer, der kræver offentlig intervention – ud over strukturelle investeringer i infrastrukturer (f.eks. energi, transport, teknologi, digital konnektivitet) – og forskning og innovation, med henblik på at skabe et erhvervsklima, der i højere grad bidrager til at fremme investeringsstrømme og udviklingen af den private sektor.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
·skabe et gunstigt lovgivningsmiljø med særlig fokus på beskyttelse af ejendomsretten til jord og fast ejendom, forsvarlige konkurrencepolitikker og gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, intellektuel ejendom og investeringer og nedbringelse af bureaukratiet ved at reducere udgifterne til certifikater, licenser og adgang til finansiering
·give virksomhederne, navnlig SMV'er og mikrovirksomheder, adgang til let tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de ekspanderer deres forretning i Afrika og i EU, og lette de administrative procedurer
·sikre en mere strategisk anvendelse af offentlige finanser, herunder kombinere instrumenter for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer
·øge den indenlandske adgang til finansiering, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, herunder gennem reformer af finanssystemerne med henblik på udvikling af levedygtige banksystemer og ikke-banksystemer, innovative finansieringsmekanismer og mikrokreditordninger
·udvikle og styrke digitale finansielle tjenester, herunder mobilbanksystemer, bl.a. gennem øget samarbejde om gennemførelsen af internationale standarder og ved at sikre åbne markeder, forbrugerbeskyttelse og øget adgang til mobile tjenester
·styrke udviklingen af mere efterspørgselsstyrede tekniske og erhvervsfaglige uddannelsessystemer, som er tilpasset de lokale og regionale arbejdsmarkeders behov og muligheder.
Nøglesektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Det skal fastslås i aftalen, at der er fokus på følgende strategiske sektorer, som kan forventes at have en høj multiplikatoreffekt i forhold til at fremme en inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling og jobskabelse.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om landbrug
·fremme og diversificere landbrugsproduktionen, herunder gennem forbedret adgang til finansiering og markeder og fjernelse af incitamenter, der skaber ubæredygtige produktionssystemer
·styrke landbrugsproducenternes og eksportørernes stilling i globale værdikæder, herunder gennem fjernelse af tekniske handelshindringer, opbygning af kapacitet inden for sundheds- og plantesundhedsstandarder og fremme af fairtrade-ordninger
·sikre registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser for afrikanske og europæiske landbrugs- og fødevareprodukter og træffe foranstaltninger for at hjælpe lokalsamfund med at drage fuld fordel af geografiske betegnelser, således at de kan bevæge sig op i regionale og globale værdikæder
Om fiskeri og akvakultur
·indgå og/eller forny partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der sikrer fiskeressourcernes bæredygtighed og fremme af bedste praksis inden for fiskeriforvaltning
·bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri og støtte udviklingen af en bæredygtig forvaltning af fiskeriet
·udvikle en bæredygtig akvakultur gennem forenkling af procedurerne for udstedelse af tilladelser, effektiv fysisk planlægning med henblik på maksimal effektivitet og bæredygtighed og mere lige konkurrencevilkår for indenlandske og udenlandske investorer
Om bæredygtig energi
·bidrage til alle økonomiske aktørers universelle adgang til energi og til et produktivt energiforbrug, herunder ved at fremme investeringer i produktion, transmission, distribution og energieffektivitet og ved at fremme åbne, gennemsigtige og velfungerende energimarkeder, der fremmer investeringer, gensidigt fordelagtig teknologioverførsel, forskning og innovation
·etablere og styrke effektive energisammenkoblinger i Afrika og mellem Afrika og Europa for at sikre en pålidelig og billig energiforsyning og forfølge målene for den europæiske energiunion
·øge den offentlige og private finansiering af vedvarende energi og energieffektivitet med særlig vægt på en vellykket gennemførelse af relevante nationale og regionale initiativer, herunder initiativet for vedvarende energi i Afrika (AREI)
Om grøn økonomi
·fremme overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, herunder gennem støtte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og foranstaltninger om affaldsforebyggelse og miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering
·øge kendskabet og kapaciteten til at anvende politiske løsningsmodeller og bedste praksis for at forbedre ressourceeffektiviteten i hele naturressourcernes og produkternes livscyklus
Om råvarer fra udvindingsindustrien
·sikre alle økonomiske aktører en retfærdig, bæredygtig og uhindret adgang til udvindingsindustrien, herunder havbundsminedrift, samtidig med at de enkelte landes suverænitet over deres naturressourcer respekteres fuldt ud, og fremme bæredygtig forvaltning
·opnå større gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af udvindingsindustrien, herunder ved at fremme gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien og gennemføre andre relevante initiativer vedrørende ansvarlig tilvejebringelse af mineraler med oprindelse i konfliktramte områder
·styrke virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik i hele værdikæden, bl.a. gennem udvikling og/eller fuld gennemførelse af relevant lovgivning under hensyntagen til internationale standarder
Om transport og infrastruktur
·opgradere landtransport i Afrika for at lette bevægeligheden for varer og personer og sikre øget gennemsigtighed og konkurrence i forbindelse med planlægning og gennemførelse af infrastruktur
·sikre en konkurrencedygtig levering af søtransportydelser, herunder ubegrænset adgang til havne
·styrke forbindelserne i luftfartssektoren for at fremme investeringsmuligheder, udvide og uddybe reguleringssamarbejdet og forbedre sikkerheden
·sikre økonomisk overkommelig, inklusiv og pålidelig digital konnektivitet ved at skabe et gunstigt lovgivningsmiljø og fremme brugen af det europæiske globale satellitnavigationssystem (Galileo) og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) med fokus på spørgsmål af gensidig interesse
Om teknologi og innovation
·udvikle og styrke den digitale økonomi, elektronisk kommunikation, tillidstjenester og beskyttelsen af personoplysninger, e-handel og e-forvaltning og sikre udviklingen og anvendelsen af internationale standarder, åbne data og markeder, forbrugerbeskyttelsen og øget adgang til digitale tjenester
·sikre alle økonomiske aktører og borgere adgang til digitale teknologier og tjenester, herunder skabe gunstige politiske og lovgivningsmæssige rammer for digitalt iværksætteri og grænseoverskridende investeringer, og fremme digitale færdigheder og viden.
·fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter rettet mod at anspore til videnskabelig fremgang og overførsel af teknologi og knowhow
·støtte innovation, der er tilpasset lokale behov, økonomisk diversificering og overgangen til mere videnbaserede økonomier.
Handelssamarbejde
Aftalen har til formål at fremme mulighederne for samhandel og investeringer mellem parterne for at sikre en inklusiv og bæredygtig udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
·sikre indførelse af rammebetingelser og relevante nationale politikker til fremme af samhandel, som bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling, herunder gennem en styrkelse af produktionskapaciteten og iværksætteri og øgede investeringer i værdiskabende og arbejdskraftintensive sektorer og integrering i globale og regionale værdikæder
·styrke mekanismer, procedurer og institutioner for at øge kapaciteten til at fastlægge og gennemføre handelspolitikker og for at give den private sektor mulighed for at drage fordel af sådanne politikker og de øgede muligheder
·bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser, herunder handelslettelser og harmonisering af lovgivningen, for at hjælpe landene med at drage større fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at fremme regional stabilitet, samhørighed og velstand
·støtte forberedelserne af Afrikas kontinentale frihandelsområde (CFTA).
Afsnit IV Menneskelig udvikling og værdighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030, gribe effektivt ind over for ulighed og opnå ligestilling mellem kønnene og skabe forudsætningerne for befolkningens faktiske deltagelse i det demokratiske liv og for et aktivt bidrag til bæredygtig økonomisk vækst.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om uddannelse
·sikre alle piger og drenge adgang til tidlig udvikling, omsorg og førskoleundervisning af høj kvalitet og nå målet om, at alle piger og drenge gennemfører gratis uddannelse på folkeskole- eller gymnasieniveau af høj kvalitet gennem en styrkelse af de nationale uddannelsessystemer på alle niveauer
·styrke optaget på og kvaliteten af uddannelser på universitetsniveau og sikre opbygning af en kritisk masse af kvalificerede arbejdstagere inden for innovation og veluddannede unge, herunder udvikling af digitale færdigheder og viden og anvendelse af digitale teknologier
·fremme mulighederne for forskningssamarbejde inden for videnskab, teknologi og forskning med sigte på at opnå gensidigt fordelagtig videnskabelig ekspertise
Om sundhed
·opnå universel sundhedsdækning og lige adgang til sundhedsydelser gennem styrkelse af de nationale sundhedssystemer på alle niveauer
·sikre beskyttelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), herunder universel adgang til prisoverkommelig, omfattende seksuel og reproduktiv sundhedspleje, uddannelse, information og tjenesteydelser af høj kvalitet
·støtte adgang til lægemidler og vacciner for at nå målet om sikre, billige og livsnødvendige lægemidler og vacciner til alle
·styrke de afrikanske landes kapacitet til tidlig varsling, risikoreduktion og styring af nationale og globale sundhedsrisici, herunder inden for dyre- og plantesundhed
·fremme foranstaltninger til nedbringelse af ikkeoverførbare sygdomme og deres risikofaktorer og dermed forhindre undgåelige sygdomme og de dermed forbundne samfundsmæssige byrder med fokus med børn og sårbare grupper
·fremme udveksling af viden, erfaringer og bedste praksis mellem lande
·træffe foranstaltninger til gennemførelse af globale sundhedstraktater
Om social beskyttelse
·vedtage politikker, der fremmer opnåelsen og opretholdelsen af en indkomstvækst for de 40 % af befolkningen med de laveste indkomster, der overstiger det nationale gennemsnit
·udvide den sociale sikringsdækning gennem grundlæggende indkomstsikkerhed og passende og solide sociale sikringsordninger
·skabe mere rummelige og velfungerende arbejdsmarkeder og beskæftigelsespolitikker med fokus på anstændigt arbejde til alle, herunder fremme en mere glidende overgang fra den uformelle til den formelle økonomi
Om ligestilling mellem kønnene
·sikre, at alle undertegner, ratificerer og fuldt ud gennemfører konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og tillægsprotokollen hertil om kvinders rettigheder
·sikre pigers og kvinders fysiske og psykologiske integritet ved at udrydde alle former for kønsbaseret vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse og -omskæring (FGM/C) og anden skadelig traditionel praksis, og bringe børneægteskaber og tvangsægteskaber til ophør
·sikre, at pigers og kvinders sociale rettigheder respekteres og fremmes, navnlig inden for uddannelse og sundhed, og anerkende kvinders afgørende rolle for virkeliggørelsen af den demografiske dividende
·styrke pigers og kvinders stemme og deltagelse i det politiske liv og i fredsprocesser og mægling
·styrke kvinders økonomiske rettigheder ved at lette deres adgang til finansielle tjenester, råderetten over og anvendelsen af jord og andre produktionsmidler og støtte kvindelige iværksættere
Om ungdom
·øge bistanden til unge, således at de kan opnå arbejdsmarkedsrelevante færdigheder gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og adgang til digitale teknologier
·fremme skabelsen af bæredygtige job med anstændige arbejdsvilkår og bekæmpe voldelig radikalisering
·fremme styrkelsen af unges indflydelse og ansvarligt medborgerskab ved at åbne op for deres aktive deltagelse på alle niveauer i samfundet og støtte initiativer til fremme af interkulturel dialog mellem ungdomsorganisationer
Om fødevaresikkerhed
·sikre, at alle kan få adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige, sikre og nærende fødevarer med henblik på at udrydde hungersnød og andre typer af fødevarekriser
·styrke koordineringen mellem udvikling og humanitære aktioner, således at det bliver lettere at foregribe, forebygge og forberede sig på fødevarekriser, sikre rettidig handling for at gøre fødevarer tilgængelige lokalt, og tackle de grundlæggende årsager til voldsomme prisudsving
·begrænse de mest sårbare befolkningsgruppers eksponering gennem styrkelse af sociale sikkerhedsnet
·sikre, at tilsagnene om bekæmpelse af alle former for underernæring gennemføres, og at der rettes særlig opmærksomhed mod befolkningsgrupper, der lider af underernæring, og hvor den institutionelle kapacitet er svag og hyppige katastrofer eller konflikter har en ødelæggende virkning på de mest sårbare grupper, hvilket er tilfældet i skrøbelige lande
·forhindre en stigning i antallet af ikkeoverførbare sygdomme ved at fremme sund kost og en sund livsstil
Om vandforsyningssikkerhed
·sikre adgang til sikkert drikkevand i tilstrækkelige mængder til en overkommelig pris for at opfylde grundlæggende behov, herunder for sanitet og hygiejne, og beskytte sundhed og trivsel
·sikre en effektiv vandforsyning til socioøkonomisk udvikling og socioøkonomiske aktiviteter og bevare og beskytte økosystemer i vandtildelings- og forvaltningssystemer
·fremme samarbejdet om grænseoverskridende forvaltning af vandressourcer for at opnå bæredygtigt ferskvand, håndtere usikkerheden forbundet med vandrelaterede risikoelementer (f.eks. oversvømmelser, tørke og forurening) og forebygge risikoen for konflikter
Om kulturelt samarbejde
·Styrke de kulturelle og kreative industrier
·fremme kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på forskellige kulturelle områder
·fremme forbedringen af den materielle og immaterielle kulturarv og de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.
Afsnit V Migration og mobilitet
Det skal anerkendes i aftalen, der er baseret på eksisterende initiativer (f.eks. den europæiske dagsorden for migration, partnerskabsrammen, Rabat- og Khartoumprocesserne og Vallettatopmødet), at de afrikanske og europæiske interesser på migrationsområdet er indbyrdes forbundne, og at migration og mobilitet bidrager til økonomisk vækst og kompetence- og videnstrømme, hvis situationen håndteres korrekt, herunder gennem effektive mekanismer for tilbagesendelse og tilbagetagelse af ulovlige migranter.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om lovlig migration
·øge hjernecirkulationen gennem forbedrede mobilitetsordninger for studerende, forskere og fagfolk
·fremme mulighederne for kortsigtede besøg inden for den gældende retlige ramme i forretnings- og investeringsøjemed
·arbejde hen imod en effektiv forvaltning af arbejdskraftmigration, herunder gennem mobilitet og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, tilstrækkelig social beskyttelse og bekæmpelse af alle former for udnyttelse
Om ulovlig migration
·styrke samarbejdet om grænseforvaltning, forbedre indsamlingen og delingen af efterretninger og styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde
·bekræfte parternes retlige forpligtelse til at tilbagetage deres statsborgere, der opholder sig ulovligt på en anden parts område, efter anmodning fra sidstnævnte og uden betingelser, og etablere en mekanisme, der sikrer en smidig og effektiv opfyldelse af denne forpligtelse. Parterne vil i denne forbindelse forpligte sig til at reagere hurtigt på anmodninger om tilbagetagelse (f.eks. gennem identifikation af statsborgere, udstedelse af rejsedokumenter til brug ved tilbagesendelse eller accept af det europæiske rejsedokument til brug ved tilbagesendelse og rettidig respons på formaliteter i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer)
·udarbejde og vedtage lovgivning i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (UNTOC) og tillægsprotokollerne hertil (protokollen om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen og protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn) som de primære internationale retsakter til bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel
·lancere oplysningskampagner rettet mod potentielle migranter om de risici, der er forbundet med ulovlig migration
·intensivere indsatsen mod netværk af menneskesmuglere og menneskehandlere gennem bedre informationsudvekslingssystemer, efterforskning og retsforfølgning
Om andre migrationsrelaterede spørgsmål
·reducere transaktionsomkostningerne ved pengeoverførsler fra migranter til under 3 %, fjerne kanaler for pengeoverførsel med omkostninger på over 5 % og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for øget inddragelse af ikke-traditionelle aktører, herunder ved hjælp af nye teknologier
·tilskynde diasporasamfund til at engagere sig i oprindelseslande og fremme lokal økonomisk udvikling
·sikre, at der er tilstrækkelig fokus på syd-syd-migration (mellem og inden for de enkelte afrikanske lande) i nationale og regionale udviklingsdagsordener
·sikre det højest mulige niveau af beskyttelse af og bistand til fordrevne personer, herunder flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne, baseret på princippet om ansvarsdeling og i fuld overensstemmelse med folkeretten.
Afsnit VI Klimaændringer og miljømæssig bæredygtighed
Det skal bekræftes i aftalen, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning er afgørende for at styre og mindske risiciene for klimaændringer, og mere generelt, at beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten er en afgørende forudsætning for nuværende og fremtidige generationers udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om klimaindsats
·fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer gennem nationalt bestemte bidrag (NDC) og nationale tilpasningsplaner
·sikre, at de eksisterende finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling, og undersøge mulighederne for innovative finansieringsredskaber, der fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling
·opbygge og/eller styrke den videnskabelige og den tekniske menneskelige og institutionelle kapacitet inden for klima- og miljøforvaltning og -overvågning, herunder gennem brug af jordobservationsteknologier og -informationssystemer som Copernicus
·udvikle og/eller styrke grøn og bæredygtig blå vækst i økonomiske nøglesektorer
Om biodiversitet og økosystemer
·fremme bevarelse, bæredygtig brug og genopretning af økosystemer, især i Congobækkenet, med henblik på udvikling af lande, lokalbefolkningens livsgrundlag og økosystemtjenester på lokalt og globalt plan
·beskytte vilde dyr og planter og øge offentlighedens bevidsthed om beskyttelse af og handel med vilde dyr og planter på alle niveauer med særlig vægt på konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og andre relevante internationale rammer
·bevare kyst- og havområder og reducere havaffald, herunder gennem fremme af affaldsforebyggelsespolitikker, og opskalere havoprydning
·øge lokalsamfundets inddragelse i bevarelsen af økosystemer med prioritering af skabelse af beskæftigelse og andre økonomiske muligheder, herunder gennem fremme af miljøvenlig og bæredygtig turisme
Om tørke, ørkendannelse og jordforringelse
·fremme integrerede strategier til at tackle tørke, jordforringelse og ørkendannelse, herunder ved at sikre bæredygtige og retfærdige jordbesiddelsesrettigheder og en bæredygtig forvaltning af jord-, vand- og skovressourcer og ved at skabe bæredygtige økonomiske muligheder for befolkningen i landdistrikterne
·gøre hurtigere fremskridt i gennemførelsen af de nationale handlingsplaner vedtaget i henhold til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) og andre relevante internationale og regionale initiativer, herunder Great Green Wall-initiativet
·mobilisere yderligere midler til at bekæmpe ørkendannelse og jordforringelse og øge inddragelsen af lokalsamfundet
Om skovbrug
·fremme retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), herunder ved at indgå og/eller gennemføre frivillige partnerskabsaftaler, og styrke sammenhængen og det positive samspil på landeniveau mellem FLEGT og FN's program om reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse (REDD +)
·bekæmpe ulovlig skovhugst, handel med ulovligt træ og træprodukter, øge offentlighedens bevidsthed om skovrydning på alle niveauer og tilskynde til forbrug af ressource- og energieffektive produkter fra bæredygtigt forvaltede skove
·øge lokalsamfundets inddragelse i beskyttelsen af skovene med prioritering af skabelse af beskæftigelse og andre økonomiske muligheder inden for bevarelse af økosystemer
Om bæredygtig urbanisering
·skabe gunstige retlige og politiske rammer for en bæredygtig byudvikling i overensstemmelse med FN's New Urban Agenda ved aktivt at inddrage lokale myndigheder med særlig fokus på gennemsigtige og regulerede opkøb af jord og ejendomsrettigheder
·styrke kapacitetsopbygning og lancere oplysningskampagner
·udvikle løsninger inden for bæredygtig energi og bymobilitet med tilstrækkelig finansiering på nationalt og internationalt plan, herunder gennem offentlig-private partnerskaber
·forbedre håndteringen af affald og alle farlige stoffer og bekæmpe alle former for forurening
·fremme naturbaserede løsninger for at styrke modstandsdygtigheden i byområder.
4.AFTALE MELLEM EU OG VESTINDIEN
Del 1 GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at partnerskabet mellem EU og Vestindien er baseret på de generelle mål, principper og tilsagn, der er fastlagt i den generelle del af denne aftale, og på de specifikke mål og tilsagn, der er fastlagt i denne protokol.
Aftalen skal uddybe de eksisterende forbindelser mellem Den Europæiske Union og den vestindiske region og skabe et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der gør det muligt at opfylde 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de enkelte parters vigtige interesser.
Parterne vil mere specifikt bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
·bekæmpe klimaændringer og sikre effektiv adgang til og bæredygtig forvaltning af naturressourcer med henblik på at skabe en bæredygtig social og økonomisk udvikling
·styrke offentlige og private investeringer og skabe anstændigt arbejde til alle
·opbygge sikre og inklusive samfund, opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og tilvejebringe holdbare alternativer for unge underbygget af effektive socialbeskyttelsespolitikker
·sikre overholdelse af globale standarder for korruption, organiseret kriminalitet og skatteforvaltning.
Aftalen skal bygge på og erstatte den fælles partnerskabsstrategi for EU og Caribien.
Aftalen skal anerkende de tætte forbindelser mellem regionerne i EU's yderste periferi og de oversøiske lande og territorier og de vestindiske lande og deres rolle i den regionale integration.
Aftalen skal forpligte parterne til at gennemføre protokollen mellem EU og Vestindien ved hjælp af en række handlingsplaner på nationalt og regionalt plan.
Med aftalen skal der indføres et system til overvågning af fremskridt gennem dialog på alle niveauer baseret på klare indikatorer og målbare resultater, således at det sikres, at gennemførelsen forløber planmæssigt.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne kan gennemgå protokollen regelmæssigt, og når det er hensigtsmæssigt, med henblik på at tilpasse den til skiftende omstændigheder.
Del 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Klimaændringer og bæredygtig forvaltning af naturressourcer
Det skal bekræftes i aftalen, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning er afgørende for at styre og mindske risiciene for klimaændringer, og mere generelt, at beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten er en afgørende forudsætning for nuværende og fremtidige generationers udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om klimaindsats
·fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer gennem nationalt bestemte bidrag (NDC) og nationale tilpasningsplaner
·sikre, at de eksisterende finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling, og undersøge mulighederne for innovative finansieringsredskaber, der fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling
·opbygge og/eller styrke den videnskabelige og tekniske menneskelige og institutionelle kapacitet inden for klima- og miljøforvaltning og -overvågning, herunder gennem brug af jordobservationsteknologier og -informationssystemer
·udvikle og/eller styrke grøn og bæredygtig blå vækst i økonomiske nøglesektorer
Om miljømæssig bæredygtighed
·støtte bevarelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af økosystemer med henblik på udvikling af lande, lokalbefolkningens livsgrundlag og økosystemtjenester på lokalt og globalt plan
·standse skovrydning og sikre en bæredygtig skovforvaltning
·fremme en bæredygtig vandforvaltning
·forbedre affaldshåndteringen – herunder gennem effektive indsamlingssystemer og effektiv genanvendelse – og af alle farlige stoffer
Om havforvaltning
·bevare kystøkosystemer og marine økosystemer med prioritering af en bæredygtig udvikling af fiskeriet og turistindustrien inden for rammerne af strategier for blå vækst
·bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri og støtte udviklingen af en bæredygtig forvaltning af fiskeriet
·reducere havaffald med fokus på de grundlæggende årsager til havaffald, herunder gennem affaldsforebyggelsespolitikker, og opskalere havoprydningen med særlig fokus på akkumuleringszoner i gyrer
·styrke den nationale og regionale kapacitet til en ansvarlig forvaltning af hav- og kystressourcer
·fremme udnyttelsen af havets og kysternes naturlige kapital
Om katastroferisikostyring
·øge kapaciteten til overvågning, tidlig varsling og risikovurdering og således styrke indsatsen inden for forebyggelse, afhjælpning, beredskab, reaktion og genopretning på nationalt plan med henblik på at øge samfundets og infrastrukturens modstandsdygtighed i overensstemmelse med prioriteterne i Sendai-rammen
·styrke den regionale katastrofe- og beredskabskapacitet, herunder civilbeskyttelsesmekanismer
·fremme samarbejdet ved brug af rumteknologi og -information
·sikre lokalt ejerskab ved at inddrage de berørte lokalsamfund, civilsamfundet og de lokale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af politiske tiltag med særlig fokus på de mest sårbare husholdninger og marginaliserede grupper.
Afsnit II: Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Aftalen skal styrke parternes økonomiske og handelsmæssige forbindelser, forbedre den makroøkonomiske og finansielle stabilitet, fremme investerings- g forretningsmuligheder, understøtte overgangen til fuld beskæftigelse af høj kvalitet og respektere og beskytte grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljømæssig bæredygtighed. Den skal styrke udviklingen af den private sektor i alle sektorer, herunder landbrug, industri og servicesektoren.
Hovedvektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Aftalen skal indeholde bestemmelser til imødegåelse af alvorlige flaskehalsproblemer, der kræver offentlig intervention – ud over strukturelle investeringer i infrastrukturer (f.eks. energi, transport, digital konnektivitet) – og forskning og innovation, med henblik på at skabe et erhvervsklima, der i højere grad bidrager til at fremme investeringsstrømme og udviklingen af den private sektor.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. forpligte sig til at:
·skabe gunstige retlige rammer med særlig fokus på beskyttelse af ejendomsretten til jord og fast ejendom, intellektuel ejendom og investeringer, nedbringelse af bureaukratiet ved at reducere udgifterne til certifikater, licenser og adgang til finansiering, forsvarlige konkurrencepolitikker, herunder gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, og indførelse af effektive og forudsigelige skattesystemer
·give investorerne let tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de ekspanderer deres forretning i Vestindien, og lette de administrative procedurer for etablering af virksomhed
·sikre en mere strategisk anvendelse af offentlige finanser, herunder kombinere instrumenter for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer
·øge den indenlandske adgang til finansiering, herunder gennem reformer af finanssystemerne med henblik på udvikling af levedygtige banksystemer og ikke-banksystemer og innovative finansieringsmekanismer og -ordninger
·udvikle og styrke digitale finansielle tjenester, herunder mobilbanksystemer, bl.a. gennem øget samarbejde om gennemførelsen af internationale standarder og ved at sikre åbne markeder, forbrugerbeskyttelse og øget adgang til mobile tjenester
·styrke udviklingen af mere efterspørgselsstyrede tekniske og erhvervsfaglige uddannelsessystemer, som er tilpasset de lokale og regionale arbejdsmarkeders behov og muligheder.
Nøglesektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Parterne vil bl.a. fokusere på følgende strategiske sektorer, som kan forventes at have en høj multiplikatoreffekt i forhold til at fremme en inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling og jobskabelse, der sikrer, at økonomisk vækst går hånd i hånd med miljømæssig bæredygtighed.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om grøn økonomi
·fremme overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, herunder gennem støtte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og foranstaltninger om affaldsforebyggelse og miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering
·øge kendskabet og kapaciteten til at anvende politiske løsningsmodeller og bedste praksis for at forbedre ressourceeffektiviteten i hele naturressourcernes og produkternes livscyklus
Om bæredygtig blå vækst
·indgå og/eller forny partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der sikrer fiskeressourcernes bæredygtighed, fremme af bedste praksis inden for fiskeriforvaltning og øget kapacitet til forarbejdning af fiskevarer
·udvikle en bæredygtig akvakultur gennem forenkling af procedurerne for udstedelse af tilladelser, en effektiv fysisk planlægning med henblik på maksimal effektivitet og bæredygtighed og mere lige konkurrencevilkår for investorer
·sikre alle økonomiske aktører en retfærdig, bæredygtig og uhindret adgang til udvindingsindustrien, herunder havbundsminedrift, under hensyntagen til bæredygtighedsaspekter og opnå større gennemsigtighed og ansvarlighed, herunder gennem fremme af gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien og gennemførelsen af andre relevante initiativer
·sikre ubegrænset adgang til de internationale maritime markeder og handel baseret på fair konkurrence på kommercielle vilkår
Om bæredygtig energi
·bidrage til alle økonomiske aktørers universelle adgang til energi og til en pålidelig og prisoverkommelig bæredygtig energiforsyning, fremme investeringer i produktion, transmission og distribution af vedvarende energi og i energieffektivitet og afbøde skadelige markedsfordrejninger
·øge den offentlige og private finansiering af vedvarende energi og energieffektivitet og af udviklingen og indførelsen af rene, forskelligartede og bæredygtige energiteknologier, herunder teknologier for vedvarende energi og kulstoffattig energi
Om turisme
·styrke investeringer i turistsektoren ved at fremme markedsførings- og reklamestrategier, faglig uddannelse og udbredelsen af digitale teknologier
·styrke forbindelserne mellem turistsektoren og andre økonomiske sektorer, navnlig landbrug og fiskeri, med særlig vægt på beskyttelse af miljøet samt landbrugs- og havturisme
·integrere bæredygtig udnyttelse og bevarelse af biodiversitet i planlægningen og udviklingen af politikker på turistområdet
·fremme en bæredygtig, ansvarlig turisme af høj kvalitet, der respekterer lokalsamfundenes integritet og interesser
Om forbindelsen mellem mennesker og steder
·opbygge bæredygtige infrastruktursystemer af høj kvalitet for at lette bevægeligheden for varer og personer og fremme god miljøpraksis i overensstemmelse med fastlagte internationale konventioner og aftaler
·sikre alle økonomiske aktører adgang til markederne for informations- og kommunikationsteknologi (f.eks. telekommunikation, internet), herunder gennem skabelse af gunstige lovgivningsmæssige rammer og støtte til målrettede investeringer, og sikre borgere og virksomheder prisoverkommelig adgang til digitale teknologier
·fremme kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på forskellige kulturelle områder, herunder fælles kulturarrangementer.
·styrke samarbejdet og integrationen med regionerne i EU's yderste periferi og oversøiske lande og territorier.
·fremme og støtte regionale integrationsprocesser i Vestindien og Latinamerika.
Handelssamarbejde
Aftalen har til formål at fremme mulighederne for samhandel og investeringer mellem parterne for at sikre en inklusiv og bæredygtig udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. forpligte sig til at:
·styrke mekanismer og procedurer og øge kapaciteten inden for rammerne af de aftalte handelsordninger
·sikre indførelse af rammebetingelser og relevante nationale politikker til fremme af samhandel, som bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling, jobskabelse, økonomisk diversificering og industrialisering, herunder gennem en styrkelse af produktionskapaciteten og iværksætteri og øgede investeringer i værdiskabende og arbejdskraftintensive sektorer og integrering i globale og regionale værdikæder
·styrke mekanismer, procedurer og institutioner for at øge kapaciteten til at fastlægge og gennemføre handelspolitikker og for at give den private sektor mulighed for at drage fordel af sådanne politikker og de øgede muligheder
·bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser, herunder handelslettelser og harmonisering af lovgivningen, for at hjælpe landene med at drage større fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at fremme regional stabilitet, samhørighed og velstand.
Afsnit III: Sikkerhed for mennesker, menneskerettigheder og god regeringsførelse
Aftalen skal bekræfte, at modstandsdygtige samfund – samfund med ansvarlige, demokratiske, effektive og gennemsigtige institutioner, hvor menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er beskyttet fuldt ud, og hvor borgere og grupper har tilstrækkeligt råderum til at give udtryk for deres ønsker til udformningen af politikker – har de bedste forudsætninger for at tilpasse sig, reagere på og håndtere ændringer på nationalt og internationalt plan hensigtsmæssigt.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om kriminalitet og sikkerhed for mennesker
·bekæmpe produktion af, handel med og forbrug af ulovlige stoffer med særlig fokus på efterspørgselssiden, forebyggelse og uddannelse
·forbedre forvaltningen af migrationsstrømme og tackle menneskehandel, tvangsfordrivelser og smugling af migranter, håndvåben og lette våben og andre konventionelle våben og den strategiske handelskontrol med produkter med dobbelt anvendelse gennem en bedre forvaltning af grænsekontrollen, grænseoverskridende efterretning, informationsdeling og udveksling af eksperter og teknisk bistand
·sætte ind over for bandevold på grundlag af en samlet tilgang med fokus på årsager og forebyggelse og tage fat på de faktorer, der kan skabe et miljø, som fremmer radikalisering
·samarbejde om at forhindre brug af finanssystemer, institutioner og udpegede ikkefinansielle virksomheder og erhverv til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption) og til finansiering af terrorisme i overensstemmelse med internationale standarder
Om menneskerettigheder og retfærdighed
·fuldt ud anvende princippet om ikkeforskelsbehandling på grundlag af etnisk oprindelse, køn, alder, handicap, religion eller tro og seksuel orientering med særlig fokus på ophævelse af diskriminerende lovgivning
·fremme dialog og samarbejde om afskaffelse af dødsstraf og bekæmpe tortur og mishandling samt dårlig optræden fra sikkerhedsstyrkernes side
·sætte en stopper for vold i hjemmet, seksuel og arbejdsmæssig udnyttelse, fremme børns rettigheder, afskaffe børnearbejde, børnemishandling og fysisk afstraffelse og bekæmpe menneskehandel og alle former for udnyttelse i profitøjemed i både lovlige og ulovlige økonomier
·styrke institutionerne og retsstaten, sikre fair adgang til domstolsprøvelse og retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed, styrke kapacitetsopbygningen af retsvæsenet, indhente sagsefterslæb og sætte en stopper for overdreven brug af varetægtsfængsling
·forbedre fængselsforholdene, gennemføre sociale rehabiliteringsprogrammer med henblik på social reintegration af indsatte og tackle de sociale og sikkerhedsmæssige problemer, der er forbundet med udvisning af kriminelle fra tredjelande
Om god regeringsførelse og skatteforhold
·fremme god regeringsførelse, herunder sund forvaltning af de offentlige finanser, gennemsigtighed og ansvarlighed
·indføre nye ordninger og styrke eksisterende ordninger til bekæmpelse af korruption, bestikkelse og økonomisk kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge;
·bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning med særlig fokus på øget gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence i overensstemmelse med relevante internationale standarder og rammer.
·intensivere den politiske dialog med usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner med henblik på at opfylde internationale standarder for skatteforvaltning.
Afsnit IV: Menneskelig udvikling og social samhørighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030, gribe effektivt ind over for ulighed og opnå ligestilling mellem kønnene og skabe forudsætningerne for befolkningens faktiske deltagelse i det demokratiske liv og for et aktivt bidrag til bæredygtig økonomisk vækst. Det skal ligeledes anerkendes, at social beskyttelse er en grundlæggende investering i udryddelse af fattigdom og bekæmpelse af ulighed og et vigtigt middel til at skabe en selvforstærkende proces til fremme af en inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling ved at geninvestere økonomiske gevinster mere bredt i samfundet og i mennesker.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om menneskelig udvikling
·sikre, at alle piger og drenge gennemfører gratis uddannelse på førskole-, primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet, og at optaget på de videregående uddannelser øges væsentligt
·opnå universel sundhedsdækning og lige adgang til sundhedsydelser, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), gennem en styrkelse af nationale sundhedssystemer på alle niveauer og af kapaciteten til tidlig varsling, risikoreduktion og styring af nationale og globale sundhedsrisici og træffe foranstaltninger til gennemførelse af globale sundhedstraktater
·sikre adgang til sikkert drikkevand i tilstrækkelige mængder til en overkommelig pris for at opfylde grundlæggende behov, herunder for sanitet og hygiejne, og beskytte sundhed og trivsel
·sikre, at alle kan få adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige, sikre og nærende fødevarer
·forhindre en stigning i antallet af ikkeoverførbare sygdomme ved at fremme sund kost og en sund livsstil
·tackle udfordringerne forbundet med miljøbetinget tvangsfordrivelse og dens følger for migranter og deres lokalsamfund
·vedtage målrettede politikker og foretage tilstrækkelige investeringer for at fremme unges rettigheder og lette deres deltagelse i samfundslivet, civilsamfundet og økonomien
Om social beskyttelse
·vedtage politikker, der fremmer opnåelsen og opretholdelsen af en indkomstvækst for de 40 % af befolkningen med de laveste indkomster, der overstiger det nationale gennemsnit
·udvide den sociale sikringsdækning gennem grundlæggende indkomstsikkerhed og passende og solide sociale sikringsordninger
·skabe mere inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og beskæftigelsespolitikker til fremme af anstændigt arbejde til alle, herunder forbedring af arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsforhold
·tage fat på problemstillinger forbundet med den uformelle økonomi, herunder adgang til kredit og mikrofinansiering og styrkede sociale beskyttelsesforanstaltninger, med henblik på at fremme en mere glidende overgang til den formelle økonomi
Om ligestilling mellem kønnene
·sikre, at alle undertegner, ratificerer og fuldt ud gennemfører konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og tillægsprotokollen hertil om kvinders rettigheder
·sikre pigers og kvinders fysiske og psykologiske integritet ved at udrydde alle former for kønsbaseret vold, herunder menneskehandel, og bringe børneægteskaber og tvangsægteskaber til ophør
·sikre, at pigers og kvinders sociale rettigheder respekteres og fremmes, navnlig inden for sundhed og uddannelse
·styrke pigers og kvinders stemme og deltagelse i det politiske liv gennem kvinders øgede deltagelse i valgprocesser, politiske processer, ledelsesprocesser, fredsprocesser og mægling og ved at styrke organisationer, der arbejder for pigers og kvinders rettigheder
·styrke kvinders økonomiske rettigheder ved at lette deres adgang til finansielle tjenester, råderetten over og anvendelsen af jord og andre produktionsmidler og støtte kvindelige iværksættere.
Støtte til Haiti
Aftalen skal anerkende den særlige situation i Haiti som det eneste mindst udviklede land i regionen og forpligte parterne til et vedvarende samarbejde om at afhjælpe de strukturelle svagheder i landet og støtte alle ovennævnte mål, herunder konsolidering af statsinstitutioner, styrkelse af den overordnede regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og aftalt spil og mindskelse af fattigdom og social ulighed.
5.AFTALE MELLEM EU OG STILLEHAVSOMRÅDET
Del 1 GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at partnerskabet mellem EU og Stillehavsområdet er baseret på de generelle mål, principper og tilsagn, der er fastlagt i den generelle del af denne aftale, og på de specifikke mål og tilsagn, der er fastlagt i denne protokol.
Aftalen skal uddybe de eksisterende forbindelser mellem Den Europæiske Union og Stillehavsområdet og skabe et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der gør det muligt at opfylde 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de enkelte parters vigtige interesser.
Parterne vil mere specifikt bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
·sikre en bæredygtig adgang til og forvaltning af naturressourcer og øge modstandsdygtigheden over for indvirkningen af klimaændringer og naturkatastrofer på en bæredygtig økonomisk og social udvikling;
·styrke offentlige og private investeringer og skabe anstændigt arbejde til alle
·opbygge rummelige og sikre samfund ved at støtte forsoningsprocesser, opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke politikker for menneskelig udvikling og social beskyttelse
·sikre overholdelse af internationale standarder vedrørende korruption, skatteforvaltning og organiseret kriminalitet.
Aftalen skal bygge på og erstatte EU's strategi for Stillehavsøerne.
Aftalen skal anerkende de tætte forbindelser mellem EU's oversøiske lande og territorier og Stillehavslandene og deres rolle i den regionale integration.
Aftalen skal forpligte parterne til at gennemføre protokollen mellem EU og Stillehavsområdet ved hjælp af en række handlingsplaner på nationalt og regionalt plan.
Med aftalen skal der indføres et system til overvågning af fremskridt gennem dialog på alle niveauer baseret på klare indikatorer og målbare resultater, således at det sikres, at gennemførelsen forløber planmæssigt.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne kan gennemgå protokollen regelmæssigt, og når det er hensigtsmæssigt, med henblik på at tilpasse den til skiftende omstændigheder.
Del 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Klimaændringer og bæredygtig forvaltning af naturressourcer
Det skal bekræftes i aftalen, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning er afgørende for at styre og mindske risiciene for klimaændringer, og mere generelt, at beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten er en afgørende forudsætning for nuværende og fremtidige generationers udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om klimaindsats
·fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer gennem nationalt bestemte bidrag (NDC) og nationale tilpasningsplaner
·sikre, at de eksisterende finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling, og undersøge mulighederne for innovative finansieringsredskaber, der fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling
·opbygge og/eller styrke den videnskabelige og tekniske menneskelige og institutionelle kapacitet inden for klima- og miljøforvaltning og -overvågning, herunder gennem brug af jordobservationsteknologier og -informationssystemer
·udvikle og/eller styrke grøn og blå vækst i økonomiske nøglesektorer
Om miljømæssig bæredygtighed
·støtte bevarelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af økosystemer med henblik på udvikling af lande, lokalbefolkningens livsgrundlag og økosystemtjenester på lokalt og globalt plan
·standse skovrydning og sikre en bæredygtig skovforvaltning
·fremme en bæredygtig vandforvaltning
·forbedre affaldshåndteringen – herunder gennem effektive indsamlingssystemer og effektiv genanvendelse – og af alle farlige stoffer
Om havforvaltning
·bevare kyst- og havområder og deres biodiversitet med prioritering af en bæredygtig udvikling af fiskeriet og turistindustrien inden for rammerne af strategier for blå vækst
·bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri og støtte udviklingen af en bæredygtig forvaltning af fiskeriet
·reducere havaffald med fokus på de grundlæggende årsager til havaffald, herunder gennem affaldsforebyggelsespolitikker, og opskalere havoprydningen med særlig fokus på akkumuleringszoner i gyrer
Om katastroferisikostyring
·øge kapaciteten til overvågning, tidlig varsling og risikovurdering og således styrke indsatsen inden for forebyggelse, afhjælpning, beredskab, reaktion og genopretning på nationalt plan med henblik på at øge samfundets og infrastrukturens modstandsdygtighed i overensstemmelse med prioriteterne i Sendai-rammen
·styrke den regionale katastrofe- og beredskabskapacitet, herunder civilbeskyttelsesmekanismer, med henblik på at styrke forskning og formidle bedste praksis
·fremme samarbejdet ved brug af rumteknologi og -information
·sikre lokalt ejerskab ved at inddrage de berørte lokalsamfund, civilsamfundet og de lokale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af politiske tiltag med særlig fokus på de mest sårbare husholdninger og marginaliserede grupper.
Afsnit II: Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Aftalen skal styrke parternes økonomiske og handelsmæssige forbindelser, forbedre den makroøkonomiske og finansielle stabilitet, fremme investerings- g forretningsmuligheder, understøtte overgangen til fuld beskæftigelse af høj kvalitet og respektere og beskytte grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljømæssig bæredygtighed. Den skal styrke udviklingen af den private sektor i alle sektorer, herunder landbrug, industri og servicesektoren.
Hovedvektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Aftalen skal indeholde bestemmelser til imødegåelse af alvorlige flaskehalsproblemer, der kræver offentlig intervention – ud over strukturelle investeringer i infrastrukturer (f.eks. energi, transport, digital konnektivitet) – og forskning og innovation, med henblik på at skabe et erhvervsklima, der i højere grad bidrager til at fremme investeringsstrømme og udviklingen af den private sektor.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. forpligte sig til at:
·skabe gunstige retlige rammer med særlig fokus på beskyttelse af ejendomsretten til jord og fast ejendom, intellektuel ejendom og investeringer; nedbringe bureaukratiet ved at reducere udgifterne til certifikater, licenser og adgang til finansiering, forsvarlige konkurrencepolitikker, herunder gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, og indførelse af investeringsvenlige skattesystemer
·give investorerne let tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de ekspanderer deres forretning i Stillehavsområdet, og lette de administrative procedurer for etablering af virksomhed
·sikre en mere strategisk anvendelse af offentlige finanser, herunder kombinere instrumenter for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer
·øge den indenlandske adgang til finansiering, herunder gennem reformer af finanssystemerne med henblik på udvikling af levedygtige banksystemer og ikke-banksystemer og innovative finansieringsmekanismer og -ordninger
·udvikle og styrke digitale finansielle tjenester, herunder mobilbanksystemer, bl.a. gennem øget samarbejde om gennemførelsen af internationale standarder og ved at sikre åbne markeder, forbrugerbeskyttelse og øget adgang til mobile tjenester
·styrke udviklingen af mere efterspørgselsstyrede tekniske og erhvervsfaglige uddannelsessystemer, som er tilpasset de lokale og regionale arbejdsmarkeders behov og muligheder.
Nøglesektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Parterne vil bl.a. fokusere på følgende strategiske sektorer, som kan forventes at have en høj multiplikatoreffekt i forhold til at fremme en inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling og jobskabelse, der sikrer, at økonomisk vækst går hånd i hånd med miljømæssig bæredygtighed.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om grøn økonomi
·fremme overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, herunder gennem støtte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og foranstaltninger om affaldsforebyggelse og miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering
·øge kendskabet og kapaciteten til at anvende politiske løsningsmodeller og bedste praksis for at forbedre ressourceeffektiviteten i hele naturressourcernes og produkternes livscyklus
Om bæredygtig blå vækst
·indgå og/eller forny partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der sikrer fiskeressourcernes bæredygtighed, fremme af bedste praksis inden for fiskeriforvaltning og øget kapacitet til forarbejdning af fiskevarer
·udvikle en bæredygtig akvakultur gennem forenkling af procedurerne for udstedelse af tilladelser, en effektiv fysisk planlægning med henblik på maksimal effektivitet og bæredygtighed og mere lige konkurrencevilkår for investorer
·sikre alle økonomiske aktører en retfærdig, bæredygtig og uhindret adgang til udvindingsindustrien, herunder havbundsminedrift, under hensyntagen til bæredygtighedsaspekter og opnå større gennemsigtighed og ansvarlighed, herunder gennem fremme af gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien og gennemførelsen af andre relevante initiativer
·sikre ubegrænset adgang til de internationale maritime markeder og handel baseret på fair konkurrence på kommercielle vilkår
Om bæredygtig energi
·bidrage til alle økonomiske aktørers universelle adgang til energi og til en pålidelig og prisoverkommelig bæredygtig energiforsyning, fremme investeringer i produktion, transmission og distribution af vedvarende energi og i energieffektivitet og afbøde skadelige markedsfordrejninger
·øge den offentlige og private finansiering af vedvarende energi og energieffektivitet og af udviklingen og indførelsen af rene, forskelligartede og bæredygtige energiteknologier, herunder teknologier for vedvarende energi og kulstoffattig energi
Om turisme
·styrke investeringer i turistsektoren ved at fremme markedsførings- og reklamestrategier, faglig uddannelse og udbredelsen af digitale teknologier
·styrke forbindelserne mellem turistsektoren og andre økonomiske sektorer, navnlig landbrug og fiskeri, med særlig vægt på beskyttelse af miljøet samt landbrugs- og havturisme
·integrere bæredygtig udnyttelse og bevarelse af biodiversitet i planlægningen og udviklingen af politikker på turistområdet
·fremme en bæredygtig, ansvarlig turisme af høj kvalitet, der respekterer lokalsamfundenes integritet og interesser
Om forbindelsen mellem mennesker og steder
·opbygge bæredygtige infrastruktursystemer af høj kvalitet for at lette bevægeligheden for varer og personer og fremme god miljøpraksis i overensstemmelse med fastlagte internationale konventioner og aftaler
·sikre alle økonomiske aktører adgang til markederne for informations- og kommunikationsteknologi (f.eks. telekommunikation, internet), herunder gennem skabelse af gunstige lovgivningsmæssige rammer og støtte til målrettede investeringer, og sikre borgere og virksomheder prisoverkommelig adgang til digitale teknologier
·fremme kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på forskellige kulturelle områder
·styrke samarbejdet og integrationen med EU's oversøiske lande og territorier
Handelssamarbejde
Aftalen har til formål at fremme mulighederne for samhandel og investeringer mellem parterne for at sikre en inklusiv og bæredygtig udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
·styrke mekanismer og procedurer og øge kapaciteten inden for rammerne af de aftalte handelsordninger
·sikre indførelse af rammebetingelser ved at tage fat på begrænsninger for erhvervslivet og gennemføre de nødvendige reformer, fremme samhandel og eksport, som bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling, jobskabelse, økonomisk diversificering og industrialisering, herunder gennem en styrkelse af produktionskapaciteten og iværksætteri og øgede investeringer i værdiskabende og arbejdskraftintensive sektorer og integrering i globale og regionale værdikæder
·bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser for at hjælpe landene med at drage fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at fremme regional stabilitet, samhørighed og velstand
·øge handelssamarbejdet med EU's oversøiske lande og territorier
·styrke mekanismer, procedurer og institutioner for at øge kapaciteten til at fastlægge og gennemføre handelspolitikker og for at give den private sektor mulighed for at drage fordel af sådanne politikker og de øgede muligheder
·bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser, herunder handelslettelser og harmonisering af lovgivningen, for at hjælpe landene med at drage større fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at fremme regional stabilitet og velstand.
Afsnit III: Sikkerhed, menneskerettigheder og god regeringsførelse
Aftalen skal bekræfte, at modstandsdygtige samfund – samfund med ansvarlige, demokratiske, effektive og gennemsigtige institutioner, hvor menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er beskyttet fuldt ud, og hvor borgere og grupper har tilstrækkeligt råderum til at give udtryk for deres ønsker til udformningen af politikker – har de bedste forudsætninger for at tilpasse sig, reagere på og håndtere ændringer på nationalt og internationalt plan hensigtsmæssigt.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om fred og sikkerhed
·støtte forsoningsprocesser og konfliktforebyggelsesinitiativer, herunder dem, der er baseret på etniske problemer og konflikter
·gribe løbende ind over for ulovlig handel med håndvåben og stoffer og sikre integration af udviste kriminelle fra moderlande
·udvikle samarbejdet om overvågning på havet og i luftrummet og identificere behov og midler til bekæmpelse af cyberkriminalitet
·styrke forvaltningssystemerne for at håndtere ulovlig migration, menneskesmugling og menneskehandel og tilknyttede kriminelle netværk med særlig fokus på beskyttelse af ofrene og udvikling af forebyggelsesstrategier for udsatte personer
·samarbejde om at forhindre brug af finanssystemer, institutioner og udpegede ikkefinansielle virksomheder og erhverv til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption) og til finansiering af terrorisme i overensstemmelse med internationale standarder
Om menneskerettigheder, retfærdighed og demokratiske principper
·fuldt ud anvende princippet om ikkeforskelsbehandling på grundlag af etnisk oprindelse, køn, alder, handicap, religion eller tro og seksuel orientering med særlig fokus på ophævelse af diskriminerende lovgivning
·fremme dialog og samarbejde om afskaffelse af dødsstraf og bekæmpe tortur og mishandling
·fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder og oprindelige folks rettigheder
·fremme lige adgang til domstolsprøvelse og mekanismer til beskyttelse og overvågning af menneskerettigheder
·respektere demokratiske principper og institutioner, fredelig magtoverdragelse og grundlæggende værdier i overensstemmelse med Biketawa-erklæringen fra 2000 Forum Leaders og rammen for Stillehavsområdets regionalisme ("Framework of Pacific Regionalism") fra 2014
·sikre rådgivende strukturer og processer, hvor der tages højde for traditionel viden og lokalsamfundets interesser
Om god regeringsførelse og skatteforhold
·fremme god regeringsførelse og indføre nye ordninger og styrke eksisterende ordninger til bekæmpelse af korruption, bestikkelse og hvidvaskning af penge
·bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning med særlig fokus på øget gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence i overensstemmelse med relevante internationale standarder og rammer.
·intensivere den politiske dialog med usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner med henblik på at opfylde internationale standarder for skatteforvaltning.
Afsnit IV: Menneskelig udvikling og social samhørighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030, gribe effektivt ind over for ulighed og opnå ligestilling mellem kønnene og skabe forudsætningerne for befolkningens faktiske deltagelse i det demokratiske liv og for et aktivt bidrag til bæredygtig økonomisk vækst. Det skal ligeledes anerkendes, at social beskyttelse er en grundlæggende investering i udryddelse af fattigdom og bekæmpelse af ulighed og et vigtigt middel til at skabe en selvforstærkende proces til fremme af en inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling ved at geninvestere økonomiske gevinster mere bredt i samfundet og i mennesker.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om menneskelig udvikling
·sikre, at alle piger og drenge gennemfører gratis uddannelse på førskole-, primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet, og at optaget på de videregående uddannelser øges væsentligt, gennem en styrkelse af de nationale uddannelsessystemer på alle niveauer
·opnå universel sundhedsdækning og lige adgang til sundhedsydelser, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), gennem en styrkelse af nationale sundhedssystemer på alle niveauer og af kapaciteten til tidlig varsling, risikoreduktion og styring af nationale og globale sundhedsrisici og træffe foranstaltninger til gennemførelse af globale sundhedstraktater
·sikre adgang til sikkert drikkevand i tilstrækkelige mængder til en overkommelig pris for at opfylde grundlæggende behov, herunder for sanitet og hygiejne, og beskytte sundhed og trivsel
·sikre, at alle kan få adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige, sikre og nærende fødevarer
·forhindre en stigning i antallet af ikkeoverførbare sygdomme ved at fremme sund kost og en sund livsstil
·tackle udfordringerne forbundet med miljøbetinget tvangsfordrivelse og dens følger for migranter og deres lokalsamfund
·vedtage målrettede politikker og foretage tilstrækkelige investeringer for at fremme unges rettigheder og lette deres deltagelse i samfundslivet, civilsamfundet og økonomien
Om social beskyttelse
·vedtage politikker, der fremmer opnåelsen og opretholdelsen af en indkomstvækst for de 40 % af befolkningen med de laveste indkomster, der overstiger det nationale gennemsnit
·udvide den sociale sikringsdækning gennem grundlæggende indkomstsikkerhed og passende og solide sociale sikringsordninger
·skabe mere inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og beskæftigelsespolitikker til fremme af anstændigt arbejde til alle, herunder forbedring af arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsforhold
·tage fat på problemstillinger forbundet med den uformelle økonomi, herunder adgang til kredit og mikrofinansiering og styrkede sociale beskyttelsesforanstaltninger, med henblik på at fremme en mere glidende overgang til den formelle økonomi.
Om ligestilling mellem kønnene
·sikre, at alle undertegner, ratificerer og fuldt ud gennemfører konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og tillægsprotokollen hertil om kvinders rettigheder
·sikre pigers og kvinders fysiske og psykologiske integritet ved at udrydde alle former for kønsbaseret vold og bringe børneægteskaber og tvangsægteskaber til ophør
·sikre, at pigers og kvinders sociale rettigheder respekteres og fremmes, navnlig inden for sundhed og uddannelse
·styrke pigers og kvinders stemme og deltagelse i det politiske liv gennem kvinders øgede deltagelse i valgprocesser, politiske processer, ledelsesprocesser, fredsprocesser og mægling og ved at styrke organisationer, der arbejder for pigers og kvinders rettigheder
·styrke kvinders økonomiske rettigheder ved at lette deres adgang til finansielle tjenester, råderetten over og anvendelsen af jord og andre produktionsmidler og støtte kvindelige iværksættere.
6.DIVERSIFICERET SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at parterne vil stille passende midler – både finansielle og ikkefinansielle – til rådighed med henblik på at virkeliggøre de mål, der er fastsat i denne aftale. Samarbejdet skal være diversificeret og inddrage en bred vifte af politikker og instrumenter og være skræddersyet til specifikke behov, strategier, prioriteter og ressourcer, således at det afspejler de stadig mere forskellige forhold i de enkelte lande og regioner.
Finansiering af partnerskabet
Aftalen skal bekræfte EU's tilsagn om fortsat at støtte og samarbejde med AVS-landene om at skabe gensidigt fordelagtige resultater. EU's finansielle tilsagn skal afspejle parternes forskellige kapaciteter og behov.
EU skal bekræfte sit kollektive tilsagn om at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i officiel udviklingsbistand (ODA) og 0,2 % af BNI til de mindst udviklede lande inden for 2030-dagsordenens tidsramme.
EU skal ligeledes bekræfte betydningen af en samlet og integreret tilgang til mobilisering af finansiering og andre gennemførelsesmidler fra alle tilgængelige kilder (offentlige/private, nationale/internationale) og alle aktører, herunder gennem innovative finansieringskilder og -instrumenter, viden, ekspertise, kapacitetsopbygning, teknologi og ikkefinansielle ressourcer.
EU skal bekræfte sit tilsagn om at målrette sin finansielle bistand til de områder, hvor behovet er størst, og hvor den kan have den største virkning, særligt de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og lande i skrøbelige situationer og i konflikt. Der skal ligeledes være særlig fokus de udfordringer, der er forbundet med ulighed og social udstødelse, og på udfordringerne i mellemindkomstlande.
Partnerne bør forpligte sig til at mobilisere nationale ressourcer i overensstemmelse med Addis Abeba-handlingsplanen, herunder offentlige finanser, for at nå målene for bæredygtig udvikling. De skal tilstræbe at reformere deres skattepolitik og -forvaltning, forbedre skatteopkrævningen og tackle skatteunddragelse og skatteundgåelse og ulovlige finansielle strømme, herunder i skattely. De bør ligeledes forpligte sig til at gennemføre de internationale standarder for skatteforvaltning, der er fastsat af relevante internationale organer.
Private kapitalstrømme er et afgørende supplement til de nationale udviklingsbestræbelser. Partnerne vil udvikle politikker og i påkommende tilfælde styrke de reguleringsmæssige rammer for i højere grad at tilpasse den private sektors incitamenter med offentlige mål og fremme langsigtede investeringer af høj kvalitet.
Aftalen skal anerkende betydningen af pengeoverførsler som et afgørende redskab til udviklingsfinansiering. Parterne vil forpligte sig til at fremme hurtigere, billigere og sikrere overførsler i både kilde- og modtagerlandene og til at sikre, at den relevante lovgivning ikke indeholder bestemmelser, der hindrer en effektiv brug af lovlige pengeoverførselskanaler.
EU skal udvikle nye former for samarbejde med flere af de mest udviklede AVS-lande, herunder mulighed for samfinansiering, for at fremme gennemførelsen af 2030-dagsordenen, støtte mindre udviklede lande og imødegå specifikke regionale og globale udfordringer i fællesskab.
Effektivt udviklingssamarbejde
Aftalen skal bekræfte betydningen og vigtigheden af dagsordenen om udviklingseffektivitet som vedtaget i forskellige internationale fora og parternes tilsagn om at anvende følgende principper på alle former for udviklingssamarbejde: partnerlandenes ejerskab af udviklingsprioriteter, inkluderende udviklingspartnerskaber, fokus på resultater, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed.
Det skal fastslås i aftalen, at der vil blive anvendt forskellige og komplementære fremgangsmåder (f.eks. projektstøtte budgetstøtte, blandede instrumenter, trustfonde) og metoder til gennemførelse af støtten (herunder handelsstøtte, twinning, teknisk bistand og kapacitetsopbygning), afhængigt af det enkelte lands kapacitet, behov og resultater og inden for rammerne af en dialog mellem AVS-staterne og EU. Budgetstøtten skal anvendes til at levere bæredygtige resultater til støtte for målene for bæredygtig udvikling.
Det skal fastslås i aftalen, at EU varetager koordineringen med medlemsstaterne for at styrke det finansielle samarbejde, herunder gennem en øget og mere effektiv koordinering, under hensyntagen til deres respektive komparative fordele. Fælles programmering og gennemførelse skal fremmes og styrkes for at sikre en mere sammenhængende, effektiv og koordineret støtte til virkeliggørelsen af fælles mål.
7.INSTITUTIONEL RAMME
Aktører
Det skal bekræftes i aftalen, at regeringerne i AVS-landene spiller en central rolle i partnerskabet gennem fastlæggelsen af prioriteter og strategier for deres lande. Aftalen skal ligeledes anerkende de nationale parlamenters og lokale myndigheders bidrag til at øge den demokratiske ansvarlighed og supplere statslige foranstaltninger.
Aftalen skal styrke de regionale og kontinentale organisationers rolle, især i forvaltningen og gennemførelsen af de tre regionale partnerskaber, og sikre, at der tages behørigt hensyn til tværnationale prioriteter, og at eksisterende rammer for samarbejde strømlines på en effektiv måde.
Aftalen skal anerkende, støtte og styrke civilsamfundsorganisationernes og den private sektors rolle som vigtige partnere i styrkelsen af forbindelserne mellem befolkningen og regeringen i de enkelte partnerlande og i virkeliggørelsen af partnerskabets mål.
Institutionelle bestemmelser
Aftalen skal indeholde bestemmelser om en reformeret institutionel arkitektur til forvaltning af partnerskabet, der er baseret på anvendelsen af principperne om nærhed og komplementaritet og sikrer en større sammenhæng og strømlining mellem de forskellige eksisterende strukturer på forskellige niveauer.
Med hensyn til de tre regionale aftaler skal der afholdes topmøder for at sikre den nødvendige strategiske politiske styring til at forvalte de tre regionale partnerskaber. Med hensyn til Afrika skal de nordafrikanske lande fortsat deltage i topmødet for at sikre en sammenhængende "et Afrika"-tilgang.
Hver aftale (protokol) skal forvaltes af et regionalt råd, der får til opgave at føre den politiske dialog, og om nødvendigt ændre og træffe de afgørelser, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i aftalerne. Relevante regionale organisationer (f.eks. Den Afrikanske Union) skal have en fremtrædende rolle i forvaltningen af aftalerne. Når det er relevant, kan rådene beslutte at indbyde tredjemand som observatør i forbindelse med specifikke spørgsmål.
For at sikre et sammenhængende partnerskab med Afrika bør den mest hensigtsmæssige tilgang til de nordafrikanske landes associering til den nye aftale fastlægges gennem konsultationer for at sikre deres fulde deltagelse i den politiske dialog og politikdialogen inden for rammerne af aftalen mellem EU og Afrika. Dette vil ikke berøre de eksisterende juridiske, finansielle og politiske rammer for samarbejdet med disse lande, navnlig associeringsaftalerne inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.
Aftalen skal ligeledes sikre, at de regionale økonomiske fællesskaber (REC) inddrages i alle møder, navnlig i EU-Afrika Rådet, og således styrke sammenhængen med eksisterende ordninger.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at hvert råd (dvs. EU-AVS, EU-Afrika, EU-Vestindien og EU/Stillehavsområdet) kan nedsætte et operationelt udvalg, hvortil det kan uddelegere visse af rådets opgavebeføjelser.
Aftalen skal indeholde en parlamentarisk dimension for de tre regionale aftaler i lighed med eksisterende strukturer (f.eks. møder mellem Europa-Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament). Der bør afholdes parlamentariske møder forud for de respektive rådsmøder. De regionale parlamentariske møder kan i påkommende tilfælde samles i et enkelt møde.
Aftalen kan ligeledes omfatte bestemmelser i de regionale aftaler om afholdelse af møder mellem civilsamfundet og repræsentanter for den private sektor. Disse møder bør finde sted forud for de respektive rådsmøder. De regionale møder kan i påkommende tilfælde samles i et enkelt møde.
Med hensyn til forvaltningen af den samlede partnerskabsaftale skal der afholdes topmøder på ad hoc-basis for stats- og regeringscheferne på EU-AVS-plan for at sikre den nødvendige strategiske politiske styring på områder, der vedrører alle parter. Partnerskabet mellem EU og AVS skal forvaltes af et EU-AVS-råd, som samles på ad hoc-basis for at drøfte spørgsmål af fælles interesse relateret til de generelle principper og værdier som fastsat i den generelle del af aftalen og for at nå til enighed om fælles holdninger til det internationale samarbejde. Der kan ligeledes afholdes møder på ministerniveau om specifikke spørgsmål.
Aftalen skal gøre det muligt for parterne at identificere metoder til at udvikle mere effektive arbejdsmetoder, der sikrer en dybere dialog og en hurtigere effektiv beslutningstagning.
8.AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Territorial anvendelse
Aftalen skal indeholde en standardbestemmelse om territorial anvendelse.
Ikrafttræden
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at parterne ratificerer eller godkender aftalen i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler og retlige procedurer.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om aftalens ikrafttræden med angivelse af kriterierne herfor.
Aftalen skal ligeledes indeholde en bestemmelse om, at aftalen helt eller delvis kan anvendes på et foreløbigt grundlag, indtil den træder i kraft, og i overensstemmelse med parternes nationale retlige procedurer og lovgivning.
Varighed, ophør og revision
Aftalen skal ikke indeholde en bestemmelse om tidsbegrænset gyldighed. Den skal derimod indeholde en bestemmelse om, at aftalen kan opsiges efter anmodning fra en af parterne, og de nærmere regler for en sådan opsigelse vil ligeledes blive fastlagt.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at den generelle del af aftalen kan ændres efter de fastlagte procedurer for aftalens ratificering og ikrafttræden efter anmodning fra en af de to parter.
Aftalen skal ligeledes indeholde en bestemmelse om, at protokollerne om partnerskaberne mellem EU og Afrika, EU og Vestindien og EU og Stillehavsområdet kan ændres efter en forenklet procedure efter anmodning fra en af de to parter og på grundlag af en afgørelse vedtaget af de respektive råd.
Opfyldelse af forpligtelser
Aftalen skal give den ene part mulighed for at træffe relevante foranstaltninger, hvis den anden part har undladt at opfylde en eller flere af sine forpligtelser i forhold til de væsentlige og grundlæggende elementer. I sådanne tilfælde bør der træffes relevante foranstaltninger efter forudgående konsultationer mellem parterne. Konsultationerne bør tilrettelægges på det niveau og i den form, der anses for mest hensigtsmæssig for at nå frem til en løsning, og inden for en fastlagt tidsramme.
For at forhindre, at der opstår situationer, hvor en part finder, at den anden part har undladt at opfylde sine forpligtelser i forhold til de væsentlige og grundlæggende elementer i aftalen, skal der afholdes strukturerede og systematiske konsultationer om de påpegede problemer.
Konsultationerne er bilaterale, og parterne skal konsultere og koordinere med alle relevante regionale og internationale aktører i forbindelse med forberedelsen af den enkelte konsultation.
Aftalen skal ligeledes sikre, at en part har mulighed for at træffe relevante foranstaltninger, hvis konsultationerne afvises eller ikke fører til gensidigt acceptable resultater, og i særligt hastende tilfælde, uden at der er behov for forudgående konsultationer. "Relevante foranstaltninger" og "særligt hastende tilfælde" bør defineres som i Cotonouaftalens artikel 96, stk. 2, litra b) og c).
Tvistbilæggelse
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om en passende tvistbilæggelsesmekanisme i tilfælde af uoverensstemmelse i anvendelsen, fortolkningen og gennemførelsen af aftalen.
Tiltrædelse
Aftalen skal indeholde en bestemmelse, der fastsætter kriterierne og mekanismerne for en uafhængig stats tiltrædelse af aftalen i overensstemmelse med bestemmelserne i Cotonouaftalen. Regionale organisationer skal ligeledes have mulighed for at tiltræde aftalen.
Udvidet observatørstatus
Aftalen skal indeholde en bestemmelse, der fastsætter kriterierne for observatørstatus og udvidet observatørstatus for en uafhængig stat, regionale eller internationale organisationer eller relevante organisationer med status som juridisk person.
Autentiske tekster
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på alle Den Europæiske Unions officielle sprog, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.