Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017PC0353

    Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om statistik over jernbanetransport (omarbejdning)

    COM/2017/0353 final - 2017/0146 (COD)

    Bruxelles, den 30.6.2017

    COM(2017) 353 final

    2017/0146(COD)

    Forslag til

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

    om statistik over jernbanetransport (omarbejdning)


    BEGRUNDELSE

    1.I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle EU-lovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som EU-lovgivningen giver dem.

    Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

    Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis EU-lovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

    2.Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen 1 derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette er et minimumskrav, og at tjenestegrenene skal bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at EU-reglerne er klare og lette at forstå.

    3.Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992) 2 , hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

    Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af den normale procedure for vedtagelse af Unionens retsakter.

    4.Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 91/2003 af 16. december 2002 om statistik over jernbanetransport 3 . Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den 4 , og ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres. Samtidig er det også nødvendigt at indføre en indholdsmæssig ændring i forordningens artikel 4, stk. 5. Forslaget fremsættes derfor i form af en omarbejdning.

    5Forslaget til omarbejdning er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på 24 officielle sprog af forordning (EF) nr. 91/2003 og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp af et edb-system. Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag X til den omarbejdede forordning.

    ê 91/2003 (tilpasset)

    2017/0146 (COD)

    Forslag til

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

    om statistik over jernbanetransport (omarbejdning)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Ö Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ, særlig artikel Ö 338, stk. 1, Õ,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 5 ,

    efter den almindelige lovgivningsprocedure og

    ud fra følgende betragtninger:

    ò ny

    (1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 91/2003 6 er blevet ændret væsentligt flere gange 7 . Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

    ê 91/2003 betragtning 1 (tilpasset)

    (2)Jernbaner er en vigtig del af Ö Unionens Õ transportnet.

    ê 2016/2032 betragtning 2

    (3)Statistikker over transport af gods og passagerer med jernbane er nødvendige for, at Kommissionen kan overvåge og udvikle den fælles transportpolitik samt de transportrelaterede dele af politikkerne vedrørende regionerne og de transeuropæiske net.

    ê 2016/2032 betragtning 3

    (4)Det er også nødvendigt med statistikker over jernbanesikkerhed for, at Kommissionen kan udarbejde og overvåge Unionens aktiviteter med hensyn til transportsikkerhed. Den Europæiske Unions Jernbaneagentur indsamler data om ulykker i henhold til bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF 8 , for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker.

    ê 91/2003 betragtning 4 (tilpasset)

    (5)Der er også brug for Ö statistikker Õ over jernbanetransport Ö på EU-plan Õ for at udføre de overvågningsopgaver, der er omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU 9 .

    ê 91/2003 betragtning 5 (tilpasset)

    (6)Der bør indsamles Ö statistikker Õ over alle transportformer Ö på EU-plan Õ på grundlag af fælles begreber og standarder med det formål at opnå størst mulig sammenlignelighed mellem transportformerne.

    ê 2016/2032 betragtning 4

    (7)Det er vigtigt at undgå dobbeltarbejde og optimere brugen af eksisterende oplysninger, der kan anvendes til statistiske formål. Med henblik herpå og for at give EU-borgerne og andre interessenter lettilgængelige og brugbare oplysninger om sikkerhed ved jernbanetransport og interoperabilitet i jernbanesystemet, herunder jernbaneinfrastrukturen, bør der fastlægges passende samarbejdsaftaler om statistiske aktiviteter mellem Kommissionens tjenestegrene og relevante enheder, også på internationalt plan.

    ê 2016/2032 betragtning 6

    (8)Der bør ved udarbejdelsen af europæiske statistikker være en balance mellem brugernes behov og den byrde, som pålægges respondenterne.

    ê 2016/2032 betragtning 8 (tilpasset)

    (9)I sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de erfaringer, den har indhøstet i forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr. 91/2003, henviser Kommissionen til, at udviklingen på længere sigt sandsynligvis vil føre til, at de data, der allerede indsamles i henhold til den nævnte forordning, bortfalder eller forenkles, og til, at det er hensigten at afkorte dataindberetningsperioden for årlige data om jernbanepassagerer. Kommissionen bør fortsat med regelmæssige mellemrum fremlægge rapporter om gennemførelsen af Ö nærværende Õ forordning.

    ê 91/2003 betragtning 7

    (10)Sameksistensen af offentligt og privat ejede jernbanevirksomheder, som opererer på et kommercielt organiseret jernbanetransportmarked, kræver, at det klart fastlægges, hvilke statistiske oplysninger der skal leveres af alle jernbanevirksomheder og formidles af Eurostat.

    ê 91/2003 betragtning 8 (tilpasset)

    (11)I overensstemmelse med Ö nærhedsprincippet Õ, jf. Ö artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union Õ, er fastsættelsen af fælles statistiske standarder, som gør det muligt at producere harmoniserede data, en handling, som bedre kan gennemføres på Ö EU-plan Õ. Disse standarder bør anvendes i hver medlemsstat under opsyn af de organer og institutioner, der er ansvarlige for udarbejdelse af officielle statistikker.

    ê 91/2003 betragtning 9

    (12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 10 udgør referencerammen for de bestemmelser, der fastsættes ved denne forordning.

    ê 2016/2032 betragtning 10 (tilpasset)

    (13)For at afspejle nye udviklingstendenser i medlemsstaterne og samtidig bibeholde en harmoniseret indsamling af jernbanetransportdata i hele Unionen og for at fastholde den høje kvalitet af de data, der indberettes af medlemsstaterne, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 Ö i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ, for så vidt angår ændring af denne forordning for at tilpasse de tekniske definitioner og indføre yderligere tekniske definitioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer udføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 11 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

    ê 2016/2032 betragtning 11

    (14)Kommissionen bør sikre, at disse delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde.

    ê 2016/2032 betragtning 12

    (15)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelsen af, hvilke nærmere oplysninger der skal leveres til brug for rapporterne om resultaternes kvalitet og sammenlignelighed og ordningerne for Kommissionens (Eurostats) formidling af disse resultater. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 12 .

    ê 2016/2032 betragtning 13

    (16)Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt 

    ê 91/2003 (tilpasset)

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Formål

    Formålet med denne forordning er at opstille fælles regler for udarbejdelse af statistikker over jernbanetransport Ö på EU-plan Õ.

    Artikel 2

    Anvendelsesområde

    Denne forordning omfatter alle jernbaner i Ö Unionen Õ. Hver medlemsstat indberetter statistiske oplysninger om jernbanetransporten på sit nationale område. Opererer en jernbanevirksomhed i mere end én medlemsstat, skal de nationale myndigheder anmode virksomheden om at indberette særskilte data for hver medlemsstat, således at der kan udarbejdes statistikker for de enkelte medlemsstater.

    Medlemsstaterne kan undtage følgende jernbanevirksomheder fra denne forordnings anvendelsesområde:

    a)jernbanevirksomheder, som udelukkende eller hovedsagelig opererer inden for industrianlæg eller lignende anlæg, herunder havne

    b)jernbanevirksomheder, som hovedsagelig Ö tilvejebringer lokale tjenesteydelser for turister Õ, f.eks. Ö bevarede historiske dampjernbaner Õ.

    Artikel 3

    Definitioner

    ê 1192/2003 Art. 1, nr. 1 (tilpasset)

    1. I denne forordning forstås ved:

    1)»indberettende land«: den medlemsstat, der indberetter data til Eurostat

    2)»nationale myndigheder«: de nationale statistiske kontorer og andre organer, som i de enkelte medlemsstater er ansvarlige for udarbejdelsen af Ö EUstatistikker Õ

    3)»jernbane«: en kommunikationslinje i form af skinner til fremføring udelukkende af jernbanekøretøjer

    4)»jernbanekøretøj«: mobilt udstyr, der udelukkende kører på skinner, og som enten bevæger sig ved egen kraft (lokomotiver og motorvogne) eller trækkes af et andet køretøj (passagervogne, motorvogne, rejsegodsvogne og godsvogne)

    5)»jernbanevirksomhed«: enhver offentlig eller privat virksomhed, som leverer tjenesteydelser i forbindelse med transport af gods og/eller passagerer med jernbane. Virksomheder, der udelukkende leverer tjenesteydelser i forbindelse med passagertransport med metro, sporvogn og/eller letbane, er ikke omfattet

    6)»godstransport med jernbane«: transport af gods ved hjælp af jernbanekøretøjer mellem på- og aflæsningssted

    7)»passagertransport med jernbane«: transport af passagerer ved hjælp af jernbanekøretøjer mellem på- og afstigningssted. Dette omfatter ikke passagertransport med metro, sporvogn og/eller letbane

    8)»metro« (også kaldet »underjordisk jernbane«, »bybane« eller »undergrundsbane«): elektrificeret jernbane til passagertransport med tilstrækkelig kapacitet til at klare en betydelig trafikvolumen og karakteriseret ved særlige kørselsrettigheder, tog med flere vogne, høj hastighed og hurtig acceleration, avanceret signalsystem, ingen jernbaneoverskæringer for at tillade en høj togfrekvens og Ö høj perronkapacitet Õ. Metroer er også karakteriseret ved tætliggende stationer, hvilket normalt betyder, at de ligger i en indbyrdes afstand på 7001 200 meter. »Højhastighed« skal forstås i forhold til sporvogne og letbane, og betyder her ca. 3040 km/t på korte afstande og 40-70 km/t på lange afstande

    9)»sporvogn«: skinnekøretøj til passagertransport ad vej med over ni siddepladser (inklusive føreren), der er tilsluttet elektriske forsyningskabler eller drives af en dieselmotor

    10)»letbane«: jernbane til passagertransport, der ofte benytter elektrisk drevne skinnekøretøjer, som fungerer alene eller i korte togstammer på faste dobbeltspor. Der er som regel under 1 200 meter mellem stationerne/stoppene. Sammenlignet med metroen er letbanen af en lettere konstruktion, den er beregnet til en mindre trafikvolumen, og den kører som regel med en lavere hastighed. Det er ofte vanskeligt at sondre mellem letbane og sporvogne. Sporvogne er som regel ikke adskilt fra den øvrige vejtrafik, mens letbanen kan være adskilt fra andre transportsystemer

    11)»indenlandsk transport«: jernbanetransport mellem to steder (pålæsnings-/påstigningssted og aflæsnings-/afstigningssted) beliggende i det indberettende land. Denne transport kan omfatte transit gennem et andet land

    12)»international transport«: jernbanetransport mellem et sted (pålæsnings-/påstigningssted eller aflæsnings-/afstigningssted) i det indberettende land og et sted (pålæsnings-/påstigningssted eller aflæsnings-/afstigningssted) i et andet land

    13)»transit«: jernbanetransport via det indberettende land mellem to steder (pålæsnings-/påstigningssted og aflæsnings-/afstigningssted) uden for det indberettende land. Transportaktiviteter, der omfatter pålæsning/påstigning eller aflæsning/afstigning af gods/passagerer ved grænsen til det indberettende land fra/til et andet transportmiddel, betragtes ikke som transit

    14)»togpassager«: enhver person, som foretager en rejse med et jernbanekøretøj, ekskl. togpersonale. Med henblik på ulykkesstatistik omfatter dette også passagerer, der stiger på eller af et tog i bevægelse

    15)»passagertal«: antal rejser foretaget af togpassagerer, hvor hver rejse defineres som transporten fra på- til afstigningsstedet med eller uden omstigning fra et jernbanekøretøj til et andet. Passagerer, der anvender mere end én jernbanevirksomhed, skal så vidt muligt kun medregnes én gang

    16)»passager-km«: måleenhed svarende til befordringen af én passager med jernbane over en strækning på én kilometer. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning

    17)»vægt«: godsmængden i ton (1 000 kg). Den vægt, der skal tages i betragtning, omfatter, ud over vægten af det transporterede gods, også vægten af emballagen og taravægten af containere, veksellad, paller eller vejgodskøretøjer, som transporteres ad jernbane i forbindelse med kombineret transport. For gods, der transporteres af mere end én jernbanevirksomhed, skal vægten så vidt muligt kun medregnes én gang

    18)»ton-km«: måleenhed til måling af godstransport svarende til transport af én ton gods (1 000 kg) med jernbane over en strækning på én kilometer. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning

    19)»tog«: et eller flere jernbanekøretøjer, der trækkes af et eller flere lokomotiver eller motorvogne, eller en motorvogn, der kører alene under et bestemt nummer eller en specifik betegnelse fra et fast startpunkt til et fast slutpunkt. Et let køretøj, Ö d.v.s Õ et lokomotiv, der kører alene, betragtes ikke som et tog

    20)»tog-km«: måleenhed svarende til et togs bevægelse over en strækning på én kilometer. Den afstand, der anvendes, er så vidt muligt den afstand, der faktisk er tilbagelagt, ellers anvendes jernbanenettets standardafstand mellem start- og slutpunkt. Kun strækningen på det indberettende lands område skal tages i betragtning

    21)»hel togladning«: enhver ladning bestående af en eller flere vognladninger, som transporteres samtidig af samme afsender på samme station og fremsendes direkte uden ændringer i togets sammensætning til samme modtager på samme bestemmelsesstation

    22)»hel vognladning«: enhver ladning, hvor der anvendes en hel vogn, uanset om lasteevnen udnyttes fuldt ud eller ej

    23)»TEU (Twenty-foot Equivalent Unit)«: måleenhed, der svarer til en 20 fods ISOcontainer (længde 6,10 m), og som anvendes til statistisk måling af transportmængde eller -kapacitet. En standard 40 fods ISO Serie 1 container svarer til 2 TEU. Veksellad under 20 fod svarer til 0,75 TEU, veksellad mellem 20 og 40 fod svarer til 1,5 TEU, og veksellad over 40 fod svarer til 2,25 TEU.

    ê 2016/ 2032 Art. 1, nr. 1, litra b) (tilpasset)

    2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10 vedrørende ændring af nærværende artikel for at tilpasse de i stk. 1, nr. 8), 9), 10), 21), 22) og 23), fastsatte tekniske definitioner og at indføre yderligere tekniske definitioner, når det er nødvendigt for at tage højde for nye udviklinger, som kræver, at der fastlægges en vis teknisk detaljeringsgrad for at sikre harmoniseringen af statistikker. 

    Kommissionen sikrer ved udøvelsen af disse beføjelser, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde. Kommissionen skal desuden behørigt begrunde de statistiske aktioner, som disse delegerede retsakter fastsætter, baseret, i det omfang det er relevant, på en analyse af omkostningseffektiviteten, herunder en vurdering af byrden for respondenterne og af produktionsomkostningerne som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 223/2009. 

    ê 91/2003

    Artikel 4

    Indsamling af data

    1. De statistikker, der skal indsamles, er angivet i bilagene til denne forordning. De omfatter følgende typer data:

    a)årlige statistikker over godstransport — detaljeret indberetning (bilag I)

    b)årlige statistikker over passagertransport — detaljeret indberetning (bilag II)

    c)kvartalsvise statistikker over gods- og passagertransport (bilag III)

    d)regionale statistikker over gods- og passagertransport (bilag IV)

    e)statistikker over trafikstrømme på jernbanenettet (bilag V).

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 2, litra b)

    2. Medlemsstaterne indberetter i henhold til bilag I og II data for virksomheder, der har:

    a)    en samlet godstransport på mindst 200 000 000 ton-km eller mindst 500 000 ton

    b)en samlet passagertransport på mindst 100 000 000 passager-km.

    Indberetning i henhold til bilag I og II er fakultativ for så vidt angår virksomheder, der ligger under de tærskler, der er omhandlet i litra a) og b).

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 2, litra c)

    3. Medlemsstaterne indberetter i henhold til bilag VIII de samlede data for virksomheder, der ligger under de i stk. 2 omhandlede tærskler, hvis disse data ikke indberettes i henhold til bilag I og II, således som anført i bilag VIII.

    ê 91/2003

    4. I forbindelse med denne forordning skal gods klassificeres i overensstemmelse med bilag VI. Farligt gods skal desuden klassificeres i overensstemmelse med bilag VII.

    ê 219/2009 Art. 1 og bilaget, punkt 4.4

    5.Bilagenes indhold kan tilpasses af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

    ê 91/2003

    Artikel 5

    Datakilder

    1. Medlemsstaterne udpeger en offentlig eller privat organisation til at deltage i indsamlingen af de data, der kræves i henhold til denne forordning.

    2. De nødvendige data kan tilvejebringes ved anvendelse af en eller flere af følgende kilder:

    a)obligatoriske undersøgelser

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 3

    b)administrative data, herunder data indsamlet af tilsynsmyndighederne, navnlig jernbanefragtbrevet, hvis et sådant foreligger

    ê 91/2003 (tilpasset)

    c)    statistiske beregningsmetoder

    d)    data leveret af brancheorganisationer inden for jernbanesektoren

    e)    ad hoc-undersøgelser.

    3. De nationale myndigheder træffer foranstaltninger for at koordinere de anvendte datakilder og sikre kvaliteten af de statistikker, der indberettes til Eurostat.

    Artikel 6

    Indberetning af statistikker til Eurostat

    1. Medlemsstaterne skal indberette de statistikker, der er omhandlet i artikel 4, til Eurostat.

    2. Procedurerne for indberetning af de statistikker, der er omhandlet i artikel 4, fastlægges efter Ö undersøgelsesproceduren Õ i artikel 11, stk. 2.

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 4 (tilpasset)

    Artikel 7

    Formidling af data

    Statistikker baseret på de data, der er angivet i bilag I-V og Ö bilag Õ VIII, formidles af Kommissionen (Eurostat).

    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af de nærmere ordninger for formidlingen af resultater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.

    ê 91/2003

    Artikel 8

    Statistikkernes kvalitet

    1. For at bistå medlemsstaterne med at opretholde kvaliteten af statistikkerne over jernbanetransport udarbejder og offentliggør Eurostat metodologiske anbefalinger. Disse anbefalinger skal tage hensyn til bedste praksis hos de nationale myndigheder, jernbanevirksomhederne og brancheorganisationerne inden for jernbanesektoren.

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 5, litra a)

    2. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de indberettede data.

    ê 91/2003

    3. Kvaliteten af de statistiske data evalueres af Eurostat. I dette øjemed leverer medlemsstaterne på Eurostats anmodning oplysninger om de metoder, der er anvendt til at udarbejde statistikkerne.

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 5, litra b)

    4. Med henblik på denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes.

    5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de(n) nærmere ordninger, strukturen, hyppigheden og sammenligneligheden vedrørende standardkvalitetsrapporterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 6

    Artikel 9

    Rapport om gennemførelse

    Senest den 31. december 2020 og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning og om fremtidige udviklinger.

    I denne rapport tager Kommissionen hensyn til relevante oplysninger fra medlemsstaterne om kvaliteten af de indberettede data, de anvendte dataindsamlingsmetoder og oplysninger om mulige forbedringer og om brugernes behov.

    Rapporten skal navnlig:

    a)vurdere de udarbejdede statistikkers nytteværdi for Unionen, medlemsstaterne og leverandørerne og brugerne af de statistiske oplysninger i forhold til omkostningerne ved at udarbejde dem

    b)vurdere kvaliteten af de indberettede data, de anvendte dataindsamlingsmetoder og de udarbejdede statistikkers kvalitet.

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 7

    Artikel 10

    Udøvelse af de delegerede beføjelser

    1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

    2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 13. december 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

    3. Den i artikel 3, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

    4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

    5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

    6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 8

    Artikel 11

    Udvalgsprocedure

    1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

    2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

    ê 

    Artikel 12

    Ophævelse

    Forordning (EF) nr. 91/2003 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

    ê 91/2003 (tilpasset)

    Artikel 13

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Ö Den Europæiske Unions Õ Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den […].

    På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

    Formand    Formand

    (1) KOM(87) 868 PV.
    (2) Se bilag 3 til del A i konklusionerne.
    (3) Opført i lovgivningsprogrammet for 2017.
    (4) Se bilag IX til dette forslag.
    (5) EUT C [...] af [...], s. [...].
    (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 91/2003 af 16. december 2002 om statistik over jernbanetransport (EFT L 14 af 21.1.2003, s. 1).
    (7) Jf. bilag IX.
    (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (»jernbanesikkerhedsdirektivet«) ( EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44 ).
    (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
    (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.009, s. 164).
    (11) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1 .
    (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ( EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13 ).
    Top

    Bruxelles, den 30.6.2017

    COM(2017) 353 final

    BILAG

    til

    Forslag til

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

    om statistik over jernbanetransport (omarbejdning)


    ê 91/2003

    BILAG I

    ÅRLIG STATISTIK OVER GODSTRANSPORT — DETALJERET INDBERETNING

    Liste over variabler og måleenheder

    Transporteret gods i:

    ton

    ton-km

    Godstogsbevægelser i:

    tog-km

    Antal transporterede intermodale transportenheder i:

    antal

    TEU (enhed à 20 fod) (for containere og veksellad)

    Referenceperiode

    Et år

    Hyppighed

    Hvert år

    Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel

    Tabel I1: transporteret gods, efter transporttype

    Tabel I2: transporteret gods, efter godstype (bilag VI)

    Tabel I3: transporteret gods (international trafik og transittrafik) efter pålæsningsland og aflæsningsland

    Tabel I4: transporteret gods, efter kategori af farligt gods (bilag VII)

    Tabel I5: transporteret gods, efter forsendelsestype (fakultativt)

    Tabel I6: transporteret gods i intermodale transportenheder, efter transporttype og transportenhedstype

    Tabel I7: antal transporterede intermodale transportenheder med ladning, efter transporttype og efter transportenhedstype

    Tabel I8: antal transporterede tomme intermodale transportenheder, efter transporttype og efter transportenhedstype

    Tabel I9: godstogsbevægelser

    Frist for indberetning af data

    Fem måneder efter referenceperiodens slutning

    Første referenceperiode for så vidt angår tabel I1, I2 og I3

    2003

    Første referenceperiode for så vidt angår tabel I4, I5, I6, I7, I8 og I9

    2004

    Anmærkninger

    1.Transporttype opdeles således:

    national

    international-indgående

    international-udgående

    transit

    2.Forsendelsestype kan opdeles således:

    fulde togladninger

    fulde vognladninger

    andet

    3.Transportenhedstype opdeles således:

    containere og veksellad

    sættevogne (ikke-ledsagede)

    vejkøretøjer (ledsagede)

    4.For så vidt angår tabel I3 kan Eurostat og medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at lette konsolideringen af data, der stammer fra virksomheder i andre medlemsstater, med henblik på at sikre kohærensen mellem disse data.

    5.For så vidt angår tabel I4 skal medlemsstaterne angive, hvilke kategorier trafik der eventuelt ikke er medregnet i dataene.

    6.For så vidt angår tabel I2-I8, hvor der ikke foreligger fuldstændige oplysninger om transittransport, skal medlemsstaterne indberette alle disponible data.

    _____________

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 11, og bilag I

    BILAG II

    ÅRLIGE STATISTIKKER OVER PASSAGERTRANSPORT — DETALJERET INDBERETNING

    Liste over variabler og måleenheder

    Transporterede passagerer i:

    antal passagerer

    passager-km

    Passagertogsbevægelser i:

    tog-km

    Referenceperiode

    Et år

    Hyppighed

    Hvert år

    Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel

    Tabel II1: transporterede passagerer, efter transporttype

    Tabel II2: internationale transporterede passagerer, efter indstigningsland og efter udstigningsland

    Tabel II3: passagertogsbevægelser

    Frist for indberetning af data

    Otte måneder efter referenceperiodens afslutning

    Første referenceperiode

    2016

    Anmærkninger

    1.    Transporttype opdeles således:

    national

    international

    2.    For så vidt angår tabel II1 og II2 skal medlemsstaterne indberette data, der også omfatter oplysninger fra billetsalget uden for det indberettende land. Disse oplysninger kan fås enten direkte hos de nationale myndigheder i andre lande eller via internationale billetudligningsordninger.

    _____________

    ê 91/2003 (tilpasset)

    BILAG III

    KVARTALSSTATISTIKKER OVER GODS- OG PASSAGERTRANSPORT

    Liste over variabler og måleenheder

    Transporteret gods i:

    ton

    ton-km

    Transporterede passagerer i:

    antal passagerer

    passager-km

    Referenceperiode

    Et kvartal

    Hyppighed

    Hvert kvartal

    Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel

    Tabel III1: transporteret gods

    Tabel III2: transporterede passagerer

    Frist for indberetning af data

    Tre måneder efter referenceperiodens afslutning

    Første referenceperiode

    Første kvartal af 2004

    Anmærkninger

    1.    Tabel III1 og III2 kan indberettes på basis af foreløbige data, herunder anslåede data. For så vidt angår tabel III2 kan medlemsstaterne indberette data baseret på billetsalget i det indberettende land eller eventuelle andre tilgængelige kilder.

    2.    Disse statistiske oplysninger skal leveres for de virksomheder, der er omfattet af bilag I og II.

    _____________

    BILAG IV

    REGIONALE STATISTIKKER OVER GODS- OG PASSAGERTRANSPORT

    Liste over variabler og måleenheder

    Transporteret gods i:

    ton

    Transporterede passagerer i:

    antal passagerer

    Referenceperiode

    Et år

    Hyppighed

    Hvert 5 år

    Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel

    Tabel IV1: national godstransport efter pålæsningsregion og aflæsningsregion (NUTS 2)

    Tabel IV2: international godstransport efter pålæsnings- og aflæsningsregion (NUTS 2)

    Tabel IV3: national passagertransport efter påstigningsregion og afstigningsregion (NUTS 2)

    Tabel IV4: international passagertransport efter påstigningsregion og afstigningsregion (NUTS 2)

    Frist for indberetning af data

    12 måneder efter referenceperiodens afslutning

    Første referenceperiode

    2005

    Anmærkninger

    1.    Ligger pålæsnings- eller aflæsningsstedet (tabel IV1, IV2) eller påstignings- eller afstigningsstedet (tabel IV3, IV4) uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal medlemsstaterne kun angive landet.

    2.    Med henblik på at bistå medlemsstaterne ved udarbejdelsen af disse tabeller skal Eurostat levere medlemsstaterne en liste over UIC-stationskoder og de tilsvarende NUTS-koder.

    3.    For så vidt angår tabel IV3 and IV4 kan medlemsstaterne indberette data baseret på billetsalget eller eventuelle andre tilgængelige kilder.

    4.    Disse statistiske oplysninger skal leveres for de virksomheder, der er omfattet af bilag I og II.

    _____________

    BILAG V

    STATISTIKKER OVER TRAFIKSTRØMME PÅ JERNBANENETTET

    Liste over variabler og måleenheder

    Godstransport:

    antal tog

    Passagertransport:

    antal tog

    Andet (servicetog osv.) (fakultativt):

    antal tog

    Referenceperiode

    Et år

    Hyppighed

    Hvert femte år

    Liste over tabeller med opdeling for hver enkelt tabel

    Tabel V1: godstransport, efter netafsnit

    Tabel V2: passagertransport, efter netafsnit

    Tabel V3: andet (servicetog, osv.) efter netafsnit (fakultativt)

    Frist for indberetning af data

    18 måneder efter referenceperiodens afslutning

    Første referenceperiode

    2005

    Anmærkninger

    1.Medlemsstaterne skal fastlægge et sæt netafsnit, som mindst skal omfatte det transeuropæiske Ö jernbanenet Õ på deres nationale område. De skal til Eurostat give oplysninger om:

    de geografiske koordinater og andre data, som er nødvendige for at kunne identificere og kortlægge hvert enkelt netafsnit samt forbindelserne mellem afsnittene

    karakteristika (herunder kapacitet) for de tog, der trafikerer de enkelte netafsnit.

    2.Hvert netafsnit, som er en del af det transeuropæiske jernbanenet, skal identificeres ved hjælp af en ekstra attribut til dataposten for at gøre det muligt at kvantificere trafikken på det transeuropæiske jernbanenet .

    _____________

    ê 1304/2007 Art. 3 og bilag

    BILAG VI

    NST 2007

    Hovedgruppe

    Beskrivelse

    01

    Produkter fra landbrug, jagt og skovbrug; fisk og fiskeprodukter

    02

    Stenkul og brunkul; råolie og naturgas

    03

    Metalmalm og produkter af anden råstofudvinding; tørv; uran og thorium

    04

    Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

    05

    Tekstiler og beklædningsartikler; læder og lædervarer

    06

    Træ og varer af træ og kork (undtagen møbler); varer af strå og flettematerialer; papirmasse, papir og papirvarer; trykt materiale og indspillede medier

    07

    Koks og raffinerede mineralolieprodukter

    08

    Kemiske produkter og kemofibre; gummi- og plastprodukter; nukleart brændsel

    09

    Andre ikke-metalholdige mineralske produkter

    10

    Metal; færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr

    11

    Maskiner og udstyr i.a.n.; kontormaskiner og computere; elektriske maskiner og apparater i.a.n.; telemateriel; medicinske instrumenter, præcisionsinstrumenter og optiske instrumenter; ure

    12

    Transportmidler

    13

    Møbler; andre færdigvarer i.a.n.

    14

    Sekundære råmaterialer; kommunalt affald og andet affald

    15

    Breve, pakker

    16

    Udstyr og materiel til godstransport

    17

    Gods, der flyttes i forbindelse med privat flytning og kontorflytning; bagage, der transporteres adskilt fra passagerer; motorkøretøjer, der flyttes med henblik på reparation; andet gods, der ikke er bestemt til markedet i.a.n.

    18

    Samlegods: En blanding af forskellige typer gods, som transporteres samlet

    19

    Uidentificerbart gods: Gods, som af en hvilken som helst grund ikke kan identificeres og derfor ikke kan henføres under gruppe 01-16

    20

    Andet gods i.a.n.

    _____________

    ê 91/2003 (tilpasset)

    BILAG VII

    KLASSIFIKATION AF FARLIGT GODS

    1.    Eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstof

    2.    Komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste gasser

    3.    Brandfarlige væsker

    4.1.    Brandfarlige faste stoffer

    4.2.    Selvantændelige stoffer

    4.3.    Stoffer som ved kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser

    5.1.    Oxiderende (brandnærende) stoffer

    5.2.    Organiske peroxider

    6.1.    Giftige stoffer

    6.2.    Smittefarlige stoffer

    7.    Radioaktive stoffer

    8.    Ætsende stoffer

    9.    Diverse farlige stoffer og genstande

    NB:

    Der er her tale om de kategorier, som er defineret i reglementet for international befordring af farligt gods med jernbane (som regel omtalt under forkortelsen RID), og som er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF 1 .

    _____________

    ê 2016/2032 Art. 1, nr. 12 og bilag II

    BILAG VIII

    Tabel VIII.1

    TRANSPORTAKTIVITETSNIVEAU FOR GODSTRANSPORT

    Liste over variabler og måleenheder

    Transporteret gods i:

    ton i alt

    ton-km i alt

    Godstogsbevægelser i:

    tog-km i alt

    Referenceperiode

    Et år

    Hyppighed

    Hvert år

    Frist for indberetning af data

    Fem måneder efter referenceperiodens afslutning

    Første referenceperiode

    2017

    Anmærkninger

    Kun for virksomheder med en samlet godstransportmængde på under 200 mio. ton-km og under 500 000 ton, der ikke indberetter i henhold til bilag I (detaljeret indberetning).

    Tabel VIII.2

    TRANSPORTAKTIVITETSNIVEAU FOR PASSAGERTRANSPORT

    Liste over variabler og måleenheder

    Transporterede passagerer i:

    passagerer i alt

    passager-km i alt

    Passagertogsbevægelser i:

    tog-km i alt

    Referenceperiode

    Et år

    Hyppighed

    Hvert år

    Frist for indberetning af data

    Otte måneder efter referenceperiodens afslutning

    Første referenceperiode

    2017

    Anmærkninger

    Kun for virksomheder med en samlet passagertransportmængde på under 100 mio. passagerkm, der ikke indberetter i henhold til bilag II (detaljeret indberetning).

    _____________

    é

    BILAG IX

    Ophævet forordning med oversigt over ændringer

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 91/2003
    (EFT L 14 af 21.1.2003, s. 1)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1192/2003
    (EFT L 167 af 4.7.2003, s. 13)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1304/2007
    (EFT L 290 af 8.11.2007, s. 14)

    Kun artikel 3

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009
    (EFT L 87 af 31.3.2009, s. 109)

    Kun bilaget, punkt 4.4

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2032
    (EFT L 317 af 23.11.2016, s. 105)

    _____________

    BILAG X

    Sammenligningstabel

    Forordning (EF) nr. 91/2003

    Nærværende forordning

    Artikel 1, 2 og 3

    Artikel 1, 2 og 3

    Artikel 4, stk. 1, indledningen

    Artikel 4, stk. 1, indledningen

    Artikel 4, stk. 1, litra a)

    Artikel 4, stk. 1, litra a)

    Artikel 4, stk. 1, litra c)

    Artikel 4, stk. 1, litra b)

    Artikel 4, stk. 1, litra e)

    Artikel 4, stk. 1, litra c)

    Artikel 4, stk. 1, litra f)

    Artikel 4, stk. 1, litra d)

    Artikel 4, stk. 1, litra g)

    Artikel 4, stk. 1, litra e)

    Artikel 4, stk. 2, 3 og 4

    Artikel 4, stk. 2, 3 og 4

    Artikel 4, stk. 5

    Artikel 5, 6 og 7

    Artikel 5, 6 og 7

    Artikel 8, stk. 1

    Artikel 8, stk. 1

    Artikel 8, stk. 1a

    Artikel 8, stk. 2

    Artikel 8, stk. 2

    Artikel 8, stk. 3

    Artikel 8, stk. 3

    Artikel 8, stk. 4

    Artikel 8, stk. 4

    Artikel 8, stk. 5

    Artikel 9, 10 og 11

    Artikel 9, 10 og 11

    Artikel 12

    Artikel 13

    Artikel 13

    Bilag A

    Bilag I

    Bilag C

    Bilag II

    Bilag E

    Bilag III

    Bilag F

    Bilag IV

    Bilag G

    Bilag V

    Bilag J

    Bilag VI

    Bilag K

    Bilag VII

    Bilag L

    Bilag VIII

    _

    Bilag IX

    _

    Bilag X

    _____________

    (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
    Top